Rubrik 1 - Anmelder

Skriv pensionsinstituttets navn, postadresse, telefonnummer og kontaktperson, hvor pensionsordningen er registreret på tidspunktet, når afgiftspligten indtræder.

Rubrik 1 - Telefonnummer

Skriv det direkte telefonnummer til pensionsinstituttets kontaktperson.

Rubrik 2 - Modtager

Modtageren er Skattestyrelsen.

Rubrik 3 - cvr-nummer eller se-nummer

Skriv pensionsinstituttets cvr-nummer eller se-nummer. Det anvendte nummer skal være registreret i Erhvervsstyrelsen for indberetningspligt af pensionsbeskatningsafgift. 

Se-nummer kan også være fra et udenlandsk pensionsinstitut, som er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C.

Oprettelsesdato for udenlandske pensioner må ikke være før 1. januar 2006.

Ved manglende indberetning eller ved fejl opsættes fejlnummer 3071 - SE-nr. ukendt eller ikke korrekt.

Rubrik 3A - Ordningsnummer

Skriv det (i Danmark) godkendte ordningsnummer. Rubrikken er kun relevant for pensionsinstitutter, med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, og som er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C. 

Oprettelsesdato for udenlandske pensioner må ikke være før 1. januar 2006. Ved fejl opsættes fejlnummer 3229 - Oprettelsesdato for udenlandske pensioner må ikke være før 1/1-2006. 

Hvis det godkendte udenlandske pensionsinstitut ikke indberetter ordningsnummeret for pensionsordningen, opsættes fejlnummer 3254 - Udenlandsk selskab - ordningsnummer mangler.

Rubrik 4 - Navn og adresse på den afgiftspligtige

Skriv ejerens navn og adresse.

Udfyldes kun, hvis der ikke er et personnummer på ejeren.
Er ejeren afgået ved døden, skal der skelnes mellem arvinger efter ejeren og personer, der er indsat som begunstigede i selve ordningen.

Hvis ejeren er afgået ved døden, skal der skrives "Dødsboet efter" og afdødes navn og seneste adresse.

Begunstigede er udbetalingsberettigede og er selvstændige afgiftspligtige. Det står i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1. Der skal laves en afgiftsberegning pr. begunstiget.

Ved udlodning til ægtefælle ved skifte af fælles bo, bliver ægtefællen selvstændig afgiftspligtig af den udloddede del. Derfor er det den modtagende ægtefælles navn og adresse, som skal skrives her. Se PBL § 30, stk. 2.

Rubrik 5 - Personnummer

Skriv ejerens personnummer som skal indeholde 10 cifre (numerisk). Ved dødsfald skal afdødes personnummer skrives - ikke arvingernes eller de begunstigedes personnumre.

Ved udlodning til ægtefælle ved skifte af fælles bo, bliver ægtefællen selvstændig afgiftspligtig af den udloddede del. Derfor skal den modtagende ægtefælles cpr-nummer skrives her. Se PBL § 30, stk. 2. 

Ved manglende indtastning eller ved fejl opsættes fejlnummer 3013 - CPRNR ikke korrekt eller mangler.

Hvis ejeren ikke har et cpr-nummer, skal blanketten sendes til Skattestyrelsen. Log på. Skriv til Skat. Brug emnet "Udbetaling af pension - PBL manuel".

Rubrik 6 - Police-/medlems-/kontonr.

Skriv police-, medlems-, registrerings- eller kontonummeret.

Er der flere konti under samme ordning, skal de øvrige kontonumre anføres nederst på blanketten under "Øvrige bemærkninger".

Hvis det er en positiv ændring af tidligere afgivne angivelser, skal der i denne Rubrik stå "RET" foran police-, medlems-, registrerings- eller kontonummeret.

Negative rettelser og anmodning om tilbagebetaling af afgift skal sendes særskilt til Skattestyrelsen. Log på. Skriv til Skat. Brug emnet "Tilbagebetaling af afgift".

Ved manglende indtastning eller ved fejl opsættes fejlnummer 3002 - Kontonr eller Policenr mangler.

Specielt vedrørende 2012 og tidligere

Positive rettelser vedrørende supplerende engangsydelser indsendt med "RET" foran police-, medlems-, registrerings- eller kontonummeret vedrørende 2012 eller tidligere eller 2013, som sendes til Skattestyrelsen i 2013 eller 2014 eller senere, kan som følge af den lavere afgiftsprocent i 2013, 2014 og 2015 blive afvist med fejl. Kontakt i sådanne tilfælde Skattestyrelsen.

Specielt vedrørende 2013, 2014 og 2015

Positive rettelser vedrørende supplerende engangsydelser indsendt med "RET" foran police-, medlems-, registrerings- eller kontonummeret vedrørende 2013, 2014 eller 2015, som sendes til Skattestyrelsen i 2015 og efterfølgende år, kan som følge af den lavere afgiftsprocent i 2013, 2014 og 2015 blive afvist med fejl. Kontakt i sådanne tilfælde Skattestyrelsen.

