For overtrædelser begået den 1. oktober 2022 eller senere kan der sanktioneres med en ordensbøde ved manglende overholdelse af en række regler for afgiftspligtige varer omfattet af FORBRAL § 13 (røgfri tobak), § 13 a, stk. 1 (nikotinprodukter) eller § 13 b, stk. 1 (nikotinholdige væsker).

Reglerne er indført ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 (lovforslag L 89, 2021-22). Ikrafttrædelsestidspunktet er ændret til 1. oktober 2022 ved lov nr. 832 af 14. juni 2022.

►Ved lov nr. 331 af 9. april 2024 blev clean market reglerne i FORBRAL justeret, så oplagshavere med egne detailudsalg også har mulighed for at sælge og opbevare varer påsat gamle stempelmærker i en begrænset periode efter en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.◄

Bestemmelse

Hvis overtrædelsen drejer sig om

… er bøden

FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. § 13 d, stk. 1

Oplagshavers tilsidesættelse af de tidsmæssige grænser for, hvornår varer efter fremstilling eller modtagelse fra udlandet (engrospakninger) skal være pakket i detailsalgspakninger.

Tilsidesættelse af kravet om, at detailsalgspakninger skal påføres stempelmærke ved pakning eller senest ved modtagelse fra udlandet.

5.000 kr.

FORBRAL § 22, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 3

Tilsidesættelse af kravet om, at varer i erhvervsmæssigt øjemed kun må sælges i ubrudte detailsalgspakninger (forbud mod løssalg eller salg fra dunke)

10.000 kr.

FORBRAL § 22, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 4, 1. pkt.

Manglende overholdelse af kravet om, at detailsalgspakninger udleveret af registrerede oplagshavere skal være påført stempelmærker.

10.000 kr.

FORBRAL § 22, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 4, 2. pkt. 

Tilsidesættelse af de tidsmæssige begrænsninger, der gælder ved afgiftens indførelse for ikke registrerede virksomheders salg her i landet af varer uden stempelmærker (fx grossister og detailhandleres salg)

10.000 kr.

FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. § 13 d, stk. 5

Tilsidesættelse af de tidsmæssige begrænsninger, der gælder ved afgiftens indførelse for ikke registrerede virksomheders opbevaring af varer uden stempelmærker (fx grossister og detailhandleres opbevaring)

10.000 kr.
FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. § 13 d, stk. 6 Tilsidesættelse af de tidsmæssige begrænsninger, der gælder for ikke registrerede virksomheders salg her i landet af varer med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden (fx grossister og detailhandleres salg). 10.000 kr.
FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. § 13 d, stk. 7 Tilsidesættelse af de tidsmæssige begrænsninger, der gælder for ikke registrerede virksomheders opbevaring af varer med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelse (fx grossister og detailhandleres opbevaring). 10.000 kr.
►FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. § 13 d, stk. 8◄ ►Tilsidesættelse af kravet om, at registrerede oplagshavere senest tre mdr. efter en afgiftsforhøjelses ikrafttræden skal anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af ikke-brugte stempelmærker med gammel afgift.◄ ►10.000 kr.◄
►FORBRAL § 22, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 9-11, 1. pkt.◄

►Manglende iagttagelse af de regler, der gælder for registrerede oplagshavere, der sælger fra egne detailudsalg, herunder manglende iagttagelse af tidsmæssige begrænsninger for salg og opbevaring af varer med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, særregler om lageropgørelse mv.◄

►10.000 kr.◄

FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf.
§ 13 e

Tilsidesættelse af kravet om, at varer i forbindelse med stemplingen skal være pakket i lukkede detailsalgspakninger, således at varen ikke er tilgængelig uden, at pakningen brydes.

Tilsidesættelse af kravet om, hvilke oplysninger, detailsalgspakninger og engrospakninger skal være påført.

5.000 kr.

FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf.
§ 13 f

Uden registrering som oplagshaver at have modtaget eller opbevaret afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og stemplede pakninger.

5.000 kr.

Bemærk

Ovennævnte bødesatser gælder uanset, om der er tale om et førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde. Det er i lovbemærkningerne forudsat, at bødefastsættelsen sker efter princippet om absolut kumulation, således at der ved overtrædelser af bestemmelserne udmåles en på 5.000 kr. eller 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Se også

Om FORBRAL § 13 d, stk. 1, se afsnit E.A.5.4.6.1 Stempelmærker.

