Det bindende svar offentliggøres i en forkortet og redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt spørger lejer en bolig i Danmark og derved bliver fuldt skattepligtig her til landet, vil han under de beskrevne vilkår fortsat blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Repræsentanten har oplyst følgende:

Faktum vedrørende ansættelse og bopæl

Spørger er statsborger i X-land og arbejdede indtil 2005 primært for virksomheden A og fysisk i X-land. I perioden 2005-2010 var han udstationeret til virksomheden A’s afdeling i Storbritannien. Fra marts 2010 var han først ansat som CEO for et selskab tilhørende A i Danmark, hvor han arbejdede indtil 1. januar 2012, og derefter blev han ansat i B A/S i København som direktør og CEO, hvor han fortsat er ansat. Som direktør har han det overordnede ansvar for alle koncernens selskaber world wide.

Under udstationeringen til Storbritannien og frem til september 2010 boede spørger med hustru og to børn i Storbritannien, hvor han var "tax resident not domiciled". Herefter flyttede han til X-land, hvorfra han pendlede til Danmark i næsten to år, indtil familien flyttede til Danmark i august 2012. I oktober 2012 valgte familien at købe hus i Danmark. Spørger blev således fuldt skattepligtig i Danmark i august 2012, og SKAT har tidligere bekræftet, at spørger kan anses for fraflyttet Danmark den 6. maj 2015.

Ud over sin nuværende ansættelse hos B A/S, har spørger nogle bestyrelsesposter. Han har således siddet i bestyrelsen hos C A/S siden 2014. Denne bestyrelsespost er lønnet. Derudover har han to yderligere bestyrelsesposter, som er ulønnede, den ene af disse forventes han at udtræde af i juni 2018.

Ægtefællen og børnene flyttede i august 2014 ind i en lejet lejlighed i Storbritannien. Ægteparrets hus i Danmark blev sat til salg den 3. november 2014 og blev siden solgt den 18. marts 2015 for XX kr. med overtagelse den 8. maj 2015. Ægtefællen og børnene har kun været i Danmark siden fraflytningen i forbindelse med, at huset i Danmark blev solgt samt på et andet besøg på ca. 5 dages varighed. Som nævnt har SKAT tidligere accepteret, at spørgers fulde skattepligt er ophørt pr. 6. maj 2015.

I maj måned 2015 har ægteparret købt hus i Storbritannien og er flyttet ind i huset ultimo juni 2015.

Skattemyndighederne i Storbritannien har udstedt certificate of residence and tax liability, der dækker fra det engelske skatteår, der påbegyndes 6. april 2016. På grund af de tidligere år i Storbritannien er spørger fra 3. april 2018 nu både resident og domiciled i Storbritannien, hvorfor de gunstige remittance regler ikke længere er gældende for ham.

På nuværende tidspunkt arbejder spørger ca. 140 dage om året fysisk i Danmark. Resten af tiden arbejder han enten i Storbritannien eller er på rejse til de forskellige selskaber i koncernen, der er placeret i hele verden. Når han fysisk arbejder i Danmark, bor han primært på hotel, men har også overnattet som gæst hos forskellige venner. Han ønsker dog at leje en mindre lejlighed i København på forventelig 50-60 m2 eller blot et værelse i en delt lejlighed, for at gøre hans arbejdsdage i Danmark mere tålelige. Lejligheden skal bruges til erhvervsmæssige overnatninger og vil med den nævnte størrelse ikke egne sig til ophold for en familie på fire.

I 2017 overnattede spørger 122 dage i Danmark, 158 nætter i Storbritannien og resten på rejse andre steder i verden.

Antal dage i landene i 2017 fordelte sig med 160 dage i Danmark og 200 dage i Storbritannien.

Han forventer, at han i 2018 vil have det samme antal overnatninger i Storbritannien, mens at dagene i Danmark formentligt vil være lidt færre, fordi han vil skulle være bortrejst til koncernselskaber uden for Danmark og Storbritannien.

Tilknytning til henholdsvis Danmark og Storbritannien

Tilknytning til Danmark

Spørgers tilknytning til Danmark på nuværende tidspunkt er hans ansættelse i B A/S samt hans bestyrelsesposter, som fra juni 2018 kun er en enkelt bestyrelsespost, og i det tænkte eksempel en mindre lejelejlighed til brug for erhvervsmæssige overnatninger.

