Vestre Landsrets dom af den 14. august 2019, sags nr. S-2096-18

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Kjeld Skov)

Afsagt af Landsretsdommerne

Erik P. Bentzen, John Lundum og Neia Volstrup Andersen (kst.)

………………………………………………………………

Byrettens dom af den 27. september 2018, sags nr. 99-415/2018

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 24. januar 2018.

T * er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. boafgiftslovens § 41, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 3, jf. § 26, stk. 1, ved for indkomståret 2009, med forsæt til gaveafgiftsunddragelse, at have fortiet og undladt at indsende gaveanmeldelser senest den 1. maj 2010 i anledning af, at han i 2009 gav datteren JL og svigersønnen IK i alt 3.550.000 kr., hvorved statskassen blev unddraget 520.620 kr. i gaveafgift.

2.

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. bogføringslovens § 16, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, 2 og 3, § 9, stk. 1 og § 10, stk. 1 ved i perioden fra den 30. september 2010 til 26. juni 2013 som direktør, daglig leder og aktionær i G1 A/S, under omstændigheder, som karakteriserer forholdet som særligt groft, ikke at have sikret, at bogføringen var tilrettelagt i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder ikke at have sikret, at selskabets indtægter og udgifter blev bogført i fuld omfang, og at der i fornødent omfang forelå dokumentation i form af bilag for samtlige ind- og udbetalinger, ligesom han undlod at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrørte, hvilket medførte at der ikke fandtes bogføring for perioden som kunne udleveres til og anvendes af kurator, da G1 A/S den 26.juni 2013 blev taget under konkursbehandling.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet advokat SC, der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltaltes datter JL og svigersøn IK har ikke afgivet forklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 1, men deres forklaringer for Vestre Landsret som gengivet i Vestre Landsret dom af 19. juni 2015 i sag nr. BS 7-85/2013 er tilladt dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4.

Af § 808 erklæring af 20. februar 2018 fremgår, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste med en forholdsvis lang længstetid, og at der ved en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at de er i overensstemmelse med det, der er beskrevet i § 808 erklæringen.

Anklagemyndigheden har bl.a. henvist til, at tiltalte i forhold 1 i 2009 gav godt 3,5 mill. kr. i gave til sin datter og svigersøn, hvilket først blev anmeldt til SKAT i juli 2015, og hvor der skete betaling af gaveafgift med renter. Parterne havde ifølge forklaringerne i Vestre Landsret dom af 19. juni 2015 aftalt, at tiltalte skulle sørge for betaling af afgiften. Når afgiften blev betalt i 2015, skyldtes det, at der i byret og Vestre Landsret var afgivet forklaring om, at der var tale om en gave, og modtagerne derfor var nødt til at anmelde gaven. Det er uden for enhver tvivl, at tiltalte søgte at unddrage afgiftsbetalingen. I forhold 2 ses af anmeldelsen af 6. august 2013 fra kurator i konkursboet G1 A/S, hvor i tiltalte havde været direktør, at kurator ikke havde fået regnskabsmaterialet udleveret. Der er ingen tvivl om tiltaltes pligt til at gemme regnskabsbilagene i 5 år. Udgangspunktet for straffen i forhold 1 vil være fængsel i 6 måneder, hvortil kommer en tillægsbøde af SKAT opgjort til 262.320 kr.

Forsvareren har principalt påstået tiltalte frifundet, subsidiært idømt rettens mildeste straf. Han har bl.a. henvist til i forhold 1, at sagen bunder i en række politianmeldelser mod tiltalte fra advokat JJ, der var advokat for tiltaltes tidligere forretningspartner. Andre sigtelser er blevet frafaldet. I forhold 1 er gaveafgiften blevet betalt uden, at Skat har taget noget forbehold. Tværtimod er et for meget betalt rentebeløb blevet tilbagebetalt.

Der gik lang tid, før forhold 1 blev rejst, og der er ikke grundlag for domfældelse. Tiltalte har ikke haft forsæt. På det tidspunkt, hvor afgiften skulle betales, var tiltalte kommet i økonomisk uføre. Der kørte en sag om, om det var gave eller lån. Først da det var afklaret med Veste Landsret afgørelse, at det var gave, kunne afgiften blive betalt. De sidste regnskaber afgivet før selskabets konkurs, var uden revisorforbehold. Der må derfor i forhold 2 have foreligget bogføring. Der er i hvert fald ikke bevis for, at der ikke forelå bogføring. Vidnet advokat SC har ikke haft personlig kontakt med hverken tiltalte eller revisoren.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1:

Tiltalte findes skyldig efter bevisførelsen, idet det fremgår af tiltaltes forklaring, at han har været klar over, at der skulle betales afgift med hensyn til gaverne til hans datter og svigersøn. Tiltalte burde derfor have sikret sig at det skete, uanset om han måtte være af den opfattelse, at hans datter ville sørge herfor, idet han som gavegiver også havde pligt til at sikre, at afgiftsbetaling skete. Når der sammenholdes med, at tiltaltes efter sin forklaring i Vestre Landsret var af den opfattelse, at tiltalte ville sørge for afgifterne, findes tiltalte at have haft forsæt til at unddrage gaveafgiftsbetaling.

