Vestre Landsrets dom af den 8. august 2019, sags nr. S-0542-18:

Parter

T2

(v/adv. Andro Vrlic)

Og

T1

(v/adv. Lars Henriksen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Hanne Aagaard, Thomas Jønler og Cecilie Kabel Revsbech (kst.)

………………………………………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 20. februar 2018, sags nr. 72-8361/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 25. november 2016.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved den 24. januar 2012 for 3. kvartal 2011 i forening i selskabet G1 ApS, cvr. nr. …11, Y1-adresse, hvor T2 var registreret som direktør og var daglig leder/bestyrer og T1 var ejer og daglig leder, med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter at have afgivet eller været ansvarlig for, at der blev afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet angav købsmoms på 725.000 kr. vedrørende en fiktiv faktura, hvorved statskassen ville være blevet unddraget dette beløb i moms, hvis SKAT ikke havde foretaget udbetalingskontrol.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og påstand om en tillægsbøde på 725.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2

De tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne ZT, LP, KP, NB, SM, NJ, MT, T2 og ST.

Tiltalte, T2  har forklaret, at han er uddannet kleinsmed. Han har været bartender i Y2-by, og i 2004 var han bestyrer på G2, det nuværende G3. Han stoppede som bestyrer på G2 i 2008 eller 2009. Han har også tidligere været bestyrer af en G4.

SM holdt i 2009 sin fødselsdagsfest på G5, og de faldt i snak, idet SM gerne ville ind i branchen. G5 lå der, hvor G1 ApS ligger nu. Tiltalte var medejer med to andre og bestyrer på stedet.

De blev enige om vilkårene for SM’s indtræden, og han stiftede det selskab, der senere blev overtaget af T1. SM ønskede at gennemføre en mindre ombygning, idet G5 ikke gik så godt, og meningen var, at der skulle være dans og billige drinks. Tiltalte skulle være direktør for virksomheden. Ombygningen bestod i maling af baren og en ommøblering samt lægning af noget nyt gulv. Han kan ikke sige, hvor mange penge, der blev brugt på projektet.

Forevist artiklerne fra januar 2011 med beskrivelse af G6, ekstrakten side 611 og 612, forklarer vidnet, at det lyder som en mere omfattende ombygning. Arbejdet var noget, de selv gennemførte, bortset fra lægningen af linoleumsgulv.

Han tror, at lokalerne blev lejet eller forpagtet af G7 ApS, og dermed af ZT. Forevist forpagtningsaftalen, ekstrakten side 564, er det ham, der har under skrevet denne. Tiltalte vidste, at ejendommen var ejet af G8, som de egentlig hellere ville have lejet af. Dette kunne dog ikke lade sig gøre, idet det bedre kunne betale sig for ZT at indgå forpagtningsaftalen. Forevist erhvervslejekontrakten mellem lejer af lokalerne og G9 A/S, ekstrakten side 473, ved tiltalte ikke, hvem der står bag G10 ApS, men der blev på et tidspunkt drevet et diskotek på adressen. Forevist BIO udskriften hvoraf fremgår, at selskabet den 3. maj 2011 blev taget under opløsning, ekstrakten side 594, og at det er oplyst, kan det godt være. Han stillede ingen spørgsmål eller gjorde sig nogle tanker i den anledning. Hans lærte ZT at kende gennem IS fra G2.

Om forpagtningsaftalen forklarede tiltalte, at han ikke husker lejens størrelse. Forevist aftalen, ekstrakten side 570, hvoraf lejen fremgår med 35.800 kr. eksklusiv moms, skal det nok passe, idet han mente det var dyrt. Han husker ikke, hvilke begrænsninger der var for modernisering og ombygning. Han mener ikke, at der var en beskrivelse af lokalerne stand, da aftalen blev indgået eller på overtagelsestidspunktet. Forevist underskriften på forpagtningsaftalen, ekstrakten side 564, er det hans underskrift. Om bilagene forklarede tiltalte, at han ikke husker dem; det var ikke noget, hverken han eller ZT gik så højt op i. Forevist punkt 5 i aftalen, ekstrakten side 568, mener tiltalte ikke, at der blev lavet en inventarliste; han husker det ikke, og mener det ikke. Han kan heller ikke sige noget om vedligeholdelsesstanden af inventaret på stedet. Det var heller ikke noget, han gik op i. Han gik heller ikke meget op i lokalernes stand ved overtagelsen, og han ved ikke, om der blev lavet et bilag 7.2, således som det fremgår af forpagtningsaftalens punkt 7.2, ekstrakten side 568. Der er, ham bekendt, ikke lavet noget skriftligt, hvilket også gælder for indretningen af lokalerne i relation til forpagtningsaftalens punkt 8, ekstrakten side 569.

Han har ikke deltaget i forhandlinger omkring renoveringen til 2.900.000 kr. med bortforpagter.

Forevist faktura af 30. september 2011 fra G11 ApS til G1 ApS, ekstrakten side 64, forklarede tiltalte, at der ikke i forbindelse med de hermed forbundne arbejder blev indgået nogen skriftlig aftale med bortforpagter, og at han ikke har noget forhold til, hvilken kontakt der på det tidspunkt måtte have været med denne. Han har ikke selv været indblandet i de egentlige aftaler om indkøb af inventar og lignende.

Han går ud fra, at der blev lavet en aftale med T1, der overtog stedet, da det gik dårligt. Der blev ikke lavet noget skriftligt i forbindelse med hans egen udtræden, da han blot havde fundet en interessent, der kunne indtræde.

Han kender ikke til lejens størrelse, men det var nok 150.000 kr. pr. måned. Tiltalte husker, at der i den periode, det gik dårligt, blev betalt husleje på ugebasis. I aftalen han indgik med ZT mener han, at grunden til at selvskyldnerkautionen var med, varm fordi ZT havde dårlige erfaringer med forpagtere, og fordi der ikke blev betalt depositum. Forevist forpagtningsaftalens punkt 15.4, ekstrakten side 570, om depositum, kan det nok være, at der alligevel blev betalt depositum; det husker han ikke. Han har ingen ide om, hvad den manglende side i i forpagtningsaftalen vedrørte, eller hvor den måtte været. Han husker ikke, hvad der stod på den manglende side.

Han kan ikke huske, hvornår han blev direktør i selskabet. Forevist BIO selskabsrapporten vedrørende G1 ApS hvoraf fremgår, at stifteren er G12 ApS, ekstrakten side 413, var det SM’s selskab. Han er sikker på, at de havde en revisor fra R1, og han mener, at de have et møde med en KT, men nærmere kommer han det ikke. Han kan ikke sige noget til, at KT har afvist, at der kom et samarbejde i stand på baggrund af møde, således som det fremgår af ekstrakten side 385.

At han tiltrådte som direktør i G1 ApS den 20.januar 2011 og udtrådte den 30. juni 2012, som det fremgår af ekstrakten side 416, kan nok passe, og at han således på momsangivelsestidspunktet var direktør.

Det gik økonomisk dårligt med G6, uagtet de forsøgte at få det til at løbe rundt efter deres koncept. Navneændringen skyldtes, at han og SM egentlig gerne ville ud af lejekontrakten, hvorfor de også var i dialog med ZT. De fik, gennem SM, kontakt til T1, der ikke tidligere havde været ansat. Han ved ikke, hvad T1 lavede. Der var helt sikkert en bogholder.

NB lærte tiltalte at kende gennem T1.

I 2011 ønskede man, at der kunne være dans på stedet, men der var ikke søgt herom. Forevist ansøgning om polititilladelse af 30. maj 2011, ekstrakten side 667, er det hans underskrift, og det var ham som bevillingshaver, der søgte. Han havde på det tidspunkt mødt T1, og det var en del af aftalen med ham, at vidnet skulle forblive som direktør indtil alle tilladelser var givet I 2011 ønskede man dans; der var ikke søgt herom. Forevist 667 er det efterfølgende, og det var ham der den 30. maj 2011 søgte politiet herom. På det tidspunkt havde de mødt T1, og det var en del af aftalen med ham, at vidnet skulle forblive direktør til altid var på plads. Han blev rådgivet af  NG.

Forevist alkoholbevillingen af   11. maj 2011, ekstrakten side 662, mener han, at de også før havde alkoholbevilling, der var alene tale om en udvidelse af udskænkningsperioden. Indtil da brugte de alkoholbevillingen knyttet til G5. Forevist politirapport af 12. oktober 2011 vedrørende ansøgning om dispensation for afstandskrav af 6.juni 2011, ekstrakten side 671, var der tale om afstandskravene til dans til G1 ApS. Dispensationen blev givet den 12. oktober 2011.

Han fik løn for sit arbejde, men husker ikke, hvad han fik i løn, bortset fra, at det ikke var meget. Forevist skatteoplysningerne for 2011, ekstrakten side 720, har han nok fået løn fra G13. Han husker, de lavede en kontrakt, men ikke hvad beløbet var. G18 ApS er selskabet bag G5. Han er nu forvirret, og kan ikke sige, om selskabet er et byggefirma; det kan nok være SM’s byggefirma. Han kan ikke forklare, hvorfor det kun er en ansættelsesperiode fra 1. februar til 31. marts 2011 i G1 ApS.

Efter bevillingerne kom i hus, kunne T1 drive stedet alene. Han har talt med ZT om den nye konstruktion, og at han og SM nok var ude. T1 overtog leverandørgælden og lignende, så der blev ikke betalt meget for selskabet; det kan nok være 1 kr. Han kan ikke sige noget specifikt om, hvilken gæld, der blev overtaget. Han er ikke skriftligt løst fra selvskyldnerkautionen, og har således ikke papir på det.

Forevist tilbuddet fra G11 ApS af 2. juli 2011, ekstrakten side 65, har tiltalte intet haft med aftalen at gøre, og han ved ikke noget om, hvem der har haft det. Han ved derfor ikke, om det var T1, der indgik aftalen om renovering.

Gældsbrevet vedrørende G1 ApS lån af2.900.000 kr. fra G14 ltd, ekstrakten side 89, kender han intet til det, og han ved ikke, hvem der haft det. Det har forbindelse med renoveringen af etablissementet. Han har ikke set det. Forevist udskriften af det underskrevne gældsbrev, ekstrakten side 340, kender han intet til del, og det er ikke hans underskrift. Han kender ikke ST’s underskrift.

Han ved ikke, hvordan udbetalingen af lånet skulle ske; det har han ikke haft med at gøre. Der er leveret møbler og lignende, uden at han kan sige, af hvem. Han har ikke skænket det en tanke, og har ikke haft noget med renoveringen af gøre. Han har ikke dokumenteret noget i forbindelse med de omhandlede leveringer; det var ikke hans ting, og han var på vej ud af selskabet.

Forevist fakturaen fra G15 ltd til G11 ApS, ekstrakten side 79, ved tiltalte ikke, hvem der har betalt herfor. Forevist tilbuddet fra G11 ApS til G1 ApS, ekstrakten side 65, hvor ligheder er indstreget med rødt, kan han ikke forklare differencerne mellem fakturaen og tilbuddet, der i det væsentlige svarer til fakturaen af 30. september 2011, ekstrakten side 64.

Han husker ikke, hvornår T1 trådte ind i selskabet, og husker ikke, hvornår G1 ApS åbnede. Forevist udklip af artikel fra  Stiftstidende den 3. september 2011, ekstrakten side 613, havde T1 på det tidspunkt overtaget driften. Han må næsten selv have talt med avisen, og han var således fortsat som direktør. Forevist anmeldelse af ændring i direktion og bestyrelse i selskaber med alkoholbevilling, ekstrakten side 681 og 682, dateret den 24. juli 2012, kunne det være tiltaltes underskrift. Han kan ikke forklare forskellen i den registrering, og oplysningen i selskabsrapporten, ekstrakten side 39, hvoraf fremgår, at han udtrådte af direktionen den 30. juni 2012, og han kan ikke sige noget sikkert om, hvornår de startede og hvornår han selv stoppede som direktør.

Han havde intet med regnskaberne, herunder moms, at gøre. Forevist kontokort vedrørende kontoen G16, ekstrakten side 122, ved han intet om, hvilke betalinger der er gennemført, og han har intet kendskab til momsen vedrørende køb og renovering. Han ved ikke, hvad mellemregningskontoen, ekstrakten side 120, dækker over og hvem, mellemregningerne er mellem. Forevist årsrapporten for 2011, ekstrakten side 41, ved han ikke, men tror ikke, at han har set den, og han ved ikke, hvem der har lavet den. Han kendte ikke til den langfristede gæld.

Virksomhedsledelsen var T1. G17 fremgår af mellemregningskontoen, men han kan ikke sige noget nærmere herom. Forevist håndskrevet papir af   30. august 2011 vedrørende et beløb på 80.000 kr., ved han ikke, hvem der har udbetalt beløbet, men det fremgår af mellemregningskontoen. Forevist håndskrevet papir af samme dato vedrørende 4.000 kr., ekstrakten side 189, og en tilsvarende seddel vedrørende et beløb på 25.000 kr., ekstrakten side 219, ved han ikke, hvad det dækker over, eller om pengene er betalt til G11 ApS. Han ved ikke, hvem der har stået for bogføringen. I G6 var der nok tilknyttet 20 studerende, og i G1 ApS var det nok 1, uden han er sikker på det.

Han var til stede kort tid ved åbningen af G1 ApS.

Forevist rapport vedrørende forbud efter restaurationsloven af 21. januar 2012, husker han ikke episoden vedrørende ZT og forbuddet mod at komme på stedet. Han var, på det tidspunkt direktør. Han havde meget lidt med driften at gøre på det tidspunkt. Han arbejde i det periode i byggebranchen. I 2012 var han direktør i G18 ApS og G19 ApS. Han fik ingen penge fra G1 ApS.

T1 kendte han ikke meget til i forvejen, og han kendte ikke til forretninger i Y3-by, eller om han havde kendskab til restaurationsbranchen. Forevist skatteoplysningerne for T1 for 2011, ekstrakten side 699 og 701, kan han ikke sige, hvorfor der kun er løn fra G1 ApS for september til november 2011.

Han ved ikke, hvem der stod for bogføringen eller momsangivelsen. Forevist momsangivelsen for 3. kvartal 2011, ekstrakten side 61, har han ikke haft med den at gøre, og han ved ikke, hvem der har lavet den. Han har heller ikke kontrolleret noget, ej heller i forbindelse med årsregnskabet.

Købsmomsen for ombygningen på 725.000 kr. på kontokortet vedrørende købsmoms, ekstrakten side 123, kender han intet til rigtigheden heraf eller hvorfra det stammer.

Der var mange håndværkere på ejendommen, uden han kan sætte tal på. Der var blandt andet østeuropæere på pladsen. Det var hverken ham, eller SM, der lavede noget. Han ved ikke, hvem, der var på ejendommen.

Østeuropæerne husker han rev noget og byggede noget op. Han husker ikke, hvordan tingene blev lavet, men der har sikkert været en lastvogn med de nye ting til ejendommen. Han har ikke kvitteret for modtagelsen af noget.

Reklamationer var ikke noget, han havde med at gøre, og han har intet haft med priserne at gøre. Han har aldrig skænket det en tanke, hvad tingene kostede, og fordelingen af priser på de enkelte leverede genstande har han heller ingen anelse om.

På advokat NC’s spørgsmål forklarede tiltalte, at SM ejede G6, hvor han selv var direktør. SM varetog i den periode det administrative, såsom bogholderi og betaling af regninger og lignende. Han egne opgaver var at stå for den daglige drift, og han var reelt bestyrer, hvor han var på stedet hver dag.

Efter T1 overtog stedet beholdt han sine arbejdsopgaver, bortset fra i starten, hvor renoveringen blev gennemført.

Det var ham, der havde bevillingen, og derfor, og for at kunne få særbevillingen, fortsatte han som bevillingshaver. Når bevillingerne kom på plads var det meningen, at han skulle træde ud.

Underskriften på årsrapporten for 2011, ekstrakten side 41, er ikke hans, og han kender ikke underskriften. Navnet på ledelsespåtegningen, ekstrakten side 43, og årsberetningen, ekstrakten side 45, er hans, men han husker ikke, at han skulle have haft noget med regnskabet at gøre. T1 havde en til at stå for regnskabet.

Han kan huske, at der blev lavet en skriftlig overdragelsesaftale ved T1’s overtagelse af stedet. I G6 brugte de F1-bank som pengeinstitut, men han husker ikke, hvad der skulle ske ved overdragelsen, alene husker han, at kontoen i F1-bank blev opgjort. Han havde selv ikke nogen med bankforretningerne at gøre, og han havde ikke NEM-id.

Underskriften for G1 ApS på gældsbrevet vedrørende lånet fra G14 ltd, ekstrakten side 340, forevist fysisk, mener han ikke, at han har set før. Han har tidligere været udsat for identitetstyveri i forbindelse med dokumentfalsk.

Tiltalte fungerede nærmest som en slags vicevært.

