Østre Landsrets dom af den 17. oktober 2018, sags nr. S-99-18

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Anders Nemeth)

Afsagt af Landsretsdommerne

Lone Dahl Frandsen, Rosenløv og Christian Schrøder (kst.)

……………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 28. december 2017, sags nr. 1-4008/2017

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrifter modtaget den 19. september 2017.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftsloven § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 29. januar 2012 til den 31. januar 2013, som stifter, direktør og daglig leder af G1 ApS, CVR nr. …11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift og derved skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Tiltalte var således ansvarlig for, at selskabet, der ikke var registreret for punktafgift hos SKAT, i 2012 erhvervede og indførte 133.752,26 kg afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer og i 2013 erhvervede og indførte 45.638,41 kg afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, i alt 179.390,67 kg, uden at disse blev angivet og betalt afgift af.

Statskassen blev derved unddraget chokoladeafgift med henholdsvis 3.176.616,09 kr. og1.112.788,18 kr., i alt 4.289.404,27 kr.

2.

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 29. januar 2012 til den 31. januar 2013 , som stifter, direktør og dagligleder af G1 ApS, CVR nr. …11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift og derved skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Tiltalte var således ansvarlig for, at selskabet uden at angive eller indbetale moms til SKAT

a) i perioden fra den 29. januar 2012 til den 27. december 2012 udstedte 34 salgsfakturaer med moms til G2 ApS og en salgsfaktura med moms til G3 ApS, ligesom han på en bankkonto tilhørende sit selskab G4 v/T, CVR ...12, Y1-adresse, fra IM modtog otte indbetalinger på i alt 118.159,50 kr., alt for salg af chokolade- og sukkervarer til et samlet beløb af 8.760.268,10 kr.
b) Den 21.  januar 2013 udstedte ti salgsfakturaer med moms til G5 ApS for salg af chokolade- og sukkervarer til et samlet beløb af 2.901.995,56 kr.

Statskassen blev derved unddraget moms med i alt 2.315.699 kr.

3.

Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1647 af 15. december 2016 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder § 39, stk. 1, nr. 1, jf. § 7 stk. 2, jf. tidligere bekendtgørelse nr. 1007 af 19. september 2014 § 35 stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2,

ved forud for den 19. november 2015, hvor Fødevarestyrelsen udførte kontrol på adressen Y2-adresse, at have drevet uindregistreret fødevarevirksomhed fra et kælderlokale på denne adresse. Tiltalte opbevarede således i kælderlokalet, som hans firma G4 v/T , CVR nr. ...12, Y1-adresse, havde lejet, i alt cirka 42 paller chokolade- og sukkervarer, uden at dette var an­ meldt til Fødevarestyrelsen.

4.

Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 530 af 22. maj 2014 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om fødevarehygiejne §1, stk. 1, jf. EU-forordning nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, artikel 4, stk. 2, jf. bilag ll, kapitel 1, stk. 1, nr. 2, 3, og 4, og kapitel 9, nr. 2 og 3,

ved den 19. november 2015, hvor Fødevarestyrelsen udførte kontrol på adressen Y2-adresse, i et kælderlokale på denne adresse, som tiltaltes firma G4 v/T, CVR nr. ...12, Y1-adresse, havde lejet, at have opbevaret i alt cirka 42 paller chokolade- og sukkervarer under stærkt uhygiejniske forhold.

Lagerlokalet fremstod således generelt særdeles beskidt og uhygiejnisk, og der konstateredes blandt andet,

1. Klæbrige belægninger på gulvet, nedtrådt slik og støvlag på væggene,
2. Et loft, der var afskallet flere steder, vægge der fremstod med rå isolering, som stak ud, og vægge, der fremstod med råt ubehandlet træ,
3. To personer, som uden handsker håndterede uindpakket slik, uden umiddelbart tilgængelig håndvask,
4. Støvlag på mange slikkasser,
5. Muse- og/eller rottefælder flere steder i kælderen, samt
6. En plasticbøtte i lokalets hjørne med gul væske, som lugtede af urin.

5.

Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1287 af 14. december 2004 om straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen § 1, stk. 2, nr. 4, jf. EU-forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, artikel 18, stk. 1, ved den 19. november 2015, hvor Fødevarestyrelsen udførte kontrol på adressen Y2-adresse, i et kælderlokale på denne adresse, som tiltaltes firma G4 v/T, CVR nr. ...12, Y1-adresse, havde lejet, at have opbevaret i alt cirka 42 paller chokolade- og sukkervarer, hvorpå der ikke af de tilstedeværende to ansatte, der begge forlod virksomheden i forbindelse med kontrolbesøget, kunne fremvises bagudrettet eller fremadrettet sporbarhedsdokumentation for de pågældende varer.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf af 2 års varighed, der kan gøres betinget på vilkår om udførelse af 300 timers ulønnet samfundstjeneste, samt en bøde på 4.460.401 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 6.605.103 kr. i erstatning.

Tiltalte har om erstatningskravet principalt påstået, at det henskydes til civilt søgsmål, subsidiært at der skal frifindes herfor, og mest subsidiært at erstatningskravet skal bortfalde efter erstatningsansvarslovens § 24.

Sagens oplysninger

Ad forhold 1-2

G1 ApS blev stiftet den 29. oktober 2010 af tiltalte. Ifølge datering på overdragelsesbevis blev anparterne samme dag overdraget til SJ af tiltalte.

Ifølge en direktørkontrakt dateret 1. november 2010 blev tiltalte denne dag ansat som administrerende direktør.

Med datering 30. juli 2012 opsagde tiltalte samarbejdet med fratræden fra den 30. august 2012.

SJ blev på generalforsamling dateret 1. september 2012 valgt som ny direktør med virkning fra samme dag, hvilket den 5. marts 2013 blev registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Ifølge administrationsaftale dateret den 1. september 2012, underskrevet af tiltalte og SJ, skulle tiltalte udføre en række administrative og praktiske opgaver for G1 ApS, herunder kontrol af betalinger, bogføring, afstemninger og indberetning af udgifter.

G1 ApS udstedte i perioden fra 29. januar 2012 til den 31. januar 2013 i faktura til G3 ApS (tiltalte har forklaret at have udstedt denne), 8 fakturaer til IM (fakturaerne er ikke fundet, men tiltalte har forklaret at have udstedt disse), 34 fakturaer til G2 ApS (tiltalte har forklaret at have udstedt en del af disse) og to fakturaer til G5 ApS (som tiltalte har forklaret ikke at have udstedt).

Af fakturaerne fremgik påtegningen:

"På disse leverede varer er der betalt alle gældende afgifter pr. januar 2012 [2013]

Afgiftssatser: kr. 23,75 [24,61] pr. kg. Sukkervare"

Hvorefter beløbet var udregnet. Tiltalte har forklaret at have foretaget beregningen på de af ham udstedte fakturaer.

Fakturaerne henviser til et bankkontonummer, der tilhørte G4 ved T.

Leveringsadressen er på flertallet af fakturaerne G6, Y3-adresse.

Tiltalte har forklaret, at han bestilte transporten. Transporten blev bestilt hos G7. Det fremgår af fakturaer for transporterne, at disse fandt sted fra G28, Y4-adresse, i Tyskland, eller fra G28, Y5-adresse i Tyskland, til G8 ApS, Y3-adresse og enkelte gange også til G4 v/T, Y2-adresse, herunder fra G9 AB, Y6-adresse.

Blandt fakturaerne er udstedt fakturanr. 165, 166 og 167 den 21. januar 2013 til G5 ApS. Fakturaer med samme nummer, beløb m.v. var udstedt til G2 ApS den 27. december 2012.

Fra bankkontoen tilhørende G4 ved T blev der i perioden fra 8. oktober 2012 til 28. december 2012 overført 3.749.590,95 kr. til en konto tilhørende JA, og 2.940.552 kr. til en konto tilhørende G10 v/ JA.

Pengene blev med fradrag af ca. 5% videreført til kontoen for G11 GmbH.

JA blev den 8. juni 2017 idømt fængsel i 6 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste for medvirken til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter ved i forbindelse med nærværende sag mod en fortjeneste på 5 % at have optrådt som mellemled i forbindelse med G1 ApS’s køb af afgiftspligtige chokoladevare med henblik på videresalg uden afgifter.

JA’s forklaring, der er blevet vedstået i denne sag, er gen­givet således i dommen:

"Tiltalte har forklaret, at T ejede "G1 ApS". Tiltalte tik kendskab til dette selskab 2-3 måneder før overførslerne begyndte. Tiltalte kender T fra entreprenørbranchen. De havde før hjulpet hinanden. T kom til tiltalte i efteråret 2012 og spurgte, om tiltalte ville tjene nogle penge. T sagde ikke så meget om det. Tiltalte ville gerne tjene nogle penge og var interesseret i at høre noget mere. T fortalte tiltalte, at han ville have tiltalte med til et møde sammen med T selv og en anden mand. Her ville tiltalte kunne stille spørgsmål og få en forklaring. Den anden mand var en person, som hedder SJ eller lignende en tidligere boldspiller. De mødtes ca. 1 måneds tid før den første overførsel fandt sted. Fore­holdt ekstraktens side 11, de to overførsler den 9. oktober 2012 på 339.285,95 kr. og 469.753 kr., har tiltalte forklaret, at det nok er de første overførsler, der fandt sted. Det passer, at de mødtes i september 2012. Forud for mødet havde tiltalte alene fået at vide, at han skulle modtage nogle penge og overføre dem, og at tiltalte ville få en fortjeneste ud af det. T sagde ikke, hvem der skulle overføres til. T sagde vistnok, at pengene kom fra ham. Tiltalte husker ikke, om han fik det at vide på dette tidspunkt eller først senere. Tiltalte ved ikke, om pengene kom fra T selv eller fra G1 ApS. Der blev sagt til tiltalte, at jo mindre han fik at vide desto bedre. Tiltalte tænkte, at der var noget uldent ved det. Tiltalte erfarede senere, hvad der foregik. Tiltalte vidste vistnok ikke på dette tidspunkt, at T var indehaver af G1 ApS. De talte ikke om, hvorfra pengene kom. Tiltalte fik at vide, at der ville blive overført penge til tiltaltes konto, og han ville så efterfølgende få at vide, hvortil pengene skulle overføres. Tiltalte vidste ikke, at det var kriminelt, men han kunne godt fornemme nogle ting. Selvfølgelig lugtede det.

Mødet blev holdt hos T. Der var kun de tre til stede. Mødet varede ca. 20 minutter. De talte først om lidt af hvert. Tiltalte følte, at det var en tredjepart, der skulle finde ud af, om han kunne stole på tiltalte. Herefter kom de ind på, om tiltalte var interesseret i at tjene små 5 %. Tiltalte fik at vide, at han kunne få et udbytte på omkring 1 mio. kr. over et års tid. Det sagde han så ja til. Tiltalte fik ikke at vide, hvor pengene kom fra. Tiltalte vidste ikke noget om SJ og kendte heller ikke hans relation til T. T fortalte kun, at SJ var tidligere boldspiller. Tiltalte spurgte til noget, men han fik at vide, at jo mindre han vidste desto bedre. Tiltalte gjorde op med sig selv, at han gerne ville tjene pengene, selvom det lugtede.

Vedrørende de på side 11 anførte fakturanumre 12137 og 12138, har tiltalte forklaret, at dette er fakturaer, som tiltalte har udskrevet til T. På fakturaerne stod noget tilfældigt omkring arbejde, dato og antal timer. Tiltalte fik et kontonummer, hvortil han sendte penge. Han skulle jo så have en regning, som skulle modsvare beløbet. Han fik dog aldrig nogen regninger, så han kunne ikke få noget ind i sit regnskab. Tiltalte fik et stort hul i regnskabet, hvilket var grunden til, at han stoppede. Det var T, der fortalte om fakturanumre og kontonumre. Tiltalte vidste ikke, hvem det var, pengene blev overført til. Det var T, der sagde, at han ville få en regning, hvilket han dog aldrig fik.

Foreholdt ekstraktens side 2, oversigt, har tiltalte forklaret, at han ikke bestrider disse beløb, bortset fra et beløb, idet han sideløbende udførte noget arbejde for T. De 5 % var en gentlemans agreement. T ringede til tiltalte, og de talte om, hvad han ville få, og hvad der skulle videre.

Tiltalte spurgte ikke på noget tidspunkt T, hvor disse beløb kom fra.

Foreholdt faneblad 10, bilag 14b, kontrolnotat, 3. afsnit, har tiltalte for­ klaret, at han ikke husker, om han den 2. maj 2013 var klar over, at der var tale om chokoladeafgifter. Det var først efter, at han var stoppet, at han fandt ud af, at det faktisk havde handlet om chokoladeafgifter.

Foreholdt faneblad 10, bilag 5, afhøringsrapport af 26. juni 2015 ved­ rørende en afhøring af tiltalte som vidne, side 2, 4. afsnit, har tiltalte forklaret, at han da han blev afhørt vidste, hvad det drejede sig om. Om han har sagt det sådan, og hvordan han har sagt det under den telefoniske afhøring, kan han ikke huske i dag.

Foreholdt, at overførslerne skete først til sigtedes privatkonto og siden til hans erhvervskonto, har tiltalte forklaret, at han til at starte med ikke lige vidste, hvordan han skulle gøre. Han besluttede sig imidlertid for at gøre det så legitimt som overhovedet muligt for sig selv. Han skrev det derfor ind i sit regnskab. Der er indberettet moms og skat af beløbene. De beløb, han betalte, er ført ud, men han mangler bilag.

Foreholdt oversigtsbilag har tiltalte forklaret, at han ikke kender JH. G12 ApS og G11 GmbH siger ham ikke noget. G2 ApS har han ikke hørt om.

Tiltalte valgte at stoppe, fordi fakturaerne, han skulle bruge i sit regn­skab ikke kom. De nåede 3,7 mio. kr., og der blev et større og større hul i hans regnskab. Tiltalte sagde, at de godt kunne overføre til ham, men han overførte ikke flere penge, før han fik bilag. Han talte med T om det. T lovede tiltalte, at bilagene nok skulle komme. T sagde, at han havde talt med SJ om det. Tiltalte fastholdt imidlertid, at han ikke ville overføre flere penge. Herefter modtog han ikke flere penge.

Tiltaltes fortjeneste på 5 % indgik i hans almindelige forbrug og til af­drag på noget gæld. Han havde tidligere måtte lukke en virksomhed og havde noget gammelt gæld, som han havde bokset med i flere år, så det var belejligt at fa en forholdsvis hurtig gevinst og komme ud af sin gæld.

I forløbet fra oktober til december 2012 overvejede han, hvor pengene kom fra. Han anede, at der blev handlet med nogle ting. Han kunne se, at pengene kom fra T. Men hvor T fik pengene fra, fik tiltalte ikke noget at vide om. Tiltalte tænkte ikke specifikt på chokoladeafgifter. Han tænkte nok snarere på momsunddragelse eller unddragelse af en anden form for afgift. Det gik konkret op for ham, at det handlede om chokoladeafgifter m.v. forholdsvis kort tid efter, at han overførte sidste beløb. T har aldrig rigtig fortalt ret meget. Tiltalte var i Y7-by i foråret 2013. Her havde T et værksted. Tiltalte så, at der her stod paller med slik. Tiltalte spurgte, om det var det, der var gang i, og så smilede T og sagde, at jo mindre han vidste desto bedre.

Siden foråret 2013 er kontakten til T mindsket væsentligt. Især efter at tiltalte blev ringet op af politiet i 2015. Herefter har tiltalte nærmest stoppet alt samarbejde med T tiltalte har ikke lyst til at lave mere for T. Tiltalte har talt med T siden 2015, for de kommer begge på en ejendom i Y8, hvor T laver tømrerarbejde, og tiltalte laver murerarbejde. De hilser på hinanden, men ikke mere end det. De ved gensidigt, at de har straffesager kørende.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklare t, at han ikke kunne se, hvem han overførte til. Det var ikke via noget e-bannummer eller swiftnummer. Det var almindelige kontonumre, og han er overbevist om, at det var danske konti.

Foreholdt ekstraktens side 15, beløbet på 287.500 kr., har tiltalte for­ klaret, at dette beløb vedrører arbejde fakturanummer 12140. Dette er et stykke reelt tagarbejde på Y9-vej. Forsvareren foreviste faktura nr. 12140. Reduceres opgørelsen med 287.500 kr., bliver det samlede beløb 3.462.090,95 kr. De 275.500 kr. er et beløb, han har hævet, idet han ikke havde nogen kredit på dette tidspunkt. De 10.000 kr. i fortjeneste skal således trækkes fra, så den samlede bruttofortjeneste er 224.385,67 kr., hvilket beløb er indgået i hans skatte- og momsregnskab. Han har således betalt skat og moms af dette beløb. 20 % af dette beløb er moms, dvs. 44.877,13 kr. Trækkes dette beløb fra, er bruttofortjenesten 179.508,53 kr. Sigtedes skatteprocenter ca. 50 %, svarende til halvdelen af bruttofortjenesten på 179.508,53 kr., og trækkes dette så yderligere fra reduceres bruttofortjenesten til 89.754,27 kr., hvilket beløb således er hans "nettofortjeneste" ved denne sag.

