Byrettens dom af 3. oktober 2019, sags nr. S-13117-18

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(v/adv. Klaus Ellis Henriques)
...........................................

Afsagt af dommerne Ulla Staal, Katha Høegh og Christian Wenzel (kst.)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift, der er modtaget den 30. november 2018, er berigtiget under hovedforhandlingen.

T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 289, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 89,

ved den 8. august 2014 og i en ikke nærmere identificeret periode forud for dette tidspunkt, med forsæt til afgiftsunddragelse og for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have anvendt en Bilmærke 1 Model 1, der ikke var afgiftsberettiget, til kørsel i Danmark, hvorved Statskassen blev unddraget 1.048.291 kr. i registreringsafgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde på 524.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, subsidiært, at der skal ske en markant nedsættelse af tillægsbøden.

Tiltaltes forsvarer har anført, at anklageskriftet efter forsvarets opfattelse ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 1 og nr. 4, idet anklageskriftet ikke indeholder en beskrivelse af forholdet og de relevante bestemmelser. Tiltaltes forsvarer har endvidere anført, at tiltalte, som følge af, at der tilbage i 2015 blev afsagt dom vedrørende en række andre forhold relateret til sagen, har haft en berettiget forventning om, at straffesagen var bortfaldet.

Sagens oplysninger

Sagens forløb
Den 14. august 2014 afsagde Byretten jf. bilag 26 kendelse om, at der kunne foretages ransagning ved G1 ApS, beliggende Y1-adresse, idet tiltalte, der var indehaver af G1 ApS, var mistænkt for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1 og toldlovens § 83.

Ransagningen blev foretaget på adressen den 18. august 2014, hvor politiet jf. bilag 27 og 31 foretog en foreløbig beslaglæggelse af køretøjet denne sag omhandler, en Bilmærke 1 Model 1 med registreringsnummer ...Q den 18. august 2014. Tiltalte anmodede, jf. bilag 31, den 8. august 2014 om, at beslaglæggelsen blev prøvet for retten.

Den 3. september 2014 blev der udarbejdet en rapport vedrørende forhold II i en igangværende straffesag mod tiltalte, hvoraf fremgår, at sagen oprindelig var inddelt i fire forhold.

Forholdet i denne sag, der oprindelig var oprettet som den samlede sags forhold II, (politiets journalnr.: XXXX-XXXXX-XXXXX-XX), vedrørende overtrædelsen af registreringsafgiftsloven, blev udskilt fra sagskomplekset og oversendt til Y10s Særlov, idet gerningsstedet lå i deres politikreds.

Byretten godkendte - og opretholdte - beslaglæggelsen af bilen ved kendelse af 18. december 2014. Kendelsen blev kæret til Østre Landsret, der, jf. bilag 20 stadfæstede byrettens kendelse den 9. januar 2015.

Byretten afsagde den 24. februar 2015 dom vedrørende de tre resterende forhold fra det oprindelige sagskompleks, jf. ovenfor. Tiltalte blev ved dommen straffet med fængsel i 25 dage for overtrædelse af straffelovens § 122, og § 164, stk. 1, og en bøde på 10.500 kr. jf. færdselslovens § 117d, jf. § 56, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89.

SKAT traf jf. bilag 36 en afgørelse den 29. april 2015, hvorved SKAT fandt, at det pågældende køretøj var omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3 (bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer mv. med senere ændringer), og at motorkøretøjet derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

Tiltalte blev ved afgørelsen afkrævet 1.048.291 kr. i registreringsafgift. Det fremgår, at den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjer var fastsat af SKAT’s motorcenter.

SKAT’s afgørelse om - og redegørelse for - værdifastsættelsen at køretøjet af 19. august 2014 fremgår af bilag 28.

Endelig fandt SKAT, at tiltaltes kørsel i det udenlandske køretøj ikke var omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. § 17, stk. 2, § 12, § 15, stk. 2, samt §§ 18-25 i registreringsbekendtgørelsen.

Tiltalte påklagede afgørelsen til Skatteankestyrelsen, der stadfæstede SKAT’s afgørelse ved afgørelse af 29. maj 2017 (bilag 22).

Følgende fremgår af de faktiske oplysninger i SKAT’s afgørelse:

"Klagerens forhenværende repræsentant har d. 2. oktober 2014 oplyst, at køretøjet oprindelig var ejet af MY, bosiddende i Y2-land. MY bad ved en udateret skrivelse en INs i Y3-land om at sælge køretøjet. Ifølge klagerens forhenværende repræsentant bad INs en Y3-landsk forhandler om at videresælge bilen, hvilket førte til kontakt til klagerens firma, G1 ApS, der skulle forsøge at sælge bilen i Danmark. Klageren fik derfor køretøjet afhentet i Danmark.

Den 9. marts 2016 rettede køber SM advokat henvendelse til sælger i Y2-land, MY, da køber forgæves havde forsøgt at få køretøjet udleveret fra SKAT. SM havde den 9. juni 2014 indgået en aftale med MY om køb af køretøjet til 40.000 dollars. Ifølge SM advokat blev det aftalt, at MY skulle forestå transporten af køretøjet fra Y3-land til SM i Y4-land. MY bekræftede i mail af 14. marts 2016 den indgåede købsaftale, og at han ville bistå SM med at få udleveret køretøjet fra SKAT.

