Dato for udgivelse
28 Dec 2021 12:38
Til
Selvanmeldere, der i uge 51 har modtaget brev fra Motorstyrelsen med materialeindkaldelse vedrørende pristjek.
Sagsnummer
Intet journalnummer
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Motorstyrelsen – 72 22 15 15
Resumé

På grund af jul og nytår forlænges fristen for indsendelse af materiale for breve om pristjek sendt i uge 51.


Vi forlænger fristen for indsendelse af materiale i forbindelse med Motorstyrelsens pristjek

En række selvanmeldere modtog i uge 51 et brev fra Motorstyrelsen, hvor vi indkalder materiale, som skal bruges i forbindelse med Motorstyrelsens pristjek af selvanmeldernes værdifastsættelse af brugte køretøjer.

I brevet giver Motorstyrelsen selvanmeldere en frist på 15 dage til at sende materialet til os. Breve, som er sendt mellem den 20. og 23. december 2021, har således frist den første uge i januar 2022. Brevet er genereret automatisk, og derfor har Motorstyrelsen imidlertid ikke taget højde for jul og nytår.

Af den grund forlænger vi fristen for indsendelse af materialet. Den nye frist for indsendelse af materialet er den 13. januar 2022. Vi gør opmærksom på, at denne generelle fristforlængelse kun gælder for de breve om pristjek, som Motorstyrelsen har udsendt i uge 51.