"

G11 GmbH indehaves af et holdingselskab, der indehaves af JH. JH har som vidne forklaret, at leveringerne til G1 ApS kommer fra G11 GmbH , og at der ikke var betalt danske afgifter på chokoladevarerne.

G1 ApS fik hos SKAT noteret 0-angivelser for moms i alle fire kvartaler af 2012.

Den 22. april 2013 blev der foretaget efterangivelse af moms med 1.716.496 kr. Det er angivet, at efterangivelsen skyldes fejl i momsafregningen og at "Manglende bogføring løbende har ikke muliggjort en korrekt afregning."

Ved brev af 23. april 2013 redegjorde advokat IJ for G1 ApS og for G4 v/ T over for SKAT.

SKAT traf den 13. januar 2014 afgørelse om afkrævning af yderligere moms hos G1 ApS, som da var under konkurs.

SKAT anmeldte sagen hos politiet den 17. juli 2014. Anklageskrift er udfærdiget den 15. september 2017.

Ad forhold 3-5

Den 19. november 2015 foretog Fødevarestyrelsen på baggrund af en klage kontrol af et lager i et kælderlokale på adressen Y2-adresse. Ved kontrollen blev opdaget forhold, der har dannet baggrund for an­ klageskriftets forhold 3-5. En kontrolrapport, som samme dag blev udstedt, blev adresseret til G4 som den formodede lejer af kælderlokalet.

Tiltalte har under sagen fremlagt en lejekontrakt, som også tidligere skulle være fremsendt til Fødevarestyrelsen. Af lejekontrakten fremgår at et kælder­ lokale nr. 13 fra den 1. oktober 2015 er udlejet til US, Y10-adresse. Lejekontrakten er ved underskrifterne dateret til henholdsvis 26. september 2015 og "27-9" og underskrevet for G4 og for US.

Fødevarestyrelsen anmeldte den 19. juni 2016 tiltalte for overtrædelse af de forhold, der i anklageskriftet fremgår af forhold 3-5, til Politiet.

Fødevarestyrelsen anmeldte den 8. marts 2017 på ny tiltalte for overtrædelse af forholdene, idet den første anmeldelse ikke var blevet ekspederet af Politiet.

Forklaringer

Under tiltaltes forklaring har dørene i begrænset omfang været lukket i hen­hold til afsagt kendelse. Der henvises herom til retsbøgerne. Forklaringerne gengives i øvrigt, som de fremgår af retsbøgerne:

Tiltalte forklarede, at han har læst EFG og stået i butik. Han var mange år i tankstationsbranchen, til sidst som butikschef. Ca. år 2000 mødte han LN, der opfordrede ham til at søge stilling hos G13. Tiltalte var der i prøvetiden på 3 måneder, men valgte at stoppe i 2001-2002. Han stiftede 1. juli 2006 G4 som et personligt firma for at drive en hånd­værksvirksomhed. Der var ikke andre ansatte i G4. Selskabet har kun haft en konto, før den blev et ApS. De første to år kan det godt være, at selskabet kørte over hans privatkonto. I 2013 kørte selskabet kun med en konto. Han udførte tømrerarbejde, selv om han ikke var udlært tømrer.

Han lejede lagerlokaler på Y2-adresse for ca. 10 år siden, først 4 porte i et garageanlæg, og senere et 730 kvadratmeter stort lokale, lokale nr. 52.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 9, bilag 13 M. Tiltalte forklarede, at den lejekontrakt senere er blevet ikke tidsbegrænset. Han skrev den under 11. februar 2010. Dette er imidlertid lokale nr. 48, et lejemål, der er 250 kvadratmeter. Det sliklager, der blev fundet vedrørte lejemålet på 730 kvadratmeter. Det lokale er også lejet af G4. Det lokale mener han, at han lejede fra 2011 eller 2012. Formålet var at dele det op i mindre rum og leje det ud. Han har valgt at opdele sit rum i rumstørrelser fra 5 til 50 kvadratmeter som lager. Han bruger selv et af rummene, men det var ikke det rum, der blev fundet slik i. Det var rum 13, som slikket blev fundet i.

Anklageren dokumenterede mappe 3, fane 12, bilag PF 15, lejekontrakt på leje af kælderlokale. Det er en mand, der er udlejet til. At lejekontrakten først blev fremlagt i sagen i går kender han ikke grunden til. Fødevarestyrelsen har fået den med almindelig og anbefalet post tidligere.

G4 er efterfølgende lukket ned, og han oprettede G14 ApS, der ejes af et holdingselskab. Han har også et selskab for udlejning. G4 gik i 2012 udmærket. Det var ham, der havde adgang til kontoen, og han ejede selskabet 100 %. Hans far hjalp dog med bogføringen, men uden adgang til kontoen.

G1 ApS stiftede han i 2010. Det stiftede han for at købe og sælge slik med fortjeneste. Han troede, at det var nemmere end det var. Der var ingen ansatte ud over ham i G1 ApS. Selskabet blev af­ talt oprettet med SJ og LN. SJ boede ikke i Danmark og kunne derfor ikke stifte selskabet. Samme dag som stiftelsen fik han et bilag fra SJ om, at SJ overtog selskabet. LN havde talt om, at han kendte nogen, man kunne købe slikket fra, men var først ikke så konkret. Tiltalte kontaktede tankstationerne om afsætningsmuligheder. Indtil maj 2012 skete der ikke noget i selskabet. Han havde travlt med sin tømrervirksomhed. LN kom så med en kunde, der viste sig at være G2 ApS. LN sagde, at han ikke kunne stå som sælger, fordi han var ansat i G15. Tiltalte og LN mødtes med ST fra G2 ApS og talte om, hvad der kunne sælges.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 9, bilag 13 A; overdragelsesbevis. Tiltalte forklarede, at det er ham, der har underskrevet på overdragelsen af anparterne. Det var kun ved overdragelsen, at stifteren skulle bo i Danmark. Han ved intet om selskabets registreringsforhold for moms og punktafgifter. 0-angivelsen for moms for 2010-2012 havde tiltalte ikke med at gøre.

...

Tiltalte forklarede, at han var den eneste, der havde rådighed over kontoen i G4 langt hen i sagen. Men da et brev fra SKAT kom, nok brev af 14. januar 2013, anbefalede IL, at IL fik adgang til kontoen. IL fik tiltaltes NemID i 2013. Det var i hvert fald før et brev fra advokat IJ til SKAT.

Anklageren dokumenterede fra mappe 1, fane 9, bilag 13, at dette brev er dateret 23. april 2013. Tiltalte forklarede, at det er væsentligt før dette, at IL fik kontrol over selskabet konto. Det var et par dage efter brevet af den 14. januar 2013, at IL fik adgang til kontoen.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 9, Bilag 13 E; direktørkontrakt med virkning fra 1. november 201 0. Tiltalte forklarede, at han ikke fungere­de som direktør. Han husker ikke, hvornår kontrakten er lavet, men det kan godt være 1. november 2010.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 9, bilag 13 F, opsigelse af samarbejde i direktørkontrakt. Tiltalte forklarede, at han ikke husker dokumentet. Det er hans underskrift, så han har skrevet under. Men han kan ikke huske det. Han husker ikke opsigelsen nærmere. Han var uenig med SJ flere gange. Det tog bl.a. lang tid at få et svar fra SJ. Der var ikke nogen drøftelser i selskabet. SJ mødte ikke til aftalte møder, hvor de skulle drøfte, hvordan det gik. Der kom aldrig kunder fra SJ som ellers lovet.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 9, bilag 13 G, om udtrædelse af tiltalte og indtræden af SJ som direktør. Dette mener tiltalte, at tiltalte blev orienteret om. Baggrunden var, at tiltalte ikke ville være direktør.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 9, Bilag 13 H, om anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af indtræden af SJ som direktør pr. 1. september 2012 samt bilag Bom, at ændringen først blev anmeldt den 1. marts 2013. Tiltalte forklarede, at han ikke tør svare på, hvorfor det først blev anmeldt da. Han kender slet ikke papirerne.

I tiden efter 1. september 2012 havde han en lille smule arbejde i firmaet ved at tale med ST fra G2 ApS. Der var en e-mail til G1 ApS, og tiltalte bestilte transporten af varer. Det var hyppigst G7, der blev anvendt, også efter 1. september 2012. Han var alminde­ligmedarbejder efter 1.september 2012.

Anklageren dokumenterede mappe 3, fane 9, bilag 13 K, administrationsaftale. Tiltalte forklarede, at underskriften på administrationsaftalen er hans. Det var en aftale, tiltalte indgik med IL i januar 2013 som blev tilbagedateret, hvor tiltalte fik at vide, at han skulle skrive under, men han læste det ikke. Han har aldrig udført den administration.

Han brugte også kontoen vedrørende G4 til G1 ApS. Det gik også tømrerregninger ind og ud på kontoen. Han var inde at se på kontoen og så, at der stod mange penge på kontoen. Han overhørte en samtale mellem SJ og LN om manglende fakturaer omkring november december 2012. Det gjorde ham nervøs. Han havde ikke forinden haft nogen ide om, at der kunne foregå noget ulovligt. Han har selv foretaget sine indberetninger som selvstændig.

At han modtog en række beløb inkl. moms, men uden der skete momsindberetning var en del af det, han talte med SJ om, og det var derfor, han opsagde samarbejdet. Den 1. september 2012 fik han ikke de svar på de spørgsmål, han stillede, hvorfor SJ sagde, at så kunne tiltalte bare stoppe som direktør, så kunne der ikke ske ham noget.

Han kan nu se, at han skulle have stoppet det fuldstændigt dengang. Han har fået rykkere for momsindberetning . Det var de manglende indberetninger for moms, der gjorde at han opsagde stillingen som direktør. Han sagde stop, men der var leveringstid på produkterne på 6 uger, og der var lagt bestillinger ind.

Han gjorde desværre ikke SKAT opmærksom på, at hans selskabs konto blev brugt til noget, som ikke var særligt godt.

G12 ApS kom tiltalte i kontakt med i sommeren 2012. LN havde været ansat i G13 og havde haft kontakt med G12 ApS. LN, tiltalte og JH holdt møde på en Y11 på - vist - Sydsjælland. På det møde talte de om at hvis tiltalte eller LN købte nogle varer ville JH sælge produkterne. LN sad i G15. G12 ApS skulle sælge til G1 ApS og det skulle leveres videre til G2 ApS. Det blev ikke drøftet, hvor varerne kom fra, men at de var solgt til JH fra G15. De talte slet ikke om det var det danske eller tyske G12 ApS. Tiltalte har slet ikke hørt noget om eller set noget om, fra hvilket selskab det var. En autosignatur med GmbH kan han ikke umiddelbart erindre. Det var et dansk telefonnummer, bilen var dansk og JH boede i Danmark. Tiltalte vidste slet ikke, at det var et tysk selskab. De talte heller ikke om, at varerne skulle gå over grænsen.

Foreholdt, at JH har en anden opfattelse af mødet, forklarede tiltalte, at JH lyver, for ellers var det JH, der skulle være tiltalt. JH mener, at tiltalte ved, at tiltalte handlede med et tysk selskab. Der var slet ikke fakturering fra G12 ApS til G1 ApS. Han rykkede herfor.

Foreholdt at JA har forklaret, at tiltalte vidste, at det var et tysk firma, forklarede tiltalte, at dette også er løgn. Tiltalte har haft møder med JA sammen med SJ. De spurgte JA på tiltaltes værksted, lidt før pengestrømmene begyndte den 9. oktober 2012, om han mod at få nogle penge, 5 %, ville føre penge videre ved at gen­fakturere dem. Det var SJ, der forklarede om det. Tiltalte kan ikke huske det nærmere og ved ikke nærmere, hvad grunden er til videreoverførslen. Tiltalte husker ikke, om tiltalte spurgte SJ nærmere ind hertil.

SJ spurgte tiltalte, om han kendte en, der kunne hjælpe, og det sagde han ja til. I dag kan han godt se, at det var et problem, men han husker ikke, hvad han tænkte dengang.

Foreholdt at JA skulle have fået at vide, at jo mindre, JA spurgte, des bedre, forklarede tiltalte, at det må stå for JA’s egen regning.

Grunden til at betalingerne gik til G4 var først, at der ikke var en konto i G1 ApS, hvorfor der skulle være en mellemregningskonto. Det var helt fra starten af, helt tilbage i 2010, mener tiltalte. Der var således ikke oprettet en konto for G1 ApS fra 2010 og frem til 2013. Det talte han ikke med SJ om i starten.

Han sagde til SJ på et tidspunkt i efteråret 2012, at pengene skulle gå gennem en anden konto. Tiltalte skrev i den forbindelse under på en transporterklæring inden jul 2012 om, at penge fra G2 ApS skulle gå videre til en anden, så pengene ikke gik ind over hans konto. Det var efter en telefonsamtalen, hvor han blev nervøs. Men der var så den 6 ugers produktionstid. De overførsler, der gik fra G4 til JA udførte tiltalte når SJ kom med et papir, hvor der stod, hvad der skulle overføres til hvilken konto med hvilket beløb. På det tidspunkt tænkte tiltalte ikke nærmere herover, men overførte pengene. Han var også efter 1. september 2012 med til at bestille varer.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 7, bilag 11b, sidste side og første side. Tiltalte forklarede, at transportdokumenterne modtog han for størstedelens vedkommende med post. Han sørgede også for at betale dem. Han tænkte ikke over, at afsendelsesadressen var i henholdsvis Sverige og Tyskland. Han er ordblind og lagde ikke mærke til, at dokumenterne er fra Tyskland eller Sverige. Han vidste ikke, at det ikke var afsendt fra en dansk adresse. Forehold af G12 ApS havde samme adresse, Y4-adresse, kan han ikke andet end at sige, at det er solgt fra G15.

Modtagelse af varerne skete enkelte gange på Y2-adresse, hans tømrerværksted. Resten blev leveret direkte til G2 ApS og de andre kunder.

IM er en slikmand, der købte slik hos tiltalte. Tiltalte har også fremsendt fakturaer til IM. Det var slik, som også blev leveret fra G12 ApS. Der er dog ikke alene købt fra G12 ApS. Der blev også købt G16 eller G17 produkter, som han ikke ved, hvor er kommet fra. Der kom indbetalinger fra IM og fra G5 ApS. ST var ejer af G5 ApS, der står for ST, LO og KF. Der, hvor tiltalte sagde til ST, at han ikke ville være med mere, sagde de, at der var så mange ordre, der lå inde, og så oprettede ST et nyt selskab. Fakturaerne til G5 ApS er alle daterede den 21. januar 2013. Det skyldes, at der skulle ske omfakturering til G5 ApS. En IP fra G2 ApS sendte en mail om, at tiltalte skulle sende en kreditnota til G2 ApS og herefter fakturere til G5 ApS. Der var dog ikke modtaget betaling på det tidspunkt. Det er derfor, at der er tre fakturaer, der er faktureret til både G2 ApS og G5 ApS med samme nummer og samme beløb. Han ved ikke, om der blev sendt fakturaer frem til G5 ApS.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 6, bilag 10 E. Tiltalte har ikke oprindeligt set fakturaerne, men et par stykker efterfølgende i mailen. Det var IP der skrev, at de gerne ville have kreditnota på x antal fakturaer. IP er i G2 ApS måske en administrativ medarbejder. Tiltalte mener, at SJ eller LN skrev til IP, at der først efter betaling ville ske kreditering.

Tiltaltes hjemadresse er Y1-adresse. Tiltalte har lavet nogen af fakturaerne. Han har lavet alle dem til G3 ApS og dem til IM, men han har ikke lavet nogen af dem til G5 ApS. Han har nok lavet nogen af dem til G2 ApS.

Når der på fakturaerne står, at der er betalt alle gældende afgifter ved han kun herom, at det er en skabelon som en, der hedder UT, har lavet til SJ. Tiltalte formodede 100 %, at der var betalt chokoladeafgifter. Han har være med til at beregne afgiften og skrive det ind i de fakturaer, som han af­sendte.

Han var ikke involveret i betaling af moms. SJ var involveret i G4 gennem mellemregningen. Det var SJ, der skulle have forestået indberetning af momsen. Han ved ikke, hvorfor han havde SJ til at skulle foretage momsindberetning over tiltaltes konto.

IJ og tiltalte var til et møde i SKAT. Datoen kan godt være den 24. april 2013. Tiltalte kom til mødet sammen med en MS.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 6, bilag 10 B, om efteranmeldelse af salgsmoms på 1.725.249 kr. Det er ikke tiltalte, der har skrevet under. Det ligner SJ’s underskrift. MS var ansat hos IL. MS sagde på vej derop, at jo mindre tiltalte sagde til SKAT, des bedre. SJ fremlagde på mødet noget, han kaldte "dokumentation for det hele", og herefter tog mødet kun 10 minutter.