Ægtefællen og børnene opholder sig ikke i Danmark. De har været der 5 dage i løbet af 2017. Spørger har ingen familie i Danmark, og har gennem sit liv alene boet i Danmark i 2 år og 8 måneder. Han opholder sig ca. 140 dage om året i Danmark og næsten udelukkende erhvervsmæssigt. I 2017 tilbragte han en weekend i Danmark sammen med familien, der ikke var arbejdsrelateret.

Han ejer ingen bil i Danmark. Der foretages ingen læge eller tandlægebesøg i Danmark.

Tilknytning til Storbritannien

Hans tilknytning til Storbritannien består i, at han har boet i Storbritannien først i ca. 5 år, nogle år før han flyttede til Danmark, og familien har boet der siden tilbageflytningen i august 2014 og han siden maj 2015. Det vil sige, at på nuværende tidspunkt har han boet i alt 8 år i Storbritannien. Han er på nuværende tidspunkt både resident og domiciled i Storbritannien, hvorfor de gunstige remittance regler ikke længere er gældende for ham. Derudover er hans datter født i London.

Spørger og dennes familie har ikke til hensigt at flytte tilbage til Danmark igen på noget tidspunkt.

Børnene går i skole i Storbritannien, hvilket de nu har gjort i snart 4 år. Den yngste var 4 år, da ægtefællen flyttede til Storbritannien fra Danmark med børnene, og datteren begyndte i skole med det samme. Den ældste søn startede oprindeligt på samme skole i Storbritannien i 2009, da han var 4 år, mens familien boede i Storbritannien. Efter tilbageflytningen til Storbritannien returnerede han til den samme skole.

Spørger bor med sin familie i et hus, der er erhvervet for ca. XX mio. kr., og som der siden er istandsat for ca. X mio. kr. yderligere. Huset har 5 soveværelser, 4 badeværelser, stue, familieværelse, spisestue, separat toilet, køkken og garage. Uden garagen er huset ca. 450 m2. Spørger overvejer at udnytte loftrummet, således at huset får to yderligere værelser på i alt ca. 40 m2. Der er indhentet byggetilladelse hertil.

De har to biler indregistreret i Storbritannien. Familien har to katte i Storbritannien. Spørger har fast læge og tandlæge i Storbritannien.

Hele familien har medlemskab til britisk sportsklub. Spørger er aktivt medlem af flere britiske sportsklubber.

Ægtefællen har familie i Storbritannien, og alle familiearrangementer foregår i Storbritannien, hvor deres forældre ofte besøger dem fra X-land. Herunder blev spørgers XX års fødselsdag fejret i Storbritannien, hvor 90 gæster deltog fra Storbritannien og X-land, mens alene 4 gæster var danske.

Globale indtægter

Spørger er som nævnt ansat som direktør for B A/S. Han arbejder for B A/S’ selskaber i hele verden, men får sin løn fra B A/S i Danmark. Derudover ejer han en ubetydelig aktiepost i B A/S samt en mindre post værdipapirer i selskaber i X-land i depot der. Derudover vil han fra 2018 have indtægter fra en udlejningsejendom i X-land.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er min vurdering, at Skatterådet bør svare ja til dette spørgsmål.

Såfremt spørger lejer en lejlighed i Danmark og anvender denne i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, vil han blive anset for at være fuldt skattepligtig til Danmark, idet han ejer en bolig i Danmark og anses for at have taget ophold heri, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Såfremt den fulde skattepligt indtræder, og spørger bliver dobbeltdomicileret, fordi han samtidig er fuldt skattepligtig til Storbritannien, skal det afgøres, hvor han er skattemæssigt hjemmehørende. Dette afgøres i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 4.

Ifølge artikel 4 er bopæl afgørende. Når der er en fast bolig til rådighed i begge stater, skal det skattepligtige hjemsted afgøres ud fra, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. artikel 4 stk. 2, litra a). Alene hvis hjemstedet ikke kan afgøres på dette grundlag, bliver det afgørende, hvor han sædvanligvis har sit ophold, jf. artikel 4 stk. 2, litra b), og herefter statsborgerskab eller aftale mellem myndighederne. Det er således ikke alle kriterier, der afprøves, hvis midtpunktet for livsinteresserne i sig selv peger på et af de to lande.

