Senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden, skal I registrere jer hos Erhvervsstyrelsen som indberetningspligtig. Det står i § 1, stk. 1 i skatteindberetningsbekendtgørelsen. Se hvordan under afsnit 1.3.1.
Indberetningspligten indtræder på det tidspunkt, der første gang sker kapitalfondsudlodning.
Virksomheden skal være registreret for pligten, før indberetning kan foretages.
Kontroller om jeres virksomhed er korrekt registreret på virk.dk eller TastSelv Erhverv under Profil- og kontaktoplysninger → Se registrerings- og ophørsbevis.
Er virksomheden ny, skal den først have tildelt et cvr-nr. på virk.dk/start virksomhed.
Er virksomheden i forvejen tildelt et cvr-nr., skal den nye indberetningspligt føjes til. Se afsnit 1.3.1.
Spørgsmål om indberetningspligt kan sendes til Skattestyrelsen. Husk oplysning om virksomhedens art og formål. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.2