På advokat Lars Henriksens spørgsmål har tiltalte forklaret, at G5 var en natklub for et publikum på 18+, og dermed rettet mod et yngre publikum, hvilket blev fortsat i G6. Der var mange studerende ansat som afryddere og bartendere. Baren hed fra efteråret 2009 og nok et år frem G6, men den kunne ikke løbe rundt, hvilket var begrundet i en dårlig beliggenhed og et uhensigtsmæssigt koncept.

SM spurgte til forretningen, og tilkendegav, at han gerne ville ind i branchen. Konceptændringen var imidlertid ikke et holdbart projekt.

Det var den samme målgruppe G6 rettede sig imod som tidligere G5. Der blev givet stedet en makeover; dog forskellig fra den aktuelle.

Da T1 kom ind i midten af 2011 blev konceptet ændret, således at det blev omdannet til en bar med dance og champagnepiger, således som det fremgår af ekstrakten side 667.

Renoveringsperioden fra august og omkring 2 måneder frem var nok realistisk. Han mener, at selskabet var overdraget på tidspunktet for renoveringens igangsættelse, uden han ved det. I den periode var han der næsten hver dag, idet det var en del af aftalen at han skulle hjælpe de håndværkere, der kom der i forbindelse med renoveringen. Der var 1. og 2. sal, plus kælder og garderobe. Renoveringen omfattede hele huset.

Forevist materialesamlingen med foto fra stedet, er foto nr. 3 til 9 fra kælderen. Der blev leveret brune plyssofaer. Han husker ikke opsætningen af spejle, men det så ikke tidligere sådan ud, så de må være opsat efter T1’s overtagelse. Han husker også det røde plys og opsætningen af borde. Der blev også lagt et andet gulvtæppe, ligesom der blev tapetseret og malet næsten overalt. I stueetagen, foto nr. 11 til 19, var alt også nyt omkring indgangen. Han så puderne, foto 18, blive leveret. Foto nr. 20 til 27 et en helt ny og nyrenoveret bar, ligesom der blev indsat plyssofaer og planter, som vidt på foto nr. 33 til 36. Der blev også indbygget en elevator i bygningen, foto nr. 45 og 46. Lokalet på 2. sal var tænkt til at blive brugt ved fester, men G1 ApS lavede også arrangementer der. Der blev lavet toiletter på 2. sal, ligesom baren blev renoveret, foto nr. 50, ligesom der blev sat en læderkrystal på etagen.

Der var en betydelig forskel på indretningen efter T1’s overtagelse, og han opfattede det som en bekostelig ombygning. Målgruppen var en anden, et mere velbeslået publikum. Han går ud fra, at ZT vidste, hvad der foregik, men han husker det ikke, og ved det ikke.

Målgruppen var et mere velstående publikum. Han går ud fra, at Hintze vidste, hvad der foregik, men han husker det ikke.

NB kom flere gange efterfølgende mens han var på stedet. Hans opgave efter handlen, kan han ikke sige, men han sagde, at han var revisor. Han mindes ikke at have kvitteret for modtagelse af varer eller lignende.

Tiltalte, T1, har forklaret, at han i 2011 dels var arbejdsløs, dels havde forskellige småjobs. G20, som han i 2011 har fået udbetalt løn fra, ekstrakten side 700 til 701, er et fitnesscenter. Han var ansat i G1 ApS fra 1. september 2011 til november 2011.

Overtagelsen af lokalerne i Y1-adresse skete gennem nogle bekendte, da SM og T2 søgte efter penge til virksomheden.

Da han selv gerne ville drive en bar, blev der i forsommeren 2011 på hans initiativ taget kontakt til SM og T2. Hans plan med stedet var at indrette en …klub på stedet. I forbindelse med overtagelsen var der noget gæld, blandt andet leverandørgæld, som han overtog, uden han husker størrelsen heraf. Om der også var en huslejerestance, husker han ikke.

Han brugte IB som revisor, og han bistod ved overtagelsen. Han ved ikke, hvor overdragelsesdokumentet er i dag. NB var hans bogholder, og havde ikke noget med klubben at gøre.

NB lærte han at kende gennem venner, der kunne fortælle, at NB var en dygtig revisor og bogholder.

T2 fortsatte i en periode som direktør i selskabet, som blev købt for 1 krone samt overtagelse af gældsforpligtelserne. Han kunne først efter åbningen af forretningen af driftsmidlerne skabe kapital til afviklingen af gælden. Det var NB, der var ansvarlig for betalingen af gæld.

Der blev gennemført en gennemgribende renovering af lokalerne. NB have en kunde, G11 ApS der blev drevet af  MT og LP, der ville se på lokalerne og eventuelt forestå renoveringen, ligesom han havde en anden kontakt, der kunne finansiere ombygningen. G11 ApS lavede et totalforslag, bortset fra møblement, der var specialfabrikerede efter hans ønsker. Han fik en samlet pris for hele arbejdet, og han kan derfor ikke sige noget om prisen for den enkelte dele af arbejdet, herunder for møblementet.

G11 ApS stod for leveringen af varer og for håndværkere, således som det fremgår af tilbuddet, ekstrakten side 65. Han går ud fra, at leveringen skete ad flere gange, uden han ved det. Han talte med MT og LP om indretningen af baren, der skulle genopbygges.

Finansieringen skete gennem G14 lrd, og det blev drevet af en af  NB’s kunder. Han ved ikke, hvor firmaet havde adresse, idet ST kom til Y4-by. ST kunne låne dem pengene. Han kan ikke huske betingelserne for lånet.

Forevist gældsbrevet, ekstrakten side 89, var det T2, der som direktør skrev under. Han var ikke med til selve mødet med ST, men NB foranledigede T2 til at skrive under. Dette overværede tiltalte. Han så ikke ST skrive under.

Han går ud fra, at beløbet blev betalt, idet han ikke er ikke blevet opkrævet noget af G11 ApS. Tilbagebetalingen af lånet er noget NB har stået for.

Årsregnskabet for 201 I har han ikke tjekket, men NB har stået for alt økonomisk. Forevist årsregnskabet, ekstrakten side 49, er den langfristede gæld den, der var til ST, og tilsvarende for 2012, ekstrakten side 59. Gælden blev tilbagebetalt både i form af kontant betaling og i form af hyggeaftener i G1 ApS. Han kan ikke side, om der er overført penge fra banken. Forretningen har ikke kørt så godt, at der har kunne ske betaling på sædvanlig vis, hvilket både var 2012 og 2013. Kan ikke sige, hvorfor der blev afviklet mere af gælden end det fremgår af gældsbrevet; det må NB kunne forklare. Han ved ikke, hvor ST opholder sig; de har kun få gange haft kontakt, og kun, når ST har været i Y4-by. Han kender intet til udrejsen til Y5 i 2011. Han kender intet til G14 ltd’s finansielle evner, og forevist kontobevægelser og saldi i perioden 16. februar 2011 til 29. april 2014, ekstrakten side 609, er det ikke noget han har kendskab til, ligesom han ikke kender til oplysningerne i selskabsrapporten og skatteoplysningerne, ekstrakten side 317 til 322 og side 308 til 310.

Kontokortene for 2011, ekstrakten side 114 til 127, er alle lavet af NB. De har talt om behandlingen af lånet for 2011. Han kan ikke give nogen forklaring på udbetalingerne til G11 ApS eller posteringerne på den konto. Mellemregningskontoen har NB stået for. Han har ikke selv ført nogen særlig kontrol med regnskabet. Sammenholdt med regnskabet for 2011, ekstrakten side 49, kan han ikke forklare det nærmere. Regningen for ombygningen, ekstrakten side 116, må NB spørges om, men det må have med ombygningen at gøre. Småanskaffelser drejer sig om småting; blandt andet indkøb af en seng til loftsetagen.

NB har angivet momstilsvaret. T2 var ansigtet udadtil, men ikke meget mere end det. Han selv stod i baren, i døren og lignende. Han kontrollerede ikke detaljeret, men antog, at det var helt reelt.

Husker ikke, om momsen til G11 ApS er betalt, men det går han ud fra. Han har ikke sikret sig dette. Revisoren stolede han på, og forklarede dette for ham. Ved ikke, hvor momsen skal komme fra.

At der ikke er dokumenteret noget om ejerskiftet over for G7 ApS, har han ikke tænkt nærmere over.

På advokat Lars Henriksens spørgsmål har tiltalte forklaret, at han har kendt NB et par måneder, og at han deltog i forhandlingerne med SM og T2. Det var NB, der lavede overtagelsesaftalen, bortførte regninger og lavede regnskabet, der herefter blev gennemgået af R2. De holdt jævnligt møder. Det var reelt NB, der stod for forretningen.

Han tænkte, at 2.900.000 kr. var billigt for en renovering af den størrelsesorden, og han følte sig ikke snydt, også fordi der blev fabrikeret sofaer og andre ting til stedet efter hans bestilling. Det hele har fungeret fejlfrit.

Arbejdet begyndte i midten af juli og varede 2 måneder, hvor han kom en gang om ugen eller hver anden uge. Han havde en jævnlig kontakt med T2.

Han har mødt ZT, der har været forbi et par gange, også under renoveringen. De har ikke talt om omfanget af renoveringen.

På advokat NC’s spørgsmål forklarede tiltalte, at det var NB, der tog sig afbetalinger af regninger, moms og lignende. Bevillinger og lignende tog han sig selv af, hvis ikke det blev håndteret af T2. Det var ham selv, der fungerede som konceptudvikler og daglig leder. T2 var virksomhedens ansigt udadtil.

ZT har som vidne forklaret, at han i perioden fra 2005 til 2008 eller 2009 sammen med ØM og NJ drev G10 ApS i Y1-adresse, men at de måtte opgive stedet på grund af en kombination af beliggenhed og konkurrence. Lokalerne var lejet af G8. Han mener ikke, at de skulle påtage sig en selvskyldnerkautionsforpligtelse i forbindelse med lejemålet, hvilket der dog var, jf. § 20 i lejekontrakten, ekstrakten side 488.

I 2006 eller 2007 overgik G10 ApS til at være et rent driftsselskab, således at G7 ApS indtrådte i lejekontrakten. Han husker ikke, hvornår G7 ApS blev stiftet. Forvist selskabsrapporten, ekstrakten side 578, er det korrekt, at han, sammen med LO, var stifter heraf, og det kan nok være i 2010. Baggrunden for ændringen var, at NJ udrejste til Y6. Der var et par ejendommen i driftsselskabet, som de drev. Han husker ikke rigtig lønforholdene.

Han havde intet med stiftelsen afG6 at gøre. Han kender både T2 og SM, da de kom og spurgte, om de kunne overtage lejemålet. Forpagtningsaftalen de indgik er den, der fremgår af ekstrakten side 564 til 572. Vidnet mener, at G8 var bekendt med, at der blev indgået en forpagtningsaftale, idet enten NJ eller han selv orienterede herom.

Forpagteren er normalt forpligtet til at male og foretage almindelige vedligeholdelse, hvorimod større ændringer af lokaliteterne skal godkendes af bortforpagter og i sidste ende ejer. Det var slidte ting han selv havde stående på stedet. Der blev vist taget billeder af en trappe og en branddør, men ellers er der ikke taget billeder eller optaget film, således som det ellers fremgår af forpagtningsaftalen, at der skal, ekstrakten side 566. NJ har sikkert lavet den inventar- og løsøreliste, det af pkt. 5.2. i forpagtningsaftalen fremgår, at der skal laves; han har ikke selv lavet den.

Han ved ikke, om der er lavet en beskrivelse af lokalernes stand, som det er beskrevet i forpagtningsaftalens punkt 7.2 og 8.2. Han ved, at alt skulle godkendes af G8.

Han var kun i lokalerne på åbningsdagen, og lokalerne var blevet meget pænere, end de tidligere havde været. Han er ikke blevet kontaktet i forbindelse med renoveringen af lokalerne, og hans primære interesse har i øvrigt været, at huslejen blev betalt til tiden. Han har derfor aldrig tænkt over, hvilken stand lokalerne skulle være i.

I forbindelse med G6 overtagelse af lejemålet ved han ikke, om der blev lavet nogen fortegnelser eller optaget fotos af stand og inventar. Han ved, at der blev bygget om, men han kender ikke noget til omfanget.

Han mener, at der kom en anden kontaktperson, hvis der var noget ved lejemålet; om det var gennem NJ ved han ikke. Han kan ikke genkende T1, men det kan nok have været ham, der blev ny kontaktperson. Han tror ikke, at de har set hinanden.

Han deltog i receptionen ved åbningen af G1 ApS. Han kender ikke ledelses­ og ejerforholdene i selskabet. Om T2 var til stede, husker han ikke.

Han kunne forestille sig, at der var noget papirarbejde i forbindelse med ejerskiftet, men er ikke sikker, da det var samme cvr-nummer. Forevist forpagtningsaftalen side 7 og 9, ekstrakten side 570 og 571, kan han ikke sige, hvor side 8 er.

Direktøren for G6 skrev under på forpagtningsaftalen. Huslejen fra G6 blev betalt ved overførsel hver måned. Forevist kontokort for G1 ApS regnskab vedrørende husleje, ekstrakten side 115, mener han, at de vist blev givet huslejefritagelse de første tre måneder. Forevist huslejeopkrævning af 22. august 2011, ekstrakten side 264, mener han ikke, at der var en huslejerestance på noget tidspunkt.

Han har nok efterfølgende været på stedet i forbindelse med et vandrør. Han mener ikke, han er blevet bortvist fra stedet. Forevist anmeldelsesrapport af 26. januar 2012, ekstrakten side 685, er der tale om en person med samme navn. Vidnet har ikke den fødselsdato.

Vidnet har ingen ide om, hvem der er regnskabsansvarlig i selskabet.

Forespurgt af advokat Lars Henriksen har vidnet forklaret, at de ikke var bagud med huslejen. Der kunne nogle gange, i forbindelse med opstart gives huslejefrihed.

Forevist materialesamlingen kan det nok være fra åbningen. Det er ikke noget han kan genkende.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 31. august 2016, ekstrakten side 402, hvorefter han skulle have forklaret, at "det var oprindeligt en T2, som var direktør i det selskab, som forpagter restaurationen.

Selskabet overgik på et tidspunkt til en ny ejer og T1 blev indsat som direktør, kan det nok være, han har forklaret sådan.

LP har som vidne forklaret, at han i 2011 var direktør i et selskab, hvis navn han ikke kan huske. Selskabet G21 ApS siger ham noget, men hvad selskabet beskæftigede sig med, husker han ikke. Der blev kørt skrot og lavet renoveringsopgaver. Forevist selskabsoplysningerne, ekstrakten side 68, hvoraf fremgår at stifteren af selskabet var ØD, kender vidnet ham, idet vidnet afløste ham som direktør i selskabet. Baggrunden for hans indtræden som direktør var, at han skulle lære at drive en forretning. Selskabet løste småopgaver, herunder også vognmandsforretning i bredere forstand end blot skrotkørsel. Der var ikke rigtig nogle ansatte, dog udførte hans far, MT, nok opgaver for selskabet.

Hans og selskabets kontakt til T1 blev etableret gennem revisor NB. Meningen var, at vidnet skulle skabe kontakt til Y7-ske bygningsarbejdere gennem sin far, og at de skulle renovere lokalerne i Y1-adresse, hvor G1 ApS skulle åbne. Han skulle både skabe kontakten til bulgarere, der ville være i stand til at udføre arbejdet, og sørge for, at det blev udført.

Vidnet er næsten sikker på, at der både blev givet et tilbud, og at der blev udstedt en faktura, uden han husker det beløb, fakturaen lød på. G11 ApS fik aldrig nogle penge, hvorimod de Y7-ske håndværkere fik deres, uden han kender dette beløbs størrelse. Han kunne godt vente med sin betaling. Renoveringen omfattede udskiftning af møblement, VVS­ arbejde, noget el-arbejde og belysning. Der var Y7-ske håndværkere i ejendommen, uden han husker, hvornår det var. Han mener også, uden at kunne huske det, at projektet blev tilpasset i forhold til det afgivne tilbud.

Det var for ham og selskabet en stor ordre.

Selskabet fik aldrig momspengene, og derfor var der ikke mange midler i selskabet. Han kan ikke huske størrelse af det engangsbeløb, han skulle have. Han mener, at momsbeløbet skulle være afregnet i selskabet. Han kan ikke forklare, hvorfor momsbeløbet fra fakturaen, ekstrakten side 64, ikke fremgår af momsangivelsen, ekstrakten side 73. Denne er lavet i samarbejde med NB. Varerne, der fremgår af fakturaen af 30. september 2011, ekstrakten side 64, husker han ikke hvornår blev leveret.

Det var et relativt hurtigt gennemført projekt. Han kan ikke forklare, hvorfor momsbeløbet på 725.000 kr. ikke fremgår af momsangivelsen. Han kan heller ikke husker, hvem der lavede fakturaen, eller hvor de rosende ord, der fremgår af fakturaen, kom fra. Han har ikke haft med betalingen af de Y7-ske håndværkere at gøre, og ved ikke, hvor de fik løn fra. Han husker ikke, om han skulle have rykket for betaling.

