H1
(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Søren Rune Schrøder.

Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 3. december 2020.

Sagen drejer sig om værdiansættelse af et køretøj af mærket Ferrari med henblik på beregning af registreringsafgift i forbindelse køretøjets indregi­strering i Danmark.

H1 har fremsat principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at den af H1 fastsatte pris på kr. 1.037.000 inkl. registreringsafgift udgjorde den reelle handelsværdi på anmeldelsestidspunktet den 12. april 2017 for den i sagen omhandlende Ferrari med stelnummer XXXXXX.

H1 har subsidiært fremsat påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at H1 den 12. april 2017 selvanmeldte den omhandlede Ferrari til afgiftsmyndigheden til en handelsværdi på 1.037.000 kr. inkl. registreringsafgift svarende til en afgiftspligtig værdi på 423.719 kr. og en beregnet registreringsafgift på 616.652 kr.

SKAT (nu Motorstyrelsen) fastsatte ved afgørelse af 30. november 2017 køretøjets afgiftspligtige værdi på baggrund af en skønnet handelsværdi på 1.800.000 kr., svarende til en afgiftspligtig værdi på 717.790 kr. og en registreringsafgift på 1.035.750 kr., hvilket dermed resulterede i en forhøjelse af registreringsafgiften på 419.063 kr.

Motorankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 11. september 2019 SKATs afgørelse. Af Motorankenævnets afgørelse fremgår blandt andet:

"...
Faktiske oplysninger
Art: Personbil
Mærke/model: Ferrari
Første registrering: 09-06-1987
Motor: 4942 ccm 287 kW/390 hk benzinmotor
Udstyr: Manuelt gear, rød

Motorregisteret indeholder oplysninger om køretøjet, bl.a. udstyr, syn, afgiftspligtig værdi og anmeldelsen.

Selskabet selvanmeldte køretøjet til import den 12. april 2017 med en kilometerstand på 55.000 km.

Køretøjet er synet og toldsynet den 22. marts 2017, og der foreligger følgende oplysninger fra toldsynet:

• Køretøjets stand er middel.
• Kilometerstanden er aflæst til 56.000 km.
• Køretøjets udstyr.

På de.wikipedia.org ses ved søgning på "Ferrari" bl.a. føl­gende oplysninger:

• Modellen med benzinmotorvarianten 4943 ccm (287 kW / 390 hk) blev produceret i perioden 1984-1991.

Vedrørende handelsprisen
Der er søgt efter annoncemateriale for Ferrari med benzinmo­tor i data fra Bilinfo.
Der handles ikke meget med denne model på det danske marked, og der­for er der foretaget en bred tidsmæssig søgning i perioden januar 2015 - januar 2019 efter køretøjer med registreringsår 1985-1991, hvilke er in­denfor modelvariantens produktionsperiode, jf. Wikipedia.
Søgningen er foretaget stikprøvevis med henblik på at udvælge annon­cemateriale, som bedst muligt kan beskrive den almindelige pris for sam­menlignelige køretøjer.

...

SKATs afgørelse
SKAT har fastsat køretøjets afgiftspligtige værdi.
Den afgiftspligtige værdi er fastsat på grundlag af køretøjets nypris og handelspris.

SKAT har taget hensyn til oplysningerne om køretøjet i Motorregisteret.

SKAT anfører følgende begrundelse i afgørelsen:
"Oprindelig nypris inkl. evt. ekstraudstyr fundet via Bilmodel
Handelsprisniveau er for et tilsvarende køretøj fastsat ud fra:
Annoncer - før regulering til dit køretøj………………………   1.834.000 Kr.

Vi har taget udgangspunkt i priserne på køretøjer, der er sammenligne­lige med hensyn til årgang, type og motorstørrelse. Annoncer har dannet grundlag for værdifastsættelsen af køretøjet.
Vi har fastsat handelsprisniveauet på et tilsvarende køretøj ud fra pri­serne i de vedlagte annoncer, hvor der er taget hensyn til oplysningerne om kilometer, årgang og udstyr.

Reguleringer - Fastsættelse af handelspris på dit køretøj:
Fradrag for stand - klargøringsfradrag................................. -8.000 Kr.

Når en forhandler sælger et køretøj, er det typisk i klargjort stand og det er regnet med i prisen. Vi har derfor trukket 3 % fra i handelsprisen, dog max 8.000 kr.
Beregnet handelspris .........................................................  1.826.000 Kr.
SKØNNET handelspris - Erstatter den beregnede.      1.800.000 Kr.
Evt. yderligere bemærkninger til begrundelsen
Ferrari er blevet et samlerobjekt og derfor er afgiftsberegnin­gen begrænset af Registreringsafgiftslovens § 10. stk.2. hvor der står:
§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretø­jets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i lan­det i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skøns­mæssigt."

...

Motorankenævnets afgørelse
Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj foretages på baggrund af køretøjets nypris og handelspris.

Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som afgiften for nye køretøjer.

Fradrag og tillæg i den afgiftspligtige værdi nedsættes med samme pro­centdele, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med tilsvarende køretøjer, der er afgiftsberigtiget som nye. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Køretøjets registreringsafgift beregnes på grundlag af den afgiftspligtige værdi. Motorankenævnet kan alene fastsætte den afgiftspligtige værdi, jf. skatteforvaltningslovens § 7.

Nyprisen
Et køretøjs afgiftspligtige værdi fastsættes på baggrund af køretøjets nypris og handelspris.
Klageren angiver, at nyprisen ikke bestrides. Nyprisen anses ikke for åbenbart forkert, hvorefter SKATs regulering af nyprisen til 1.995.000 kr. lægges til grund ved klagebehandlingen.

Grundlaget for vurderingen af køretøjet som brugt
Køretøjets afgiftspligtige værdi skal fastsættes med udgangspunkt i den almindelige pris for et tilsvarende brugt køretøj ved salg til bruger her i landet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7 og § 10, stk. 1 samt bekendtgørelsens § 26.

Den afgiftspligtige værdi ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i almindelig vedligeholdt stand, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Ved ansættelsen af den afgiftspligtige værdi foretages en samlet vurdering af køretøjets stand.
Udstyr, vedligeholdelsesstand, kilometerstand og forbedringer eller forringelser inddrages i vurderingen.
Dette står i bekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Der foretages således en samlet vurdering af sagens køretøj med henblik på at fastsætte den afgiftspligtige værdi.
Den afgiftspligtige værdi findes ved at sammenholde sagens køretøj med tilsvarende brugte køretøjer på det danske marked og oplysninger om udstyr, vedligeholdelsesstand, kilometerstand og forbedringer el­ler forringelser indgår i vurderingen.

Det bemærkes, at køretøjer, som sælges engros, til cvr.nr. eller til afhent­ning, ikke anses for at være salg til bruger, men derimod salg til erhvervs­drivende. Annonceeksempler med sådanne køretøjer inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.

Annoncer med køretøjer, som annonceres i en usædvanlig lang periode, anses for at være atypiske eksempler og ikke beskrivende for den almindelige omsætning på det danske marked. Sådanne annonce-eksempler inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.

Det vurderes, at et køretøj som sagens handles både mellem private, herunder salg for kunde, og hos forhandlere. Der lægges i den forbindelse vægt på, at der er tale om et køretøj som ved anmeldelsen var knap 30 år gammelt. Markedet for køretøjer med en alder som sagens køretøj vur­deres at være præget af privathandel.

Det lægges derfor til grund, at køretøjets almindelige pris skal udledes af begge typer annoncer, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1.

Der tages højde for, at sagens køretøj ikke er et almindeligt brugskøretøj, men et køretøj, der anskaffes som liebhaver-/klassikerkøretøj. Det gælder for liebhaver-/klassikerkøretøjer, at originalitet og stand er særdeles vigtigt for handelsprisen, idet originale annonceeksemplarer i god stand som regel kan sælges til endog meget højere priser end uoriginale og/eller slidte køretøjer.

SKAT og selskabet henviser til handelsprisen for tilsvarende køretøjer i Tyskland. 
Der tages ikke hensyn til disse oplysninger. Vurderingen skal fastsætte køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1. Vurderingen tager derfor udgangspunkt i handelsprisen på sammenlignelige køretøjer på det danske marked.

SKAT henviser til annonceeksempel 4-5 fra G2 og Bilbasen. Der er fundet yderligere oplysninger om køretøjerne. Annonceeksempel 4 indgår ikke i vurderingen, da annonceringsperioden for køretøjet er usædvanlig lang, jf. ovenfor herom. Køretøjet annonceres endvi­dere stadig i april 2020. Annonceeksempel 5 indgår med de nye oplys­ninger i vurderingen.

Selskabet henviser til SKATs juridiske vejledning. Det bemærkes, at Den juridiske vejledning fra SKAT er et cirkulære til brug i SKAT. 
Der henvises til, at den almindelige prist fastsættes efter salg til bruger her i landet. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.
Der er således ikke hjemmel i lovgivningen til at beregne en handelspris ved en nedskrivning af nyprisen.

Selskabet henviser til to af SKATs niveaulister 1075/2018 og 1102/2018. De nævnte niveaulister anvendes af SKAT som et internt arbejdsredskab. SKAT udarbejder for en række almindelige køretøjer niveaulister på bag­grund af foretagne værdifastsættelser, annoncer, erfaringsmateriale mv. Listerne angiver en værdi for et køretøj i normal vedligeholdt stand uden ekstra udstyr og med normalt kilometertal.
En vurdering skal foretages under hensyntagen til den pris, en bruger må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model. Dette fremgår af ovennævnte regler.
Klagebehandlingen af Motorstyrelsens afgørelse lægger derfor afgø­rende vægt på oplysninger om handelspriser.

Selskabet henviser til annonceeksempel 6-8 fra bilinfo. Der er fundet yderligere oplysninger om køretøjerne. Annonceeksempel 6 indgår med de nye oplysninger i vurderingen. Annonceeksempel 7-8 indgår ikke i vurderingen, da annonceringsperioden for køretøjet er usædvanlig lang, jf. ovenfor herom.

Som et led i klagebehandlingen er der søgt efter annoncemateriale for Ferrari i data fra Bilinfo. Der er fundet annonceeksemplerne 1-3, som indgår i den samlede vurdering.

Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for den salgspris, som eventuelt oplyses i data fra Bilinfo. Der kan være tale om en pris inklusive tilkøb og byttebil, og denne oplysning tillægges derfor ikke afgørende vægt i vurderingen.

Det bemærkes endvidere, at annonceringsprisen normalt er lidt højere end den faktiske handelspris.
Vurderingen skal tage udgangspunkt i den almindelige pris for køretøjet. Der kan sædvanligvis findes priser, som er både højere og lavere end den almindelige pris.

