Parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Afgørelse er truffet af landsdommer

Ulrik Finn Jørgensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 23. september 2020. Sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 23. juni 2020 om, at en række indsætninger på sagsøgerens bankkonto skal medregnes i hendes skattepåligtige indtægt.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Principalt at As skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 323.350.

Subsidiært at As skatteansættelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A var i 2008 og 2009 beskæftiget i selskabet G1-ApS. G1-ApS var stiftet den 10. april 2008, og selskabet drev virksomhed med leje og videreudlejning af lejligheder til hovedsageligt udenlandske studerende og arbejdsgivere for udenlandske arbejdstagere.

A var direktør i G1-ApS i perioden 16. juli 2008 til 12. september 2008. Efter sin fratræden som direktør i G1-ApS var A ansat i selskabet.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 23. juni 2020 blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Klageren var i 2009 gift med SK. Pr. 3. maj 2012 blev klageren og SK skilt.

…..

Af konto (red. information 10 fjernet) i F1-bank tilhørende klageren er følgende indsætninger konstateret:

…..

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling indsendt lejekontrakter og udgiftsbilag.

Ifølge cvr.dk har klageren i perioden fra 16. juli 2008 til 12. september 2008 været tilknyttet G1-ApS’ direktion.

…..

Af cvr.dk fremgår det, at klagerens tidligere ægtefælle siden 1. januar 2017 har været adm. direktør i selskabet G1-ApS, og at selskabet ejes af G2-ApS.

…..

G3-K/S er ifølge cvr.dk opløst ved konkurs. Konkursbehandlingen er afsluttet den 9. december 2016. Klagerens tidligere ægtefælle har været tilknyttet virksomhedens bestyrelse i perioden fra 9. oktober 1996 til 24. september 2008. …..

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der er grundlag for at anse 458.970 kr. som yderligere skattepligtig løn.

Der er til støtte herfor anført:

…..

"Der er ikke fremkommet yderligere oplysninger i sagen, hvorfor SKAT har truffet afgørelse på baggrund af de oplysninger, der tidligere er fremkommet i sagen.

Indkomståret 2009

Det er SKATs afgørelse, at der skal ske beskatning af de indsættelser der er foretaget på A konto i F1-bank, og som kan henføres som værende skattepligtige for A.

Det er SKATs afgørelse, at indsættelserne er sket i en periode hvor A har fungeret som direktør eller været ansat i det selskab der har foretaget indsættelserne. Endvidere er en del af indsættelserne sket som tilbagebetaling af udlæg, der ikke er afholdt af A.

Det er SKATs afgørelse, at der skal ske forhøjelse af indkomsten med kr. 458.970 som værende yderligere løn."  SKAT har i sin udtalelse anført:

…..

2.      Kontante indbetalinger på i alt kr. 63.350 stammer fra A tidligere kontanthævninger.

Skatteyders repræsentant gør gældende, at ovenstående indbetalinger stammer fra tidligere kontante hævninger.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, der ændrer den af SKATs ansættelse.

3.      Indbetalinger på kr. 20.000 den 2. marts 2009 vedrører skyldig løn fra G1-ApS, der allerede er beskattet.

Skatteyders repræsentant er ikke fremkommet med yderligere oplysninger.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, der ændrer den af SKAT foretaget ansættelse, hvorfor der henvises til SKATs sagsfremstilling, hvoraf det fremgår, at der ikke er sket nogen form for beskatning af løn fra G1-ApS i indkomståret 2009.

4.      Indbetalinger på kr. 240.000 fra G1-ApS vedrører udlæg for selskabet

Skatteyders repræsentant gør gældende, at der er tale om hævninger der har været anvendt til indkøb af møbler m.m. til lejligheder, der var udlejet af G1-ApS, samt at disse hævninger er foretaget med skatteyders personlige hævekort, og at der efterfølgende er sket en tilbagebetaling af den gæld som skatteyder hæftede for, jf. selvskyldnerkaution, med kr. 7.500 om måneden.

Det er SKATs opfattelse, at skatteyders gæld til F2-bank, der er påtaget i forbindelse med inkassosag anlagt af F2-bank gør, at de udgifter der kan henføres til den gæld, hvormed skatteyder har påtaget sig en betaling jf. selvskyldnererklæring, vil kunne anses for udlæg, og dermed som ikke skattepligtig indsættelse på skatteyders konto.

SKAT har gennemgået de nye oplysninger, og har følgende oplysninger:

Der er den 2/11 2008 indgået en aftale med G8-virksomhed (fremstår dog som F2-bank i bilag 26), samt F2-bank, om en afbetalingsordning på kr. 155.785 (G8-virksomhed) og kr. 6.125,23 (F2-bank).

Der er ikke fremsendt dokumentation for indgået aftale om afbetaling af (F2-bank - bilag 24).

Afdragsordningen på 155.785 kan henføres til gæld opstået vedr. G8-virksomhed i perioden 19. juni 2008 og 31. august 2008.

Følgende hævninger har været foretaget på G8-virksomhed af skatteyder i perioden 19. juni 2008 til 31. august 2008: …..

Der er over for SKAT alene fremlagt kopi af kontoudtog, hvoraf de enkelte hævninger fremgår. SKAT har ikke kunne afprøve hvorvidt der har været tale om udgifter der har været afholdt i selskabets interesse, da skatteyder ikke har fremlagt underbilag.

I det omfang der er tale om udgifter skatteyder har afholdt i selskabets interesse, bør der alene ske en nedsættelse på maksimalt kr. 80.841,44, da dette alene vedrører den periode hvor gælden er opstået, og som er omfattet af inkassosagen.

Resterende beløb er hævet med kreditkort tilhørende ægtefællens tidligere virksomhed lige op til konkursen 24. september 2008, og bør for så vidt der er tale om beløb/køb foretaget før konkursen, tilbagebetales til konkursboet.

Det er SKATs opfattelse, at kontanthævninger foretaget af skatteyder før ægtefællens konkurs, og via ægtefællens konto, ikke kan betragtes som udlæg foretaget i G1-ApS’ interesse.

…..

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.HR.

Det er klageren, der skal godtgøre, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Kontante indbetalinger på i alt 63.350 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at indbetalingerne hidrører fra tidligere kontante hævninger, og som følge deraf er der ikke skattepligt.

Landsskatteretten finder, at der ikke ses at være holdepunkter for at anse beløbene som allerede beskattede midler, hvorfor skattepligten opretholdes.

…..

Indbetaling på 20.000 kr. den 2. marts 2009

Klagerens repræsentant har anført, at beløbet vedrører løn fra G1-ApS, som allerede er beskattet.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort at det udbetalte beløb allerede er beskattet. Der er i denne forbindelse henset til, at der ikke ses udbetalt et resttilgodehavende, som anført af klagerens repræsentant, ligesom der ikke er indberettet løn fra selskabet til klageren.

Der ses i øvrigt ikke at være omstændigheder, som gør, at der er grundlag for at anse beløbet som værende beskattet.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

Indbetalinger på 240.000 kr. fra G1-ApS Klagerens repræsentant har anført, at indbetalingerne fra G1-ApS til klagerens konto vedrører skattefrie udlæg, som relaterer sig til den erhvervsmæssige aktivitet vedrørende boliger i G1-ApS.

Klagerens repræsentant anfører, at de foreliggende udgiftsbilag i sagen relaterer sig til ovennævnte skattefrie udlæg. Der er i denne forbindelse indsendt lejekontrakter og udgiftsbilag.

