For at få adgang til at indberette mv. om kapitaludlodninger fra andelsselskaber, skal I have oprettet certifikater, roller og rettigheder i TastSelv Erhverv.

1. Tjekliste før opsætning af TastSelv Erhverv. Tjek følgende før I begynder opsætningen af TastSelv Erhverv:

  • Kontroller at jeres pligter er registeret korrekt ved Erhvervsstyrelsen.
  • Virksomheden skal have et virksomhedscertifikat (UID) eller et medarbejdercertifikat (RID) til "PROD" (produktion). 
  • Find jeres NemID administrator, som kan registrere jer hos Skattestyrelsen. Det er muligt for NemID-administratoren at uddele sin rettigheder til andre.
  • I kan også bruge virksomhedens TastSelv-kode til TastSelv Erhverv, da I derved får administratorrettigheder.      

2. Registrering af certifikater

Vælge om I ønsker at registrere et virksomhedscertifikat (UID) eller et medarbejdercertifikat (RID). Det er muligt at registrere begge type certifikat eller flere medarbejdercertifikater samtidigt, når mere end en medarbejder skal kunne indberette for jeres virksomhed.

Hvis jeres medarbejdere tidligere har været logget på TastSelv Erhverv, vil deres medarbejdercertifikat allerede være registeret.  Det gælder ikke for et virksomhedscertifikat.

2.1 Registrering af medarbejdercertifikat (RID)

Medarbejdercertifikater kan registreres på to måder. Medarbejderen kan logge ind i TastSelv Erhverv, og registrering sker automatisk. Det er ikke muligt for medarbejderen at knytte sit certifikat til en rettighedsgruppe.

Vi anbefaler derfor, at det er jeres NemID administrator (eller lokale administrator), der laver registreringen. Hav følgende information klar:

  • RID-nummer (medarbejdercertifikat nummer)
  • Medarbejder navn
  • Medarbejderens mailadresse

NemID administratoren logger på TastSelv Erhverv under fanen Profil og gør følgende:

  1. Vælg Tildel medarbejder rettigheder
  2. Vælg Opret medarbejder
  3. Udfyld felterne RID-kode, Navn og Email
  4. Klik Gem

Medarbejderen er oprettet med sit medarbejdercertifikat.

Tip: I kan vælge at gøre en medarbejder til jeres lokale administrator. Det giver medarbejderen (RID-nummeret) mulighed for at lave samme administration på TastSelv Erhverv som NemID-administratoren.

2.2 Registrering af virksomhedscertifikat (UID)

Sådan registreres virksomhedscertifikat (UID):

  1. Åben TastSelv Erhverv under fanen Profil
  2. Tryk Tildel medarbejder rettigheder
  3. Vælg Tildel/fjern rettigheder, der anvendes i system-til-system løsninger
  4. Vælg Ny systembruger
  5. Udfyld UID-kode og vælg Gem

Du har nu registreret virksomhedscertifikatet (UID).

3. Oprettelse af rettighedsgrupper

Efter registrering skal medarbejder- eller virksomhedscertifikatet knyttes til en rettighedsgruppe.

Opret først en rettighedsgruppe, og knyt derefter et certifikat til rettighedsgruppen.

De relevante rettigheder for Kapitaludlodninger er vist i skemaet nedenfor. Virksomheden kan kun vælge de rettigheder, som passer til virksomhedens pligter.

Rettigheden se indberetning

Giver adgang til at se tidligere indberetninger

Rettigheden indberet

Giver adgang til at indberette 

Kapitaludlodninger - se indberetning

Kapitaludlodninger - indberet

Hvis en medarbejder kun har adgang til at se, så vil medarbejderen kun have adgang til at vælge Oversigt over indberetninger på TastSelv Erhverv. Det er vigtigt, at de medarbejdere der skal indberette, får både se indberetning og indberet rettigheden.

Opret nu en rettighedsgruppe:

1. Vælg Gruppér rettigheder

2. Tryk Ny rolle for virksomheden

3. Navngiv rettighedsgruppen efter jeres interne rutiner.    

Klik Fortsæt.

4. I feltet CVR-/SE-nr. skal I vælge det se-nr., som er præcis det samme som jeres cvr-nr.

(Feltet vises kun, hvis I har flere se-nr.)

Er jeres pligter registreret på et se-nr. (den administrative enhed), som er forskellig fra jeres cvr-nr. (den juridiske enhed), skal I oprette jeres cvr-nr. som bureau for jeres se-nr. Følg så guiden for indberettere, som bruger bureau og guiden for bureauer, der indberetter på vegne af andre.

5. I feltet Domæne vælges eKapital.

 Klik Vælg domæne.

6. I feltet Rettighed vælges de rettigheder, som gruppen skal indeholde.    

Vælg flere rettigheder samtidig ved at holde knappen Shift nede.    

