RenteBeløb
I skal udfylde feltet med ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast i indkomståret.

På en indlånskonto, hvor der tilskrives negativ rente, og kontoen ikke er i overtræk, skal I skrive minus foran rentebeløbet til indlånsindberetningen.

Der er ikke krav om, at I skal indberette renteindtægter med plus.
Er fortegn ikke udfyldt, opsætter vi automatisk feltet med plus.

Konti, hvor der ikke er tilskrevet renter i årets løb, skal I indberette med 0 i rentebeløb.

Er kontoen ophørt i løbet af året, skal renterne indberettes for perioden til og med ophør/hævning.

Særligt vedrørende konti overført til en samlekonto, hvor rentetilskrivningen genoptages.
Hvis rentetilskrivningen genoptages, skal den akkumulerede rente for den mellemliggende periode indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori rentetilskrivningen genoptages. Læs mere i afsnit 4.1.1.◄

Indberetning af negative renter på kundeniveau
I kan anvende en af følgende 2 metoder til indberetning af negative renter, som begge sikrer, at det er den person, som er retligt forpligtet til at betale renten, der har fradragsretten.

1. Oprettelse af særskilt rentekonto, hvor renten tilskrives på kundeniveau.

2. Forholdsmæssig fordeling af negativ rente på kontoniveau. I skal tilskrive den negative rente på én konto med sikring af fordeling, hvis der er flere ejere af kontoen. Skattestyrelsen foreslår i denne situation en løsning, hvor indberetning af kontoID sker med løbenummer efter de samme principper, som fremgår af indberetningsvejledning til Udlån afsnit 4.8, som omhandler lån i sameje, hvor den retlige forpligtigelse mellem låntagerne bliver forskelligt.

Hvis en kunde har flere konti, der indgår i beregningen af negativ rente, skal der altid ske en forholdsmæssige fordeling af den negative rente. Det er uden betydning for indberetningen på hvilken konto, den negative rente hæves.

Særligt til enkelte kontotyper:                  

Puljeordning

Kontotype 7

I skal indberette om afkast på kontoen. 
Afkastet af indskuddet afhænger af afkastet i puljen, som pengene placeres i.

Aktiesparekontoen

Kontotype 8

I må ikke indberette beløb

Strukturerede indlån

Kontotype 9

Afkastet afhænger af udviklingen i et underliggende papir, og det indberettes og beskattes som et finansielt papir (FINK).

Hvis indestående forrentes skal I indberette denne rente i feltet rentebeløb. Hvis der ikke udbetales rente skal I indberette 0.

Børneopsparingskonti

Kontotype 10

I må ikke indberette rentebeløb.

Der er pligt til at indberette om indlændinge og valutaudlændinge.

Erstatninger og tabt arbejdsfortjeneste

Kontotype 13

I skal indberette renter for det indkomstår, hvor der er erhvervet ret til renterne. I skal indberette indestående med 0 kr.

Selvpensioneringskonti oprettet før 2. juni 1998

Kontotype 26

I må ikke indberette rentebeløb eller indestående.

Der er pligt til at indberette om indlændinge og valutaudlændinge.