Dato for udgivelse
26 Jul 2019 15:11
Til
Virksomheder og medarbejdere beskæftiget med Told
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Vedtagelse af aftalen i form af brevveksling om ændring af protokoller 1 og 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side
Den 18. juli 2019 underrettede Marokko til EU om afslutningen af den interne procedure for vedtagelse af aftalen i form af brevveksling om ændring af protokoller 1 og 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side. EU gennemførte allerede de nødvendige procedurer til dette formål den 28. januar 2019 (EUT L 34, 6.2.2019, s. 4). Aftalen trådte derfor i kraft den 19. juli 2019 i overensstemmelse med dens bestemmelser.
Aftalen betyder, at produkter med oprindelse i Vestsahara, som er underlagt Marokkos toldmyndigheders kontrol, drager fordel af de samme handelspræferencer, som EU har indrømmet produkter, der er omfattet af associeringsaftalen. Du finder aftalerne i form af brevveksling her og her.