Om udgiftsbilagene skal Landsskatteretten anføre, at det ikke anses for på tilstrækkelig vis at være godtgjort, at udgifterne hidrører skattefrie udlæg. Retten har i denne forbindelse henset til, at de fleste af udgifterne er afholdt på tidspunkter hvor selskabet ikke havde lejemål, ligesom at udgifterne ikke kan henføres til den enkelte lejlighed. Landsskatteretten har endvidere henset til, at SKAT har oplyst, at udgifter på i alt 165.181,82 kr. betalt med (red. information 4 fjernet) ikke er en konto, som tilhører klageren, men derimod klagerens tidligere ægtefælle SK.

Landsskatteretten finder således ud fra en samlet vurdering ikke, at klageren har godtgjort, at de modtagne beløb, skal anses som skattefrie udlæg for selskabet G1-ApS.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse. ….."

Landsskatteretten tog stilling til yderligere forhold, hvor enten A fik medhold eller ikke har indbragt afgørelsen for retten.

Det fremgår af et af registreret revisor KJ på vegne A udarbejdet notat af 6. oktober 2016 blandt andet:

"På baggrund af ovenstående gennemgang af bilags- og bogføringsmateriale for G1-ApS kan vi konkludere, at A i 2008 har foretaget udlæg på vegne af selskabet kr. 595.744,93.

Ved vor gennemgang af bankkontoudtog og oplysninger fra kreditkort med tilknytning til A har vi desuden påvist, at finansieringen af disse udlæg er sket ved brug af kredit- og kundekort eller ved kontante betalinger for et beløb på kr. 595.744,93.

På baggrund af vor gennemgang af de betalinger, der er sket fra selskabet G1-ApS til As bankkonto og F2-bank og F2-bank i 2008 og 2009 samt andre posteringer på mellemregningskontoen 7601, er det vor opfattelse, at der ikke er grundlag for beskatning af de udbetalinger, som har været foretaget fra G1-ApS til A og at hun forsat har et betydeligt resttilgodehavende hos G1-ApS."

Forklaringer

A har forklaret, at hun har læst (red. information 11 fjernet).

I 2008 og 2009 arbejdede hun med udlejning af lejligheder til studerende og virksomheder. Hun arbejdede for G1-ApS og et andet ejendomsselskab.

Hun var direktør for G1-ApS, som hun selv ejede indtil SKs konkurs, hvorefter hun var ansat i en periode. Selskabet havde et koncept med at leje lejligheder gennem SK. Selskabet møblerede lejlighederne og videreudlejede dom til udenlandske studerende og til virksomheder til brug for udenlandske medarbejdere.

Som direktør fandt hun lejere, indgik lejekontrakter og sørgede for istandsættelse og vedligeholdelse. Hun var den eneste ansatte, men hun fik hjælp af nogen ulønnede.

IM, der var den oprindelige direktør i G1-ApS, var en ven.

SK var ikke involveret i driften.

Lejlighederne havde stået tomme i en periode, så de blev møbleret fra juli 2008, selv om lejekontrakterne formelt endnu ikke var indgået. Der blev også installeret internet. Hun havde fået udleveret nøglerne til lejlighederne på dette tidspunkt. Lejlighederne skulle være klar til studiestart, og de første flyttede ind i løbet af midt sommeren.

Grunden til at hun hævede større beløb fra sin bankkonto i 2008 var, at det var sikkert at have kontanter, da hendes ægtefælle gik konkurs og blev efterforsket af politi og skattemyndigheder, så hun var bange for, at hendes konti kunne blive spærret.

Hun satte penge ind igen, når der skulle foretages betalinger fra kontoen.

Hun husker ikke, hvor længe hun lå med kontanter. Hun husker heller ikke beløbet, men det har måske været omkring 90.000 kr.

I 2008 tjente hun 3 gange 45.000 kr. som løn i G1-ApS. Hun selvangav selv beløbet, da selskabet ikke havde indberettet det. Hun husker ikke, om selskabet havde en revisor.

Det var SK og en ven, der hedder NM, der foretog bogføringer i selskabet.

Hun havde lagt store beløb ud for selskabet i forbindelse med indretning af lejlighederne. Det var enten penge, hun havde, eller der var tale om træk på kreditkort. Kreditkortene var både hendes egne og SKs, som hun hæftede for. Hendes svigerfar hjalp hende efterfølgende med betalingen.

Hun husker ikke noget om kreditkortet udstedt til virksomheden G4-A/S.

Det var hende, der besluttede, hvad der skulle købes.

JB var kontakt til en ræke større virksomheder herunder (red. information 3 fjernet).

G3-K/S havde istandsat nogen af lejemålene, inden G1-ApS overtog dem.

Mailen fra G5-virksomhed den 3. juni 2008 førte til, at hun udlagde 115.000 kr. De hårde hvidevarer skulle bruges af G3-K/S, men G1-ApS lagde ud. Det var til brug på Y1-sted. Hun gik ikke så meget op i, om der kom en kvittering.

G7-virksomhed var en håndværkervirksomhed, der hjalp med istandsættelser. Betalingen på 31.000 kr. var for materialer til en lejlighed på Y2-vej. Hun var nødt til at lægge pengene ud, så G7-virksomhed kunne fortsætte arbejdet.

Hun har betalt for 21 fjernsyn til lejlighederne. Fjernsynene er modtaget, men hun ved, at der mangler en faktura.

SK har forklaret, at G1-ApS beskæftigede sig med videreudlejning af lejligheder fra hans koncern til udlændinge. G1-ApS havde blandt andet en aftale med G6-virksomhed om formidling af lejligheder til udenlandske studerende.

I en periode var A ejer af og direktør i G1-ApS.

Han havde ingen rolle i driften af G1-ApS. G3-K/S, som ejede ejendommene, var han ejer af og direktør i.

G3-K/S havde ikke istandsat lejlighederne, selv om det fremgik af lejekontrakterne. Lejlighederne til studenterne var ikke toprenoverede, men var i rimelig stand. G6-virksomhed kontrollerede lejlighedernes stand. Det var typisk lejligheder, der afventede rigtig istandsættelse med henblik på udlejning til højere huslejer.

G1-ApS fik rådighed over lejlighederne allerede i juli 2008, selv om kontrakterne ikke var på plads.

Hvis en lejlighed skulle for eksempel males, var det G1-ApS, der selv afholdt udgiften.

G7-virksomhed var et håndværksfirma, der også arbejdede for hans egen koncern.

Da alle betalinger fra G3-K/S siden juni 2008 skulle godkendes af F3-bank, har G1-ApS lagt ud for nogen betalinger til G7-virksomhed.

G1-ApS benyttede hans bogholderisystem, men han ved ikke, hvem der stod for indtastningen.

Han havde en familieaftale med G8-virksomhed, hvorefter alle i hans familie kunne få et kort. A hæftede for forbruget på hendes eget kort. Han husker ikke, om han også hæftede. Det samme gælder kortet udstedt gennem F2-bank.

Halvdelen af As udlæg blev finansieret af træk på kreditkort, hun havde selv nogen penge, og hun lånte nogen af hans far.

KJ har forklaret, at han af As advokat blev anmodet om at gennemgå G1-ApSs bogholderi for at undersøge, om de penge hun havde modtaget fra G1-ApS var refusion af udlæg og hvordan det i givet fald kunne dokumenteres.