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien svarer til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst. I kommentarerne hertil fremgår det af punkt 15, at der ved bedømmelsen af livsinteresser ses på hans familie og sociale relationer, hans stilling, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hvor arbejdet udføres, hvorfra han administrerer sine aktiver mv. Det fremgår endvidere, at der skal foretages én samlet bedømmelse, hvor det er vigtigt, hvorledes personen agerer.

I nærværende sag peger midtpunktet for spørgers livsinteresser klart mod Storbritannien, hvorfor dette kriterie kan afgøre spørgsmålet. Der henvises til skemaet nedenfor, hvor tilknytningen til de to lande er dokumenteret.

I det følgende er spørgers væsentligste økonomiske og personlige forhold sat op mod hinanden i forhold til de to lande i skemaform:

	Storbritannien	Danmark*
Nationalitet	X-land	X-land
Arbejdssted	DK, UK og resten af verden	DK, UK og resten af verden
Antal år ansat i det pågældende land	Ca. 5 år	Ca. 8 år
Samlet antal år i landet (spørger)	Ca. 8 år indtil videre	2 år og 8 måneder
Samlet antal år i landet (familien)	Ca. 9 år indtil videre	Ca. 2 år
Ophold i landet (spørger)	Hver weekend, hverdage når ikke på rejse og i Danmark. 2017: 158 overnatninger	Ca. 140 arbejdsdage om året, 2017: 122 overnatninger
Ophold i landet (familien)	Næsten hele året	5 dage i 2017
Værdi af bolig/størrelse	XX mio. kr./pt. ca. 450 m2	Overvejer lejelejlighed på ca. 50-60 m2
Antal biler	2 stk.	0
Ægtefællens arbejdssituation	Har arbejdet og uddannet sig her, søger pt. nyt job	Ingen arbejdsdage i DK
Familien opholder sig	Stort set hele tiden	Stort set aldrig
Skole, læge, tandlæge	Ja	Nej
Medlemsskaber	Ja flere	Et enkelt
Undervisning i sport	Ja	Nej
Familierelationer	Ja	Nej
Familiefester	Ja	Nej
Omgangskreds	Stort set kun i Storbritannien	Meget få i Danmark

*hvis bolig lejes

Spørger har været ude af fuld dansk skattepligtigt i 3 år, hvor han alene har haft bolig til rådighed i Storbritannien. Han har et stort hus på ca. 450 m2 i Storbritannien og overvejer nu at leje en lejlighed i størrelsesordenen 50-60 m2 i Danmark. Alene forskellen mellem de to boliger, viser, at han ikke har til hensigt at gøre Danmark til sit permanente hjem. Lejligheden skal alene anvendes, når han udfører arbejde i Danmark og er ikke egnet til at opholde sig der med en familie på fire.

Spørger er ansat i Danmark, men som direktør. Dermed har han ansvaret for selskaberne i koncernen. B A/S har som nævnt kontorer i hele verden, og spørgers arbejdsplads er således hele verden, selvom han er ansat og får løn fra Danmark.

Hele spørgers private liv foregår i Storbritannien. Hans familie bor der, børnene går i skole, ægtefællen har arbejdet der og deltaget i uddannelse. Spørger er aktiv i flere sportsklubber i Storbritannien og alle familiefester mv. foregår i Storbritannien.

Den eneste tilknytning til Danmark, som spørger har, er, at han er ansat i et dansk selskab, (snart) har en enkelt bestyrelsespost i Danmark, og har boet her 2 år og 8 måneder mod 8 år i Storbritannien indtil videre. Han er statsborger i X-land og har ingen familie i Danmark. Derudover vil den lejlighed, som spørger overvejer at leje i Danmark, have en størrelse, der slet ikke er egnet til bolig for familien.

Hele spørgers ageren viser med al tydelighed, at han har midtpunktet for sine livsinteresser i Storbritannien, og at han dermed er hjemmehørende der. Billedet er så tydeligt, at det er muligt at afgøre hjemstedet ud fra kriteriet om centrum for livsinteresser. Det er således ikke nødvendigt at foretage en vurdering af de senere kriterier så som opholdsmønster eller nationalitet.