Fakturaen fra G15 ltd i Y7, udstedt den 3. oktober 2011 til G11 ApS, ekstrakten side 79, har han ikke set, og det må være T1 eller G1 ApS, der har betalt denne. Han har aldrig hørt om værkerne at gøre. Hvor de fik løn fra, ved han ikke. Han husker ikke, om han rykkede for betaling.

Han har aldrig modtaget de penge, der fremgår af fakturaen af 30. september 2011; han kan kun forestille sig, at han har rykket for betaling. Han mener ikke, at han modtog acontobetaling på noget tidspunkt. Forevist kontokort fra G1 ApS, ekstrakten side 120 til 122, med acontobetalinger, er det ikke penge, han har modtaget, og han har ingen ide om, hvad der ligger bag posteringerne.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 23. maj 2016, ekstrakten side 391, hvorefter han skulle have forklaret, at "G11 ApS har aldrig modtaget betalingen af fakturaen. G11 ApS har heller ikke betalt de Y7-ske leverandører af arbejdskraft og materialer samt møbler m.v.", og videre at "vidnet mener at huske, at G11 ApS skulle have en slags anvisningsprovision, men betalingen kom aldrig. Det var vist ca. 50.000 kr., som var aftalt, som G11 ApS’s fortjeneste for at stå for gennemfaktureringen", husker han ikke at have forklaret sådan, men det må passe. Der blev både udført arbejde af de Y7-ske håndværkere og af danske håndværkere. Y7'erne udførte det arbejde, der have den montering og lignende af de udstyr, der fremgår af fakturaen fra G15 ltd, ekstrakten side 79. WS-arbejdet blev udført af danske håndværkere. Det var ikke ham, der skaffede de Y7-ske håndværkere eller krævede betaling herfor. Forevist tilbuddet fra G11 ApS, ekstrakten side 65, er det udtryk for det arbejde, der blev udført, tillige med de ekstra, der fremgår af fakturaen af 30. september 2011, ekstrakten side 64. Han husker ikke prisen for de Y7-ske sofaer, og da selskabet er gået konkurs, har han ikke længere de relevante papirer til rådighed. Forinden selskabet gik konkurs blev det solgt, muligt til UM, der indtrådte i direktionen.

Han har nok været hos SKAT den 19. april 2012, ekstrakten side 80, men han husker ikke, at han skulle have oplyst, at virksomheden skulle være solgt til en Y7'er.

På advokat Lars Henriksens spørgsmål har vidnet forklaret, at G11 ApS ikke rigtig stod for noget, men at det kunne være LP og MT. Han far, MT, havde en rådgivende funktion, blandt andet i forhold til regnskaber og i forhold til kontrakter. Kontakten til ØD skete gennem MT, og på det tidspunkt kørte vidnet lastbil, hvorefter han startede for sig selv. MT var tidligere gået konkurs med en skrotvirksomhed.

Vidnet har været i Y4-by, og mener at NB har været til stede, med henblik på at drøfte projektet. Om MT var med, husker han ikke. Han kan kun huske, at han var der en gang. De talte med ejeren af virksomheden, T1. Selve mødet husker han ikke, men de talte nok om, hvad der skulle laves. Prisen kom senere ind i billedet. Det var MT, der da havde boet i Y7 i omkring 2 år, der skulle skaffe kontakt til Y7-ske håndværkere og møbelfabrikanter.

Vidnet var i lokalerne omkring hver anden uge mens arbejdet stod på; der var ikke behov for yderligere opsyn. Måske har MT i den periode været med i Y4-by en gang eller to.

NB stod for bogholderiet i selskabet, og udskrev i den forbindelse også fakturaer, som vidnet godkendte. Det gælder også for fakturaen af 30. september 2011, ekstrakten side 64. Priserne stammer enten fra MT eller NB, eller dem begge. Han tror dog ikke, at NB har været i Y7.

Betalingen fra G1 ApS har nok månedlig, men det er ikke noget han har haft direkte kontakt med bulgarerne om. Han er ret sikker på, at de Y7-ske møbelproducenter har fået betaling. Han er ikke orienteret om betalingsmåden

KP har som vidne forklaret, at han er ansat i SKAT.

Han behandlede en momsangivelse for 3. kvartal 2011 for G1 ApS. Der var angivet en købsmoms på 725.000 kr. vedrørende en enkelt faktura, hvilket ikke umiddelbart kunne godkendes. Til brug for SKATs undersøgelse af berettigelsen af angivelsen, blev G1 ApS bedt om at indsende bogføringsmateriale og bilag. De fik tilsendt en faktura fra G11 ApS. Denne faktura var ikke påført cvr-nummer, og opfyldte derfor ikke kravene til bilag som beskrevet i momsbekendtgørelsen.

Vedrørende personer, der indgik i sagen, var NB, der fungerede som bogholder. Han var kendt hos SKAT i forbindelse med andre sager. G11 ApS ved ejet af en 19-årig direktør, LP.

G11 ApS havde i den angivne periode ikke angivet moms. I forbindelse med undersøgelse af selskabets bankkonti kunne der heller ikke konstateres bevægelser i den størrelsesorden, den relevante transaktion drejede sig om.

Dette var årsagen til, at SKAT bad om yderligere dokumentation fra G1 ApS. Han har ikke talt med de tiltalte, men nok en revisor i R2. Han har heller ikke set den før. Kontaktpersonen hos G1 ApS var LS, som han heller ikke har set. Han har talt med LS, da de rykkede for betaling af momsbeløbet. Sagsforløbet fremgår af ekstrakten side 111 til 113. De fik ikke tilsendt meget materiale, men fik dog at vide, at det ville blive sendt. Det eneste der blev indsendt, var lånedokumentet fra G14 ltd., der havde lånt G1 ApS 2.900.000 kr., ekstrakten side 89. Han mener, at de fik et underskrevet lånedokument, ekstrakten side 340.

Det særlige var, at G11 ApS foretog indkøb i Y7, og salgsmønsteret undrede. Det kunne dog forklares af momsforholdene, idet direkte køb i Y7 ville betyde, at momsen skulle betales i Y7, hvorefter der ville blive givet fradrag for momsen i Danmark med den virkning, at momsen neutraliseres. Det var navnlig fakturaen fra G15 ltd i Y7 til G11 ApS, hvoraf fremgik, at der var betalt, der var interessant, ekstrakten side 79.

Forudsætningen for momsrefusion er, at der er sket levering, hvorimod den faktiske betaling ikke er af betydning. Både salgs- og købsmoms skal dog fremgår af købers, henholdsvis sælgers, momsregnskab ved faktureringen.

Momsangivelsen for 3. kvartal, ekstrakten side 61, er indgivet den 24. januar 2012, hvilket fra efter udløbet af fristen for indberetning, hvorfor det også under den 25. november 2011 fremgår, at det er ansat til 8.000 kr. Han kan ikke se, om momsangivelsen er sket i papirform eller elektronisk, men han mener det må have været i papirform. Han ved ikke, om der foreligger en kopi, men såfremt dette måtte være tilfældet, vil det befinde sig i Y15. Han kan ikke sige, om der er autoriseret en revisor eller bogholder til at indgive oplysningerne elektronisk.

Et momsbeløb vil blive indsat på firmaets nem-konto, som firmaet selv angiver. Det er således ikke et kontonummer, SKAT  automatisk anvender.

Kontrolbesøget den 12. januar 2012 på G1 ApS, nævnt i ekstrakten side 32 nederst, er en arbejdsgiverkontrol, der var målrettet virksomhedens ansatte, herunder de piger, der var ansat på stedet. NB var til stede på det tidspunkt. Han kom ind i sagen den 26. januar 2012, hvor han første gang bad om regnskabsmateriale, ekstrakten side 100. Han modtog en måned senere bogføringsmateriale og bilag. Det mest relevante var de til momsangivelsen knyttede bilag og lånedokumentet. Han anmodede den 23. februar 2012 om yderligere materiale og en redegørelse for kontoen 65240 G16, herunder a-contobetalingerne, samt det hos G14 ltd. optagne lån, ekstrakten side 101. De fik kun lånedokumentet, ikke en redegørelse for dette eller fora conto betalingerne til G11 ApS, således som det fremgår af bogholderiet, konto 65240, ekstrakten side 122. Det kunne i forbindelse med undersøgelserne ikke konstateres, at G11 ApS havde modtaget beløb svarende til de, der fremgår af bogholderiet. Det kunne heller ikke konstateres, at lånet, som det fremgår af konto 63050 Lån G14 ltd., ekstrakten side 119, er indgået i virksomheden.

Efter et stykke tid rykkede LS, der angav sig som daglig leder af G1 ApS. Vidnet mener, at det var i forbindelse med deres samtaler, at det underskrevne lånedokument blev sendt. Han havde, mener han, tidligere fra revisor T2, R2, modtaget det underskrevne lånedokument, og flet oplyst, at de øvrige oplysninger ville blive eftersendt. Dette skete imidlertid ikke.

Da der ikke kom relevante oplysninger, kunne fakturaen fra G11 ApS ikke danne grundlag for udbetaling af købsmomsen. Det var både på grund af manglende gennemskuelighed i pengestrømmene og det manglende cvr­ nummer. Derfor blev der den 1. maj 2012 udsendt et forslag til ændring af momsen for G1 ApS, ekstrakten side I 03, hvilket også ble afgørelsen, idet der ikke kom bemærkninger fra G1 ApS hertil. Afgørelsen blev truffet i juni 2012, og der blev ikke påklaget.

Vidnet forklarede, at ejerforholdene til G1 ApS ikke var helt gennemskuelige via BIG, men han mener, at T2 var direktør. Han modtog ikke yderligere end det underskrevne lånedokument den 22. marts 2012. Der har været opringning fra revisoren, men ikke fra T2. De fik dog kontospecifikationer.

Årsregnskaberne mener han blev lavet af R2 på det tidspunkt. Der er skiftet revision senere, uden han ved, til hvem.

Vidnet har lavet ansvarsredegørelsen. NB var kendt i SKATs afdeling for økonomisk kriminalitet, hvilket ST, der stod for G14 ltd., også var. T2 var, sammen med en anden stifter af selskabet. LS er han også stødt på, uden at kunne præcisere det nærmere.

På advokat Lars Henriksens spørgsmål har vidnet forklaret, at SKAT ikke har været på etablissementet. Den skattemæssige side af sagen er ikke blevet ændret som følge af momssagen, hvilket nok kan været en fejl. På den anden side kan det ikke udelukkes, at der blev leveret noget direkte fra Y7, hvilket så er momsangivelsen som den foreligger uvedkommende.

Han husker ikke præcist, om han fik et underskrevet lånedokument.

På advokat NC’s spørgsmål har vidnet forklaret, at en anerkendelse af en momsangivelse nok kan ske, hvis der er fejl i form af skrivefejl. Det sker ikke ofte, at der sker besigtigelse af varer i forbindelse med ansvarssager.

NB har som vidne forklaret, at han er uddannet cand.merc., og tidligere har drevet sit eget revisionsfirma. I 2011 har han formentlig lavet bogholderi- og regnskabsarbejde, formentlig i selskabsregi, uden han husker det nøjagtigt.

Han ved, hvem LP er, idet hans kendskab er større til hans far, MT. Denne har noget med Y7 og noget med transport at gøre, ud over de også drev byggevirksomhed. Han tror ikke, at han lavede regnskaber for dem, eller virksomheden G11 ApS, i 2011, men han havde kendskab til dem også da. Foreholdt LP’s forklaring herom, vil han dog ikke afvise, at han kan have lavet regnskaber for dem eller haft med bogholderiet at gøre. Han kan ikke huske, om han har lavet momsregnskabet for G11 ApS.

T1 lærte han at kende gennem fælles bekendte, uden han vil sætte navn på. Vidnet var med ved opstarten af G6, ligesom han både var med ved overtagelsen af lokalerne og bogholderi og regnskabsføring for G1 ApS, som stedet i 2011 blev omdøbt til, efter T1’s overtagelse af stedet. Han mener at kunne huske, at stedet i den form åbnede omkring festugen. Han ved ikke, hvad T1 lavede på det tidspunkt, og husker ikke, om det var ham eller en anden, der formidlede kontakten mellem T2 og SM på den ene side og T1 på den anden; det kan godt have været ham.

Han har talt med T2 og SM. Han kendte dem ikke i forvejen, og husker ikke, hvordan han erfarede, at G6 var til salg.

Det var ham, der stod for det papirmæssige i forbindelse med T1’s overtagelse, herunder udarbejdelse af overdragelsesaftale vedrørende anparterne og vedrørende forpagtningen af lokalerne. Han husker ikke, hvordan G6 økonomi var i detaljer, men ham mener aftalen var, at forfaldne ydelser skulle betales, kombineret med en periode med betalingsfrihed. Det var, mener han, T2 og SM’s holdingselskab, der var sælger, og T1 personligt, der var køber. Forpagtningsaftalen mellem G7 ApS og G6 blev ændret ved en allonge.

Forevist den oprindelige forpagtningsaftale mellem G7 ApS og G6, ekstrakten side 564 til 572, husker han ikke, hvem tillægget blev lavet mellem, men det må have været G7 ApS, G6 og T1. Han husker ikke et vilkår om selvskyldnerkaution, men der var et vilkår om depositum. Han ved ikke, om den selvskyldnerkautionsforpligtelse, som T2 og SM påtog sig ved forpagtningsaftalen er blevet slettet, men det kan han forestille sig, idet det vil være naturligt.

Papirerne herom er nok i virksomheden, altså G1 ApS. Selv om der ikke var meget inventar, blev der lavet en inventarliste, som nok befinder sig sammen med andre dokumenter hos G1 ApS. Der blev ikke, som han husker det, lavet nogen form for billeddokumentation. Det løse inventar mener han blev opmagasineret hos ZT. Han husker ikke, hvorledes der skulle forholdes i forbindelse med forbedringer, bortset fra, at forbedringer altid er en risiko for den part, der udfører disse. Forevist pkt. 8 i forpagtningsaftalen, ekstrakten side 569, ved han ikke, om denne bestemmelse blev fortsat i forbindelse med tillægget til forpagtningsaftalen. Han er sikker på, at der blev lavet et tillæg. Der er også lavet referater fra bestyrelsesmøder og lignende selskabsrelaterede aktiviteter, og disse må ligge sammen med de øvrige dokumenter hos selskabet.

Han husker ikke prisen for virksomheden, men der blev indgået en aftale om en overdragelsessum. Samtidig blev der overtaget en del kreditorer, ligesom forpligtelsen til betaling af vand, varme og el blev overtaget. Efter T1’s overtagelse af virksomheden, varetog vidnet bogholderiet, og det er således ham, der har lavet kontokortene.

Det var ham, der formidlede kontakten mellem parterne, og han deltog i den væsentligste del af forhandlingerne. T1 ville have nogle nyrenoverede lokaler, og det kunne MT levere. Vidnet var med til nogle af de drøftelser hvor der blev talt om, hvad det skulle leveres. Der blev lavet forskellige skitseforslag, som der blev valgt mellem. Han husker ikke at have set kataloger eller lignende, og han kender ikke til hvor mange ting af hver, der skulle indgå i renoveringen. Møderne foregik primært i lokalerne i Y1-adresse. Der deltog typisk MT, T1 og nogle andre, idet det var et interessant projekt.

Prisen for projektet fremgår af det afgivne tilbud, ekstrakten side 65, og det var både inventar og montering, der indgik heri. Det eneste arbejde var MT’s og måske noget VVS arbejde i fornødent omfang. Prisen er vel et udtryk for MT’s samlede kalkulation. Han har ikke selv nogen viden om prisfastsættelsen.

Han ved ikke noget om, hvordan prisen fordeler sig på de enkelte genstand, og i forhold til tilbuddet, ekstrakten side 65, må den i det væsentlige i sin helhed forekomme rimelig. Prisen blev ikke efterfølgende fordelt således, at de enkelte del var prissat.

Tingene er leverede, og han går ud fra, at samtlige ydelser ifølge tilbuddet er leverede. Han har været med til at skrive ned, hvad der skulle bruges til projektet, men han har ikke skrevet tilbuddet fra G11 ApS. Dette er, hvad der skal forstås ved samarbejde. Han opfatter det sådan, at LP har været budbringer. Han ved ikke, om LP i øvrigt har haft noget med leveringen at gøre, men han har været i Y4-by et par gange, uden vidnet kan sige, hvad han har lavet. Det var MT der styrede alt gennem LP.

Han har ikke lavet den endelige faktura, ekstrakten side 64, det er sandsynligvis G11 ApS, der har det. Han har ikke hjulpet med det.

Vidnet har hjulpet med finansieringen, idet han kendte ST. Denne kunne, nok gennem et amerikansk selskab, formidle de nødvendige midler. Det har han talt med både T1 og ST om. Det kan være at T2 har været med.

Meningen var, at vidnet skulle stå for betalingen i Y7, og han mener, at pengene må være betalt på et tidspunkt.