Han indkaldte alt bogføringsmateriale og fik adgang til As skattemappe. Han bad også om dokumentation for, hvordan udlæggene var foretaget i hvilken forbindelse. Han fik adgang til kontiene knyttet til hendes betalingskort. Han er ikke i besiddelse af bilagene vedrørende kontokortene, hvorfor de ikke er vedlagt hans notat.

Han kontrollerede, hvilket navn der stod på de anvendte kreditkort.

Han sammenholdt derefter beløb for beløb, hvor pengene kom fra, hvad der var af bilag for udgifterne, og hvordan beløbene var bogført.

Udlæggene er betalt af A navnlig via kreditkort.

Hun har efterfølgende indgået afdragsordninger med kreditkortselskaberne og vist også fået hjælp af sin svigerfar. G1-ApS har også løbene indfriet en del af kreditkortgælden.

Han er revisor, men har ikke virket som revisor for G1-ApS. Han har været revisor for SKs selskaber frem til 2004, men fratrådte, da koncernen blev for stor til hans lille revisionskontor.

Har forklaret, at han ejede virksomheden G7-virksomhed. Det var en håndværkervirksomhed, som udførte næsten alt håndværksarbejde.

OV har forklaret, at han ejede virksomheden G7-virksomhed. Det var en håndværkervirksomhed, som udførte næsten alle typer håndværksarbejde. Han har arbejdet for G3-K/S i forbindelse med opdeling og indretning af et par lejligheder på Y3-sted og en på Y4-sted. Det var i alt 3-4 forskellige steder. Da SK ikke kunne betale, betalte A. Han husker ikke, om fakturaerne var udstedt til SKs eller As firma.

Han har indkøbt materialer, hvor A var med i forretningerne, og hun betalte direkte til forretningerne.

Han har tabt penge på SK, men ikke på A.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at indsætningerne fra G1-ApS på i alt kr. 260.000 har udgjort et løntilgodehavende på kr. 20.000 for A og refusion af udlæg på i alt kr. 240.000, som A har afholdt på vegne af selskabet.

For disse overførsler gør det sig videre gældende, at der er tale om overførsler medtaget på As mellemregning med selskabet G1-ApS. I det omfang overførslerne ikke er erhvervsmæssige, er de stadig skattefrie, idet overførsler på mellemregningskonti indtil august 2012 som absolut udgangspunkt ikke blev beskattet.

Det gøres videre gældende, at indsætningerne på i alt kr. 63.450 på As konto stammer fra tidligere kontante hævninger foretaget af A.

Det bestrides ikke, at bevisbyrden for at indbetalinger foretaget på As konti i 2009, stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, påhviler sagsøger.

Det gøres gældende, at sagsøger ved den foreliggende dokumentation har løftet denne bevisbyrde

Det bestrides, at der — som anført af sagsøgte — foreligger en skærpet bevisbyrde grundet et snævert interessefællesskab mellem de involverede parter.

Dispositionerne, der er omtvistet, er dokumenteret gennemført på de omhandlede tidspunkter ved eksterne bilag. Hensigten med dispositionerne fremgår med al tydelighed af bogføring og bilag, dateret og gennemført på dispositionstidspunktet, hvilket understøtter den reelle hensigt. Dette fører til, at sagsøger har løftet sin bevisbyrde

Der er ikke baggrund for en særligt skærpet bevisbyrde i relation til de i nærværende sag omfattede dispositioner.

Det gøres gældende, at selv i det tilfælde, hvor retten måtte finde, at der en særligt skærpet bevisbyrde, har sagsøger under de foreliggende omstændigheder løftet denne.

…..

Nærmere om kontantindsætningerne på kr. 63.350

Det gøres gældende, at kontantindsætningerne på i alt kr. 63.650 stammer fra tidligere kontante hævninger foretaget af A.

As daværende ægtefælle, SK, drev i det meste af 00'erne en større ejendomskoncern. SK, blev den 24. september 2008, som følge af finanskrisens indtog i Danmark, erklæret konkurs.

Der var, såvel i perioden op til SKs konkurs den 24. september 2008 som i perioden efter konkursen, store problemer i As og SKs ægteskab.

A valgte, som følge af ægteparrets private problemer og SKs konkurs, i efteråret 2008 at hæve i alt kr. 52.000 på sin konto i F1-bank (Ekstrakten s. 190). Hensigten med As hævninger i efteråret 2008 var at sikre sig, at hun havde tilstrækkelige midler til at forsørge hendes og ægtefællen, SKs, børn i tilfælde af spærring af private konti m.v. som følge af konkursen og politimæssig efterforskning af SK.

Den 27. februar 2009 indsatte A en del af kontantbeholdningen stammende fra hævningerne foretaget i perioden 21. oktober 2008 til december 2008, kr. 12.500 på sin konto i F1-bank (ekstrakten s. 192).

A hævede den 3. marts 2009 og den 13. marts 2009 henholdsvis kr. 20.000 og kr. 50.000 på sin konto i F1-bank for at sikre sig, at hun havde tilstrækkelige midler til at forsørge børnene (ekstrakten s. 193).

Årsagen til at A foretog yderligere hævninger på sin konto i F1-bank i foråret 2009 var, at SKAT var ved at undersøge As ægtefælle, SKs, skattemæssige forhold for indkomstårene 2004-2007 …..

Det gøres gældende, at det ved ovenstående gennemgang af As kontoudtog er dokumenteret, at A i perioden fra den 21. oktober 2008 til 6. oktober 2009 hævede ikke mindre end kr. 137.000 på sin konto i F1-bank, og at A derved havde tilstrækkelige midler til at foretage indsætninger på i alt kr. 63.350.

Det bestrides ikke, at indsætningerne på As konto ikke har en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng med hævningerne. Imidlertid har indsætningerne på kontoen en tæt og nær sammenhæng med betalingsbehov hos A i relation til dispositioner foretaget via kontoen. Indsætningerne er således foretaget ved behov for indestående på kontoen og hænger sammen med As dispositioner, der har krævet betaling via den konkrete konto eller skulle sikre et indestående på kontoen med henblik på at dække løbende omkostninger.

Hævningerne og indsætningerne hænger således fuldt ud og dokumenterbart sammen med de potentielle økonomiske problemstillinger, som As ægtefælle stod overfor i perioden.

Det gøres gældende. at der er tale om indsætning af allerede beskattede midler, og dermed er der ikke baggrund for at beskatte A af indsætningerne på i alt. Kr. 63.350.

Nærmere om indbetalingen på kr. 20.000 fra G1-ApS

Det gøres gældende, at indbetalingen på kr. 20.000 fra G1-ApS udgjorde betaling af As løntilgodehavende hos selskabet.

Det blev, mellem A og G1-ApS, aftalt, at A selv skulle selvangive sin lønindtægt på kr. 135.000 fra G1-ApS i indkomståret 2008 (ekstrakten s. 178 og 180).

G1-ApS medtog lønnen til A på sin saldobalance for 2008 (ekstrakten s. 183). Lønnen på kr. 135.000 blev ikke udbetalt til A men blev derimod medtaget og bogført på As mellemregning med G1-ApS (ekstrakten s. 223).

Sammenholdes efterposteringerne på As mellemregning den 31 december 2008 på kr. 15.509 og kr. 10.800 med As lønseddel fra G1-ApS (ekstrakten s. 139) fremgår det, at efterposteringerne svarer til den, på lønsedlen indeholdte A-skat og AM-bidrag.

