Indberetningsvejledningen beskriver den praktiske håndtering af den kvartalsvise indberetning af almindelige udlånsrenter til opfyldelse af den lovpligtige indberetningspligt. Såfremt vejledningen ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis i Den juridiske vejledning, skal indberetningspligtige følge lovgivningen og Den juridiske vejledning.

Vejledningen er en selvstændig årlig vejledning.

Indberetningsvejledningerne er målrettet personer, som har ansvaret for de forretningsmæssige processer vedrørende renteindberetningen.

Den suppleres af en teknisk vejledning og et årligt nyhedsbrev (årsbrev). Find årsbrevet det på skat.dk/ekapital og teknisk vejledning på skat.dk/rente under Teknisk vejledning og information.

Skattestyrelsen bruger indberetningerne til at forbedre personers forskudsopgørelse. Læs mere i afsnit 8.

Abonner på nyt om eKapital
Vi anbefaler, at I abonnerer på nyt om eKapitals løsninger og driftsmeddelelser ved at tilmelde jer vores RSS-feeds. Ved at abonnere vil I altid være opdateret om driftsproblemer, systemmæssige opdateringer og relevant information om vejledninger, webmøder mv.

eKapitals fælles driftslog på skat.dk/eKapital har 8 individuelle driftslog. Det betyder, at I kan vælge den information, der er relevant for jer.  I kan finde de 8 driftslog under skat.dk/ekapital - Se alle driftslogs for eKapital.

Tilmeld jer på skat.dk/ekapital eller på den enkelte driftslog.

Hjælp til søgning i vejledningen
For at søge efter relevante ord eller sætninger i vejledningen, kan I bruge luppen i højre side.

Markering af nyheder 
Nyheder og væsentlige ændringer i forhold til seneste udgave er markeret på denne måde: Ny tekst . Det fremgår samtidig af indholdsfortegnelsen, hvilke afsnit der indeholder stof, der er markeret som nyt eller en væsentlig ændring.