På baggrund af ovenstående, er det således min opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et ja.

Repræsentantens høringssvar af 13. august 2018

Jeg er ikke enig i Skattestyrelsens fortolkning af DBO’en mellem Danmark og Storbritannien, som på dette punkt er overensstemmende med OECD modeloverenskomsten.

Det gøres således gældende, at den i høringsbrevet anførte fortolkning af artikel 4, stk. 2 i DBO’en hverken følger af ordlyden af bestemmelsen eller af OECD’s officielle kommentar til artikel 4, stk. 2 - som i øvrigt er gengivet i høringsbrevet, jeg henleder særligt opmærksomheden på følgende afsnit:

"Hvis en person som har bolig i en stat, etablerer en anden (bolig) i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første (bolig) i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor hans har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat".

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har spørger været ude af fuld dansk skattepligt i mere end 3 år, og havde indtil da alene været fuldt skattepligtig til Danmark i godt 2½ år, hvorfor han, hvis han lejer/køber en mindre lejlighed, skal anses som en almindelig "tilflytter". Det indebærer således, at netop de bemærkninger, der fremgår af ovennævnte citat fra OECD’s kommentar finder anvendelse på spørgers situation.

Hertil kommer, at det som en del af faktum skal lægges til grund, at spørger tillige har væsentlige økonomiske interesser i Storbritannien, bl.a. den ejendom han bebor med sin familie til en anskaffelsespris på minimum DKK XX mio., og som formentlig er betydeligt mere værd i dag (disse forhold er udførligt beskrevet i min gennemgang af faktum). Spørger viser således med al tydelighed, at han har til hensigt at opretholde og bevare sit hidtidige i Storbritannien eksisterende "midtpunkt for sine livsinteresser", og at hans "livsinteresser" i Danmark alene består i hans stilling som direktør i en dansk baseret international koncern.

Skattestyrelsens fortolkning forekommer at være udtryk for at sætte skøn under regel, når den ene omstændighed, at man har et arbejde i Danmark vejer så tungt, at man af den grund ikke finder at kunne afgøre, hvor spørgers naturlige "midtpunkt for livsinteresser", jf. stk. 2, litra a), er, og således falder tilbage på det subsidiære kriterium, jf. "opholdsreglen" i stk. 2, litra b).

Hvis man i et tilfælde som det foreliggende - hvor alt peger på Storbritannien - skal anses som fuldt skattepligtig til Danmark udelukkende pga. lønnen fra en dansk arbejdsgiver, er der ingen tilflyttere, der vil kunne opfylde betingelserne for at kunne forblive skattemæssigt hjemmehørende i udlandet efter kriteriet "midtpunkt for livsinteresser", heller ikke selv om de har betydelige økonomiske interesser i dette hjem/udland.

Til det bindende svar SKM2016.496.SR, der henvises til som Skattestyrelsens praksis, bemærker jeg, at forholdene var ganske anderledes end i den foreliggende sag. Der var tale om en italiensk statsborger, som arbejdede og havde alle hans økonomiske interesser i Italien. Hans danske ægtefælle, som han havde boet sammen med i Italien, flyttede til Danmark med børnene, og han ønskede bekræftet, at han fortsat var hjemmehørende i Italien, jf. stk. 2, litra a), selv om han somme tider arbejdede fra Danmark, medens han opholdt sig i sin ægtefælles hus i Danmark med sine børn. Dette kunne ikke bekræftes vel navnlig fordi, hans ægtefælle og børn vejede så tungt som "midtpunkt for livsinteresser", at det trak i retning mod Danmark, medens bevarelsen af hans hidtidige bolig mv. i Italien trak den anden vej, hvorfor der var en egentlig konflikt, som kunne løses ved at falde tilbage på opholdsreglen, jf. stk. 2, litra b).

I den foreliggende sag afvises det at anvende "midtpunkt for livsinteresser" selv hvor de personlige interesser udelukkende peger på Storbritannien, og hvor de økonomiske interesser er lige stærke til begge lande.