G1-ApS foretog således ikke indeholdelse og indberetning af A-skat og AM-bidrag i relation til lønudbetalingen på kr. 135.000 til A.

A fik derved et yderligere løntilgodehavende hos G1-ApS på i alt kr. 26.309, svarende til AM-bidrag og A-skat anført på lønsedlen, som ikke blev medregnet på As mellemregning eller udbetalt.

G1-ApS udbetalte den 27. februar 2009 kr. 20.000 af As samlede tilgodehavende på kr. 26.309 til A. Udbetalingen blev medtaget og bogført på As mellemregning (ekstrakten s. 223). Beløbet på kr. 20.000 indgik på As konto i F1-bank den 2. marts 2009 (ekstrakten s. 193).

Det faktum, at A, efter udbetalingen på kr. 20.000, fortsat havde et løntilgodehavende på kr. 6.309 hos G1-ApS, har ingen betydning for kvalifikationen og beskatningen af det udbetalte beløb på kr. 20.000.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at indbetalingen på kr. 20.000 den 2. marts 2009 fra G1-ApS udgjorde en del af As resterende lønbetaling for indkomståret 2008

Måtte retten - mod forventning - finde, at der ikke har været tale om udbetaling af et allerede beskattet løntilgodehavende, gøres det gældende, at udbetalingen på kr. 20.000 udgør en tilbagebetaling af As øvrige tilgodehavende i G1-ApS

Udbetalingen den 27. februar 2009 på kr. 20.000 blev, som anført ovenfor, foretaget på G1-ApS' mellemregning med A. Mellemregningen var på udbetalingstidspunktet i As favør med kr. 294.326,46 (ekstrakten s. 223).

Hvorvidt mellemregningen rent faktisk var i As favør eller i G1-ApS' favør er dog ikke afgørende for kvalifikationen af, hvorvidt overførslen er skattepligtig for A. Dispositioner på en mellemregning mellem interesseforbundne parter, gennemført forud for indførelsen af ligningslovens S 16 E i august 2012, medfører alene beskatning i det omfang, den interesseforbundne part på overførselstidspunktet var insolvent og ikke kunne tilbagebetale det overførte beløb.

Bevisbyrden for at modtageren af beløbet ikke kunne tilbagebetale dette påhviler skattemyndighederne og er ikke løftet i nærværende tilfælde.

Uanset kvalifikationen af overførslen på kr. 20.000 som tilbagebetaling af et løntilgodehavende, tilbagebetaling af tilgodehavende på mellemregning eller et lån på mellemregningen ydet i 2009, var dispositionen uden skattemæssig konsekvens for A.

Nærmere om indbetalingerne på i alt kr. 240.000 fra G1-ApS.

Det gøres gældende, at indbetalingerne på i alt kr. 240.000 fra G1-ApS har udgjort refusion af erhvervsmæssige udlæg, som A har afholdt på vegne af G1-ApS

G1-ApS drev i indkomstårene 2008 og 2009 virksomhed med leje og videreudlejning af lejligheder. De omhandlede lejligheder lejede G1-ApS af selskabet G3-K/S (ekstrakten s. 123128). I alt indgik G1-ApS og G3-K/S 24 lejekontrakter vedrørende forskellige lejemål i Y5-by.

G1-ApS videreudlejede, efter indgåelsen af lejekontrakterne med G3-K/S, lejlighederne til enten udenlandske studerende eller arbejdstagere. Da lejekontrakterne, som G1-ApS indgik med lejerne, ofte var tidsbegrænsede og af 3-6 måneders varighed, udlejede G1-ApS lejlighederne fuldt møbleret (ekstrakten s. 323).

As afholdt i 2008, på vegne af G1-ApS, en række udgifter i relation til lejlighederne, som selskabet videreudlejede, herunder udgifter til indkøb af møbler og indretning (ekstrakten s. 327-577).

Registreret revisor KJ har, på grundlag af udgiftsbilagene og bogføringen i G1-ApS, udarbejdet et notat vedrørende As udlæg på vegne af G1-ApS (ekstrakten s. 249294).

Det fremgår af registreret revisor KJs notat (ekstrakten s. 276), at A foretog udlæg for i alt kr. 595.744,93 på vegne af G1-ApS i indkomståret 2008.

Udlæggene blev afholdt med kreditkort, som enten var udstedt til A personligt, eller som hun hæftede for (ekstrakten s. 129-137, 171-176 og (red. information 1 fjernet)).

Et af de kort som A ligeledes gjorde brug af, i forbindelse med afholdelse af udlæggene på vegne af G1-ApS, var (red. information 4 fjernet)

Det bestrides ikke, at det omhandlede (red. information 4 fjernet) var tilknyttet en konto tilhørende selskabet G4-A/S, som var ejet af As daværende ægtefælle, SK. Det var dog A, der hæftede for trækkene på det omhandlede (red. information 4 fjernet).

Det var således, uanset det omhandlede (red. information 4 fjernet) var udstedt til G4-A/S, A, der som den reelle bruger af kortet hæftede for de gennemførte betalinger herpå. Havde hæftelsen påhvilet G4-A/S eller As tidligere ægtefælle, SK, ville A selvsagt ikke have foretaget betaling af de udestående beløb.

Udlæggene som A foretog på vegne af G1-ApS, blev således afholdt med kredit- og kundekort udstedt personligt til A eller kort, hvor A var tilknyttet som bruger og derfor hæftede for betalingerne på.

Det bemærkes, at en del af betalingerne af de beløb, der var trukket på de omhandlede kredit- og kundekort, til brug for afholdelsen af udlæggene på vegne af G1-ApS, blev foretaget af VE, på vegne af hans daværende svigerdatter, A (ekstrakten s. 167-169).

Udlæggene afholdt af A blev løbende bogført på hendes mellemregningskonto med G1-ApS (ekstrakten s. 221-223)

Det gøres gældende, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for de enkelte omkostninger og dispositioner bogført på As mellemregningskonto med G1-ApS

Mellemregningskontoen er dermed fuldt ud korrekt og kan lægges til grund som retvisende. Der var således tale om et fuldt ud retskraftigt mellemværende mellem A og G1-ApS.

Det er såvel Landsskatterettens som sagsøgtes opfattelse, at størstedelen af As udlæg er afholdt på tidspunkter, hvor G1-ApS ikke havde lejemål eller kun ganske få lejemål.

Det bestrides, at dette er korrekt

Det fremgår af G1-ApS' posteringsoversigter over huslejeindbetalinger i perioden I . januar 2008 til 30. september 2008 (ekstrakten s. 141151), at der i denne periode blev generet en lejeindtægt på kr. 349 000. Ligeledes fremgår det af G1-ApS' posteringsoversigt over indtægter i relation til lejemål for perioden I . januar 2008 til 30. september 2008 (ekstrakten s. 153-166), at der i denne periode blev indbetalt kr. 670.189,27 fra lejere i de pågældende lejemål. Endvidere fremgår det af mailkorrespondancen i perioden 27. juni 2008 til 3. august 2008 (ekstrakten s. 105-121), at A i denne periode afklarede en række forhold vedrørende de lejemål, som G1-ApS drev erhvervsmæssig virksomhed med

Der har dermed de facto været erhvervsmæssig aktivitet og oppebåret indtægter i G1-ApS, der er medgået i selskabets skattepligtige indkomst i den periode, hvor A afholdt udgifterne.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det er helt naturligt, at der i forbindelse med opstart af virksomhed med udlejning af møblerede og indrettede lejligheder på dette tidspunkt foretages større indkøb og indretning af lejlighederne.

