Ved rentenyder forstås en person, der modtager afkast (renteindtægten) af en kapital (pantebrev), som personen ikke ejer.
Der skal oplyses en RentenyderListe pr. kontoperiode (ejerkreds).
Felter under RentenyderListe:
RentenyderValg:
Det er den bopælsstatus som rentenyder har pr. 31.december, der er gældende ved indberetningen. Læs mere om bopælsstatus når kontoen er ophørt i løbet af året i afsnit 1.4.
Feltet skal I udfylde med mindst en rentenyder.
Rentenyder, som har et cpr-nr., cvr-nr. eller se-nr., skal I indberette med korrekt identifikation.
Indberetning vedr. enkeltmandvirksomhed:
Det er valgfrit om indberetningen sker på rentenyders cpr-nr., se-nr. eller cvr-nr.
Ved indberetning på se-nr. eller cvr-nr., omsættes nummeret automatisk til cpr-nr.
Det vil fremgå af rentenyders Skatteoplysninger via skat.dk på TastSelv, at renterne vedrører det pågældende se-nr. eller cvr-nr. Det skal bemærkes, at sker indberetning på cpr-nr. vil rentenyder ikke kunne se, at renterne vedrører virksomheden.
Læs mere om pligten til at indhente og indberette identifikationsoplysninger i afsnit 1.4
Særligt om personer bosiddende på Grønland:
I skal benytte valutaudlænding person strukturen og indsætte landekoden GL. Samtidigt skal personer med dansk cpr.nr. have anført det danske cpr.nr. i feltet TIN-nr. samt i PersonCPRNummer feltet.
Oversigt over mulige RentenyderValg.
RentenyderValg | Beskrivelse | Hvad skal I indberette? |
Indlænding person struktur | Person med adresse i DK Hvis I ikke har det fulde cpr-nr. skal I indberette rentenyder i RentenyderUkendt strukturen. | Cpr-nr. |
Indlænding virksomhed struktur | Virksomheder og selskaber i DK Særligt ved stiftelse af selskaber: Der kan først ske indberetning på et selskab, når det er stiftet og CVRnr. har fået retsvirkning. I perioden fra oprettelsen af selskabet til selskabet får retsvirkning, skal I skal i stedet indberette på cpr.nr. på stifterne | Cvr-nr. eller se-nr. Der kan først indberettes om et selskab, der er stiftet og har fået et cvr-nr., når cvr-nummeret har fået retsvirkning. Retsvirkning er når selskabet starter med at drive virksomheden. Oprettes der et pantebrevslån til et stiftet selskab, som ikke har retsvirkning, skal lånet indberettes på stifterne. |
Valutaudlænding person struktur | Person med adresse i udlandet | Cpr-nr. hvis de har et dansk cpr.nr. + TIN-nr., navn, adresse og landekode. Læs mere i afsnit 4.8.2. |
Valutaudlænding virksomhed struktur | Virksomheder og selskaber med adresse i udlandet | TIN-nr., navn, adresse og landekode. Cvr-/SE-nr. hvis virksomheden har et dansk virksomhedsnummer. Læs mere i afsnit 4.8.2. |
RentenyderUkendt struktur | Skal I bruge i følgende tilfælde: - Hvis I ikke har navn på rentenyder eller virksomhed og der er tale om en valutaudlænding. (bør ikke kunne forekomme).
- Hvis I ikke har det fulde cpr-nr. på en indlænding
| Feltet skal I medtage, men ikke udfylde. Hvis I har navn på rentenyder eller virksomhed, skal I anvende Valutaudlænding struktur |
RentenyderIrrelevant struktur | Skal bruges i følgende tilfælde: - En af rentenyderne er diplomat
- En af rentenyderne er regent eller medlem af kongehuset
Læs mere i afsnit 4.2.1 | Feltet skal I medtage, men ikke udfylde. |