Om FORBRAL § 13 d, stk. 3, og § 13 e, se afsnit E.A.5.4.6.2 Emballering af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsler

Om værnsreglerne i FORBRAL § 13 d, stk. 4-7, se afsnit E.A.5.4.5 Afgiftens størrelse og beregning.

Om FORBRAL § 13 f, se afsnit E.A.5.4.4 Virksomheder og private omfattet af reglerne.

Skærpede ordensbøder

Der kan efter FORBRAL § 22, stk. 5, 1. pkt., sanktioneres med en skærpet ordensbøde, hvis der her til landet indføres, eller fra udlandet modtages, varer omfattet af FORBRAL § 13, § 13 a, stk. 1 eller § 13 b, stk. 1 (røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker) uden, at reglerne om registrering som oplagshaver er iagttaget.

Der kan efter FORBRAL § 22, stk. 5, 2. pkt., ligeledes sanktioneres med en skærpet ordensbøde, hvis de særlige regnskabs- og fakturabestemmelser ikke er overholdt, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter FORBRAL § 13, § 13 a, stk. 1 eller § 13 b stk. 1.

De skærpede ordensbøder er således:

Bestemmelse

Hvis overtrædelsen drejer sig om

… er den skærpede bøde

FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. § 14 a, stk. 1, 1. pkt.

Manglende overholdelse af registreringsreglerne ved fremstilling eller modtagelse af varer fra udlandet omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1 eller § 13 b, stk. 1


1. gang:
10.000 kr.

2. gang
20.000 kr.

3. gang:
30.000 kr.

4. gang:
40.000 kr.

Osv.

FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. § 13 i, stk. 2

Oplagshavers manglende overholdelse af reglerne om lageradskillelse af varer med og uden påsatte stempelmærker

FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. § 13 i, stk. 3-5

Manglende overholdelse af regnskabsbestemmelserne, som medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift

FORBRAL § 22, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. § 13 j, stk. 1 eller 2

Manglende overholdelse af faktura- og følgeseddelsbestemmelserne, som medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift

Bemærk

Hvis overtrædelse af FORBRAL § 13 i, stk. 2-5 eller § 13 j, stk. 1 eller 2 ikke omfattes af FORBRAL § 22, stk. 5, er bødeniveauet 5.000 kr. pr. overtrædelse.

Se også

Om regnskabskrav, fakturakrav og krav om følgesedler, se afsnit E.A.5.4.8 Regnskabskrav.

Om registrering som oplagshaver, se afsnit E.A.5.4.4 Virksomheder og private omfattet af reglerne.

Gentagelsesvirkning

For de skærpede ordensbøder er der gentagelsesvirkning for ligeartet overtrædelse af bestemmelserne i FORBRAL. Det vil sige, at der er gentagelsesvirkning, hvis den pågældende på ny overtræder pligten til at lade sig registrere som oplagshaver, når overtrædelsen sker i forbindelse med indførsel af varer fra udlandet eller modtagelse af varer fra udlandet omfattet af FORBL § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, eller igen overtræder regnskabs- og fakturabestemmelserne for røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker.

Der er også gentagelsesvirkning mellem de tilsvarende bestemmelser i "colalovgivningen" og FORBRAL. Det vil fx sige, at der er tale om et gentagelsestilfælde, hvis den pågældende begår en overtrædelse omfattet af FORBRAL § 22, stk. 5, og tidligere har fået en eller flere skærpede bøder for ligeartede overtrædelser af "colalovgivningen".

Om bødestørrelse og kumulation

Bødestørrelserne og gentagelsesvirkning fremgår af bemærkningerne til lov nr. 2616 af 28. december 2021 (lovforslag L 89, 2021-22). Se bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15.

Da bødestørrelserne fremgår af lovforslagets bemærkninger, skal der ikke føres prøvesager, før sagerne kan afsluttes med administrative bødeforelæg.

Det fremgår af FORBRAL § 22, stk. 6, at bødefastsættelsen sker efter princippet om absolut kumulation, hvis nogen har gjort sig skyldig i en eller flere overtrædelser omfattet af § 22, stk. 5, og én eller flere af de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.