Rubrik 7 - Oprettelsesdato (dd mm åååå)

Skriv ordningens oprettelsesdato som skal være valid og mindre end eller lig med dags dato.

  • Forsikringsordninger: Den dato, hvor den endelige aftale om ordningen er indgået. Den endelige aftale er først indgået, enten når aftalen mellem forsikringstager og pensionsinstitut er endeligt indgået, eller for arbejdsgiveradministrerede ordninger når aftalerne mellem forsikrede, forsikringstager og pensionsinstitut er endeligt   indgået.
  • Bankordninger: Den dato, hvor den første indbetaling til ordningen er foretaget ifølge aftalen, der er indgået.
  • Overført ophævet ordning: Den oprindelige oprettelsesdato, hvis den ophævede ordning er overført fra en anden ordning.

Datoen skal altid anføres numerisk med formatet for datoen dd mm åååå.

Ved manglende indtastning eller ved fejl opsættes

  • Fejlnummer 3014 - Oprettelsesdato er ikke valid, eller
  • Fejlnummer 3016 - Oprettelsesdato er ikke mindre end eller lig med d.d.

Oprettelsesdato skal være udfyldt, med mindre Type (Rubrik 10) er

  • 65 (IVÆ),
  • 67 (LD),
  • 69 (ATP),
  • 77 (SP),
  • 90 (EFT) eller
  • 92 (FLEX).

Ved fejl opsættes fejlnummer 3024 - Oprettelsesdato skal udfyldes.

Hvis Type (rubrik 10) er 43 (INDEX) skal Oprettelsesdato være mindre end eller lig med 24. november 1971. Ved fejl opsættes fejlnummer 3047 - Oprettelsesdato er større end 24/11-1971, Index må ikke indberettes.

Hvis Type (rubrik 10) er 77 (SP) skal Oprettelsesdato være større end 31. december 1997 ellers opsættes fejlnummer 3095 - Suppl. pens. skal have Oprettelsesdato være større end 31/12-1997.

Oprettelsesdato for udenlandske pensioner må ikke være før 1. januar 2006. Ved fejl opsættes fejlnummer 3229 - Oprettelsesdato for udenlandske pensioner må ikke være før 1/1-2006.

Rubrik 8 - Udbetalingsdato (dd mm åååå)

Skriv den dato, hvor udbetalingen sker, konvertering af supplerende engangsydelse til supplerende engangssum sker eller, hvor kendskab til afgiftspligtens indtræden opnås. Afgiftspligten indtræder som hovedregel på udbetalingsdagen.

Datoen skal anføres numerisk med formatet dd mm åååå. Datoen skal være valid og være større end 31. december 1988 for alle ordninger og være minde end eller lig med dags dato 7 dage.

Ved fejl opsættes en af følgende fejl 

  • Fejlnummer 3065 - Udbetalingsdato skal være større end 31/12-1988.
  • Fejlnummer 3017 - Fejl i udbetalingsdato eller
  • Fejlnummer 3124 - Udbetalingsdato må ikke være større end d.d. plus 7 dage.

Hvis Type (Rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP), 90 (EFT) og 92 (FLEX) skal udbetalingsdatoen være større end Oprettelsesdato (rubrik 7). Ved fejl opsættes fejlnummer
3003 - Udbetalingsdato skal være større end oprettelsesdato

Hvis Type (rubrik 10) er  

  • 65 (IVÆ) skal Udbetalingsdato være større end 1. januar 2009
  • 69 (ATP) skal Udbetalingsdato være større end 30. juni 1992
  • 90 (EFT) skal Udbetalingsdato være større end 30. september 1999 eller
  • 92 (FLEX) skal Udbetalingsdato være større end 30. juni 30. juni 2001.

Ved fejl opsættes fejlnummer 3255 - Udbetalingsdato er for tidlig i forhold til Type.

Disposition

Hvis afgiftspligten skyldes en disposition eller ændring, og afgiften ikke indtræder som følge af en udbetaling, indtræder afgiftspligten den dag, hvor dispositionen eller ændringen er bindende aftalt (rubrik 11, tilfælde 2). Afgiften skal afregnes senest en måned efter, at pensionsinstituttet har fået kendskab til dispositionen eller ændringen. I dette tilfælde anføres kendskabsdatoen.

Hvis retten til udbetalingerne overgår til en ikke skattepligtig person

Der vil indtræde afgiftspligt den dag, hvor retten til pensionsydelserne (udbetalingerne) overgår til en person, som ikke er indkomstskattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 20, eller indkomstskattepligten efter § 20 bortfalder. Det gælder dog ikke for ordninger, som er oprettet før 1. januar 1972. I dette tilfælde er det også kendskabsdatoen, der skal anføres.