Forevist gældsbrevet, ekstrakten side 89, må G14 ltd. have adresse på Y8-adresse. Han har aldrig været på adressen. Vidnet husker ikke nærmere om, hvordan kontakten mellem T1 og ST blev etableret eller hvem, der kontaktede ST.

Lånet skulle ikke betales til G1 ApS, men direkte til leverandøren, og det blev udbetalt i overensstemmelse med det i Y7, så vidt han husker. Der foreligger et tillæg med fakturaer og lignende vedrørende de Y7’ske leverancer, og på den baggrund er der betalt 2.900.000 kr. til Y7, hvorefter der skulle afregnes med MT, der fungerede som mellemmand mellem T1 og de Y7’ske leverandører. Der skete forudbetaling til leverandørerne.

Det var T2, der underskrev gældsbrevet for G1 ApS, hvilket han så, ligesom han er sikker på, at ST underskrev for G14 ltd. Det skete på kontoret på G1 ApS, om ST egentlig var til stede, husker han ikke. Forevist det underskrevne gældsbrev, ekstrakten side 340, er det det, han husker.

Han medtog beløbene i regnskaberne. Forevist ekstrakten side 116, sammenholdt med side 119 og 122 og side 49 for årsregnskabet 2011, at han ikke kan sige, hvad a conto udbetalingerne til G11 ApS dækker over. Der var nok de sidste dele af fakturaen fra G11 ApS, der blev betalt herved, og pengene er betalt af firmaet. Forevis mellemregningskontoen, ekstrakten side 120 til 122, tilhørende T1, dækker det over udlæg fra T1. Hvor T1 har penge fra til at afholde udlæggene, ved han ikke.

Grundlaget for årsregnskabet 2011 har vidnet stået for, men beretningen er vist udfærdiget af R2. Det var vidnet, der var dirigent ved generalforsamlingen, således som det fremgår af ekstrakten side 45. T2 har nok været bekendt med regnskabet, idet han fremstod som direktør, men han var mere direktør af navn, og fungerede reelt som bestyrer. Han husker ikke, om T2 ved til regnskabsgodkendelsen, men det var han formentlig.

Momsangivelsen, ekstrakten side 61, er indgivet af vidnet, og han har gennemgået det hele med T1. Enkelte gange deltog T2 også. Han kan ikke huske, om angivelsen skete ved tast-selv eller i papirform.

Momsbeløbet ville herefter indgå på selskabets konto.

Han husker ikke, hvem der var tegningsberettiget i selskabet. Han mener, der blev lavet noget med banken ved overtagelsen, men han ved det ikke.

I forhold til SKAT var det R2, der repræsenterede G1 ApS. Han blev bekendt med, at købsmomsen ikke blev udbetalt, uden han kan sige hvornår. Der var reelle forhold bag momsangivelsen.

Han kan ikke give en forklaring på, at a conto betalingerne ligger forud for faktureringen, men det er nok betalt i forbindelse med accepten af tilbuddet.

Tilbagebetalingen af lånet til G14 ltd skete med 290.000 kr. om året, idet det skulle betales over 10 år; det var det, der skete i praksis, uanset det af gældsbrevet fremgår, at tilbagebetalingen skulle ske med 250.000 kr. årligt. Han husker ikke, hvornår det første beløb blev betalt. Det er blot en aftale mellem parterne. Han ved ikke, om den foreligger på skrift, eller hvorfor den måske ikke gør det.

Tilbagebetalingen skete i form af dels kontant betaling, dels ved udlevering af tilgodebeviser til ST, der således kunne få en del af betalingen i naturalier. Hvordan fordelingen var, kan han ikke sige. Når året var omme, blev regnskabet gjort op med henblik på konstatering af, hvad der var betalt på gælden. Kvitteringerne herfor ligger i selskabets regnskabsmateriale.

På advokat Lars Henriksens spørgsmål har vidnet forklaret, at han primært løste regnskabsmæssige opgaver, og i øvrigt hjalp efter behov. Det var ikke ham, der rent faktisk forestod betaling af regninger.

Han kan ikke huske, om LP var med MT til møder, men det kan være tilfældet. Det var dog MT, der førte forhandlingerne. Vidnet ved, at MT i flere år har drevet virksomhed i Y7 før 2011, og også boet der. Han har ikke selv eller kendskab til at andre har haft kontakt til leverandører i Y7. Der har været bulgarere i Y4-by for at arbejde, men alt dette er sket gennem MT. LP har ikke haft noget væsentligt med dette at gøre.

Udbetalingen af lånet fra G14 ltd. til G1 ApS er sket efter aftale mellem MT og ST, der ejede G14 ltd.

På advokat NC’s spørgsmål har vidnet forklaret, at de genstande, der er på billederne, side 3 til 52 i materialesamlingen er nye ting, der ikke var på stedet ved T1’s overtagelse.

Han havde ikke noget personaleansvar; det var udelukkende T1, der stod for personalet.

Vidnet har besvaret et skriftligt spørgsmål om, hvorvidt han er under tiltale eller tidligere er straffet, jf. retsplejelovens § 185, stk. 1, 2. pkt.

SM har forklaret, at han er uddannet bygningsmaler, og har drevet virksomhed i branchen i 8 til 9 år. I 2011 drev han maler- og tømrervirksomhed, hvor han havde en formand til at styre tømrerdelen. Det var en mindre virksomhed med fem til otte ansatte. T2 lærte han rigtigt at kende på sin 28 års fødselsdag for 5 år siden.

Han var med til at stifte G6 sammen med T2. G12 ApS er hans selskab, og dette blev brugt til at stifte G6 gennem. Da det kunne være sjovt at prøve, var meningen, at der skulle drives diskotek i G6, og han og T2 havde også talt om, at det kunne være sjovt at lave noget sammen. Han kan ikke præcis huske, hvornår de blev enige om det. Blandt andet af hensyn til bevillingen var det nok T2, der blev direktør, uden han husker det i dag.

Lokalerne lå i Y1-adresse, uden han husker nummeret, og det var et tidligere diskotek, som T2 havde drevet. Lokalerne forpagtede de, og det var nok ZT, der blev indgået aftale med, og forpagtningsaftalen kan nok være den foreviste, underskrevet den 17. januar 2011, ekstrakten side 564.

I forbindelse med indgåelsen af forpagtningsaftalen husker han intet om, om der blev sikret noget vedrørende lokalerne stand eller lavet inventarlister, således som det er forudsat i forpagtningsaftalen. Han husker heller ikke, om der indgik en selvskyldnerkaution i aftalen, eller lejens størrelse, der dog nok var 50.000 kr. Han husker ikke de bilag, der er nævnt i forpagtningsaftalen, ekstrakten side 566. Der var, som han husker det, blot et enkelt møde, hvor kontrakten og lignende blev gennemgået. Han husker ikke noget om lokalernes stand på overtagelsestidspunktet eller deres forpligtelser i forhold hertil, således som det er beskrevet i aftalens punkt 5, 7 og 8, ekstrakten side 568.

Der blev foretaget ændringer i lokalerne, men han husker ikke, om der forelå godkendelse heraf. Der var dog tale om mindre ændringer. Lejen, som den fremgår af punkt 15 passer meget godt. Selvskyldnerkautionen, punkt 22, siger ham ikke umiddelbar noget, men der var noget omkring G7 ApS, der blev sluttet på den måde, uden han husker helt hvordan.

Underskriften på aftalen, ekstrakten side 572, som selvskyldnerkautionist, er hans.

Efter overtagelsen malede de lokalerne og gjorde rent i lokalerne, ligesom der blev skiftet gulvtæpper. Der blev ikke skiftet møbler i forbindelse med overtagelsen. Forevist artikel fra den 25. januar 2011, ekstrakten side 611, er WJ en barndomskammerat, der kom i en form for praktik i forbindelse med sit studie. Den omfattende renovering er som af ham forklaret. Der stod vist en rygekabine på en etage, og han husker ikke om der blev indsat en ny. Beskrivelsen er som led i markedsføringen.

G6 gik i starten godt, men det blev tiltagende vanskeligt, og de talte løbende om afhændelse . Det var ikke mange, der var inde i billedet. De talte med en LJ, der leverede dufte til diskoteket, om, hvem der kunne være interesserede i at indtræde i virksomheden, eller overtage den. Der kom også et møde i stand, men om det var ved den lejlighed T1 kom ind, husker han ikke. Prisen var de ikke klar over på det tidspunkt, men selskabet havde ingen værdi i sig selv.

T1 søgte efter et passende sted, og processen var på den måde længerevarende. NB var med til et eller to møder, og vidnet mener, at denne så regnskaberne. Om han lavede regnskaber for G6, husker han ikke.

Det var vidnet, der overdrog anparterne, og han mener, at der blev lavet en overdragelseskontrakt. Han har ikke en sådan eller kopi heraf, og han ved ikke, hvor den vil kunne findes. Han mener også, at selvskyldnerkautionen blev sluttet, uden han husker det. Han er dog sikker på, at de talte med ZT, der ejede G7 ApS; det må de have gjort. Han husker ikke noget om, at der blev lavet et tillæg til forpagtningsaftalen. Der blev ikke lavet nogen dokumentation af lokalernes stand i forbindelse med overdragelsen eller lavet en inventarfortegnelse. NB var den, der skulle lave papirarbejdet. Der var tale om et konceptskifte, idet der skulle være …klub på stedet. Han var ikke behjælpelig med at søge tilladelser. Forevist tilladelse til offentlig optræden med dans af 8. juni 2011 fra Politiet, sendt til G6 på hans adresse, ekstrakten side 666, siger det ham ikke noget.

T2 var bestyrer og daglig leder af G6, og han hjalp efterfølgende via sit vikarbureau T1 med renoveringen af lokalerne. Firmaet, der blev hyret, lavede badeværelser, gulve og lignende. Der var tale om blandede danske og polske håndværkere. Hans indtryk var, at T2 fik sine penge. Han har ingen fornemmelse af arbejdernes omfang.

Han sidste dag med relation til stedet var, da de udleverede nøglerne, uden han husker tidspunktet. Han husker heller ikke, hvornår T1 åbnede stedet. Forevist artikel fra Stiftstidende fra den 3. september 2011, ekstrakten side 613, har det været fra omkring åbningen, og da havde han ikke noget med stedet at gøre. Overdragelsen må være sket noget tid før på grund af renoveringen. Han kender ikke til finansieringen af renoveringen.

Anpartsoverdragelsen skete inden renoveringen, og dermed i forbindelse med overdragelsen af nøglerne til stedet.

Han ved ikke, hvor længe T2 fortsatte med hos G1 ApS. Processen frem til direktørstiftet i 2012 havde han intet med at gøre. Han har efterfølgende set lokalerne, og det var radikalt ændret og renoveret. Indretningen var anderledes, og der var nyt inventar, herunder møbler. Renoveringens omfang har han dog ikke nogen viden eller ide om.

På advokat Lars Henriksens spørgsmål har vidnet forklaret, at Y9-adresse er hans firmaadresse, og at det ofte fungerede som deres mødested. Det var ikke sådan, at det fungerede som administration.

Han slutter sig til, at anparts- og nøgleoverdragelsen skete i samme forbindelse. NB var med til to møder, og han fungerede som revisor og rådgiver for T1. Med ham drøftede man det hele, herunder rentabiliteten. Prisfastsættelsen skete nok på baggrund af NB’s indstilling og vurdering.

Hvor lang tid før åbningen nøglerne blev overdraget ved han ikke, men det var nok et par måneder før.

Han kan huske et enkelt møde med T2 på parkeringspladsen efter en sommerferie.

Håndværkerne var østeuropæere; T2 havde både haft med polakker og rumænere at gøre. Det kunne også godt ved Y7'ere.

På advokat NC’s spørgsmål har vidnet forklaret, at han er sikker på, at T2 har hjulpet med en form for arbejdskraft. Det kan måske også være som en form for vicevært. Forevist billeder, gengivet i tillægsekstrakten side 53 til 55, er der tale om billeder fra før renoveringen. Forevist billederne i materialesamlingen, svarer det nok til tiden efter renoveringen. Hverken tapet, gulve eller møbler stammer var G6. Forevist billederne, ekstrakten side 618, er det tilsvarende.

De har nok talt om bevillingsforholdene, herunder at T2 havde bevillingen, og blev spurgt, om han kunne være behjælpelig indtil T1 kunne overtage.

NJ har som vidne forklaret, at han har læst cand.merc. dog uden at lave speciale.

Han har været direktør i G10 ApS, og senere G7 ApS, og i den forbindelse forestået ombygning og finansiering. ZT og ØM var de primære kræfter i virksomheden. G10 ApS havde lejet lokalerne i Y1-adresse af G8.

Forretningen gik ikke særligt godt, idet blandt andet ombygningen var dyrere end budgetteret, hvilket blandt andet skyldtes hensynet til brandsikkerheden, hvilket han egentlig mente, at der var taget højde for. Det var dyrere end forretningen kunne bære, og dermed var der ikke kapital nok, til at drive forretningen med. Deres kapital udgjorde 3 mio. kr., og gælden androg 5 mio.kr. Af den grund gik G10 ApS i betalingsstandsning, og efterfølgende blev der indgået en akkord. På det tidspunkt blev han og ØM købt ud. Hvorledes aktiverne blev flyttet over til G7 ApS ved vidnet ikke.

Han var i en kort periode direktør i G7 ApS, som var ejet af ZT ejede virksomheden. Han husker ikke tidspunktet, men det kan nok være, at det var fra 1. januar 2011, at han var direktør, og han var direktør i omkring 9 måneder, uden at blive lønnet herfor. Det var  ZT der spurgte, om han ville gøre en vennetjeneste, da ZT ikke selv ville være direktør, uvist af hvilken grund. Heller ikke den virksomhed gik så godt, navnlig på grund af konkurrencen fra området omkring Y10-vej. Derfor skulle der findes en løsning. Hans ansvar var at se på selskabets status, herunder om lokalerne kunne anvendes til andre formål. Konklusionen blev, at der enten skulle ske afhændelse eller bortforpagtning.

Forevist forpagtningsaftalen mellem G7 ApS og G6, ekstrakten side 564, var det ikke ham, der stod for den aftale, men underskriften på ekstrakten side 572 er hans. Han kender ikke baggrunden for aftalen.

Årstallet 2010 må være en forveksling. Han ved ikke rigtig, hvad der foregik, da det reelt var ZT, der styrede selskabet. Han husker, at han skrev under på et tidspunkt, hvor ombygningen var i gang. Han kom kun op til 1. sal, men der var bygget ny granitbar, og væggene lignede også granit. Der gik nogle håndværkere på stedet, og han fik af ZT at vide, at han skulle skrive under, da han jo var direktør.

Der er næppe lavet de bilag om lokalernes stand og om inventaret, som det fremgår, hvis han kender ZT rigtigt. Der blev ikke indgået nogen skriftlige aftaler om ændringer, og vidnet kan ikke forestille sig, at der forelå nogen. Den primære interesse bestod alene i, at få en ny forpagter ind så hurtigt som muligt.

Han gjorde intet i forhold til G8. Forevist lejekontrakten, har han været med til at indgå denne, ekstrakten side 473. Der er ikke sket opfyldelse af det i § 5.3.1 anførte krav vedrørende udlejning til selskaber. Skulle der have været opfyldt, ville det have været vidnet.

G6 betale ikke husleje til tiden, hvilket betød, at G7 ApS ved de lejligheden måtte afholde huslejen i forhold til F1-bank, og således led et likviditetstab. G6 må have gået dårligt, da huslejen ofte blev betalt for sent. Rykkerproceduren tog ZT sig af.

Hen har nok fungeret som en slags stråmand. Han var direktør i omkring 8 til 10 måneder, måske et års tid, men meningen var, at det skulle være kortvarigt. G7 ApS havde kontor på 2. sal, hvor det også havde sin adresse, men der var han ikke i den tid, han var direktør.

Han har ikke haft noget med videreoverdragelse at gøre, andet end at han har givet ZT råd i forbindelse med, at det stedet ønskedes afviklet, men ikke videre. Forevist selvskyldnerkautionen i forpagtningsaftalen, ekstrakten side 571, er den, ham bekendt, ikke problematiseret i forbindelse med overdragelsen, og han er ikke spurgt herom. Han er ikke blevet spurgt til en renovering og har ikke været på stedet side renoveringen i forbindelse med G6 overtagelse af stedet.

Han kender ikke NB.

Grunden til hans udtræden var, at det var aftalt sådan, da det var en vennetjeneste. Han har ikke hørt om overdragelsen til G1 ApS.

På advokat NC’s forespørgsel har vidnet forklaret, at adressen på Y11-vej er ZT’s privatadresse.

MT har som vidne forklaret, at han har været med til at stifte G11 ApS i sin søns navn. Han husker ikke, om dette tidligere havde heddet G21 ApS. I princippet skulle virksomheden beskæftige sig med godskørsel, men det kom aldrig så vidt. På daværende tidspunkt i 2011 var han nok lige flyttet tilbage fra Y7.

