Parter

A

(advokat NR)

mod

Skatteministeriet

(advokat Emilie Rohardt Gertsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Kirsten Schmidt.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. februar 2022.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra en fristoverskridelse i forbin­delse med klage over Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2021, jf. skatteforvalt-ningslovens § 35 a, stk. 3, jf. stk. 6.

A har principalt nedlagt påstand om, at hans klage af 28. sep­tember 2021 over skatteansættelsen vedrørende indkomstårene 2017 - 2019 skal tages til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen og/eller Landsskatteretten.

Subsidiært har A påstået Skatteankestyrelsens afgørelse hjemvist til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2021 fremgår:
"...

Afgørelse: Vi har ændret din skat

Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for 2017—2019.

Resultatet er vi ændrer din personlige indkomst med 2.474.716 kr. samt dit ligningsmæssige fradrag med 1.068.141 kr. for indkomståret 2017. For samme år korrigeres din tabssaldo vedr. handel med finansielle kontrakter til 533.280 kr.

Resultatet er vi ændrer din personlige indkomst med 564.332 kr. samt dit ligningsmæssige fradrag med 1.282.465 kr. for indkomståret 2018. For samme år korrigeres din tabssaldo vedr. handel med finansielle kontrakter til 596.130 kr.

Resultatet er vi ændrer din personlige indkomst med 4.047 kr. samt dit ligningsmæssige fradrag med 81 kr. for indkomståret 2018. For samme år korrigeres din tabssaldo vedr. handel med finansielle kontrakter til 604.538 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

Indkomståret 2017

Punkt 2

Personlig indkomst

Fortjenester ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Din personlige indkomst forhøjes med (rubrik 20): 2.474.716 kr.

Ligningsmæssigt fradrag

Tab ved handel med kryptovaluta med spekulations­hensigt er fradragsberettiget i henhold til statsskatte­lovens § 5, stk. 1, litra a.

Dit ligningsmæssige fradrag forhøjes med (rubrik 58): -1.068.141 kr.

Punkt 2

Kildeartsbegrænsning  

Tab ved handel med finansielle kontrakter henhører til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Tabet er kildeartsbestemt og fremføres til senere indkomstår vedrør­ende finansielle kontrakter.

Tabssaldo til fremførsel fra tidligere indkomstår: 225.515 kr.

Tabssaldo forhøjes med (rubrik 85): 307.766 kr.

Tabssaldo korrigeres til (rubrik 85): 533.280 kr.

Indkomståret 2018
Punkt 2

Personlig indkomst

Fortjenester ved handel med kryptovaluta med
Spekulationshensigt er skattepligtig i henhold til
statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Din personlige indkomst forhøjes med (rubrik 20): 564.332 kr.

Ligningsmæssigt fradrag

Tab ved handel med kryptovaluta med spekulations­hensigt er fradragsberettiget i henhold til statsskatte­lovens § 5, stk. 1, litra a.

Dit ligningsmæssige fradrag forhøjes med (rubrik 58): -1.282.465 kr.  

Punkt 1

Kildeartsbegrænsning  

Tab ved handel med finansielle kontrakter henhører til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Tabet er kildeartsbestemt og fremføres til senere indkomstår vedrørende finansielle kontrakter.

Tabssaldo til fremførsel fra tidligere indkomstår: 225.514 kr.

Tabssaldo korrigeres med (rubrik 85): 370.616 kr.

Tabssaldo korrigeres til (rubrik 85): 596.130 kr.

Indkomståret 2019

Punkt 2

Personlig indkomst

Fortjenester ved handel med kryptovaluta med Spekulationshensigt er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Din personlige indkomst forhøjes med (rubrik 20): 4.047 kr.

Ligningsmæssigt fradrag

Tab ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Dit ligningsmæssige fradrag forhøjes med (rubrik 58): -81 kr.

Punkt 1

Kildeartsbegrænsning  

Tab ved handel med finansielle kontrakter henhører til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Tabet er kildeartsbestemt og fremføres til senere indkomstår vedrørende finansielle kontrakter.

Tabssaldo til fremførsel fra tidligere indkomstår: 225.514 kr.

Tabssaldo korrigeres med (rubrik 85): 379.024 kr.

Tabssaldo korrigeres til (rubrik 85): 604.538 kr.

Særligt vedrørende indkomståret 2020

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at du for indkomståret 2020 fremef­ter selv skal beregne tab og fortjenester efter FIFO-metoden ved handler med kryptovaluta og oplyse det på din årsopgørelse i rubrikkerne 20 og 58. Ligeledes skal du indberette nettoindkomster ved handel med finan­sielle kontrakter i rubrik 346, herunder korrigere for din tabssaldo i ru­brik 85. Det har du pligt til ifølge loven, og det kan være strafbart, hvis du ikke tilføjer de oplysninger, der mangler, eller hvis du giver forkert eller mangelfulde oplysninger. Reglerne om eventuelt strafansvar står i skattelovens §§ 82 og 83. Hvis der i indkomståret 2020 er foretaget afstå­else af kryptovaluta bedes du inden 15 dage fremsende opgørelsen her­over efter ovenstående regler, da oplysningsfristen for indkomståret 2020 er overskredet.

Sagsfremstilling og begrundelse

1.     Handel med finansielle kontrakter

1.1    De faktiske forhold

Anledning af skattekontrollen

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at du har handlet med kryptovaluta på vekslingstjenesten F10-vekslingstjeneste og F4-vekslingstjeneste. Oplysningerne har vi modtaget i forlængelse af Skatterådsafgørelse SKM2019.15.SKTST. På denne baggrund har vi bedt om dokumentation for dine dispositioner med kryptovaluta.

Dokumentation  

Det fremgår af dokumentationen, at du har handlet med finansielle kontrakter på vekslingstjenesterne F2-vekslingstjeneste og F3-vekslingstjeneste for indkomstå­rene 2017-2019.

Modtaget materiale

Den fremsendte dokumentation udgør bankkontoudtog, der viser over­førsler af Fiat-valuta mellem din bank og vekslingstjenesterne. Endvi­dere har du fremsendt transaktionsoversigter over udførte handler, her­under dokumentation for differenceafregninger i kryptovaluta samt brugerkontooplysninger for anvendte vekslingstjenester.

Dine handler med finansielle kontrakter

Dine handler med finansielle kontrakter på vekslingstjenesterne F2-vekslingstjeneste og F3-vekslingstjeneste er udført i perioden 16. maj 2017 — 23. april 2019. Fortje­nester og tab ved disse handler er afregnet i kryptovaluta og vedrører ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter:

Kilde: Transaktionsoversigter fra F2-vekslingstjeneste og F3-vekslingstjeneste.

1.2. Dine bemærkninger

Skattestyrelsen har modtaget din indsigelse den 12. maj 2021:

Jeg kunne forstå fra det brev at jeg er kommet til at redegøre for at min hensigt med investering i crypto valuta, har vært med udgangspunkt i spekulation. Jeg er her nødt til at understrege at, spekulation bestemt ikke har vært min hensigt.

I det tidligere brev "formålet med investering", mente jeg at det kun være smart at google en vel formeleret forklaring til at fremsende i det tidligere brev. Dette gjorde jeg fordi jeg er opvokset i Y2-land og har aldrig gået i dansk folke­skole.

Da jeg var omkring 3 år gammel, mistet jeg min mor og i den forbindelse arvet jeg omkring 300.t kr., disse penge blevet investeret i noget værdipapir hos F1-bank og derfra vokset pengen til en million.

I den forbindelse vil jeg korrigere imod spekulationshensigten da, dette bestemt ikke har vært mit formål med at investere. Mit udgangspunkt har altid vært at værdi sikker min penge og ikke sådan at lade kapitalen vokse, men at i fremti­den også kunne bruge crypto valuta til at bl.a. betal for vare og har aldrig haft til hensigt at leve at dette. Det virket som en god ide, og derfor vil jeg også sik­ker den arv jeg har modtog efter at have mistet min mor i et trafikuheld.

Nu har jeg uheldigvis også mistet min arv med de kurssvinger involveret, (den ene dag er den helt op og den næste er den helt ned) og nu skal jeg straffes, for at være helt i bund, og for at være fuldstændigt uden viden omkring køb og salg af crypto valuta vil kunne udløses spekulations hensigt. Ringet da også til skat og bedt om råd, hvor konsulenten ikke selv vist om tab eller genvist skulle indberettes (i 2017.) pr. telefonopkald.

Min far bor og arbejder i Y2-land, og derfor kan man sige at jeg aldrig har stået for at skulle modtage rådgivning eller nærmere vejledning heromkring. Jeg må derfor blank ankrende at jeg helt udvidet, har lade mig blive lokket til at inve­stere min arv i crypto valuta uden at kende om de medførerende konsekvenser eller skatte mæssigt konsekvenser hertil.

Jeg er er dybt ulykke over at har miste min arv men nu også vil skulle stå til at blive straffe med en kæmpe restgæld fra skattevæsnet. Det er som at plukket hå­ret fra en skallet. På nuværende tidspunkt er jeg under uddannelse, jeg er SU modtager og har blot saltet til et æg... jeg sidder her og kigger ud af vinduet, er dybt ulykkelige og nu skal min (økonomisk) fremmetid ødelægges fuldstændigt. Hvorfra skulle jeg vide at man skulle indberette et evt. kursstigning det ene år i december eller lignede, og når den så to måneder senere mister over halvdelen i værdi og er er faldet tæt på nul og nærmest værdiløse, den ene måned og den næste manede er den to dobbelt osv... havde jeg vist det havde jeg da helt klart også betalt min skat dengang.. Men nu kommer skattevæsnet flere år senere og kræver skat for gevinster, når det hele er gået tabt.

Hvordan vil jeg nogen siden kun betale så mange penge til skat, når jeg i virke­ligheden nu har mistet alt?

1.3. Retsregler og praksis

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2:

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven

Kursgevinstlovens § 29, stk. 1:

"Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på ter­minskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angi­vet i dette kapitel og i kapitel 7"

Kursgevinstlovens § 32, stk. 4:

"Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende ind­komstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier ef­ter reglerne i stk. 2, 2. -4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår."

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1:

"Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens an­skaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme ind­komstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afståelsesdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen. "

Skattekontrollovens § 82, stk. 1

"Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildle­dende eller ufuldstændige oplysninger til told— og skatteforvaltningens brug for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289."

