Dato for udgivelse | 14 Nov 2021 11:39 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 28 Oct 2021 11:29 |
SKM-nummer | SKM2021.605.VLR |
Myndighed | Vestre Landsret |
Ansvarlig styrelse | Skattestyrelsen |
Sagsnummer | BS-7273/2021 |
Dokument type | Dom |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Personlig indkomst |
Emneord | Domstolsprøvelse, afvist, frist |
Resumé | Sagen angik, om appellanten kunne få domstolsprøvet sine skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2014, som fastsat i årsopgørelserne. Landsretten bestemte, at appellanten senest den 22. oktober 2021 skulle indlevere ekstrakt. Appellanten indleverede en ufuldstændig ekstrakt, og landsretten fastsatte herefter en ny frist til den 27. oktober 2021. Da appellanten ikke indleverede ekstrakt inden udløbet af fristen, afviste landsretten anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1. |
Reference(r) | Retsplejelovens § 386, stk. 1 |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.10. |
Redaktionelle noter | Tidligere instanser: Landsskatterettens j. nr. 20-035648 Ikke offentliggjort som SKM Byrettens j.nr. BS4455/2020-HJO ikke offentliggjort som SKM. |
Appelliste | |
Parter
A
mod
Skatteministeriet
(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Retten i Hjørring har den 28. januar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS4455/2020-HJO).
Afgørelsen er truffet af landsdommerne
Karen Foldager, Chris Olesen og Maria Porsborg (kst.)
Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at sagen ikke afvises.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten bestemte den 10. maj 2021, at A skulle indlevere ekstrakt senest 1 uge før hovedforhandlingen. A indleverede en ufuldstændig ekstrakt. Landsretten fastsatte herefter ny frist til den 27. oktober 2021. Da A heller ikke har indleveret ekstrakt inden udløbet af denne frist, afviser landsretten anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1.
Efter sagens udfald og forløb skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 2.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
THI KENDES FOR RET:
Denne ankesag afvises.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 2.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.