Dato for udgivelse
01 jul 2022 11:57
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Registrering af importen af visse typer letvægtsterompapir med oprindelse i Republikken Korea.
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/1041 offentliggjort i EU-tidende L 173 af 30. juni 2022 pålagt toldmyndighederne af tage de nødvendige skridt til registrering af importen af visse typer letvægtstermopapir af vægt 65 g/m2 eller derunder, i ruller af en bredde på 20 cm eller derover med en vægt (inklusive papiret) på 50 kg eller derover og en diameter (inklusive papiret) på 40 cm eller derover ("jumboruller"), med eller uden basecoat på den ene eller begge sider, overtrukket med en varmefølsom belægning på den ene eller begge sider, og med eller uden dæklag, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4809 90 00, ex 481190 00, ex 4816 90 00 og ex 4823 90 85 (Taric-kode: 4809 90 00 10, 4811 90 00 10, 4816 90 00 10, 4823 90 85 23) med oprindelse i Republikken Korea (KR) og fremstillet af Hansol Group (Hansol Paper Co. Ltd. og Hansol Artone Paper Co. Ltd) (Taric-tillægskode C874).
For så vidt angår registrering henvises til teksten i (EU) 2022/1041.
Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Forordningen træder i kraft den 1. juli 2022.