Skattekontrollovens § 83, stk. 1

"En skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, skal inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, underrette told- og skatte­forvaltninger, hvis ansættelsen er for lav."

Den juridiske vejledning — C.B.1.8.4.2 Tabsfradragsbegrænsning - per­soner

"Hvis kontrakten hverken har tilknytning til virksomhedens drift eller virk­somhedens gæld, er adgangen til fradrag for tab kildeartsbegrænset efter reg­lerne i KGL § 32"

Den juridiske vejledning — C.B.1.8.5 Opgørelse af gevinst og tab på fi­nansielle kontrakter

"Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kon­trakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (sepa­rationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgø­relse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvik­les ved levering eller ej. "

SKM2018.130.SR

"Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var fo­retaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på ter­min. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med hand­lerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat. "

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Handel med finansielle kontrakter

Ejerskab

Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede finansielle kontrakter og kryptovalutaer. Din do­kumentation for overførsler af Fiat-valuta mellem din bank og dine brugerkonti på anvendte vekslingstjenester lægges til grund.

Skattemæssig klassifikation

Skattestyrelsen vurderer, at dine handler med CFD-kontrakter på vekslingstjenesten F2-vekslingstjeneste og F3-vekslingstjeneste skal sidestilles med finansielle kon­trakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Dette fremgår af skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR. Læs nedenfor omkring praksis for finansielle kontrakter.

Opgørelse af nettoindkomst vedrørende handel med putoptioner

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med finansielle kontrakter på vekslingstjenesten F2-vekslingstjeneste og F3- vekslingstjeneste kan vi konsta­tere, at dine fortjenester og tab fordeler sig således:

Nettoindkomst

Kilde: CFD-opgørelser udarbejdet af Skattestyrelsen.

Du har i rubrik 85 en tabssaldo på 225.514 kr. til fremførsel fra indkom­ståret 2015 vedrørende handel med ikke-aktiebaserede finansielle kon­trakter. Ud fra opgjorte nettofortjenester korrigeres denne tabssaldo til 604.538 kr. pr. indkomståret 2019 til udnyttelse i fremtidige indkomstår, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4.

Som nævnt under faktiske forhold så afregnes fortjenester og tab ved disse handler i kryptovaluta.

Det får den konsekvens, at hvis der ved en differenceafregning på af­viklingstidspunktet på sådanne finansielle kontrakter (put-optioner) opnås gevinst, bliver fortjenesten i kryptovaluta indsat på din konto på den pågældende vekslingstjeneste og udgør således en forøgelse af din beholdning. Disse indsætninger af kryptovaluta anser Skattestyrelsen for anskaffet på kontraktens afviklingstidspunkt til en anskaffelsessum svarende til gevinsten på kontrakten. Denne værdi indgår nu i dine respektive beholdninger efter FIFO-princippet.

Ved tab på den finansielle kontrakt vil en differenceafregning på afvik­lingstidspunktet hæve kryptovaluta på din konto på den pågældende vekslingstjeneste svarende til det realiserede tab. Hævninger til betaling af tab på kontrakten anser Skattestyrelsen for afståelse af kryptovaluta med spekulationshensigt efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Efter Skattestyrelsens opfattelse svarer afståelsessummen til tabet på kon­trakten, og anskaffelsessummen opgøres efter FIFO-princippet. Der henvises her til Skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR i forhold til denne retspraksis.

I tilfælde af fortjenester eller tab på afviklingstidspunktet ved finansi­elle kontrakter skal der derfor både:

-     opgøres en skattemæssig nettoindkomst på sådanne finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og medregne dette til  kapitalindkomsten, og

-     opgøres et skattemæssigt resultat efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og medregne dette i den skattepligtige indkomst som spekulation.

Retspraksis omkring finansielle kontrakter

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se kursge-vinstlovens § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende, og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter kursgevinstlovens § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det un­derliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved af­regning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende ak­tiv.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underlig­gende aktiv, kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hen­syn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se kursgevinstlovens § 33 og Den juridiske vejledning afsnit C.B.l.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at dine handler med CFD-kontrakter på vekslingstjenesterne F2-vekslingstjeneste og F3-vekslingstjeneste skal sidestilles med finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Dette fremgår af skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR.

Hvorvidt der er spekulationshensigt eller ej vedrørende dine handler med finansielle kontrakter, hvor det underliggende aktiv er kryptova­luta, er dermed ikke relevant i forhold til at statuere beskatningspligt ved opgørelse af en eventuel nettoindkomst.

Læs Skattestyrelsens endelige afgørelse i punkt 2.5 vedrørende din ind­sigelse i forhold til din spekulationshensigt ved handler med kryptova­luta.

2. Handel med kryptovaluta
2.1. De faktiske forhold

Anledning til skattekontrollen 
Se hertil punkt 1.2.

Dokumentation  

Det fremgår af dokumentationen, at du har handlet kryptovaluta via følgende vekslingstjenester og wallets for indkomstårene 2017-2019: F4- vekslingstjeneste, F5-vekslingstjeneste, F6-vekslingstjeneste, F2- vekslingstjeneste, F7-vekslingstjeneste, F8-vekslingstjeneste, F9-vekslingstjeneste, F10-vekslingstjeneste, F11-vekslingstjeneste, F12-vekslingstjeneste, F13-vekslingstjeneste, F14-vekslingstjeneste, F15-vekslingstjeneste, F16-vekslingstjeneste, F3- vekslingstjeneste, F17-vekslingstjeneste og F18-vekslingstjeneste.

Modtaget materiale

Den fremsendte dokumentation udgør bankkontoudtog, der viser over­førsler af Fiat-valuta mellem din bank og vekslingstjenesten F19-vekslingstjeneste. Endvidere har du fremsendt transaktions- og handelsoversigteroversigter, herunder dokumentation for købs- og salgssummer samt brugerkontooplysninger. Vi har modtaget Koinlyrapporter for indkomstårene 2017—2019 med opgørelse af dine fortjenester og tab.

Din hensigt med erhvervelse af kryptovaluta

Det fremgår af din redegørelse, at hensigten med erhvervelse af kryptovaluta har været spekulation.

Handler med kryptovaluta

Dine handler med kryptovaluta på vekslingstjenesterne F4- vekslingstjeneste, F5-vekslingstjeneste, F6-vekslingstjeneste, F2- vekslingstjeneste, F7-vekslingstjeneste, F8-vekslingstjeneste, F9-vekslingstjeneste, F10-vekslingstjeneste, F11-vekslingstjeneste, F12-vekslingstjeneste, F13-vekslingstjeneste, F14-vekslingstjeneste, F15-vekslingstjeneste, F16-vekslingstjeneste, F3- vekslingstjeneste, F17-vekslingstjeneste og F18-vekslingstjeneste er udført i 17. maj 2015 — 30. december 2019.

Af Koinlyrapporterne fremgår fortjenester og tab i dollars for indkom­stårene 2017—2019. Skattestyrelsen har omregnet disse til danske kro­ner ved at anvende gennemsnitlige dagskurser fra Nationalbanken:

Kilde: Koinly-rapporter for indkomstårene 2017—2019. Beløb er angivet i DKK.

2.2. Dine bemærkninger

Skattestyrelsen har modtaget din indsigelse den 12. maj 2021:

Jeg kunne forstå fra det brev at jeg er kommet til at redegøre for at min hensigt med investering i crypto valuta, har vært med udgangspunkt i spekulation. Jeg er her nødt til at understrege at, spekulation bestemt ikke har vært min hensigt.

I det tidligere brev "formålet med investering" mente jeg at det kun være smart at google en vel formeleret forklaring til at fremsende i det tidligere brev. Dette gjorde jeg fordi jeg er opvokset i Y2-land og har aldrig gået i dansk folkeskole.

Da jeg var omkring 3 år gammel, mistet jeg min mor og i den forbindelse arvet jeg omkring 300.t kr., disse penge blevet investeret i noget værdipapir hos F1-bank og derfra vokset pengene til en million.

I den forbindelse vil jeg korrigere imod spekulationshensigter da, dette bestemt ikke har vært mit formål med at investere. Mit udgangspunkt har altid vært at værdi sikker min penge og ikke sådan at lade kapitalen vokse, men at i fremti­den også kunne bruge crypto valuta til at bl.a. betal for vare og har aldrig haft til hensigt at leve at dette. Det virket som en god ide, og derfor vil jeg også sik­ker den arv jeg har modtog efter at have mistet min mor i et trafikuheld.

Nu har jeg uheldigvis også mistet min arv med de kurssvinger involveret, (den ene dag er den helt op og den næste er den helt ned) og nu skal jeg straffes, for at være helt i bund, og for at være fuldstændigt uden viden omkring køb og salg af crypto valuta vil kunne udløses spekulations hensigt. Ringet da også til skat og bedt om råd, hvor konsulenten ikke selv vist om tab eller genvist skulle indberettes (i 2017.) pr. telefonopkald.

Min far bor og arbejder i Y2-land, og derfor kan man sige at jeg aldrig har stået for at skulle modtage rådgivning eller nærmere vejledning heromkring. Jeg må derfor blank ankrende at jeg helt udvidet, har lade mig blive lokket til at inve­stere min arv i crypto valuta uden at kende om de medførerende konsekvenser eller skatte mæssigt konsekvenser hertil.

Jeg er er dybt ulykke over at har miste min arv men nu også vil skulle stå til at blive straffe med en kæmpe restgæld fra skattevæsnet. Det er som at plukke hå­ret fra en skallet. På nuværende tidspunkt er jeg under uddannelse, jeg er SU modtager og har blot saltet til et æg... jeg sidder her og kigger ud af vinduet, er dybt ulykkelige og nu skal min (økonomisk) fremmetid ødelægges fuldstændigt. Hvorfra skulle jeg vide at man skulle indberette et evt. kursstigning det ene år i december eller lignede, og når den så to måneder senere mister over halvdelen i værdi og er er faldet tæt på nul og nærmest værdiløse, den ene måned og den næste manede er den to dobbelt osv... havde jeg vist det havde jeg da helt klart også betalt min skat dengang. Men nu kommer skattevæsnet flere år senere og kræver skat for gevinster, når det hele er gået tabt.

Hvordan vil jeg nogensinde kun betal så mange penge til skat, når jeg i virke­ligheden nu har mistet alt?

