1. Baggrund for ændring af praksis

Højesteret afsagde dom i SKM2020.531.HR om, hvorvidt en skatteyder havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt. Højesteret fandt, at den skattepligtige havde krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget skatteværdi af tab fra 2010 var opgjort korrekt.

SKATs afgørelse, som blev underkendt ved Højesterets dom i SKM2020.531.HR, anses af Skattestyrelsen efter de konkrete omstændigheder for at have været udtryk for en praksis. Højesterets dom i SKM2020.531.HR har dermed indebåret en praksisunderkendelse, og der kan derfor efter omstændighederne gives adgang til ekstraordinær genoptagelse for andre skattepligtige, jf. nærmere nedenfor.

2. Det retlige grundlag

Skatteforvaltningslovens § 26

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

3. Gældende praksis

Som beskrevet ovenfor anses SKATs afgørelse, som blev underkendt ved Højesterets dom i SKM2020.531.HR, af Skattestyrelsen efter de konkrete omstændigheder for at have været udtryk for en praksis.

4. Højesterets dom af 8. december 2020, SKM2020.531.HR

Højesterets dom er afsagt tirsdag den 8. december 2020, sag BS-5212/2020-HJR. Skatteforvaltningen har offentliggjort dommen ved SKM2020.531.HR.

SKAT havde oprindeligt givet afslag på den skattepligtiges anmodning om i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, at modregne uudnyttet negativ skat af tabet på anparterne i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014. Den skattepligtige indbragte afgørelsen for Landsskatteretten, som gav ham medhold, hvorefter Skattemyndighederne indbragte sagen for domstolene.

Sagen for Højesteret omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt den skattepligtige havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.

Højesteret fandt, at den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 - som er videreført i skattestyrelseslovens § 34 og siden skatteforvaltningslovens § 26 - gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære ansættelsesfrister, selv om det nødvendiggjorde ændring af grundlaget for en skatteansættelse, et fremførselsberettiget underskud eller en fremførselsberettiget skatteværdi af tab, der lå uden for disse frister.

Højesteret fandt herefter, at den skattepligtige for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget skatteværdi af tab i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget skatteværdi af tab fra 2010 var opgjort korrekt.

5. Skattestyrelsens opfattelse

Som ovenfor nævnt anses SKATs afgørelse, som blev underkendt ved Højesterets dom, af Skattestyrelsen efter de konkrete omstændigheder for at have været udtryk for en praksis. Højesterets dom har dermed indebåret en praksisunderkendelse, og der kan derfor efter omstændighederne gives adgang til ekstraordinær genoptagelse for andre skattepligtige. Den nye praksis vil blive beskrevet i det følgende.

6. Ny Praksis

6.1. Hvem er omfattet af den nye praksis?

Skattepligtige, der i forbindelse med en anmodning om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag. Med "tidligere indkomstår" menes et indkomstår, der ikke kan ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

6.2. Hvad medfører den nye praksis for den enkelte skattepligtige?

En skattepligtig, der kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag, kan få skatteansættelsen for et senere indkomstår foretaget eller ændret på en sådan måde, at skatteansættelsen får det indhold, som den ville have fået, hvis skatteansættelsen for det tidligere indkomstår ikke havde været fejlbehæftet. Med "senere indkomstår" menes et indkomstår, der kan ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det alene er det senere indkomstår, der genoptages. SKM 2020.531.HR giver med andre ord ikke adgang til genoptagelse af tidligere indkomstår.

6.3. Hvad er omfattet?

Sagen for Højesteret omhandlede spørgsmålet om tab på aktier, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at underskud (negativ skattepligtig indkomst) også er omfattet af den nye praksis.

6.3.1. Særligt om kildeartsbegrænsede tab

Højesterets dom er uden betydning for kildeartsbegrænsede tab.

Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014 blev der indsat et 4. pkt. i skattekontrollovens § 1, stk. 1, hvorefter et kildeartsbegrænset tab, som ikke selvangives, fortabes til fremførelse, medmindre der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Bestemmelsen havde virkning for tab, der opstod i indkomståret 2015 eller senere, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 528 af 28. maj 2014.

Denne bestemmelse er nu at finde i skattekontrollovens § 2, stk. 4, 2.-3. pkt.

Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 4, 2.-3. pkt., at den skattepligtige, udover de pligtmæssige oplysninger, der fremgår af skattekontrollovens § 2, stk. 1, skal oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.

For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab, der er opstået fra og med indkomståret 2015, finder skattekontrollovens § 2, stk. 4, 2. pkt., dermed anvendelse. Det vil sige, at kildeartsbegrænsede tab, der er opstået fra og med indkomståret 2015, ikke er omfattet af den nye praksis. Den skattepligtige har ved sin manglende oplysning af tabet fortabt retten til at fremføre tabet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående også finder anvendelse i tilfælde, hvor en skattepligtig rettidigt har oplyst skattemyndighederne om et kildeartsbegrænset underskud eller tab, der er opstået i indkomståret 2015 eller senere, men hvor den skattepligtige har oplyst skattemyndighederne om et for lavt beløb. I sådan et tilfælde vil den skattepligtige være afskåret fra at gøre krav på at få lagt en ændret bedømmelse af grundlaget for underskuddet eller tabet og dermed et højere underskud eller tab til grund for foretagelsen af eller ændringen af en skatteansættelse for indkomstår, der ligger inden for de ordinære ansættelsesfrister, medmindre skatteansættelsen for indkomståret, hvori underskuddet eller tabet er opstået, kan genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab, der opstod i indkomstårene 2002-2014, gjaldt en anden retsstilling. En skattepligtig, der ikke har oplyst et tab for tabsåret, har ret til at udnytte tabet i et senere år, hvor det kan udnyttes, når tabet er opstået i indkomstårene 2002-2014. Det fremgår af bemærkningerne til § 12, nr. 1, i lovforslag L 99 i folketingsåret 2001/2002, 2, samling. Lovforslaget, der indførte ret til tidsubegrænset ret til fremførsel af underskud og tab, blev vedtaget som lov nr. 313 af 21. maj 2002. Dette betyder, at den skattepligtige som udgangspunkt har ret til at udnytte tabet, der er opstået i indkomstårene 2002-2014, i et senere år, såfremt det år, som tabet ønskes henført til, kan genoptages efter skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.

6.3.2. Eksempler

I det følgende vil der blive gennemgået to praktiske eksempler, hvoraf det ene vedrører et kildeartsbegrænset tab, og det andet vedrører et tab, der ikke er kildeartsbegrænset.

Eksempel 1 - Tab ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 6,

stk. 3

Tab efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, er kildeartsbegrænsede tab.

Er tabet, der ønskes fremført til et indkomstår inden for den ordinære ansættelsesfrist, opstået i indkomstårene 2002-2014, er det ikke et krav, at tabet er selvangivet, førend det kan fremføres. Er tabet derimod opstået i indkomståret 2015 eller senere, er det et krav, at tabet har været selvangivet, førend det kan fremføres. Er tabet opstået i indkomståret 2015 eller senere, og har den skattepligtige tidligere selvangivet et for lavt beløb, vil den skattepligtige være afskåret fra at gøre krav på at få lagt en ændret bedømmelse af grundlaget for tabet og dermed et højere tab til grund for foretagelsen af eller ændringen af skatteansættelsen for indkomståret, der ligger inden for den ordinære ansættelsesfrist, medmindre skatteansættelsen for indkomståret, hvori tabet er opstået, kan genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Eksempel 2 - Fremførsel af underskud efter selskabsskattelovens § 12

Det fremgår af selskabsskattelovens § 12, stk. 1, at hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.