Der tages hensyn til, at registreringsomkostninger kan være indeholdt i de oplyste annonceringspriser, jf. bekendtgørelsens § 34, stk. 2. Der tages desuden hensyn til annonceringspriser inklusiv øvrige leveringsomkostninger.

Annonceringsprisen på køretøjerne i annonceeksempel 1, 3 og 5-6 er uden registreringsafgift, jf. annonceteksten. Den annoncerede pris skal derfor sammenholdes med den afgiftspligtige værdi i Motorstyrelsens afgørelse.

Da der er begrænset udbudsmateriale for modellen, er der medtaget an­nonceeksempler med køretøjer til salg før og efter anmeldelsestidspunk­tet. Det vurderes, at der ikke er afgørende ændringer i prisniveauet over dette tidsinterval, idet modellen vurderes at have status som et liebha­ver-/klassikerkøretøj.
Det vurderes af samme årsag, at forskellen i første registreringsår i annonceeksemplerne heller ikke har afgørende betydning for handelsprisen.

Udstyr
Der tages hensyn til de foreliggende oplysninger om køretøjets udstyr. Køretøjerne i annonceeksemplerne anses for at have udstyrsniveau, som er sammenligneligt med sagens køretøj. I betragtning af køretøjernes al­der tillægges mindre udstyrsmæssige variationer ikke afgørende betyd­ning for handelsprisen.

Kilometerstand
Motorstyrelsen har modsat sig brug af standardregulering, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 2.

Køretøjets kilometerstand på 56.000 km anses for bevist på baggrund af den foreliggende oplysning fra toldsynet om køretøjets kilometerstand, og kilometerstanden indgår i øvrigt i den samlede vurdering, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Køretøjerne i annonceeksemplerne har kilometerstande, der i varierende omfang adskiller sig fra kilometerstanden på sagens køretøj. Disse for­skelle tillægges dog ikke afgørende betydning for handelsprisen. Der lægges i den forbindelse vægt på, at handelsprisen i overvejende grad er bestemt af vedligeholdelsesstanden, idet der ikke er tale om en alminde­lig brugsbil men snarere et liebhaver-/klassikerkøretøj.

Handelsprisen før reguleringer
Det vurderes ud fra det foreliggende, at et køretøj af samme mærke, model, udstyrsniveau og kilometerstand som sagens køretøj i middel stand havde en handelspris på 1.800.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.

Øvrigt anført af selskabet kan ikke medføre et andet resultat.

Regulering for vedligeholdelsesstand
Der tages hensyn til oplysningen fra toldsynet om, at køretøjets vedligeholdelsesstand var middel.
Middel stand er udtryk for den almindelige stand for et køretøj på vejen af tilsvarende alder og kilometerstand. Der reguleres derfor ikke for vedligeholdelsesstanden, jf. bekendtgørelsens § 30.

Handelsprisen efter reguleringer
Det vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at ændre den handelspris, som er anvendt ved SKATs afgørelse.

Konklusion  
Motorankenævnet stadfæster SKATs afgørelse.
..."

Der er under sagen gennemført syn- og skøn ved skønsmand JF. Af skønserklæring af 31. august 2021 fremgår:

"...
Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes oplyse handelsværdien inklusive registreringsafgift ved salg til bruger i Danmark på anmeldelsestidspunktet den 12. april 2017 for den i sagen omhandlede Ferrari med stelnummer XXXXXX.

Skønsmanden bedes ved værdiansættelsen tage højde for bilens stand og udstyr på anmeldelsestidspunktet, ligesom skønsmanden bedes tage højde for den sædvanlige liggetid for biler sat til salg af den omhandlede type. Det bemærkes i den forbindelse, at annoncer/salg fra udlandet ikke skal indgå i vurderingen, men alene danske annoncer.

Skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af det stillede spørgsmål har tillagt særlig betydning, herunder bedes skønsmanden vedlægge eventuelt supplerende annoncemateriale og/eller prisoplysninger, han har inddraget i sin vurdering.

Svar på spørgsmål 1:
Bilen er besigtiget den 13. juli 2021 hos nuværende ejers værksted. Bilens identitet er fotoregistreret og bilens stand konstateret. Dette har ikke gi­vet anledning til bemærkninger, idet bilen i forhold til alder og antal kørte kilometer, fremtræder i normal stand - og således uden betydende fejl og mangler, hvilket lægger til grund for nedenstående vurdering, idet bilen er oplyst at være i samme stand i 2017.

Spørgsmålet 1 indeholder en bemærkning om, at annoncer/salg fra ud­landet ikke skal indgå i vurderingen. I den forbindelse er det væsentlig at bemærke, at hovedparten af denne type biler netop sælges på tværs af landegrænser. Således ses også annoncerede biler i Danmark som væ­rende biler, der fysisk stadig befinder sig uden for landet - og således først hjemtages i forbindelse med et (dansk) salg. Der er således tale om en lidt flydende grænse, hvilket også er naturligt, idet prisdannelsen for denne type biler er et "verdensmarkedsanliggende" - ligesom købere af denne type biler naturligt vil kigge på alle til salg af den pågældende model - uanset placering i forhold til landegrænser.

Hertil kommer, at langt hovedparten af denne model IKKE registreres på fuld afgift - men kører på periode-afgift. Dermed er grundlaget for sammenlignelige biler på fuld afgift ikke til stede i brugbart omfang som "rene danske" biler.

Dette spørgsmål besvares derfor som et skøn på baggrund af mar­kedsprisen uden afgift - og herunder med baggrund i vore undersøgel­ser hos

·    indehavere af Ferrari,
·    Ferrari-klubben i DK
·    samt forhandlere af brugte Ferrari

Det er herefter vort skøn, at handelsprisen for tilsvarende bil den 12. april 2017 havde en teoretisk handelsværdi på 1.200.000 kr. med afgifter.

Det bemærkes særligt, at handelsprisen for denne også må følge udbud og efterspørgsel - og dermed menes, at der ikke skønnes at være efter­spørgsel for denne type bil på fuld afgift - mens efterspørgslen for bilen UDEN afgift skønnes at være markant højere.

Det skønnes derfor, at der ikke er sædvanlig sammenhæng mellem værdien uden og med afgift. Med andre ord - man kan få en forholdsmæssig højere pris, når bilen er uden afgift. Vore undersøgelser viser således også, at ejerne af disse biler uden afgift oftest kører få uger om året - og dermed betaler de kun afgift for korte perioder. Disse afgiftsbeløb er - i forhold til bilmodellen og dens pris - så relativt små, at det ikke har den store betydning for ejeren, om grundlaget for beregningen er "nogle hundrede tusinder" til eller fra.
Afgiften per uge svinger dermed kun få tusinde kroner.

Skønstemaets spørgsmål 1 anvender "Handelsværdi" - og ikke en "teknisk/beregnet værdi"

Det giver anledning til kort at oplyse, at en handelsværdi betragtes som den pris, en køber vil give for en given vare. Netop ved denne type biler, er en Ferrari UDEN afgift og en Ferrari MED afgift to forskellige handelsvarer. De henvender sig som vare til to forskellige købere. Der kan være sammenfald - men det er ikke normen for denne vare. Derfor vil værdiansættelsen for denne vare med og uden afgift IKKE kunne sammenholdes via en beregnet afgift:

For varen med afgift vil en teknisk beregning ud fra dennes handels­værdi lande uden afgift på et væsentligt lavere beløb, end varen uden afgift reelt har som handelsværdi.

Tilsvarende vil varen uden afgift via en teknisk beregning på afgiften - lande på et væsentlige højere beløb, end varen med afgift har i handelsværdi.

Uden nødvendigvis at være helt sammenlignelig - er markedsmekanismen lidt det samme for mere almindelige biler: Hvis man har en sort BMW X5 og ved siden af en pink BMW X5 med samme data. Så har de samme pris uden afgift - samme afgift - men ikke samme handelsværdi, når de som brugte, skal sælges. Alene på grund af efterspørgslen. Det er med andre ord to forskellige varer - her på grund af farven - ved Ferrari på grund af en betalt afgift.

Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes udførligt beskrive, hvilke usikkerhedsmomenter der er forbundet med vurderingen af bilens handelsværdi pr. 12. april 2017.

Svar på spørgsmål 2:
Der henvises til bemærkningerne i svaret på ovennævnte spørgsmål. Usikkerheden består i, at markedet for en Ferrari på fuld afgift i Danmark er så lille, at man dårligt kan tale om en markedspris, hvorfor der heller ikke er brugbar historik for faktiske og troværdige priser med fuld afgift.

Endelig bemærkes, at en Ferrari i højere grad er et investe­ringsobjekt, end det er et brugskøretøj i praksis. Det forklarer også, hvor­for hovedparten af købere ikke ønsker at "investere" i registreringsafgift - men alene i bilen.
..."

Af supplerende skønserklæring af 2. november 2021 fremgår:
"...
Spørgsmål SS IA:
Skønsmanden bedes oplyse, hvor stor en del af den skønnede handels­værdi på 1.200.000 kr., der udgør den afgiftspligtige værdi af køretøjet henholdsvis registreringsafgiften.

Svar på spørgsmål SS IA:
Idet vi henviser til vort svar i Skønserklæringens spørgsmål 1 - er der tale om en skønnet handelsværdi for en tilsvarende bil, hvor afgiften er betalt.

Vi har således ikke foretaget beregninger, der fører frem til dette beløb - endsige forholdt os til, hvor stor en del af beløbet der er henholdsvis bil, moms eller afgift - men alene foretaget en vurdering af, hvad markedet ville betale for en sådan bil på fuld afgift den 12. april 2017.

Det beskrives også i svaret, at en teknisk beregning på baggrund af de 1.200.000 kr. ville give et resultat uden afgift og moms, der i forhold til markedets betalings-vilje for en tilsvarende bil uden afgifter - ville være for lav. Heri lægger også implicit, at den således skønnede handelsværdi ikke kan bruges som grundlag for beregning - men alene er et udtryk for - handelsværdien.

Spørgsmål SS IB:
Skønsmanden bedes vedlægge de oplysninger, han har inddraget i sin vurdering af køretøjets handelsværdi, herunder oplysninger fra skøns­mandens undersøgelser hos "indehavere af Ferrari, Ferrari-klubben i Danmark samt forhandlere af brugte Ferrari", som nævnt i skønserklæring af 31. august 2021.

Svar på spørgsmål SS IB:
I vort svar på Skønserklæringens spørgsmål 1 angiver vi, at vort skøn bygger på baggrund af undersøgelser hos de tre nævnte grupper.

Der er her tale om samtaler med personer, som ønsker at være anonyme med den begrundelse, at de afgivne oplysninger og informationer er gi­vet på baggrund af dels egne nuværende biler og dels egne handler med tidligere ejede biler.