Din tidligere udtalelse om spekulationshensigt af 9. oktober 2020 frem­går herunder:

Hensigten med anskaffelsen af virtuelle valutaer: Anskaffelse har med et inve­steringssynspunkt, vært at opnå et kursgevinst på værdistigningen af de underlæggende aktier forbundet med Crypto Valuta. Investeringsbeløbet kommer efterfølgende at den kapitaloverskud i forbindelse til 2015 og 2016 ' depot salg, hos F1-bank. Hensigten med dette har vært at forvaltede den oprindelige kapital, uhensigtsmæssigt har det dog ført til tab og et negativt kapitalover­skud. I den sammenhæng har hensigten men anskaffelsen af virtuelle valuta været udført på en investeringstilgang, og på samme vilkår når en privatfor­bruger eksempelvis invester i børsnoterede virksomheder, udenlandske valuta eller andre finanselle kontrakter.

2.3. Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a:

"Til indkomsten henregnes ikke:

formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkom­sten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksom­hed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke til­fælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.... "

Personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, nr. 1:

"Stk. 1. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skat­tepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2, nr. 1. Ved Opgørelsen af den personlige indkomst fradrages udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9G og 13 nævnte udgifter.... "

Skattekontrollovens § 82, stk. 1

"Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildle­dende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med bøde el­ler fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. "

Skattekontrollovens § 83, stk. 1

"En skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, skal inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, underrette told- og skatte­forvaltningen, hvis ansættelsen er for lav."

Den juridiske vejledning — afsnit C.C.2.1.3.3.3

Spekulation: "Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand. Ved bedømmelsen af om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste. "

SKM2018.104.SR

"Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var ind­komstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekula­tionshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhver­vet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige ind­komst. "

UfR 1968.101 H

"Højesteret tiltrådte af de af landsretten anførte grunde, at muligheden for ved videresalg at opnå fortjeneste må antages at have spillet en sådan rolle ved ap­pellantens erhvervelse af de omhandlede arealer, at betingelserne for at anse fortjenesten som indkomstskattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1 a, må anses opfyldt. "

Skd 1984.71.717 (ØLR-dom)

"Landsretten fandt, at skattemyndighederne havde bevist, at nogle sølvbarrer var erhvervet i spekulationshensigt efter SL § 5, stk. 1, litra a. Fortjenesten skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst. Landsretten lagde vægt på aktivernes karakter, det aftalte engagements korte løbetid og den hurtige faktiske afvikling. "

TfS 1986,404 H

"Spekulation efter SL § 5a antaget at foreligge ved erhvervelsen af 64 ubebyg­gede parceller beliggende i et sommerhusområde. Landsretten lagde vægt på, at der var sket videre udstykning, og at størstedelen af parcellerne var solgt ube­bygget. Der blev ikke lagt vægt på at offentlig regulering for områdets benyt­telse hindrede skatteyderens oprindelige plan med arealets benyttelse om bebyg­gelse til udlejningsformål. "

SKM2019.67.SR

"Skatterådet fandt, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart. Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse. Det var Skatterådets opfattelse, at såfremt Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet an­vendelse."

2.4. Skattelovens bemærkninger og begrundelse

Dine handler med kryptovaluta

Ejerskab

Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer. Din dokumentation for overførsler af Fiat-valuta mellem din bank og dine brugerkonti på vekslingstjenesterne: F4-vekslingstjeneste, F5-vekslingstjeneste, F6-vekslingstjeneste, F2-vekslingstjeneste, F7-vekslingstjeneste, F8-vekslingstjeneste, F9-vekslingstjeneste, F10-vekslingstjeneste, F11-vekslingstjeneste, F12-vekslingstjeneste, F13-vekslingstjeneste, F14-vekslingstjeneste, F15-vekslingstjeneste, F21-vekslingstjeneste, F3- vekslingstjeneste, F17-vekslingstjeneste og F18-vekslingstjeneste lægges til grund.

Spekulationsvurdering

Skattestyrelsen vurderer, at hensigten med dine handler af kryptova­luta har været spekulation. Vi henholder os til, at du i din redegørelse har givet udtryk for denne hensigt. Det lægges endvidere til grund, at bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser anses for at være spekulationsobjekter, jf. eksempelvis SKM2018.104.SR. Her­til bemærkes, at du ikke har erhvervet kryptovaluta til andre formål end spekulation. Læs nedenfor omkring praksis for spekulationsbeskating.

Derved skal fortjenester og tab ved afståelse af disse kryptovalutaer indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjenesterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. per­sonskattelovens § 3, stk. 1, og dine tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis.

Opgørelse af fortjenester og tab

Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med kryptova­luta på F4-vekslingstjeneste, F5-vekslingstjeneste, F6-vekslingstjeneste, F2-vekslingstjeneste, F7-vekslingstjeneste, F8-vekslingstjeneste, F20-vekslingstjeneste, F10-vekslingstjeneste, F11-vekslingstjeneste, F12-vekslingstjeneste, F13-vekslingstjeneste, F14-vekslingstjeneste, F15-vekslingstjeneste, F21-vekslingstjeneste, F3- vekslingstjeneste, F17-vekslingstjeneste og F18-vekslingstjeneste kan vi konstatere, at dine fortjenester og tab fordeler sig som anvist i Koinly-rapporterne (omregnet til DKK):

(red.illustration.fortjenester/tab.nr.1.fjernet)
Koinlyrapporterne for indkomstårene 2017-2019. Beløb er angivet i DKK.

I Koinlyrapporterne opgøres fortjenester og tab vedrørende handel med kryptovaluta efter FIFO-princippet - læs nedenfor omkring FIFO-princippet.

Med de begrundelser der fremgår af punkt 1.4 omkring dine handler med CFD-kontrakter, så er afregningerne i kryptovaluta således med­regnet i udarbejdede opgørelser.

Praksis omkring spekulationsbeskating

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis admini­streret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et for­muegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved vide­resalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulations­hensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et for­muegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR.

Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Bitcoin samt lignende kryptovaluta anses efter Skatterådets afgørelser at være et spekulationsobjekt.

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og be­styrke oplysningerne om hensigten ved købet, som fx at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste. Se her­til UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Når vi vurderer, om der er tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foretager vi en helhedsvurdering, hvor vi ser på de for­skellige omstændigheder ved dine køb.

FIFO-princippet

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdnin­gen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og af­ståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regu­lerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekula­tionshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved del­afståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelses­summen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) — læs eventuelt SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delaf­ståelser.

2.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at hensigten med dine handler af kryptovaluta har været spekulation. Vi henholder os til, at du i din redegørelse af 9. oktober 2020 har givet udtryk for denne hensigt:

"I den sammenhæng har hensigten men anskaffelsen af virtuelle valuta været udført på en investeringstilgang, og på samme vilkår når en privatforbruger eksempelvis invester i børsnoterede virksomheder, udenlandske valuta eller an­dre finanselle kontrakter."

Det lægges endvidere til grund, at bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser anses for at være spekulationsobjekter, jf. eksempelvis SKM2018.104.SR. Hertil bemærkes, at du ikke har erhver­vet kryptovaluta til andre formål end spekulation.

Den almindelige ligningsfrist

Gældende for indkomståret 2017

Da du som hovedregel er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi normalt sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 om "enkle økonomiske forhold " og Den juridiske vej­ledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Din indkomst ved handel med virtuel valuta er fritaget for indeholdelse af dansk skat, dvs. den indberettes ikke af en tredjepart. Det står i § 1, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013. Du skal derfor have en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse, jf. § 3 i samme bekendtgø­relse.

Som følge af ovenstående anser vi dig ikke for at have "enkle økonomi­ske forhold", og du er derfor omfattet af den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvor Skattestyrelsen kan ændre din indkomst indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Gældende fra indkomståret 2018

Da du som hovedregel er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi normalt sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret. Se bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1 om "enkle økonomiske forhold " og Den juri­diske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Din indkomst ved handel med virtuel valuta er fritaget for indeholdelse af dansk skat, dvs. den indberettes ikke af en tredjepart. Det står i § 1, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018. Du skal der­for have et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, jf. § 4 i samme bekendtgørelse.

Som følge af ovenstående anser vi dig ikke for at have "enkle økonomi­ske forhold", og du er derfor omfattet af den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvor Skattestyrelsen kan ændre din indkomst indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Sådan ser du din årsopgørelse

Du kan se resultatet på din nye årsopgørelse og finde betalingsoplys­ninger på skat.dk/tastselv. Har du tastet din mailadresse ind på skat.dk/tastselv, får du en mail, når din årsopgørelse er klar.

Er du fritaget for Digital Post, får du årsopgørelsen og betalingsoplys­ninger med posten.

Love og regler

Du kan finde de love og regler, vi henviser til, på skat.dk/skattelove. Du kan finde Den juridiske vejledning på skat.dk/juridiskvejledning. Du kan finde afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv., som er sorteret efter årstal, på skat.dk/afgørelser.

Du har muligvis overtrådt nogle straffebestemmelser

Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Da vi ikke afgør det i vores enhed, sender vis sagen til Skattestyrelsens straffesagsenhed, når din frist for at klage er overskre­det.

Du kan ikke klage over, at vi sender din sag til vurdering i Skattestyrel­sens straffesagsenhed, men du kan klage over selve afgørelsen af sagen. Læs mere i afsnittet "Hvis du vil klage".

Skattestyrelsens straffesagsenhed kontakter dig, når de har vurderet, om du kan have overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgifts­lovene.

Hvis du vil klage

Så kan du enten klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen eller ind­bringe afgørelsen for domstolene.

Hvis du vil klage til Skatteankestyrelsen

Så skal du skrive til Skatteankestyrelsen, som skal have modtaget kla­gen senest tre måneder efter den dag, hvor du har fået denne afgørelse. Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og ankenæv­nene.

"

Af Skatteankestyrelsens afgørelse af 16. november 2021 fremgår: "...

Skatteankestyrelsens afgørelse

Klagen afvises.

Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Klageren har modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2021. På vegne af klager fremsendte repræsentanten foreløbig klage over afgø­relsen, der blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 28. september 2021.

Den 7. oktober 2021 oplyste Skatteankestyrelsen, at klagefristen var overskredet, samt at:

"(...) En klage, der indsendes for sent, bliver normalt afvist. Foreligger der særlige omstændigheder, kan vi dog se bort fra fristoverskridelsen. Hvis der er særlige grunde til, at din klage er indsendt for sent, skal du derfor forklare, hvorfor fristen er overskredet. (...)"