Rubrik 9 (1) - Privattegnet ordning

Sæt kryds her, hvis ordningen er en privattegnet ordning.

Det er alene ordningens status ved afgiftspligtens indtræden, der er afgørende.

Rubrik 9 (2) - Arbejdsgiverordning

Sæt kryds her, hvis ordningen er en arbejdsgiveradministreret ordning.

Det er alene ordningens status ved afgiftspligtens indtræden, der er afgørende.

Hvis en ejer har flere ordninger, fx både privattegnet- og/eller arbejdsgiver ordning, skal ordningerne afregnes på separate blanketter.
 
Ved manglende indtastning eller ved fejl opsættes fejlnummer 3004 - Ordning skal være blank eller 1 for privat eller 2 for arbejdsgiver.

Ordning skal være udfyldt med mindre Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP), 90 (EFT) eller 92 (FLEX). Ved fejl opsættes fejlnummer 3125 - Ordning skal være 1 for privat eller 2 for arbejdsgiver.

Rubrik 10 - Type af ordning

Hvis en kapitalpension indeholder en overført LD-opsparing, skal blanket 07.040 anvendes.

Sæt kryds i den relevante rubrik og om ordningen er helt eller delvist ophævet.

Rubrik 10 - Felt 1

Sæt kryds her, hvis udbetalingen omfatter en rateforsikring eller rateopsparing - forsikringsordning eller bankordninger

Rubrik 10 - Felt 2

Sæt kryds her, hvis udbetalingen omfatter indeksordninger. Her anføres antallet af kontrakter fra 1-6 Vær opmærksom på at krydse af i rubrik 12. Ved fejl opsættes fejlnummer 3035 - Ved type 43 (Index) skal Index være 1-6.

Rubrik 10 - Felt 3

Sæt kryds her, hvis udbetalingen omfatter Livsvarige livrenter/Pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Rubrik 10 - Felt 4

Sæt kryds her, hvis udbetalingen omfatter ophørende livrenter.

Rubrik 10 - Felt 5

Sæt kryds her, hvis udbetalingen vedrører en Supplerende engangsydelse (Fra 2013).

2012 og tidligere Typer består af følgende felter, som fortæller, hvilke af pensionsarterne, der er tale om, og som på registersiden kendes på PENSARTKOD. På indgangssiden styres det af nedenstående koder, som har følgende sammenhæng med PENSARTKOD

Oversigt over feltnavne, pensionsordninger og pensionsart
FELTNAVN PENSIONSORDNING PENSART
RATE Rateordning 42
INDEX Indexordning (felter angiver antalt kontrakter  43
PENS Pensionsordning med løbende udbetaling  44
LIVR Ophørende livrente  45
SUPPL Supplerende engangsydelse  48
IVÆ Iværksætterydelse  65
LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond  67
ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension  69
EU EU-Ordning  70
SP Særlig pensionsordning  77
EFT Ophævet efterlønsordning  90
FLEX Opævet fleksydelsesordning 92

Kun en pensions- eller afgiftstype må være udfyldt.

Ved fejl opsættes fejlnummer 3051 - Type som RATE, INDEX, PENS, LIVR, SP, LD, EU, ATP, EFT, FLEX eller IVÆRKSÆTTERKONTO skal være udfyldt.

I skemaet nedenfor er angivet hvilke situationer og hvilke undtagelsesmuligheder, der findes.

Oversigt over udbetalingsmuligheder 
P31 Type
(Rubrik 10)
Afgiftspligtårsag
(Rubrik 11)
Undtagelsesmuligheder 
(Rubrik 12)
Rate Fuld ophævelse (41) 1, 2, 6, 7
Rate Disposition (43) Ikke Muligt 
Altid 60 procent 
Rate Delvis ophævelse (44) 7
Pension med
løbende udbetaling 
Fuld ophævelse (41) Alle
Pension med
løbende udbetaling
Disposition
(43)
Ikke muligt 
altid 60 procent 
Pension med
løbende udbetaling
Delvis ophævelse
(44)
7
Index Fuld ophævelse 
(41)
Altid 40 procent 
1, 2, 7
Index Disposition
(43)
Ikke Muligt 
Index Delvis 
Ophævelse (44)
Ikke muligt 
Supplerende 
Engangsydelse
Fuld ophævelse (41) 1 - 4 
Supplerende 
Engangsydelse
Disposition (43) 4
Supplerende 
Engangsydelse
Delvis ophævelse (44)  4
Supplerende 
Engangsydelse
Overførsel 4

Hvis type (rubrik 10) er 77 (SP), 65 (IVÆ), 67 (LD) eller 69 (ATP) skal fritagelseskode være 4 eller 7, hvis den er indberettet. Ved fejl, opsættes fejlnummer 3112 - Afgiftsarten skal have fritagelseskode blank, 4 eller 7. 

