I skal udfylde en kontohaverliste (låntagerliste) pr. kontoperiode.
Felter under kontohaverliste
Kontohaverlisten indeholder felter med oplysninger om låntager og om eftergivelse af gæld.
LånForholdGældEftergivelseKode
Er der sket eftergivelse af gælden i det år hvorom I indberetter eller i tidligere år, skal I udfylde feltet med en af følgende værdier:
4 | Delvis eftergivelse af gæld som er led i en offentlig gældseftergivelse. I skal kun indberette Kode 4 for det kalenderår, hvor kendelsen er afsagt. Det bliver bekendtgjort i Statstidende, at der er afsagt kendelse om gældssanering. |
5 | Delvis privat gældseftergivelse er, når en debitor har indgået en aftale med kreditor om at den aktuelle restgæld på aftaletidspunktet, bliver nedskrevet til et mindre beløb på betingelse af, at den nye afviklingsaftale bliver overholdt. Koden skal I indberette i alle kalenderår indtil betingelserne er opfyldt. Eftergivelseskode 5 skal I indberette når der i det eftergivne beløb er ubetalte forfaldne renter. Eksempel: Restgæld på aftaletidspunktet (1. marts i år 1) er 100.000 kr., hvoraf der er ubetalte forfaldne renter for 30.000 kr. For afvikling af gælden bliver der aftalt at de 50.000 kr. skal betales over 5 år med 10.000 kr. om året. Overholdes afviklingsordningen bliver der eftergivet 50.000 kr. af gælden. Følgende situationer skal ikke betragtes som en privat gældseftergivelse i forbindelse med indberetning til udlån: - Nedsættelse af rentesatsen
- Nulstilling af rentetilskrivningen eller
- Afskrivning af forældede renter.
Eksempel: Restgæld på aftaletidspunktet (1. marts i år 1) er 100.000 kr., hvoraf der er ubetalte forfaldne renter for 30.000 kr. For afvikling af gælden bliver der aftalt at de 100.000 kr. skal betales over 5 år med 20.000 om året. Der bliver aftalt rentestop, hvis aftalen bliver overholdt. I dette eksempel bliver der ikke eftergivet noget af restgælden på aftaletidspunktet, og derfor betragtes den ikke som privat gældseftergivelse. |
6 | Som kode 5, men med en oplysning om, at der i året for samme låntager er indgået en ny gældseftergivelses aftale, hvor der er indgået en anden afviklingsaftale, end i den første. Oplysningen er kaldenderårsbestemt. Næste år vendes der tilbage til kode 5, såfremt der i dette år ikke er indgået en ny gældseftergivelse. Eksempel: Restgælden på lånet på aftaletidspunktet for første aftale, om en privat delvis eftergivelse, er 100.000 kr. (1.marts år 1) Heraf er der ubetalte forfaldne renter 30.000 kr. I aftalen om delvis eftergivelse skal debitor betale 10.000 kr. årligt i fem år og herefter afskrives resten. Det vil sige at der bliver eftergivet 50.000 kr. I år 3 bliver der aftalt en ny delvis privat eftergivelse på grund af manglende betalingsevne. Ved den nye aftale, skal der kun betales 5.000 kr. om året i de sidste tre år. Det vil sige at der i alt vil blive eftergivet 65.000 kr. på lånet i stedet for 50.000 kr. |
7 | En eftergivelse er ophævet på grund af misligholdelse af en delvis privat eller delvis offentlig gældseftergivelsesordning Kode 7 skal kun indberettes i misligeholdelsesåret. |
Ved fuld gældseftergivelse skal feltet LånForholdGældEftergivelseKode ikke være udfyldt. I skal udfylde rentebeløb med 0 kr., da årets forfaldne renter er eftergivet.
►Hvis der er ubetalte forfaldne renter for tidligere indkomstår, skal kontoen restancemarkeres, dette gælder selvom kontoen er markeret med en gældseftergivelseskode. Læs mere om restancemarkering i afsnit 4.6.◄
KontohaverValg
Det er den bopælsstatus som kontohaver (låntager) har pr. 31.december, der er gældende ved indberetningen. Læs mere om bopælsstatus når udlånet er ophørt i løbet af året i afsnit 1.4.