Hertil har repræsentanten den 19. oktober 2021 med henvisning til sær­lige omstændigheder uddybet klagen.

Som begrundelse for fristoverskridelsen har repræsentanten blandt an­det, anført følgende:

"(...)

A har tabt hele sin arv på ca. 1 mio. dkr. på fejlslagen spe­kulation og har tillige fået et meget stort uretmæssigt skattekrav i den for­bindelse. Et skattekrav, der er økonomisk uoverstigeligt for ham, og som, herunder via en personlig konkurs, vil kunne lægge afgørende hindringer i vejen for hans videre arbejdsliv som (red.uddannelse.nr.1.fjernet) (han er i øjeblikket (red.uddannelse.nr.1.fjernet)studerende på SU og vil gerne have et arbejde i finanssektoren). Det har hensat ham i en svær (red.tilstand.nr.2.fjernet). I den tilstand har han haft svært ved at anmode om hjælp, herunder hos advo­kat og familie, og har haft svært ved at overskue, hvad der er sket, og hvad der sker ved passivitet.

A har således bl.a. som følge af en svær (red.tilstand.nr.2.fjernet), manglende overblik samt problemer med finansiering af sine advokatudgifter først antaget NR som advokat den 28. september 2021. Disse finansieringsproblemer af advokat er nu løst via hans faders økonomiske mellemkomst.

Advokat NR, som A identificeres med i den sammenhæng, handlede øjeblikkeligt herefter/samme dag og ind­gav den 28. september 2021 en klageskrivelse til Landsskatteretten.

Fristoverskridelsen er således beskeden (1 måned og 10 dage), og A har handlet øjeblikkeligt, efter at han kom ud af sine faktiske vildfarelser og retsvildfarelser i sagen som følge af sygdom mv., jf. bl.a. SKM2015.218.BR. Dette hovedkriterium/hensyn vejer/vægter således til støtte for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

Sagen har meget stor økonomisk og dermed øvrig/afledet betydning for A, der læser til (red.uddannelse.nr.1.fjernet), jf. de relativt betydelige in­volverede beløb i sagen og mulighederne for senere ansættelse i finanssektoren som personligt konkurs. Han risikerer at gå personligt konkurs, hvis der ikke opnås medhold og/eller midlertidig henstand som følge af indbringelsen for Landsskatteretten (der er under nugældende praksis ikke henstand i genoptagelsessager). I den forbindelse kan det heller ikke udelukkes, at Skattestyrelsen vil overveje en straffesag mod A, selv om en sådan straffesag på det foreliggende grundlag vil være grundløs.

Der er således undskyldelige og forståelige årsager til fristoverskridelsen i form af alvorlig (red.tilstand.nr.2.fjernet) med påvirkning af hand­leevne, jf. bl.a. SKM2015.218.BR og SKM2016.89.BR, e.c., ligesom sagen har meget stor betydning for A’s fremtid, herunder vil han ikke være under henstand i en genoptagelsessag (Gældsstyrelsen kan ultimativt erklære ham konkurs under genoptagelses- og klagesagsforløbet med afledede virkninger).

(...)

Desuden må der ud fra bl.a. ændrede bevisskøn være stor sandsynlighed for i hvert fald delvist endeligt medhold ved fx Landsskatteretten. Der er således væsentlige fejl i Skattestyrelsens bevisskøn, herunder i de indhen­tede og bearbejdede oplysninger.

(...)"

Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstæn­digheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse.

Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Klagen er modtaget efter fristens udløb, og det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke er særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen.

Det forhold, at klageren har været syg, kan således ikke anses for en særlig omstændighed. Skatteankestyrelsen lægger vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren har været ude af stand til at indgive en klage inden for fristen. Den af repræsentanten nævnte byretsdom af 20. januar 2015, offentliggjort som SKM2015.218.BR ses således ikke at være sammenlignelig med nærværende sag.

Endelig bemærker Skatteankestyrelsen, at det anførte om, at klageren ikke rettidigt har haft mulighed for at tale med en rådgiver, ikke kan anses for en særlig omstændighed. Indgivelse af en klage forudsætter ikke, at klageren har en partsrepræsentant.

Vi afviser derfor klagen

A har fremlagt journaludskrift fra læge MH med notater fra den 16. november 2016, 23. november 2016, 11. januar 2017 og 1. marts 2017. Ved alle tilførsler har lægen noteret: (red.tilstand.nr.1.fjernet). Den 16. november 2016 noterede lægen i øvrigt følgende:

Ikke været i skole, går meget bedre, har været til kognitiv terapi i Y1-by.og skal fortsætte der. Erklæring til uddannelsessted gående på sygemelding fra 1/11, og påregnet sygemeldt til 21/11

Den 23. november 2016 noterede lægen følgende:

Været meget træt, kan ikke tage sig sammen, kunne ikke følge med in­tellektuelt ved undervisning.

Konkl.: Fortsat mange (red.tilstand.nr.1.fjernet) Besvær med at trække vejret til ti­der, går og hakker noget op. Skåret ned på rygning og ikke røget 5-6 mdr. Ikke hash over 1 md. Kan ikke lave noget med hjernen. ct Kognitiv terapi

Den 11. januar 2017 noterede lægen følgende:

Han fortæller at hans (red.tilstand.nr.1.fjernet) hele tiden har været centreret omkring sympt. på åndenød, at (red.tilstand.nr.1.fjernet) er bedre.

Den 1. marts 2017 noterede lægen, at A udeblev.

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har A afgivet forklaring.

A har forklaret, at pengene, som han investerede i kryptova­luta, alle er tabt. Pengene kom fra arv, som stod i aktier og obligationer i F1-bank, fra dengang hans mor døde. Han tabte i omegnen af 1 mio. kr. i årene 2017 - 2019. Han investerede i kryptovaluta via de handelsbørser, der handler med dette. Ideen var, at det skulle være en langsigtet investering på 20 - 30 år i valutaerne.

I hans verden giver det ingen mening, at han i 2017 skulle have tjent 2,4 mio. kr. på valutahandel. I 2017, 2018 og 2019 tabte han penge. Han tabte det hele på at handle med kryptovaluta. Han købte valuta for at investere langsigtet. Det hele gik tabt. Efter hans opfattelse er hele afgørelsen fra Skattestyrelsen en fejl.

Han begyndte at købe kryptovaluta i 2015 - 2016. Han tabte penge på det, og han fik alvorlige symptomer på (red.tilstand.nr.1.fjernet) i slutningen af 2016. Han var hos egen læge, G1-læge, hvor han kommer fra, for at komme i behandling for (red.tilstand.nr.1.fjernet). Han har fremlagt screenshot fra lægens journal af det, der er relevant for sagen. Han fik kognitiv terapi, der er behandling for (red.tilstand.nr.4.fjernet), hos en psykolog. Han gik til psykolog 10 gange i 2016 og 2017 på grund af (red.tilstand.nr.1.fjernet). Psykologen er rejst eller har slettet journalen. Han har han bedt psykologen om dokumentation for behandlingen, men det ser ud til, at psykologen ikke længere har papirerne.

I perioden fra den 18. maj 2021 - 28. september 2021 var han også syg med samme psykiske sygdom. Sygdommen har påvirket ham meget, herunder ev­nen til at omgås andre socialt og evnen til at tænke. Han var ikke i stand til at håndtere forholdet til skattevæsenet.

Han indbragte ikke afgørelsen til tiden på grund af sine symptomer. Det er svært at forstå adfærden hos en psykisk syg person. Man er ude af stand til at tænke klart. Han kunne ikke følge med på sit studium. Han havde ikke penge til en advokat, og han ville ikke gå til sin far. Det, han kæmpede med, var lang­varigt.

Enkeltmandsvirksomheden, som han stiftede i juli 2021, har han brugt i forbin­delse med sit arbejde som bud hos G2-virksomhed. Han droppede ud af studiet, hvor han læste til (red.uddannelse.nr.1.fjernet). Nu har han ændret enkeltmandsvirksomhedens navn til G3-virksomhed, og han er blevet vinduespudser. Han har tænkt sig at arbejde som vinduespudser.

Hvis han bliver beskattet, som Skattestyrelsen har bestemt i afgørelsen, går han konkurs. Han har i dag ingen formue. Han vil ikke have mulighed for at betale en skattebøde på 50 eller 100 pct. af skattekravet. Hvis han går personligt kon­kurs og får konkurskarantæne, forstår han det, sådan at han ikke kan have sin egen virksomhed, og at han ikke kan blive momsregistreret. Han vil heller ikke kunne blive ansat f.eks. i en bank eller som fængselsbetjent.

Efter den 11. januar 2017 har han ikke været hos lægen på grund af (red.tilstand.nr.1.fjernet). Han har ikke været hos lægen i tiden fra maj 2018 indtil klagen. Hvis man kommer hos lægen med (red.tilstand.nr.1.fjernet), siger lægen bare, at man skal gå hjem og drikke vand og spise en kiks. Derfor var der ingen grund til at gå til lægen.

I 2020 var han sygemeldt fra studiet. Han har haft orlov i måske 6 måneder fra studiet, fordi han var sygemeldt.

Skolen, som lægen omtaler i journalnotat af 16. november 2016, var G4-gymnasium. Senere har han været sygemeldt i 6 - 9 måneder fra uddannel­sen til (red.uddannelse.nr.1.fjernet) i den periode, hvor afgørelsen fra Skattestyrelsen kom. Han påbegyndte uddannelsen i 2019 og droppede ud i 2021 - 2022, eller sikkert i januar 2022. Han blev aldrig helt frisk, så i den forstand har sygdommen altid haft en påvirkning.

Da han modtog afgørelsen, var han klar over, at det havde konsekvenser. Han har ikke datoer på, hvornår han var sygemeldt, men han var psykisk meget syg i perioden, fra han fik afgørelsen og indtil klagefristens udløb. Han var ikke i stand til at koncentrere sig og kunne derfor ikke passe sin uddannelse. Det endte med, at han droppede ud og kørte som bud for G2-virksomhed.

Han mener at have modtaget en mail fra Skattestyrelsens straffesagsenhed, men han husker ikke, hvad der stod i mailen. Han har været nødt til at glemme alt og forsøge at komme videre. Han har været ude af stand til at handle, når det drejede sig om skattesagen. Det hele har været enormt overvældende. Derfor husker han ikke mailen. Det hele er lidt sløret.