Det følger af selskabsskattelovens § 12, stk. 2, at underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Det følger videre af stk. 3, at underskud kun kan fremføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke efter reglerne i stk. 2 kan rummes i tidligere års indkomst.

En skatteyder, der kan godtgøre, at en fejl ved opgørelsen af et underskud, der er opstået i et indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, har indflydelse på skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger inden for de ordinære ansættelsesfrister, kan få den korrekte opgørelse af underskuddet for indkomståret, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, lagt til grund ved skatteansættelsen af indkomståret, der ligger inden for de ordinære ansættelsesfrister.

6.4. Hvilke betingelser skal være opfyldt for at kunne få lagt en ændret bedømmelse af et tidligere indkomstår til grund?

Følgende betingelser skal være opfyldt for, at den nye praksis finder anvendelse:

1) Det skal kunne dokumenteres, at skatteansættelsen for det tidligere indkomstår, såfremt denne ikke havde været fejlbehæftet, ville have haft en direkte indvirkning på skatteansættelsen for det senere indkomstår, der ønskes genoptaget.

2) Som beskrevet ovenfor, er tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og underskud (negativ skattepligtig indkomst) omfattet af den nye praksis.

Fremførsel af tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og fremførsel af underskud (negativ skattepligtig indkomst) kan kun finde sted i det omfang, at den negative skat eller underskuddet ikke har kunnet anvendes i de mellemliggende indkomstår.

Dette betyder, at såfremt den skattepligtige ønsker, at et underskud eller tab, der er opstået i et tidligere indkomstår, bliver lagt til grund ved skatteansættelsen af et senere indkomstår, forudsætter dette, at underskuddet eller tabet ikke har kunnet udnyttes i den mellemliggende periode frem til det år, hvor tabet ønskes lagt til grund.

Ved genoptagelse skal det dermed sikres, at underskuddet eller tabet ikke er, kunne eller skulle have været anvendt i et tidligere år, og at den talmæssige opgørelse af underskuddet eller tabet er korrekt.

Hvis underskuddet eller tabet ikke kan anvendes i det første år, hvor skatteansættelsen kan genoptages, kan der ske genoptagelse af skatteansættelsen for flere indkomstår. Der kan endvidere blive tale om ændring af skatteansættelsen eller skatteberegningen for en ægtefælle. En ansøgning om genoptagelse må i disse tilfælde normalt anses for at omfatte skatteansættelsen for alle relevante år og i relevante tilfælde for begge ægtefæller.

Fremførsel af skatteværdi af tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til modregning i slutskatten for et senere indkomstår kan kun finde sted, i det omfang den negative skat overstiger den skattepligtiges samlede slutskat for de mellemliggende indkomstår.

Fremførsel af underskud (negativ skattepligtig indkomst) til modregning i indkomsten for et senere indkomstår kan kun finde sted, i det omfang underskuddet ikke har kunnet anvendes i de mellemliggende indkomstår.

Reglen om, at et underskud eller skatteværdien af et tab skal anvendes i det først mulige indkomstår, gælder således stadig og er ikke ændret ved Højesterets dom.

6.5. Hvilke undtagelser er der til den nye praksis?

Der gælder følgende undtagelser til ovenstående:

1) Skatteansættelsen for det senere indkomstår må ikke bero på et skøn.

2) For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab, se afsnittet "6.3. Hvad er omfattet?" ovenfor.

7. Genoptagelse

Da det ikke vil være muligt at udsøge og fremfinde alle genoptagelsesager tilbage til 2013, hvor der blev anmodet om genoptagelse, og hvor der i den forbindelse blev anmodet om fremførsel af et underskud eller tab, der var opstået i et år udenfor de ordinære ansættelsesfrister, udsendes dette styresignal for at vejlede om muligheden for genoptagelse.

Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse af en skatteansættelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det bemærkes, at dette styresignal i relation til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, i sig selv udgør nye oplysninger af retlig karakter.

