Afsnittet indeholder:
Hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 19, angiver, at udbydere af spil er omfattet af loven, når udbuddet sker erhvervsmæssigt. Det betyder, at alle spil udbudt som følge af spilleloven som udgangspunkt er omfattet.
Det er tillige et krav, at udbyderen er etableret i Danmark for at være omfattet af loven. Spiludbydere med en dansk tilladelse til at udbyde spil anses for etableret her i landet, og er dermed også omfattet af loven. Dette fremgår af FT 2016-17 L41 Betænkning over Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2017, side 9-10.
Forudsætningen om, at spillet skal være udbudt erhvervsmæssigt, betyder, at fx poker udbudt efter lov om offentligt hasardspil i turneringsform (pokerloven) ikke er omfattet af hvidvaskloven.
Følgende tilladelsestyper efter spilleloven (spil udbudt i Danmark) er omfattet af hvidvaskloven:
- Væddemål, både landbaseret og online
- Landbaserede kasinoer
- Onlinekasinoer
Se SPILL § 11 for væddemål.
Se SPILL § 14 for landbaserede kasinoer.
Se SPILL § 18 for onlinekasinoer.
Ligeledes omfattes personer og virksomheder etableret her i landet, som udbyder spil svarende til de spil, som er omfattet af spillelovens § 11, § 14, § 18 og § 42, stk. 4, men hvor udbuddet ikke er rettet imod Danmark.