Dato for udgivelse | 02 Nov 2022 11:21 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 02 Nov 2022 11:09 |
SKM-nummer | SKM2022.531.SKTST |
Myndighed | Skatteforvaltningen |
Ansvarlig styrelse | Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 22-0824591 |
Dokument type | SKM-meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Rettigheder og pligter i forbindelse med kontrol og revision |
Emneord | DAC7, DPI, registrering, indberetning, platformsoperatør, juridisk vejledning |
Resumé | Skattestyrelsen har udgivet Den juridiske vejledning om registrering af indberetningspligt for platformsoperatører |
Hjemmel | Skatteindberetningsloven |
Reference(r) | Skatteindberetningslovens § 48, stk. 2 og 3 Bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 |
Henvisning | - |
Skattestyrelsen har den 2. november 2022 udgivet juridisk vejledning om registrering for indberetningspligt for platformsoperatører efter reglerne i skatteindberetningslovens § 43 og bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 §§ 49-53.
Reglerne indgår i implementeringen af Rådets direktiv (EU) 2021/514 ("DAC7") om ændring af Rådets direktiv (EU) 2011/16 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Reglerne træder i kraft den 1. januar 2023, og indberetningspligtige platformsoperatører skal registrere sig for indberetningspligten primo januar 2023.
Vejledningen er en del af Den juridiske vejledning og vil blive indarbejdet i et afsnit om den nye indberetningspligt for digitale platformsoperatører, som indføres ved DAC7. Vejledningen udgives før den øvrige del af Den juridiske vejledning 2023-1 af hensyn til de indberetningspligtiges behov for at orientere sig om deres pligt til at lade sig registrere for indberetningspligten.
Vejledningen kan findes på DAC7 (skat.dk).