Vist mail, som hans advokat, advokat NR, havde på sin tele­fon, hvor straffesagsenheden ifølge advokaten ved mail af 24. maj 2023 frem­kom med en sigtelse vedrørende årene 2017, 2018 og 2018 og en invitation til møde, har han forklaret, at det må være den mail.

Han blev for alvor syg, da han fik afgørelsen af 18. maj 2021. I den periode var han højst sandsynligt sygemeldt. Man får SU, så længe man er indskrevet på studiet, og det må være grunden til, at han fik SU i 2021, sådan som det fremgår af oplysninger fra skattevæsenet. Han startede som G2-virksomhed i 2021. Det var under corona, hvor man ikke gik i skole.

Han gik til advokat, fordi det er svært at vide, hvordan man skal håndtere det, når man ikke er professionel. Han var ikke rask, og han er ikke sikker på, at han var rask, da han gik til advokat. Han talte med sin far og fik sin far overtalt til at yde advokatbistand. Han var i en hjælpeløs situation. Han kom til advokaten, der reagerede samme dag.

Han fik hjælp af sin revisor til at indlevere materialet til Skattestyrelsen. Han har aldrig selv har haft overblik eller kontrol over sagen, og han har derfor ikke vidst, om han kunne søge hjælp og rådgivning. På grund af sin psykiske syg­dom tabte han overblikket og var ude af stand til at handle. Han havde en re­visor, der var i kontakt med Skattestyrelsen. Alt det efterspurgte blev eftersendt. Derfor var han af den opfattelse, at der var orden i tingene. Det var ikke ham selv, der havde overblikket. Han kan ikke se, at han selv skulle have skre­vet til Skattestyrelsen. Revisoren sendte materialet og hjalp ham. Revisoren bad ham fremskaffe dokumenter, fordi revisoren ikke havde alle dokumenter. Han husker ikke, om det var revisoren eller ham selv, der svarede Skattestyrelsen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"...

3. ANBRINGENDER

3.1. SKATTEMINISTERIET HAR BEVISBYRDEN UNDER EN AL­MINDELIG RETSGRUNDSÆTNING OG I ANDEN RÆKKE UNDER ALENE PRAKSIS

Bevisbyrdens placering er ikke reguleret i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

Skatteministeriet har derfor under en almindelig retsgrundsætning og i anden række alene praksis Bevisbyrden for bl.a. de manglende særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafde­ling af 11. december 1979 om bl.a. Bevisbyrdens udgangspunkt hos Skatteministeriet under almindelige retsgrundsætninger, jf. TfS 2003, 401, jf. bl.a. SKM2010.26.HR (rette indkomstmodtager).

Denne retstilstand fremgår tillige korrekt af Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, DJØFs Forlag, p. 372 - 373 (litteraturen er alene en retskilde inden for fx retspraksis/in-gen selvstændig retskilde).

Retstilstanden under SKM2016.89.BR skal således ændres via sententia posterior.

Subsumptionen (sammenholdelsen af jus med faktum) under skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., omhandler en række lovlige og pligtige kriterier/hensyn samt mundtlige og skriftlige beviser herfor, hvorfor Bevisbyrdens ændrede placering skal vurderes under en samlet afvejning. Den samlede afvejning medfører ikke, at udgangspunktet om Bevisbyrdens placering ændres på grund af anmodning om et enkelt dokumentbevis.

Men retsplejelovens § 344, stk. 2, vedrørende processuel skadevirkning er gældende som supplement til de via retspraksis udviklede Bevisbyrderegler (almindelig retsgrundsætning).

Der er således ikke grundlag for at ændre Bevisbyrdens placering til A som følge af Skatteministeriets v/Kammeradvokatens anmodning et enkelt skriftligt bevis via en lægeerklæring eller lign. dokumentation for (red.tilstand.nr.4.fjernet) eller i anden række PTSD-stress eller lign.

Det retlige fænomen sententia posterior (parallel til lex posterior i fra­vær af et stare decisis-princip i dansk ret) kendes bl.a. fra SKM2008.905.HR og SKM2010.26.HR (kvalifikationen af rette ind­komstmodtager er nu retmæssigt under Skatteministeriets Bevisbyrde) og fra rigsretssagen mod IH (bagatelgrænse) og rigsretssa­gen mod SI (ingen bagatelgrænse/ministeransvarlighedsloven er på det punkt contra legem/contra Grundlovens § 16 og § 60).

Dommes præjudikatsværdi er i den forbindelse tillige begrænset af de nedlagte påstande og fremsatte anbringender via retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen), jf. bl.a. Jon Stokholm, Højesteret - 350 år, Gyl­dendal, p. 351 - 353, Bernhard Gomard og Michael Kistrup i Civilpro­cessen, 7. udgave, 2013, Karnov Group, p. 578ff., Lindencrone & Wer-lauff, Dansk Retspleje, 3. udgave, 2005, Thomson og Christian Dahla-ger, Civile Retssager, DJØFs Forlag, 2015, 2. udgave, p. 115 - 117.

Hertil kommer, at byretterne er sideordnede, således at en anden dom­mer inden for lovgivningsmagtens bestemmelse (ordlyd og forarbejder) kan subsumere anderledes, uden at vedkommende senere dommer krænker Grundlovens § 3, 3. pkt. (den dømmende magt er hos domsto­lene).

Derfor skal retstilstanden ændres i forhold til SKM2016.89.BR for så vidt angår Bevisbyrdens placering.

3.2. BEVISKRAVET ELLER KRAVET TIL BEVISSTYRKEN UNDER SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 35 A, STK. 6, 2. PKT.

Beviskravet eller kravet til bevisstyrken til anvendelse af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., må være sandsynliggørelse eller til­strækkelig sandsynliggørelse, hvilket er det mest lempelige Bevisbyrdekrav under den nedadgående rækkefølge 1) tilstrækkeligt dokumente­ret, 2) tilstrækkeligt godtgjort og 3) tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Denne fortolkning er foretaget i kongruens med samme bevisstyrkekrav i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4, jf. de specielle bemærkninger til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, i lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, jf. de specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, til lovforslag nr. 110 af 24. fe­bruar 2005.

A må i øvrigt under Skatteministeriets bevisbyrde i hvert fald tilstrækkeligt have sandsynliggjort, at kriterierne/hensynene i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., under samlet afvejning er opfyldt. Eller m.a.o. Skatteministeriet har ikke tilstrækkeligt sandsynlig­gjort, at skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 6, 2. pkt., ikke finder anven­delse for A.

3.3. OFFICIALMAKSIMEN ER PRIMÆR I FORHOLD TIL LOV­HJEMLEDE ELLER HJEMLEDE BEVISBYRDEREGLER, OG SKATTEANKESTYRELSEN HAR IKKE OVERHOLDT OFFICI-ALMAKSIMEN

Officialmaksimen er primær i forhold til lovhjemlede eller hjemlede bevisbyrderegler, jf. FOU.2014.0006 og FOB2018-31. I FOB2018-31 udtales af Ombudsmanden, at:

"...

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en "skærpet Bevisbyrderegel" for borgeren, men at reg­len ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.

..."

Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse af 16. november 2021 (bi­lag nr. 4), at:

"...

Skatteankestyrelsen lægger vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren har været ude af stand til at indgive en klage inden for fristen.

..."

Skatteankestyrelsen har således ikke selvstændigt oplyst sagen under officialmaksimen, herunder vedrørende andre relevante kriterier/hensyn under forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., og Skatteankestyrelsen kan således populært skrevet ikke i sin afgørelsesvirksomhed gemme sig bag ved eventuelle lovhjemlede eller hjemlede omvendte Bevisbyrderegler.

Fejlene er ikke bagatelagtige, jf. U.2008.2538H.

Der er derfor under alle omstændigheder en generelt væsentlig eller i anden række konkret væsentlig fejl ved afgørelsen med retsfølgen hjemvisning til fornyet behandling og dermed medhold i den subsi­diære påstand.

3.4. DER FORELIGGER SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 35 A, STK. 6, 2. PUNK­TUMS FORSTAND VEDRØRENDE OVERSKRIDELSEN AF FRISTEN PÅ 3 MÅNEDER (SKATTEANKESTYRELSENS AF­GØRELSE)

Der foreligger særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. punktums forstand vedrørende fristoverskridelsen.

Ordlyden og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., giver et vidt rum til udledning af lovlige og/eller pligtige kriterier til gunst for A, ligesom der er pligt til et individuelt, konkret skøn (konkret afvejning af lovlige kriterier/hensyn).

Følgende fremgår af forarbejderne/L 212, FT 2012-2013 (de specielle be­mærkninger til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6):

"Til § 35 a, stk. 6

Det foreslås, at hvis klagen indgives efter udløbet af klagefristen, jf. den foreslåede § 35 a, stk. 3, i skatteforvaltningsloven, afviser skatteankeforvaltningen klagen.

Skatteankeforvaltningen kan dog efter forslaget se bort fra en fristoverskridelse, når der er særlige omstændigheder, der taler her­for. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændighe­der, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse, kan følgende kriterier indgå:

·    Længden af fristoverskridelsen

·    Årsagen til fristoverskridelsen

·    Betydningen for klageren

·    Sandsynligheden for medhold.

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling.

Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende regler i skatte-forvaltningslovens § 36, stk. 2, 3. og 4. pkt., om klage til skatteanke­nævnene, § 38, stk. 2, 4. og 5. pkt., om klage til vurderingsankenæv­nene, § 39 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., om klage til motorankenævnene og § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt., om klage til Landsskatteretten. Eneste for­skel er, at kompetencen til at afvise og til at se bort fra fristoverskridelser, når særlige omstændigheder taler for det, efter forslaget til­kommer skatteankeforvaltningen og ikke de myndigheder, der skal træffe afgørelse i klagesagen. Der er ikke med den foreslåede regel tiltænkt nogen ændring af retstilstanden i forhold til konsekven­serne af, at en klage indgives for sent."

3.5. DE I FORARBEJDERNE TIL SKATTEFORVALTNINGSLO-VENS § 35 A, STK. 6, 2. PKT.’S ANFØRTE KRITERIER/HENSYN TIL AFVEJNING KAN IKKE FRAVIGES AF DEN DØMMENDE MAGT I BEBYRDENDE RETNING FOR A

De omhandlede forarbejder i overensstemmelse med ordlyden til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., kan ikke fraviges af den døm­mende magt i bebyrdende retning for A, jf. bl.a. prin­cippet i U.1999.841H (Tvind-dommen) og princippet i U.2017.824H (Ajos-dommen).