Der har derfor ikke været noget til hinder for, at A har afholdt udgifter til inventar og materialer, der er indsat og indlagt i ejendommene, som G1-ApS efterfølgende drev virksomhed med. Det er ubestridt, at G1-ApS har drevet virksomhed med udlejning med møblerede lejligheder i indkomståret 2009.

Videre skal det fremhæves, at SKAT i perioden fra den 15. november 2010 til den 17. november 2010 foretog en skatterevision af G1-ApS (ekstrakten s. 185-187). SKAT gennemgik blandt andet som led i sin skatterevision G1-ApS' regnskabs- og bilagsmateriale for indkomstårene 2008 og 2009.

SKATs skatterevision gav hverken anledning til bemærkninger eller korrektion af G1-ApS' selvangivne indkomst for indkomstårene 2008 og 2009. Dette understøtter i sin helhed, at udgifterne, afholdt af A, har relateret sig til den erhvervsmæssige aktivitet i G1-ApS. Det faktum at det for en række af de omhandlede dispositioner fremgår af bogføringen, at denne er foretaget "G3-K/S" dokumenterer ikke, at A har gennemført udlægget på vegne af G3-K/S, men at G1-ApS, efter nærmere aftale, har foretaget udlæg på vegne af G3-K/S. A har konkret forestået udlægget på G1-ApS' vegne, men det er selskabet der har handlet på vegne af G3-K/S. Dette fremgår direkte af bogføringen (ekstrakten s. 221) og er fuldt ud eller tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort ved de foreliggende bilag i form af kvitteringer, bogføring m.v. Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at de af A foretagne udlæg relaterede sig til den erhvervsmæssige aktivitet i G1-ApS Udlæggene på i alt kr. 595.744,93, som A har afholdt på vegne G1-ApS, blev refunderet af selskabet ved den omhandlede kontantindbetaling på As konto i F1-bank på kr. 240.000 samt ved afholdelse af en del af As gæld til F2-bank.

Indbetalingen på kr. 240.000 fra G1-ApS har således udgjort refusion af udlæg afholdt af A. Der er dermed ikke baggrund for at beskatte A af indbetalingerne fra G1-ApS.

I det tilfælde retten — mod forventning — måtte finde, at det ikke er dokumenteret, at udlæggene, afholdt af A, udgør erhvervsmæssige udlæg, afholdt på vegne af G1-ApS, medfører dette ikke, at beløbene skal beskattes hos A.

Betalingerne til A er reguleret på mellemregningen med G1-ApS. Forud for indførelsen af ligningslovens § 16 E i august 2012 medførte dispositioner over mellemregningskonto med et interesseforbundet selskab ikke beskatning.

Overførslerne fra G1-ApS til A, bogført på mellemregningen, udgør således lån i det omfang de omkvalificeres fra erhvervsmæssige udlæg til ikke-erhvervsmæssige overførsler.

Lånedispositioner på mellemregningen beskattes ikke, medmindre A på udbetalingstidspunktet var insolvent. Bevisbyrden for at A, på tidspunktet for udbetalingen, måtte have været insolvent, påhviler, i henhold til praksis, skattemyndighederne. Bevisbyrden er ikke løftet i nærværende sag

Uanset hvorvidt retten kvalificerer de foretagne overførsler som refusion af erhvervsmæssige udlæg i overensstemmelse med sagsøgers opfattelse eller som ikke-erhvervsmæssige overførsler i henhold til sagsøgtes opfattelse, er overførslerne ikke skattepligtige. Den gennemførte forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2009 skal dermed nedsættes i overensstemmelse med sagsøgers påstand, uanset kvalifikationen af de overførte beløb.

Den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at en del af de, af A, på vegne af G1-ApS, afholdte udgifter, har udgjort erhvervsmæssige udlæg men retten ikke vil fastsætte størrelsen heraf. I et sådant tilfælde bør retten hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at indbetalingerne på hendes bankkonto stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Sagsøgeren skal derfor beskattes i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse (bilag 1).

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1.

Det fremgår af sagsøgerens bankkonto (bilag 3), at der i indkomståret 2009 løbende er indsat adskillige større beløb, uden at det er muligt at identificere, hvad beløbene vedrører. Det samlede beløb, som sagen omfatter på i alt 323.350 kr., fordeler sig over 10 indsætninger, og flere af indsætningerne er af en betydelig størrelse.

Da de omhandlede beløb er indsat på sagsøgerens bankkonto, skal indbetalingerne anses for skattepligtige indtægter for sagsøgeren, medmindre hun løfter bevisbyrden for, at beløbene hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, der ikke tilkommer hende, jf. f.eks. U.2009.163H samt U.2010.415/2H.

Sagsøgeren gør gældende, at de nævnte indsætninger dels vedrører indbetalinger af tidligere hævede kontante midler (afsnit 3.1, jf. nedenfor), dels vedrører refusion af en række udlæg afholdt på vegne af G1-ApS (afsnit 3.2, jf. nedenfor) samt dels vedrører udbetaling af skyldig løn fra selskabet G1-ApS (afsnit 3.3, jf. nedenfor).

Der er tale om betalinger/overførsler inden for et interessefællesskab, og der påhviler derfor sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at de omhandlede beløb ikke skal beskattes som sket, jf. f.eks. U.2009.2325H. Sagsøgeren var således direktør i G1-ApS i perioden 16. juli 2008 til 12. september 2008, hvorefter hun angiveligt fortsatte som almindelig medarbejder i selskabet. G1-ApS ejes af G2-ApS. Dette selskab ejes af VE, som er far til sagsøgerens tidligere ægtefælle, SK.

Sagsøgeren var også i perioden 22. juli 2008 til 23. marts 2010 direktør i G2-ApS, og i dag er det sagsøgerens tidligere ægtefælle, der er direktør i selskabet. Selskabet G3-K/S var endvidere ejet af sagsøgerens tidligere ægtefælle, der også sad i selskabets bestyrelse frem til, at selskabet blev taget under konkursbehandling den 24. september 2008. Sagen er dermed i høj grad præget af dispositioner, der er foretaget af aktører inden for et snævert interessefællesskab.

3.1 Kontante indsætninger på 63.350 kr.

Skatteministeriet bestrider, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på i alt 63.350 kr. hidrører fra tidligere hævede midler som hævdet.

Sagsøgeren har fremlagt et kontoudskrift vedrørende hendes bankkonto i F1-bank (bilag 3). Kontoudskriftet er generelt præget af en lang række ind- og udbetalinger. Det er ikke muligt at følge de enkelte pengestrømme, og det er dermed ikke dokumenteret, at de beløb, der fremgår som indbetalinger, hidrører fra de beløb, der fremgår som udbetalinger. Det fremgår ikke af kontoudskriftet, hvem der har forestået indsætningerne, eller hvad baggrunden for indsætningerne har været.

