Der skal ikke ske indberetning om:

  • Regenten og dennes ægtefælle.
  • Regentens, og tidligere regenters, børn og deres ægtefæller.
  • Medlemmer af kongehuset, som efter grundlovens § 11 får fastsat års-penge.
  • Dødsboer efter ovennævnte personer.
  • Fremmede staters diplomatiske repræsentation her i landet.
  • Det er diplomatisk anmeldte personer, der har identitetskort for diplomater udstedt af Udenrigsministeriet.
  • Administrativt og teknisk personale samt tjenestepersonale ved diplomatiske repræsentationer her i landet, når de pågældende ikke er danske statsborgere.
  • Familiemedlemmer der hører til husstanden til fremmede staters diplomatiske repræsentation her i landet. Tilsvarende er gældende for det administrative og tekniske personales familiemedlemmer, der hører til det nævnte personales husstand og ikke er danske statsborgere.

I skal have dokumentation for at personers provisioner mv. der videregives til kunder er undtaget for indberetning.

Identitetskort udstedt af Udenrigsministeriet anvendes til dokumentation for, at der er tale om diplomatisk anmeldte personer eller administrativt og teknisk personale samt tjenestepersonale ved herværende diplomatiske repræsentationer, når de pågældende ikke er danske statsborgere. Det samme er tilfældet for det diplomatiske personales samt det administrative og tekniske personales familiemedlemmer

De internationale organisationer, som Danmark har indgået værtsskabsaftaler med, og hvor de ansatte kan opnå de samme privilegier og immuniteter som diplomatiske repræsentationer, skal findes på listen, der er offentliggjort af Udenrigsministeriet. Find listen her: The Protocol Department (um.dk).

De øverste embedsmænd, kan identificeres ved hjælp af deres identitetskort, der er udstedt af Udenrigsministeriet, hvor foruden navnet på den internationale organisation, under titel står "Official (diplomat)" (på kort udstedt efter november 2020) eller "Diplomat" (på gamle kort) samt på de nyeste kort udstedt efter november 2022 vil der fremgå "Official (Diplomat)"; "Other United Nations Personnel (Diplomat)" eller "Dependent Family Member (Diplomat)".

Der er en række enheders provisioner mv. som videregives til kunder, der ikke skal indberettes om.
Indberetning skal undlades vedrørende:

  • Skattefrie institutioner m.v., der er nævnt i selskabsskattelovens § 3.
  • Statsanerkendte arbejdsløshedskasser
  • Pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber 

I skal have dokumentation for, at enhedens provisioner mv. der videregives til kunder er undtaget fra indberetningen.

Skattefrie institutioner m.v.
Dokumentation for, at kunden er omfattet af selskabsskattelovens § 3, kan være i form af enhedens registreringsbevis fra Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår, at denne er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tale om en type kunde, der normalt vil være omfattet af selskabsskattelovens § 3.

Skattestyrelsen er i dialog med de indberetningspligtige og forventer at komme med mere præcise retningslinjer for, hvorledes I sikrer, at kunden er omfattet af selskabsskattelovens § 3. Præciserende retningslinjer vil blive indarbejdet i en senere version af Årsbrevet 2023. Der gives meddelelse på driftsloggen, når der sker genudgivelse af årsbrevet.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udgiver en liste over de statsanerkendte arbejdsløshedskasser. Listen kan ses her: A-kasser og brancheorganisationen (star.dk).

Pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
Pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber skal være underlagt Finanstilsynets tilsyn. Er der tale om udenlandske pengeinstitutter m.v., så skal de være underlagt hjemlandets tilsyn.

Skattestyrelsen er i dialog med de indberetningspligtige og forventer at komme med mere præcise retningslinjer for, hvorledes I sikrer, at enheden er underlagt tilsyn. Præciserende retningslinjer vil blive indarbejdet i en senere version af Årsbrevet 2023. Der gives meddelelse på driftsloggen, når der sker genudgivelse af årsbrevet.

Der er en række provisioner mv. som videregives til kunder der ikke skal indberettes om.
Indberetning skal undlades vedrørende:

  • Rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A.
  • Opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningsloven §§ 12 - 14 A.
  • Indeksordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 15.
  • Selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51 A, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998.
  • Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 52, til og med det år, hvor bindingsperioden udløber.
  • Aktiesparekonti efter Aktiesparekontoloven (lov nr. 1429 af 5/12-2018)  
  • Livsforsikringer og pensionskasseordninger omfattet af Pensionsbeskatningslovens §53 A stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A stk. 4 nævnte forsikringer.