Tilbuddet til G1 ApS fra den 2. juli 2011, ekstrakten side 65, er lavet af vidnet. Baggrunden var, at han var blevet bedt om det på grund af hans kontakter, blandt andet til en rig russer i Y7, der kunne hjælpe med indretningen af etablissementet. Det var NB, der på det tidspunkt var revisor for G11 ApS, der stod for kontakten.

De kørte til Y4-by for at se på lokalerne og aftale, hvad der skulle ske. Der blev holdt en del møder, uden han kan sætte tal på. Tegningerne havde producenterne i Y7, idet de kom op for at måle; det var de nødt til. Ved møderne deltog NB oftest, T1 og ham selv.

Prisen på tilbuddet er udregnet som en sammenlægning af priser, der godt nok ikke står i tilbuddet. Han har intet materiale for den tid. Det var hans russiske kontakt, der nu er død, der formidlede kontakten til bulgarerne, der kom med tilbud.

Forevist faktura fra G15 ltd til G11 ApS af 3. oktober 2011, ekstrakten side 79, forklarede vidnet, at G15 ltd er et transportfirma, der påtog sig opgaven med at levere det, som skulle bruges ved indretningen af stedet. Prisen i Euro kan vidnet ikke sige noget om, og han kan ikke sige noget om rimeligheden. Han kan ikke sige noget om fordelingen af prisen, og kan derfor ikke vurdere, om den kan betegnes som sædvanlig.

Meningen var, at G11 ApS skulle have betaling for sin ydelse. Det var ikke ham, der garanterede noget. Han har ikke betalt noget til G15 ltd som det fremgår af deres faktura; der må G1 ApS have gjort. Han mener projektet nok er finansieret gennem et amerikansk finansieringsselskab.

Fakturaen er nok skrevet på en computer, som han har stillet til rådighed i forbindelse med, at hans kone fik en ny.

Han ved ikke, hvornår der blev betalt, men han ved, at der blev betalt inden levering. Han kan ikke noget om overensstemmelserne mellem egen og G15 ltd faktura. G15 ltd har udført hele arbejdet der fremgår af G11 ApS’s faktura, også det, der ikke fremgår af G15 ltd faktura.

Meningen var, at han skulle have udbetalt differencen mellem de to fakturaer. Der er ikke sket betaling af moms af G11 ApS’s faktura. Han modtog heller ingen betaling, men han har rykket herfor både mundtligt og skriftligt.

Han kender ikke noget til ST, herunder om han havde en rolle i forbindelse med renoveringen. Han ved, at T2 ikke var med til at beslutte noget.

Vidnet havde intet med leveringen af varer at gøre. Ombygningen af stedet stod Y7'erne også for. Alt lovpligtigt arbejde er dog lavet af danske håndværkere er, og betalt af G1 ApS. Dette arbejde indgår således ikke i G15 ltd faktura.

Vidnet førte et par gange tilsyn med de Y7’ske arbejdere, men ellers var det G15 ltd selv, der stod for dette. Foreholdt sin forklaring til politiet den 23. oktober 2017, hvorefter han skulle have forklaret, at "NB spurgte til, om vidnet via sine kontakter i Y7 kunne undersøge om man kunne fa renovering af baren og af nyt inventar billigt i Y7", husker han dette. Foreholdt fra samme rapport, hvorefter han i forbindelse med forevisning af faktura fra G15 ltd skulle have forklaret, at "han kunne bekræfte, at han havde set den før. Han kunne ikke forklare, hvordan der i en faktura fra et Y7-ske selskab er skrevet "Y12-vej" med Ø, men medgav, at det så pudsigt ud" husker han det ikke. Det er korrekt, at han har fået honorar for sin rolle, og dette blev udleveret i en kuvert. Det var vist 50.000 kr., og dermed ikke nok. Han har ikke talt med T1 herom. Han har ikke fået acontobetalinger som det fremgår af kontokortene, ekstrakten side 122. Betalingen har været for ekstraarbejder i toilettet på 2. sal. Han husker ikke, om det var T1 eller NB han fik penge af. De var begge tilfredse, da "arbejdet jo er godt udført".

Forevist tilbuddet, ekstrakten side 65, er det ham, der har lavet det, og han mener også, han lavede fakturaen; det kunne også være LP, han ved det ikke.

På advokat Lars Henriksens spørgsmål har vidnet forklaret, at han nu beskæftiget sig med opbygning og renovering ved brug af indkøbte færdige elementer, og han er nu ansat i G22, der, ud over byggerier i Danmark, har projekter i Kina og Afrika. G15 ltd var han russiske forbindelse, og han har mødt dem i Y4-by et par gange. Han havde flere møder med T1 om indretning og design, hvorefter det var vidnets opgave, at finde de rette leverandører.

Han ved ikke, om G15 ltd selv producerer eller blot sælger, men han tror ikke, at de har egen produktion. Han ved ikke, hvilke Y7-ere, der har været i Danmark i forbindelse med projektet, og dermed, hvor de kom fra.

LP har været med i Y4-by et par gange eller to, "da han jo ejede virksomheden".

Billede 1 i materialesamlingen må være fra tidligere, og de andre fra efter renoveringen.

På anklagerens supplerende spørgsmål har vidnet forklaret, at T2 ikke var indblandet i selve forretningen. Han ved ikke, om T2 holdt øje med dem.

Han kender ikke til antallet af Y7’ske håndværkere på projektet, men når han var på pladsen, var der altid en, der kunne tale tysk.

På advokat NC’s spørgsmål har vidnet forklaret vidnet, at det var G1 ApS, der var bygherre på projektet.

T2 har som vidne forklaret, at han er statsautoriseret revisor og har arbejdet som ansat revisor.

I 2011 havde han noget med G6 og G1 ApS at gøre, idet han var behjælpelig med at lave et budget i forbindelse med bevillingsansøgningen. Han lavede i den forbindelse en revisionsmæssig gennemgang af økonomien på baggrund af NB’s kontokort. Han har derimod ikke på noget tidspunkt haft med årsregnskaberne at gøre. Det er bevillingen af 11. maj 2011, han lavede budget i forbindelse med.

Hvem indehaveren var på det tidspunkt, husker han ikke, men han fik at vide, at T2 var direktør.

Der var omtalt et lån på omkring 2,2 mio. kr., og der var et gældsbrev til et engelsk eller rumænsk firma. Forevist gældsbrevet fra G14 ltd. ekstrakten side 89, er det nok det gældsbrev, han så, og han har derfor i budgettet taget højde for afviklingen heraf. Han mener, at der var en underskrevet udgave af gældsbrevet blandt det materiale, han fik, og det kan nok være den version, der fremgår af ekstrakten side 340, som han fik forevist.

Han har ikke efter maj 2011 haft noget med G1 ApS at gøre. NB har spurgt ham, om han ville være revisor for virksomheden, hvilket han ikke har ønsket. De kan nok være, at hans kollega har talt med SKAT i forbindelse med momstilsvaret, idet de var i besiddelse af kontokort til en åbningsbalance. Ombygningen var vist påbegyndt på det tidspunkt, men ikke afsluttet. Hans opgave var alene at vurdere, hvad virksomheden kunne bære. Forevist tilbud fra G11 ApS af2.juli 2011, ekstrakten side 65, har han ingen forklaring herpå, herunder at dette tilbud er omtrent to måneder senere end bevillingen.

Han har ikke lavet årsregnskabet for G1 ApS for 2011, og det er ikke ham, der har underskrevet årsregnskabet som dirigent, ekstrakten side 41. Han kender ikke underskriften. Foreholdt, at NB skulle have forklaret, at "grundlaget for årsregnskabet 2011 har vidnet stået for, men beretningen er vist udfærdiget af R2", er det ikke rigtigt. Han fik i øvrigt aldrig betaling for sit arbejde. Betalingen til R2 den maj 2012 som det fremgår af udskriften af G1 ApS’s driftskonto i F1-bank, ekstrakten side 151, har ingen sammenhæng med regnskabsudførelse at gøre; der må være relateret til arbejdet i forbindelse med alkoholbevillingen.

Vedrørende gældsbrevet, har han spurgt NB, om der var tale om noget reelt. Det han fik at vide var, at der var tale om ombygningen, der blev finansieret på denne måde.

Forevist SKATs notat af 15. marts 2012 om LS’s henvendelse til SKAT, også via mail, ekstrakten side 111, har han ikke talt med LS  herom; han ved ikke, hvem det er. Der er ikke andre hos R2, der havde med G1 ApS at gøre.

ST har som vidne forklaret, at han i 2011 var daglig leder for de danske aktiviteter i G14 ltd, der er et amerikansk låne- og finansieringsselskab. Virksomheden havde først adresse i Y3-adresse, og siden i Y13-by, idet den fulgte hans adresse. Han ophørte med at arbejde for G14 ltd i slutningen af201 l efter at have sagt op i november 2011. G14 ltd var ledet af NE.

Han havde noget at gøre med G1 ApS i opstartsfasen idet han blev kontaktet af NB med henblik på et lån. Kontakten var nok kommet i stand via fælles bekendte, idet han selv var kendt for at låne penge ud og for at kunne formidle lån. Han kan ikke i dag huske beløbets størrelse; alene at der var en dialog om et lån. Pengene skulle bruges til indretningen af natklubben G1 ApS. Der kom en låneaftale i stand ved at han sendte et lånetilbud til G1 ApS. Tilbuddet var kommet fra USA, idet han blot var mellemmand. Det var vist gennem fælles bekendte, idet han selv var kendt for udlån. Han husker ikke beløbets størrelse, alene at der var en dialog. Pengene skulle bruges til indretning af natklubben G1 ApS. Der kom en låneaftale i stand ved at han sendte lånetilbud frem til G1 ApS. Det var et tilbud fra USA.

Han har nok underskrevet lånetilbuddet, der var helt traditionelt med en afviklingsperiode på 5 eller 10 år. Han kan nok sige, og har fået bekræftet, at pengene blev udbetalt til leverandøren af inventar, uden han husker det specifikt. Han kan heller ikke sige med sikkerhed, om hele beløbet eller kun en del af beløbet blev udbetalt til leverandøren. NE har efter afhøringen fortalt vidnet, hvordan det foregik.

Tilbagebetalingen af lånet foregik på forskellig vis, og det kunne både være kontanter og ved direkte overførsel til det amerikanske selskab. Han har ikke selv modtaget betaling fra G1 ApS, og skulle han have fået nogle betalinger, som det er sket i forbindelse med andre lån, er beløbene videreformidlet til G14 ltd. Han har slet ikke haft med afviklingen af lånet at gøre. Foreholdt NB’s forklaring om, at tilbagebetalingen delvis skete ved tilgodebeviser der kunne omsættes til naturalier i natklubben, har det ikke været tilfældet. Han har dog været på stedet.

Lånetilbuddet blev sendt pr. mail til G1 ApS. Forevist gældsbrevet, ekstrakten side 89, er mailadressen hans daværende mailadresse. Der er tale om det egentlige gældsbrev, og ikke blot et lånetilbud. Underskriften på gældsbrevet, ekstrakten side 340 ligner hans, og det er hans underskrift. Han mindes ikke, hvem der var til stede ved underskriften af gældsbrevet. Han husker ikke, om T2 har være til stede. NB har nok været til stede. Det var typisk gennem revisorer og advokater han lånte penge ud, så han sjældent parterne. Han har ikke kendskab til, hvem der fik pengene udbetalt.

Forevist fakturaen af 3. oktober 2011 fra G15 ltd til G11 ApS, ekstrakten side 79, ved han ikke, hvordan den måtte være betalt, men det er tydeligvis betalt. Han har ikke set nogen overførsel fra NE eller G14 ltd. Differencen mellem lånebeløbet og fakturabeløbet kan han ikke forklare sikkert, men det kan være udtryk for kursrisikoen.

Han kender ikke til MT, og kan ikke forklare sammenhængen mellem lånet på den ene side, og fakturaen fra G15 ltd til G11 ApS og fakturaen fra G11 ApS til G1 ApS. Kontoen der foreligger udskrift af for perioden 16. februar 2011 til 29. april 2014, ekstrakten side 609, er hans egen selskabskonto, hvor der ikke var særlig aktivitet. Det var ikke over denne konto, at lånet blev udbetalt. Det var meningen, at han skulle have provision, uden han husker, hvor meget. Det var nok en del af kurstabet. Han havde ikke så meget med det at gøre. Han er i virkeligheden slet ikke sikker på, hvad han skulle have, både fordi han ikke rigtig var med, og fordi det jo ikke er tilbagebetalt. Det er tidligere sket, at han først har fået provisionen, når et lån er afviklet eller i takt hermed. Han mener, at han ved sin fratræden frafaldt sit provisionskrav.

Vidnet husker, at han blev afhørt af politiet den 9. december 2016. Foreholdt fra forklaringen, hvorefter han skulle have forklaret, at "han i 2010 eller 2011 var dansk repræsentant for G14 ltd. Han kan ikke på stående fod huske, hvornår han havde det job. Hans engagement ophørte da han rejste til Y14 i Y5. Hans position i G14 ltd blev overtaget af en mexicaner ved navn NE, som vist bor i USA", har han ikke direkte forklaret sådan, idet hans rolle alene var at være formidler. Videre foreholdt at han skulle have forklaret, at "i sådanne forretninger agerede G14 ltd alene som en slags mellemmand. De skaffede et godt tilbud til kunden og arrangerede også ofte finansiering via fx et leasingselskab. G14 ltd modtog så provisioner fra leverandøren og leasingselskabet", skal det forstås sådan, at hvis ikke den amerikanske hovedafdeling ville yde lån, formidlede han alternativt lån. Foreholdt at han skulle have forklaret, at han "er sikker på, at G14 ltd ikke modtog nogen ordre fra G1 ApS før han selv rejste til Y14", har han aldrig sagt, han var sikker. Videre foreholdt, at han skulle have forklaret, at "han har heller ikke hørt at det skulle være sket efterfølgende. Han skulle i så fald også have haft sin del af provisionen udbetalt, hvilket han ikke har fået", har han ikke forklaret sådan, men alene at han gerne ville vende tilbage, hvilket har vist sig umuligt. Endelig foreholdt, at han, efter at være forevist gældsbrevet, skulle have forklaret, at "han er sikker på, at han ikke har set det før", er det forkert gengivet, idet han aldrig har sagt, at han var sikker.

Han har ikke fundet nogen dokumenter vedrørende lånet. Han er heller ikke blevet kontaktet af de tiltalte herom. De vej også, at lånet er udbetalt. Han er ikke blevet kontaktet af politiet med henblik på at dokumentere pengestrømmene. Han skulle skaffe kontakt til NE, men politiet er aldrig vendt tilbage.

På advokat Lars Henriksens spørgsmål har vidnet forklaret, at NB var bogholder eller revisor. Fremgangsmåden var i forhold til G1 ApS ikke usædvanlig. Han mindes ikke, at andre var indblandet; han har mødtes til T1 på G1 ApS, men han mener ikke det var i forbindelse med aftalen; men det kan nok have været tilfældet. Han har også efter 2011 været på G1 ApS.

Han har afsluttet 10. klasse og overtaget faderens firma, der var et finansieringsfirma. Han er daglig leder af et ejendomsselskab. Forevist udskriften af BIQ personrapport, ekstrakten side 311, er det korrekt, at han har stiftet flere virksomheder, og at flere er gået konkurs. De er dog ikke gået konkurs i hans ejertid.

Der er forevist diagram visende den umiddelbare forbindelse mellem selskaberne og personerne, involveret i sagen, ekstrakten side 24, samt et efterfølgende af anklageren udarbejdet støttebilag.

Af tiltalebegæringen af I0. juli 2013 fra SKAT vedrørende de tiltaltes mulige overtrædelse af momsloven fremgår om baggrunden af ansvarsredegørelsen blandt andet:

1.  Sagens opståen og omfang

Sagen er opstået i forbindelse med, at SKAT foretog udbetalingskontrol af momsangivelsen for 3. kvartal 201 I for G1 ApS.

Selskabet havde angivet købsmoms på 789.43I kr. Kontrollen viste, at af det samlede beløb vedrørte 725.000 kr. en enkelt faktura. SKAT anses denne faktura for at være uden realitet, og alene udfærdiget således, at G1 ApS kunne få negativ moms udbetalt.

Den angivne momstilsvar blev forhøjet med 725.000 kr.

3.  Kontrollens gennemgang og resultat

3.1.   Momsangivelse og fakturaen

Selskabet angav for 3. kvartal 2011 en negativ momsangivelse således:

Salgsmoms	53.704
Købsmoms	789.431
Tilsvar	-735.727

 

Angivelsen er tastet via ?tast-selv? den 24. januar 2012. Da selskabet har oplyst, at NB bogfører for selskabet, er det formentlig NB, der har foretaget angivelsen.

Systemudskrift af angivelsen er vedlagt under fane 3.

SKAT havde den 25. november 2011 foreløbig fastsat selskabets momstilsvar for 3. kvartal 2011 til 8.000 kr., idet selskabet ikke havde angivet momsen (angivelsesfristen var 10. november).

Selskabet angav herefter momsen som anført ovenfor.