I et omfang vidste han i efteråret 2012, at den var gal. Han mener, at han vidste, at der var sket noget snyderi på tidspunktet for mødet med SKAT. Tiltalte var på det tidspunkt bange for IL og sagde ikke noget til SKAT.

At der på overførslerne til JA står "L..." skyldes, at teksten L... stod på de sedler, tiltalte fik i hånden af SJ. Tiltalte husker ikke, om han spurgte SJ om, hvad L... betød.

At JA er dømt i en tilståelsessag, må stå for JA selv. Tiltalte er skuffet over og forstår ikke, hvorfor JA har skudt skylden på tiltalte.

Forhold 3-5 begyndt med, at Fødevarestyrelsen, NF, ringede til tiltalte en torsdag kl. 15.45, hvor tiltalte skulle hente sin søn. NF sagde, at tiltalte havde at komme ud på stedet, men det kunne tiltalte ikke.

Tiltalte fortalte senere NF, at tiltalte ikke havde rådighed over lage ret. Først fortalte tiltalte ikke noget om lejekontrakten. Tiltalte blev spurgt til leje kontrakten og fremkom med den efter megen tovtrækkeri. Han opfatter det som, at der var en fejl ved kontrakten, idet der er skrevet et forkert årstal. Så kom der en rigtig lejekontrakt med den rigtige dato. Han har således fremsendt lejekontrakten til Fødevarestyrelsen, som så havde oplysningerne om lejeren. Tiltalte vidste ikke før for 2 måneder siden, at han var sigtet i forhold 3-5. Da var fremlejekontrakten fremsendt.

...

JH mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har været indehaver af G11 GmbH og G12 ApS. Det var han også i januar 2012 til januar 2013. Formålet med det tyske selskab var at købe chokolade og sælge det på den tyske side. Selskabet lå i Y13-by i Tyskland. Der var lagerkapacitet hos et lagerhotel. Det var chokolade, øl og vin samt visse fødevarer, der blev handlet med. Typisk til grænsehandel. Der var primært danske leverandører, for at varerne var genkendelige for de danske kunder. Det var bl.a. fra chokoladeproducenten G13. G18/G19’s varer måtte godt sælges i Tysk­land, men de måtte ikke sælges til det tyske selskab. Derfor blev varerne solgt til G12 ApS. Der var ikke andre samhandelspartnere til G12 ApS end G18/G19.

Det tyske G11 GmbH solgte til tyske selskaber og først ikke til danske selskaber. Vidnet har solgt chokoladevare til tiltalte på et tidligere tidspunkt. Det var omkring 2012. G11 GmbH er konkurs, og derfor har han ikke adgang til papirerne. G11 GmbH oprettede han i 2004. Han husker ikke omstændighederne omkring, at han kom i kontakt med tiltalte. LN var vidnets kontaktperson i G13. Vidnet har mødt tiltalte. Han har solgt slik til G1 ApS. Et møde på en Y11 formentligt i 2012 kan vidnet godt huske. Det lyder ikke forkert, at det var midt i 2012. I mødet mener han ikke, at der deltog andre. De har formentligt talt om en kommende levering. De penge, han modtog fra G1 ApS, kom til hans tyske konto, og varerne blev hentet på hans lager i Tysk­land, så det havde ikke noget med det danske firma at gøre. Han er 100 % sikker på, at det var det tyske selskab, tiltalte handlede med. Han kan ikke tro, at tiltalte var i tvivl herom. Vidnet havde et stort tysk set-up og et lille dansk set-up, som han ikke omtalte. For vidnet er det en selvfølge at købe u­den afgifter og moms, og det gjorde han også, når han solgte til udlandet.

Han solgte således varer ind i Danmark uden moms og afgifter. Efter vidnets mening burde tiltalte ikke være i tvivl om, at varerne var uden moms og afgifter. Han husker ikke, om der var autosignatur på selskabets mails. Kontakt ved telefon og SMS vedrørte næste levering, og hvad den skulle bestå af. At der ikke er fakturaer skyldes, at handlerne foregik var en periode, hvor det gik dårlig, og der var rod på kontoret. Det tyske firma er nu konkurs. Vidnet kan ikke sige, om fakturaerne findes eller ikke, men det var 100%meningen, at fakturaerne skulle udstedes. Men firmaet var ved at gå ned. Han kunne ikke betale sine medarbejdere.

Det var en speditør fra Y12-by, der hentede varerne. Navnet NB er noget, der ringer. Han ved ikke, om andre end NB hentede, for han var ikke på lageret. Lageret fik besked om, at der måtte afhentes, af vidnet eller vidnets ansatte. De mængder, der blev handlet, var aftalt fra gang til gang, ved telefon og SMS. En sådan SMS var typisk fra tiltalte om, om han kunne hente "10 paller af det og 10 palle af det om 3 dage". De havde aftalt pris pr. palle eller styk. En sådan Sms ville vidnet typisk svare dagen efter med, at tingene var klar til afhentning om 5 dage. Kontakten var med vidnet, for vidnets medarbejdere talte kun tysk og forstod ikke dansk.

Aftalen fra Y11 blev indgået mundtligt, ikke skriftligt. Vidnet vidste ikke, at det ville blive mere end 1 til 2 leveringer. Da omfanget steg skulle han nok have indgået en skriftligt aftale, men det tænkte han ikke over dengang. Han havde tjekket, at G1 ApS’s momsnummer var aktivt, og han fik betalinger, inden der blev leveret. Betalingerne husker han ikke, hvor kom fra. Han fik grønt lys fra kontorpersonalet, når pengene var gået ind.

Han kender ikke JA, som han aldrig har mødt. Betalingerne for varerne skete ved kontooverførsler. Vidnet havde givet et kontonummer til tiltalte, og det var kontonummeret til en kronekonto i F1-bank for det tyske selskab, som derudover havde en Eurokonto. Han var ikke klar over, at pengene kom fra en JA. Han var heller ikke klar over, om der kom penge fra G4 v/ tiltalte. Han var ikke involveret i disse betalingsstrømme.

Forevist kontoudtog for F1-bank, mappe 1, fane 10, bilag 16-10, forklarede vidnet, at han ikke så de konto udskrifter, hvor det stod, at det var JA. Vidnet forespurgte bare sine ansatte, hvornår der var kommet penge. Han havde personale til at klare det administrative. Han kunne ikke selv gå ind på kontoen. Hans funktion var at købe og sælge. Et beløb på 770.000 kr., hævet den 10. oktober 2012, kender han ikke nærmere til. Men der var gået penge ind, og der skulle betales nogle penge som følge heraf. Der var ikke andre, der kunne hæve på kontoen, end hans medarbejdere.

Forevist mappe 1, fane 10, bilag 16-10 forklarede vidnet, at en hævning på 882.302 kr. sikkert er en betaling af leverandørerne til varerne. Beløbene er ikke hævet kontant. Forklaringen er den samme for en hævning af 400.000 kr., at det er betalt til leverandørerne, resonerer han sig frem til. Det vil være nærliggende at bruge kronekontoen til at betale leverandøren.

Der var ikke tale om, at der var G11 GmbH, der skulle betale afgifter og moms. Det var selskabet slet ikke koblet op på.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 7, bilag 11. Vidnet forklarede, at han kan huske, at ØS fra SKAT rettede henvendelse til vidnet. Vidnet ha r haft en signatur på sin tyske mail. Men han og tiltalte har næsten ikke korresponderet pr. mails. Måske findes der 0, 1 eller 2 mails. Han brug­te også sin tyske e-mailadresse og havde alene en tysk e-mailadresse på dette tidspunkt, og mailen havde G11 GmbH’s autosignatur.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 7, bilag 11 a. Vidnet forklarede, at vidnet ikke sendte materiale til opfølgning på brevet. Det var fordi der stort set ikke var noget materiale at sende, og vidnet hørte ikke fra ØS mere.

I G11 GmbH var han meget påpasselig med at få penge, inden der blev leveret, men til sidst blev han godtroende, og der er hentet varer med et tilgodehavende på omkring 1 mio. kr.

Vidnet kender VD, som var kunde hos G13, og han har mødt ham til sammenkomster, men ikke vedrørende G1 ApS. IL har vidnet aldrig mødt, men har måske hørt navnet i medierne. IL var ikke involveret i handlerne. LN var vidnets kontaktperson i G13, men havde ikke med handlerne med G1 ApS at gøre.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han kom til at arbejde i slikbranchen, da hans forældre havde et slikfirma. Han fik mulighed for at blive selvstændig. Vidnet har handlet med G13 med LN i 2 eller 2½ år. Der blev talte dansk med G1 ApS. G12 ApS havde ikke noget telefonnummer, så der blev ringet til hans tyske telefonnummer. G12 ApS havde dansk bankkonti, fordi vidnet handlede med G19. Det var den eneste, han samhandlede med i G12 ApS.

Vidnet er ikke blevet truet, inden vidnet kom ind i retten i dag. Han kender ikke SJ. Han har trukket CVR på G1 ApS, men han husker ikke andet, end at virksomheden var aktiv. Vidnet husker således ikke, at SJ var direktør.

Revisor MC havde været vidnets revisor siden 2004. Vidnet ejer holdingselskabet, der ejede G11 GmbH og G12 ApS. Det tyske selskab gik konkurs officielt for ½ år eller 1 år siden, dvs. 4 år efter handlen med G1 ApS. G11 GmbH har eksisteret i 1½ eller 2 år uden at der er foregået noget i det og uden regnskaber. Han husker ikke noget vedrørende sidste afgivelse af regnskab vedrørende G12 ApS. MC fik som revisor alle papirer. Som bogholder var det LS, som var den første, der smuttede. Så var der en NK, som smuttede, og sidst en WC. De var alle tre ansat i G11 GmbH.

ST er tidligere ansat hos G13. Vidnet har ikke handlet med ST, siden han ikke længere arbejde hos G13. Vidnet har ikke leveret direkte til G2 ApS eller G5 ApS. Vidnet fik bekræftet fra kontoret, når der var kommet penge ind. Det var LS, NK og WC, der havde adgang til kontoen. Han ved ikke, hvordan det foregik praktisk. Vidnet godkendte overordnet set overførsler, men ikke hver enkelt. Medarbejderne kunne overføre uden hans godkendelse, og de havde mandat til at overføre penge.

Foreholdt at JA’s navn fremgår af anførsler på kontoudskrifterne forklarede vidnet, at vidnet vidste, hvilke beløb der skulle indkomme, så hvis der kom en sådan indbetaling, behøvede han ikke se kontotekst­en. Det var den eneste samhandel, G11 GmbH havde på dansk side. I sin godtroenhed regnede han med, at det var den betaling, der indkom. Når pengene var på kontoen, kunne det ikke være fra andre end G1 ApS, for der var ikke anden trafik. Penge kan være gået fra kronekontoen til Eurokontoen. Der kan være yderligere bilag.

Foreholdt mappe 1, fane 10, bilag 16-13, har vidnet hørt om G20 ApS, men husker ikke sammenhængen. Navnet VD siger vidnet noget. Vidnet bekendt har vidnet ikke skyldt VD penge.

Foreholdt mappe 1, fane 10, bilag 16-13, om et beløb betalt den 11. januar 2013 på 1.050.754,80 kr. forklarede vidnet, at det ikke siger ham noget. Han tror, at der må være køb af produkter, fx G13 produkter. G20 ApS solgte ham bekendt G13 produkter.

Der var ikke nogen, der bestilte hos G12 ApS. Der blev ikke lavet ordrebekræftelser hos G11 GmbH. Det var en bestilling og en levering med en følgeseddel, og der skulle betales før levering. Der var ikke fakturering på grund af, at firmaet gik dårligt og medarbejderne begyndte at for­svinde i 2012 og 2013. Grunden til, at konkursen først kom 4 år efter, var at virksomheden stod uden aktivitet.

Forsvareren foreholdt vidnet mappe 3, fane 11, bilag 36, side 2 nederst til si­de 3, om manglende fakturaer. Vidnet forklarede, at der burde være nogle fakturaer, men ikke alle. Han har ikke selv lavet fakturaer, men alle tre ansatte lavede fakturaer. Når han havde indgået en handel, oplyste han varemængden til regnskabet. Prisen var fast. En post-it seddel var nok til at notere det. Han er sikker på, at der er udstedt nogle fakturaer, for han har bedt sine an­satte om at lave fakturaerne. Han tror således, at der er lavet fakturaer. Hvis noget blev afhentet fra vidnets varelager i Y13-by til Danmark, skulle mod­tager stå for betaling af moms eller afgifter. Hvis man kender handlen med de chokoladevare vil man kunne se, at priserne er uden afgifter. Det kunne være relevant at anføre det på fakturaen, at der ikke var betalt moms og afgifter, men han mener ikke, at det stod der.

Om den danske konto for G11 GmbH mener han, at han har samhandlet med G19 i den perioden. Han købte hos G19, så der er ikke tale om indbetalinger på kontoen. Han skulle kunne betale danske leverandører med kroner fra en dansk konto.

Foreholdt mappe 1, fane 10, bilag 16 10, 16-11, 16-12 og 16-13 forklarede vidnet, at han går ud fra, at det er det danske selskab, der har betalt til leverandøren, således at pengene eventuelt kan være overført fra det tyske firma.

JA mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Anklageren dokumenterede straffedom af 8. juni 2017 mod vidnet.

Vidnet forklarede, at han kan vedstå sin forklaring gengivet i dommen.

Vidnet forklarede om et kontrolbesøg den 2. maj 2013, at han husker det i hovedtræk. Der kom to herrer og stillede spørgsmål til bankoverførslerne. Han forklarede dem, at hvis de ville vide mere, skulle de have fat i tiltalte.

Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 10, bilag 14-b. Vidnet forklarede, at han hverken kan be- eller afkræfte i dag, om han talte med tiltalte om, at det var for at sløre chokoladeafgifter. Vidnet husker det ikke i dag. Kontrolbesøget den 2. maj 2013 var det første besøg, han fik fra en myndighed, og hans hukommelse har nok været bedre den gang. Det første møde, hvor SJ også er til stede, var et ganske almindeligt møde. De talte mest om løst og fast og til sidst kom de ind på, hvad der skal gøres, og han accepterede det. Han fik at vide under mødet, at jo mindre, han vidste, des bedre. Om det var tiltalte eller SJ, der sagde det, husker han ikke. Han gik med til arrangementet.

Han havde kun kontakt med tiltalte, ikke med SJ, i forbindelse med overførslerne. Det var mest mundtligt og resten pr. telefon. Han fik udleveret kontonumre fra tiltalte og stillede nok kun spørgsmål om, hvornår han fik sine fakturaer. Han mindes ikke at have spurgt tiltalte til kontonumrene. Fakturaerne kom aldrig. De 5 % fortjeneste var det, han fik tilbudt. Det var nok tiltalte, der i første omfang præsenterede det forud for mødet. Vidnet har kun haft kontakt med SJ på det møde. Konklusionen var, at nu gik de i gang. At der står "L..." ved han ikke, hvad betyder. Han spurgte ikke tiltalte om, hvad det betød.

At betalingerne vedrørte G1 ApS var nok noget, han blev opmærk­som på i månederne efter. Ellers talte han med tiltalte om håndværksarbejde. Han kendte til G4. Han tænkte ikke over, hvorfor pengene kom fra G4. Han fokuserede på de 5 %, for han havde noget gammel gæld, som han så en udvej på at komme af med.

Foreholdt mappe 1, fane 10, bilag 15, politirapport, forklarede vidnet, at han ikke vidste, om der var tale om reel eller fiktiv handel. Foreholdt side 2, 5. afsnit, husker vidnet ikke at have sagt, at slikket skulle være fra Tyskland af.

Han var da bekendt med, at det drejede sig om slik, og har måske selv kædet det sammen, at det havde at gøre med at sælge slik uden afgift. Det var ikke noget, der blev talte om på mødet mellem vidnet og tiltalte og SJ.

Foreholdt 6. afsnit samme sted, kan det passe, at vidnet har forklaret sådan, at han ikke havde kontakt til andre end tiltalte. Han husker ikke, hvornår han fik kontonummeret, om det var lige efter mødet, 14 dage eller en måned efter. Han hentede ikke varer selv. Han var ikke involveret i andet end momsen, for han indberettede moms af de 5 %. G11 GmbH og G12 ApS kendte han ikke til og kender fortsat ikke til dem.

VD kender vidnet ikke. Det forekommer ham, at der er en sag med rumænsk arbejdskraft, men ikke i relation til sagen. Vidnet kender heller ikke IL eller LN.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvem der ejede G1 ApS. Det kan godt være, at der gik en måned eller længere eller kortere fra mødet til første overførsel. Det kan godt være, at mødet havde været i september 2012 eller november 2012. Det var en efter­rationalisering, at der er tale om chokolade. Han fik at vide fra SKAT, at det drejede sig om slik og chokolade. SKAT snakkede om det, også i 2013. Han vidste ikke, at det drejede sig om chokolade, da han lavede overførslerne.