Forhold 2:

Der ses ikke ført det til domfældelse til fornødne bevis, allerede fordi vidnet advokat SC ikke har haft den direkte kontakt med tiltalte og hans revisor under behandlingen af tiltaltes konkursbo. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. boafgiftslovens § 41, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 3, jf. § 26, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved udmålingen af straffen lagt vægt på tiltaltes alder, at afgiften er betalt, og på den tid, der er gået siden gerningstidspunktet. Henset til tiltaltes alder og helbredsforhold og det oplyste om hans gode personlige forhold ses det forsvarligt at gøre straffen betinget alene på vilkår om straffri vandel i prøvetiden som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal desuden i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde, der passende findes at kunne fastsættes til 250.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T * skal straffes med fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 250.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler Statskassen endeligt omkostningerne i anledning af aflysning af en hovedforhandling den 3. maj 2018.

* Berigtiget efter retsplejelovens § 221, stk. 1.

…………………………………………………………………………………………………

Vestre Landsrets dom af den 14. august 2019, sags nr. S-2096-18

Retten i Herning har den 27. september 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99415/2018).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse.

Supplerende oplysninger

JL, der er tiltaltes datter, og IK, der er tiltaltes svigersøn, har også for landsretten afslået at afgive vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 1, og deres forklaringer som gengivet i Vestre Landsrets dom af 19. juni 2015 i retssagen mellem T under konkurs på den ene side og JL og IK på den anden side er også dokumenteret under ankesagen.

Forklaringer

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af advokat JJ.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret, at det er korrekt, at han gav lige store beløb i gave til sin datter og svigersøn, JL og IK. Han kan ikke i dag huske, hvordan beløbene blev overført, herunder om det skete på en gang. Han var godt klar over, at der skulle betales en gaveafgift, men han tænkte ikke over, hvordan det nærmere skulle ske, eller hvornår afgiften skulle betales. Han kan ikke huske, om han dengang vidste, at en gave skulle anmeldes. Han vidste som nævnt, at der skulle betales gaveafgift.

Han drøftede ikke med JL og IK, at der skulle betales afgift af gaven. Tiltalte har afvist at svare på yderligere spørgsmål fra anklageren om dette forhold.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 supplerende forklaret, at der ikke var megen aktivitet i G1 A/S. Det eneste, der skete, var, at der blev købt tre grunde, da selskabet blev stiftet, og at der blev solgt en grund året efter. Der var derfor ikke behov for en daglig leder eller noget at bogføre i selskabet. Det var efter KJ’s udtræden kun ham, der disponerede i selskabet. Revisionsselskabet, der har udarbejdet selskabets regnskaber, må have haft alle bilagene til rådighed, og revisionsselskabet har måske bilagsmaterialet endnu. Revisionsselskabet har aldrig rettet henvendelse til ham og efterspurgt bilag eller andet materiale. Han har i hvert fald ikke fået bilagsmaterialet tilbage. Den eneste gæld, der var i G1 A/S, var det tilgodehavende, han selv havde i selskabet, og som fremgår af årsregnskaberne. Efter at selskabet var erklæret konkurs, henvendte kurator sig ikke på noget tidspunkt til ham vedrørende bilag eller andet materiale.