SM advokat har ved brev af 17. marts 2016 forgæves anmodet SKAT om at få køretøjet udleveret.

SM advokat rettede ved mail af 15. juli 2016 henvendelse til klagerens advokat med hensyn til oplysninger om den foreliggende sag.

Ved møde i Skatteankestyrelsen d. 25. januar 2017 oplyste klageren, at han ejer en virksomhed, der servicerer og klargør biler. Han oplyste, at han førte køretøjet den 7. august 2014 for at teste det i forbindelse med klargøring. Køretøjet skulle hentes fra Y3-land til Danmark, og herefter skulle det videre til Y4-land. Klageren oplyste, at han forsøgte at få bilen udleveret i Y3-land men fik ikke lov. Herefter gav køber fuldmagt til transporten, hvor efter køretøjet blev kørt til Danmark. Klageren oplyste, at han fandt ud af, at køberen var i Y4-land. Klageren har haft køretøjet i ca. 12 dage."

Skatteankestyrelsen stadfæstede SKAT’s afgørelse af 29. april 2015 med følgende begrundelse.

"Skatteankestyrelsens afgørelse

Der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Motorkøretøjer skal som udgangspunkt registreres i Køretøjsregistret og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område. Det fremgår af registreringslovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 7, at et køretøj kun skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3. Det fremgår af samme bestemmelses stk. 3, at selvom ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreret i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Det er ubestridt, at klageren benyttede køretøjet til kørsel den 7. august 2014, og at køretøjet blev benyttet til kørsel den 9. august 2014. Det har ikke været muligt at få bekræftet identiteten af den person, som klageren overlod køretøjet til den 9. august 2014. Det er ubestridt, at køretøjet har været i klagerens varetægt, og at han har rådet over det fra den 7. august til beslaglæggelsen den 18. august 2014. Klageren har ikke kunnet redegøre for det aftalemæssige grundlag for sin råden over køretøjet og har oplyst, at der ikke var nogen aftale vedrørende aflevering af køretøjet.

Der har således ikke været en klar aftale for klagerens besiddelse af køretøjet, og klageren har tilsyneladende ikke været underlagt aftalemæssige begrænsninger i sin råden over køretøjet, og kunne fuldt ud råde over køretøjet. Det bekræftes endvidere af, at klageren uden aftale med sælgerverlod køretøjet til tredjemand.

Ved politiets ransagning af klagerns bopæl/virksomhed på adressen Y1-adresse, den 18. august 2014, blev køretøjet fundet i en garage, som klageren havde nøgle til, ligesom han var i besiddelse af nøgle til køretøjet samt køretøjets registreringsattest. På klagerens facebookprofil blev der fundet billeder af køretøjet herunder billeder, hvor man kunne se klageren i køretøjet. Herudover har klageren ikke kunnet redegøre for, hvor længe han skulle være i besiddelse af køretøjet, eller hvem køberen af køretøjet var, ligesom klageren har afgivet forskellige forklaringer om, hvorfor han var i besiddelse af køretøjet.

Den fremlagte købsaftale af 9. juni 2014 dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at klageren ikke kan anses som ejer af køretøjet. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om, at købesummen for køretøjet er betalt, at der tilsyneladende ikke blev aftalt nærmere om levering eller leveringstidspunkt for køretøjet til køber, og at købers advokat først rettede henvendelse til SKAT den 17. marts 2016, 21 måneder efter købsaftalens indgåelse.

Sagens konkrete omstændigheder og oplysningerne om klagerens råden og anvendelse af køretøjet fører til, at Skatteankestyrelsen anser klageren for at være ejer af køretøjet.

Idet køretøjet har været anvendt på færdselslovens område, er afgiftspligten indtrådt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og idet klageren er anset for ejer af køretøjet hæfter denne for afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed. "

SKAT orienterede jf. bilag 21 ved brev af 8. juni 2017 Politiet om, at Skatteankestyrelsen den 30. maj 2017 havde stadfæstet SKAT’s afgørelse, og at SKAT’s straffesagsenhed kunne fremsende en anmodning om, at pågældende skulle tiltales.

Anklagemyndigheden indbragte ved anklageskrift af 4. december 2017 forholdet for Byretten. (rettens sagsnr. 15-115/2018). Under hovedforhandlingen den 11. september 2018 blev det af Anklagemyndigheden oplyst, at tiltalerejsning vedrørende straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsloven havde afventet Skatteankestyrelsens afgørelse i afgiftssagen, men at der endnu ikke forelå en endelig afgørelse om det afgiftsmæssige spørgsmål, idet tiltalte havde påklaget afgørelsen og anlagt en civil retssag mod Skatteministeriet.

Retten afsagde på Anklagemyndighedens anmodning samme dag kendelse om, at hovedforhandlingen i straffesagen mod tiltalte blev udsat på den civilretlige afgørelse i afgiftssagen, der skulle behandles ved Byretten den 15. oktober 2018.