Forinden udbetaling af den negative moms indkalder SKAT regnskabsmaterialet, idet SKAT ønsker at foretage kontrol af angivelsen.

Det fremgår af kontospecifikationen for konto 66200 købsmoms, at den samlede købsmoms er bogført til 789.431 kr. Beløbet udgøres af flere beløbsmæssige mindre posteringer hovedsageligt vedrørende køb hos G23, G24, G25 og G26. Herudover er der en postering på 725.000 kr., der vedrører ombygning.

Kontospecifikation for konto 66200 Købsmoms er vedlagt under fane 4. Posteringen på 725.000 kr. vedrører faktura 15958 udstedt af G11 ApS.

                                                                                                                                                                          Faktura 15958 angiver, at G11 ApS har leveret og monteret komplet inventar, herunder vægdekoration, gulvbelægning, sofaer, stole, borde, renovering af eksisterende inventar.

Fakturaen er på 2.900.000 + moms 725.000 i alt 3.625.000 kr. Fakturadatoen er den 30. september 2011, og leveringsdato er angivet til at være 23. september 2011. Ifølge fakturaen er leverancen op-startet den 8/8 2011 og afsluttet den 23/9 2011.

Fakturaen er vedlagt under fane 5. Fakturaen henviser til tilbud nr. 3001 af2172011. Dette tilbud vedlægges endvidere under fane 5.

3.2.  G11 ApS (udsteder af fakturaen)

G11 ApS er udsteder af faktura nr. 15958. Selskabet har følgende data
...
Navn: G27 ApS (nuværende navn G27 ApS)
Stiftet: 12/6 2010
Branche: Ikke -specialiseret engroshandel
Ejer: Ikke oplyst
Momsregistrering: 13/6 2010
Direktør 20/1 2011 - 1/4 2012 LP 12/6 2010 - 20/1 2011 ØD 
Status Konkurs 12/3 2013

Selskabsrapport fra BIQ vedlægges under fane 6.

Selskabet angav den 11. november 2011 moms for 3. kvartal 2011 således:

Salgsmoms	204.208
Købsmoms	187.618
Tilsvar	16.590

Faktura 15958 kan således ikke rummes i den angivne salgsmoms.

På faktura 5958 er F2-bank anført som bankforbindelse og kontonummer for indbetaling er X1. F2-bank har oplyst til SKAT, at kontoen ikke er aktiv.

Selskabet har indberettet konto X2 til G28.

Posteringsoversigt for konto X2 for perioden 1/1 2009 til 16/12 2011 vedlægges under fane 8.

Banken har oplyst, at der ikke har været bevægelser på bankkontoen i perioden 16/12 2011 til 19/4 2012.

Som det fremgår af posteringsoversigten har der været indsætninger og hævninger på bankkontoen i perioden 10/6 2010 - 12/8 2011. Der er hverken indsætninger eller hævninger, der indikerer, at G11 ApS har købt/solgt inventar til en værdi af 2.900.000 kr. som angivet i faktura 15958.

MT har fuldmagt til kontoen. Fuldmagten vedlægges under fane 9. MT er LP’s far.

I forbindelse med udbetalingskontrolsagen for G1 ApS sender G1 ApS en faktura dateret den 3/1 2011 fra G15 ltd, Y7 til SKAT. Fakturaen angiver, at det Y7’ske selskab har solgt diverse inventar til G11 ApS. Fakturadatoen er den 3. oktober 2011 og på fakturaen er anført "Bezahlt".

Hvorfor det er G1 ApS, der er i besiddelse af denne faktura og sender den ind til SKAT vides ikke.

Fakturaen er vedlagt under fane 10.

Selskabets direktør LP var til møde med SKATs foged i forbindelse med en udlægsforretning den 18. april 2012.

På mødet oplyste LP, at efter hans tiltræden i selskabet, har der ikke været aktivitet i selskabet. Han oplyste endvidere, at hans mening med selskabet var, at skulle købe nogle maskiner til 1 million og derefter sælge dem videre med henblik på fortjeneste, så han kunne købe sig en lastbil, som skulle bruges til transport af paller fra Polen til Sverige, og på returvejen skulle han have træpiller med til DK. Banken ville ikke yde lån. LP oplyste, at han har solgt selskabet pr. 25. marts 2012 til en Y7'er, men han har ikke meddelt dette til Erhvervs & Selskabsstyrelsen. Han oplyste videre, at der ikke er sket afregning i forbindelse med salg af selskabet.

G11 ApS har ifølge indberettede oplysninger ingen ansatte i 2011.

Under den tidligere direktør ØD drev selskabet virksomhed med skrothande.

Der er ingen offentliggjorte regnskaber for G11 ApS.

3.3 G1 ApS’s finansiering af faktura nr. 159S8

G1 ApS oplyser, at selskabet har finansieret fakturaen ved at låne 2.900.000 kr. hos G14 ltd, Y8-adresse.

Direktøren for dette selskab er ST. Han er i bestyrelsen/direktør for 15 andre selskaber, der også er tilmeldt på adressen Y8-adresse. Disse selskaber er konkurs.

Personrapport fra BIQ vedrørende ST vedlægges under fane 12.

Lånedokumentet fra G14 ltd er vedlagt under fane 13.

Følgende fremgår aflånedokumentet:

The loan is not paid in cash but through transfer of DELIVERY OF ALL UNITS IN RELATION TO SALE OF TOTAL FURNITURE MM."

3.4  SKATs afgørelse

SKAT nægtede ved afgørelse af 27.juni 2012 fradrag for købsmoms på 725.000 kr. vedrørende faktura 15958. SKATs afgørelse er vedlagt under fane 14.

SKAT har begrundet sin afgørelse med, at faktura 15958 ikke opfylder kravene til et bilag som beskrevet i momsbekendtgørelsen § 40, stk. 4. Samtidig anføres, at det er SKATs opfattelse, at der ikke er realiteter bag købet/leveringen fra G11 ApS. Der henses i den forbindelse til gennemgang af pengestrømmene hos G1 ApS og G11 ApS. Der henses videre til, at G1 ApS ikke har villet indsende kontoudtog for selskabets konti, redegørelse for faktura 15958 og redegørelse for lån fra G14 ltd.

4.  Persontilknytning til sagen

T1

Ved uanmeldt kontrol hos G1 ApS på adressen Y1-adresse den 12.januar 2012 i forbindelse med anden kontrolsag (projekt social bedrageri) træffer SKAT T1.

Han oplyser, at han er indehaver af selskabet og er ansat i selskabet pr. 1. september 2011, som er åbningsdagen for G1 ApS. Han oplyser, at NB  er  selskabets revisor.

Ved møde med SKAT den 26.januar 2012 i sagen under projekt social bedrageri møder T1 og NB på selskabets vegne. Ved dette møde spørger SKAT tillige ind til den negative momsangivelse, hvortil det oplyses, at angivelsen skyldes totalrenovering/ombygning.

Ifølge indberettede oplysninger for 2011 har T1 været ansat ved G1 ApS i perioden 1/9 30/11 2011 og perioden 1/2 201230/11 2012.

SKAT lægger herefter til grund, at T1 var direktør også forud for den tid, hvor det blev registreret hos Erhvervs-& Selskabsstyrelsen.

NB

NB har oplyst overfor SKAT, at han ikke er selskabets revisor, men at han er bogfører.

NB driver sin bogføringsvirksomhed gennem enkeltmandsfinnaet G29, som ejes af NB’s ægtefælle.

NB blev ved byretsdom af 27. november 2012 idømt 2 1/2 års fængsel for groft momssvig i anden sag. Dommen er anket.

LS

Ved SKATs besøg den 12. januar 2012 oplyses, at LS er ansat pr. 1. januar 2012 med start den 5. januar 2012. Det oplyses, at han er blevet ansat af indehaveren.

LS præsenteres ved dette kontrolbesøg som medhjælper. Ved telefonopkald fra G1 ApS til SKAT den 15. marts 2012 præsenterer LS sig som daglig bestyrer af natklubben. Selskabet rykker et par gange i løbet af kontrolsagen for en afgørelse (udbetaling af den negative moms). Det er LS der kontakter SKAT.

Den omhandledes faktura nr. 15958 fra G11 ApS er dateret den 30. september 2011 og leveringsdatoen er angivet til den 23. september 2011. Af fakturaen fremgår blandt andet:

Levering & montering afkomplet inventar m.m

Fakturaen skal betales inden [Days Credit] dage.

Vi takker for den udviste tillid og de rosende ord på aftagelsesdagen og håber at komme i betragtning som leverandør på nye opgaver.

"

Af det tilbud 30001, der henvises til, dateret den 2. juli 2011 med en gyldighed til den 8. august 2011, fremgår blandt andet:

"

Levering & montering af komplet inventar m.m

Af G11 ApS’s momsangivelse for 3. kvartal 2011 fremgår, at den er indgivet den 11. november 2011 med en indberettet salgsmoms på 204.208,00 kr.

Den 19. april 2012 indstillede SKAT at G30 ApS, som indtil 29.januar 2012 havde heddet G11 ApS, blev taget under konkurs. Af indstillingen fremgår blandt andet:

"Direktør LP oplyser, at han nu har solgt selskabet til en Y7'er, men han har ikke meddelt dette til EHS endnu, og der er ikke sket afregning i forbindelse af salg.
... 11 tvangs afmeldt.

Af posteringsoversigt af 16. december 2011 for perioden 1. januar 2009 til 16. december 2011 vedrørende G11 ApS’s konto i F3-bank fremgår, at der ikke har været bevægelser på kontoen, der modsvarer aftalen med G1 ApS.

Af faktura af 3. oktober 2011 fra G15 ltd i Y7 til G11 ApS fremgår en fast pris for møblement, samt transport og levering den 30. august 2011 på 293.333,33 €, hvilket er uden moms, og af et håndskrevet notat fremgår, at det er betalt, dog uden angivelse af, at hvem der er betalt.

Det fremgår af udskrift af 1. maj 2013 vedrørende momsindberetning for G1 ApS, at der den 24. januar 2012 blev indberettet moms for 3. kvartal 201 l med en købsmoms på 789.431 kr., og et samlet negativt momstilsvar på 735.727 kr., samt at dette den 27.juni 2016 blev korrigeret således, at købsmomsen blev nedsat med 725.000 kr. Ændringen blev meddelt ved afgørelse af 27. juni 2012, efter at SKAT den 26. januar 2012 havde anmodet om balance, kontospecifikationer og underliggende bilag for perioden 1. juli til 30. september 2011, og den 23. februar 2012 havde anmodet om kontoudtog fra selskabets start til den 23. februar 2012 samt yderligere materiale til belysning af de økonomiske transaktioner og realiteterne bag.

KP, SKAT har den 25. oktober 2017 oplyst til politiet, at SKATs betalingscenter i Y15 kunne oplyse, at momsangivelsen for 3. kvartal 2011 for G1 ApS var indgivet digitalt uden brug af digital signatur.

Af internt sagsnotat fremgår blandt andet:

"...
15.03.2012      LS ringer.

Han præsenterer sig som den daglige bestyrer af natklubben.

Han spørger til om vi har modtaget materialet. Det har vi ikke. så vil han kontakte bogholder NB og revisor (R2).

Jeg spørger til hvem der ejer natklubben. Svar det gør en T1 fra Y3-adresse.

Hej KP

Sender her med redegørelse fra G14 ltd med underskrift. Jeg går ud fra at du modtager resten af det du har bedt om fra vores revisor T2 R2 i morgen.

Best regards LS.

29.03.2012

LS ringer igen og rykker for en afgørelse. Oplyser at vi ikke har modtaget materialet for det andet brev vi havde sendt.

Han vil rykke R2.

De ringer kort tid efter (dog ikke T2). Han fik oplyst hvad vi manglede og ville bringe det videre.

Han kendte i øvrigt intet til G1 ApS.

Af kontokort fra G1 ApS for perioden 1. juli 2011 til 30. september 2011 fremgår blandt andet:

 

Der er forevist håndskrevne udbetalingsbilag vedrørende aconto udbetalingerne til G11 ApS.

Der foreligger et gældsbrev, hvorefter G1 ApS erklærer at skylde G14 ltd, Y8-adresse, 2.900.000,00 kr. Af gældsbrevet fremgår blandt andet:

"...
It is agreed that the load bear interest at 3% paa. with annua! payments and interest accrual.

The Joan ist not paid in cash but through transfer og DELIVERY OF ALL UNITS IN RELATION TO THE SALE OF TOTAL FURNITURE MM

It is agreed that the principal is repaid with DKK 250.000,00 per year plus the accrued interest payable service on 2. January each year ifthe first is a public holiday, timely payment on the first subsequent working day. First Payment due 2. January 2013 with DKK 331.000,00

The loan must be fully repaid no later than 1 January 2010

lnterest added according to calculation DKK 301.500,00. Total cost DKK 301.500,00

Total payment on 1 January 2010 DKK 3.201.500,00
..."

Gældsbrevet er ikke underskrevet, men der er under sagen forevist et underskrevet eksemplar, gengivet i ekstrakten side 340.

Af udskrift af G14 ltds erhvervskreditkonto i F4-bank fremgår, at der fra den I. april 2011 til den 29. marts 2012 var et indestående på 3,84 kr.

Af vedtægterne for G1 ApS, registreret den 26. august 2011, fremgår:

"...
§ 1
Selskabets navn er G1 ApS. Selskabets hjemsted er Y4 Kommune.
Selskabets formål er at drive natklub, cafe, restaurant samt anden service i tilknytning hertil.
§2
Selskabets anpartskapital udgør kr. 100.000,­
§ 3
På generalforsamlingen giver hvert anpartsbeløb på kr. 1.000,­ en stemme.
§4
Selskabet ledes af en direktion bestående af I direktør, der vælges af generalforsamlingen for 1 år ad gangen.
§5
Selskabets regnskabsår løber fra 1.1 til 31.12. Første regnskabsår fra stiftelsen til 31.12.2011.
§6
Selskabet har besluttet af anvende reduktion af revisionspligten og selskabets årsrapporter vil derfor ikke være revideret.
..."

Af udskrift af BIQ erhvervsdatabasen fremgår om G1 ApS blandt andet, at der ikke er nogen aktiv bestyrelse og at den nuværende direktion udgøres af T1. Videre fremgår blandt andet:

"...
Navne historik for G1 ApS

Nuværende: G1 ApS
Tidligere: G6 ApS
...
Adresse historik

Nuværende: Y1-adresse,
Tidligere: Y9-adresse
...
4 poster

Nuværende Direktionsmedlemmer   Titel    Indtrådt      Udtrådt
T1                                                                  30-06-2012 

Tidligere Direktionsmedlemmer        Titel    Indtrådt      Udtrådt
T2                                                                  20-01-2011  30-06-2012

Af BIQ erhvervsdatabasen fremgår vedrørende de tilgængelige regnskaber blandt andet:

Af regnskabet for første regnskabsår, vedtaget på generelforsamlingen den 30. maj 2012, fremgår, at ledelsespåtegningen og årsberetningen skulle underskrives af T2, der var den daværende direktør. Det fremgår endvidere, at der er en langfristet gæld på 2,9 mio.kr. og en mellemregning med virksomhedsledelsen på 133.815 kr. Af årsrapporten for 2012, godkendt på generalforsamlingen den l 4. juni 2013 og påregnet af T1 som direktion, er den langdristede gæld opført til 2,61 mio. kr. I årsrapporten for 2013 er gælden opført til 2,32 mio. kr. og anført som gæld til banker, og i årsrapporten for 2014 er samme gæld opført til 2,03 mio. kr.

Af referat af ekstraordinær generalforsamling den 30. juni 2012 i G1 ApS, hvor NB var dirigent, fremgår, at T1 blev valgt som direktør i selskabet. T2 fratrådte således ved den ekstraordinære generalforsamling som direktør i selskabet.

Vedrørende generalforsamlingsprotokollaterne af den 14. juni 2013 og 30. maj 2014 har Erhvervsstyrelsen den 3. oktober 2017 oplyst, at der ikke foreligger referater, idet ændringerne er foretaget digitalt.

Der er i forbindelse med sagen indhentet kontoudskrifter fra G1 ApS driftskonto i F5-bank, ekstrakt 2 side 89 til l17, for perioden 29. november 2013 til 30. januar 2015.

Der er endvidere indhentet kontoudskrifter fra G1 ApS konto i F1-bank for perioden 28. januar 201 l til 18. december 2013, hvor kontoen blev lukket, samt fuldmagt, underskriftsblad og bestilling af Dankort, ekstrakt 2 side 120 til 214.

Af fuldmagt underskrevet den 13. september 2011 fremgår, at T1 bliver givet fuldmagt til alene at disponere for selskabets vegne i forhold til F1-bank.

Der er forevist foto visende stedet før omdannelsen til natklub, ekstrakt 2 side 53 til 55, samt foto efter ombygningen, forsvarerens materialesamling side 3 til 52, og ekstrakten side 617 til 632, optaget den 25. august 2017.