Det bindende svar, der fremgår af SKM2016.382.SR, giver efter min vurdering en lidt mere nuanceret udlægning af gældende praksis på området: Her var der tale om en dansk statsborger, der havde boet i USA i mange år, havde en veninde, børn og børnebørn, samt firma i USA, og hvor spørgsmålet var, om der indtrådte fuld skattepligt ved hans erhvervelse af helårsbolig i Danmark, når han samtidig arbejdede erhvervsmæssigt i Danmark under sine ophold her. Skatterådet bekræftede, at der ville indtræde fuld skattepligt til Danmark, men bekræftede samtidig, at hans midtpunkt for livsinteresser var i USA, og at han derfor var hjemmehørende i USA, jf. stk. 2, litra a).

Det skal atter fremhæves, at spørger er statsborger i X-land og alene har boet i Danmark i ca. 2 ½ års tid.

Det er på den baggrund, at jeg anmoder om at få bekræftet, at når spørger under de oplyste omstændigheder bliver fuldt skattepligtig til Danmark samtidig med, at han fortsat er hjemmehørende til Storbritannien som fuldt skattepligtig der, med henvisning til DBO artikel 4, stk. 2, litra a), idet han opretholder og bevarer sit midtpunkt for livsinteresser i Storbritannien, selv om han erhverver en mindre lejlighed i Danmark, som han benytter, når han arbejder i Danmark. Den eneste forskel for spørger er således, at hvor han nu bor på hotel mv., vil han med en lejlighed kunne få lidt mere privatliv og ro, medens han opholder sig og arbejder i Danmark. Spørgers "midtpunkt for livsinteresser" ændres derfor ikke på nogen væsentlig måde i forhold til hans nuværende situation. Det er netop det, der fremgår af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst, der skal tages med i vurderingen af, om en persons "midtpunkt" ændres ved en given ny disposition.

Repræsentantens brev af 4. oktober 2018

Jeg lægger til grund, at der fortsat er enighed om, at spørgers personlige interesser er i Storbritannien.

Skattestyrelsen fastholder, at spørgers økonomiske interesser ikke er lige stærke til begge lande, og fremhæver at indkomstgrundlaget primært hidrører fra lønnen for "varetagelsen af hans danske job..." og fremhæver vedr, Storbritannien, at "spørger alene (har) sit hus" der.

På dette grundlag fastholder Skattestyrelsen, at spørgers økonomiske interesser er størst i Danmark.

Som jeg har fremhævet det, repræsenterer huset i Storbritannien en betydelig værdi på XX mio. kr. Hertil kommer spørgers ret betydelige pensionsopsparing, som heller ikke er i Danmark. Endvidere har han diverse kontantindeståender, biler, indbo og investeringer i værdipapirer i Storbritannien og investering i fast ejendom i X-land.

Det er således ikke udtryk for en saglig afvejning fra Skattestyrelsens side, at vægte den nuværende lønindkomst fra B A/S, som ophører det øjeblik, ansættelsen måtte stoppe, højere, end de betydelige, langsigtede og mere permanente værdier, der er placeret og knyttet til Storbritannien, til opretholdelse og sikring af spørgers fremtidige økonomiske interesser i Storbritannien.

Skattestyrelsen har fortsat ikke forholdt sig til den af mig under Skatterådsmødet udleverede Skatterådsafgørelse SKM.2016.557.SR, som jeg gennemgik og argumenterede for, var udtryk for Skatterådets praksis på dette område. Jeg henviser navnlig til, at personen kom fra USA og fik stillet en bolig til rådighed i Danmark i forbindelse med et arbejde med en formentlig betydelig løn fra Danmark. Hans ophold i Danmark var på ca. 215 dage - i modsætning til spørgers ophold på 140 dage - og hans ægtefælle opholdt sig i Danmark i ca. 110 dage - i modsætning til spørgers ægtefælle, som arbejder i Storbritannien og slet ikke er i Danmark. Han havde også fast ejendom og pensioner i USA mv. Skatterådet fastslog, at han var hjemmehørende i USA.

Jeg henviser yderligere til SKM.2016.382.SR, hvor en i USA boende dansk statsborger, der ejede et større udlejningssommerhus, havde indtægter fra depoter i en dansk bank og ville anskaffe sig en ejerlejlighed i Danmark. Her lagde SKAT og Skatterådet vægt på også det "fremtidige livsgrundlag i form af pensionsopsparinger mv. i USA", som en del af begrundelsen for, at han var hjemmehørende i USA.