Retten lagde ved kendelsen vægt på, at efter det foreliggende måtte lægges til grund, at anklagemyndigheden ikke var bekendt med, at tiltalte havde anlagt sag mod Skatteministeriet vedrørende det afgiftskrav, som tiltalen i anklageskriftet vedrører. Retten lagde videre vægt på, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. maj 2017 under den civile retssag ville blive underkastet en fuld prøvelse, blandt andet omfattende en fortolkning af afgiftslovgivningen.

Der faldt dom i den civile retssag den 12. november 2018, der angik prøvelsen af Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. maj 2017.

Der har under denne sag været dokumenteret dele fra den civile dom, der er fremlagt under sagen -dog u-bilageret. Der blev under den civile sag afgivet følgende forklaringer, som parterne i denne straffesag har været enige i kunne dokumenteres i sagen:

"Der er afgivet forklaring af T, SM, ST og LR.

Sagsøgeren T har forklaret blandt andet, at han i august 2014 var 20 år gammel og solgte brugte biler for en virksomhed, som lå lige ved siden af hans private bopæl. Han har afsluttet folkeskolens 9. klasse, men har ikke derudover nogen uddannelse.

Han startede sin virksomhed op fra grunden. Det var lejede lokaler, hvor virksomheden var.

På et tidspunkt fik hans far - ST - en opringning om en Bilmærke 1 i Y3-land, der skulle hentes til Y4-land. Hans far bor i Y5-by og hjælper til med virksomheden, selv om han var pensioneret. Det var en af hans fars bekendte, som ringede om Bilmærke 1’en. Bilen blev hentet i Y3-land af en person ved navn IW, som de tidligere har brugt i virksomheden.

Han var ikke involveret i handelen. Det er korrekt, at han via opslag og billeder på Facebook gav udtryk for, at det var hans bil, men det var bare noget, som han lod som om. Det korrekte var, at det ikke var hans bil.

Da han fik bilen overdraget, fik han en mappe med papirer, men han kiggede ikke nærmere på papirerne. Bilen var med engelske nummerplader. Han havde ikke fået en dato for, hvor længe han skulle have bilen stående, men han ville senere få besked om en dato. Det var en slags vennetjeneste, at bilen skulle opbevares hos ham, så han tænkte ikke nærmere over det.

Det var samme dato - den 7. august - hvor han blev stoppet af politiet, at han fik bilen fra Y3-land. Hans far havde sagt, at han ikke måtte køre i bilen, men det gjorde han alligevel. Han var 3 gange ude at køre i bilen.

Han brugte bilen den første dag - den 7. august - selv om han ikke måtte. Han havde dengang ikke kørekort, og han angav derfor en kammerats cpr.nr. til politiet. Han har fået en dom på 28 dages fængsel for dette. Bilen blev afhentet af en autotransporter, så den kom hjem til virksomheden igen.
Den 8. august kørte han imidlertid på ny i bilen.

Hans far vidste ikke noget om kørslerne.

Han lagde billeder af ham og bilen ud på Facebook for at vise, at hans virksomhed kunne sælge sådanne biler. Han ejede ikke den pågældende bil, selv om det med al tydelighed fremgik af hans opslag på Facebook.

Han var ude at køre i bilen - blandt andet ved G2.

Han kan ikke huske, hvor mange kilometer han har kørt i bilen.

Politiet foretog den 18. august beslaglæggelse af bilen.

Registreringsattesten lå på kontoret.

Forevist "Köpekontrakt Bil", dateret 9. juni 2014 (ekstrakten side 54), forklarer han, at han på daværende tidspunkt ikke kendte SM. Han kender ikke MY.

Forevist ekstraktens side 169 - udateret notits fra MY - forklarer han, at han ikke kender noget til den i notitsen nævnte IN eller til, at den pågældende skulle have fået fuldmagt til at sælge bilen.

Den 8. august var han på Cafe med en kammerat. De var også på "G5" sammen. Han tog hjem derfra hjem og satte bilen. Kammeraten og han gik derefter op på hans bopæl. Han har ikke været ude at køre i bilen om aftenen/natten den pågældende dag - heller ikke i Y6-by. Han kan hverken bekræfte eller afkræfte, om kammeraten har været ude at køre i den.

Foreholdt, at der efter de foreliggende oplysninger er kørt ca. 300 kilometer i bilen, forklarer han, at han ikke ved, hvor mange kilometer han har kørt i bilen, men at han ikke tror, at det er så mange.

ST har forklaret blandt andet, at han har været i Danmark i 19 år.

Han blev på et tidspunkt ringet op af en af hans bekendte, LR, som ville have kørt en Bilmærke 1 fra Y3-land til Danmark. Det var i 2014. LR bad ham om, hvorvidt han kunne hjælpe med at få en bil til Danmark, da LR ikke selv kunne sørge for dette, da noget familie var død i udlandet, og han var nødt til at tage til det pågældende land. Bilen skulle køres videre til Y4-land til en, som havde købt bilen af LR. Kørslen til Y4-land skulle LR dog selv stå for.

Han kender en, som hedder IW, der ville hjælpe ham med at køre bilen fra Y3-land til Danmark. De ville stille bilen hos hans søn - sagsøgerens - virksomhed.