Der er endvidere forevist omtale af åbningen af G6, ekstrakten side 611 til side 612, og åbningen af G1 ApS, ekstrakten side 613 til side 616, hvor T2 udtaler sig på virksomhedens vegne.

T1 er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 12. december 2016 oplyst, at T1 er egent til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Såfremt der idømmes en betinget dom indstilles alene fast­ sat prøvetid.

T1 har om sine personlige forhold forklaret, at de svarer til det, der fremgår af personundersøgelsen.

T2 er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 31. januar 2017 oplyst, at T2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

T2 har om sine personlige forhold forklaret, at de svarer til det, der fremgår af personundersøgelsen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyld

Det lægges til grund, at T1 omkring årsskiftet 2010/2011 købte virksomheden G6 ApS, der herefter ændrede navn til G1 ApS. Ved overtagelsen af virksomheden fortsatte T2 som direktør, hvilket han gjorde frem til den 30. juni 2012, hvor T1 blev valgt som direktør. Uanset NB har indtaget en central rolle som formidler mellem parterne, dels til ST, og dels til MT og LP, og helt indledningsvis i forbindelse med overdragelsen af virksomheden til T1, er der ikke holdepunkter for at fastslå, at NB på nogen måde har ageret på egen hånd, og reelt drevet virksomheden.

Efter de afgivne forklaringer kan det lægges til grund, at der, efter T1’s overtagelse af virksomheden, blev gennemført en ombygning af stedet inden åbningen af G1 ApS.

Til udførelse af arbejdet blev G11 ApS antaget, idet der er fremlagt et tilbud af 2. juli 2011 og en efterfølgende faktura af 30. september 201 1 vedrørende arbejdet. Den samlede pris er heri angivet til 3.625.000 kr., og om omfanget af arbejdet er der henvist til det givne tilbud tillagt yderligere arbejder og leverancer, uden at dette har haft indflydelse på prisen. Der foreligger ingen skriftlig aftale mellem parterne om omfanget af arbejde, der skulle udføres, eller rammerne herfor. Både på baggrund af LP og MT’s forklaringer har disse imidlertid hverken udført arbejde eller leveret møbler og lignende af et omfang, som er omfattet af faktura­ en; deres rolle har alene været en formidlende og til en vis grad tilsynsførende karakter. Hvorledes kontakten til G15 ltd blev etableret har MT forklaret om, ligesom han har forklaret om, hvad de kunne levere. At der herved skulle foreligge en reel leverance kan imidlertid tilsidesættes, navnlig som følge af uoverensstemmelserne mellem fakturaen fra G15 ltd og tilbud og faktura fra G11 ApS, uagtet førstnævnte i praksis skulle forestå arbejdet.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at der i tilbuddet og i fakturaen fra G11 ApS, samt i fakturaen fra G15 ltd er genstande, der svarer til nogle af de, der fremgår af de fremlagte foto fra G1 ApS, eller at der i et vist omfang er foretaget visse arbejder på stedet inden åbningen, når der ikke er grundlag for at anse fakturaen som dækkende en del af dette arbejde.

Hertil kommer, at de af de tiltalte afgivne forklaringer om det hos G14 l ltd optagne lån og navnlig tilbagebetalingen heraf, sammenholdt med ST’s forklaring om, at han alene formidlede lånet, kan til­ sidesættes som både usikre og utroværdige. Der er herved lagt vægt på G14 ApS, ifølge bankoplysningerne havde begrænsede økonomiske ressourcer, og at graden og karakteren af tilbagebetaling af lånet, som en blanding af naturalydelser og afdrag, fremstår utroværdig .

Når fakturaen fra G11 ApS, der af de ovenfor anførte grunde må anses for fiktiv, anvendes ved momsangivelsen og som grundlag forudbetaling af købsmoms, vil denne anvendelse alene have det formål, at opnår en uberettiget udbetaling af den til fakturaen knyttede købsmoms.

T1 er som ejer af G1 ApS den, der ville få det økonomiske udbytte, såfremt SKAT havde udbetalt købsmomsen med 725.000 kr., forbundet med fakturaen fra G11 ApS.

Uanset angivelsen faktisk måtte være indgivet af NB, er der ikke belæg for at lægge til grund, at T1 ikke skulle være bekendt hermed og med karakteren af den faktura fra G11 ApS, der dannede grundlaget for, at der den 24. januar 2012 blev foretaget indberetning af moms, hvorefter der ville kunne opnås udbetaling af735.727 kr. i moms.

Det er derfor bevist at T1 har handlet med forsæt til unddragelse af moms som beskrevet i tiltalen ved at være ansvarlig for og have foranlediget NB til at indgive momsangivelsen hvori indgik den fiktive faktura fra G11 ApS.

For så vidt angår T2, var han på tidspunktet for momsangivelsen direktør for G1 ApS. Hans forklaring om, at hans funktion som direktør alene havde med bevillingsspørgsmålet at gøre, tilsidesættes på baggrund af forklaringerne afgivet af T1 og NB om, at han underskrev lånedokumenter vedrørende lånet fra G14 ltd.

Ved, under de beskrevne omstændigheder og med sit forudgående kendskab til virksomhedsdrift på stedet, at lade sig ansætte som direktør i G1 ApS, og ved i hvert fald at have underskrevet lånedokumentet vedrørende lånet fra G14 ltd., har T2 haft et videregående kendskab til de økonomiske transaktioner end af ham selv forklaret.

Det lægges derfor til grund, at T2 har indset det som overvejende sandsynligt, at den af G11 ApS udstedte faktura alene var af fiktiv karakter, og derfor skulle anvendes med henblik på uberettiget at opnå udbetaling af den købsmoms, der fremgår af denne, eller at T2 i hvert fald må have indset muligheden herfor og har accepteret denne mulighed.

T2 er derfor skyldig i den rejste tiltale, idet forholdet, som føl­ ge af størrelse på det tilsigtet unddragne beløb, henføres under straffelovens § 289.

Sanktion

T1

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder og en bøde på 725.000,00 kr., jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. I, og for til­ lægsbøden jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis T1 overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer indenfor en længstetid på 8 måneder fra endelig dom.

Retten har lagt vægt på forholdets karakter, herunder størrelsen af det unddragne beløb, at T1 var den, der i første række ville opnå en berigelse, samt oplysningerne om hans personlige forhold.

T2

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder og en bøde på 725.000,00 kr., jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. l, nr. I, og for til­ lægsbøden jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal  samfundstjeneste i 100 timer indenfor en længstetid på 8 måneder fra endelig dom.

Retten har i forhold til T2 lagt vægt på forholdets karakter, herunder størrelsen af det unddragne beløb, på T2’s rolle i forbindelse med unddragelsen, samt oplysningerne om hans personlige forhold.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.        Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2.        Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.

3.        Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 725.000,00 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.        Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2.        Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer.

3.        Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 725.000,00 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

………………………………………......

Vestre Landsrets dom af den 8. august 2019, sags nr. S-0542-18:

Byretten har den 20. februar 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 728361/2016).

Påstande

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har vedrørende tiltalte T2 påstået skærpelse af frihedsstraffen og vedrørende tiltalte T1 påstået stadfæstelse.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne LP, MT, KP, NB og ST har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han var med til at drive lokalerne i Y1-adresse fra 2009. Der var tale om en mindre renovering, da lokalerne blev indrettet til G6 i begyndelsen af 2011.

Han lærte medtiltalte T1 at kende, efter G6 var åbnet. G6 kørte ikke godt, og T1 overtog lokalerne og etablerede G1 ApS, der var rettet mod en anden målgruppe af kunder end G6. G1 ApS skulle være et langt mere eksklusivt natklubsmiljø end det diskotek, som G6 havde været. I forbindelse med overdragelsen blev der lavet en skriftlig aftale mellem dem, men den er efterfølgende blevet væk.

T1 havde overtaget virksomheden, da der i sommeren 2011 blev ansøgt om bevilling hos myndighederne, herunder om dispensation fra afstandskravene mellem danserne og publikum. Han ved ikke, hvorfor der gik så lang tid, inden han selv fratrådte som direktør for selskabet. Han havde ikke reelt noget med selskabet at gøre fra efteråret 2011, og han modtog ikke løn fra selskabet. Det er ikke ham, der den 30. maj 2012 underskrev som dirigent på årsrapporten for 2011 for G1 ApS. Han havde ingen kontakt til de personer, der skulle forestå ombygningen af lokalerne til G1 ApS, og fra sommeren 2011 og indtil juni 2012 var det reelt T1, der stod for at drive virksomheden.

Det var aftalt, at han skulle forblive som direktør, indtil bevillingerne for G1 ApS var på plads, og han var vel indtil dette tidspunkt virksomhedens ansigt udadtil, men altså kun i forbindelse med bevillingerne. Han havde ikke noget ansvarsområde og havde ikke kompetence til at beslutte noget. Han fungerede vel i realiteten alene som ”praktisk gris”. Han havde heller ikke forstand på den type virksomhed, som T1 ønskede at drive. Han havde ikke noget at gøre med at føre kontokort eller andet bogførings- eller regnskabsmateriale for T1’s virksomhed, og han havde ikke andel i udarbejdelsen af selskabets årsrapporter og regnskaber. Efter hans opfattelse fungerede NB som selskabets revisor.

Han husker ikke, om den selvskyldnerkaution, som han havde påtaget sig i forpagtningsaftalen med G7 ApS, senere blev ændret, så han udgik som kautionist. Han er ikke sidenhen blevet kontaktet med krav i anledning af selvskyldnerkautionen. Han mener, at han ikke deltog i selskabets generalforsamling den 30. maj 2012. Han husker ikke, om han deltog i generalforsamlingen den 26. juli 2012.

Han er uddannet med en 1-årig HG før uddannelsen som klejnsmed. Han har ikke en særlig uddannelse indenfor bogføring, og han har heller ikke som sådan beskæftiget sig med bogføring.

Han har ikke kendskab til, om der blev udfærdiget en skriftlig aftale med håndværkerne eller leverandøren om de arbejder, der blev udført ved ombygningen til G1 ApS. Han har heller ikke været involveret i arbejdet med at få finansieringen på plads. Der var tale om en betydelig ombygning fra G6 til G1 ApS, mens den tidligere ombygning fra G5 til G6 var af noget mindre omfang. Han var ikke på nogen måde involveret i den efterfølgende momsangivelse, som denne sag angår.

Han mødte NB gennem T1. NB var tovholder på projektet med ombygningen til G1 ApS. Det var således NB, der førte ordet i drøftelserne om det, der skulle ske. T1 havde nok ideerne til, hvordan indretningen skulle være. Han var selv i lokalerne flere gange om ugen, da ombygningen fandt sted. Han vil tro, at den tog et par måneder, og han traf også NB i lokalerne. NB var der ofte, også nogle gange sammen med T1. Han så ikke MT eller LP på stedet, og han så dem første gang i forbindelse med, at de afgav forklaring i byretten.

Der var byggeaktiviteter på alle etager ved ombygningen, og der blev lagt nye gulvtæpper og lavet nye vægge på alle etager, herunder på 2. etage, der ikke tidligere havde været i brug for publikum. Alt blev endevendt fra gulv til loft. Der blev også indrettet nye toiletter, og der blev bl.a. anvendt et dyrt tapet i publikumsarealerne. Inventar blev skiftet, herunder blev en bar på 1. sal brudt ned og bygget op igen. Det var hans indtryk, at møblerne var speciallavede.

Forevist foto 14-18 gengivet i byretsekstraktens fil 2, side 54-55, har han forklaret, at han ikke ved, hvornår de er optaget, men de viser lokalerne, som de så ud før ombygningen til G1 ApS. De kan godt være optaget i 2009.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold supplerende, at han fik lymfekræft i 2018, men han blev efter behandling konstateret kræftfri i begyndelsen af året. Hans familiemæssige forhold er ikke ændrede. De bor nu til leje i en lejlighed, da huset er blevet solgt. Han arbejder i byggebranchen.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han overtog lokalerne i forsommeren 2011. Han og medtiltalte T2 aftalte, at T2 skulle blive som direktør, indtil bevillingerne kom på plads. T2 modtog ingen løn herfor. NB indgik en aftale om, at tiltalte skulle overtage virksomheden. Det var NB, der traf beslutningerne om selskabet, og NB tog sig af regnskaberne. T2 havde ikke nogen opgaver og havde ingen kompetence til at beslutte noget om selskabets forhold. Det tog enten han selv eller NB sig af.

Det var NB, der kendte personerne, der kunne renovere lokalerne, og hvem der kunne hjælpe med finansieringen. Han og NB havde et møde med MT, hvor tiltalte beskrev, hvordan han ønskede, at G1 ApS blev indrettet. Han bestemte i den forbindelse, hvordan bl.a. farver og udformningen af lokalerne skulle være. Der blev ikke udarbejdet en egentlig kontrakt om indretningen, men de gik lokalerne igennem, og i den forbindelse beskrev han sine ønsker nærmere. MT noterede under gennemgangen det, som tiltalte ønskede at få leveret med hensyn til inventar, og hvordan lokalerne skulle indrettes. Han havde efterfølgende NB til at sikre, at der blev leveret det, der var aftalt.

Ombygningen var færdig omkring den 1. september 2011, og han mener, at der blev udstedt en midlertidig bevilling. Udgifterne på i alt 3,6 mio. kr. for ombygningen skulle afdrages over en periode, og det skulle ske til ST. Det var T2, der underskrev gældsbrevet om lånet fra G14 ltd, da T2 var direktør i selskabet på dette tidspunkt. Han mener, at G14 ltd betalte for ombygningen direkte til G11 ApS, og han vil tro, at G11 ApS fik et beløb på 2,9 mio. kr. + moms.

Alle varer var leveret, og arbejder var afsluttet inden den 1. september, selvom der er anført i fakturaen, at de blev afsluttet den 23. september 2011. Det var NB, der lavede momsangivelsen, men de drøftede den sammen forinden. NB fortalte, at ombygningen skulle angives, og at selskabet havde et momsbeløb på 725.000 kr. til gode hos SKAT.

Han holdt møde med SKAT og NB efter angivelsen, men det var om noget andet. Han bad NB om at tage sig af afgørelsen om momsangivelsen. NB deltog i alle møder, hvor der var økonomi involveret. Det var NB, der havde kontakt til leverandører, og NB stod for det hele, herunder kontakt til revisionsfirma og betaling af regninger. Han handlede selv varer en gang imellem, hvor han betalte kontant. NB tog sig af betalinger via bankkonti og af alle forhold vedrørende regnskaber og moms. NB tog sig også af det papirmæssige med regnskaber.

MT var NB’s kunde, og det var NB, der arrangerede møder med MT og hans søn. Tiltalte blev præsenteret for tilbud 30001 dateret den 2. juli 2011 fra G11 ApS, og det accepterede han. Det blev oplyst, at møblerne kom fra Y7.

Der blev holdt 1-2 møder med MT og LP, og den primære kontakt til dem var enten gennem NB eller telefonisk. Det var MT’s og LP’s opgave at styre ombygningen, og det blev afsluttet meget flot.

Det var NB, der førte kontokort i forbindelse med a conto-betalingerne til G11 ApS. Han kan genkende NB’s skrift. Han har ikke selv bestemt, at der skulle betales sådanne beløb, og det er nok foregået sådan, at NB har nævnt det, og at tiltalte har accepteret, at det fandt sted.

Det er ikke T2, som har skrevet under som dirigent på årsrapporten for 2011 for G1 ApS, byretsekstraktens side 41. Han ved ikke, hvem underskriveren er. T2 har underskrevet gældsbrevet, byretsekstraktens side 340, sammen med en anden.

Fakturaen fra G15 ltd til G11 ApS har han set før. Han går ud fra, at det er en faktura, som NB havde styr på, og at den blev betalt af G14 ltd. Han tror, at fakturaen kom frem, efter SKAT spurgte til sagen, og det var NB, der fremskaffede den.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold supplerende, at han i dag arbejder som ansat i G1 ApS. Hans personlige forhold er ikke i øvrigt ændrede siden byrettens dom.

LP har forklaret, at han ikke havde kontakt til de danske håndværkere, der udførte VVS-arbejdet, da lokalerne blev ombygget til G1 ApS. Han har supplerende forklaret, at han ikke husker, hvornår han mødte NB første gang, men det var muligvis før, han mødte tiltalte T1.

Han så kun lokaliteterne én gang, inden der blev afgivet tilbud. NB og T1 deltog i et møde på stedet i den forbindelse. Navnet T2 siger ham noget, men han husker ikke, om T2 deltog i mødet.

Aftalen om tilbuddet til G1 ApS kom i stand gennem NB. Indholdet blev til efter en drøftelse med T1 og tog udgangspunkt i den indretning og det inventar, som T1 ønskede. Der var ikke kataloger fremme, men han noterede ønskerne ned. Der blev ikke lavet egentlige tegninger for ombygningen, i hvert fald ikke af G11 ApS. Der var andre, der deltog i arbejdet med tilbuddet, men han husker ikke, hvem det var. G11 ApS kunne ikke selv løse opgaven med ombygningen, men selskabet kunne skaffe folk, der kunne udføre arbejdet. G11 ApS skulle så have en betaling for formidlingen.