Hvis Type (Rubrik 10) er 90 (EFT) eller 92 (FLEX) skal ophævelsesårsagen (Rubrik 11) være 45 eller 46. Ved fejl opsættes fejlnummer 3026 - Ophævelsesårsagen mangler eller er forkert.

Hvis Type (Rubrik 10) er 43 (INDEX) skal værdien i INDEX være mellem 1 og 6 inklusiv. Ved fejl opsættes fejlnummer 3035 - 3035 Ved Type 43 (Index) skal Index antal være 1-6.

Uafskrevne indskud efter 1979 (rubrik 17) må ikke være indberettet. Ved fejl opsættes fejlnummer 3063 - Ved Index må uafskrevne beløb efter 1979 ikke forekomme.

Fritagelseskoden (Rubrik 12) skal være 4 (død), 5 (ej indkomst skattepligtig) eller 9 (anden årsag). Ellers opsættes fejlnummer 3082 - Ved Index skal fritagelse være 4, 5 eller 9.

Rubrik 11 - Afgiftspligt indtrådt

Sæt kryds i den relevante rubrik. Ophævelsesårsagen skal fremgå. 

Hvis ophævelsesårsagen ikke fremgår, opsættes fejl 3026 - Ophævelsesårsag mangler eller er forkert.

Rubrik 11 - tilfælde 1: Udbetaling ved ordningens ophævelse (41)

Sæt kryds her, hvis afgiftspligten er indtrådt ved ordningens ophævelse.

Ved fejl opsættes  

  • Fejlnummer 3085 - Index og afgiftsordninger skal have ophævelsesårsag 41.
  • Fejlnummer 3307 - SP-Ordninger skal have ophævelsesårsag 41 eller 47.

Rubrik 11 - tilfælde 2: Disposition over ordningen, jf. lovens § 30, stk. 1 og 7 eller ændringer som nævnt i § 31 (43)

Sæt kryds her, hvis afgiftspligten er indtrådt som følge af en disposition eller en ændring.

Eksempel på disposition kan være overdragelse eller belåning af en konto. Eksempel på ændring kan fx være indsættelse af en begunstiget, der ikke opfylder lovens krav.

Hvis Type (rubrik 10) er 48 (SUPPL) og Ophævelsesårsagen (rubrik 11) er 43 må fritagelseskoden ikke være indberettet. Ved fejl opsættes fejlnummer 3083 - Fritagelse kan ikke indberettes ved dispensationsordninger.

Rubrik 11 - tilfælde 3: Delvis ophævelse (44)

Sæt kryds her, hvis afgiftspligten er indtrådt som følge af delvis ophævelse.

Hvis Type (rubrik 10) er 48 (SUPPL) må Fritagelseskode kun være blank eller 9. Ved fejl opsættes fejlnummer 3122 - Ved ophævelse 44 må fritagelse kun være blank eller 9.

Rubrik 11 - tilfælde 4: Overførsel til supplerende engangssum, jf. § 29 A, stk. 1 (48)

Sæt kryds her, hvis en supplerende engangsydelse konverteres til en supplerende engangssum. 

Ved fejl opsættes fejlnummer 3140 - Ophævelsesårsag 48 gælder kun for Pens, Ophørende livrente og Supplerende engangsydelse.

Rubrik 12 - Hvis der ikke efter pensionsbeskatningsloven skal svares 60 procent i afgift, men 40 procent, skal årsagen fremgå

Hvis der ikke skal svares en afgift på 60 procent, skal en af følgende undtagelsesmuligheder være opfyldt.

Rubrik 12 - tilfælde 1: Udbetaling ved død, jf. lovens § 29, stk. 1. (4)

Sæt kryds her, når en ordning bliver udbetalt efter den tidligere ejers død.

Hvis personen ikke er afgået ved døden, opsættes fejlnummer 3005 - Personen er ikke død.

Rubrik 12 - tilfælde 2: Ej indkomstskattepligtig, jf. lovens § 29, stk. 2 (5)

Sæt kryds her, når retten til ordningen tilfalder en person, som ikke er indkomstskattepligtig eller hvor indkomstskattepligten på et tidspunkt bortfalder. Fx vil indkomstskattepligten for et barn, der modtaget løbende ydelser fra en rateordning, bortfalde i forbindelse med, at barnet fylder 24 år.
Ordningen vil i den forbindelse skulle afgiftsberigtiges med 40 procent.

Rubrik 12 - tilfælde 3: Engangsydelse (6)

Sæt kryds her, når der bliver udbetalt en engangsydelse eller tilbagekøb af forsikring, jf. PBL § 29, stk. 3 og 4.

Rubrik 12 - tilfælde 4 Supplerende engangsydelse (8)

Sæt kryds her, når der bliver udbetalt en supplerende engangsydelse, jf.  PBL § 29 A, stk. 1 (kun pensionskasser).