Der vil således på baggrund af dette styresignal kunne ske ordinær genoptagelse af skatteansættelser, hvis der anmodes om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Det bemærkes dog, at Skattestyrelsen ikke på forhånd kan fastslå, om genoptagelse af en konkret sag vil kunne føre til en ændret afgørelse.

Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse, såfremt hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan der ske genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Dommen blev afsagt den 8. december 2020 og vedrører indkomstårene 2013 og 2014. Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der derfor i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse fra og med indkomståret 2013. Der kan dermed gives adgang til genoptagelse fra og med indkomståret 2013, der var det tidligste indkomstår, der var til prøvelse. Det gælder dog kun i sager, hvor den skattepligtige tidligere har anmodet om genoptagelse indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og fået afslag herpå. Det samme gør sig gældende i sager, hvor den skattepligtige kan dokumentere, at denne tidligere indenfor den ordinære frist har henvendt sig til skattemyndighederne og efterspurgt vejledning vedrørende mulighederne for genoptagelse, og at man i den forbindelse blev vejledt om, at der ikke var adgang hertil.

Sager, hvori den skattepligtige ikke tidligere har anmodet om genoptagelse indenfor den ordinære frist, eller hvor den skattepligtige ikke kan dokumentere, at denne tidligere har henvendt sig til skattemyndighederne indenfor den ordinære frist og efterspurgt vejledning vedrørende mulighederne for genoptagelse, kan således ikke genoptages ekstraordinært.

Det er vigtigt at sondre mellem:

1) Genoptagelse af indkomstår, der ligger indenfor den ordinære ansættelsesfrist: I disse situationer vil der fremadrettet kunne lægges en ændret bedømmelse af et tidligere indkomstår til grund ved behandlingen af en anmodning om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, såfremt de øvrige betingelser nævnt ovenfor er opfyldt.

2) Genoptagelse af indkomstår, der ligger indenfor den ekstraordinære ansættelsesfrist: I disse situationer vil der frem til reaktionsfristens udløb kunne lægges en ændret bedømmelse af et tidligere indkomstår til grund ved behandlingen af en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse.

Forældelse

Adgangen til ekstraordinær genoptagelse er begrænset af den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Hvis Skatteforvaltningen efter underkendelse af hidtidig praksis udsender en genoptagelsesmeddelelse, regnes den 10-årige forældelsesfrist, for krav på tilbagebetaling af skat, fra tidspunktet for den underkendende afgørelse, således at der ikke indtræder forældelse, hvis anmodningen om genoptagelse i øvrigt fremsættes rettidigt. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.1.3.

Hvis et skattekrav er afledt af en ekstraordinær ansættelse efter SFL § 27, forældes kravet ti år fra forfaldstidspunktet. Se SFL § 34 a, stk. 4, og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.9.6.

Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKAT.dk.

Anmodning om genoptagelse

En anmodning om genoptagelse kan indgives til Skattestyrelsen via TastSelv eller fremsendes som fysisk post til adressen:

Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse, CPR-nr. eller CVR-nr.

Følgende personer har pligt til at indgive anmodningen om genoptagelse via TastSelv:

• Fysiske personer, der efter skattekontrollovens § 11 har pligt til at give oplysninger om skattepligtig indkomst senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Dette følger af § 3 i bekendtgørelse 2019-11-25 nr. 1197.
• Selskaber, foreninger m.v., som er omfattet af pligten til at oplyse digitalt i henhold til § 4 i bekendtgørelse 2018-11-14 nr. 1303.

Dokumentation

Det er en betingelse for genoptagelse, at den skattepligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår, der ikke kan ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er sket på et fejlagtigt grundlag.

8. Gyldighed

I det omfang praksisændringen er til gunst for den skattepligtige, har praksisændringen virkning fra datoen for offentliggørelsen af dette styresignal.

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.2.1.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 20XX-X og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.