Ved mødet med tiltalte og SJ opfattede vidnet SJ som chefen for foretagendet eller ham, der skulle godkendte vidnet. Det virkede som om SJ så ham an.

JM mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidne­pligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat i punktafgiftsafdelingen i SKAT. Han kontrollerer virksomheder, der har med punktafgiftspligtige varer at gøre. Pligten til at angive chokoladeafgift kommer, når man modtager varerne i Danmark, altså når varerne kommer over grænsen og modtages, uanset om de skal videresælges. Afgiften afregnes pr. kg. Beløbene fremgår af lovgivningen. Vid­net trådte ind i sagen efter en kollega havde været på kontrol i en anden virksomhed. Han mener, at det var i 2012, men husker det ikke præcist. En krydsrevision i G2 ApS var vidnet ikke med på. Det var en kollega, der var hos G2 ApS. Vidnet fik herefter oplysningerne om sagen. Vidnet har pr. skrift haft at gøre med tiltalte. Et møde den 24. april 2013 havde vidnet forud haft kontakt med tiltalte om ved en e-mail. Det var i forbindelse med at vidnet ville kontrollere G1 ApS. Tiltalte ønskede at få udsat aflevering af regnskabsmateriale pga. ny revisor. Vidnet havde kontakte med den nye revisor flere gange, og der kom så et møde med en advokat, IJ. Navnet kan godt være IJ.

Anklageren dokumenterede og foreviste mappe 1, fane 6, bilag 10B, efter angivelsen. Det dokument har vidnet set før. Det så han ved mødet med advokaten og tiltalte. Den underskrift, der er, så han ikke blive skrevet. Dokumentet var underskrevet, da mødet begyndte. I mødet deltog to kollegaer, tiltalte og en advokat og en rådgiver, dvs. tre fra SKAT og tre fra firmaet, herunder en JS et eller andet. De talte generelt om, hvad virksomheden havde lavet, og hvem der stod bag hvad. De talte om afgift og moms. SKAT nævnte, at der manglede at blive betalt moms og chokoladeafgift. Det blev drøftet på mødet, mener han. Reaktionen var, at det måtte firmaet se at få redegjort for. Vidnets indtryk var, at tiltalte ikke sagde så meget, men primært advokaten og bisidderen JS. Tiltalte virkede nervøs / presset. De to andre virkede normale, stille og rolige. Advokaten sagde, at han repræsenterede tiltalte. SKAT fik udleveret regnskabsmateriale og bilagsmateriale. Vidnet gennemgik tallene og traf en afgørelse. Afgørelserne mappe 1, fane 2, bilag 6 og bilag 10 er vidnets afgørelser om henholdsvis chokoladeafgift og moms. Sagen blev overgivet til strafafdelingen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han modtog kontroloplysninger på G2 ApS. Nogle salgsfakturaer udstedt til G2 ApS, som vidnet fik tilsendt, gjorde det besynderlige, at der var indsendt 0 angivelser på moms fra G1 ApS, som heller ikke var registreret for chokoladeafgift. Det var advokat IJ, der ville have mødet afholdt. IJ bad telefonisk om mødet, og de aftalte det på en e-mail. Advokaten ville gerne redegøre for selskabets aktiviteter. Regnskab og bilag blev udleveret.

Forsvareren foreviste vidnet mappe 1, fane 9, bilag 13. Vidnet forklarede, at det var det brev, han fik overbragt, også med overdragelsesbevis og bilag 13 C efterangivelse. IJ havde udfærdiget det inden mødet på vidnets opfordring. Mødet varede en lille times tid, måske 1½ time. Det var vidnets indtryk, at tiltalte havde været inde over redegørelsen, men vidnet vidste det ikke, og det blev ikke drøftet.

Mappe 1, fane 9, bilag 13 U, blev også udleveret på mødet. Vidnet ved ikke, hvorfor SJ ikke blev indkaldt til mødet. Det var IJ der mente, at tiltalte skulle med som repræsentant for selskabet. SKAT bad ikke om, at den administrerende direktør skulle med. SKAT havde ikke undersøgt, hvem der da var direktør i selskabet.

Foreholdt mappe 1, fane 9, bilag 13 F, kendte vidnet til denne opsigelse af samarbejdet. Han tror, at de talte om det kort, men nok ikke så meget.

Foreholdt mappe 1, fane 9, bilag 13 K, administrationsaftalen, forklarede vid­net, at han tror, at de gennemgik den kort, men han husker ikke drøftelserne nærmere.

VD er en anden aktør, der handler med slik. Vidnet har selv foretaget kontrol af VD af moms og afgiftspligtige aktiviteter. Det er bl.a. baggrunden for en sag i Y14-by.

Chokoladeafgiften forfalder ved grænsen, men man kan som registreret få en måneds kredit. Det er muligt at få afgiften retur, hvis man eksporterer chokoladen ud under særlige omstændigheder. Hvis man sælger til et tysk firma skal man ikke momse varen. Det skal man til et dansk firma. I 2012 var der heller ikke moms på et tysk firma. Navnet IL siger vidnet det samme som VD, men som en sekundær aktør. Der er en forretningsmæssige sammenhæng mellem VD og IL med aftaler dem imellem.

JS mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har arbejdet i Fødevarestyrelsen med kontrol af afgiftsvarer. Et lager på Y2-adresse kan han huske. Den pågældende dag blev de ringet op med en klage om, at der muligvis var et lager derude. Han var med på kontrolbesøget. Før de kørte, kendte de kun adressen. De fik ikke nogle navne at vide. De fik ikke rumnummeret at vide, men at det var en kælder. De vidste ikke, hvor de skulle gå hen, men de spurgte efter en vicevært eller lignende. En opsynsmand eller gårdmand viste dem ned i kælderen. Det var en gang med en masse rum. De hørte nogle stemmer. Der var lys i et rum, hvor der sad to personer og var en masse slik fra gulv til loft. I deres optik var der uhygiejnisk og beskidt. De talte med personerne, der hverken kunne engelsk eller dansk. Det var to meget unge mennesker. Den ene ringede op til, formentligt, sin chef. Vidnet vidste ikke, hvem der blev ringet til. Vidnet fik røret, og der var en, der sagde hallo. Det var en, der ikke ville sige, hvad han hed. Røret blev smækket på. De noterede telefonnummeret. Det er efterfølgende blevet tjekket.

Vidnets kollega, NF, der var derude sammen med vidnet, fik kontakt til lejeren af rummet. Der stod vist G14 ApS uden på bygningen. Det var hans indtryk, at det var en række forskellige lejere, der havde de forskellige rum. Han kan ikke afvise, at der er foretaget videreudlejning af rummene. NF har haft kontakten med tiltalte. Vidnet så ikke navne på slikket. Efterfølgende har de haft kontakt med en leverandør, der muligvis har haft noget af det skik på det tidspunkt. Muligvis havde det tilhørt G2 ApS og kom fra England. Slikket havde vist også været i Sverige. Vidnet har ikke forsøgt at spore slikket bagud. Vidnet har været med til et enkelt eller to besøg, hvor det er NF, der har haft kommunikationen med tiltalte. De havde bedt tiltalte om lejekontrakten og om oplysninger om, hvem der ejede slikket. Vidnet var med på de møder, og de spurgte tiltalte om slikket. De fik navnene VD og LN. De spurgte også tiltalte om lejekontrakter. De fik en lejekontrakt, men den vedrørte 2016, og sagen vedrørte 2015, så de afviste lejekontrakten. NF har siddet med lejekontrakterne.

Anklageren dokumenterede mappe 3, fane 2, bilag 2. Vidnet har lavet notatet. Udlejer kom til. Det var G21, der oplyste, at tiltalte var lejer af hele kælderen. De havde måske en formodning, om, at det var en andens slik, men de kom G4 på som modtager af kontrolrapporten, da G4 var den eneste, de kunne skrive på. De fik i 2016 en lejekontrakt med en "US" skrevet på. De godtog den ikke. Den fra 2016. Vidnet kan ikke huske, om der var underskrifter på eller hvornår den var dateret. Det vedrørte noget efter gerningsperioden. Vidnet ved ikke, hvornår de fik den nye lejekontrakt tilsendt.

Forevist mappe 3, fane 12, bilag PF 15, ligner den noget, han har set, men årstallet var 2016 på den, vidne så. Han kan ikke huske ikrafttrædelsestidspunktet for lejekontrakten underskrevet i 2016.

Bødeforlægget har en jurastuderende udregnet. Slikket er destrueret. Det er en kollega, der har taget fotos i sagen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er korrekt, at der var tale om et rum lige neden for trappen. Vidnet husker ikke numre på dørene, men det kan der godt have været. Det lignede udlejning af kælderrum. De to per­soner fik lov til at gå, efter der var taget billeder af deres ID. De har ikke kontaktet de to rumænere efterfølgende. Den unge mand ringede op til en person, og vidnet talte meget kort med en person med dansk stemme, der ikke ønskede at tale med dem. De mødte ikke tiltalte den dag. De ved ikke, hvor rumænerne boede henne. Det undersøgte de ikke. De skulle tage sig af det fødevaremæssige. Vidnet har ikke set slikket før, fx på lager i Sverige.

Vidnets formodning var, at der ikke var tiltaltes slik, men måske LN’s eller VD’s. Det er vidnets opfattelse, at det ikke var tiltalte, der blev ringet op af rumæneren.

NF mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han i Fødevarestyrelsen har en halvtidsstilling, hvor han assisterer på kontroller. Den 19. november 2015 var vidnet med JS ude på besøg. Vidnet så på et skilt, at man skulle ringe til tiltalte, hvis man ville leje noget i kælderen. Vidnet ringet til ejendomsselskabet, hvis repræsentant kom i løbet af  1½ time, måske fordi der kom noget presse. Udlejeren fortalte, at det var tiltaltes firma, der lejede rummet. Tiltalte blev ringet op, men sagde, at han ikke havde mulighed for at komme, og at han ikke kendte til slikket eller hvem, der ejede det. Tiltalte sagde, at det ikke var hans slik. Tiltalte forklarede, at lokalet havde tiltalte lejet ud, til en som han ikke lige kunne huske, hvem var. Vidnet havde efterfølgende kontakt med tiltalte for at få sat et navn på, hvem der lejede lokalet. Det skulle være en fyr ved navn "US", og de fik en adresse ved Y19-Vej. Det tog langt tid at fremsende lejekontrakt på det kælderrum. Vidnet har været på adressen ved Y19-Vej en 7-8 gange, men det er ikke lykkedes at finde US.

Lejekontrakten tik de i slutningen af januar 2016. De rykkede mange gange efter lejekontrakten, men der var det særlige ved det, at der stod 2016, hvor man formentligt har ment 2015. Efter en juridisk vurdering sluttede de efter­forskningen og sendte sagen til politiet. Det så underligt ud. Vidnet erindrer ikke, om der var andet, der var underligt i lejekontrakten, og tiltalte kendte kun lejerens navn.

Forevist lejekontrakten mappe 3, fane 12, bilag PF 15, mindes vidnet kun at have set lejekontrakten fra 2016. Vidnet fik at vide fra deres jurister, at der ingen troværdighed i den. Lejekontrakten fra 2015 er blevet fremsendt til Fødevarestyrelsen. Vidnet husker ikke hvilken ikrafttrædelse, der var på leje­kontrakten fra 2016. Vidnet efterprøvede ikke, hvem US var, bort fra alle vidnets besøg på adressen. Vidnet har taget nogle af de billeder, der blev optaget.

De valgte at foretage politianmeldelse, fordi Fødevarestyrelsen ikke havde efterforskningsmulighederne. Vidnet ved ikke, hvem der ejer slikket. Vidnet kan ikke udtale sig om, om slikket kan tilhøre VD og LN. Tiltalte havde ikke tid til at komme og sagde vist noget om, at han skulle hente børn.

ST mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han ejer G2 ApS og også G5 ApS. Vidnet kommer fra G13 chokolade, hvor han har været i 14 år, sidste 10 år på eksportdelen. Hans speciale var eksportvarer. Han kender LN, som han har arbejdet sammen med i 13 år. SJ har vidnet mødt et par gange, når tingene spidsede lidt til i samhandlen med VD og LN. Vidnet har handlet med de to i ca. 1 år, og begyndte så at handle lidt med G1 ApS. Vidnet er blevet truet af VD for 2 måneder siden om, at hvis han ikke startede med at sælge chokolade igen, ville han få besøg af 4 medlemmer fra en bande, der ville slå han og hans hustru og familie. LN kendte til vidnets store kunder, som kunne aftage meget slik. Da LN stoppede i G13, tog VD og LN kontakt til vidnet, fordi vidnet kunne sælge store mængder slik. Vidnet købte G13 fra VD og LN og solgte det væsentligt til Tyskland, men også til Afrika. Vidnet ville helst købe det af G13. Men VD og LN gav ham chokoladen til en skarpere pris. Han fik at vide, at der skyldtes, at G13 ville undgå fyringer på trods af chokoladeafgiften. Det var en historie, der virkede som om den passede.

Da LN selv ville tjene pengene i stedet for VD, var en del af setuppet, at LN ville sælge det via tiltalte. Vidnet begyndte så på et tidspunkt at trække varer gennem G1 ApS. LN fik ideen til at køre det gennem G1 ApS, fordi VD ikke kunne skaffe chokoladen hurtigt nok. Da vidnet mødte tiltalte for første gang, blev der ikke talt om afgiftsunddragelse. Det var G2 ApS, der eksporterede, så det var dem, der skulle trække afgifterne tilbage.

Vidnet skulle købe lidt på skift igennem G1 ApS og VD. LN ville skumme noget af fløden. Vidnet tjente 18.000 kr. på en lastbil, så det var ikke så meget.

SJ kom ind, fordi betalingen ikke foregik så hurtigt. Vidnet vidste ikke, at SJ ejede anparterne og var direktør i G1 ApS.

Vidnet har kun mødtes med SJ to gange. Det var i forbindelse med, at der tog tid at få chokoladeafgiften ud fra SKAT. Når der var problemer med VD’s betalinger, talte vidnet med SJ herom, og vidnet talte med LN, når der var problemer med G1 ApS’s betalinger.

IL har vidne set på fjernsynet en gang og i en retssag om 4,2 mio. kr. som IL anlagde mod G2 ApS, sagens mappe 3, fane 12, bilag PF 8. Denne sag har til dels at gøre med nærværende sag i forbindelse med nogle fakturaer, som vidnet den 29. december 2015 fik tilsendt fra G22 ApS. Det var efter at VD blev sur på vidnet, fordi han ikke ville sælge chokolade. Der kom så en indkaldelse til retten, og G2 ApS blev sagsøgt for 4,2 mio. kr. G2 ApS blev frifundet for kravet. VD havde købt nogle varer af G2 ApS, og selskaberne skyldte gensidigt hinanden penge. SJ ville havde at vidnet betalte 1,4 mio. kr. den I. december 2015, hvad vidnet gjorde. Dagen efter krakkede G15 Sverige, som skyldte G2 ApS penge. Vidnet blev sur på VD, som også blev sur. Og så modtog vidnet kravet på de 4,2 mio. kr., fra IL.

IJ mødte som vidne via videolink fra ambassaden i Spanien. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

...

Vidnet forklarede, at han mener, at det er tiltalte, der er registreret som klient. Det var også tiltalte, der repræsenterede G1 ApS. Det kan godt være rigtigt, at vidnet har oplyst til SKAT, at han varetog tiltaltes interesser.

Vidnet kom ind i sagen ved, at han blev kontaktet af IL, som oplyste, at der p.t. var en undersøgelse i gang inden for slikbranchen, og at IL havde kontakt med tiltalte, som givetvis havde brug for en advokat. Vidnet tog et møde med tiltalte og et afsluttende møde, hvor de tog til SKAT og afleverede diverse regnskabsmateiarle. Vidnet husker ikke, om han havde møder med IL uden tiltalte, men at det kan tænkes. Ved mødet i SKAT var det kun vidnet og tiltalte. Vidnet husker ikke, at en JS skulle have deltaget i mødet. Vidnet havde forberedt mødet med SKAT. Tiltalte kom til møde på kontoret, og som vidnet husker det, var det i 2013. Tiltalte havde i en periode været direktør i selskabet. Vidnet drøftede med ejeren af selskabet indlevering af materiale til SKAT. Foreholdt, at det var SJ, der var ejeren af selskabet, siger dette ikke vidnet noget.

Da vidnet skrev brev af 23. april 2013 til SKAT, vidste vidnet godt, at tiltalte ikke var ejeren af selskabet.

Forsvareren dokumenterede uddrag af mappe 1, fane 10, bilag 13, med underbilag A til U. Vidnet forklarede, at han må tage forbehold for, om klienten var G1 ApS eller tiltalte.

Vedrørende brevet af 23. april 2013 var der løbende drøftelser mellem vidnet og tiltalte, og tiltalte var fuldstændig indforstået med proceduren i det.

Forespurgt til bilag 13 K, forklarede vidnet, at en aftale om administration af 1 september 2017 mener vidnet ikke at have udfærdiget, og vidnet ved ikke, hvem der har lavet aftalen. Han husker ikke, hvor han har fået administrationsaftalen fra.