På et tidspunkt blev han ringet op af sin søn, der fortalte, at bilen nu var kommet. Vidnet tog derefter fra sin bopæl i Y5-by og til sønnens virksomhed for at modtage bilen. Han gav IW penge for transportudgifterne. LR skulle ikke betale noget for opbevaringen hos sønnen, og LR vidste heller ikke, at bilen ville blive opbevaret hos sønnen.  Bilens nøgler og registreringsattest gav han til sønnen. Han sagde til sønnen, at de ikke måtte køre i bilen, og at de skulle passe på bilen, indtil LR kom tilbage til Danmark. Han var ikke bekendt med, at hans søn alligevel kørte i bilen, før politiet beslaglagde bilen.

Det har givet problemer for ham, at bilen blev beslaglagt, da han så ikke kunne opfylde sin aftale med LR om at få bilen videre til Y4-land. Han har ikke betalt noget til LR, men LR har flere gange bedt om penge som følge af den manglende levering af bilen.

Han kender ikke den oplyste sælger af bilen - MY. Det samme gælder køberen - SM.

Han ville oprindeligt ikke indblandes i denne retssag, men har valgt alligevel at afgive vidneforklaring, da han gerne vil hjælpe sin søn.

Det var omkring en måned efter beslaglæggelsen, at LR kom tilbage til Danmark fra udlandet.

LR har forklaret blandt andet, at han i 2014 opholdt sig i Y3-land. Han arbejdede dengang som bilforhandler og med bilvaskeri. Han havde virksomhed på Y1-adresse i Danmark dengang.

Han ringede til sagsøgerens far og bad denne om at sende en person, der kunne hente Bilmærke 1’en i Y3-land og køre den til Danmark og passe på bilen. Sagsøgerens far fik en til at hente bilen, og vidnet udstedte en fuldmagt til den pågældende til at kunne hente bilen dér, hvor den var placeret i Y3-land.

Han havde solgt bilen til en person MY i Y4-land.

Forevist "Köpekontrakt Bil", dateret 9. juni 2014 (ekstraktens side 54), forklarer han, at han indgik aftalen med SM, og at han var der, da SM underskrev aftalen.

Der var ikke noget bestemt fastsat tidspunkt for, hvornår han kom tilbage til Danmark fra udlandet for at hente bilen, da han som følge af sin søsters dødsfald i Y7-land ikke vidste, hvornår han kunne være tilbage.

Da der opstod problemer med de danske myndigheder, ville MY ikke købe bilen alligevel.

Han fik oprindeligt bilen af sin bror, der ikke kunne sælge bilen, og derfor gav hans bror ham bilen, for at vidnet kunne sælge bilen.

Han har af helbredsmæssige årsager, og da han får morfin, svært ved at huske ret meget.

SM  har forklaret blandt andet, at han i juni 2014 havde sin egen virksomhed med bilsalg.

Der kom en person op til ham i Y4-land om salg af en Bilmærke 1 Model 2 til ham. Han havde en kammerat, som solgte og købte biler, og den pågældende spurgte ham, om han ville købe bilen. Det ville han gerne, da det var en god pris, men at han ikke ville kunne betale bilen med det samme. Sælgeren var LR, som han kendte fra bilbranchen. De havde tidligere samarbejdet om bilhandel.

Forevist "Köpekontrakt Bil", dateret 9. juni 2014 (ekstraktens side 54), forklarer han, at det ligner hans underskrift på købekontrakten, men at han ikke kan huske dokumentet, og at han heller ikke kan huske at have underskrevet det. Beløbet er rigtigt, men han har ikke betalt beløbet.

Han betalt en sikkerhed på 10.000 kr., som han dog har fået retur.

Han fik at vide, at der ville være 2-3 ugers leveringstid. Bilen skulle dog stadig stå i den tidligere ejers navn, og når han så fik leveret bilen skulle den overgå til at stå i hans navn. Han kendte ikke ejeren af bilen MY.

Han skulle få leveret bilen af LR. Han vidste, at bilen skulle komme fra Y2-land, da det var en engelsk bil, som så skulle ombygges til at være højrestyret til at være venstrestyret.

LR sagde, at når han kom tilbage fra udlandet, ville LR levere bilen til vidnet i Y4-land. Han fik aldrig bilen, selv om han spurgte mange gange efter den. Han ved ikke helt, hvorfor han aldrig fik bilen, men han har hørt noget om, at politiet har taget bilen, men han vidste ikke, om der var hold i det. Han blev træt af at vente på bilen.

Forespurgt af sagsøgtes advokat, oplyser vidnet, at det er hans opfattelse, at Bilmærke 1’en ikke er hans bil. Købekontrakten er ikke udfyldt af ham. Han ved ikke, hvem der har udfyldt den, men det ligner hans underskrift."

Retten stadfæstede ved dommen af 12. november 2018 Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. maj 2017 med følgende begrundelse:

"Rettens begrundelse og afgørelse

Skatteankestyrelsen har i den for retten indbragte afgørelse, besluttet, at T er pligtig at betale registreringsafgift med 1.048,291 kr. Ved vurderingen heraf har Skatteankestyrelsen lagt til grund blandt andet, at T er ejer af køretøjet, og at køretøjet i fornødent omfang har været anvendt på færdselslovens område.