Dette spørgsmål kan derfor ikke besvares.
..."

Forklaringer
JN har afgivet forklaring.

JN har forklaret, at han har importeret biler erhvervsmæssigt i ca. 15 år. Han ejer H1 og er direktør i selskabet. Selskabet forestod som selvanmelder indregistreringen af det omhandlede køretøj, der er en Ferrari. Som selvanmelder fastsætter man under ansvar over for Skat regi­streringsafgift og markedspris og registreringsafgiften, og man hæfter over for Skat for denne på vegne af kunden. Bilen har aldrig været ejet af selskabet. De stod kun for indregistreringen. De forestod vurderingen af bilen efter, at kunden, LT, henvendte sig for at få beregnet registreringsafgiften, og de gav ham en fast pris.

Kunden henvendte sig i 2016 eller 2017 på normale vilkår og fik en pris for ydelsen og fik at vide, hvad registreringsafgiften blev beregnet til. Han kendte ikke LT i forvejen. Han oplyste den værdi, der fremgår af sagen. Han vur­derede de annoncerede biler. Der var kun biler, der havde været annonceret me­get længe. De kan normalt ikke bruges som grundlag. Han gav derfor et kvalifi­ceret skøn. Han skulle finde bilens almindelige handelsværdi. De beregner den som prisen fra forhandler til forbruger. Med en 30 år gammel bil kan man også tage hensyn til, hvad tilsvarende biler handles for privat.

Han kunne se, der var priser der svingede fra 1 million kr. til 0 kr. ex afgift. Alle ønsker naturligvis at sælge til højest mulige pris. Prisen på 400.000 kr. var repræsentative. Bilerne til 800.000 kr. og 1 million kroner ex. afgift var tidligere danske biler, hvor forhandleren havde trukket afgiften ud af prisen.

Om annoncen vedrørende bilen annonceret af NT til 799.000 kr. står der, at det er en dansk bil fra ny. Forhandleren har en interesse i en værdi så høj som muligt for at få mest mulig afgift retur.

Der var mange forhandlere, der ikke kunne administrere ordningen, og biler blev eksporteret til meget urealistisk høje priser under angivelse af høje priser i udlandet, og det har retfærdiggjort højere priser i forhold til Skat. Nogle af annon­cerne kan derfor godt være udtryk for, at man ønskede at annoncere høje priser. Han har set eksempler på biler, der var prissat til 3,6 millioner kr., blev eksporte­ret til 2,5 millioner kr. og 2 år senere kom ind i landet igen til 1,8 millioner kr. Den trafik stoppede i juni 2020, da selvanmeldere ikke længere selv må prissætte kø­retøjer ved eksport. Ved eksport skal bilers vurdering nu individuelt godkendes ved Skat.

I den konkrete sag fandt han handelsprisen og beregnede afgiftspligtig værdi og på den baggrund registreringsafgiften. Han skønnede handelsprisen til 1.100.000 kr. og trak efter praksis nogle procenter fra. Han trak derfor 5 % i annoncefradrag, der er Skats standart, fra og 3 %, maks. 8.000 kr., fra i klargøringsudgifter. Det svarede til 1.037.000 kr.

Den annoncerede bil til 399.900 kr. ville svare til en handelspris på ca. 900.000 kr. Han følte sig derfor rimelig sikker, da han satte prisen lidt højere, men til det han mente, var den rigtige pris for denne bil. Han kunne have sat den lidt lavere, hvis han ville have skåret ind til benet, men han vil gerne holde sin ryg fri og være fri for ekstraregninger.

De anmelder 800 til 1000 biler om året i H1, som de afgiftsfastsætter. Det er importbiler og tidligere leasingbiler. Han startede for mange år siden med at importere biler. Han gav kunderne en fast pris og hæftede selv for afgiften. Han startede selskabet i 2011 og blev selvanmelder for at slippe for Skats vente­tider på 2-3 måneder. Han startede firmaet i Y1-by, men flyttede det i 2011 til Danmark. Det var oprindeligt et enkeltmandsfirma, men det krævede selskabs­form for at kunne være selvanmelder. Det er en tillidsordning, der er glimrende og har hjulpet i branchen.

De anmelder ca. 1000 biler om året. Det er under 5 %, der bliver udtaget til kon­trol. Han tror, han er i den gode ende af branchen. Der er virksomheder, der får flere biler udtaget til kontrol. Den sidste afgiftsregulering i H1 skete for flere år siden. 
Det er H1, der hæfter for differencen. Han kan ikke overvælte kravet til LT. Det er forretningsbetingelserne og kundens sikkerhed. Kunden betaler 1.995 kr. incl. moms for deres service. Han har indtryk af, at kunderne ringer rundt og spørger forskellige i branchen. De har nogle programmer, der via bilens stelnummer kan se bilens ekstraudstyr og beregne handelsprisen. Det var en 28 år gammel bil. Det eneste ekstraudstyr, man kunne få til den, var et si­despejl i højre side. De tyske premiumbiler kan have ekstraudstyr for 3-400.000 kr., og der har det betydning for handelsprisen. Det betyder ikke noget ved en Ferrari, der har alt udstyr som standard. Det er mere standen på bilen, der bety­der noget.

Foreholdt ekstrakten side 60, Bilmagasinet 27. august 2016, forklarede han, at han har fundet artiklen. Om side 68 forklarede han, at prisen på 400.000 kr. plus afgift er sammenlignelig med den konkrete bil.

Om ekstrakten side 78, månedsangivelser - registreringsafgift, forklarede han, at så snart de har indregistreret en bil, kommer den på månedsangivelsen. Han fakturerede LT inden, da de hænger på afgiften over for Skat. De kan ikke fortryde indregistreringen.

Foreholdt ekstrakten side 79, tysk artikel, forklarede han, at han har fundet artiklen. Om side 80 forklarede han, at mässig betyder middelstand. Om side 81, an­nonceeksempel 5, forklarede han, at den ikke er retvisende. Den har stået til salg over 90 dage, hvilket er Skats kriterie for, hvad der kan tages med. Derefter er prisen ikke repræsentativ. Han ved ikke, om bilen er blevet solgt.

Om ekstrakten side 82, annonceeksempel 4, forklarede han, at den ikke er retvisende. Bilen har været dansk fra ny. Man har taget afgiften ud, og sælger eller anmelder har haft interesse i at sætte prisen højt. Annoncen eksisterer ikke mere. Den stod der i flere år. Bilen er unik med fuld service ved den autoriserede importør. Det er unikt i samlerøjne.

Om ekstrakten side 83 forklarede han at det er et bilag, han har lavet. Det er fra 30. november 2017 da han prøvede at råbe Skat op, men de var ikke lydhøre. Han sendte også artiklen fra Bilmagasinet. Han husker ikke, om han støttede sig på nederste annonceeksempel 7 til 399.500 kr., men han støttede sig til en annonce­ring af en bil til samme pris. Han gemmer altid dokumentationen for alle biler, for det tilfælde, at Skat ønsker at lave et pristjek.

Om ekstrakten side 87, G1, forklarede han, at det er en annonce, han har fundet. Prisen på 1.250.000 kr. er med dansk afgift. Han husker ikke, om den var til salg ved vurderingen i 2017, men det mener han ikke. Annoncen kom kort tid efter i 2017, og han har løbende sendt alt til Skat.

Om ekstrakten side 91 forklarede han, at prisen på bilen fra G1 blev sat ned til 1.150.000 kr. Han har set den stadigvæk er til salg, nu med en pris til 0 kr. fra samme forhandler. Bilen er stadig ikke solgt. Den sidst annoncerede pris var 1.150.000 kr.

Om ekstrakten side 97, køretøjsvurderinger, forklarede han, at han har lavet udskriften under den løbende kontakt med Skat. Det ses tydeligt, at bilerne får lov til at blive prissat i det prisleje, som han satte den til. Man kan klikke ind på de enkelte biler og se stand og historie. Han har set, at bilen til 1.800.000 kr. har væ­ret eksporteret. Den har først været prissat til 3.6 millioner kr. og fået afgift retur på 2.1 million kr. Prisen blev rettet ned til 3.345.000 kr. ved eksport i 2018. Den kom ind i landet igen 1,5 år senere og blev prissat til 1.8 millioner kroner og kører på en leasingaftale, og der er kun betalt 5.000 kr. i afgift. I den situation betyder det ikke noget, om prisen er 1.8 eller 3.6 million kroner, da det er en sommerbil.

Om skønsrapporten forklarede han, at den fastsatte værdi er på 1.2 millioner kro­ner. Han er enig i, at de fleste af disse biler kører på flexleasing. Sådanne biler er mere eftertragtede i udlandet. Ved mange specialbiler opstår der et marked i ud­landet med højere priser, hvor markedsprisen er lav i Danmark. Nogle Mercedes-modeller handles til 150.000 kr. i Danmark, men sælges i udlandet til 400.000 kr.

Om ekstrakten side 108 forklarede han, at det er en beregning vedrørende afgiftsændringen forud for indregistreringen, som han har lavet med et ældre program for 2017. Afgiften blev ændret i oktober 2016 og i januar 2017 med en mindre justering. Ændringen vedrørte afgiften i forhold til benzinforbruget. Det betød ikke en stor ændring for en Ferrari som denne. Den er opgivet til at køre 9 km/l, men det gør den ikke, medmindre man kører meget pænt.

Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført:

"...
ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at det af SKAT og Motorankenævnet foretagne skøn over handelsværdien er foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, ligesom skønnet fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det gøres overordnet gældende, at den af H1 an­meldte pris på kr. 1.037.000 inkl. registreringsafgift udgjorde den reelle handelsværdi på anmeldelsestidspunktet den 12. april 2017 for den i sa­gen omhandlende Ferrari.

Det retlige grundlag
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, at "afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1­3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt."

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer fastsættes til "køretøjets almindelige pris" indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Det fremgår desu­den af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, at den almindelige pris fastsættes "efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres".

Den konkrete sag
Det gøres overordnet gældende, at den af Motorankenævnet stadfæstede handelsværdi på kr. 1.800.000 inklusive registreringsafgift er beregnet skønsmæssigt på et klart urigtigt og ufuldstændigt grundlag, som har medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger, hvorfor skønnet helt skal tilsidesættes.

Dette støttes i første række på, at køretøjets handelsværdi ikke er fastsat med udgangspunkt i en samlet konkret vurdering af de fremlagte annoncerede handelspriser på lignende køretøjer, jf. stævningens side 7-9. Det er heri bl.a. belyst, at priseksempler med lange annonceringsperioder - konkret bilag 5, 6 og 11 - ikke er inddraget i den samlede vurderingen af, hvad handelsværdien var på anmeldelsestidspunktet den 12. april 2017. Dette er åbenlyst forkert, eftersom disse priseksempler er med til at understrege det forhold, som nu også udtrykkeligt er blevet bekræftet af skønsmanden, nemlig at der ikke eksisterede et reelt marked for salg af en Ferrari med fuld registreringsafgift.