Sagsøgeren anfører i stævningen, side 3, nederst, og side 4, øverst, at der i alt er hævet 137.000 kr. fra sagsøgerens konto, og at sagsøgeren herved har været i besiddelse af tilstrækkelige kontanter til at indsætte 63.350 kr. Sagsøgerens forklaring om, at hun foretog en række kontante hævninger og efterfølgende - flere måneder senere - løbende indsatte disse midler på sin konto (igen) for at dække sit forbrug, bestrides som udokumenteret. Der foreligger ingen objektive kendsgerninger, der understøtter forklaringen, hvilket efter fast praksis er et krav, jf. f.eks. U.2011.1599H samt SKM2015.633.ØLR.

Der foreligger endvidere ikke en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem ud- og indbetalingerne. Ifølge sagsøgerens forklaring skulle udbetalingerne være foretaget i perioden 21. oktober 2008 til 16. december 2008 samt 3. marts 2009, 13. marts 2009 og 6. oktober 2009. Indsætningerne er derimod hovedsageligt foretaget i perioden fra 12. oktober 2009 til og med den 18. december 2009.

Langt størstedelen af udbetalingerne har dermed fundet sted flere måneder tidligere end tidspunktet for selve indsætningerne. Det forekommer ikke sandsynligt, at sagsøgeren skulle have hævet midler af denne størrelse for så flere måneder senere at indsætte dem igen.

Der foreligger endvidere ikke en beløbsmæssig sammenhæng - hverken hver for sig eller samlet set - mellem ud- og indbetalingerne, og det kan dermed ikke konstateres, at indsætningerne hidrører fra tidligere hævede midler.

3.2 Overførsler på 240.000 kr.

G3-K/S og G1-ApS indgik i 2008 en række lejekontrakter. Sagsøgeren gør gældende, at hun på vegne af G1-ApS har afholdt en lang række udlæg, der relaterede sig til lejemålene, og at overførslerne på i alt 240.000 kr. udgør delvis refusion heraf.

Overførslerne udgøres af følgende posteringer på sagsøgerens konto, jf. mellemregningskontoen (bilag 7, side 3) sammenholdt med sagsøgerens kontoudskrift (bilag 3, side 5 og 8): 

-        Betaling den 13. marts 2009 på 90.000 kr. ((red. information 5 fjernet))

-        Betaling den 20. marts 2009 på 50.000 kr. ((red. information 6 fjernet))

-        Betaling den 9. juni 2009 på 100.000 kr. ((red. information 7 fjernet)) 

Sagsøgeren skal føre bevis for flere forhold, hvis betalingerne på 240.000 kr. skal anses for at være refusion af udlæg, der ikke skal beskattes: Sagsøgeren skal dokumentere, at de påberåbte udlæg er afholdt, og at det er hende, der har betalt herfor. Desuden skal hun dokumentere, at udlæggene er afholdt på vegne af G1-ApS, dvs. i dette selskabs interesse, og ikke et andet selskab.

Som anført ovenfor under afsnit 3 er der tale om usædvanlige betalinger/overførsler inden for et snævert interessefællesskab. Der foreligger endvidere en betydelig sammenblanding af de involverede personer og selskabers interesser og økonomiske forhold. Dette fører hver for sig og samlet set til, at der påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde. Skatteministeriet bestrider, at sagsøgeren har løftet denne skærpede bevisbyrde.

Ifølge stævningen side 7, nederst, beløber de samlede påberåbte udlæg sig til 595.744,93 kr. Udgifterne angår ifølge sagsøgeren bl.a. udgifter til indkøb af møbler og indretning, jf. stævningen, side 6, 2. nederste afsnit. Som dokumentation for, at udgifterne er afholdt af sagsøgeren, har sagsøgeren fremlagt en række udgiftsbilag (bilag 13-19) samt et notat fra revisor (bilag 12), jf. herved stævningen, side 6, nederst, og side 7.

Skatteministeriet bestrider overordnet, at et notat udarbejdet af sagsøgerens revisor (bilag 12) udgør dokumentation. Det er ensidigt indhentet af sagsøgeren hos hendes egen revisor til brug for skattesagen. Notatet er ikke understøttet af objektive kendsgerninger og har ingen bevisværdi. Notatet udgør dermed ikke dokumentation for, at sagsøgeren har afholdt de nævnte udlæg på vegne af G1-ApS, som gør, at det var med rette, at der blev krediteret beløb på mellemregningskontoen (bilag 7). Sagsøgeren har heller ikke på andet grundlag dokumenteret, at hun med egne midler har afholdt udlæggene i G1-ApS’ interesse.

Krediteringer på mellemregningskontoen 

Som anført ovenfor kan det lægges til grund, at overførslerne fandt sted den 13. marts 2009, den 20. marts 2009 og den 9. juni 2009. Det fremgår af mellemregningskontoen (bilag 7, side 3), at saldoen forud for første betaling udgjorde 258.826,42 kr. i sagsøgerens favør. Skatteministeriet bestrider, at saldoen er udtryk for et retvisende mellemværende mellem sagsøgeren og selskabet, og at saldoen dermed kan lægges til grund, da flere af krediteringerne ikke er understøttet af den tilstrækkelige dokumentation.

Det gælder således for flere af krediteringerne, at der ikke foreligger dokumentation for, at den konkrete udgift har været afholdt, eller at disse ikke har været finansieret af sagsøgeren. Der er endvidere en række af de underliggende bogføringsbilag, der er adresseret til G3-K/S og ikke G1-ApS, og hvor det således må lægges til grund, at udgiften reelt har været afholdt i G3-K/S’ interesse. Det bestrides herved som udokumenteret, at G1-ApS "efter nærmere aftale" skulle have afholdt udlæggene på vegne af G3-K/S, modsat replikken, side 3, tredje afsnit.

Som eksempler på krediteringer, der ikke anses for berettiget, kan følgende nævnes: 

-        Bogføringsbilag 133, jf. bilag 18, side 110-111, på 115.000 kr., hvor der alene foreligger en e-mail angående nogle varer uden yderligere dokumentation for, at købet blev gennemført, og at udgiften i givet fald blev afholdt af sagsøgeren.

-        Bogføringsbilag 144, jf. bilag 19, side 14, på 3.454 kr., hvor der slet ikke foreligger kvittering eller lignende for selve indkøbet.

-        Bogføringsbilag 145, jf. bilag 19, side 15, på 31.877 kr., hvor der ikke foreligger dokumentation for, hvad der er indkøbt. Hertil kommer, at krediteringen, jf. bilag 7, side 1, nederst (dato: 04-082008), er anført med teksten "(red. information 8 fjernet)", hvilket må betyde, at indkøbet i givet fald er foretaget på G3-K/S’ vegne.

-        Bogføringsbilag 149, jf. bilag 19, side 24, der alene udgør en indbetalingskvittering på 45.000 kr., men hvor det ikke kan udledes, hvad der konkret er indkøbt, eller hvem der har forestået indbetalingen.

-        Bogføringsbilag 152, jf. bilag 19, side 30, på 35.981 kr., der ikke udgør en ordrebekræftelse men en e-mail angående "de indtastede data". Hertil kommer, at emailen er adresseret til G3-K/S.

-        Kreditering foretaget den 10. juli 2008, jf. bilag 7, side 1, midt for, på 41.884,89 kr. med teksten "(red. information 9 fjernet)", hvor der ikke foreligger et bogføringsbilag, jf. bilag 13-19. Ud over at udgiften dermed ikke er dokumenteret afholdt, må det på baggrund af teksten lægges til grund, at købet i givet fald er foretaget på vegne af G3-K/S og ikke G1-ApS.