På mødet mellem vidnet og tiltalte og IL blev der ikke skrevet papirer under mødet, efter vidnets umiddelbare erindring.

Vidnet kan ikke huske, om vidnet drøftede sagen med tiltalte, mens IL var på toilettet, eller hvor vidnet var alene med tiltalte. Vidnet husker ikke, at tiltalte skulle have sagt, at tiltalte ikke havde noget med sagen at gøre. Tiltalte sagde på et tidspunkt klart til vidnet, at tiltalte ikke havde noget med noget kriminelt at gøre. Som vidnet husker det, var det en skrivelse fra politiet, der startede sagen, og den blev bragt til vidnet, som havde det indledende møde. Der var enighed om, at vidnet ringede til politiet, KB, hvor vidnet foreslog, at der i stedet skulle holdes møde med SKAT. Bilagene til brev af 23. april 2013 hjalp IL og MS vidnet med at samle, og det blev samlet i en mappe. Han husker ikke, om mappen blev gennemgået med tiltalte. Men sagen blev drøftet med tiltalte løbende.

Vidnet kan ikke svare på, hvem der står på klientkortet.

Vidnet vil ikke svare på, om han er blevet truet forud for at han skulle afgive forklaring i dag. Ikke af VD eller af IL. Der har været nogle specielle omstændigheder omkringvidnets person, og politiet har væ­ret tæt på vidnet for at tage vare på ham gennem længere tid. Det bygger dog på en fejltagelse. Vidnet er ophørt som advokat hos R1 eftergensidig overenskomst.

G11 GmbH og G12 ApS siger ikke vidnet noget.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hans indtryk af tiltalte under mødet var, at tiltalte var kommet ind i en branche, hvor der er nogle kriminelle forhold, men tiltalte var ikke en del af det miljø, men var kommet i dårligt selskab. Tiltalte var meget tilbageholdende under mødet med SKAT. Tiltalte var nok bekymret over sagen. Det var også vidnets indtryk under vidnets første møde med tiltalte. Vidnet tænkte ikke den tanke, at tiltalte var blevet truet. Det, tiltalte forklarede vidnet, var at tiltalte havde svaret på en jobannonce på et jysk selskab, og måske havde lidt økonomiske problemer og brug for at supplere sin indkomst. Tiltalte blev nok utryg ved jobbet i G1 ApS og leverandørerne. Tiltalte havde sagt, at han havde fået en leverance med gamle datoer. Vidnet hjalp tiltalte med at lave en e-mail, hvor de fik tingene ført tilbage. Vidnets indtræden i sagen var efter at politi og SKAT var begyndt at undersøge forhold i sagen.

ST mødte på ny som vidne og forklarede, at truslerne mod vidnet begyndte i maj 2017. De ville have at vidnet begyndte at sælge slik igen, og det nægtede vidnet. Også i slutningen af september fik han at vide, at han skulle købe slik af dem.

Det var forkerte fakturanumre og stillet fuldstændigt vanvittigt op, kravet fra IL og G22 ApS.

Vidnet ved ikke, om IL arbejder sammen med VD. Vid­net aner dog en sammenhæng. Vidnet er ikke kontaktet om sin afgivelse af forklaring i dag.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at G5 ApS var et datterselskab af G2 ApS, indført pga. sukkerafgiftsreglen, for at der var mulighed for at afløfte afgiften, når der var eksport ud af landet. Der opstod et problem i for­hold til 1, 1 mio. kr. på nogle varer, som ikke var blevet sendt. G2 ApS lavede mange mellembetalinger, og der var mellemregninger med G5 ApS. Handlen med G1 ApS var reelt en handel med G5 ApS, der blev betalt over G2 ApS. Da G2 ApS var 100 % eksport, måtte G5 ApS anvendes til at afløfte afgiften, som G1 ApS skulle have betalt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at selv om G2 ApS stod som modtager af faktura, var der solgt til G5 ApS. JH kender vidnet fra sin tid i G13, hvor JH var en stor samarbejdspartner. JH er en flink mand, der bare har været uheldig, ligesom vidnet. Det kom som et chok for vidnet, at der havde været et led mere klemt inde mellem G13 og G1 ApS. JH kender VD, hvad vidnet har talt med JH om. JH har oplyst vidnet om, at JH er blevet truet. Det fik vidnet besked om på en messe i Tyskland i 2016. JH har ikke fortalt, hvad han er blevet truet med.

MC mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

...

Vidnet forklarede, at han har kendt JH i mange år, måske 20 år, og været revisor for ham siden stiftelsen af holdingselskabet i 2002 eller deromkring. At der var et holdingselskab med et tysk datterselskab har han ikke drøftet baggrunden for med JH, men det var vist et spørgsmål om lånoptagelse af driftskapital til det tyske selskab. JH havde også det danske selskab G12 ApS. Vidnet har revideret alle regnskaber, men ikke det tyske og har heller ikke haft bilagene til gennemsyn. Vidnet fik regnskabet fra den tyske revisor og tog delvist forbehold for det ikke reviderede tyske selskab.

Vedrørende det danske selskab, G12 ApS, har der været foretaget en helt almindelig revision, hvor der var adgang til alt materiale. Han ved ikke, om det tyske G11 GmbH havde en dansk konto eller kun en tysk konto i F1-bank.

I 2012 reviderede han holdingselskabet og G12 ApS. Tingene stemte som de skulle. Der var ikke så mange bevægelser i G12 ApS. Dette selskabet blev brugt til at købe varer i Danmark og sælge det til G11 GmbH. Varerne var G13bar og sådan noget. Han tør ikke svare på, om der blev købt fra G19. Holdingselskabet har en blank revisorpåtegning for 2012. Der var ingen problemer i koncernen. Det kan godt passe, at generalforsamlingen blev afholdt i september 2013, lige før holdingselskabet ellers ville være blevet tvangsopløst. Det var nok det tyske regnskab, der var sent på det. Der var ikke sket noget i mellemperioden fra 2012 til september 2013, der viste problemer. Efterfølgende kom datterselskabet, G11 GmbH, i likviditetsproblemer, så vidt vidnet husker. Det var flere grænsehandler i Tyskland, hvor kunderne sprang fra. Det var kun noget han hørte om, og ikke noget han selv reviderede.

I G11 GmbH var hovedaktiviteten salg til grænsebutikker. Vidnet ved ikke, om der var salg til danske virksomheder. Bogholderen i G11 GmbH har vidnet ikke haft kontakt med. I stedet havde han kontakt med den daværende tyske revisor, hvis navn vidnet ikke husker.

I 2013 gav han ikke en blank påtegning, men tog et generelt forbehold, da han ikke fik arrangementsforespørgsler retur fra bankforbindelsen m.v., ligesom der blev taget en lang række yderligere forbehold, ligesom der ikke var konklusion på regnskabet. I 2013 fik de ikke et regnskab fra Tyskland det var problemet. Vidnet spurgte JH, der sagde, at "de var i gang med det dernede, men ikke var færdige". Vidnet rykkede mundtligt, men fik ikke regnskabet, ud over et udkast. Han sagde til JH , at han blev nødt til at komme til den konklusion på revisionen. De blev nødt til at afgive regnskabet den 11. juli 2014, da selskabet ellers gik til tvangsopløsning, mener vidnet. De holdt ikke møde på vidnets kontor i anledning af sagen, men drøftede sagen. Vidnet er ikke revisor for JH længere, da JH ikke har nogle selskaber i dag.

IL mødte som vidne og blev gjort bekendt med, at han ikke havde vidnepligt. Vidnet ønskede at afgive forklaring og blev gjort bekendt med vidneansvaret.

...

Vidnet forklarede, at han har drevet forretning siden 1992 med køb af fordringer og nødlidende forretninger. Det gør han fortsat. Vidnet kom i kontakt med tiltalte i 2011 eller 2012. Det var tiltalte og også en SJ, der tog kontakt til vidnets selskab R2. I 2012 havde SJ købt et anpartsselskab, G1 ApS. R2’s opgave bestod i at foretage en undersøgelse af det regnskabsmæssige. I selskabet var der en aktivitet med handlede med slik, og selskabet havde ikke egen konto på det tidspunkt. Tiltalte havde også et byggefirma, G14 ApS, som var en personligt drevet virksomhed. Der blev lavet en samarbejdsaftale mellem G1 ApS og G4. Tiltalte ville have styr på sit bogholderi, så der var et spørgsmål om at rette bogholderiet op, fordi der var nogle mellemregninger. Der var et spørgsmål om chokoladeafgifter. R2 var da involveret med en række advokater i forhold til SKAT, og R2 bragte sagerne videre til advokater.

Foreholdt mappe 1, fane 9, bilag 13 med underbilag, har vidnet set papirerne. Bilagene kom til vidnet, fordi han var i samarbejde med IJ. Da man granskede bevægelserne var spørgsmålet, om der var afgift i forhold til de faktureringer, der var lavet. På det tidspunkt solgte G1 ApS varer til G2 ApS i Y15-by. G1 ApS købte varerne af en JH, virksomheden G12 ApS, som var bosiddende i Danmark. Hvis der blev handlet mellem to danske selskabet, udløste det ikke afgift. R2 skulle have et revisionsfirma og et bogholderi til at rede regnskabet ud.

Foreholdt mappe 1, fane 9, bilag 13 E og 13 F forklarede vidnet, at vidnet ikke ved, hvem der har lavet disse bilag. R2 lod IJ tage kontakt med SKAT og lavede herefter materiale med henblik på at få afklaret spørgsmålet om chokoladeafgift. Der var vist også et møde mellem IJ og SKAT.

Foreholdt mappe 1, fane 9, bilag 13 K, husker vidnet lidt om bilaget. Vidnet mener, at de fik materialet fra SJ. De sagde til tiltalte, at det skulle belyses, hvem der var rette ejer m.v. Det var IJ, der bad om papirerne, og det var R2, der skulle få papirerne hjem. R2  hentede papirer fra SJ. Vidnet mener, at tiltalte var med ind over. Det var en del af arbejdet med at få sagen klaret. R2 havde to ejere.

Vidnet husker ikke, om det var SJ, der først rettede henvendelse til vidnet. Konklusionen var, at i og med at der var et dansk selskab, G12 ApS, så mente R2 ikke, at der var indberetningspligt på sukkerafgiften, og IJ var enig.

VD var ikke inde over på noget tidspunkt. Vidnets forhold til VD er den, at R2 købte en spilleforretning af VD i 2010-2011.

G22 ApS er et selskab, der også køber fordringer og udvikler nødlidende selskaber.

Foreholdt mappe 3, fane 12, bilag PF 10, har vidnet været administrerende direktør i G22 ApS. Det var bl.a. solforretninger og frisører, der blev udviklet.

Foreholdt, at der blev tinglyst et pantebrev, mappe 3, fane 12, bilag PF 9, på 3 mio. kr. i tiltaltes ejendom skyldes dette, at G1 ApS, som vidnet husker det, havde et stort tilgodehavende hos G2 ApS. 1 og med G22 ApS havde den rolle at inddrive kravet, var der en aftale om, at der skulle være sikkerhed for, hvis beløbet kom hjem, at  G22 ApS også fik betalingen for det. Der blev vist lavet et gældsbrev på 6 mio. kr.

Foreholdt mappe 3, fane 12, bilag PF 8 om retssagen i Byretten husker vidnet godt denne. Retssagen blev tabt. Det var de fordringer, der tales om nu. Gælden på 3 mio. kr. til G22 ApS opstod på baggrund af, at når man laver en aftale med økonomi, så skal der være sikkerhed. Papirerne var lavet af IJ.

At tinglysningen skete 27. februar 2013, og retssagen først kørte i 2016, skyldes at det tog noget tid med retssagen. Gældsbrevet var lavet i 2013 ved R1, formentlig advokat IJ, eller en anden medarbejder der. Gældsbrevet var vist på 3 mio. kr. Det blev forhandlet frem og tilbage med G1 ApS, at G22 ApS skulle have en del af pengene, hvis pengene kom ind. Det var vist G1 ApS, der var debitor, men vidnet kan ikke rigtigt huske det. Tiltalte og SJ var vist selvskyldnerkautionister. Selv om G22 ApS ikke havde ydet kreditter, havde G22 ApS udført et stykke arbejde. Det var en kombination af honorar og en forhandling frem og tilbage og en procentdel af, hvis man kunne få indhentet tilgodehavendet. Han har ikke gældsbrevet med, for fordringen er vist frasolgt til G23.

VD betalte vist ½ eller 1 mio. kr. for fordringen. G22 ApS har solgt fordringen og gældsbrevet. R1 lavede arbejdet i den forbindelse. Ejerpantebrevet ved han ikke, om det også blev transporteret til  G23.

Vidnet kan ikke huske, om R2 fik lov at låne tiltaltes NemlD. Det vil han ikke afvise. Det er advokatfirmaet, der har lavet ejerpantebrevet. Vidnet har ikke personligt haft tiltaltes NemID. Måske har de siddet med tiltalte.

Adspurgt af anklageren og foreholdt mappe 1, fane 9, bilag 13 K, administrationsaftalen, forklarede vidnet, at der var nogle bilag, som han ikke husker specifikt. Rækkefølgen var rådgiver, advokat og SKAT. Han synes at kunne huske bilaget. R2 gennemgik bilagene og skulle have fakta belyst. På den baggrund lavede IJ en redegørelse til SKAT. Vidnet husker ikke, om tiltalte ikke havde særlige kommentarer vedrørende administrationsaftalen. Tiltalte var i god tro hele vejen igennem. Foreholdt, om bilaget var tilbagedateret, husker vidnet ikke at have hørt herom.

Vidnet mener, at der forelå nogle kontoudtog fra G12 ApS, hvor man havde modtaget nogle beløb fra G1 ApS. JH var bosiddende i kanten af Tyskland. Vidnet har aldrig set JH, men på opslag kunne man se nogle konti, hvor man kunne se, at varer var købt i et dansk selskab og solgt videre til G1 ApS.

Forevist mappe 1, fane 10, bilag 16-10, forklarede vidnet, at han ikke så det tyske selskabs kontoudskrift, men det danske selskabs. Vidnet har tidligere set noget bilagsmateriale, hvor det var et dansk selskab, der var faktureret til. Han er sikker på, at de undersøgte, at det var et dansk selskab, og de så nogle kontoudtog. Vidnet husker ikke, om de så nogle transportdokumenter. Chokoladeafgiftet var selve spørgsmålet i sagen.

Forevist mappe 1, fane 7, bilag 11B, første faktura, har vidnet ikke set dette dokument før, så vidt vidnet kan huske. Vidnet har ikke hørt om et lager i Y13-by.

Tiltalte fremstod på ny til at afgive forklaring.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at G1 ApS blev stif­tet i 2010 og så ikke blev brugt til noget i 1½ eller 2 år. Så kom LN, som vidnet kendte fra G15. LN sagde, at han havde en mulig kunde. Det var så ST fra G2 ApS. De tog et møde og snakkede om, hvad det var, ST gerne ville have, og om vidnet kunne skaffe de produkter. Det havde LN sagt på forhold, at tiltalte kunne. Det var fordi LN var ansat hos G15, at LN ikke kunne sælge selv.

Forevist mappe 3, fane 12, bilag PF 2, enhedsvisning SJ, har tiltalte ikke foretaget undersøgelser af SJ. SJ optrådte som lidt af en verdensmand, forretningsmand med tidligere fodbold­ karriere og med masser af penge. Tiltalte havde meget få møder med SJ. Til at begynde med var der enkelte korte møder og telefonsamtaler samt et møde på en cafe i Y16-by. SJ var meget dårlig til at svare på de forskellige ting.

Forevist mappe 1, fane 9, bilag 13, forklarede tiltalte, at overdragelsesbeviset underskrev vidnet på samme dag som stiftelsen, ligesom han skrev under på bilag 13 D, ændring af ejerskabet, den 29. oktober 2010.

Direktørkontakten, mappe 1, fane 12, bilag 13 E, sidste side, skrev SJ og tiltalte under. Det var et par dage efter.

Mappe 1, fane 12, bilag 13 F, om opsigelse af samarbejdet, er sendt med post, mener tiltalte. Tiltalte opsagde sin stilling, fordi der ikke gik som han forventede, og der blev ikke svaret på det, han spurgte om.

Mappe 1, fane 12, bilag 13 J, bilagskvittering, ved han ikke hvornår er blevet lavet. Efter tiltaltes opfattelse er det SJ’s underskrift. Han husker ikke, om det var aftalt at afgive bogføringsmateriale for hele selskabets levetid.

Om mappe 1, fane 12, bilag 13 K, administrationsaftale, forklarede vidnet, at han er 99 % sikker på, at den er underskrevet senere end den 1. september 2012, væsentligt senere, i 2013.