Feltet skal I udfylde med mindst en låntager.
Låntager, som har et cpr-nr., cvr-nr. eller se-nr., skal I indberette med korrekt identifikation.
Enkeltmandsvirksomhed
►Det er valgfrit om I foretager indberetningen på kundens cpr-nr. eller cvr-nr. Vi henstiller til at I tager et valg om, hvorvidt der i kontoens levetid skal ske indberetning på kundens cvr.nr. eller cpr.nr.
I kan benytte det aftalegrundlag, som I udarbejder med kunden, til at vælge om indberetningen af kontoen skal ske på cpr-nr. eller cvr-nr.◄
Ved indberetning på cvr-nr. omsættes nummeret automatisk til cpr-nr. Det vil fremgå af Skattestyrelsens kontroloplysninger og kundens skatteoplysninger på skat.dk, at lånet vedrører virksomheden.
Det skal bemærkes, at sker indberetning på cpr-nr. vil kontohaver ikke kunne se, at lånet vedrører virksomheden.
Læs mere om pligten til at indhente identifikationsoplysninger i afsnit 1.4.
Skattepligtsforhold
►Kontohavers skattepligtsforhold har ingen betydning for KontohaverValg på indberetningen i rentesystemet.
Det er bopælen pr. 31.12 i det år, der indberettes om, der har afgør om kontohavervalget skal være indlænding eller valutaudlænding.
Ved indlænding forstås en person, der har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år, der indberettes om.
Ved valutaudlænding forstås en person, der ikke har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år, der indberettes om.◄
En kunde som har bopæl i Grønland skal betragtes som en valutaudlænding. Læs mere om indberetning på en kontohaver med bopæl i Grønland i afsnit 1.4.
Hvis kundeforholdet ophører i løbet af året, så er det personens bopælsstatus ved kundeforholdets ophør, der er afgørende for, om personen skal anses som en indlænding eller valutaudlænding.
Oversigt over mulige KontohaverValg
KontohaverValg | Beskrivelse | Hvad skal I indberette? |
Indlænding person struktur | Person med adresse i DK. Hvis I ikke har det fulde cpr-nr., skal I indberette låntager i KontohaverUkendt strukturen. | Læs mere i afsnit 4.7.1 |
Indlænding virksomhed struktur | Virksomheder og selskaber i DK | Læs mere i afsnit 4.7.1 |
Valutaudlænding person struktur | Person med adresse i udlandet | Læs mere i afsnit 4.7.2 |
Valutaudlænding virksomhed struktur | Virksomheder og selskaber med adresse i udlandet | Læs mere i afsnit 4.7.2 |
KontohaverUkendt struktur | Skal I bruge i følgende tilfælde: - Hvis I ikke har navn på person eller virksomhed, og der er tale om en valutaudlænding. (bør ikke kunne forekomme).
- Hvis I ikke har det fulde CPR.nr. på en indlænding
- Ved overtræk på en indlånskonto kan der ske indberetning, som en af to måder i Udlån.
I må kun benytte UkendtKontohaver, indtil I har alle identifikationsoplysninger. Læs mere i afsnit 0.2 | Feltet skal I medtage i XML strukturen, men ikke udfylde. Hvis I har navn på person eller virksomhed, skal I anvende Valutaudlænding struktur person eller virksomhed. I skal også anvende strukturen, hvis der sker indberetning på en indlånskonto med overtræk, der er ejet af en flygtning. Læs mere i afsnit 0.2. |
KontohaverIrrelevant struktur | Skal I bruge i følgende tilfælde: - En af låntagerne er diplomat
- En af låntagerne er regent eller medlem af kongehuset. Læs mere i afsnit 4.2.1
Der er situationer med solidarisk hæftelse, hvor I også skal anvende dette felt. Læs mere i afsnit 4.8. | Feltet skal I medtage i XML strukturen, men ikke udfylde. |