3.6. A KAN UNDER EN LIGHEDSGRUNDSÆT­NING OG/ELLER ET PRINCIP OM RETNRESKYTTEDE, BERET­TIGEDE FORVENTNINGER STØTTE RET PÅ DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2021-1, AFSNIT A.A.10.2.2.1

Der henvises i øvrigt til de lovlige kriterier/hensyn i Den Juridiske Vej­ledning 2021-1, afsnit A.A.10.2.2.1, hvorunder der ikke er angivet vægt­ning af de omhandlede kriterier/hensyn. Der kan støttes ret direkte på Den Juridiske Vejledning af A i hans begunstigende ret­ning under en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger, jf. SKM2015.479HR, jf. Den Juridiske Vejledning 2021-1, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende virkning, jf. SpO2015.487.

3.7. SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER I SKATTEFORVALTNINGS-LOVENS § 35 A, STK. 6, 2. PKT.’S FORSTAND ELLER I ANDEN RÆKKE UNDER PRAKSIS I SIG SELV

En samlet afvejning af de under forarbejderne lovlige og pligtige kriterier/hensyn under afsnit 3.7.1 - 3.7.4 nedenfor under Skatteministeriets v/Kammeradvokatens Bevisbyrde, jf. afsnit 3.1. ovenfor, og via den fri bevisbedømmelse under retsplejelovens § 344, stk. 1, kvalificerer realitetsbehandling af As klage til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

Der foreligger særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. punktums forstand og/eller ud fra praksis i sig selv vedrø­rende fristoverskridelsen.

Skatteankestyrelsen skulle i sin afgørelse, og Københavns Byret skal i sin dom, lægge vægt på de nedenfor angivne lovlige hovedkriterier/-hensyn til støtte for As påstand.

3.7.1. FRISTOVERSKRIDELSENS LÆNGDE (CA. 4 MÅNEDER I FRISTOVERSKRIDELSE ER KVALIFICERENDE FOR REALITETSBEHANDLING AF EN KLAGE UNDER SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 35 A, STK. 6, 2. PKT.) - LOVLIGT KRITERIE/HENSYN UNDER FORARBEJDERNE

SKM2015.218.BR vedrører en fristoverskridelse på ca. 4 måneder, hvorunder anvendelse af skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 6, 2. pkt., kvalificerer realitetsbehandling af klagen. A har alene haft en fristoverskridelse på 1 måned og 10 dage. Det er ca. en 3 gange så lang fristoverskridelse i SKM2015.182.BR, således har A en ca. 3 gange kortere fristoverskridelse end accepteret af Skat­teministeriet v/Kammeradvokaten i SKM2015.218.BR.

Uanset hvilket kriterie/hensyn, som Skatteministeriet v/Kammeradvokaten under sit bekræftende til genmæle har anset for retningsgivende i SKM2015.218.BR, kan det i hvert fald/mindst udledes af dommen, at ca. 4 måneders fristoverskridelse ikke er diskvalificerende for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 6, 2. pkt.

Skatteministeriet v/Kammeradvokaten er sin retssagsførelse tillige un­derlagt en lighedsgrundsætning, jf. bl.a. SpO.2015.478, jf. Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 5. udgave, DJØF's Forlag, p. 380ø (tillige henvisning til Bent Christensen), Waage, Det Offentlige som Procespart, bl.a. p. 371 (henvisning til SH), og Rets­plejelovens 100 År, red. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl., DJØFs Forlag, 2019, Sune Fugleholm og Steffen Sværke, Statens Førelse af rets­sager, p. 515 - 516 og p. 526 - 527 samt p. 537.

Dette hovedkriterium/hensyn vejer/vægter således til støtte for anven­delse af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., herunder som følge af at der ikke er angivet en vægtning af hovedkriterierne/hoved-hensynene i Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.A.10.2.2.1, hvorpå A kan støtte ret.

U.2000.1770H er en dom, som alene omhandler forsinket indlevering uden andre eller særlige omstændigheder. Dommen er således ikke re­levant i forhold til A, idet den alene omhandler et kriterium/hensyn, jf. også retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksi­men).

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 6, 2. pkt., L 212, FT 2012-2013 (de specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6), at:

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde

en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke

alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen.

A har tabt hele sin arv på ca. 1 mio. dkr. på fejlslagen spekulation og har tillige fået et meget stort uretmæssigt skattekrav i den forbindelse. Et skattekrav, der er økonomisk uoverstigeligt for ham, og som, herunder via en personlig konkurs, vil kunne lægge afgørende hindringer i vejen for hans videre arbejdsliv. Det hensatte ham i en svær (red.tilstand.nr.2.fjernet). I den tilstand havde han haft svært ved at anmode om hjælp, herunder hos advokat og familie, og har haft svært ved at overskue, hvad der er sket, og hvad der sker ved passivi­tet.

A har således bl.a. som følge af en svær (red.tilstand.nr.2.fjernet), manglende overblik samt problemer med finansiering af sine advokatudgifter først antaget NR som advokat den 28. september 2021. Disse finansieringsproblemer af advokat er nu løst via hans faders økonomiske mellemkomst.

Advokat NR, som A identificeres med i den sammenhæng, handlede øjeblikkeligt herefter/samme dag og indgav den 28. september 2021 en klageskrivelse til Landsskatteretten.

Fristoverskridelsen er således beskeden (1 måned og 10 dage), og A har handlet øjeblikkeligt, efter at han kom ud af sine fak­tiske vildfarelser og retsvildfarelser i sagen som følge af sygdom mv. Der er således undskyldelige og forståelige årsager til fristoverskridelsen i form af alvorlig (red.tilstand.nr.2.fjernet) med påvirkning af handleevne, jf. bl.a. SKM2015.218.BR og SKM2016.89.BR, e.c.,

Dette hovedkriterium/hensyn vejer/vægter således til støtte for anven­delse af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., herunder som følge af at der ikke er angivet en vægtning af hovedkriterierne/hovedhensynene i Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.A.10.2.2.1, hvorpå A kan støtte ret.

Fristoverskridelsens længde er således et selvstændigt kriterium under forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 6, 2. pkt., der i A's tilfælde samlet afvejet med de øvrige lovlige kriterier/hensyn i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne skal medføre realitetsbehandling af klagen, jf. afsnit 3.7.2. - 3.7.4 nedenfor.

3.7.2. ÅRSAGEN TIL AS FRISTOVERSKRI-DELSE PÅ 1 MÅNED OG 10 DAGE VAR (RED.TILSTAND.NR.4.FJERNET), (RED.TILSTAND.NR.3.FJERNET) ELLER LIGN. (RED.TILSTAND.NR.2.FJERNET) - LOVLIGT KRITERIE/HENSYN UNDER FORARBEJDERNE

Årsagen til A’s fristoverskridelse på 1 måned og 10 dage var (red.tilstand.nr.4.fjernet), (red.tilstand.nr.3.fjernet) eller lign. (red.tilstand.nr.2.fjernet).

A’s daværende uddannelse til (red.uddannelse.nr.1.fjernet) har intet at gøre med hans helbredstilstand, og han er i bl.a. den omhandlede pe­riode simpelthen mentalt og psykisk kollapset med bl.a. alvorligt svig­tende dømmekraft til følge.

Bevisbedømmelsen er fri, jf. retsplejelovens § 344, stk. 1, hvorfor A’s psykiske tilstand efter omstændigheder kan tilstrækkeligt sandsynliggøres ved en partsforklaring under sandhedspligt.

Den processuelle skadevirkning § 344, stk. 2, i forhold til manglende dokumentbevis opvejes retningsgivende af det mundtlige bevis via partsforklaring fra A.

Han var herudover tillige både i en faktisk vildfarelse om sine disposi­tioners økonomiske betydning for ham, herunder i forhold til hans manglende antagelse af advokatbistand, samt ikke mindst en retsvildfa­relse om, at hans manglende reaktion over for Skattestyrelsen kunne medføre retsfortabelse i forhold til førelse af en selvstændig genoptagelsessag samt i forhold til bl.a. henstand og dermed fysisk faktisk betaling af hele skattekravet med renter og gebyrer til ultimativt Gældsstyrelsen, jf. praksis til skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., jf. SKM2012.399.LSR (der verserer en retssag herom ved Retten i Roskilde).

Disse faktiske vildfarelser og retsvildfarelser må tillige under kriteriet/hensynet årsagen til fristoverskridelsen i sig selv kunne tillægges afgørende betydning, idet princippet om "at ukendskab til retten ikke disculperer" konkret er fraveget af lovgivningsmagten, herunder i sam­menhæng med A's psykiske tilstand.

I den forbindelse skal der foretages en konkret, individuel bedømmelse af skattesubjektet vedrørende årsagen eller årsagerne til fristoverskridelsen, jf. retsplejelovens § 344, stk. 1.

Hertil kan principperne fra vurderingen af simpel og grov uagtsomhed tillige anvendes i forhold til en parts/et skattesubjekts faktiske vildfarel­ser og retsvildfarelser og dermed til årsagen til fristoverskridelsen.

Det fremgår af PJ Skattestrafferet, 4. udgave, 2019, DJØFs Forlag, p. 76 - 77, vedrørende sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed, at:

"...

Også konkrete forhold hos lovovertræderens person i henseende til uddannelse, baggrund og intellektuelle habitus etc. vil have betyd­ning. Generelt gælder, at normen for opfyldelsen af skatte- og af­giftslovgivningens pligter er højere for erhvervsdrivende end pri­vatpersoner, idet selve det forhold, at en person påbegynder selv­stændig erhvervsvirksomhed, indebærer, at den pågældende un­dergiver sig et sæt af regler og forpligtelser.

...

Selve den konkrete situation, hvorunder uagtsomheden er foregået, er naturligvis også af stor betydning. Gentagne tilsidesættelser af retsforskrifter vil således i højere grad kunne bedømmes som ud­slag af grov uagtsomhed end enkeltstående tilsidesættelser. ...