Samtlige af ovennævnte udgifter, der i alt udgør 273.196,89 kr., er krediteret på mellemregningskontoen (bilag 7) i sagsøgerens favør og udgør dermed en del af det tilgodehavende, som de 240.000 kr. skulle være en delvis tilbagebetaling af. Sagsøgeren har ikke ført et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at krediteringerne var berettiget, og at hun på tidspunkterne for overførslen af de 240.000 kr. dermed havde et tilgodehavende hos selskabet, der berettigede hende til refusion.

De anvendte betalingskort 

Ud over at en stor andel af udgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, jf. herved ovenfor, er der desuden en lang række af udgifterne, der blev finansieret med kreditkort, hvor sagsøgeren ikke var ansvarlig kontoindehaver. Som eksempel herpå kan nævnes (red. information 4 fjernet), der ifølge Skattestyrelsen blev anvendt til betaling af i alt 165.181.82 kr. af de samlede udlæg, jf. bilag E, side 2, nederst.

Det er ubestridt, at ovennævnte (red. information 2 fjernet) var udstedt til selskabet G4-A/S, som var ejet af sagsøgerens tidligere ægtefælle, jf. stævningen, side 7, nederst. Det var dermed ikke sagsøgeren, der var indehaver af kreditkortet og dermed heller ikke hende, der var ansvarlig for transaktionerne på kortet. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at hun på trods af dette var underlagt en hæftelsesforpligtelse, eller at hun faktisk betalte for de indkøb, der blev foretaget med kreditkortet.

På den baggrund har sagsøgeren ikke godtgjort, at betalingerne blev foretaget med sagsøgerens midler, og der er dermed heller ikke grundlag for at refundere sagsøgeren herfor. Det bemærkes, at de udgifter, der blev dækket med dette kort, ikke er de samme som de krediteringer, Skatteministeriet ovenfor har bestridt.

Som bilag 20 har sagsøgeren fremlagt et kontoudskrift fra et G8-virksomhed, der ifølge sagsøgeren også blev anvendt til betaling af udgifterne, jf. stævningen, side 7, 3. afsnit fra neden. Kontoudskriftet er adresseret til SK (sagsøgerens tidligere ægtefælle) og ikke sagsøgeren, og bilaget dokumenterer således ikke, at hun hverken var ansvarlig kontoindehaver eller hæftede for kortet. Det er endvidere ikke dokumenteret, at hun har betalt for transaktionerne foretaget med betalingskortet.

Sagsøgeren har endvidere fremlagt kontoudskrifter for F2-bank (bilag 21) og F2-bank (bilag 22), der angiveligt også blev anvendt til betaling af en del af udgifterne, jf. herved stævningen, side 7, nederst.

Disse udgør heller ikke den fornødne dokumentation.

Af kontoudtoget for F2-bank (bilag 21) fremgår, at der er foretaget en række kontanter hævninger, men der er ingen dokumentation for, hvad midlerne er anvendt til, herunder at de skulle være anvendt til betaling af udlæg. Af kontoudtoget for F2-bank (bilag 22) fremgår det, at det var SK, der var ansvarlig for kreditkortet. Det forhold, at sagsøgeren måtte have kautioneret for ægtefællen og dermed påtaget sig en hæftelsesforpligtelse for gælden, jf. bilag 22, side 6-8, medfører ikke, at sagsøgeren ultimativt var ansvarlig for gælden, da hun som kautionist har mulighed for at søge regres mod hovedmanden (ægtefællen).

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at sagsøgerens daværende svigerfar, VE, skulle have afholdt udlæg på vegne sagsøgeren og til støtte herfor fremlagt VEs kontoudtog (bilag 23), jf. stævningen, side 8, 4. afsnit. Det bestrides, at kontoudtoget udgør dokumentation for, at VE skulle have foretaget visse betalinger på vegne af sagsøgeren. Bilag 23 udgør alene en kontoudskrift uden nærmere specifikation eller underliggende dokumentation.

De konkrete lejemål

Som anført ovenfor gør sagsøgeren gældende, at de omtalte udlæg blev afholdt på vegne af G1-ApS i forbindelse med, at selskabet indgik en række lejekontrakter med G3-K/S med henblik på videreudlejning. Det bemærkes herved, at langt størstedelen af udgifterne blev afholdt på et tidspunkt, hvor G1-ApS endnu ikke havde overtaget lejemålene. Dette understøtter således også, at udgifterne ikke blev afholdt i G1-ApS’ interesse men derimod på vegne af G3-K/S, der var i besiddelse af lejemålene inden G1-ApS’ overtagelse.

En gennemgang af udgiftsbilagene (bilag 13-19) viser, at langt størstedelen af udgifterne blev afholdt inden den 1. september 2008, hvor de fleste af lejemålene ikke var overtaget. Der henvises herved til SKATs udførlige gennemgang af bogføringsbilagene og lejekontrakterne, jf. bilag C, side 5-12. Langt størstedelen af udgifterne blev dermed afholdt på et tidspunkt, hvor G1-ApS kun var i besiddelse af få lejemål. Det har formodningen imod sig, at G1-ApS skulle have afholdt udgifter på næsten 600.000 kr. til indretning og istandsættelse på et tidspunkt, hvor selskabet endnu ikke havde overtaget nogen lejemål. Det samme lagde Landsskatteretten vægt på i sin afgørelse, jf. bilag 1, side 48.

Dette understøttes yderligere af, at lejemålene ifølge lejekontrakterne var nyistandsatte på overtagelsestidspunktet, jf. herved SKATs indlæg (bilag C), side 4. Flere af lejemålene var tilmed enten "fuldt møbleret" eller "gennemgribende forbedret/renoveret", og der var altså dermed tale om lejemål, som allerede var istandsatte og udlejningsparate på det tidspunkt, hvor G1-ApS overtog lejlighederne.

Sagsøgeren har som bilag 10 og 11 fremlagt kontospecifikationer for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2008, der ifølge sagsøgeren viser, at G1-ApS i perioden genererede lejeindtægter og således var i besiddelse af lejemålene allerede på dette tidspunkt. Det bestrides, at kontospecifikationerne (bilag 10 og 11) udgør den fornødne dokumentation for, at lejemålene blev overtaget af G1-ApS på et tidligere tidspunkt, end hvad der fremgår af lejekontrakterne. Bilagene udgør internt bogføringsmateriale og er ikke støttet af underliggende bilag, der dokumenterer, hvad de enkelte posteringer dækker over eller hvem, der har indbetalt dem. Bilagene påviser dermed ikke, at overtagelsesdatoerne, der fremgår af lejekontrakterne, skulle være forkerte. Dette er heller ikke dokumenteret ved den som bilag 24 fremlagte e-mailkorrespondance, da det heller ikke heraf fremgår, at lejemålene skulle være overtaget før overtagelsesdatoerne anført i lejekontrakterne.

Det forhold, at SKAT angiveligt skulle have foretaget en form for undersøgelse på et tidspunkt af bl.a. G1-ApS har ikke betydning for den foreliggende sag, modsat stævningen, side 9, under midten. Sagsøgeren har alene fremlagt en e-mailkorrespondance (bilag 25) herom, men der fremgår ikke noget om omfanget af eller baggrunden for undersøgelsen eller resultatet heraf.