IL blev tiltaltes rådgiver, efter der var kommet et brev fra SKAT. Da SJ ikke kom til et møde i Y17-by, sagde SJ, at tiltalte skulle tage fat i IL. Tiltalte har ikke underskrevet gældsbreve til IL. IL’s forklaringer er løgnagtige. IL havde adgang til tiltaltes NemID og kode. Kontakten med IL var først i januar eller februar 2013. Når tiltalte var til møde med IL skrev han typisk 10 eller flere bilag under. Tiltalte har først læst administrationsaftalen efterfølgende. Tiltal­te vidste ikke, hvad han skrev under på, eller hvad formålet var. Tiltalte havde ikke da hørt om, at SJ var presset som direktør i virksomheden. Vidnet tænkte ikke over dengang, at hans opgaver var næsten som en direktørs.

Forklaringen fra JH mener tiltalte er løgn i den udstrækning, tiltalte kender til. Det er ikke korrekt, at tiltalte kendte til, at han skulle handlet med G11 GmbH. Hvis vidnet havde den mindste ide om, at det var tysk slik, ville han ikke have brugt sin egen konto. Tiltalte overhørte en samtale mellem LN og SJ om at der manglede fakturaer. Tiltalte har rykket JH telefonisk for fakturaerne. Det er pga. ordblindhed, at han primært brugte telefonen.

Tiltalte har aldrig haft et tysk firma i spil, men fik at vide, at JH handlede med G13, og derfor var vidnet ikke i tvivl. LN havde også handlet med JH i 5 år og tænkte derfor, at det var danske varer. Mødet med ST og LN var uden drøftelse af afgifter.

Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at han fik en adresse i Tyskland, som han nævnte for transportøren, når slikket skulle hentes. Han har ikke tænkt over, at slikket blev hentet i Tyskland.

Anklageren foretog dokumentation:

...

Mappe 1, fane 9, bilag 130.

Tiltalte forklarede, at det er hans underskrift på bilaget. Anklageren dokumenterede mappe 1, fane 9, bilag 13 P.

Tiltalte forklarede, at tiltalte ikke har været inde herover.

SJ mødte som vidne og blev gjort bekendt med, at han er vidnefritaget. Han ønskede at afgive forklaring og blev herefter vejledt om vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har spillet i G24 på et tidspunkt. Vidnet kender til­talte og mødte ham første gang i januar eller februar 2013 i Y18-by på R2’s kontor. Han har ikke forud herfor talt med tiltalte, heller ikke telefonisk. Vidnet ved ikke, hvordan det kan være, at det står som om vidnet den 29. oktober 2010 købte tiltaltes anparter.

Vidnet blev medio februar 2013 kontaktet af R2 om, hvorvidt han kunne have interesse i at købe et ApS, hvori der ingen drift havde været. Han sagde, at det ville han godt prøve at undersøge. Ultimo februar 2013 henvendte han sig til R2 om, at han kendte en person i Jylland, der kunne være interesseret i et sådant selskab. Der blev så lavet en ganske simpel overdragelsesaftale til PJ. Den 5. marts 2013 blev der foretaget nogle registreringer i Erhvervsstyrelsens register af direktørskifte, hvor vidnet indtrådte med tilbagevirkende kraft til den 1. september 2012. Men det blev også registreret, at han udtrådte med det samme, og at PJ indtrådte. Det var sådan, det forholdt sig. Vidnet gik ind i registeret og trak regnskabet, som han kunne få hos Erhvervsstyrelsen, hvor man kunne se, at der ikke var drift i selskabet, hvilket understøttede hans antagelse.

Han fik ikke på første møde at vide, hvad selskabet hed. Han fik efterfølgende at vide, hvad det hed, da han forespurgte. I mødet hos R2 deltog IL og MS og vidnet. Tiltalte deltog ikke i det første møde. Vidnet vente tilbage til R2 med, at PJ var interesseret i selskabet. Så skete der det, at han blev kontaktet igen ultimo marts eller 1. april 2013 af R2 om, at der skulle laves en redegørelse til SKAT på vegne af tiltalte, angiveligt pga. problemer med bogføringen i tiltaltes tømrervirksomhed. Ved et besøg hos R2 så han tiltalte. Det var nok i februar 2013.

Da vidnet fik oplyst, at der skulle laves en redegørelse, havde han ikke de store kommentarer, for han kende ikke til, hvad tiltalte havde lavet i selskabet. Der blev efterfølgende lavet papirer, hvor vidnet havde købt anparterne på et tidligere tidspunkt. Han tænkte, at det var OK at underskrive aftalerne, hvis det kunne hjælpe tiltalte i forhold til SKAT.

Han fik tilsendt redegørelsen, da den var færdig og påtænktes afsendt til SKAT. Han havde andre ærinder og en del møder hos R2, og kan ikke udelukke, at redegørelsen er drøftet, men han havde ikke kommentarer hertil, da han ikke kendte til tiltaltes byggefirma.

Vidnet deltog ikke i mødet hos SKAT den 24. april 2013, men kan godt have været orienteret om mødet. Papirerne om overdragelsen af anparterne blev først lavet efter februar måned 2013. At han gik ind i den konstruktion med tilbagevirkende kraft med køb af anparterne, var fordi vidnet kunne få et beskedent honorar for handlen med selskabet. Det var mest ment som en tjene­ste. Redegørelsen fra IJ fik vidnet tilsendt på mail, måske som udkast.

Foreholdt mappe 1, fane 9, bilag 13, forklarede vidnet, at det var det dokument, han fik tilsendt. Han nærlæste det ikke, men skimmede det måske igennem. Der var nok en fejl, at han ikke nærlæste det, men han ville gerne hjælpe tiltalte i tiltaltes byggefirma. Og da vidnet vidste, at G1 ApS var et tomt selskab, gik han ikke videre ind i sagen.

Anklageren dokumenterede punkt a i brevet. Vidnet forklarede, at det ikke er korrekt, at vidnet har lavet en annonce. At advokat IJ skrev sådan, kan han ikke forklare. Sagen fyldte meget lidt i vidnets hoved.

Anklageren dokumenterede brevets side 2, afsnit 5, 6, 7 og 8. Vidnet forklarede, at han aldrig har mødtes med IJ og ikke ved, hvorfor IJ har skrevet sådan.

Anklageren dokumenterede brevets side 2-3, punkt i. Det var ikke noget, som vidnet faldt over. Den redegørelse var lavet på grund af noget rod i bogføringen i et byggefirma. Sammenhængen med G1 ApS kan han godt se er mærkelig, men vidnet kan henholde sig til sine oplysninger.

Anklageren dokumenterede punkt iii, side 4-5. Vidnet forklarede, at det ikke var noget, han studsede over. Det matchede ikke med vidnets oplysninger.

Anklageren foreviste mappe 1, fane 9, bilag 13 a, overdragelsesbevis. Vidnet forklarede, at der blev lavet en række aftaler i slutningen af marts, ultimo april 2013, og det var i den forbindelse, aftalerne blev indgået. Vidnet tror ikke, at han fik bilagene med brevet.

Anklageren foreviste mappe 1, fane 9, bilag 13 E, direktørkontakt med underskrifter. Vidnet forklarede, at det ligner vidnets underskrift. Underskriften skete i forbindelse med arbejdet med redegørelsen i marts-april 2013.

Anklageren foreviste mappe 1, fane 9, bilag 13 F, opsigelse. Vidnet forklare­de, at han har set dokumentet efterfølgende, men om han så det i forbindelse med aftalerne, kan han ikke erindre. Han modtog ikke et sådant dokument i august 2012, det ved han.

Anklageren foreviste mappe 1, fane 9, bilag 13 G. Vidnet forklarede, at det er vidnets underskrift. Dokumenterne er alle udfærdiget i forbindelse med underskriften af advokatens redegørelse, ultimo marts til primo april 2013.

Anklageren foreviste mappe 1, fane 9, bilag 13 H, Anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen. Vidnet forklarede, at det godt kunne være vidnets under­skrift. Han skrev under på registreringen. Den er nok skrevet under lidt før, for det var vedrørte registreringen i Erhvervsstyrelsens register som fandt sted den 5. marts 2013. Den er underskrevet kort før. Registreringerne blev formentligt foretaget af R2. Han gjorde ikke indsigelse mod dateringen den 1. september 2012, fordi han mente, at der var tale om et selskab uden drift. Han reflekterede ikke over, hvorfor den 1. september 2012 er valgt som dato.

Anklageren foreviste mappe 1, fane 9, bilag 13 K, administrationsaftale. Vid­ net forklarede, at det er vidnets underskrift. Administrationsaftalen har han set i forbindelse med, at han skrev den under som et dokument ved under­ skrift af en række dokumenter. Vidnet huske ikke, hvor han befandt sig, da dokumentet blev skrevet under, men et bud er R2’s kontor. Han ved ikke, om dokumentet var underskrevet af tiltalte på forhånd.

Anklageren foreviste mappe 1, fane 6, bilag 10 B, efter anmeldelse. Vidnet forklarede, at det ligner vidnets underskrift. Han husker ikke omstændighederne omkring underskriften. Den 22. april 2013 var han udtrådt af selskabet. Han husker ikke baggrunden for efteranmeldelsen. Det var ikke noget, han spurgte til, eller om hvordan beløbet var udregnet. Han fik ikke baggrunden at vide. Det dokument kan han ikke erindre at have set.

I 2012 var han ikke involveret i driften af G11 GmbH og havde ikke kontakt med tiltalte. Han har heller ikke været til møde med JH, som han aldrig har set eller hørt.

Foreholdt at tiltalte og JH begge har sagt, at der var et møde, hvor vidnet deltog, forklarede vidnet, at det må stå for deres regning.

Han ved ikke, hvorfor de skulle sige sådan noget. Han har hørt om G12 ApS, men det var langt tid efter.

Vidnet har ikke hørt om JA. Han har læst navnet i et referat af denne retssag.

Foreholdt, at JA har forklaret at have deltaget i et møde hos tiltalte, hvor vidnet deltog, ved vidnet ikke, hvorfor dette er forklaret. Vidnet mener, at det tyder på, at nogen vil hytte sit eget skind.

Vidnet har ikke givet oplysninger til tiltalte om overførsel af midler.

En række transportdokumenter med indførsel fra udenlandske lagre til Dan­mark har han ikke været involveret i 2012 og har ikke hørt noget herom fra tiltalte.

En række fakturaer udstedt til G2 ApS og G3 ApS kender han ikke til. Han vidste ikke, at selskaberne var involveret i faktureringen.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at det var vidnet, der skulle indberette moms, forklarede vidnet, at det ikke er noget, der er afstemt med vidnet, som intet har haft at gøre med driften i det selskab.

Vidnet lærte VD at kende efterfølgende, i sommeren eller efteråret 2013. Vidnet kom i kontakt med VD i forbindelse med et andet selskab, som ikke vedrørte G1 ApS eller tiltalte. LN har vidnet hørt om. Det var måske i 2014 eller 2015, at vidnet første gang hørte om LN. Vidnets relation var til LN, at LN var en bekendt af VD. Han kendte ikke LN på tidspunktet for sagen.

Vidnet forklarede at være blevet indkaldt til skifteretten.

Anklageren dokumenterede vidnets forklaring til retsbog af 6. november 2013, mappe 1, fane 10, bilag 14 F. Vidnet forklarede, at han erindrede, at han forklarede UO det, som vidnet har forklaret her i dag, nemlig at han ikke havde noget med de påståede handler at gøre og ikke kendte selskabets omstændigheder.

Foreholdt, at det foregår af forklaringen i skifteretten, at vidnet fik overdraget anparterne straks efter stiftelsen, og at vidnet vidste, at selskabet handlede med konfekture, forklarede vidnet hertil, at vidnet havde fået at vide, at driften havde været i byggeselskabet, og at der på tidspunktet for skifterets­ mødet kunne være kommet nogle oplysninger frem.

Foreholdt sætningen: "T var forsat involveret i selskabets aktiviteter, og han var fortsat direktør" forklarede vidnet, at vidnet forklarede sådan i skifteretten, fordi det var nogle oplysninger, som vidnet fik efterfølgende. I det halve år, der gik fra vidnet overdragede selskabet, til mødet i skifteretten, fik vidnet nogle oplysninger. Vidnet fastholdt, at det først fra primo 2013, at han fik noget at vide om G1 ApS.

Foreholdt, at det fremgår af forklaringen, at vidnet accepterede, at alle betalingerne gik over tiltaltes konto, var det ikke sådan, vidnet forklarede i skifteretten.

Foreholdt, at forklaringen til skifteretten ikke indeholder spor af den forklaring, som vidnet har afgivet i dag, forklarede vidnet, at han ikke kan se modstriden mellem forklaringerne.

Foreholdt sætningen: "På et tidspunkt ønskede T ikke længere at være direktør i selskabet, men han var indstillet på at fortsætte med at administrere selskabet." forklarede vidnet, at vidnet kunne henvise til, at der var lavet nogle aftaler. Advokat UO har sandsynligvis fået disse aftaler og har siddet med de selvsamme dokumenter.

Vidnet blev foreholdt sætningen: "Vidnet blev registreret som direktør, men kun af navn og ikke af gavn. Set i bakspejlet kan han godt se, at han måske ikke skulle have ladet sig registrere som direktør, men han gjorde det, fordi T ønskede at udtræde", forklarede vidnet hertil, at vidnet skulle sælge selskabet. Det, vidnet har sagt i dag, er det rigtige, og vidnet mener ikke at det, der er noteret i skifterettens retsbog, er i lodret modstrid hermed.

"L..." er ikke en oplysning, som vidnet har givet til tiltalte.

Adspurgt af forsvareren og foreholdt samme retsbog, mappe 1, fane 10, bilag 14F, forklarede vidnet, at han var stillet i udsigt at tjene lidt på at sælge et tomt selskab.

Foreholdt afsnit: "Da vidnet ikke længere ønskede at bruge selskabet, over­ drog han anparterne til PJ for 1 kr. Der blev lavet en skriftlig overdragelsesaftale. PJ ville lave et brancheskift og starte en række burgerbarer op. De havde løse drøftelser om, hvorvidt han skulle være med til at drive burgerbarerne. Der blev ikke i forbindelse med overdragelsen til PJ lavet en revisorerklæring om, at selskabet var tomt. Han fik at vide af T, at der ikke var gæld i selskabet", forklarede vidnet, at han har forklaret det om burgerbarerne. Vidnet havde selskabet i ganske få dage. Det passer, at selskabet blev solgt for 1 krone.

Foreholdt forklaring fra PJ side 1 i retsbog om, at PJ ikke gav noget for anparterne, forklarede vidnet, at der er betalt en krone, men det var PJ’s mand MJ, der afregnede vidnet en krone kontant.

1 dag er vidnet direktør i et selskab i Sverige ved navn G25 AB. Det er en grossistvirksomhed, der handler med konfekture. Det er en "cash and carry" forretning.

Foreholdt udskrift fra CVR-registeret, mappe 3, fane 12, bilag PF 2, forklarede vidnet, at vidnet har været involveret i nogle selskaber, der er gået konkurs, men selskaberne kan være gået konkurs, efter vidnet er ophørt i selskaberne.

LN mødte vidnet først efter efteråret 2013, måske i 2014 eller 2015. Vidnet mødte LN gennem VD, som vidnet lærte at kende i sommer eller efterår 2013. VD var en forretningspartner gennem Seanpartner, som købte varer gennem et selskab, som VD var involveret i. Vidnet er ikke blevet truet af nogen til at møde op i retten, herunder ikke af VD. Vidnet mener ikke, at den forklaring, han har afgivet ved Byretten, afviger fra forklaringen i dag.

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har udarbejdet § 808-undersøgelse af 17. oktober 2017, hvoraf fremgår:

"Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøveperioden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøve­tid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at T har gode personlige og sociale forhold, og at han ikke tidligere har været i kontakt med Kriminalforsorgen. Endvidere lægges der vægt på, at T giver udtryk for, at han er positiv overfor et samarbejde med Kriminalforsorgen. ''

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende til § 808-undersøgelsens oplysninger forklaret, at han er glad for sit arbejde.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1

Transportdokumenterne viser, at G1 ApS købte slik, der var placeret i Tyskland og Sverige. Herefter og efter JH’s forklaring finder retten at kunne lægge til grund, at der ikke var betalt dansk sukkerafgift af slikket på forhånd.

Tiltalte var direktør for G1 ApS i hvert fald frem til den 1. september 2012. Et direktørskifte til SJ blev først registreret af Erhvervsstyrelsen den 5. marts 2013.

G1 ApS havde ikke egen konto, og alle betalinger til og fra G1 ApS foregik i hele perioden fra 29. januar 2012 til 31. januar 2013 gennem kontoen for G4 v/T, altså ved tiltaltes personligt drevne tømrervirksomhed. Tiltalte har forklaret, at in­gen andre end han selv havde adgang til kontoen.

Tiltalte har forklaret, at han foretog bestillingerne af transport. Det fremgår af fakturaer fra den benyttede transportør, at varer er afhentet henholdsvis på adressen Y4-adresse, og Y5-adresse, samt hos G9 AB, Y6-adresse. Første afhentning skete den 28. februar 2012 fra Sverige.