T har under sagen gjort gældende blandt andet, at han ikke er ejer af køretøjet, men at køretøjet efter en aftale mellem Ts far og LR blot skulle opbevares hos T, indtil at LR på et ikke-fastsat tidspunkt kom til Danmark fra udlandet. Til den tid skulle LR transportere bilen videre til Y4-land, idet bilen var solgt til SM.

Det er ubestridt under sagen, at T indtil flere gange har benyttet bilen til privatkørsel. Det er endvidere ubestridt, at T på sin Facebook-side har uploadet billeder af sig selv og bilen i private henseender, og på Facebook klart givet udtryk for, at bilen var hans egen.

T har fremlagt en købsaftale, dateret den 9. juni 2014, hvorved bilen efter sigende skulle være solgt af en person ved navn MY til SM. T har ikke nærmere kunnet redegøre for omstændighederne i forbindelse med aftalens indgåelse. Dertil kommer, at SM har forklaret i retten under strafansvar, at han ikke har udfyldt købekontrakten (ekstrakten side 54), at underskriften på købekontrakten ligner hans, og at han ikke erindrer at have skrevet under på kontrakten. Direkte adspurgt forklarer han, at han ikke er ejer af bilen.

På ovenstående baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens vurdering af, at T anses som ejer af bilen, og at bilen i fornødent omfang er taget i brug på færdselslovens område. Betingelserne for at pålægge T at svare registreringsafgiften på 1.048.291 kr. - som størrelsesmæssigt ikke er bestridt - er derfor opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og registreringslovens § 20, stk. 1.

Skatteministeriets frifindelsespåstand til herefter til følge."

Den civile dom er efter det oplyste ikke anket og således endelig.

Anklageskriftet i denne sag er herefter modtaget den 30. november 2018.

Der er under denne sag afgivet forklaring af tiltalte T og vidnet, politiassistent NS.

Tiltalte, T har forklaret supplerende, at han var til stede, da hans far tog imod den pågældende bil. Han ved ikke, hvorfor det hele er registreret i hans navn, nu hvor det rettelig var virksomheden. Han snakkede med manden, der kom med bilen. Han fik også registreringsattesten. Han fik bare besked på, at han skulle aflevere bilen og papirerne, der fulgte med, videre.

Der blev ikke lavet nogen kvittering - eller udfyldt en formular - i den forbindelse, da man almindeligvis har en aftale med den, der leverer bilen. Det er ligesom når en ven spørger, om man lige kan opbevare hans bil i en periode. Det registrerer man jo heller ikke, så han tænkte ikke nærmere over det. Han var 19 år gammel og ja, han havde en forretning m.v., men forsikringen skulle ikke dække, hvis han tog en bil ind ved en fejl.

Han blev taget kørende i bilen ved to lejligheder. Han fik af vide den 7. august 2014, at han ikke måtte køre i bilen, hvor han fik en advarsel. Den 9. august kørte han igen, fordi han ikke rigtig kunne lade være. Han ville gerne eksponere sig selv og vise, at han handlede med den slags biler. Hvis folk havde spurgt ham efterfølgende, ville han kunne sige, at bilen var solgt.

Han gjorde det uden at tænke over det - Han var lidt for egoistisk, og fik bare sagt, at det var hans bil. Det var ikke klogt, men han tænkte ikke over det. Striben er en forsamling, hvor man fremviser biler. Man kører også om kap. Folk spørger ikke, hvem bilen tilhører, når man møder der.

Han var ikke venner med sin far eller anden familie på facebook dengang. Det var der ingen grund til dengang. Det er korrekt, at han også tog bilen til en cafe.

Foreholdt en skrivelse sendt af SM advokat til SKAT inklusiv en købskontrakt i bilag 38, og adspurgt til hvorfor det først var i marts 2016, at advokaten oplyste til SKAT, at han havde købt bilen, hvis det ikke var tiltaltes bil, har tiltalte forklaret, at LR havde bare givet ham bilen, men han principielt set ikke vidste, hvem der var ejer af bilen. Han ventede på, at nogen ville hente den. LR fortalte ikke tiltalte, hvor han havde fået bilen fra.

Da det jo ikke var hans bil, ventede tiltalte på, at Skat ville træffe afgørelse, da han havde en forventning om, at han ville få bilen udleveret. Han spurgte også LR, hvem der var bilens reelle ejer, da bilen koster 600.000 kr. som han skylder LR lige nu - fordi han ikke har betalt for bilen. Tiltalte har på intet tidspunkt overvejet at beholde bilen.

Han ved ikke, hvorfor hans tidligere advokat ikke har rettet henvendelse til SKAT og oplyst dette. Det var jo ikke ham, der skulle betale den afgift. Hvis LR ville have bilen udleveret, kunne han jo jo bare have betalt for bilen. Tiltalte har været nødt til at lukke sin virksomhed, fordi LR bliver ved med at komme ud for at opkræve beløbet for bilen. Bilen kom til Danmark, fordi den skulle videre til Y4-land. Tiltalte ved ikke hvornår det skulle ske. LR skulle komme hjem meget snart for selv at hente bilen, eller også skulle han selv køre den videre. Det husker tiltalte ikke.