"Lån" på mellemregningskontoen

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at overførslerne på 240.000 kr. ikke skal beskattes, da overførslerne - uanset om krediteringerne må anses for berettiget - blev foretaget før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E. Det bestrides, at overførslerne på 240.000 kr. kan fritages for beskatning på denne baggrund. Såfremt sagsøgeren skal fritages fra beskatning på dette grundlag, skal sagsøgeren godtgøre, at overførslerne på mellemregningskontoen udgør et reelt låneforhold med en tilbagebetalingspligt, jf. herved f.eks. U.2009.2325H og SKM2017.518.ØLR. Som tidligere anført er bevisbyrden herfor skærpet som følge af det snævre interessefællesskab, jf. f.eks. U.2009.2325H.

Der foreligger ingen dokumentation i form af lånedokumenter for, at overførslerne udgjorde et lån, og overførslerne er hverken oprindeligt eller efterfølgende behandlet som sådan af sagsøgeren eller G1-ApS. Dette understøttes af, at sagsøgeren i første række har gjort gældende, at overførslen blev foretaget for at nedbringe sagsøgerens "tilgodehavende" i selskabet. Sagsøgeren har dermed ikke selv anset overførslen for at være lån, hvilket også støttes af, at det på mellemregningskontoen er bogført med posteringsteksten "Afdrag A" som en nedbringelse af sagsøgerens "tilgodehavende" i selskabet, jf. bilag 7, side 3, under midten, ved datoerne 11. marts 2009, 19. marts 2009 og 6. juni 2009. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at sagsøgeren efterfølgende har tilbagetalt pengene, og dette viser også, at der ikke var tale om et reelt lån.

3.3 Overførsel på 20.000 kr.

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at overførslen den 2. marts 2009 på 20.000 kr. ikke skal medregnes til hendes skattepligtige indkomst. Det bestrides som udokumenteret, at beløbet udgør tilbagebetaling af et løntilgodehavende optjent i 2008, der allerede er beskattet.

Sagsøgeren har alene været berettiget til at trække de 20.000 kr. ud af G1-ApS uden beskatning, såfremt hun på tidspunktet for overførslen havde et tilgodehavende hos selskabet. Betalingen af de 20.000 kr. er bogført på mellemregningskontoen den 27. februar 2009, hvor saldoen udgjorde 294.326 kr. i sagsøgerens favør, jf. bilag 7, side 2, nederst.

Som beskrevet ovenfor under afsnit 3.2 bestrides en lang række af krediteringerne bogført på mellemregningskontoen, da der ikke foreligger dokumentation for, at udgifterne har været afholdt, eller at de har været finansieret med sagsøgerens midler. Sagsøgeren har dermed ikke dokumenteret, at hun havde et tilgodehavende hos G1-ApS på tidspunktet for overførslen, der berettigede hende til at udbetale yderligere 20.000 kr. uden beskatning. Det bemærkes herved, at der i perioden mellem krediteringerne den 31. december 2008 på 15.509 kr. og 10.800 kr., der ifølge sagsøgeren udgør det resterende løntilgodehavende, og udbetalingen den 27. februar 2009 blev udbetalt en række beløb til sagsøgeren, som hun ikke er beskattet af.

Sagsøgeren har også på dette punkt gjort gældende, at sagsøgeren ikke skal beskattes, da overførslerne - uanset om krediteringerne må anses for berettiget - blev foretaget før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E. Skatteministeriet henviser heroverfor til argumentationen under afsnit 3.2 vedrørende samme forhold for overførslerne på 240.000 kr. "

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen vedrører, om 323.350 kr., der er indsat på As bankkonto, skal medregnes i hendes skattepligtige indkomst.

A har gjort gældende, at 20.000 kr. udgør et beskattet løntilgodehavende fra G1-ApS, 240.000 kr. udgør refusion af udlæg, hun har foretaget for G1-ApS, og 63.450 kr. udgør penge, hun tidligere havde hævet på sin egen konto og senere indsat igen.

Som anført af Landsskatteretten er det A, der skal godtgøre, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Retten finder, at bevisbyrden skærpes, når der er tale om dispositioner foretaget af aktører inden for et snævert interessefællesskab.

For så vidt angår løntilgodehavendet blev de 20.000 kr. overført fra G1-ApSs konto til As konto. A har anført, at lønnen for 2008 udgjorde 135.000 kr., og at nettobeløbet 68.341 kr. efter der tidligere var udbetalt aconto 40.000 kr., blev betalt over mellemregningskontoen den 17. oktober 2008. I henhold til lønsedlen var der indeholdt skat med i alt 26.309 kr., men dette beløb var ikke afregnet til SKAT, hvorfor beløbet skulle udbetales til A og betales til SKAT i forbindelse med årsopgørelsen Det er angiveligt dette forhold, der medførte bankoverførslen af 20.000 kr., som indgik på As bankkonto den 2. marts 2009. De 26.309 kr. er på mellemregningskontoen benævnt "efterpostering" og på bankkontoen er posteringen benævnt "AC løn". Det fremgår af den fremlagte udaterede lønseddel, at de 68.341 kr. blev overført til As bankkonto.

Der er uoverensstemmelse mellem oplysningen på lønsedlen om overførsel af de 68.341 kr. til As bankkonto og As oplysninger om, at beløbet indgik på mellemregningskontoen. Der er ingen oplysninger om den skattemæssige berigtigelse ved den angivelige acontoudbetaling af 40.000 kr. Lønsedlen er udateret.  Der er ingen sammenhæng mellem det overførte beløb på 20.000 kr. og den angivelige efterpostering på 26.309 kr. Af disse grunde finder retten det ikke godtgjort, at de overførte 20.000 kr. udgør i forvejen beskattede midler.

For så vidt angår de 240.000 kr. der angiveligt er refusion af udlæg foretaget af A for G1-ApS, er de angivne udlæg i væsentligt omfang betalt med betalingskort, der enten er udstedt i andres navn end As eller hvor der i tilknytning til en andens konto er udstedt et kort med As navn. Selv om det i Landsskatterettens afgørelse er problematiseret, har A ikke fremlagt kortaftaler eller andet, der godtgør, at hun definitivt hæfter for forbruget på kortene og ikke blot har kautioneret. Der er i væsentligt omfang ikke fremlagt fakturaer for de angivne køb. Dette gælder således for eksempel et beløb på 115.000 kr. der angiveligt er anvendt til køb af hårde hvidevarer. Derudover er det ikke muligt at kontrollere, om de foretagne køb har været til anvendelse i virksomheden eller privat.

Af disse grunde finder retten det ikke godtgjort, at de af G1-ApS til A udbetalte beløb udgør refusion af afholdte udgifter.

Retten har i den forbindelse ikke lagt vægt på, at hovedparten af udlæggene angiveligt er sket, inden lejekontrakterne formelt var trådt i kraft, eller at nogle af udlæggene i sidste ende angiveligt er sket for G3-K/S.

For så vidt angår de 63.450 kr., som angiveligt er hævet af A på hendes egen konto og senere indsat igen, lægger retten vægt på, at en sådan pengestrøm ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, selv om A gennem tiden har hævet beløb, der kunne modsvare de senere indbetalinger.

Retten tillægger ikke det af As revisor udarbejdede notat nogen betydning, da det i væsentligt omfang bygger på ikke dokumenterede oplysninger.

Retten finder ikke, at de udbetalte beløb kan antage karakter af lån, da der ikke foreligger aftaler herom, herunder om tilbagebetalingsvilkår.

Af disse grunde frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.