Endelig henviser jeg til, at spørgers arbejde i B A/S er et internationalt job, og selv om hans løn formelt kommer fra selskabet i Danmark, kunne hans løn lige så vel være blevet udbetalt fra de forskellige selskaber han også udfører sit arbejde fra i de mange dage, hvor han ikke arbejder fra Danmark.

Sammenfattende finder jeg, at såvel spørgers personlige som økonomiske "midtpunkt for livsinteresser" klart peger på Storbritannien frem for Danmark, hvorfor jeg anmoder om, at Skatterådet svarer "ja" til det stillede spørgsmål.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørger lejer en bolig i Danmark og derved bliver fuldt skattepligtig her til landet, vil han under de beskrevne vilkår fortsat blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser.

Begrundelse

Der foreligger fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Skattestyrelsen er enig med repræsentanten i, at spørger vil anses for at have erhvervet bopæl i Danmark, når han erhverver en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Se kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Det er oplyst, at spørger vil arbejde som direktør her i landet. Skattestyrelsen er på denne baggrund enig med spørger i, at spørger må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, idet hans ophold her i landet ikke kan betragtes som ferie eller lignende.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 1, betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 1, er spørger således hjemmehørende i begge stater.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

• har fast bopæl til sin rådighed,
• har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser),
• sædvanligvis opholder sig,
• er statsborger.

Der er tale om en prioriteret orden.

Da spørger, efter det oplyste, vil have en helårsbolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Artikel 4, stk. 2, litra a), i den dansk/britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

Spørger har ingen personlige interesser i Danmark, hans ophold her er stort set kun erhvervsmæssige. Han vil kun have en mindre lejelejlighed på ca. 50-60 m2 til brug for overnatninger. Spørger har ikke familie i Danmark og kun meget få bekendte.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Storbritannien har spørger sin hustru og deres børn bosiddende i Storbritannien, og børnene går i skole der. Hans datter er født i Storbritannien. Spørger er både "resident" og "domiciled" i Storbritannien.

Spørger har et hus, der er erhvervet for XX mio. kr., og som efterfølgende er istandsat for X mio. kr. Det er på 450 m2.

Spørgers ægtefælle har arbejdet og uddannet sig i Storbritannien. Spørger har familie i Storbritannien.

Spørger har to biler indregistreret i Storbritannien.

Spørger har medlemskab til flere sportsklubber i Storbritannien.

For så vidt angår de økonomiske interesser i Danmark, har spørger job som direktør for B A/S, hvorfra hans løn udbetales. Desuden vil han fra juni 2018 have en enkelt bestyrelsespost i Danmark, som er lønnet.

Spørger arbejder ca. 140 dage om året i Danmark.

Spørger har ikke sine største økonomiske interesser i Storbritannien.

Skattestyrelsen finder, at spørgers personlige interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien.

Spørgers økonomiske interesser taler derimod for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, hvor han er ansat som direktør for B A/S. Lønnen for varetagelse af dette arbejde, som udgør spørgers primære indtægt, udbetales også fra Danmark. Spørger har efter det oplyste ikke indtægter fra Storbritannien.

I SKM2016.496.SR fandt Skatterådet, at A’s økonomiske interesser talte for, at A skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Italien.

A’s personlige interesser talte derimod for, at A skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Skatterådet fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat A havde midtpunkt for sine livsinteresser. A skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

Skattestyrelsen finder ligeledes i nærværende sag, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørger har midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, jf. SKM2016.496.SR.

Skattestyrelsen kan således ikke bekræfte, at spørger under de beskrevne vilkår fortsat vil blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser.

Efter det oplyste vil spørger opholde sig hyppigere i Storbritannien end i Danmark.

Det er således oplyst, at spørger i 2017 har opholdt sig 160 dage i Danmark og 200 dage i Storbritannien.

 I 2017 overnattede han 122 dage i Danmark mod 158 nætter i Storbritannien. Det er oplyst, at han forventer, at han i 2018 vil have det samme antal overnatninger i Storbritannien, mens dagene i Danmark formentlig vil være lidt færre, fordi han vil skulle være bortrejst til koncernselskaber uden for Danmark og Storbritannien. Det lægges således til grund, at opholdsmønstret vil være rimeligt uændret.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at spørger efter artikel 4, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsaftalen med Storbritannien, må anses for at være hjemmehørende i Storbritannien, da det er den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

Såfremt det beskrevne faktum i realiteten ændrer sig, kan Skattestyrelsens vurdering ikke længere lægges til grund.          