Tiltalte havde prøveskiltet til biler i sin virksomhed. Det er rigtigt, at han var professionel bilforhandler, men de biler han solgte lå for det meste i prisklassen mellem 15.000-50.000 kr. Han solgte ikke udenlandske biler. Han kendte til reglerne for eksport, men arbejdede ikke så meget med import. Der var her tale om en bil, der koster 2,6 mil. inklusiv afgift, så det var ikke noget, han almindeligvis arbejdede med.

Adspurgt til dommen fra Byretten af 24. februar 2015, der vedrørte de tre andre forhold relateret til samme sagskompleks, troede tiltalte oprigtigt talt ikke, at han ville høre nærmere vedrørende det skattemæssige spørgsmål. Det var også grunden til, at han ikke ankede den civile dom.

IW, hvis navn fremgår af mailen i bilag 39, er ham, der kørte bilen fra Danmark til Y3-land. Tiltalte kendte ham via sin far. Det var ham, der havde med bilen at gøre. IW er bosat i Y3-land, og han ønskede ikke at møde som vidne under den civile sag. SM, der står som køber på købskontrakten i bilag 38, kendte tiltalte ikke i forvejen. Han kom bare ud med købskontrakten sammen med LR. SM har ikke været efter tiltalte i forbindelse med sagen, men det har LR. Han har også været nødt til at handle biler til LR til en meget lav pris, for at gøre ham glad.

Adspurgt af forsvareren, om billederne på Facebook skal forstås sådan, at han har pralet af bilen - har tiltalte bekræftet dette. Rent registreringsmæssigt tænkte han ikke nærmere om det. Han skulle jo bare have haft bilen en uge. Han kender godt til reglerne - men de regler er jo gældende for dem, der ejer bilen, og det gjorde han jo ikke. Bilen kom jo til virksomheden - og ikke ham. Da han blev stoppet den 7. august 2014, fortalte han sin far, at han havde prøvekørt bilen samme dag. Det var hans eget ansvar.

De fremlagte billeder fra en bilvask i bilag 16 er alle fra samme situation.
Han sendte billederne til IJ, der også kommer på ’G5’. Billede 1618 er taget lige uden for hans forretning. Billede 20 var ikke en god ven, men blot en bekendt. Billederne fra bilvasken er fra deres egen bilvask i virksomheden.

Politiassistent, NS har som vidne forklaret, at han er tilknyttet færdselsafdelingen. Den 7. august 2014 kørte han i en civil videobil på Y8-gade. Han så en Bilmærke 1 på engelske nummerplader, som han kørte efter. Han fik bilen stoppet i Y9-gade. Det var tiltalte, der førte bilen. Han spurgte efter kørekort, hvilket tiltalte ikke havde. Han blev sigtet herfor, og tiltalte angav også på forespørgsel sit navn til at være IA.

Vidnet spurgte ind til køretøjet og tiltalte forklarede, at han havde lånt bilen af en ven. Bilen, som han havde fået lov til at køre i, skulle være hentet op fra Y3-land. Da der var tale om et så dyrt køretøj, der muligvis skulle beslaglægges, kontaktede vidnet SKAT og oplyste, hvad tiltalte havde forklaret, herunder at bilen var lånt. SKAT oplyste, at idet der var tale om en lånt bil, ville man ikke gøre noget ved det. Han måtte dog ikke køre videre i bilen.

Alt i patruljebilen optages, og i forbindelse med, at vidnet ringede til Skat, virkede tiltalte tydeligt nervøs. Tiltalte spurgte ham bagefter, om de ikke kunne finde ud af noget, og lade sagen ligge, hvis han gav ham 100.000 kr. Tiltalt er siden blevet dømt for at forsøge at bestikke ham.

Tiltalte blev oplyst om, at han ikke måtte køre videre i bilen, der efter aftale med Skat skulle stilles et sted. Vidnet runderede i området, og da han kom tilbage, var bilen væk. Han fandt frem til ’G1 ApS-biler’ via ham, som tiltalte havde udgivet sig for at være; IA. Han var inde på IA’s tidligere arbejdsplads i G3 og forevise billeder af tiltalte, hvor arbejdsgiveren oplyste, at det ikke var IA. Da han fandt frem til IA oplyste han, at han godt vidste, at nogen havde misbrugt hans navn, for tiltalte havde kontaktet ham via facebook og sagt, at han havde brugt hans navn. Vidnet fik derigennem fat i tiltalte, der havde en åben profil på facebook. Af og til stod profilen som slettet, og af og til var den aktiv, og der var flere tilfælde, hvor tiltalte havde lagt billeder ud af bilen.