Udbud og efterspørgsel er i almindelighed bestemmende for, hvad handelsværdien kan anses for at være på et nærmere angivet tidspunkt. Dette er særligt tilfældet i nærværende sag, hvor der som bekendt er tale om et liebhaverkøretøj. Når der som angivet af skønsmanden ikke eksisterede en reel efterspørgsel på det omhandlende køretøj med fuld regi­streringsafgift, jf. skønserklæringens side 3, afsnit 5, har dette selvsagt negativ indflydelse på handelsværdien.

I Motorankenævnets afgørelse af den 11. september 2020, jf. bilag 1, side 11 anføres følgende til støtte for den skønsmæssige fastsatte handels­værdi på kr. 1.800.000 inkl. registreringsafgift:

"Annoncer med køretøjer, som annonceres i en usædvanlig lang periode, anses for at være atypiske eksempler og ikke beskrivende for den almindelige omsætning på det danske marked. Sådanne annonceeksempler inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris. "

Motorankenævnet har som følge heraf valgt ikke at inddrage annonceeksempel 4, 7 og 8, jf. henholdsvis nærværende sags bilag 6, 5 og 11.

For så vidt angår den af SKAT fremlagte salgsannonce i bilag 6 bemær­kes, at køretøjet har været annonceret til salg for kr. 799.999 ekskl. registreringsafgift siden den 18. september 2017, ligesom det er et faktum, at køretøjet fortsat var annonceret til salg for den angivne pris pr. den 5. oktober 2020, jf. bilag 7.

For så vidt angår den af H1 fremlagte salgsan­nonce i bilag 5 bemærkes, at køretøjet har været annonceret til salg for kr. 399.500 ekskl. registreringsafgift siden den 10. oktober 2014, ligesom det er et faktum, at køretøjet fortsat var annonceret til salg pr. den 29. april 2020, jf. bilag 1, side 9.

Endelig skal det for så vidt angår den af H1 frem­lagte salgsannonce i bilag 11 bemærkes, at køretøjet har været annonceret til salg for kr. 1.250.000 inkl. registreringsafgift siden den 29. august 2018, ligesom det er et faktum, at køretøjet pr. den 25. juni 2020 var an­nonceret til salg for kr. 1.150.000 inkl. registreringsafgift, jf. bilag 12.

Det bemærkes, at køretøjet ikke længere er annonceret til salg, da forhandleren efter eget udsagn ikke kunne opnå den ønskede salgspris.

Det kan med udgangspunkt i ovenstående lægges til grund, at en handelsværdi på kr. 1.800.000 inkl. registreringsafgift ikke udgør den pris, som en bruger generelt ved køb fra en forhandler må forvente at skulle betale for et køretøj som det i nærværende sag omhandlende. Dette kommer ganske klart til udtryk i ovenstående annonceeksempler, hvor de an­førte priser har bevirket usædvanlige lange annonceringsperioder.

Det skal i tilknytning hertil yderligere understreges, at annoncepriser i almindelighed er højere end de faktiske handelspriser, hvorfor det såle­des i ovenstående sammenhæng er afgørende at have for øje, at køretø­jets handelsværdi skal fastlægges på baggrund af aktuelle handelspriser på lignende køretøjer.

Motorankenævnet anfører følgende til støtte for den skønsmæssige fast­satte handelsværdi på kr. 1.800.000 inkl. registreringsafgift, jf. bilag 1, side 11:

"Det bemærkes, at køretøjer, som sælges engros, til cvr.nr. eller til afhentning, ikke anses for at være salg til bruger, men derimod salg til erhvervsdrivende. Annonceeksempler med sådanne køretøjer inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris."

Motorankenævnet har til trods herfor ikke fremlagt dokumentation for den aktuelle salgsform for så vidt angår annonceeksempel 1-3 og 5-6, jf. henholdsvis nærværende sags bilag 8 og 5, som netop er de køretøjer, der konkret har dannet grundlag for Motorankenævnets vurdering af den omhandlende handelsværdi.

Det bemærkes, at køretøjet i bilag 5 (annonceeksempel 6) de facto er solgt til eksport af G2, hvorfor der således ikke er tale om "salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres", jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., e.c.

Det kan som følge heraf konkluderes, at der ikke er overensstemmelse mellem det oplyste og det faktiske grundlag for den af Motorankenævnet foretagne vurdering af handelsværdien. Hertil kommer, at fælles for de resterende køretøjer er, at de aktuelle salgspriser er uoplyste, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, hvorvidt der har været tale om byttehandler eller øvrige tillægskøb.

Der henvises videre til det fremlagte udskrift med køretøjsvurderinger fra skat.dk for perioden 1. maj 2020 til den 9. september 2020 vedrørende tilsvarende køretøjer, jf. bilag 14. Disse køretøjer er indregistreret ud fra handelspriser i ca. samme prisleje, som H1 an­vendte ved indregistreringen af det i sagen omhandlede køretøj pr. 12. april 2017.

Det gøres gældende, at den af Motorankenævnet stadfæstede handelsværdi på kr. 1.800.000 inkl. registreringsafgift er beregnet skønsmæssigt på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, hvorfor skønnet skal tilside­sættes.
Der bør ved beregningen af den reelle handelsværdi i stedet henses til den af H1 fremlagte købsaftale i bilag 2. Heraf fremgår, at det netop omhandlende køretøj i november 2012 blev erhver­vet for 46.500 € ekskl. registreringsafgift, hvilket svarer til kr. 346.900 ekskl. registreringsafgift. Der er således fremlagt dokumentation for den reelle handelspris ved "salg til bruger her i landet" - og ikke blot annon­cepriser på lignende køretøjer, hvorfor dette selvsagt bør inddrages i vurderingen til trods for, at handlen er indgået nogle år forud for det konkrete anmeldelsestidspunkt.

Ovenstående må særligt gøre sig gældende i tilfælde som det forelig­gende, hvor sammenligningsgrundlaget på det danske marked er yderst begrænset. Der skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at Motorankenævnet tydeligvis er af samme opfattelse, jf. bilag 1, side 12, hvor følgende anføres:

"Da der er begrænset udbudsmateriale for modellen, er der medta­get annonceeksempler med køretøjer til salg før og efter anmeldelsestidspunktet. Det vurderes, at der ikke er afgørende ændringer i prisniveauet over dette tidsinterval, idet modellen vurderes at have status som et liebhaver-/klassikerkøretøj. Det vurderes af samme år­sag, at forskellen i første registreringsår i annonceeksemplerne heller ikke har afgørende betydning for handelsprisen." (mine fremhæv­ninger)

Som angivet ovenfor, har en Ferrari status som et liebhaverkøretøj, hvorfor der til trods for periodemæssige forskydninger ikke er afgørende ændringer i prisniveauet. Da der i nærværende sag er fremlagt dokumentation for prisniveauet på det eksakte køretøj, og da der i øvrigt dokumenterbart er tale om et salg til en bruger her i landet, bør den aktuelle handelspris på kr. 346.900 ekskl. registreringsafgift tillægges afgørende betydning.

Nærmere om skønsrapporterne
At Motorankenævnets skønnede handelsværdi skal tilsidesættes, støttes i anden række på, at der i nærværende sag er indhentet en uvildig og sagkyndig vurdering af, hvad køretøjets handelsværdi var på anmeldelsestidspunktet den 12. april 2017. Det kan med afsæt i skønserklæringen dateret den 31. august 2021 konstateres, at Motorankenævnets skønnede handelsværdi på kr. 1.800.000 inklusive registreringsafgift ikke udgjorde den pris, som en bruger generelt ved køb fra en forhandler måtte for­vente at skulle betale for et køretøj som det i sagen omhandlende.
Motorankenævnets skøn, som dokumenterbart er udøvet på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, har således ført til et åbenbart urimeligt re­sultat for sagsøger. Dette understøttes af, at der består en forskel på kr. 600.000 i det skøn, som er udøvet af Motorankenævnet henholdsvis den uvildige og sagkyndige skønsmand JF. Motorankenæv­nets værdiansættelse er hele 50 % højere end skønsmandens værdiansæt­telse, og kan derfor ikke lægges til grund.

Der foreligger af de anførte grunde et klart og sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdiansættelse og afgørelse. Skatteministeriets betragtninger om betydningen af dommen offentliggjort i SKM2003.12.VLR kan ikke følges. I den omtalte sag vurderede Motorankenævnet handelsværdien af bilen til kr. 1.103.900 - mens skønsmanden vurderede handelsprisen til kr. 900.000. Det svarerede til en forskel på ca. 22 %.

Skatteministeriet har selv været med til at udvælge skønsmanden og udarbejde skønstemaet i nærværende sag. Skatteministeriet har ikke betviv­let skønsmandens faglighed eller habilitet. Derfor skal skønsmandens besvarelse efter almindelige processuelle principper lægges til grund, idet der jo ellers ikke var nogen grund til at udmelde syn og skøn.

Der henvises til Skatteministeriets egen argumentation i bl.a. dommene offentliggjort i SKM2004.70.VLR og SKM2009.750.ØLR. I begge sager forsøgte skatteydere at få tilsidesat de i sagerne foreliggende skønserklæringer, hvilket Skatteministeriet argumenterede imod med henvisning til, at en skønserklæring ikke kan tilsidesættes blot fordi, at man ikke er tilfreds med svaret. Nuværende Højesteretsdommer PL fremkom som repræsentant for Skatteministeriet i SKM2009.750.ØLR med følgende betragtninger omkring adgangen til at se bort fra en skønser­klæring:

"Sagsøgerne har aldrig lagt skjul på deres skuffelse over skønsmæn­denes vurdering af værdien af de unoterede A-aktier pr. 19. maj 1993. Efter sagsøgernes opfattelse var værdien således betydeligt hø­jere end den kurs, som skønsmændene har lagt til grund. Sagsøger­nes uenighed og kritiske indstilling til skønsmændenes vurdering har afspejlet sig i deres tillægsspørgsmål til skønsmændene.

Det, som sagsøgerne betegner som “alvorlige fejl," er i realiteten blot vurderinger vedr. de relevante forudsætninger m.v., som afviger fra sagsøgernes egen. På et enkelt punkt har sagsøgerne dog påvist en regulær fejl i den oprindelige erklæring (vedr. reglerne om overta­gelsestilbud), men det har skønsmændene allerede erkendt, og de har haft lejlighed til at udtale sig om betydningen af denne fejl i deres besvarelse af tillægsspørgsmålene. Det viste sig, at fejlen ikke betød noget for konklusionen.