Med andre ord er hændelige eller blot simpelt uagtsomme overtræ­delser straffrie. Navnlig afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed er vanskelig at foretage i praksis, idet denne er resulta­tet af afvejningen af en række konkrete og individuelle omstændig­heder. Kendetegnende for den simple uagtsomhed er, at overtræ­delsen burde være undgået, men dog er af mindre graverende ka­rakter."

Professor, dr.jur. PJ har i SR-Skat 2015.160 ff. udtalt følgende vurdering under retspraksis:

"...

Almindeligvis vil den rent juridiske kvalifikation af en indkomst el­ler en udgift ikke blive bedømt som udslag af grov uagtsomhed, hvis skatteyderens retlige kvalifikation og dermed de afgivne op­lysninger er sket efter bedste evne.

..."

Hertil kommer, at det ikke er et krav under forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., og Den Juridiske Vejledning 2021­1, afsnit A.A.10.2.2.1, i sig selv, at den omhandlede psykiske tilstand skal være dokumenteret via en lægeerklæring eller lægediagnosticeret, hvis det omhandler fx en moderat eller svær (red.tilstand.nr.2.fjernet).

SKM2013.739.ØLR vedrører alene ekstraordinær genoptagelse under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvilken bestemmelse 1) un­der forarbejderne, hvilke forarbejder til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er meget væsentligt anderledes, jf. bl.a. de specielle be­mærkninger til lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, 2) sit indhold og 3) sin placering i skatteforvaltningsloven ingen kongruens har med skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., skal således fortolkes selvstændigt i overensstemmelse med sine forarbejder, herunder sit for­mål. Formålet er, at skattesubjekterne under særlige omstændigheder har ret til realitetsbehandling af blot eller alene deres klage, selv om de har overskredet en frist på fx 1 måned og 10 dage for indgivelse af klage.

SKM2013.739.ØLR, der alene vedrører skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har således ingen relevans for fortolkningen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

SKM2016.89.BR har præjudikatsværdi på nær bevisbyrdens placering, men retstilstanden under dommen kan ændres inden for lovgivnings­magtens bestemmelse (ordlyd og forarbejder) allerede af en sideordnet byret via sententia posterior i fravær af et stare decisis-princip i dansk ret.

Det fremgår af SKM2016.89.BR, at det alene er den omhandlede peri­ode, hvori fristen løber og fristoverskridelsen sker, at den omhandlede tilstand med fx (red.tilstand.nr.3.fjernet) skal forekomme.

Bevisbedømmelsen er fri, jf. retsplejelovens § 344, stk. 1, i hvilken bevisbedømmelse tillige partsforklaring og vidneforklaringer skal indgå ved­rørende A’s tilstand i den omhandlede relevante peri­ode på 4 måneder og 10 dage frem til 28. september 2021.

Det afgørende er, at alle lovlige kriterier/hensyn indgår i en samlet af­vejning under en fri bevisbedømmelse, som det er angivet i forarbej­derne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

I det foreliggende tilfælde med A kan KM2016.89.BR stå ved magt både vedrørende Bevisbyrdens placering (kraftigt fraråde dette under retsreglerne) og i øvrigt, såfremt pligten til et konkret skøn og en konkret afvejning iagttages under samtlige lovlige kriterier angi­vet i forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., eller m.a.o. under lovgivningsmagtens bestemmelse, jf. afsnit 3.7.1 ovenfor og afsnit 3.7.3 og 3.7.4 nedenfor.

3.7.3. BETYDNINGEN FOR A - LOVLIGT KRITERIE/HENSYN UNDER FORARBEJDERNE

Der skal ved den samlede afvejning i overensstemmelse med forarbej­derne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., lægges afgø­rende eller særlig vægt på betydningen for A.

A har tabt hele sin arv på ca. 1 mio. dkr. på fejlslagen spekulation og har tillige fået et meget stort uretmæssigt skattekrav i den forbindelse. Et skattekrav, der er økonomisk uoverstigeligt for ham, og som, herunder via en personlig konkurs, vil kunne lægge afgø­rende hindringer i vejen for hans videre arbejdsliv som dengang (red.uddannelse.nr.1.fjernet) (han var dengang (red.uddannelse.nr.1.fjernet) på SU og vil gerne have et arbejde i finanssektoren).

Sagen har således meget stor økonomisk og dermed øvrig/afledet be­tydning for A, der nu driver selvstændig vinduespudservirksomhed, jf. de relativt betydelige involverede beløb i sagen og mulighederne for selvstændig virksomhedsdrift som personligt kon­kurs. Han risikerer således at gå personligt konkurs, hvis der ikke op­nås medhold og/eller midlertidig henstand som følge af indbringelsen for Landsskatteretten (der er under nugældende praksis ikke henstand i genoptagelsessager). I den forbindelse kan det heller ikke udelukkes, at Skattestyrelsen vil overveje en straffesag mod A, selv om en sådan straffesag på det foreliggende grundlag vil være grundløs.

Sagen har derfor meget stor betydning for A’s fremtid, herunder vil han ikke være under henstand i en genoptagelsessag (Gældsstyrelsen kan ultimativt erklære ham konkurs under genoptagel­ses- og klagesagsforløbet med afledede virkninger).

Der kan ikke søges henstand på anden vis med betalingen af skattekra­vet, idet kildeskattelovens § 73 D som altovervejende udgangspunkt af­vises, ligesom Gældsstyrelsen reelt meget sjældent vil indgå afdrags­ordninger på mere end 3 måneder, selv om der efter adm. praksis er ad­gang til op til 12 måneders afdragsordninger. Desuden er skattegælds­sanering under gældsinddrivelseslovens §§ 13 - 16 meget usandsynlig allerede på grund af As unge alder. Så allerede derfor er den af Skatteministeriet v/Kammeradvokaten i svarskriftet på side 4 anviste anden vej fiktiv.

En realitetsbehandling af klagen vil således have meget stor betydning for A og hans fremtid, hvorfor skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., skal finde anvendelse.

3.7.4. A’S SANDSYNLIGHED FOR MEDHOLD I KLAGESAGEN - LOVLIGT KRITERIE/HENSYN UNDER FORARBEJDERNE

Sandsynlighed for medhold under forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., må udledes eller fortolkes som medhold fra 1 pct. til 100 procent og ikke kun som fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Årsagen hertil er bl.a., at formålet med skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., bl.a. må være at sikre, at skattesubjekterne som A beskattes materielt korrekt. Eller m.a.o. at skattesubjekter­nes ret kommer til prøvelse administrativt

3.7.4.1. LOVHJEMMELSGRUNDLAGET FOR BESKATNINGEN AF KRYPTOAKTIVER ER MANGELFULDT OG I ANDEN RÆKKE UKLART OG USIKKERT UNDER BL.A. STATSSKATTE­LOVEN, HVILKET I SIG SELV GIVER SANDSYNLIGHED FOR MEDHOLD

Lovhjemmelsgrundlaget for beskatning af kryptoaktiver er mangelfuldt og i anden række uklart og usikkert under bl.a. statsskatteloven, hvilket fremgår af det nedsatte kommissorium af Skatteministeren (bilag nr. 5). Det er således en direkte forkert angivelse af det omhandlede kommis­sorium hos Skatteministeriet v/Kammeradvokaten i duplikken side 2.

Det mangelfulde lovhjemmelsgrundlag og i anden række uklare og usikre lovhjemmelsgrundlag under statsskatteloven for beskatning af kryptoaktiver fremgår tillige af det prisvindende skattespeciale fra KU af 20. december 2021 (Karnovs specialepris 2022) (bilag nr. 6).

Der er tillige ikke angivet lovhjemler til indhentelser af de omhandlede oplysninger, der danner grundlag for de omtvistede bevisskøn, hvilket i sig selv er en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Denne generelt og i anden række konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl skal i sig selv medføre ugyldighed og annullation eller i anden række hjemvisning af sagen.

Det er således de faktiske oplysninger om handler mv., der er indhentet uden angivelse af lovhjemler hertil, jf. svarskriftet side 5 eller afsnit 3.5.1. Eller m.a.o. hvilken lovhjemmel der er til, at disse oplysninger fx indhentes fra A’s bank uden hans samtykke (tvangsmæssigt).

Hertil kommer, at Skattestyrelsens afgørelse i vidt omfang er baseret på alene praksis eller fx Skatterådets fortolkning af lovhjemlerne og prak­sis i fx Den Juridiske Vejledning, herunder anvendelse af FIFO-princip-pet, hvorfor sagen er hjemmelsmæssig principiel. Anvendelsen af alene praksis via fx FIFO-princippet er i strid med Grundlovens § 3, § 43, 1. led, § 46, stk. 1, og EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3.

Legalitetskravet (rule of law) under EMRK TP 1, art. 1, er således i be­byrdende retning for skattesubjekterne (A) krænket ved anvendelse af bl.a. FIFO-princippet, jf. bl.a. Beyeler mod Italien, EMDs dom af 5. januar 2010, præmis 109-110, og anden retspraksis fra EMD refereret hos Kjølbro, 5. udgave, 2021, DJØFs Forlag, p. 1344ff. I den forbindelse omtaler Kjølbro - i overensstemmelse med EMDs rets-praksis/EMDs fortolkning af EMRK TP 1, art. 1 - alene retspraksis (almindelige retsgrundsætninger) og ikke praksis (administrativ) som et muligt selvstændigt lovligt/konventionsmedholdeligt retsgrundlag. I den forbindelse vil EMD og EUD naturligvis ikke acceptere, den udø­vende magt er lovgivende magt bl.a. inden for to forfatningshjemlede lovhjemmelskrav/delegationsforbud med retsvilkårlighed til følge. Der er således overvejende sandsynlighed for, at A vil opnå medhold allerede under hjemmelsmangler, jf. bl.a. TfS 1986, 250 VLR og U.1998.1314H

Problemer med andre mangelfulde/ikke-eksisterende lovhjemmels- og hjemmelsgrundlag under bl.a. statsskatteloven er bl.a. identificeret og beskrevet af højesteretsdommer Lars Apostoli i TfS 2003, 401 og af NR i TfS 2015, 282.

En sådan sandsynlighed fremgår tillige af TfS 1986, 250, hvoraf hjemmelusikkerhed overlades til lovgivningsmagten med skattesubjektets medhold til følge i overensstemmelse med Skatteministeriets udtalelse og vurdering af Højesteretspraksis i TfS 1998, 137.

SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR ændrer ikke afgørende herpå, bl.a. fordi dommene på faktum og jus delvist adskiller sig fra As sag.

