Før indberetning skal jeres virksomhed være registreret som indberetningspligtig, og I skal træffe valg om indberetningsmetode og -kanal. Læs mere i afsnit 3.2.
Tag også stilling til, hvem der skal foretage indberetningen, fx en intern medarbejder eller et bureau, og husk at bestille certifikater. Læs mere i afsnit 3.3.
Vi anbefaler, at I tester validiteten af data og format, inden indlevering sendes.
Alle andelsforeninger, der er registreret for indberetningspligten, har adgang til at indberette om kapitaludlodninger på TastSelv Erhverv.
Før I får adgang, skal I have opsat roller og rettigheder på TastSelv Erhverv på den person eller bureau der skal foretage indberetningen, fx en intern medarbejder eller et bureau. Se hvordan i Vejledning om registrering af certifikater, roller og rettigheder.