Skattestyrelsen kan vejledende oplyse, at det for spørger vil have den skattemæssige konsekvens, at han vil have sit skattemæssige hjemsted i Storbritannien, og Danmark vil være kildeland.

Når Danmark får status af kildeland, betyder det i praksis, at der i Danmark kun skal selvangives de indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien særskilt har beskatningsretten til.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvaret af 13. august 2018

Skattestyrelsen fastholder, at styrelsens fortolkning af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien er i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og OECD modellens kommentarer hertil. Det fremgår det af den citerede kommentar, at det forhold, at personen bibeholder sin første bolig, alene kan bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den stat, hvor hans første bolig ligger. Dette forhold er således ikke udslagsgivende, men blot et af flere forhold, der skal lægges vægt på, når midtpunktet for livsinteresser skal findes.

Skattestyrelsens fortolkning er ikke udtryk for at sætte skøn under regel. Der er tale om en konkret vurdering, hvor styrelsen har foretaget en afvejning af både de personlige interesser og de økonomiske interesser, når midtpunktet for livsinteresser skal findes.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at "de økonomiske interesser er lige stærke til begge lande". Efter det oplyste har spørger ingen indtægtsgivende aktivitet i Storbritannien, bortset fra arbejdet for den danske B A/S koncern. Hans indkomstgrundlag hidrører primært fra hans løn for varetagelsen af det danske job som direktør for B A/S. Det er lagt til grund, at der er tale om en aflønning på meget højt niveau. Lønnen udbetales fra Danmark, hvor spørger er ansat og arbejder ca. 140 dage om året. Spørger har desuden en bestyrelsespost i Danmark samt en ubetydelig aktiepost i B A/S. Spørger ejer en mindre post værdipapirer i selskaber i X-land i et depot der, desuden har han indtægter fra en udlejningsejendom i X-land. I Storbritannien har spørger alene sit hus, han har ingen indtægtsgivende aktivitet der, bortset fra arbejdet for den danske B A/S koncern. Skattestyrelsen fastholder derfor, at spørgers økonomiske interesser er størst i Danmark.

Skattestyrelsen fastholder endvidere, at afgørelsen SKM2016.496.SR er relevant, da der - som i nærværende sag - var tale om, at de personlige interesser talte for, at personen skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i det ene land, mens de økonomiske interesser talte for, at personen skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i det andet land.

Repræsentanten har henvist til SKM2016.382.SR, hvor Skatterådet fandt, at spørgeren havde skattemæssigt hjemsted i USA. Ligesom i nærværende sag havde spørger sine vigtigste personlige interesser i det andet land (USA).  Men Skatterådet lagde også vægt på, at spørger havde den væsentligste del af sine økonomiske interesser i USA. I nærværende sag har spørger den væsentligste del af sine økonomiske interesser i Danmark, ikke i det andet land, Storbritannien. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at SKM2016.382.SR er sammenlignelig med nærværende sag.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

1) personer, der har bopæl her i landet.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

BKI nr 6 af 12/02/1981, Bekendtgørelse af overenskomst af 11. november 1980 med Storbritannien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding, Artikel 4 (uddrag):

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

• a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
• c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
• d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Praksis

Af kommentarerne til OECD´s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2, fremgår det af punkt 9-15, at: 

"9. Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er bosat i begge kontraherende stater.

10. For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle sådan en tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. (...)

(...) 14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken hans personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som midtpunktet for hans livsinteresser. I de tilfælde, hvor bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, først sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. (...)

(...) 15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat."

Højesteret

TfS 1996, 51H

En skatteyder, der emigrerede til Storbritannien i 1981 med sin ægtefælle, blev anset for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Der blev lagt vægt på, at han ikke havde erhvervsmæssige interesser i Storbritannien, kun i Danmark.