De varer, der blev afhentet fra Y4-adresse, og fra Y5-adresse, blev transporteret over grænsen til G6, Y3-adresse, hvilken adresse var leveringsadresse forsalgene til G5 ApS og til G2 ApS.

G1 ApS var ikke registreret for punktafgifter hos SKAT.

G1 ApS havde adresse på Y1-adresse, tiltaltes privatadresse.

G1 ApS modtog ikke på noget tidspunkt fakturaer for købet af chokoladevarerne. Tiltalte har forklaret om at have rykket mundtligt herfor.

JA blev den 8. juni 2017 idømt fængsel i 6 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste for medvirken til afgifts­unddragelse af særlig grov karakter ved i forbindelse med nærværende sag mod en fortjeneste på 5 % at have optrådt som mellemled i forbindelse med G1 ApS’s køb af afgiftspligtige chokoladevare med henblik på videresalg uden afgifter.

Det fremgår, at JA fra den 8. oktober 2012 til den 28. december 2012 i alt modtog 6.690.142,95 kr. fra kontoen for G4 ved tiltalte.

JA har forklaret bl.a., han fik at vide på et møde, hvor til­talte deltog, at jo mindre han vidste, desto bedre, og at han blev tilbudt 5 % i fortjeneste for at videresende penge, hvilket skete dels fra hans private konto, dels fra hans kloakvirksomheds konto.

JH har forklaret bl.a., at han ikke kan tro, at tiltalte var i tvivl om, at tiltalte handlede med det tyske selskab, og at man kunne se, at priserne er uden afgift, hvis man kender handlen med chokoladevare. Det kunne endvidere udledes af vidnets forklaring, at der ved handlerne blev ringet eller Sms'et til hans tyske telefonnummer.

Tiltalte har bestridt rigtigheden af de to vidners forklaringer.

Retten finder, at sukkerafgiften, der udgjorde 23,75 kr. pr. kg i 2012 og 24,38 kr. pr. kg i 2013, var så betydelig, idet den udgjorde op mod knap halvdelen af prisen for chokoladevarerne ved videresalg før moms, at det kunne ses på en pris, om der var betalt afgift for chokoladen.

Retten finder på baggrund heraf, at tiltalte ved i sin tid som direktør og her­ efter at udføre det arbejde, der var i G1 ApS med at bestille varerne gennem JH, ved at bestille transporten, ved at udfærdige en væsentlig del af fakturaerne, herunder at beregne chokoladeafgift, som blev påført fakturaerne som betalt, og ved at overføre penge til køb af nye leverancer gennem et særligt arrangement med JA, der beholdt ca. 5 % og herefter videreførte pengene til kontoen for G11 Gmbh, har haft en sådan overordnet rolle i G1 ApS, at der påhvilede tiltalte pligt til at afgive oplysninger til brug for afgiftskontrol.

Retten finder endvidere efter de anførte oplysninger, at tiltalte vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at der ved købet af chokoladevarerne blev unddraget sukkerafgift.

Den unddragne sukkerafgift er opgjort til 4.289.404,27 kr. Der foreligger imidlertid tre fakturaer, nr. 165, 166 og 167, udstedt til G2 ApS og på ny udstedt med samme fakturanummer til G5 ApS. Retten finder ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at der er sket yderligere afgiftsunddragelse ved udstedelsen af fakturaerne til begge selskaber, hvorfor der i afgiftsunddragelsen skal fratrækkes i alt 286.463,93 kr.

Retten finder ikke at det forhold, at tiltalte omkring afslutningen af gernings­tidsrummet rettede henvendelse til R2 ved IL, i hvilken forbindelse tiltalte ikke mener sine interesse r varetaget, vedrører bedømmelsen af tiltalen. Ligeledes ses oplysninger om gældsposter, sikret ved pant i tiltaltes ejendom, ikke at vedrører sagens forhold.

Ad forhold 2

G1 ApS skulle kvartalsvis afgive momsoplysninger, og for de 4 kvartaler i 2012 blev der afgivet 0-angivelser, selv om der blev faktureret med moms.

Efter tiltaltes ovenfor beskrevne rolle finder retten, at tiltalte forsætligt har foretaget momsunddragelseme i sagen.

Den unddragne momsafgift er opgjort til 2.315.699 kr. Der er imidlertid medregnet tre fakturaer, nr. 165, 166 og 167, udstedt til G2 ApS, og på ny udstedt med samme fakturanummer til G5 ApS. Retten finder heller ikke vedrørende moms, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at der er sket yderligere momsunddragelse ved udstedelsen af fakturaerne til begge selskaber, hvorfor der i momsunddrageisen skal fratrækkes i alt 147.060,36 kr.

Ad forhold 3-5

Baggrunden for, at Fødevarestyrelsen noterede tiltalte som modtager af kontrolrapporten vedrørende forhold 3-5 var, at tiltalte har lejet kælderlokalet, hvori det rum, hvor slikket blev fundet, var beliggende. Det kan imidlertid efter forklaringerne herom lægges til grund, at kælderlokalet var opdelt i en lang række rum, og at tiltalte annoncerede på bygningen med, at disse yderligere rum kunne lejes. Retten finder endvidere, at det kan lægges til grund, at det ikke var tiltalte, som blev ringet op af den ene af to rumænere, der blev fundet i rummet.

Tiltalte har fremlagt en lejekontrakt, der dækker gerningstidspunktet, for det pågældende kælderrum, indgået med US, Y10-adresse.

Uanset at det ikke har været muligt for Fødevarestyrelsen ved aflæggelse af besøg på adressen Y10-adresse, at komme i kontakt med US, og uanset tiltalte først sendte Fødevarestyrelsen en lejekontrakt, som var dateret i 2016, findes det under disse omstændigheder ikke mod tiltaltes forklaring bevist uden rimelig tvivl, at det var tiltaltes slik. Tiltalte frifindes derfor i forhold 3-5 for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1647 af 15. december 2016 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder § 39, stk. 1, nr. 1, jf. § 7 stk. 2, jf. tidligere bekendtgørelse nr. 1007 af 19. september 2014 § 35 stk. 1, nr. 1, jf. § 7,stk. 2, bekendtgørelse nr. 530 af 22. maj 2014 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om fødevarehygiejne § 1, stk. 1, jf. EU-forordning nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, a rtikel 4, stk. 2, jf. bilag i, kapitel 1, stk. 1 , nr. 2, 3, og 4, og kapitel 9, nr. 2 og 3 og bekendtgørelse nr. 1287 af 14. december 2004 om straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen § 1, stk. 2, nr. 4, jf. EU-forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, artikel 18, stk. 1.

Ad straffastsættelsen

Tiltalte har forklaret, at han blev instrueret i kontooverførsler. Imidlertid finder retten ikke efter det ovenfor anførte om de funktioner, som tiltalte varetog, at tiltalte kun har medvirket ved forbrydelsen med en mindre væsentlig bistand efter straffelovens§ 23, stk. 1, 2. pkt.

Det kan heller ikke lægges til grund, at omstændigheder som nævnt i § 82, nr. 6, var til stede i gerningstidsrummet, ligesom der ikke er oplysninger om, at tiltalte har bidraget til denne sags opklaring. Det kan imidlertid lægges til grund, at straffesagen ikke er afgjort inden rimelig tid, uden dette kan bebrejdes tiltalte, jf. straffelovens § 82, nr. 13.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftsloven § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 250 timer.

Retten har lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb og på konstruktionens planlagte karakter, men har efter det ovenfor anførte om sagens alder fundet, at straffen bør udmåles som sket og herunder efter tiltaltes personlige forhold gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, på 4.105.000 kr. efter sædvanlig beregning og nedrunding. Af præventive grunde og henset til, at tiltalte idømmes en betinget dom, finder retten ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retsformanden finder, at erstatningskravets eksistens og opgørelse ikke alene strafferetligt, men også civilretligt kan lægges til grund. Der er derfor ikke grundlag for at henskyde kravet. Retsformanden finder endvidere ikke, at erstatningsansvaret vil virke urimeligt tyngende, eller at ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør bortfald eller nedsættelse rimelig, idet der er lagt særligt vægt på, at der foreligger en forsætlig lovovertrædelse.

Erstatningskravet tillægges renter fra sagens anlæg som påstået af anklage­myndigheden.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1½ år fra endelig dom udføre u­lønnet samfundstjeneste i 250

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.105.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til SKAT betale 6.171.579 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. september 2017.

…………………………………………………………………….

Østre Landsrets dom af den 17. oktober 2018, sags nr. S-99-18

Dom afsagt af Byretten den 28. december 2017 (1-4008/2017) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnerne JM, ST og JH.

De i byretten af vidnerne JA, MC, IJ, IL og SJ afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Der er dokumenteret uddrag af dom afsagt af Byretten den 19. december 2016 i sagen G22 ApS mod G2 ApS, herunder den forklaring, der blev afgivet under sagen af IL.

Der er endvidere dokumenteret uddrag af retsbogen fra Skifteretten i forbindelse med likvidationsbehandlingen af G1 ApS, herunder den forklaring, som tiltalte afgav for skifteretten den 3. december 2013.

Tiltalte har forklaret bl.a., at ikke er ham, der har indgivet 0-angivelserne til SKAT, selvom det måske står sådan i SKATs materiale. Det kan godt være, at han har lavet 0-angivelser til SKAT for årene 2010 og 2011, hvor der ikke var nogen drift i selskabet, men ikke for 2012 og 2013, hvor der blev handlet med slik. Han fratrådte officielt som direktør i september i 2012. Han har dog aldrig været direktør i realiteten, men snarere ansat. LN måtte ikke officielt købe slikket, da han var ansat i G15. Det var i 2012, at han købte slik af JH. Han havde med en stor del af kontakten til G7 at gøre. Hvis det ikke var ham, der havde kontakten, så var det LN.

Grunden til, at han står som kontakt på transportbestillingerne, er, at det var ham, der blev oprettet som kontaktperson til at starte med. Den samtale, som han overhørte mellem SJ og LN om manglende fakturaer fra G11 GmbH, var den, der gjorde ham nervøs. Han ved ikke, hvorfor han ikke lukkede sin konto eller tog kontakt til SKAT, da han blev klar over, at der foregik noget uldent. Det burde han have gjort. Når han udstedte fakturaer, brugte han en skabelon, der regnede ud for ham, hvad der skulle fremgå om moms og chokoladeafgift. Han gav alle papirerne vedrørende G1 ApS til SJ og regnede med, at SJ indberettede momsen. Det var aftalen mellem dem, at det var SJ, der skulle indberette moms. Det var kun for hans tømrervirksomhed, at det var tiltalte, der indberettede moms, selvom både posteringer herfra og fra G1 ApS indgik og udgik fra den samme konto. Han tænkte ikke over, at det kunne ske, at der ikke blev afregnet moms, når der kom fakturaindbetalinger til G1 ApS på hans konto, selvom indbetalingerne var belagt med moms i henhold til de fakturaer, som han havde udstedt.

Det er rigtigt, at det af administrationsaftalen af 1. september 2012, som han har skrevet under, fremgår, at det er hans pligt at indberette afgifter. Den er imidlertid lavet senere og tilbagedateret. Det var IJ, der havde med det at gøre. Han blev truet af IL og VD til at skrive under på aftalen. Han skrev den bare under, da den blev præsenteret for ham, men han læste den ikke. Han gik ikke til politiet, da han var bange og blev truet. Han overvejede heller ikke at kontakte SKAT.

Han tænkte ikke nærmere over, at det fremgår af transportdokumenterne, at der skulle ske afhentning af slikvarerne i Tyskland, men han vidste godt, at det forholdt sig sådan. Han havde af LN fået at vide, at slikket var produceret i Holland til G13.

Det arrangement, som han havde med JA, gik ud på, at SJ kom med et kontonummer til tiltalte, som han videregav til JA. Det var SJ, der ville have et led ind i mellem, sådan at det blev sløret, hvem der blev købt varer fra. Han spurgte ikke, hvorfor der skulle være en mellemmand involveret.

For ham tydede alt på, at JH handlede med danske slikvarer i et dansk selskab. Han havde telefonisk kontakt til JH via et dansk telefonnummer. Det var med stor sandsynlighed ikke et tysk telefonnummer, sådan som JH ellers har forklaret.

Han har tænkt over priserne på de chokoladevare, som de købte. Han tænkte, at det var billigt, men det gav ikke anledning til yderligere overvejelser, herunder om varerne ikke skulle være belagt med chokoladeafgift.

Han tog kontakt til IL i januar 2013 efter anmodning fra SJ. Han håbede på, at det var det sidste, der ville ske i forhold til hans engagement i virksomheden.

Forretningsmodellen i G1 ApS var at flytte store partier slik med lav avance mellem danske virksomheder. Selskabet skulle være mellemhandler i forhold til produkter fra G13. Han mener, at varerne blev produceret i Holland. Han har kun enkelte gange fysisk set produkterne, og det var, når der skete levering til hans lager. Det var hele paller med ens varer og med labels på fra G13, der blev leveret. Der var også dansk stregkode på varerne, hvilket var af stor betydning for deres kunder.

G2 ApS var en kunde til G1 ApS, der solgte slik til hele verden. I Danmark solgte G2 ApS til supermarkeder og biografer. G3 ApS lavede de kasser, hvor man kan lægge penge i og tage noget slik, som tit findes rundt omkring i virksomheder. G5 ApS skulle vist sælge produkter til den tyske hær. Ejerne af G5 ApS er de samme, som også har med G2 ApS at gøre. IM drev samme form for virksomhed som G3 ApS.

LN er en tidligere ansat i G13, som tiltalte kender som sælger fra sin tid i tankstationsbranchen. LN skiftede til at være ansat i G15, som var en virksomhed, der solgte slik til supermarkeder mv.

Der skulle en vis volumen til, før der kunne købes direkte fra G13, og det var baggrunden for, at tiltalte ikke kunne købe direkte derfra. LN kunne dog købe fra G13 og levere til JH, da LN stadig havde kontakter hos G13. Tiltalte kunne så købe varerne igen af JH og sælge videre til bl.a. G2 ApS, som ikke selv kunne købe af G13, da G13 ikke ville have noget med det selskab at gøre. Det var nok også en af grundene til, at det skulle være en sløret konstruktion. Branchen er sådan, at alle slås om de samme kunder.

Tiltalte kendte kun til JH’s danske selskab. Han vidste slet ikke, at der var et tysk selskab. Når han indgik aftaler med JH, gik han ud fra, at JH købte varerne fra G13, som blev bragt til JH’s lager, og så kunne tiltalte købe dem. Han overvejede slet ikke, at der kunne være tale om tyske varer, der ikke var belagt med chokoladeafgift.

Det var LN, som tiltalte først lærte at kende. Det var via ham, at tiltalte lærte SJ at kende. IL beskæftigede sig i 2012-2013 med rådgivning af virksomheder. Han fik kontakt til IL via MS, da han modtog brevet fra SKAT. VD er LN’s chef i G15. Inden da havde VD en kiosk, men i G15-regi ansatte han LN til at sælge slik.

Han er blevet truet af VD og IL, da de vil have ham til at tage hele skylden i sagen og på den måde friholde LN. Truslerne kan måske også have noget med slik fra Tyskland at gøre.

Den forklaring, som han afgav for Skifteretten den 3. december 2013, husker han godt. Han svarede efter bedste evne på de spørgsmål, som blev stillet. Han svarede bare ærligt. Der var ikke nogen sag mod ham på det tidspunkt, og han var hverken sigtet eller involveret med SKAT, da han afgav forklaring.

Det er ham, der har indhentet kontoudskriften fra F2-bank af 29. marts 2013, og det er også ham, der har tilføjet dét med rødt. Posteringerne i januar 2013 vedrørende G2 ApS kender han ikke nærmere baggrunden for. Han formoder, at det angår kreditnotaer, men det er ikke nogle, som han har udstedt. Han ved heller ikke, om andre har gjort det.

Han har siden hen logget ind på G1 ApS’s mailkonto og har kunnet læse noget om 66 paller slik. Han tror ikke, at posteringerne har noget med opkaldet fra en medarbejder i G2 ApS at gøre, men han ved det ikke. Om det har noget med G5 ApS at gøre, at der kort efter kom flere beløb på ca. 300.000 kr. ind kontoen, ved han ikke.

Han åbnede kontoen tilhørende G4, da han skulle bruge en erhvervskonto til sin tømrervirksomhed. I starten var det kun ham, der kunne disponere over kontoen. I slutningen af 2012 fik også MS adgang til kontoen. Derefter fik IL hans Nem-Id og kode hertil og på den måde også adgang. Han kunne følge posteringerne på kontoen.

Han har forsøgt at danne sig et overblik over posteringerne på kontoen i perioden fra 2010 til foråret 2013, og han har bestilt kontoudskrifter fra banken for hele den periode. Alle indgående beløb vedrørende G1 ApS har han markeret med rødt, og han har talt beløbene sammen. Der er indgået flere betalinger fra G2 ApS og også en enkelt fra G3 ApS. De indbetalinger, der kom fra IM, må relatere sig til fakturaer udstedt af SJ. Han mindes ikke selv at have udstedt fakturaer til G5 ApS.