Rubrik 12 - tilfælde 5: Engangsbeløb (7)

Udbetaling af engangsbeløb, jf. PBL § 29 B.

Rubrik 12 - tilfælde 6: Invalidesum (3)

Sæt kryds her, hvis der sker udbetaling af invalidesum, jf. PBL § 29 C.

Rubrik 12 - tilfælde 7: Anden årsag (9)

Sæt kryds her, hvis der sker udbetaling af indeksordninger eller ved samlet udbetaling af bonus aftalt før den 1. januar 1990.

Hvis Type (rubrik10) er 43 (INDEX) skal fritagelseskode være (4) død, (5) ej indkomstskattepligtig) eller 9 (anden årsag). Ved fejl opsættes fejlnummer 3082 - Ved Index skal fritagelse være 4, 5 eller 9.
 
Hvis Type (rubrik 10) er 48 (SUPPL) og Ophævelsesårsagen 41 (fuld ophævelse) skal Fritagelseskode være blank, 4 eller 8. Ved fejl opsættes fejlnummer 3142 - Ved Type 48 (Suppl) må Fritagelse kun være blank, 4 eller 8.
             
Hvis Fritagelseskode er 4 skal Ophævelsesårsag (Rubrik 11) være 41 (eller 45 eller 46) hvis Type (rubrik 10) er 48 (SUPPL). Ved fejl opsættes fejlnummer 3118 - Ved fritagelse 4 skal Ophævelsesårsag være 41 (eller 45 eller 46).

Rubrik 13-17 - Værdiopgørelse

Værdierne i A til E skal udfyldes med værdierne på tidspunktet, hvor afgiftspligten er indtrådt.

Hvis ordningen bliver ophævet delvist, skal de gennemførte udbetalinger anses som værende de senest foretagne indbetalinger og værditilskrivninger efter LIFO-princippet. Tidligere udbetalinger skal fratrækkes i angivne værdier.

Hvis flere indekskontrakter ophæves samtidigt, skal der afleveres en samlet blanket for den ophævede ordning. Afgiftsberegningen skal foretages for hver enkelt kontrakt for sig af hensyn til nedrundingsreglerne. 

Når der er tale om en positiv rettelsesblanket, skal der skrives "RET" foran police-/registrerings- eller kontonummer. Det er kun differencebeløbet fra den tidligere indsendte angivelse, der skal anføres som værdi. Differenceafgiften indbetales med de øvrige ophævede ordninger. Se også Rubrik 6.

Er der tale om en negativ rettelsesblanket, skal den sendes særskilt til Skattestyrelsen med anmodning om tilbagebetaling.

Rubrik 13 - (A) Ordningens samlede værdi

Angiv kontoens/kontienes samlede værdi, der opgøres inkl. renter og anden værditilvækst ved afgiftspligtens indtræden.

Inden afgiftsberegningen reduceres saldoen med betalt pensionsafkastskat. Beløb, der kan tilbagebetales efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25, tillægges saldoen inden afgiftsberegning.

Angiv andelen af kontoens afgiftspligtige værdi for den enkelte berettigede ved udbetaling efter ejerens død. Ordningens bruttoværdi skal være numerisk og større end 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3101 - Beløb skal være numerisk.

Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP) eller 77 (SP) kan Ordningens bruttoværdi også være 0 eller negativ ellers skal Ordningens bruttoværdi være større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3036 - Ordningens bruttoværdi skal være større end nul.

Rubrik 14 - (B) Afgiftspligtig værdi

Fuld ophævet 

Angiv ordningens afgiftspligtige værdi, det vil sige A "Ordningens samlede værdi". 

Afgiftspligtig værdi skal, når den er indtastet, være minde end eller lig med Rubrik 13 (Ordningens bruttoværdi). Ved fejl opsættes fejlnummer 3019 - Afgiftspligtig værdi må ikke (numerisk) være større end Ordningens bruttoværdi.

Afgiftspligtig værdi skal, når den er indtastet, være numerisk. Ved fejl opsættes fejlnummer 3101 - Beløb skal være numerisk og må ikke være nul.
 
Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 77 (SP) eller 69 (ATP) kan afgiftspligtig også være 0 eller negativ. Ellers skal Afgiftspligtig værdi være større end 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3028 - Afgiftspligtigt beløb skal være større end nul
 
Hvis Afgiftspligtig værdi ikke er indberettet, sættes det lig med Rubrik 13 (Ordningens bruttoværdi).

Delvist ophævet

Skriv det faktisk hævede beløb. Er det afgiftspligtige beløb lavere end 100,- kr., skal der ikke betales afgift.