Fotomappen i bilag 16, er billeder vidnet har taget. På billede 1-3 ses bilen i Y9-gade. Billede 4-10 er billeder af bilen, stelnummer, dokumentering m.v. På billede 2 ses instrumentbrættet, hvor den stod på 9.566, der formentlig var miles. På billede 11 og 12 ses tiltalte i bilen. Billede 13 er et screenshot fra tiltaltes facebook-profil, hvor bilen ses. Billede 14 er endnu et screenshot, hvor man kan se, at tiltalte har skrevet til ham, han udgav sig for at være. Billede 15 er fra tiltaltes facebook-profil. På billede 16-19 ses tiltalte sidde i køretøjet - formentlig ud for hans virksomhed G1 ApS.
På billede 19 kan man se, at tiltalte har skrevet, at ’så er bilen hjemme længe ventet’. Billede 20 gætter vidnet på er en korrespondance med en bekendt fra ’Striben’, der er et kendt sted på Y10, hvor der køres ræs.

På billede 21 ses bilen holde et sted på Y11-by. På billede 22 holder bilen foran ’G4’, der ligner et andet sted end i billede 21. Billede 2426 er igen en korrespondance med en ’IJ’ vedrørende striben. På billede 27 kører tiltalte et sted, vidnet ikke kender. Billede 28-30 er fra en carwash. Om det ligger ved G1 ApS-biler, ved vidnet ikke. Billede 31 er taget i bilens kabine - hvor eller hvem der kører, kan han ikke svare på. Billede 36 -38 er fra ransagningen ved G1 ApS, hvor bilen have fået skilte fra autofirmaet på, og på billede 39-40 blev den læsset ved G6.

Han var med ved ransagningen med tre kollegaer og én fra Skat. Tiltalte havde ikke tøj på, da de kom, så han fik lov til at tage bukser på. I hans venstre bukselomme lå nøglen til Bilmærke 1’en og nøglerne til garagen. Han studsede selv over, at det virkede mærkeligt, at man har nøglerne på sig, hvis man ejer et bilfirma. Han husker ikke præcis, hvad tiltalte oplyste ved ransagningen. Det var noget med en bil, der var kommet hjem og skulle sælges. Der var en tidligere medarbejder, der skulle have været ned for at hente bilen, men tiltalte kunne ikke redegøre for, hvordan bilen var kommet til Danmark, eller hvordan bilen var blevet betalt.

Adspurgt til bilag 19, er der tale om meldeblanketter. På side 2 fremgår det, at han den 7. august 2014 kaldte op til deres radiostation XX, hvor han fik af vide, at bilen skulle sættes. Han oplyste til centralen, at hvis nogen så bilen på hjul, skulle den standses. Det ses på side 3 og 4, at en kollega den 9. august 2014 var kørt efter bilen. Han tror ikke, at der som sådan var tale om en eftersættelse, men det anførte betyder, at man har været opmærksom på bilen.

Øvrige oplysninger:
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han som følge af sagen har været nødsaget til at lukke sin virksomhed for fem måneder siden. Han har haft en række konflikter med LR og en del andre, der også er dukket op, så han har trukket stikket. Han er nu ansat ved en kammerat ved IG i Y12-by, hvor han har været de sidste 10 måneder. Han ved ikke, hvad han vil fremadrettet. Han overvejer at starte på en uddannelse som frisør. Tidligere har han gennemført ca. 1 1/2 år af automekanikeruddannelsen.

Tiltalte er tidligere straffet ved:

• Udeblivelsesdom af 13. februar 2015 med bøde på 2.500 kr. for en overtrædelse af færdselslovens § 4,
• Dom af 24. februar 2015 dom, hvor tiltalte blev idømt fængsel i 25 dage for overtrædelse af straffelovens § 122, og § 164, stk. 1, og en bøde på 10.500 kr. jf. færdselslovens § 117d, jf. § 56, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89,
• Dom af 3. november 2015 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1 og førerretsfrakendelse i 6 måneder fra endelig dom i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 9, jf. § 125, stk. 2,
• Dom af 4. maj 2016 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, jf. straffelovens § 89, og førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 4. maj 2016 til den 3. november 2016 jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 9, jf. § 125, stk. 2,
• Udeblivelsesdom af 8. februar 2017 med bøde på 3.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, samt
• Dom af 6. juni 2018 med betinget fængsel i 14 dage, betingelser indtil den 8. september 2018 med bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1 pkt.

Rettens begrundelse og afgørelse
Retten finder ikke grundlag for at konkludere, at anklageskriftet ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. herved afgørelserne trykt i Tfk2011.739/2 og TfK2012.348.

Retten finder endvidere ikke, at tiltalte har haft en berettiget forventning om, at forholdet i nærværende sag var bortfaldet. Det bemærkes herved, at der, som beskrevet løbende har været en udvikling i sagen, at Skattemyndighederne på tidspunktet, hvor der blev afsagt dom vedrørende de resterende forhold i samme kompleks i 2015, endnu ikke havde truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om registreringspligt/ejerskabet af bilen, at der er fremlagt en rapport, hvorved nærværende forhold blev udskilt af den oprindelige sag og oversendt til Y10s Politi, at Byretten den 11. september 2018 afsagde kendelse, hvorved denne sag blev udsat på udfaldet af den civile retssag, hvor tiltalte havde påklaget SKAT’s afgørelse fra 29. maj 2017, og at anklageskriftet i denne sag er modtaget i umiddelbar forlængelse af, at der faldt dom i den civile retssag.

