Pensiondiverse er oprettet særligt for indberetninger vedrørende pensionsbeskatningsloven, hvor der ikke kan indberettes til det Centrale Pensions System (CPS).

Forsikringsselskaber og pensionskasser mv. skal indberette om følgende til Pensiondiverse 

  • Afkast og kapitalværdi af livsforsikringer og pensionskasseordninger mv. omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, bortset fra de i PBL § 53 A, stk. 4 nævnte forsikringer. Se § 18, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen. 

PBL § 53 A, stk. 1, bortset fra de i PBL § 53 A, stk. 4 for forsikringsselskaber og pensionskasser mv. omfatter
1)   livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1
2)   livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på
       beskatning efter reglerne i afsnit I
3)   pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1
4)   pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har
       givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I
9)   pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke
      omfattes af § 53 B

  • Afkast og kapitalværdi af kapitalforsikring omfattet af PBL § 53, hvor forsikringsbegivenheden er indtrådt og hvor udbetaling sker ratevis eller udskudt. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.

  • Tilbagebetalinger efter PBL § 22 E senest den 19. januar i indberetningsåret, der vedrører indbetalinger, der er sket i det foregående kalenderår. Se § 13, stk. 2, nr. 12 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.

  • Tilbagebetaling af præmier ved præmiefritagelser for forsikringer, der er omfattet af PBL § 2, § 5 eller § 7 - § 11. Der skal ikke ske indberetning om tilbagebetaling af præmier til forsikringer vedrørende private ordninger omfattet af PBL § 10. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.

  • Udbetaling til arbejdsgiver fra en medarbejders pensionsordning ved forbehold som nævnt i PBL § 17, stk. 1, nr. 1-6. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen. 

  • Afgiftsfri tilbagebetalinger til arbejdsgiver efter PBL § 22 E eller § 22 F, stk. 1. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.

  • Tilbagebetalinger til arbejdsgiver af præmier for forsikringer omfattet af PBL § 53 A og præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger mv. Se § 20, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen. 

Pengeinstitutter skal indberette om følgende til Pensiondiverse 

  •  Afkast og værdi af pensionsordninger mv. omfattet af PBL § 53 A, stk. 1. Se § 25, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.   

    PBL § 53 A, stk. 1, for pengeinstitutter omfatter
    7)   pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1
    8)   pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved
           ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I
    9)   pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke
           omfattes af § 53 B
  • Tilbagebetalinger efter PBL § 22 E senest den 19. januar i indberetningsåret, der vedrører indbetalinger, der er sket i det foregående kalenderår. Se § 22, stk. 2, nr. 15 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Udenlandske pensionsinstitutter
Udenlandske pensionsinstitutter, der har fået pensionsordninger godkendt efter PBL § 15 C, har forpligtet sig til at foretage indberetning til Skattestyrelsen om pensionsordningerne efter samme regler som pensionsinstitutter med hjemsted her i landet. 

Arbejdsmarkeds Tillægspension (ATP)
Arbejdsmarkeds Tillægspension (ATP) er indberetningspligtig i forhold til supplerende arbejdsmarkedspensioner.◄