Den afgiftspligtige værdi er ordningens værdi efter pensionsafkastskatten er endelig opgjort og fratrukket ordningen (Positiv PAL) eller tillagt ordningen (Negativ PAL)
 
Den afgiftspligtige værdi må ikke (numerisk) være større end ordningens bruttoværdi (Rubrik 13). Ved fejl opsættes fejlnummer 3019 - Afgiftspligtig værdi må ikke (numerisk) være større end Ordningens bruttoværdi.

Afgiftspligtig værdi skal, når den er indtastet, være numerisk. Ved fejl opsættes fejlnummer 3101 -Beløb skal være numerisk og må ikke være nul.

Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 77 (SP) eller 69 (ATP) må Afgiftspligtig værdi også være 0 eller negativ, ellers skal Afgiftspligtig værdi være større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3028 - Afgiftspligtigt beløb skal være større end eller lig med nul.

Hvis Afgiftspligtig værdi er mindre end Ordningens bruttoværdi (delvis ophævelse), skal Ophævelsesårsagen være 44 (dog ikke for LD-, SP- og ATP-ordning og EFT- og FLEX-ordning). Ved fejl opsættes fejlnummer 3100 - Ved delvis ophævelse skal ophævelsesårsag være 44.

Rubrik 15 - (C) Værdi den 31. december 1979 af indbetalinger før 1972

Her anføres den del af ordningens samlede værdi den 31. december 1979, der hidrører fra indbetalinger foretaget før 1. januar 1972. Værdien den 31. december 1979 skal, hvis den er indberettet, være numerisk. Ved fejl opsættes fejlnummer 3123 Indbetalt før 1972 er fejlagtigt.

Hvis Type (rubrik 10) er 76 (DMP) eller 77 (SP) og Ophævelsesårsagen er 47, skal beløb, som er indbetalt før 1972, hvis de er udfyldt, være lig med Ordningens bruttoværdi (rubrik 13). Værdi den 31. december 1979 skal være mindre end 15.001 kr. (35 procent grænsen). Ved fejl opsættes fejlnummer 3308 - Ved frivillig SP er 35 %-beløb forkert eller ulig samlet værdi.

Hvis Type (rubrik 10) er 67 (LD) skal indbetalt før 1972, hvis det er indberettet, være numerisk og større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3123 - Indbetalt før 1972 er fejlagtigt.

Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ) eller 69 (ATP), eller (76 (DMP) eller 77 (SP)) og Ophævelsesårsag er 47, eller 90 (EFT) eller 92 (FLEX), må Indbetalt før 1972 ikke være udfyldt. Ved fejl opsættes fejlnummer 3102 - Indbetalt før 1972 må ikke være udfyldt for pensionstypen.

Hvis Type (rubrik 10) er 42 (RATE), INDEX (43), 44 (PENS), 45 (LIVR) eller 48 (SUPPL) og Oprettelsesdatoer er mindre end 1. januar 1972 skal Indbetalt før 1972 være indberettet numerisk og større end eller lig med nul, ellers opsættes fejlnummer 3021 - Indberet Indbetalt før 1972, saldo pr. 31/12-1979.

Hvis oprettelsesdato er større end 31. december 1972 må indbetalt før 1972 kun være nul eller blank. Ved fejl opsættes fejlnummer 3030 - Indbetalt før 1972, saldo pr. 31/12-1979 i uoverensstemmelse med oprettelsesdato.

Rubrik 16 - (D) Værdi den 31. december 1979 af indbetalinger 1972 - 1979

Her anføres værdien inkl. renter og anden værditilvækst frem til 31. december 1979, som hidrører fra indbetalinger til ordningen fra 1. januar 1972 til og med 31. december 1979.

For indeksordninger med opsparingskonto anføres den del af ordningens værdi den 31. december 1979, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt fra 1. januar 1972 til og med 31. december 1979, herunder eventuelle indbetalinger vedrørende året 1979 foretaget efter 31. december 1979. (= saldo D).

Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP), SP (76), 90 (EFT) eller 92 (FLEX), må det indbetalte beløb i 1972 - 1979 ikke være udfyldt. Ved fejl opsættes fejlnummer 3303 - Indbetalt 1972-79 må ikke være udfyldt for pensionstypen.

Hvis Type (rubrik 10) er 42 (RATE), INDEX (43), 44 (PENS) eller 48 (SUPPL) og oprettet efter den 31. december 1971 men før 1. januar 1980 skal det indbetalte i 1972 til 1979 være indberettet numerisk og større end eller lig med nul. Ved fejl opsættes fejlnummer 3022 - Indberet Indbetalt 1972-79, saldo pr. 31/12-1979.

Hvis Type (rubrik 10) er 42 (RATE), INDEX (43), 44 (PENS), 45 (LIVR) eller 48 (SUPPL) og Oprettelsesdatoen er større end 31. december 1979 må det indbetalte i 1972-79 kun være nul, hvis det er indberettet. Ved fejl opsættes fejlnummer 3128 - Indbetalt 1972-79, saldo pr. 31/12-1979 i uoverensstemmelse med oprettelsesdato.