Advokat JJ har forklaret, at han i forbindelse med afsigelse af konkursdekret over G1 A/S blev udpeget som kurator. Uanset at der ikke fremgår noget herom af skifterettens retsbog, er han sikker på, at han efter afsigelsen af konkursdekretet bad T om at udlevere bogføringsmaterialet vedrørende selskabet. T oplyste, at han ikke var i besiddelse af bogføringsmateriale og henviste til selskabets revisor. Han har af sagen kunnet se, at de den 26/6 2013 skrev til revisionsselskabet og bad om bogføringsmateriale, herunder kreditor- og debitorlister. De fik telefonisk det svar fra revisionsselskabet, at de ikke var i besiddelse af materiale vedrørende selskabet. Det var SC, der talte med revisionsselskabet. Det kan han se af time-sagsregnskabet. Revisionsselskabet er et velrenommeret firma, og revisionen ville have sendt bogføringsmaterialet, hvis de havde haft det i selskabets besiddelse. Det lykkedes aldrig for dem at få noget bogføringsmateriale fremskaffet. Det medfører, at man som kurator arbejder med "bind for øjnene". Det skal dog retfærdigvis siges, at det pågældende selskab tilsyneladende mest beskæftigede sig med køb og salg af fast ejendom, og at fast ejendom selvfølgelig ikke bare forsvinder. Der kom ikke anmeldelser fra kreditorer, de ikke kendte til. Det, der er problemet ved den manglende adgang til bogføringsmaterialet, er, at det er umuligt at kontrollere, om det, som T har forklaret, er korrekt. Det er korrekt, at konkursboet efter G1 A/S efter dækning af kuratorsalær på ca. 248.000 kr. endte med et overskud på ca. 265.000 kr., der blev udloddet til delvis dækning af det eneste krav i boet. Det var et krav, som tiltaltes personlige konkursbo havde anmeldt vedrørende selskabets gæld til tiltalte.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1:

Tiltalte har forklaret, at han var bekendt med, at der skulle betales gaveafgift af de gaver, han gav til sin datter og svigersøn. Hans forklaring om, at han ikke tænkte nærmere over, hvordan og hvornår det nærmere skulle ske, tilsidesættes som utroværdig. Det er efter forklaringerne fra tiltalte og JL under den civile retssag mellem T under konkurs på den ene side og JL og IK på den anden side bevist, at tiltalte havde påtaget sig at stå for håndteringen af betalingen af gaveafgiften. Den omstændighed, at han, da afgiften skulle betales, ikke var i stand til at betale, er uden relevans for spørgsmålet om anmeldelse af gaven til skattemyndighederne, da gavemodtagerne også hæfter for afgiftsbetalingen.

Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte bevidst undlod at anmelde gaverne til skattemyndighederne, og at undladelsen heraf skete med forsæt til at unddrage skattemyndighederne betalingen af afgiftsbeløbene.

Det må ved vurderingen af forholdets grovhed tillægges betydning, at tiltalte i forløbet forud for betalingen af gaveafgiften afgav vekslende forklaringer om, hvorvidt der var tale om lån til hans datter og svigersøn, eller om der var tale om gaver, og at gaveafgiften først blev betalt, efter at tiltaltes datter og svigersøn var blevet frifundet for påstanden om betaling af et lånebeløb på 2 millioner kr. Da tiltalte har givet gaverne til sin datter og svigersøn under ét og uden at opdele gaverne, skal vurderingen af, om der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 289 foretages ud fra størrelsen af den samlede unddragne afgift.

Landsretten tiltræder med disse bemærkninger, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 som sket, herunder at forholdet er omfattet af straffelovens § 289.

Ad forhold 2:

Det er efter forklaringen for landsretten af advokat JJ bevist, at det ikke var muligt for kurator at finde nogen form for bogføringsmateriale i G1 A/S, efter at selskabet var blevet erklæret konkurs. Det er endvidere bevist ved advokat JJ’s forklaring, at han forespurgte tiltalte efter bogføringsmaterialet, og at tiltalte svarede, at revisionsselskabet havde materialet. Advokat JJ har i forbindelse med afgivelsen af vidneforklaring forevist en kopi af et brev til selskabets revisor, som er sendt samme dag, som konkursdekretet blev afsagt. Landsretten finder det ubetænkeligt at anse det for bevist, at revisionsselskabet ville have fremsendt materialet til kurator, hvis revisionsselskabet havde haft det i sin besiddelse.

Uanset at der muligvis alene har været et begrænset materiale at bogføre, og uanset at revisionsselskabet ikke har haft bemærkninger i de to årsregnskaber, de har revideret, udgør det en overtrædelse af straffelovens og bogføringslovens bestemmelser ikke at have sikret, at der blev opbevaret noget materiale overhovedet vedrørende et aktieselskab, som tiltalte har været direktør for, daglig leder i og aktionær i fra den 30. september 2010 til den 26. juni 2013. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 2.

Ad strafudmålingen:

Landsretten finder, at straffen, der tillige fastsættes efter straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. bogføringslovens § 16, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, 2 og 3, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, er passende udmålt som sket ved byrettens dom, herunder at tiltalte er idømt en tillægsbøde med forvandlingsstraf som sket.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.