Klik Vælg Rettighed.

Tips Vi anbefaler ikke, at I kun laver én rettighedsgruppe med alle rettigheder i, da jeres medarbejdere dermed vil få adgang til alle rettigheder.

7. Klik Gem.     

Rettighedsgruppen er nu oprettet.

Kan I ikke se de pligter, som jeres virksomhed har tilmeldt sig hos Erhvervsstyrelsen, skal I kontakte eKapital centeret på ekapital@sktst.dk eller 72 38 02 10.

3.1 Tildeling af rettighedsgruppe til medarbejdercertifikat (RID)

Tildel rettigheder til et medarbejdercertifikat (RID) sådan:

  1. I TastSelv Erhverv under fanen Profil vælges Gruppér rettigheder. Klik på Medarbejdere, som ligger på linjen ud for rettighedsgruppen (rollenavn).
  2. Her vises en liste over mulige medarbejdere. Vælg de medarbejdere, der skal have rettigheden. Medarbejderne markeres, og vælges med et klik på pilen. Klik Gem.

3.2 Tildeling af rettighedsgruppe til virksomhedscertifikat (UID) Tildel rettigheder til et virksomhedscertifikat (UID) sådan:

1. I TastSelv Erhverv under fanen Profil vælges Tildel medarbejder rettigheder.

2. Vælg Tildel/fjern rettigheder, der anvendes i system-til-system løsninger.

3. Klik på Rettigheder ud for den UID-kode, der skal have tildelt rettigheder.

4. I feltet Mulige rettigheder vælges de rettigheder, der skal tildeles.    

Klik på Vælg rettighed og klik Gem.

4. Kontroller hvem der har rettigheder til hvad i TastSelv Erhverv

Sådan kontrollerer I brug af virksomhedens rettigheder:

1. I TastSelv Erhverv under fanen Profil vælges Tildel medarbejderrettigheder.

2. Klik på Rettigheder til højre i linjen ud for den givne medarbejder.

3. I billedet vises Mulige roller og Tildelte roller  

Under Tildelte roller markeres en rolle.    

Klik Vis rettigheder.    

Medarbejderens tildelte rettigheder vises.

5. Guide til jer der vil indberette via et bureau

Det valgte bureau kan først indberette for jer, når I har tildelt bureauet rettighed til at indberette på jeres vegne.

5.1 Giv bureauet ret til at indberette på jeres vegne

For at tildele rettighed til bureauet skal I logge ind på TastSelv Erhverv og vælge Autoriser revisor m.fl.

Følg vejledningen på TastSelv Erhverv.

Oprettede autorisationer kan ses nederst, og sådan laver du nye:

  1. Vælg den rettighed du vil autorisere for og tryk på pilen til højre for listen.
  2. Indtast cvr-nr. eller se-nr. for den virksomhed, der skal autoriseres og tryk på pilen til højre for feltet CVR-/SE-nr.
  3. Indtast eventuelt slutdato for autorisationen (autorisation for adgang til virksomhedens skatteoplysninger kan maksimalt gælde i fem år).
  4. Tryk på Gem for at autorisere. 

5.2 Guide til bureauet, der skal indberette på vegne af en indberetningspligtig

Bureauet skal være tilmeldt Revisorordningen før den indberetningspligtige kan tildele rettigheder.

Sådan bliver et bureau tilmeldt Revisorordningen

  1. Log ind på TastSelv Erhverv.
  2. Vælg Revisorordning.
  3. Sæt flueben i boksen ud for Tilmelding til Revisorordningen.
  4. Klik på Tilmelding til Revisorordningen

5.2.1 Tjekliste inden I kan registrere jer ved Skattestyrelsen

Få den indberetningspligtige til at kontrollere, at deres pligter er registreret korrekt ved erhvervsstyrelsen.

Bureauet skal have et virksomhedscertifikat (UID) eller et medarbejdercertifikat (RID) til PROD (produktion).

Find jeres NemID administrator, som kan registrere jer hos Skattestyrelsen. Det er muligt for NemID-administratoren at uddele sine rettigheder til andre.

I kan også bruge virksomhedens TastSelv-kode til TastSelv Erhverv, da I derved får administrator rettigheder.

Overordnet beskrivelse af forløbet:

  • Bureauet tilmelder sig Revisorordningen.
  • Den indberetningspligtige uddelegerer sin pligt til bureauet.
  • Bureauet registrerer et medarbejder- eller virksomhedscertifikat.
  • Bureauet opretter en rettighedsgruppe for virksomhedens klienter.
  • Bureauet knytter certifikatet sammen med rettighedsgruppen for virksomhedens klient.

Vær opmærksom på, at uddelegering af sin pligt til bureauet skal udføres af den indberetningspligtige og ikke af bureauet.