Rubrik 17 - (E) Uafskrevne indskud jf. § 18, stk. 3, 4 og 5

Her anføres den del af kapitalindskud og præmie- eller bidragsbeløb, som er forfaldne efter 1979 og som ved afgiftspligtens indtræden endnu ikke er fradraget.

Når afgiftspligt indtræder for hele ordningen, bortfalder retten til fradrag for kapitalindskud og præmie- eller bidragsindbetalinger. Ved afgiftsberegningen skal der derfor ske fradrag for eventuelle uafskrevne beløb i det afgiftspligtige beløb. Ved delvis ophævelse skal uafskrevne beløb ikke modregnes i det afgiftspligtige beløb.

Pensionsinstituttet har ikke mulighed for at opgøre uafskrevne indskud, men må anmode den afgiftspligtige forsikringstager eller evt. efterlevende ægtefælle om erklæring, hvis det af ordningen fremgår, at de til ordningen foretagne indskud ikke er fradraget i fuldt omfang ved afgiftspligtens indtræden. Ejeren kan henvende sig til Skattestyrelsen ved at logge på med NemID og skriv til SKAT.

Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP), 76 (SP), 90 (EFT) eller 92 (FLEX).

Uafskrevet indskud efter 1979 må ikke være udfyldt. Ved fejl opsættes fejlnummer 3304 - Uafskrevet indskud efter 1979 må ikke være udfyldt for pensionstypen.

Uafskrevet indskud efter 1979, skal, hvis det er indberettet, være numerisk og større end eller lig med 0. Ellers opsættes fejlnummer 3126 - Uafskrevet indskud efter 1979 skal være numerisk og større end eller lig med 0.

Rubrik 17A - (F) Afgiftsfrit beløb, som udbetales

Angiv det faktisk hævede afgiftsfrie beløb, som udbetales.

Afgiftsfri udbetaling i perioden fra den 1. juli 2021 til den 31. december 2021, skal være indberettet inden den 20. januar 2022.

Beløbet skal, hvis det er udfyldt, være numerisk og større end 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3314 - Hvis udfyldt, skal afgiftsfri udbetaling vær numerisk.   

Summen af den afgiftspligtige værdi og den afgiftsfrie værdi må ikke være større end samlede værdi. Ved fejl opsættes fejlnummer 3315 - Sum af afgiftspligtig og afgiftsfri værdi må ikke overstige samlet værdi.

Feltet er et oplysningsfelt og bruges af Skattestyrelsen til udsøgninger i kontrolarbejde. Det betyder, at oplysningsfeltet ikke får betydning for, hvordan de øvrige felter i rubrik 22 - 25 skal udfyldes. Dog skal beløb til afregning udfyldes med 0, hvis der kun udbetales af den afgiftsfrie værdi.

Med hensyn til håndtering af delvis ophævelse af ratepension mm. fremgår det af PBL § 32, stk. 1, at hvis deludbetalingen bliver foretaget fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, anses deludbetalingen fortrinsvis at hidrøre fra den afgiftspligtige del af ordningen. Hvis deludbetalingen bliver foretaget indtil det femte år før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, anses deludbetalingen fortrinsvis at hidrøre fra den afgiftsfrie del af ordningen.

Hvis type (rubrik 10) er 65 (IVÆ), 67 (LD), 69 (ATP) eller 77 (SP) skal afgiftsfri værdi ikke udfyldes. Ved fejl, opsættes fejlnummer 3316 - Afgiftsfri udbetaling må ikke vælges ved afgiftsart 65, 67, 69, 77 90 eller 92.

Rubrik 18 - Afgiftsberegning (fuld ophævelse)

Generelt om afgiftsberegning

Inden afgiftsberegningen skal det afgiftspligtige beløb nedrundes til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. For så vidt angår indekskontrakter, anvendes nedrundingsreglen på hver
indekskontrakt for sig.

Hvis Type (rubrik 10) er 65 (IVÆ) skal Afgiftsprocent udfyldes med 60. Ved fejl opsættes fejlnummer 3136 - Afgiftsprocent skal være 60.

Hvis Afgiftsprocenten ikke skal udfyldes, opsættes fejlnummer 3137 - Afgiftsprocent må kun udfyldes for iværksætterydelseskonto.

Specielt vedrørende 2013, 2014 og 2015

Rubrik 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24 og 25
Rubrikkerne vedrørende supplerende engangsydelse i 2013, 2014 og 2015

Overføres en supplerende engangsydelse til supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, eller udbetales den supplerende engangsydelse rettidigt, beregnes afgiften i 2013, 2014 og 2015 med 37,3 procent. Ved førtidig udbetaling i 2013, 2014 og 2015 er afgiften 49,84 procent.