De 940.000 kr., der den 6. februar 2013 blev overført fra kontoen til G22 ApS, må være en overførsel, som IL har lavet. Tiltalte har fundet ud af, at SJ havde med det selskab, der modtog beløbet, at gøre. Han fik ingen forklaring, da han spurgte til overførslen. Han fik bare at vide, at det var en afstemning vedrørende G1 ApS. Han har efterfølgende fået en erklæring om, at han ikke skyldte G1 ApS noget.

Truslerne mod ham begyndte i slutningen af 2012, da han ville ud af sit engagement i G1 ApS.

Vidnet JM har forklaret bl.a., at chokoladevare er pålagt en afgift, som er fastsat i lovgivningen. Man skal forinden import være registreret hos skattemyndighederne. Det påhviler den, der importerer chokoladen, at betale afgift. Det var tiltalte, der i en mail bad om at få mødet hos SKAT, men vidnet kan selvfølgelig ikke vide, om det er tiltalte, der selv har skrevet mailen. Tiltalte har ikke sagt noget om, at han ikke var den rette at indkalde til mødet. Under mødet med advokat IJ og tiltalte blev der fremlagt en masse dokumenter og bilag. Tiltalte havde været direktør i en periode og derefter haft en administrerende rolle i virksomheden. De drøftede administrationsaftalen af 1. september 2012 under mødet. Der var ingen på mødet, der sagde, at det, der fremgår af aftalen om, at det er tiltalte, der har ansvaret for indberetning af moms og afgifter, skulle være en misforståelse. Der var heller ingen, der sagde, at andre end tiltalte skulle sørge for indbetaling af moms og afgifter.

De fakturaer, som G1 ApS havde udstedt til G2 ApS, var pålagt med moms, men der var indberettet 0-angivelser for moms fra G1 ApS, hvilket vidnet ikke kunne få til at hænge sammen. Virksomheden var heller ikke registreret for chokoladeafgift.

Det skal fremgå af en faktura, om den er pålagt chokoladeafgift. Man kan også se på prisen, om den indeholder afgiften, da afgiften udgør en stor del af den samlede pris. Dem, der snyder med chokoladeafgift, gør det på den måde, at de sælger slik, hvor prisen fremtræder som belagt med afgift, uden at de dog selv har betalt afgiften ved importen eller købet af varerne. På den måde beholder de selv dét, der egentlig skulle være afgift til staten.

Den beregning, det fremgår af sagsfremstillingen af 18. november 2013, som vidnet har lavet, er baseret på den forudsætning, at varerne var importeret fra Tyskland. JH har bekræftet over for SKAT, at der er blevet solgt slik til G1 ApS fra hans selskab i Tyskland. Det har ligeledes indgået i hans vurdering, at det fremgår af transportdokumenterne, at slikket blev afhentet i Tyskland og leveret i Danmark. JH bekræftede på en mail til SKAT, at varerne var købt hos hans tyske selskab og leveret i Danmark. Det blev også bekræftet, at JH selv havde købt varerne i Tyskland. Det er muligt, at SKAT bad om dokumentation herfor fra JH, men det var vidnets kollega, der havde med det at gøre, og vidnet ved ikke, om de fik dokumentationen.

Bilag A og bilag C har vidnet lavet. Det er en opgørelse over det samlede beløb, der er blevet unddraget i chokoladeafgift. Tallene er baseret på de fakturaer, som tiltalte har udstedt på vegne af G1 ApS. Vidnet har efterfølgende kontrolleret tiltaltes konto for år 2012 i forhold til de udstedte fakturaer. Det er dog ikke afgørende for vidnets vurdering af sagen, om beløbene rent faktisk gik ind på tiltaltes konto. Han husker ikke, om de lavede den samme kontrol af tiltaltes konto for år 2013. De bad nok via advokaten om at få udskrifterne for år 2013. Det er også muligt, at de havde kontakt til banken.

Hvis man eksporterer slik, så kan man få afgiften retur, og så vil dette fremgå af SKATs systemer, og det gør det ikke i denne sag. Hvis man forestiller sig, at der fra G1 ApS’s side var fremlagt købsfakturaer fra G12 ApS, sådan at slikket skulle være købt der, så ville SKAT have undersøgt, om G12 ApS havde betalt afgiften inden salget til G1 ApS.

Betalingen for den faktura, der er benævnt nummer 152 og udstedt til G2 ApS, ses ikke at være indgået på tiltaltes konto. Det samme ses heller ikke at være tilfældet for de fakturaer benævnt 165, 166 og 167, som er udstedt til G5 ApS.

Det betyder dog ikke noget for SKATs afgørelse om moms og chokoladeafgift, da en virksomhed, når virksomheden udsteder en faktura belagt med moms og chokoladeafgifter, hæfter for betaling af momsen og afgiften. Virksomheden kan få godskrevet momsen og afgiften, hvis virksomheden over for SKAT kan dokumentere, at virksomheden har forsøgt at inddrive momsen og afgiften hos fakturamodtageren, og det er der ikke oplysninger om i denne sag.

De tre hævninger i starten af januar 2013, der ses på tiltaltes konto, hvor der er anført "G2 ApS", ved vidnet ikke, hvad dækker over. Kurator har dog oplyst, at der ikke udstedt kreditnotaer fra G1 ApS.

Vidnet ST har forklaret bl.a., at han ikke blev truet af VD, men af LN. G2 ApS og G5 ApS købte en række slikvarer af G1 ApS. Det drejede sig hovedsageligt om G13 og G27 chokoladebarer. Han havde ansatte i sine selskaber, men det var ofte ham selv, der havde med kontakten til G1 ApS at gøre. Det var altid chokoladebarer i dansk indpakning, der blev leveret. Det må betyde, at chokoladen oprindeligt er kommet fra G13. Chokoladen bliver produceret på G13’s fabrik i Holland. Man kan tydeligt se forskel på, om en chokoladebar er produceret til det danske eller tyske marked, herunder på teksten på indpakningen. I Afrika er de ligeglade med, hvad der står af tekst på chokoladen, og derfor var det nemt for vidnet at sælge til Afrika. G13 vil gerne selv styre markederne og undgå parallelimport. Vidnet har selv været ansat hos G13 i Holland.

Vidnet troede på, hvad LN sagde, da han havde kendt ham i 14 år. Vidnet var helt sikker på, at G1 ApS købte varerne af G13. G13 var presset på grund af en ny fedtafgift. Vidnets engagement handlede om at hjælpe LN.

De tre beløb, som er overført fra tiltaltes konto i starten af januar 2013, og hvor der står "G2 ApS", siger ikke vidnet noget. Han tror hverken, at G1 ApS har købt noget af vidnets selskaber, eller at hans selskaber skulle have nogle penge retur. De havde dog nogle klagesager. Det handlede om varer, der nærmede sig sidste salgsdato, og hvis det var tilfældet, var det svært at afsætte varerne. Deres kunder begyndte at nægte at modtage varerne.

De fik nogle gange 5-6 lastbiler ind på deres lager med varer, som de ikke havde bestilt. De havde et transitlager hos G6 i Y12-by. Det skulle være et transitlager, fordi afgiften så ikke forfaldt til betaling. Vidnet vidste ikke, hvor chokoladen havde været på sin rute, siden den var ved at være for gammel. Sådan ville det aldrig gå, hvis den kom direkte fra G13.

Der var afgift på de varer, som vidnets selskaber modtog fra tiltalte, og de fik så afgift retur fra SKAT, når de eksporterede varerne. De blev tjekket jævnligt af myndighederne. Han brugte fakturaerne fra G1 ApS belagt med afgift som dokumentation over for SKAT. Han solgte således varerne uden afgift til Afrika. Afgiften udgør en stor del af prisen på chokoladen. Han betalte til kontoen for G4, som var tiltaltes konto. Den nye fedtafgift kunne ikke afløftes via G2 ApS, og derfor måtte vidnet have et selskab ind til at afløfte fedtafgiften, og det blev G5 ApS. Det bedste havde været, hvis de havde kunnet købe chokoladen uden afgifter, men da G1 ApS var et dansk selskab, kunne dette ikke lade sig gøre, og det var en irriterende konstruktion. Skattemyndighederne har undersøgt hans virksomheder. Det var i 2013, at han ville have, at G1 ApS skulle fakturere G5 ApS og ikke G2 ApS. Grunden til, at visse betalinger ikke ses på tiltaltes konto, er, at han af LN fik at vide, at han skulle betale til en anden konto. Hans selskab overførte derfor til den nye konto ved en straksoverførsel. Det var vist en konto tilhørende et wellness-foretagende. Det var medvirkende til, at der kom et krav mod vidnet på over fire millioner kroner.

Han er blevet truet af LN. Truslerne handlede om, at vidnet ikke længere ville sælge slik for LN, og det ønskede LN, at vidnet skulle. Det var alvorlige trusler mod hans familie, der blev fremsat. Han har optaget de sidste trusler og indgivet politianmeldelse. LN var ansat i G15, som var ejet af VD. Det er efterfølgende gået op for ham, at det handlede om at snyde med afgiften.

Det var LN, der introducerede tiltalte for vidnet og sagde, at leverancerne skulle gå gennem G1 ApS. Det var i orden med vidnet, da tiltalte var en kammerat til LN, og tiltalte var behagelig at handle med. Det var i hvert fald bedre end at handle med VD. Han har mødte tiltalte to gange. Tiltalte var flink, og de talte om fælles bekendte i G13. I realiteten var det LN, der styrede foretagendet. SJ har vidnet mødt to gange. Deres møder handlede om G15 og ikke om G1 ApS.

Han har talt med Politiet, når han har følt sig truet. Han har i fredags fået truende SMS’er fra VD. Han er skuffet over, at politiet ikke har taget denne sag mere seriøst end sket. Det er de forkerte mennesker, der er blevet dømt i sagen. Der kan være nogle vidner i sagen, der ikke fortæller sandheden, når de afgiver forklaring efter at være blevet truet. Der er store beløb i spil. Han har talt med PB fra Politiet, når han er blevet truet, og vedkommende er også til stede i retslokalet i dag.

Vidnet JH har forklaret bl.a., at han mødte tiltalte på Y11 engang i 2012, hvor de talte om fremtidige leverancer fra G11 GmbH til G1 ApS. Der kan ikke have været tvivl for tiltalte om, at det var fra Tyskland, at varerne kom. Når prisen var så lav, som den var, kan der heller ikke have været tvivl om, at varerne ikke var belagt med afgift. Det svarer til at købe en øl til en krone, der ikke kan være belagt med pant, når panten i sig selv udgør en krone.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 30. juni 2015, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret, at tiltalte ønskede at købe varer hos vidnets tyske firma uden moms og afgifter, har vidnet forklaret, at det er en rigtig gengivelse af hans forklaring, og at det også var sådan, at det forholdt sig. I starten var det LN, som vidnet havde kontakt til i forhold til G1 ApS. Senere i forløbet overgik kontakten til tiltalte, som LN havde introduceret vidnet for. Han har ikke haft med SJ at gøre og kender ham ikke. Han har kun en telefon, og det er en er tysk telefon, så det kan ikke have været på et dansk nummer, at tiltalte har kommunikeret med vidnet.

Vidnets tyske selskab købte sine varer hos G15 via LN. Der var tale om G13barer, hvor der stod tekst på dansk, men der kan også have stået noget på andre sprog. I G15 havde vidnet kontakt til VD nogle gange, men ellers var det en anden person, som vidnet i dag ikke husker, hvad hed, at han havde kontakt til. Det var vidnets opfattelse, at VD ejede G15. Han har fakturaerne fra G15 med i retten i dag. Han har tænkt meget over sagen, siden han vidnede i byretten, og derfor har han ledt efter papirer af betydning for sagen. Når G15 havde udstedt fakturaer til hans tyske selskab, sørgede en af hans medarbejdere for betalingen. Fakturaerne kom i ringbind, vil vidnet tro. Han har ikke udleveret dem til SKAT. Han tror ikke, at han har talt om fakturaer med SKAT eller politiet.

Når han købte af G15, modtog han varerne fra Danmark med en lastbil til hans adresse i Tyskland. Han kunne ikke bruge varer belagt med dansk chokoladeafgift til noget i Tyskland, og derfor var varerne uden afgift, når han købte dem. Han gik ud fra, at G15 havde varerne fra G13 eller en mellemhandler. Vidnet ved ikke, om varerne havde været belagt med afgifter i Danmark, som så var blevet afløftet. Der blev ikke talt herom ved kontakten til G15. Betalingerne skete ved kontooverførsler.

Vidnet er ikke blevet truet, og han har ikke haft kontakt til Nordsjællands Politi herom. Han har fået en kop kaffe med en politimand, der spurgte ham, om han var blevet truet. Det var ST, der havde spurgt, om han var blevet truet, og om han ville mødes med politimanden over en kop kaffe. ST spurgte, om vidnet følte sig truet. Han føler sig ikke truet, men alligevel er der tale om en uhyggelig sag. Vidnet kan godt regne ud, at nogen har snydt sig til rigtig mange penge.

Fakturaerne fra G15 har vidnet fundet på en harddisk efter at have rodet en masse mails igennem, hvor der har været vedhæftet fakturaer. Han fandt dem for en måned eller to siden. Han har stadig harddisken, og han er principielt indstillet på at stille den til rådighed for politiet. Han har printet de fakturaer ud, som han har været i stand til at finde. Der er tale om fire, men der har nok været mellem 12 og 20 i alt. Resten ved han ikke, hvor er. Af disse fire fakturaer er to dateret den 8. februar 2013 med levering den 17. januar 2013, en er dateret den 8. februar 2013 med levering den 23. januar 2013, og en er dateret den 14. februar 2013 med levering samme dag. Han solgte de pågældende varer videre til G1 ApS, og han går ud fra, at det skete kort efter, at han havde modtaget dem.

Han kan ikke svare på, hvor de fakturaer, som hans medarbejdere burde have udstedt til G1 ApS, er. Hans virksomhed gik dårligt, og medarbejderne flygtede en efter en. Handlen med G1 ApS stod på over en ikke ubetydelig periode, og der var tre medarbejdere ansat i den periode hos vidnet, der havde med fakturering at gøre. De to var ansat i starten af samhandelsforholdet med G1 ApS, mens en var ansat i den sidste del. Det må således være en af de tre, der har eller burde have udstedt fakturaer. Sandsynligvis drejer det sig om WC. Han går ud fra, at fakturaerne er lavet, men han har ikke adgang til dem, så han kan ikke sige det med sikkerhed.

Leveringerne til G1 ApS lignede meget hinanden. Det var kun et spørgsmål om, hvor mange paller G27 eller G13, der skulle leveres, og prisen var fast, så det var nemt at regne ud, hvad der skulle overføres fra G1 ApS til hans tyske selskab, og han gav sine medarbejdere besked på, at der kom en overførsel fra Danmark angående så og så meget. Når han fik besked på, at der var indgået eksempelvis 300.000 kr. fra Danmark, kunne det kun være betaling for den netop aftalte leverance til G1 ApS, og så gav han grønt lys til medarbejderne om, at varerne måtte afhentes på lageret. Medarbejderne kunne så danne en følgeseddel og en faktura på baggrund af den seddel, som vidnet havde lagt til dem om leverancen og den ventede overførsel. Kurator i det tyske konkursbo har ikke efterspurgt fakturaerne.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han har fået foræret en bil af sin far, der ikke længere har kørekort, men ellers er hans personlige forhold uændrede i forhold til i byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at det var tiltalte, der foretog bestillingerne af chokoladevare hos G11 GmbH ved kontakt til JH, og at tiltalte var klar over, at varerne ikke var belagt med dansk chokoladeafgift eller moms. Det tiltrædes, at tiltalte havde en betydningsfuld rolle i G1 ApS, og at det påhvilede ham at sørge for, at der blev betalt chokoladeafgift og moms til skattemyndighederne, og at dette ikke skete. Den omstændighed, at betalingen af enkelte af de til G2 ApS eller G5 ApS udstedte fakturaer ikke er indgået på tiltaltes konto, kan ikke føre til, at der skal ske yderligere reduktion i det beløb, som tiltalte er fundet skyldig i at have unddraget. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, findes tiltalte skyldig i samme omfang som fastslået i byrettens dom.

Strafudmålingen

Tiltaltes handlinger i G1 ApS har ført til, at staten er blevet unddraget millionbeløb i chokoladeafgift og moms. At der muligvis har været andre medvirkende til denne kriminalitet, som kan have fået andel i udbyttet fra unddragelserne, kan ikke føre til, at den for tiltalte forskyldte straf skal nedsættes. Straffen findes passende udmålt, og det tiltrædes, at den tid, der er gået, siden de strafbare forhold blev begået, sammenholdt med tiltaltes gode personlige forhold og sagens omstændigheder i øvrigt, bør føre til, at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som sket.

Den udmålte tillægsbøde findes passende, og de juridiske dommere tiltræder, at tiltalte skal betale erstatning til SKAT som bestemt i dommen.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.