Dato for udgivelse
27 dec 2018 13:36
Til
Ejere og brugere af registreringspligtige, benzindrevne traktorer og godkendte traktorer uanset brændstof
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Motorstyrelsen – 72 22 15 15
Resumé
Folketinget har 20. december 2018 vedtaget lovforslag L 103 om bl.a. ændring af vægtafgiftsloven for visse traktorer
Ændring af vægtafgiftsloven - visse traktorer
Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset brændstof skal fra 1. februar 2019 ikke længere betale vægtafgift.
Ændringen har virkning for afgiftsperioder, der løber fra og med 1. februar 2019. Der vil ikke ske regulering eller tilbagebetaling af vægtafgift for den del af et køretøjs afgiftsperiode, som ligger efter 1. februar 2019.
Ophævelen af vægtafgift omhandler kun køretøjer, hvor vægtafgiften for traktorer udgjorde 61,85 kr. årligt, mens vægtafgiften for påhængsvogne til godkendte traktorer udgjorde 41,25 kr., jf. § 5 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.