Byret

SKM2008.632.BR

En dansk skatteyder flyttede i 2004 til Finland, hvor hans kæreste, der var gravid, også boede. Han beholdt dog sin lejlighed og fortsatte sit arbejde som advokat i Danmark, hvor han også opholdt sig 40 % af tiden. Retten fandt, at midtpunkter for hans livsinteresser var i Danmark, uanset at hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev bl.a. lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit erhverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han var partner.

Landsskatteretten

LSRM 1980, 207

En person ejede et hus i Danmark, hvor hans hustru og barn boede, og hvor han normalt opholdt sig hver weekend. Personen havde også en bopæl i Sverige, hvor han arbejdede og overnattede 5 dage om ugen. Han var hovedaktionær og direktør i et svensk selskab. Han havde også lønindtægt fra Danmark. Landsskatteretten vurderede, at han måtte anses for hjemmehørende i Danmark, idet han måtte antages at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark.

Skatterådet/Ligningsrådet

SKM2016.557.SR

En amerikaner boede i USA med sin hustru og børn. Han fik et job i Danmark, hvor han fik stillet bolig til rådighed her i landet af sin danske arbejdsgiver. Hans familie blev boende i USA. Skatterådet fandt, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i USA. Der blev lagt vægt på, at spørger bibeholdt boligen i USA, hvor hans hustru og børn fortsat boede. Men der blev også lagt vægt på, at spørger havde den væsentligste del af sine økonomiske interesser, samt erhvervsmæssige investeringer og pensionsopsparinger i USA.

SKM2016.496.SR

Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Italien. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Skatterådet fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Italien.

SKM2016.382.SR

For så vidt angik spørgers personlige interesser i Danmark havde spørger familie, bortset fra børn og børnebørn, samt venner i Danmark. Spørgers økonomiske interesser i Danmark udgjorde - udover en lejlighed, som blev anskaffet -  et sommerhus, som anvendtes til udlejning, samt indtægter fra bankkonti i en bank i Danmark.For så vidt angik de personlige interesser i USA havde spørger en veninde, som han boede sammen med i weekenden. Herudover havde spørger sine to børn og 3 børnebørn i USA.

For så vidt angik de økonomiske interesser i USA arbejdede spørger i et firma i USA, som han også var medindehaver af. Herudover var spørger medlem af 2 bestyrelser I USA. Endelig var spørger medlem af forskellige komiteer. Spørger havde udover de offentlige pensions- og sygeforsikringer i USA en privat pension og udvidet sygeforsikring hos et selskab i USA.

På denne baggrund var det Skatterådets samlede vurdering, at spørgers midtpunkt for livsinteresser var i USA. Skatterådet lagde vægt på, at spørger havde en veninde der, som han boede sammen med i weekenderne, samt at spørgers børn og børnebørn boede i USA.  Men Skatterådet lagde også vægt på, at spørger havde den væsentligste del af sine økonomiske interesser samt sit fremtidige livsgrundlag i form af pensionsopsparinger mv. i USA.

SKM2007.353.SR

En dansker (spørgeren) var i 2000 flyttet til USA med sin familie. Familien flyttede tilbage til Danmark 1. august 2006, samme dato flyttede spørgeren til Belgien, hvor han arbejdede mandag til fredag. Spørger var fuldt skattepligtig til Danmark. Skatterådet fandt, at spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, idet hans eneste tilknytning til Belgien var, at han udførte arbejde for X i Belgien. Han blev aflønnet gennem X i Danmark og bevarede sin pensionsordning i Danmark. Lønudgiften blev dog viderefaktureret til X i Belgien. Han havde ikke tidligere boet i Belgien, og der var således ikke tale om, at han opretholdt bolig i Belgien på grund af tilknytning til denne stat. I denne situation fandt Skatterådet, at de familiemæssige forhold vejede tungere end de økonomiske, når det skulle afgøres, hvor midtpunktet for livsinteresser befandt sig.

TfS 1999, 929 LR

Ligningsrådet fandt, at en skatteyder havde midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark og ikke i Storbritannien. Dette blev antaget, selv om familien var flyttet til Storbritannien, hvor sønnen gik i skole. Skatteyderen havde et betydeligt ophold her i landet. Han havde erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, men ingen erhvervsmæssig tilknytning til Storbritannien. Der blev henvist til TfS 1996, 51 H (referereret ovenfor).