Efter bevisførelsen findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte efter det dokumenterede i sagen har afgivet skiftende - og utroværdige forklaringer vedrørende køretøjet, ligesom tiltalte ikke har kunne redegøre nærmere for det aftalemæssige grundlag for sin råden over køretøjet.

Retten finder det videre utroværdigt, at tiltalte - der arbejdede professionelt med biler -  har oplyst at der, i forbindelse med at han modtog bilen af en så betragtelig værdi, ikke blev udfærdiget en kontrakt eller papirer i øvrigt vedrørende bilen, der herefter som ubestridt var i tiltaltes varetægt, idet tiltalte ikke fandt det nødvendigt. Tiltalte var endvidere bekendt med afgiftsreglerne, men kørte alligevel i køretøjet trods manglende indregistrering.

Retten har videre lagt vægt på, at det først var i marts 2016, ca. 1½ år efter, at bilen var blevet beslaglagt, at en advokat rettede henvendelse til SKAT og anførte, at en mand ved navn SM angiveligt var den retmæssige ejer af køretøjet, jf. en købsaftale af 9. juni 2014, og at det af den fremlagte civile dom i skattesagen fremgår, at denne SM under den civile sag direkte adspurgt oplyste, at han ikke var ejer af bilen.

Dertil kommer, at tiltalte var i besiddelse af både registreringsattest og nøgler til bilen under ransagningen, og at nøglen ikke blev fundet låst ind i et skab tilhørende virksomheden, men derimod i lommerne på tiltaltes tøj. Tiltalte har endvidere, jf. det fremlagte billedmateriale ved flere lejligheder udgivet sig for at være ejer af bilen, ligesom han har kørt i bilen ved flere lejligheder i den angivne periode. Retten har videre lagt vægt på, at tiltalte, efter politiassistent, NS’ forklaring forsøgte at bestikke betjenten til ikke at gøre mere ud af sagen i forbindelse med, at han blev stoppet i bilen den 7. august 2014, hvor tiltalte i øvrigt oplyste til betjenten, at han havde lånt bilen, hvilket forhold tiltalte også siden er dømt for.

Endelig har tiltalte ikke påklaget den civile dom af 12. november 2018, hvorved retten stadfæstede Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. maj 2019, hvor tiltalte blev pålagt at betale registreringsafgiften vedrørende det pågældende køretøj på 1.048.291 kr., idet skattemyndighederne lagde til grund, at tiltalte var ejer af bilen.

Retten har således lagt til grund, at tiltalte var ejer af bilen, ligesom tiltalte som ubestridt har benyttet bilen til kørsel i Danmark. Retten finder det på den anførte baggrund bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen det afgiftspligtige beløb.

Retten har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over værdifastsættelsen. Tiltalte findes derfor - henset til størrelsen af registreringsafgiften, som tiltalte har unddraget statskassen for, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 89. Straffen fastsættes som en tillægsstraf til dom af 24. februar 2015 samt dom af 3. februar 2015 til fængsel i 5 måneder.

Retten har ved sanktionsfastsættelsen i skærpende retning lagt vægt på størrelsen af det unddragne afgiftspligtige beløb, og i formildende retning lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold og på den tid, der er gået siden forholdet er begået.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 524.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er 60 dages fængsel.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i fem måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

• Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
• Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer.
• Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 524.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

______________________________________________________________________________________

Østre Landsrets dom 18. afdeling af 6. januar 2020

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T 

(advokat Klaus Ellis Henriques, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Ulla Staal, Katja Høegh og Christian Wenzel (kst.) med domsmænd

Retten i Glostrups dom af 3. oktober 2019 (15-13117/2018) er anket af T med påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært formildelse.

SKAT’s sagsbehandling vedrørende spørgsmålet om registreringspligt og afgiftsberigtigelse af bilen var ikke afsluttet, da sigtelsen i denne sag blev udskilt fra de tre forhold, som den havde sammenhæng med, og som blev afgjort ved dom af 24. februar 2015. SKAT traf den 29. april 2015 afgørelse om registreringspligt og afgiftsberigtigelse, og tiltalte indbragte denne afgørelse for Skattestyrelsen, der den 29. maj 2017 stadfæstede SKAT’s afgørelse. Ved anklageskrift af 4. december 2017 blev tiltalte herefter tiltalt i nærværende sag, men under hovedforhandlingen den 11. september 2018 blev det oplyst, at tiltalte havde anlagt sag mod Skatteministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at Skattestyrelsens afgørelse af 29. maj 2017 var "ugyldig/uvirksom". Denne sag forventedes afsluttet i løbet af kort tid, og hovedforhandlingen i straffesagen blev derfor udsat herpå.

Dommen i sagen mod Skatteministeriet blev afsagt den 12. november 2018, og Skatteministeriet blev herved frifundet. Dommen er ikke anket.

Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte var ejer af bilen, og stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Straf

Straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder. Straffen gøres betinget på vilkår som nedenfor bestemt, herunder om udførelse af ulønnet samfundstjeneste i 120 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Tillægsbøden fastsættes til 500.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

 

Byrettens dom ændres, således at T straffes med fængsel i 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår,

at    tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

at    tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og

at    tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

Tillægsbøden fastsættes til 500.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.