Betalingen for arbejderne skulle foregå på normal vis, og beløbet ifølge G11 ApS’s faktura til G1 ApS, byretsekstraktens side 64, skulle oprindelig være betalt via en bankoverførsel, hvorefter G11 ApS skulle betale de Y7’ske håndværkere og leverandører. Han rykkede efterfølgende G1 ApS for betaling af beløbet ifølge fakturaen, men han har ikke noget skriftligt herpå. Han kunne ikke se, om der blev udført arbejde svarende til G1 ApS’s ønsker. Han skulle alene sørge for, at håndværkerne udførte deres arbejde, og han gik ud fra, at G1 ApS selv vidste, hvordan virksomheden ønskede arbejderne udført.

Han husker ikke, om han har betalt fakturaen fra G15 ltd, byretsekstraktens side 79. Han tror, at det ikke er sket, for der var nok ikke penge i selskabet til at betale. Der blev bestilt de varer og ydelser, der er nævnt i fakturaen. Y7'erne vidste gennem personer i G1 ApS, hvilke arbejder der skulle udføres.

Fakturaen, som G11 ApS udstedte til G1 ApS, byggede på en forudsætning om, at G11 ApS skulle have været med til at lave hele ombygningsprojektet, men sådan endte det ikke helt.

Det var hans far og NB, der skulle lære ham at drive forretning, da han blev en del af G11 ApS. Han kørte selv mest lastbil i denne periode, og det var hans far og NB, der stod for den daglige drift i selskabet. Det var primært hans far, der stod for kontakten til G1 ApS og til de Y7’ske håndværkere og leverandører. Det er NB, der har lavet fakturaen til G1 ApS på 2.900.000 kr. + moms.

Han har ikke skrevet G11 ApS’s tilbud af 2. juli 2011 til G1 ApS. Han tror, at det er lavet i et samarbejde mellem hans far og NB, således at vidnets far har skaffet priserne, og at NB har skrevet teksten i tilbuddet. Han har set efterfølgende, at der blev leveret møbler fra Y7 til G1 ApS. Han har ikke selv stået for at betale møblerne, og han ved ikke, om hans far eller NB betalte.

MT har supplerende forklaret, at G1 ApS var det første projekt, han lavede sammen med NB. Han mødte tiltalte T1 i forbindelse med, at han var på besøg i lokalerne om projektet. Han havde sin søn LP med i forbindelse med et besøg, men ellers var det ham og NB, der havde kontakten om arbejderne. Han ved ikke, hvorfor NB deltog i møderne, men det var hans indtryk, at NB havde styr på, hvad der skulle ske.

G11 ApS’s tilbud af 2. juli 2011 udfærdigede han efter en forudgående kontakt til leverandører, herunder det Y7’ske selskab G15 ltd. G1 ApS havde forinden fortalt ham med henvisning til leveringslister og andet, hvad selskabet ønskede sig med hensyn til inventar og lignende. Der blev sendt materiale med skitser frem og tilbage fra vidnets russiske forbindelse, hvor G1 ApS’s ønsker var beskrevet. Der blev også sendt nogle billeder, og han formoder, at G1 ApS også så materialet. Det var NB, der formidlede kontakten mellem parterne. Han ved, at G1 ApS har fået nogle varer, for han er sikker på, at der ikke blev udleveret varer fra Y7, medmindre de var betalt på forhånd.

G11 ApS skulle ikke selv levere inventar eller udføre arbejde, idet virksomheden alene skulle stå for kontakten mellem G1 ApS og leverandørerne. G11 ApS skulle have et formidlingshonorar, der vel var på et par hundredetusinde kroner. Han vil tro, at det er ham, der har lavet fakturaen, byretsekstrakten side 64, der blev udstedt til G1 ApS, og det fandt sted, efter arbejderne var udført. Han fik besked fra NB om, hvad fakturaen skulle lyde på. Beløbet ifølge fakturaen skulle dække over alt det, som tilbuddet indeholdt. Det var den fulde pris for det, der blev leveret, og NB gav en logisk forklaring på, hvorfor det skulle være på den måde. G11 ApS har ikke siden fået beløbet ifølge fakturaen.

Fakturaen fra G15 ltd har han ikke set i forbindelse med arbejdets udførelse, men først i forbindelse med, at han afgav forklaring i byretten.

KP har supplerende forklaret, at SKAT kontaktede selskabet G1 ApS på den adresse, som er registreret for selskabet. SKATs forslag af 1. maj 2012 til ændring af selskabets moms blev sendt på baggrund af den kontrol, som SKAT havde foretaget. Der blev ikke holdt et møde med selskabet, efter forslaget var blevet fremsendt, og selskabet kom heller ikke med bemærkninger hertil. Han fik ikke et tilbud fra selskabet om at se lokalerne, men det fandt han heller ikke var relevant. Han havde kun kontakt til LS fra selskabet, og de havde haft en kontakt i marts og april 2012, som det fremgår af notaterne, der er gengivet i byretsekstraktens side 111-113.

Han syntes, at det var mærkeligt, at han fra G1 ApS modtog fakturaen fra den Y7’ske virksomhed, G15 ltd, for den burde være kommet fra G11 ApS, som den var udstedt til. En af hans kolleger undersøgte G11 ApS’s forhold, men han ved ikke, hvad undersøgelserne viste.

Ud over forholdet med manglende gennemskuelighed i pengestrømmene og det manglende cvr-nummer på G11 ApS’s faktura var det et problem, at kontonummeret angivet på fakturaen ikke var aktivt. SKAT kontaktede ikke selskabet i Y7 med henblik på at høre, om der fra G14 ltd var sket betaling af fakturaen.

NB har supplerende forklaret, at tiltalte T1 overtog G6 omkring den 1. juli eller 1. august 2011. Han husker ikke, hvor længe han på dette tidspunkt havde kendt T1. Han havde ikke tidligere hjulpet T1. Der var fra starten drøftelser om at lave en ombygning af lokalerne, og der blev talt om, at det var smart, hvis tiltalte T2 stod registreret som direktør, indtil bevillingerne var på plads.

Vidnet stod for det administrative i selskabet. T2 var den sælgende part i denne sammenhæng, så vidnet tvivler på, at T2 var inddraget i beslutninger vedrørende ombygningen bortset fra forhold, som T2 som direktør var forpligtet til at deltage i, hvilket kunne være underskrivelse af regnskaber.

Det var MT, der skulle stå for ombygningen, herunder leveringen af inventar. Aftalerne om indretningen af lokalerne blev indgået på møder og over telefonen. Vidnet deltog ikke i arbejdet med at lave G11 ApS’s tilbud til G1 ApS.

Han lærte ST at kende i forbindelse med denne ombygningssag. Vidnet var med til at aftale vilkårene for lånet, herunder hvordan det skulle afdrages. Han var med til at anbefale, at lånet skulle optages. T2 underskrev lånedokumentet, fordi han stod som direktør i selskabet. T1 havde interesse i, at lånet blev optaget, og T1 deltog også i beslutningen.

Han har ikke været med til at lave fakturaen, som G11 ApS udstedte til G1 ApS. Lånebeløbet på 2,9 mio. kr. ifølge lånet fra G14 ltd er udbetalt direkte til G11 ApS’s leverandører, og hermed mener han leverandørerne fra det Y7’ske firma.

Han foretog på vegne af G1 ApS selvstændigt angivelsen for momsbeløbet på 725.000 kr. Det var som led i hans arbejde. Fakturaen indgik i ombygningsprocessen, og han orienterede derfor T1 herom. Han husker ikke specifikt et møde, hvor han har orienteret T2 om momsangivelsen.

Han vil ikke benægte, at underskriften som dirigent på G1 ApS’s årsrapport for 2011 kan være hans. Han har højst sandsynligt vist T2 årsrapporten, men han ved ikke, om T2 har været med til at udfærdige rapporten. Han kan heller ikke huske, at han har gennemgået årsrapporten med T2.

Det var T1, der havde det overordnede ansvar for virksomheden, da han overtog den i sommeren 2011. Det var nok T1 i samarbejde med vidnet, som traf beslutningerne om det, der skulle ske med hensyn til indretning mv. T2 var den sælgende part og deltog derfor ikke i denne proces.

Han tog sig af de administrative forhold i G1 ApS, og det angik bl.a. bogføring, finansiering og udarbejdelse af regnskaber. Han havde ikke selv direkte kontakt til leverandørerne fra Y7. Det var MT, der havde disse kontakter. Vidnet kan godt sammen med MT have haft kontakt til nogle af personerne i Y7 om ombygningen, og det er sket gennem enten telefon eller mail.

Han stod også for kontakten til ST, og vidnet var med til at aftale vilkårene for afviklingen af lånet til G14 ltd. Han husker ikke, hvem der sørgede for at lånets afsnit: ”The loan is not paid in cash but through transfer of DELIVERY OF ALL UNITS IN RELATION TO THE SALE OF TOTAL FURNITURE MM”.

Han har ikke deltaget i arbejdet med udbetaling af lånet på 2,9 mio. kr. Det er udbetalt direkte fra G14 ltd til de Y7’ske leverandører, men det har vidnet ikke været en del af. Det var ST, der stod for det, da det var ham, der havde foranlediget, at lånet blev bevilget.

Det var G11 ApS, der stod som leverandør af ydelserne i forbindelse med ombygningen. Den oprindelige aftale, der var mellem G11 ApS og G1 ApS om leverancerne, blev opretholdt indtil afslutningen af ombygningen, selvom der var sket direkte betaling til bulgarerne.

Vidnet har bogført G1 ApS’s a conto-betalinger til G11 ApS og har angivet betalingerne på kontokortet, som det fremgår under konto 65240, der er kaldet ”G16”, byretsekstraktens side 122. Bogføringsbilagene bl.a. på byretsekstraktens side 189 om det samme har han også lavet. Betalingerne skete til MT med kontante beløb, som han tog fra selskabets kasse. Han orienterede T1 om, at betalingen skulle ske, hvortil T1 bemærkede, at så måtte de jo gøre det.

Han kontoførte købs- og salgsmomsen for G1 ApS, herunder købsmomsen på 725.000 kr. Han var ikke i tvivl om, at det var korrekt at angive momsen. Der forelå en faktura for beløbet, og så skulle momsen angives. Det afgørende tidspunkt at føre momsen på er tidspunktet for faktureringen, og det er ikke afgørende, om fakturaen på tidspunktet for angivelsen er betalt.

Den langfristede gæld på 2,9 mio. kr., som er angivet i årsrapporten for 2011 for G1 ApS, byretsekstraktens side 49, angår gælden til G14 ltd vedrørende ombygningen, og det modsvares af driftsmidler angivet i regnskabet under aktiver. Han har lavet regnskaberne og udført bogføringen for G1 ApS for årene 2011-2014. Når den langfristede gæld er faldende gennem disse år fra 2,9 mio. kr. til 2,0 mio. kr., er baggrunden, at G1 ApS’s gæld til G14 ltd er blevet nedbragt. Afdragene blev betalt direkte til ST.

ST har supplerende forklaret, at han lærte NB at kende gennem fælles bekendte, og det var nok 3-6 måneder før, at lånedokumentet blev oprettet.

Han skulle som daglig leder skaffe kunder til G14 ltd. Han havde ikke noget med udbetaling af selskabets lån at gøre. Det var meget varierende beløb, G14 ltd udlånte, og det kunne være fra nogle hundrede tusinde kroner op til omkring 5 mio. kr.

Normalt fik han en afregningsprovision, når et lån blev udbetalt eller var betalt, men det fik han ikke i dette tilfælde. Han mener dog, at lånebeløbet er blevet udbetalt til leverandøren i dette tilfælde, for han ville altid høre fra leverandøren, hvis beløbet ikke var blevet udbetalt. Det plejer at fremgå af låneaftalen, hvem lånet skal udbetales til, og det kunne også fremgå af en allonge til aftalen.

Hvis der var en aftale om, at han skulle have honorar for formidlingen, ville det komme fra hans arbejdsgiver. Han har ikke haft aftaler med G1 ApS om, at han skulle have noget personligt fra selskabet for formidlingen af lånet. Han har været på G1 ApS 1-2 gange, og der har ikke været tale om, at han har modtaget beløb eller andre ydelser fra G1 ApS for låneformidlingen.

Han holdt som regel møde med NB om lånesagen, og det var vidnets indtryk, at NB var revisor. Han mindes ikke, at han har haft kontakt til tiltalte T1 eller direktøren i G1 ApS om lånesagen. Vilkåret i låneaftalen om, at lånet skulle udbetales til leverandøren, var helt sædvanligt på samme måde som arrangementer med aktiver, der er leaset eller pantsat. Han har højst sandsynligt modtaget en mail eller andet med oplysninger om, hvad lånet skulle bruges til, herunder om leverandører.

Forevist tilbud af 2. juli 2011 fra G11 ApS har han forklaret, at det godt kan være en del af det materiale, som han har modtaget i forbindelse med låneformidlingen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at T1 i 2011 købte selskabet G6 ApS, der ændrede navn til G1 ApS. Selskabet havde gennem en periode frem til sommeren 2011 fra lokaler i Y1-adresse drevet bar, klub eller lignende – i en periode under navnet G5 og senest som G6. Efter T1’s overtagelse af selskabet blev konceptet for beværtningen ændret, således at det blev omdannet til en natklub med bl.a. dance under navnet G1 ApS. Efter forklaringerne, herunder fra de tiltalte og bl.a. vidnerne MT og NB, og de fremlagte fotos af lokalerne fra tiden med henholdsvis G6 og G1 ApS lægger landsretten til grund, at der blev gennemført en større ombygning af stedet, inden åbningen af G1 ApS. Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at ombygningen blev gennemført over ca. 2 måneder fra sommeren 2011, og at den var omfattende med forandring af bl.a. vægge og gulvbelægning, ombygning af barer og indkøb af nyt inventar, herunder sofaer og stole til publikum. Endvidere blev beværtningen udvidet med inddragelse af yderligere lokaler på ejendommens 2. sal. Der blev desuden udført VVS-arbejder med etablering af nye toiletter, og der blev etableret elevator.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af de tiltalte og af vidnerne LP, MT og NB, lægger landsretten tillige til grund, at selskabet G11 ApS blev antaget til at udføre ombygningsarbejderne, og at G11 ApS antog en bulgarsk virksomhed til at udføre arbejderne, således at den Y7’ske virksomhed i realiteten var G11 ApS’s underentreprenør.

Landsretten har ved bevisbedømmelsen herved også lagt vægt på indholdet af G15 ltd’s faktura af 3. oktober 2011 på 293.333,33 euro. Fakturaen er udstedt til G11 ApS med angivelse af dette selskabs adresse og cvr-nummer, ligesom det er påført, at den er betalt. Der er ikke afgivet forklaringer eller tilvejebragt andre oplysninger, som taler for, at denne faktura ikke er reel.

Omfanget af G11 ApS’s arbejder er nærmere beskrevet i selskabets tilbud af 2. juli 2011 til G1 ApS, og prisen for ydelserne var i alt 2,9 mio. kr. + moms.

For arbejderne udstedte G11 ApS den 30. september 2011 faktura på et beløb, der svarede til tilbuddet. Det fremgår af fakturaen, at den omfatter ”levering & montering af komplet inventar m.m”. Der er i beskrivelsen af arbejderne bl.a. henvist til tilbuddet af 2. juli 2011, og det fremgår, at arbejderne er opstartet den 8. august 2011 og afsluttet den 23. september 2011.

Der har været fremlagt forskelligt regnskabs- og bogholderimateriale for G1 ApS. I kontokortet er for konto ”65240 G16” noteret posteringer for betalinger af tre a conto beløb ”G17” i august og september 2011, og der er den 30. september 2011 ført et beløb på 725.000 kr. som ”skyldig G17”, hvilket svarer til momsbeløbet ifølge fakturaen fra G11 ApS. På kontokortet er der på konto 66200 om ”Købsmoms (indgående moms)” den 30. september 2011 anført et momsbeløb på 725.000 kr. for ”regning for ombygning”. Landsretten lægger til grund på baggrund af forklaringen fra bl.a. KP, at den omtvistede momsangivelse af købsmoms på 725.000 kr. tidsmæssigt fandt sted i overensstemmelse med reglerne i momslovgivningen.

Efter det anførte finder landsretten efter en samlet bedømmelse, at det ikke er tilstrækkeligt bevist, at G11 ApS ikke har været G1 ApS’s reelle kontraktpart i forbindelse med ombygningen af lokalerne, eller at G11 ApS’s faktura ikke har angået de arbejder, som blev udført i den forbindelse. Herefter, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at prisen på effekterne og ydelserne i fakturaen af 30. september 2011 blev sat kunstigt højt for at få et uretmæssigt momsfradrag, er det ikke bevist, at fakturaen har været fiktiv.

Landsretten frifinder på den anførte baggrund de tiltalte.

T h I  k e n d e s  f o r  r e t:

De tiltalte, T2 og T1, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.