Sagsøgerne er naturligvis ikke afskåret fra at fremføre deres kritik af skønserklæringerne og procedere for deres egen opfattelse af de re­levante forudsætninger og betydningen af de kendsgerninger og data, som skønsmændene har lagt vægt på. Det gjorde de da også for Landsskatteretten, hvor det faktisk lykkedes dem at overbevise et enkelt af retsmedlemmerne om, at den af skønsmændene an­vendte vurderingsmetode ikke var rimelig. Også for landsretten har sagsøgerne naturligvis adgang til at fremføre deres kritik af skøns­mændenes metodevalg m.v., og der vil være mulighed for afhjem­ling af erklæringen gennem spørgsmål til skønsmændene under ho­vedforhandlingen.

Der foreligger intet grundlag for kritik af skønsmændenes evner og kompetence. Det kan ikke begrunde udmeldelse af nyt syn og skøn ved andre skønsmænd, at sagsøgerne er uenige i konklusionerne i skønserklæringerne og utilfredse med de principper og det metode­valg, som skønsmændene har lagt til grund ved vurderingen af vær­dien af de i sagen omhandlede aktier. Hertil kommer, at tidsfaktoren og hensynet til sagens fremme med særlig vægt taler imod nyt syn og skøn i denne sag, der først lige er indbragt for landsretten i første instans, selv om der nu er gået mere end 7 år siden det oprindelige udmeldelsesdekret. Landsskatterettens kendelse drejer sig om prø­velse af en bindende forhåndsbesked af 1. august 2000. Den oprin­delige afgørelse er altså mere end 9 år gammel.

Ifølge praksis er betingelserne for nyt syn og skøn meget restriktive, således at det forudsætter påvisning af meget grove fejl og forsøm­melser fra skønsmændenes side ...."

Hvis man overfører denne argumentation til nærværende sag, så skal den foreliggende skønserklæring lægges til grund, og Retten bør give sagsøger medhold i den principale påstand, idet skønsmandens vurde­ring af handelsværdien til kr. 1.200.000 ligger meget tæt på den faktiske anvendte handelsværdi på anmeldelsestidspunktet den 12. april 2017 på kr. 1.037.000 kr.

Udover de i processkrift I, side 5, afsnit 2 omtalte domme henvises til SKM2016.331.ØLR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det af afgiftsmyndighederne foretagne skøn over handelsværdien af A’s brugte køretøj i forbindelse med dennes anmodning om refusion af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7b.

A havde den 31. oktober 2008 anmeldt en Volkswagen Touareg Sport 6,0 til udførsel fra Danmark med en handelsværdi på kr. 1.281.434 inklusive registreringsafgift, hvilket gjorde A berettiget til en afgiftsgodtgørelse på kr. 698.828 efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 7b. Ved afgørelse af den 15. januar 2009 korrigerede daværende SKAT imidlertid handelsværdien til i stedet at udgøre kr. 750.000 inklusive registreringsafgift på anmeldelsestidspunktet.

Motorankenævnet skønnede herefter køretøjets handelsværdi til kr. 950.000, dvs. en afgiftsgodtgørelse på kr. 508.971, hvilket Landsskatteret­ten stadfæstede ved afgørelse af den 2. september 2011. Motorankenæv­net havde til brug for vurderingen af køretøjets handelsværdi taget udgangspunkt i to indhentede salgsannoncer på nogenlunde tilsvarende køretøjer, der var annonceret til salg ca. to måneder efter anmeldelsestidspunktet.

Det var A’s opfattelse, at de to annoncerede køretøjer ikke kunne sammenlignes med det i sagen omhandlende køretøj, da der var tale om en meget speciel, eksklusiv og sjælden model. Modellen var dokumenter­bart kun indført i Danmark i ganske få eksemplarer, hvorfor der ifølge A ikke var mulighed for, på grundlag af omsætningen af sådanne køretøjer på det danske marked, at beregne en handelspris på køretøjet på tids­punktet for køretøjets anmeldelse til afgiftsgodtgørelse den 31. oktober 2008. Ifølge A måtte køretøjets nypris på ca. kr. 2,1 mio. derfor nedskrives med 40 % efter nedskrivningsskalaen i den dagældende Punktafgiftsvejledning.

Ved dom af den 11. marts 2013 traf Københavns Byret afgørelse om, at A ikke ved de afgivne vidneforklaringer og det i øvrigt fremlagte materiale havde godtgjort, at "{...} det af Motorankenævnet - og Landsskatteretten - udøvede skøn ved fastsættelsen af værdien af [A’s] køretøj på udførelsestidspunktet var udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, el­ler at [A] har tilvejebragt et sikkert grundlag for tilsidesættelse af værdi­ansættelsen. "Retten bemærkede i forlængelse heraf, at "{...} afgiftsmyn­dighederne ikke har været forpligtet til at anvende nedskrivningsskalaen ud fra en betragtning om, at de sammenlignede biler ikke var fuldstæn­dig identiske."

Der blev under ankesagen ved Østre Landsret afholdt syn og skøn med henblik på at få en uvildig og sagkyndig vurdering af, hvad køretøjets handelsværdi var på anmeldelsestidspunktet den 31. oktober 2008. Der blev i den forbindelse både udpeget en teknisk sagkyndig og en handelskyndig skønsmand, som uafhængig af hinanden erklærede, at køretø­jets handelspris ikke kunne fastsættes med udgangspunkt i de to indhen­tede salgsannoncer, da der var tale om et køretøj af unik karakter. Mere generelt erklærede den handelskyndige skønsmand endvidere følgende:

"Som udgangspunkt er værdiansættelse af et brugt køretøj en kon­kret vurdering på baggrund af såvel fakta omkring køretøjet - samt på baggrund af den konkrete bils udbud og efterspørgsel på tids­punkt for værdiansættelse. Popularitet omkring et mærke og en mo­del er en del af grundlaget for værdiansættelsen - og alene på den baggrund skønnes det ikke, at en sammenligning er anvendelig."

Ved dommen offentliggjort i SKM2016.331.ØLR fandt Østre Landsret, at Motorankenævnets skøn over handelsværdien ikke var udøvet på et tilstrækkeligt sikkert grundlag, ligesom landsretten i denne sammenhæng bemærkede, at der ikke forelå oplysninger om, at Motorankenævnet havde særlig erfaring med prisfastsættelse af køretøjer svarende til den i sagen omhandlende, dvs. eksklusive og sjældne køretøjer. Landsretten fandt altså anledning til at bemærke dette forhold til trods for, at Motor­ankenævnet som begrundelse for deres skønsmæssige fastsatte handels­værdi bl.a. anførte, at de igennem ca. 40 år har haft erfaring med og kend­skab til brugtvognsmarkedet.

Landsretten fandt på baggrund af ovenstående, at nedskrivningsskalaen skulle anvendes ved fastsættelsen af køretøjets handelsværdi, idet denne i det væsentligste stemte overens med vurderingen af den generelle afskrivningsprocent i de sagkyndige skønserklæringer. Sagen blev herefter hjemvist til afgiftsmyndighederne med henblik på fastsættelse af en handelsværdi baseret på nedskrivningsskalaen.

Dommen illustrerer med al tydelighed, at Motorankenævnet ikke har særlig erfaring med prisfastsættelse af eksklusive og sjældne køretøjer, ligesom den klart cementerer det forhold, at skønserklæringer skal tillægges afgørende bevismæssig betydning - særligt i et tilfælde som det i nærværende sag omhandlende, hvor der ikke forefindes et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag.

Overført til nærværende sag, hvori der både er enighed om køretøjets liebhaverstatus samt skønsmandens faglige kvalifikationer, er det såle­des evident, at retten er i besiddelse af det fornødne grundlag for at kunne tilsidesætte Motorankenævnets skønnede handelsværdi på kr. 1.800.000 inklusive registreringsafgift.

På baggrund af ovenstående skal skønserklæringen af den 31. august 2021 således - i overensstemmelse med almindelige processuelle prin­cipper - lægges bevismæssigt til grund, hvorfor retten skal give sagsøger medhold i den principale påstand, eftersom den skønnede handelsværdi på kr. 1.200.000 inklusive registreringsafgift ligger meget tæt på den fak­tiske anvendte handelsværdi på anmeldelsestidspunktet den 12. april 2017 på kr. 1.037.000.

Til støtte herfor henvises videre til en autoritativ beregning af den afgiftspligtige værdi henholdsvis registreringsafgiften i forhold til den skøn­nede handelsværdi på kr. 1.200.000, jf. bilag 17. Beregningerne er foreta­get på baggrund af AutoBranchen Danmarks vejledende beregningsmo­del, der både indeholder de relevante afgiftsberegninger før og efter den afgiftsnedsættelse, som trådte i kraft den 15. januar 2017, jf. lov nr. 40 af 11. januar 2017.

Efter afgiftsnedsættelsen udgjorde den afgiftspligtig værdi kr. 494.845 og registreringsafgiften kr. 709.636 ved en handelspris på kr. 1.200.000, jf. bilag 17. H1 selvanmeldte den 12. april 2017 en handelspris på kr. 1.037.000, hvilket svarede til en afgiftspligtig værdi på kr. 423.719 og en beregnet registreringsafgift på kr. 616.652.

Nærmere om den subsidiære påstand
Til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand henvises til SKM2016.549.VLR. Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden (Motorankenævnet) foretagne skøn over handelsværdien af et brugt køretøj i forbindelse med anmeldelse af køretøjet til eksport og anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b. Sagsøgeren anmeldte den 16. februar 2013 en brugt Peugeot 205 1,9 GTI til eksport og udbetaling af eksportgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til kr. 35.000, hvilket Motorankenævnet efterfølgende nedsatte til kr. 30.000.

Byretten tilsidesatte Motorankenævnets skøn og foretog sit eget skøn over handelsværdien, som byretten fastsatte til kr. 60.000, jf. SKM2015.263.BR. Skatteministeriet ankede dommen til landsretten af flere grunde, bl.a. fordi Skatteministeriet mente, at byrettens retsanvendelse ikke kunne tiltrædes, ligesom det ikke kunne tiltrædes, at byretten satte sit eget skøn i stedet for det skøn, som var udøvet af de sagkyndige medlemmer i Motorankenævnet.

Landsretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved SKAT (i dag Mo­torstyrelsen) med følgende begrundelse:

"Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, vedrørende godtgørelse af afgift ved et køretøjs udførelse af landet, henviser til lovens § 10. Ef­ter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, fastsættes den afgiftsplig­tige værdi for brugte køretøjer til køretøjets almindelige pris indbe­fattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori kø­retøjet skal registreres. Efter § 1, stk. 2, i værdiansættelsesbekendtgørelsen fastsættes prisen, hvis køretøjet skal udføres af landet, efter køretøjets stand på udførelsestidspunktet. Efter § 1, stk. 3, er prisen den pris, som en bruger generelt, ved køb fra en forhandler, må for­ventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj. Efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen ansættes den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj med udgangspunkt i pri­sen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt mu­ligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

Som anført af byretten må Motorankenævnets vurderingsmænd an­ses for at være i besiddelse af en særlig sagkundskab og erfaring med vurdering af biler. Det kræver derfor et sikkert grundlag at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse af 2. april 2014, hvorved han­delsprisen for sagens bil er vurderet til 30.000 kr.

Sagens bil er en Peugeot 205 GTI, 1,9L med 120 hk. S har gjort gæl­dende, at denne type bil også i februar 2013 var en liebhaverbil, og at dette forhold ikke indgik i Motorankenævnets vurdering af han­delsprisen. Af skønserklæringen af 20. januar 2016 fremgår det som svar på spørgsmål 2, at skønsmandens vurdering er, at sagens bil i februar 2013 ikke var en almindelig brugsbil, men at den må betrag­tes som en klassiker eller en liebhaverbil. Motorankenævnet har i en afgørelse af 3. november 2014 vedrørende S' klage over SKAT's afgø­relse af 15. marts 2013 vurderet handelsprisen på en Peugeot 205 GTI, 1,9L med 130 hk til 70.000 kr. Det fremgår af denne afgørelse, at Motorankenævnet har lagt vægt på, at der ikke er tale om en almin­delig brugsbil, men en bil der erhverves som liebhaveri.

Motorankenævnet ses ikke ved sin afgørelse af 2. april 2014 at have inddraget, om sagens bil er en liebhaverbil, hvilket må anses for at være et forhold af væsentlig betydning for værdiansættelsen. Det fremgår desuden af Motorankenævnets afgørelse, at fire annoncer fra Bilinfo indgår i den samlede vurdering af handelsprisen. Af disse fire annoncer vedrører den første annonce sagens bil og er derfor ikke relevant at sammenligne med. Annonce 2 må anses for at være relevant at sammenligne med, mens annonce 3 må anses for at være mindre relevant at sammenligne med, da der er tale om en Peugeot 205 GTI med en 1,6L motor. Endelig må også annonce 4 anses for at være mindre relevant, da der er tale om en bil, som har kørt et bety­deligt højere antal kilometer end sagens bil.

Landsretten finder på den baggrund, at skønnet over handelsvær­dien af sagens bil er udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grund­lag. Idet landsretten ikke har tilstrækkeligt grundlag for at skønne bilens værdi pr. februar 2013, tager landsretten derfor appellantens mest subsidiære påstand til følge, således at værdiansættelsen af sa­gens bil hjemvises til SKAT til fornyet behandling. Ved behandlin­gen af sagen bør SKAT inddrage spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en liebhaverbil, og andet materiale om prisniveauet pr. fe­bruar 2013 end de fire annoncer, som Motorankenævnet har inddra­get i sin afgørelse af 2. april 2014. " (mine fremhævninger)

Dommen illustrerer, at domstolene hjemviser sager om værdiansættelse af køretøjer, hvis det viser sig, at SKAT (i dag Motorstyrelsen) efter en samlet konkret vurdering har foretaget et skøn over handelsværdien af et givent køretøj på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Dommen illustrerer videre, at domstolene ikke er tilbageholdende med at give den værdiansættende myndighed nærmere instruktion om, hvilke faktuelle forhold, som bør inddrages i den konkrete skønsudø­velse.

Samme retsanvendelse bør Retten anvende i nærværende sag, såfremt Retten ikke er enig i sagsøgers principale påstand.
..."

Skatteministeriet har i sit sammenfattende processkrift anført:

"...
3. ANBRINGENDER3.1 Skatteministeriets overordnede argumentation
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke foreligger det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets skønsmæssige fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af det i sagen omhandlede køretøj, jf. afsnit 3.3, og at den indhentede syns- og skønserklæring og de supplerende svar fra syns- og skønsmanden heller ikke udgør et sådant sikkert grundlag, jf. afsnit 3.4.

Motorankenævnet har fulgt den sædvanlige værdiansættelsesprocedure for brugte motorkøretøjer, der følger af registreringsloven og fast vurderingspraksis, og ankenævnet har hverken begået fejl ved skønsudøvelsen eller foretaget dette på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Motor­ankenævnets skøn har ikke ført til et urimeligt resultat for sagsøgeren.

3.2 Retsgrundlaget og praksis om værdiansættelse af brugte køretøjer
Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer er køretøjets almindelige pris inklusive moms, men uden afgift efter loven. Den almindelige pris er prisen ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter bestemmelsens stk. 1-4. I medfør heraf var udstedt dagældende bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift (registreringsafgifts-bekendtgørelsen).

Af bekendtgørelsens § 28, stk. 2, fremgår, at prisen fastsættes efter den stand, køretøjet er i på tidspunktet for registrering.

For et brugt køretøj fastsættes den afgiftspligtige værdi med udgangs­punkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normal vedligeholdt stand, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Af bemærkningerne til lov nr. 342 af 27. maj 2002, der indførte reglerne om godtgørelse i registreringsafgiftslovens § 7 b (eksportgodtgørelse), jf. Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), tillæg A, s. 4720, fremgår:

"Godtgørelsen tager udgangspunkt i værdien for en brugt bil solgt fra en forhandler. Heraf kan udregnes registreringsafgiften." [min understregning]

Det følger videre af bemærkningerne, a.st., s. 4727, til § 7 b om godtgø­relse af registreringsafgift ved udførsel af et køretøj fra Danmark:

"Godtgørelsesordningen, der indsættes i loven ved § 7 b, tager udgangspunkt i bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Dette er helt parallelt med de regler, der gælder ved indførsel af brugte biler og motorcykler eller omregistrering af biler eller motorcykler, der ikke tidligere har været afgiftsberigtiget." [min understregning]

Vurderingsprocessen gældende ved både import og eksport af brugte motorkøretøjer er videre beskrevet i bemærkningerne, a.st., side 4716:

"Herefter er det vurderingsmyndighedens opgave at finde mar­kedsprisen på det konkrete køretøj, f.eks. ved hjælp af brugtbilkata­loger, annoncer, internettet, oplysninger om konkrete handler og tid­ligere vurderinger af tilsvarende køretøjer mv."

Det følger tilsvarende af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit I.A.1.5.3.1.2 "Personbiler og motorcykler", i afsnittet om afgiftsbereg­ning, at køretøjets handelspris fastsættes med udgangspunkt i annonce­rede handelspriser/markedspriser af lignende køretøjer.

Der er i fast retspraksis i sager om prøvelse af værdiansættelsen af brugte køretøjer foretaget af et motorankenævn lagt afgørende vægt på, at mo­torankenævnene, efter deres sammensætning og efter det betydelige an­tal vurderinger, nævnene foretager hvert år, har en både særlig sagkund­skab og betydelig erfaring ved vurdering af køretøjer, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen, jf. SKM2003.12.VLR, SKM2003.376.VLR, SKM2004.186.ØLR og SKM2016.549.VLR samt UfR 2009.1026 H (landsrettens dom).

Det er videre en forudsætning for tilsidesættelsen af værdiskønnet, at dette er udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. UfR 2009.1026 H samt UfR 2014.2063 H.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et forvaltningsområde med masseadministration, jf. herved landsrettens bemærkninger i SKM2012.660.VLR. Også i lyset heraf skal der lægges betydelig vægt på, at værdiansættelsen ifølge ordningen i registreringsafgiftsloven er overladt til sagkyndige vurderingsmænd i motorankenævnene, når en vær­diansættelse påklages.

Sagsøgeren har i sit processkrift II, side 3, andet sidste afsnit, gjort gældende, at det kan udledes af SKM2016.331.ØLR, at "Motorankenævnet ikke har særlig erfaring med prisfastsættelse af eksklusive og sjældne kø­retøjer", og at "skønserklæringer skal tillægges afgørende bevismæssig betydning".

Det bestrides både, at landsretten generelt udtalte, at Motorankenævnet ikke har særlig erfaring med værdiansættelse af liebhaverkøretøjer, og at dommen illustrerer, at skønserklæringer i alle tilfælde skal tillægges afgørende bevismæssig betydning. Hertil kommer, at omstændighederne i sagen afgjort ved SKM2016.331.ØLR ikke er sammenlignelig med den foreliggende sag.

Det fremgår af landsrettens præmisser i SKM2016.331.ØLR, at det var to konkrete forhold, der førte til, at landsretten fandt, at Motorankenævnets skøn over handelsværdien af det i sagen omhandlede køretøj, en Volkswagen Touareg 6,0 W12, ikke var udøvet på et tilstrækkeligt sik­kert grundlag:

For det første kunne handelsværdien for en Volkswagen Touareg 6,0 W12 efter landsrettens opfattelse - og i overensstemmelse med de to skønsmænds samstemmende svar - ikke fastsættes ved en sammenligning med salgsprisen på køretøjer af mærket VW Touareg 5,0 V10 TDi, dvs. ved sammenligning med køretøjer af samme mærke og model, som var udstyret med en anden motor. Det var for landsretten oplyst, at der alene var produceret 300 Volkswagen Touareg 6,0 W12 til hele det euro­pæiske marked. For det andet forelå der ikke annonceeksempler for eller oplysninger om konkrete handler med Volkswagen Touareg 6,0 W12 specifikt.

På dén baggrund udtalte landsretten:

"Landsretten bemærker herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at Motorankenævnet har særlig erfaring med prisfastsættelse af biler af mærket VW Touareg 6,0. "

Landsretten bemærkede således hverken mere eller mindre, end at Motorankenævnet ikke havde særlig erfaring med værdiansættelse af køretøjer af det specifikke mærke og model og med den særlige motor, som sagen omhandlede. Det kan ikke heraf udledes, at Motorankenævnet ikke har særlig erfaring med værdiansættelse af liebhaverkøretøjer eller andre eksklusive og sjældne køretøjer generelt.

Selv om landsretten i SKM2016.331.ØLR muligvis lod skønserklærin­gerne være afgørende for rettens bevisvurdering, kan det ikke udledes af dommen, at skønserklæringer i sager om værdiansættelse af brugte køretøjer generelt skal tillægges afgørende bevismæssig betydning. Retspraksis viser da også, at domstolene ikke anser sig for bundet af resulta­tet af en skønserklæring, hvis denne eksempelvis er mangelfuld, jf. her­ved SKM2017.167.BR, eller hvis der er lagt forkerte forudsætninger til grund for skønnet, jf. UfR 2011.2590 H.