Hvis en del af ordningens samlede værdi, er indbetalt før 1. januar 1972 eller er indbetalt mellem 1. januar 1972 og 31. december 1979, anvendes reducerede afgiftsprocenter for 25 procent og 35 procent afgiften, henholdsvis 23,31 procent og 32,63 procent.

Foretages overførsel eller rettidig udbetaling i 2016 og efterfølgende år er afgiften 40 procent. Foretages førtidig udbetaling i 2015 og efterfølgende år er afgiften 52 procent.

Specielt vedrørende 2016 og efterfølgende år

Rubrik 18 og 22
Rubrikkerne vedrørende supplerende engangsydelse i 2016 og efterfølgende år

Overføres en supplerende engangsydelse til supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, eller udbetales den supplerende engangsydelse rettidigt, beregnes afgiften i 2016 og efterfølgende år med 40 procent.

Ved førtidig udbetaling i 2016 og efterfølgende år er afgiften 52 procent.

Ved fejl opsættes fejlnummer 3043 - Afgiften beregnet forkert.

Rubrik 18-21 - Fuld ophævelse

Rubrikkerne 18-21 anvendes i forbindelse med fuld ophævelse af en pensionsordning.

Hvis ordningen ophæves fuldt ud uden undtagelser (rubrik 12) er afgiftssatsen 60 procent. Afgiften anføres i rubrik 18. Dog er der 52 procent i afgift af en supplerende engangsydelse.

Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, er afgiftssatsen 25 procent af værdien den 31. december 1979 af indbetalingerne før 1. januar 1972. Denne afgift anføres i rubrik 21.

Hvis en af undtagelserne i Rubrik 12 er opfyldt, er afgiftssatsen 40 procent. Afgiften anføres i rubrik 19.

Er der indbetalt på ordningen i årene 1972-1979 er afgiftssatsen 35 procent af indbetalingernes værdi den 31. december 1979. Afgiften anføres i rubrik 20.

Ved fejl opsættes fejlnummer 3043 - Afgiften beregnet forkert.

Indeksordninger

Hvis ordningen er en indeksordning, gælder følgende afgiftsberegning

Hvis B er større end C D

(Afgiftspligtig værdi er større end Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger før 1972 Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger 1972-1979)
25 procent af C
35 procent af D
40 procent af B-C-D

Hvis B er mindre end C

(Afgiftspligtig værdi er mindre end Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger før 1972)
25 procent af B

Hvis B er mindre end C D

(Afgiftspligtig værdi er mindre end Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger før 1972 Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger 1972-1979)
25 procent af C
35 procent af resten af ophævelsessaldoen (B-C) (Afgiftspligtig værdi - Værdi per 31/12 1979 af indbetalinger før 1972)

Ved fejl opsættes fejlnummer 3043 - Afgiften beregnet forkert.

Rubrik 22-25 - Delvis ophævelse

Rubrikkerne 22-25 anvendes i forbindelse med delvis ophævelse af en pensionsordning.

Hvis ordningen ophæves delvist uden undtagelser (rubrik 12) er afgiftssatsen 60 procent. Afgiften anføres i rubrik 22.

Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, er afgiftssatsen 25 procent af værdien per 31. december 1979 af indbetalingerne før 1. januar 1972. Denne afgift anføres i rubrik 25.

Hvis ordningen ophæves delvist med undtagelser (rubrik 12) er afgiftssatsen 40 procent. Afgiften anføres i rubrik 23. Hvis der er indbetalt på ordningen i årene 1972-1979 er afgiftssatsen 35 procent af indbetalingernes værdi den 31. december 1979, som anføres i rubrik 24.

Er ordningen oprettet før 1. januar 1972, er afgiftssatsen 25 procent af værdien den 31. december 1979 af indbetalingerne før 1. januar 1972. Denne afgift anføres i rubrik 25.

Ved fejl opsættes fejlnummer 3043 - Afgiften beregnet forkert.

Rubrik 26 - Beløb til afregning

Her anføres summen af afgiftsbeløbene fra rubrikkerne 18 til 21 eller 22 til 25.

Afgiftsberegninger foretages med ørebeløb. Summen i Rubrik 26 nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Beløb til afregning skal være indberettet og numerisk.

Beløb til afregning skal være større end eller lig med 0. Ved fejl opsættes fejlnummer 3020 - Beløb til afregning skal være numerisk og større end eller lig med nul.

Rubrik 27 - Anmeldelsen erstatter tidligere blanket. Udbetalingsdato og tidligere afregnet afgift skal oplyses

Udfyldes kun i de tilfælde, hvor den tidligere fremsendte afgiftsblanket har været mangelfuld eller fejlagtig. Når det sker, skal datoen for udbetalingen af ordningen oplyses. Det skal også oplyses, hvor meget afgift der er afregnet på den tidligere fremsendte blanket.