I skal udfylde en kontohaverliste pr. kontoperiode (ejerkreds).
I afsnit 4.8 er der en beskrivelse af, hvordan I skal indberette om en rentenyder (RentenyderListe). En rentenyder er en person, der modtager afkast af en kapital, som personen ikke ejer.
Felter under kontohaverliste:
KontohaverValg:
Det er den bopælsstatus som kontohaver har pr. 31.december, der er gældende ved indberetningen. Læs mere om bopælsstatus når kontoen er ophørt i løbet af året i afsnit 1.4.
Feltet skal I udfylde med mindst en kontohaver.
Kontohaver, som har et cpr-nr., cvr-nr. eller se-nr., skal I indberette med korrekt identifikation.
Enkeltmandsvirksomhed
►Det er valgfrit om I foretager indberetningen på kundens cpr-nr. eller cvr-nr. Vi henstiller til at I tager et valg om, hvorvidt der i kontoens levetid skal ske indberetning på kundens cvr.nr. eller cpr.nr.
I kan benytte det aftalegrundlag, som I udarbejder med kunden, til at vælge om indberetningen af kontoen skal ske på cpr-nr. eller cvr-nr.◄
Ved indberetning på cvr-nr. omsættes nummeret automatisk til cpr-nr. Det vil fremgå af Skattestyrelsens kontroloplysninger og kundens skatteoplysninger på skat.dk, at kontoen vedrører virksomheden.
Det skal bemærkes, at sker indberetning på cpr-nr. vil kontohaver ikke kunne se, at kontoen vedrører virksomheden.
Læs mere om pligten til at indhente identifikationsoplysninger i afsnit 1.4.
Skattepligtsforhold
►Kontohavers skattepligtsforhold har ingen betydning for KontohaverValg på indberetningen i rentesystemet.
Det er bopælen pr. 31.12 i det år, der indberettes om, der har afgør om kontohavervalget skal være indlænding eller valutaudlænding.
Ved indlænding forstås en person, der har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år, der indberettes om.
Ved valutaudlænding forstås en person, der ikke har bopæl i Danmark pr. 31/12 i det år, der indberettes om.
En kunde som har bopæl i Grønland skal betragtes som en valutaudlænding. Læs mere om indberetning på en kontohaver med bopæl i Grønland i afsnit 1.4.
Hvis kundeforholdet ophører i løbet af året, så er det personens bopælsstatus ved kundeforholdets ophør, der er afgørende for, om personen skal anses som en indlænding eller valutaudlænding. ◄
Oversigt over mulige KontohaverValg.
KontohaverValg | Beskrivelse | Hvad skal I indberette? |
Indlænding person struktur | Person med adresse i DK Hvis I ikke har det fulde cpr-nr., skal I indberette kontohaver i KontohaverUkendt strukturen. | Læs mere i afsnit 4.7.1. |
Indlænding person struktur | Flygtning/asylansøger uden cpr-nr. med adresse i DK | Læs mere i afsnit 4.7.1. |
Indlænding virksomhed struktur | Virksomheder og selskaber i DK | Læs mere i afsnit 4.7.1. |
Valutaudlænding person struktur | Person med adresse i udlandet | Læs mere i afsnit 4.7.2. |
Valutaudlænding virksomhed struktur | Virksomheder og selskaber med adresse i udlandet | Læs mere i afsnit 4.7.2. |
KontohaverUkendt struktur | Skal I bruge i følgende tilfælde: - Hvis I ikke har navn på person eller virksomhed og der er tale om en valutaudlænding. (bør ikke kunne forekomme).
- Hvis I ikke har det fulde cpr-nr. på en indlænding
| Feltet skal I medtage i XML strukturen, men ikke udfylde. Hvis I har navn på person eller virksomhed, skal I anvende Valutaudlænding struktur |
KontohaverIrrelevant struktur | Skal I bruge i følgende tilfælde: - En af kontohaverne er diplomat.
- En af kontohaverne er regent eller medlem af kongehuset
Læs mere i afsnit 4.2.1 | Feltet skal I medtage i XML strukturen, men ikke udfylde. |