Sagen i SKM2016.331.ØLR adskiller sig desuden fra denne sag ved, at der i SKM2016.331.ØLR som nævnt ikke forelå nogen annonceeksempler på tilsvarende køretøjer. I denne sag har Motorankenævnet derimod inddraget fem annonceeksempler på tilsvarende køretøjer, dvs. Ferrari-modeller med tilsvarende motor, i sin vurdering, jf. bilag 1, side 9, 1. afsnit, bilag 8, samt bilag A til C.

Hertil bemærkes, at Ferrari ifølge hjemmesiden ferrari.com ( https://www.ferrari.com/en-EN/auto/) blev produceret i 7.177 eksemplarer; alle med samme slags motor.

3.3 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets skøn
De ovennævnte bestemmelser i registreringsafgiftsloven og bekendtgørelsen om registreringsafgift samt den nævnte faste værdiansættelses-praksis for brugte køretøjer er fulgt af Motorankenævnet. Der er dermed ikke grundlag for at tilsidesættelse Motorankenævnets skøn, som er udø­vet på et rigtigt og fuldstændigt grundlag, og som ikke har ført til et åben­bart urimeligt resultat.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdiansættelse.

Motorankenævnet inddrog, som beskrevet ovenfor, i sin afgørelse af 11. september 2020 relevant annoncemateriale for tilsvarende brugte køretøjer fra Bilinfo.dk. Bilinfo.dk anvendes af forhandlere ved salg til private, og de inddragne annoncer fremstår ikke som rettet mod erhvervsdri­vende.

Motorankenævnet inddrog i sin vurdering annoncerede forhandlerudsalgspriser for fem Ferrari-modeller (benævnt annonceeksempel 1-3 og 5-6 i Motorankenævnets afgørelse, bilag 1).

Den annoncerede pris i fire af annonceeksemplerne (annonceeksempel 1,3, 5 og 6) er ifølge annoncerne uden registreringsafgift, og gennemsnit­tet af disse fire annoncepriser udgør 937.449 kr. Dette gennemsnit skal sammenholdes med Motorankenævnets fastsættelse af køretøjets afgiftspligtige værdi (dvs. bilens pris inklusive moms, men uden registrerings­afgift) til 717.790 kr.

De fremfundne annoncepriser var således karakteriseret ved at være lidt højere end den af Motorankenævnet skønnede handelspris. Det skyldes, at Motorankenævnet tog højde for, at annoncerede priser normalt kan være lidt højere end de faktiske handelspriser.

Der foreligger ikke dokumentation for, hvem der eventuelt har købt køretøjerne i de fem annonceeksempler. Sagsøgeren oplyser i stævningen, s. 8, 2. sidste afsnit, at køretøjet i annonceeksempel 6 "de facto er solgt til eksport af G2". Denne oplysning er imidlertid ikke dokumenteret. Skatteministeriet har opfordret (1) sagsø­geren til at fremlægge dokumentation for oplysningen, og sagsøgeren har hertil oplyst, at oplysningen er modtaget telefonisk fra G2. Sagsøgeren har dog hverken fremlagt en skriftlig bekræftelse på oplysningen fra G2 eller objektiv dokumentation for, at køretøjet i annonceeksempel 6 er blevet udført af Danmark.

Som nævnt tager skattemyndighederne (nu Motorstyrelsen) efter fast værdiansættelsespraksis udgangspunkt i de annoncerede forhandlerudsalgspriser vedrørende et køretøj af tilnærmelsesvis tilsvarende mærke og model mv. Ved brug af annoncerede priser opnås da også i alminde­lighed et mere retvisende billede af det almindelige prisniveau end ved brug af oplysninger om salgspriser. Det skyldes, at en salgspris som ud­gangspunkt ikke kan lægges til grund som et brugt køretøjs almindelige pris, som er den relevante værdi efter registreringsafgiftslovens § 10, da der eksempelvis kan være tale om en pris inkl. tilkøb af ekstraudstyr eller en særlig byttepris. Køretøjets almindelige pris skal fastsættes efter salg til bruger her i landet, og niveauet for denne pris fremkommer med udgangspunkt i fremfundne relevante forhandlerannoncer rettet mod det private brugtbilmarked.

De to annonceeksempler (annonceeksempel 7 (bilag 5) og annonceeksempel 8 (bilag 11)), som sagsøgeren henviser til, hvor køretøjerne var annonceret til en lavere pris end den af Motorankenævnet skønnede han­delsværdi i en usædvanlig lang periode, giver heller ikke grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets skøn.

For det første er Motorankenævnets skøn udtryk for en almindelig pris, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, hvorfor der i sagens natur kan findes andre priser i både opad- og nedadgående retning.

For det andet er originalitet og stand særligt afgørende for prisen på et liebhaverkøretøj. Når der findes annoncer for køretøjer, der har været annonceret til salg i en usædvanlig lang periode, til en pris, der ligger under øvrige annoncepriser, er der en formodning for, at køretøjerne ikke har den samme originalitet/stand som det køretøj, der skal vurderes. Motor­ankenævnet undlod derfor at inddrage annonceeksemplerne i vurderin­gen af den almindelige pris for det omhandlede køretøj, da annoncerne blev anset for atypiske eller ikke at angå køretøjer, der var sammenligne­lige med sagsøgerens.

Det bemærkes videre, at det må lægges til grund, at der eksisterede et marked også i Danmark for den pågældende type køretøj på anmeldel­sestidspunktet, jf. herved eksempelvis artikel fra Nordjyske.dk af 31. ok­tober 2016, hvor det beskrives, hvordan netop denne Ferrari-model var steget betydeligt i værdi i årene frem mod 2016, jf. bilag D, side 3, 2. ne­derste afsnit.

Den konkrete købesum for køretøjet i Holland i 2012 på 346.900 kr. ekskl. afgift, er ikke - som anført af sagsøgeren i stævningen, side 9, 3. og 5. afsnit - relevant og skal ikke inddrages i vurderingen. Allerede fordi kø­bet i Holland ikke udgør et salg her i landet, er det ikke relevant for vurderingen. Hertil kommer, at købet er foretaget 5 år forud for anmeldelsen af køretøjet den 12. april 2017.

Det følger både af registreringsafgiftslovens ordlyd, af de ovenfor cite­rede forarbejder og af praksis, at der i forbindelse med fastsættelsen af handelsværdien for et køretøj ikke skal henses til køretøjets handels­værdi på andre markeder - eksempelvis det tyske eller hollandske mar­ked - men udelukkende køretøjets pris på det danske marked.

I U2009.1026H udtalte landsretten sig om inddragelse af udenlandske markedsforhold ved fastsættelsen af værdien af et brugt køretøj. Synspunktet om markedsprisen på det tyske marked blev frafaldet for Højesteret. Landsretten udtalte:

"Efter den foreliggende praksis skal der ikke tages hensyn til uden­landske markedsforhold, idet det afgørende ved fastsættelsen af værdien af et indført brugt køretøj er den almindelige pris for et til­svarende eller lignende køretøj, der allerede er indregistreret her i landet." [min understregning]

Motorankenævnets skøn kan derfor heller ikke på denne baggrund anses for at være udøvet på hverken et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Tilsvarende gør sig gældende for sagsøgerens henvisning til en "aktuel markedsindikator fra 2017 i fagbladet Motor Klassik - Youngtimer" (bi­lag 10) og udskrift fra mobile.de (bilag 9). Begge dele angiver et prisni­veau på det tyske marked, jf. stævningen, s. 3, 2. sidste afsnit, og det er derfor uden betydning for den værdiansættelse af det omhandlede køre­tøj, der skal foretages efter registreringsafgiftslovens § 10.

Artiklen fra et bilmagasin med oplysning af en pris (bilag 13) kan heller ikke føre til en tilsidesættelse af Motorankenævnets skøn over handelsprisen.

Endelig har sagsøgeren i stævningen, side 9, øverst, henvist til en udskift med køretøjsvurderinger fra skat.dk for perioden 1. maj 2020 til 9. september 2020 vedrørende Ferrari, jf. bilag 14. Det udgør heller ikke et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdiansættelse.

Dels er vurderingerne fra maj 2020 og frem, dvs. 3 år efter anmeldelsestidspunktet, dels fremgår der intet om stand eller nærmere detaljer om køretøjerne i øvrigt, og endelig fremgår det ikke, om de pågældende kø­retøjsvurderinger er baseret på selvanmelderordningen, jf. registreringsafgiftslovens § 16, eller om der er tale om vurderinger foretaget af Mo­torstyrelsen.

3.4 Betydningen af skønserklæringerne
Sagsøgeren har heller ikke ved skønserklæringerne af den 31. august 2021 (bilag 15) henholdsvis den 2. november 2021 (bilag 16) godtgjort, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdiansættelse. Skønsmandens besvarelse af spørgsmålene er uklart formuleret, og der er mellem parterne enighed om, at det ikke er muligt at udlede af besvarelsen, hvilke forhold skønsmanden har inddraget i sin besvarelse.

Skønserklæringerne udgør derfor ikke det sikre grundlag, som efter rets­praksis kræves, for at Motorankenævnets skøn kan tilsidesættes.

Selvom skønsmanden både ved spørgsmål 1 (bilag 15, side 2) og ved spørgsmål SS IB (bilag 16, side 2) blev anmodet om at fremlægge de op­lysninger, han har inddraget i sin vurdering af køretøjets handelsværdi, har skønsmanden ikke gjort dette. Skønserklæringerne udgør derfor al­lerede af den grund - uanset skønsmandens konklusion - ikke det sikre grundlag, som efter retspraksis, herunder SKM2003.12.VLR, kræves for at tilsidesætte Motorankenævnets skønsmæssige fastsættelse af den af­giftspligtige værdi af det i sagen omhandlede køretøj.

For så vidt angår selve skønsmandens vurdering bemærkes:

Skønsmanden har i sin berigtigede skønserklæring af 31. august 2021 skønnet, "at handelsprisen for tilsvarende bil den 12. april 2017 havde en teoretisk handelsværdi på 1.200.000 kr. med afgifter" (bilag 15, side 3, 4. afsnit). Det fremgår ikke af skønserklæringen, hvor stor en del af den skønnede handelsværdi der udgør den afgiftspligtige værdi af køretøjet henholdsvis den beregnede registreringsafgift, ligesom det ikke fremgår, hvad skønsmanden mener med en "teoretisk handelsværdi".

Da formuleringen af spørgsmål 1 i det oprindelige skønstema ikke angik en "teoretisk handelsværdi", men derimod "handelsværdien inklusive registreringsafgift ved salg til bruger i Danmark på anmeldelsestidspunktet", blev skønsmanden anmodet om i en supplerende skønserklæ­ring at oplyse, hvor stor en del af den skønnede handelsværdi på 1.200.000 kr., der udgør den afgiftspligtige værdi af køretøjet henholdsvis registreringsafgiften, jf. spørgsmål SS IA i supplerende skønserklæring af 2. november 2021 (bilag 16, side 2).

I sin besvarelse af spørgsmål SS IA har skønsmanden oplyst (bilag 16, side 2, 7. og 8. afsnit):

"Vi har således ikke foretaget beregninger, der fører frem til dette beløb - endsige forholdt os til, hvor stor en del af beløbet der er hen­holdsvis bil, moms eller afgift - men alene foretaget en vurdering af, hvad markedet ville betale for en sådan bil på fuld afgift den 12. april 2017.

Det beskrives også i svaret, at en teknisk beregning på baggrund af de 1.200.000 kr. ville give et resultat uden afgift og moms, der i for­hold til markedets betalingsvilje for en tilsvarende bil uden afgifter - ville være for lav. Heri lægger også implicit, at den således skøn­nede handelsværdi ikke kan bruges som grundlag for beregning - men alene er et udtryk for - handelsværdien. " (oprindelige frem­hævninger).

Efter ministeriets opfattelse er det på denne baggrund uklart, hvordan skønsmanden har foretaget sit skøn, og hvordan den værdi, som skønsmanden er nået frem til, forholder sig til den afgiftspligtige værdi, sådan som dette begreb skal forstås efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.

Hertil kommer, at skønsmanden i sin berigtigede skønserklæring af 31. august 2021 har lagt en forkert forudsætning til grund for sin besvarelse af spørgsmål 1. Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmålet bemærket (bilag 15, side 3, 2. og 3. afsnit):

"Hertil kommer, at langt hovedparten af denne model IKKE regi­streres på fuld afgift - men kører på periodeafgift. Dermed er grund­laget for sammenlignelige biler på fuld afgift ikke til stede i brugbart omfang som "rene danske" biler.

Dette spørgsmål besvares derfor som et skøn på baggrund af markedsprisen uden afgift..." (mine fremhævninger)

Skønsmandens henvisning til, at langt hovedparten af denne model "kø­rer på periodeafgift", forstår ministeriet således, at der for skønserklæ­ringen er taget udgangspunkt i et leasingkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift (pro rata-afgift) i registreringsafgiftslovens § 3 b. Sådanne leasingkøretøjer er omfattet af en tidsbegrænset leasingkontrakt. Dette er en forkert forudsætning, da sa­gen ikke angår et leasingkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 3 b, men et køretøj, som er indregistreret efter lovens almindelige regler med fuld afgift.

Tilsyneladende har skønsmanden ikke kunnet fremfinde eksempler på annoncerede modeller af tilsvarende type, som var afgiftsberigtiget med fuld afgift.

Det er endvidere uklart, i hvilket omfang annoncer/salg fra udlandet er indgået i skønnet, jf. bemærkningerne til besvarelsen af spørgsmål 1 i den berigtigede skønserklæring af 31. august 2021 (bilag 15, side 3, 3. afsnit).

Skønsmanden har endvidere - trods formuleringen af spørgsmål 1 - ikke inddraget oplysninger om køretøjets udstyr på anmeldelsestidspunktet i sin vurdering og har ikke vedlagt skønserklæringen de oplysninger, han har inddraget i sin vurdering.

Parterne er enige om, at det på baggrund af bemærkningerne i den berigtigede skønserklæring af 31. august 2021 (bilag 15, side 3, 3. afsnit) må anses for uklart, på hvilket grundlag skønsmanden har foretaget sin vurdering, jf. herved sagsøgers processkrift I, side 3, andet sidste og sidste afsnit.

Sagen afgjort ved SKM2003.12.VLR angik værdiansættelsen af en brugt BMW 750i til brug for førstegangsindregistrering og afgiftsberigtigelse her i landet ved indførsel. Told- og Skatteregion Vejle og senere klageinstansen, Vurderingsmyndigheden for Motorkøretøjer, Odense og Sydjyl­land, havde skønnet handelsværdien til 1.103.900 kr. En skønsmand havde vurderet handelsprisen til 900.000 kr. Vestre Landsret udtalte:

"I henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. § 10, stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer ved vurdering. Ved vurderingen ansættes køretøjets almindelig pris uden registreringsafgift ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. I henhold til lovens § 13 er der nedsat sær­lige nævn bestående af tre vurderingsmænd til at udøve det skøn, som denne vurdering kræver, og det må antages, at nævnene i kraft af deres virksomhed har en særlig sagkundskab på dette område. Det kræver derfor et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættel­sen.

Der er intet grundlag for at betvivle, at værdiansættelsen af sagsøge­rens bil er sket, uden at uvedkommende hensyn har påvirket skøn­net, og i øvrigt på sagligt grundlag. Sagsøgerens bil er af en model, som sælges forholdsvis sjældent på det danske marked. Der indgår en række faktorer ved værdiansættelsen af en brugt bil, og det er, som skønsmandens undersøgelser viser, vanskeligt at finde kon­krete eksempler på priser ved salg til bruger af biler svarende til sagsøgerens.

På denne baggrund og idet heller ikke oplysningerne om priser på biler, der er annonceret til salg, eller om prisberegninger kan føre til andet resultat, giver skønsmandens vurdering af salgsprisen for sagsøgerens bil ikke grundlag for at tilsidesætte den værdiansæt­telse, som er sket. " (mine understregninger)

På baggrund af de ovenfor nævnte usikkerhedsmomenter ved skønsmandens vurdering og ved forudsætningerne og det faktiske grundlag for vurderingen er skønserklæringerne behæftet med så betydelige usik­kerhedsmomenter, at skønserklæringerne ikke udgør et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets skøn over det omhandlede køretøjs afgiftspligtige værdi.

Hertil kommer, at skønsmanden i skønserklæringen af 31. august 2021 (bilag 15, side 3, 6. afsnit) har anført, at "det ikke har den store betydning for ejeren, om grundlaget for beregningen er "nogle hundrede tusinder" til eller fra".

Det er uklart, om skønsmanden herved sigter til en forskel på "nogle hundrede tusinder" i den afgiftspligtige værdi eller i den skønnede handelsværdi inkl. afgift. Når skønsmanden henviser til "grundlaget for be­regningen", tyder det dog på, at der sigtes til en forskel i den afgiftsplig­tige værdi.

Skatteministeriet er ikke enig i, at "nogle hundrede tusinder" til eller fra køretøjets afgiftspligtige værdi er uden "den store betydning", da dette har væsentlig betydning for beregningen af den fulde afgift på 180 pct. (over skalaknækket) af den afgiftspligtige værdi og dermed for køretøjets handelsværdi.

Tvisten i denne sag er netop, om den afgiftspligtige værdi af det omhandlede køretøj er 423.719 kr. som anført af sagsøgeren eller 717.790 kr. som skønnet af Motorankenævnet - altså en forskel på 294.071 kr.

Det må på den baggrund lægges til grund, at en forskel på "nogle hund­rede tusinder" til eller fra køretøjets afgiftspligtige værdi i hvert fald for sagsøgeren har væsentlig betydning. Det forhold, at skønsmanden anser en forskel på "nogle hundrede tusinder" for at være uden "den store be­tydning", understøtter derfor yderligere, at skønserklæringerne ikke ud­gør et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets skøn i en sag, hvor tvisten netop angår en forskel på 294.071 kr. i køretøjets afgifts­pligtige værdi.

3.5 Særligt om hjemvisning
For det tilfælde, at retten måtte finde, at Motorankenævnets afgørelse kan tilsidesættes, er Skatteministeriet enig i, at værdiansættelsen skal hjemvises til Motorstyrelsen efter nærmere retningslinjer, som retten i gi­vet fald må angive i dommen, i overensstemmelse med sagsøgerens subsidiære påstand. Der er således ikke grundlag for at tiltræde sagsøgerens principale påstand og det deri udøvede skøn over værdien af det omhandlede køretøj.

Skønsudøvelsen tilkommer Motorstyrelsen med mulighed for ny på­klage til Motorankenævnet.

..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

I henhold til registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer til køretøjets almindelige pris indeholdende merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Der er enighed om, at det omhandlede køretøj af mærket Ferrari er en liebhaverbil, der ikke er særlig udbredt på det danske marked. Efter bevisførel­sen, herunder skønserklæringen, lægger retten til grund, at det er vanskeligt af finde sammenlignelige eksempler på annoncering af tilsvarende biler, navnlig med priser indeholdende registreringsafgift.

Motorankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 11. september 2019 SKATs, nu Motorstyrelsen, afgørelse af 30. november 2017, der skønsmæssigt fastsatte handelsprisen til 1.800.000 kr. svarende til en afgiftspligt værdi på 717.790 kr. og en registreringsafgift på 1.035.750 kr. Det fremgår af afgørelsen, at bilen blev anset som en liebhaverbil, og at der ved vurderingen blev inddraget 5 annonceeksemp­ler for perioden 2015 til 2019, hvoraf de 4 vedrørte annoncering uden afgift.

Motorankenævnet har som følge af sin sammensætning og funktion både en sær­lig sagkundskab og erfaring ved vurdering af køretøjer, hvorfor der kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse.

Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 1 vurderet, at bilen den 12. april 2017 havde en teoretisk handelsværdi på 1.200.000 kr. inkl. moms og registreringsafgift. Retten finder, at skønsmandens uddybende besvarelse må forstås så­ledes, at han vurderer, at der fortrinsvist som følge af muligheden for periodevis betaling af registreringsafgift ved leasing ikke findes et egentligt dansk marked for denne bilmodel indeholdende registreringsafgift. Skønsmanden har endvi­dere anført, at vurderingen er fastsat ud fra et skøn på baggrund af markedspri­sen uden afgift og på baggrund af undersøgelser hos indehavere af Ferrari, Ferrari-klubben DK samt forhandlere af brugte Ferrari. Skønsmanden har endvidere oplyst, at undersøgelserne bygger på samtaler med per­soner, der ønsker at være anonyme, og skønsmanden har således ikke påvist kon­krete eksempler, der underbygger vurderingen.

Efter bevisførelsen er der ikke påvist fejl ved Motorankenævnets værdiansæt­telse, og der er hverken på baggrund af skønsmandens vurdering af en teoretisk handelspris eller den øvrige bevisførelse fornødent grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdiansættelse.

Efter det anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr., og af udgifter til syn- og skøn med 5.296,88 kr., i alt 60.286,88 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 60.286,88 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rente­lovens § 8 a.