Lovhjemmelsgrundlaget for beskatning af kryptoaktiver er mangelfuldt og i anden række uklart og usikkert under bl.a. statsskatteloven (bilag nr. 1, bilag nr. 5 og bilag nr. 6), hvilket i sig selv medfører en sandsyn­lighed for medhold for A i den underliggende skat­tesag vedrørende beskatning af kryptoaktiver.

Det skal i forbindelse understreges, at A fratages en subsumption under Skattestyrelsens mange fejl i den konkrete afgø­relse, hvis han skulle indlede en genoptagelsessag.

Dette hovedkriterium/hensyn vedr. sandsynlighed for endeligt med­hold i et eller andet omfang vejer/vægter således også for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., jf. bl.a. SKM2015.223.BR og TfS 2000.424Ø.

3.7.4.2. DET FORETAGNE JURIDISKE SKØN OG BEVISSKØN VED SKATTESTYRELSEN VEDRØRENDE SPEKUALTIONSHEN-SIGT ER FEJLAGTIGT, HVILKET I SIG SELV GIVER SAND­SYNLIGHED FOR MEDHOLD

Det foretagne juridiske skøn ved Skattestyrelsen vedrørende spekula­tionshensigt under statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er fejlagtigt, hvor­for Skatteministeriet v/Kammeradvokatens juridiske skøn og bevisskøn herom tillige er bestridt.

A forsøgte at placere sin arv på den gunstigst mulige måde langsigtet med foretagelse af nødvendige handler (kunne være placeret i aktier, obligationer eller lign.), hvorfor i hvert fald en indle­dende spekulationshensigt må anses for opgivet, jf. Den Juridiske Vej­ledning 2021-2, C.C.2.1.3.3.3, og principperne i SKM2021.240.LSR.

SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR ændrer ikke herpå, bl.a. fordi faktum er anderledes.

Desuden må der ud fra bl.a. ændrede bevisskøn være stor sandsynlig­hed for i hvert fald delvist endeligt medhold ved fx Landsskatteretten. Der er således væsentlige fejl i Skattestyrelsens bevisskøn, herunder i de indhentede og bearbejdede oplysninger. Der er således væsentligt forkert faktum, som er lagt til grund af Skattestyrelsen i sin afgørelse, herunder er tallene ikke i alle tilfælde korrekte.

Hertil kommer, at de afledede virkninger af den forhøjede skatteansæt­telse med de omhandlede nedsatte ligningsmæssige fradrag og begræn­sede kildeartsbestemte tab ligeledes er under ulovlige juridiske skøn.

Dette medfører i sig selv en sandsynlighed for medhold for A i den underliggende skattesag vedrørende beskatning af kryp­toaktiver.

3.7.4.3. DE FORETAGNE BEVIS- OG VÆRDISKØN VED SKATTESTY­RELSEN ER VÆSENTLIGT FEJLBEHÆFTEDE, HVILKET I SIG SELV GIVER SANDSYNLIGHED FOR MEDHOLD

Desuden må der ud fra bl.a. ændrede bevisskøn være stor sandsynlig­hed for i hvert fald delvist medhold ved fx Landsskatteretten. Der er så­ledes væsentlige fejl i Skattestyrelsens bevisskøn, herunder i de indhen­tede og bearbejdede oplysninger. Der er således væsentligt forkert fak­tum, som er lagt til grund af Skattestyrelsen i sin afgørelse, herunder er tallene ikke i alle tilfælde korrekte.

A vil bl.a. afgive partsforklaring til tilstrækkelig sandsynliggørelse heraf.

Dette medfører i sig selv en sandsynlighed for medhold for A i den underliggende skattesag vedrørende beskatning af kryp­toaktiver.

Det skal i forbindelse understreges, at A fratages en subsumption under Skattestyrelsens mange fejl i den konkrete afgø­relse, hvis han skulle indlede en genoptagelsessag.

Dette hovedkriterium/hensyn vedr. sandsynlighed for endeligt med­hold i et eller andet omfang vejer/vægter således også for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., jf. bl.a. SKM2015.223.BR og TfS 2000.424Ø.

3.7.5. SAMLET AFVEJNING AF LOVLIGE KRITERIER/HENSYN UN­DER SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 35 A, STK. 6, 2. PKT., KVALIFICERER REALITETSBEHANDLING AF AS KLAGE TIL LANDSSKATTERETTEN

En samlet afvejning af de under forarbejderne lovlige kriterier/hensyn under afsnit 3.7.1. - 3.7.4. ovenfor under Skatteministeriets v/Kammeradvokatens bevisbyrde, jf. afsnit 3.1 ovenfor, og via den fri Bevisbedømmelse under retsplejelovens § 344, stk. 1, kvalificerer realitetsbehandling af As klage til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

I den forbindelse fremgår der ingen vægtning af de omhandlede hovedkriterier/hovedhensyn i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., i Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A.A.10.2.2.1, hvorpå A kan støtte ret.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"...

3. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at Skatteankestyrelsens afvisning af A's klage var berettiget, idet klagefristen i medfør af skattekontrollovens § 35 a, stk. 3, er overskredet, og idet A ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Skatteankestyrelsen kan bortse fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 6, har følgende ordlyd:

"Stk. 3. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den afgørelse, der på­klages, skal følge med klagen. Er der udarbejdet en sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sagsfremstillingen følge med klagen. Klagen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter mod­tagelsen af den afgørelse, der klages over.

...

Stk. 6. Klagen afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet af fristen i stk. 3, eller hvis klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse eller at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Der er enighed mellem parterne om, at klagen er indgivet 1 måned og 10 dage efter udløbet af fristen i § 35 a, stk. 3.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 (lovforslag nr. 212 af 24. april 2013), at følgende kriterier kan indgå i vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder:

"Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse, kan følgende kriterier indgå:

- Længden af fristoverskridelsen

- Årsagen til fristoverskridelsen

- Betydningen for klageren

- Sandsynligheden for medhold.

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen."

Vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, beror på et forvaltningsretligt skøn udøvet af skatteforvaltningen.

A har ikke godtgjort, at skønnet kan tilsidesættes, jf. f.eks. UfR 2015.3687 H. Skønnet er hverken i strid med lovgrundlaget, eller udøvet på en sådan måde, at der er lagt vægt på uvedkommende hensyn, jf. gennemgangen af kriterierne nedenfor:

3.1 Længden af fristoverskridelsen

A har indgivet sin klage 1 måned og 10 dage for sent.

Det fremgår af forarbejderne til § 35 a, stk. 6, at en lille fristoverskridelse ikke alene kan begrunde, at klageren opnår realitetsbehandling. Det er i retspraksis fastslået, at selv en fristoverskridelse på 5 dage kan føre til afvisning, jf. UfR 2000.1771 H.

Der er ikke tale om en lille fristoverskridelse, og selv hvis retten skulle finde, at 1 måned og 10 dage er en lille overskridelse, er dette ikke i sig selv nok til at begrunde, at klagen skal realitetsbehandles.

3.2 Årsagen til fristoverskridelsen

3.2.1 Sygdom

A gør gældende, at fristoverskridelsen skyldes en "svær (red.tilstand.nr.2.fjernet)" (stævningen, s. 4, 1. afsnit), "alvor­lig (red.tilstand.nr.2.fjernet) med påvirkning af handleevne" (stævningen, s. 4, 6. afsnit), "(red.tilstand.nr.4.fjernet), (red.tilstand.nr.3.fjernet) eller lign. (red.tilstand.nr.2.fjernet)." (replikken, s. 4, 5. afsnit).

Det fremstår ikke klart, hvilken af de ovennævnte tilstande, A påberåber sig som årsagen til fristoverskridelsen, eller om der påberåbes en kombination af disse. A varslede i replikken, afsnit 1.2.7, at han var ved at indhente "supplerende dokumen­tation for sin meget svære/dårlige psykiske tilstand i bl.a. maj - oktober 2021 og sin uddannelse/sit studie mv". Retten har senest ved meddelelse af 2. december 2022 fastsat en frist for, at A skulle indle­vere dokumentation for den behandling, han har modtaget. Der er ikke i sagen fremlagt dokumentation for sygdom af nogen art, og retten kan derfor lægge til grund, at sådan dokumentation ikke findes.

Når en skatteyder gør gældende, at vedkommende har været ude af stand til at reagere inden for en frist på grund af sygdom, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at vedkommende har været forhindret i at reagere i hele den relevante periode, jf. SKM2013.739.ØLR.

A gør i supplerende processkrift nr. 1, s. 3, afsnit 2.3, gældende, at Skatteankestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen ved at lægge vægt på fraværet af dokumentation. Skattemyndighederne kan ikke indhente sundhedsoplysninger om skatteydere, og det er således alene A, der har adgang til at indhente og fremlægge disse. Det er derfor ikke en tilsidesættelse af officialmaksimen at und­lade at indhente disse oplysninger.

Det er altså A, der har bevisbyrden for, at han har været forhindret i at klage over afgørelsen rettidigt, og denne Bevisbyrde er ikke løftet.

A har i hele 2021 modtaget SU (bilag C, s. 4). Det er en forudsætning for modtagelse af SU, at man er studieaktiv, hvorfor A’s modtagelse af SU indikerer, at han var i stand til at passe en videregående uddannelse i hele 2021. Herudover har A været ansat hos G2-virksomhed fra den 1. juli 2021 (bilag C, s. 4), og oprettet en enkeltmandsvirksomhed den 15. juli 2021 (bilag D).

Klagefristen var den 18. august 2021, og A har været både studie- og erhvervsaktiv i perioden op til denne dato. A har således ikke været ude af stand til at klage over Skattesty­relsens afgørelse i den relevante periode.

3.2.2 Vildfarelser

A gør i supplerende processkrift nr. 1, s. 4, afsnit 2.5, gældende, at hans fristoverskridelse, ud over de påberåbte helbredspro­blemer, skyldtes faktiske og retlige vildfarelser.

3.2.2.1 Den faktiske vildfarelse

A gør gældende, at han var "i en faktisk vildfarelse om sine dispositioners økonomiske betydning for ham, herunder i forhold til hans manglende antagelse af advokatbistand."

De økonomiske konsekvenser af Skattestyrelsens afgørelse fremgik af selve afgørelsen, og det er således ikke undskyldeligt, hvis A ikke har forstået, at afgørelsen ville føre til et betydeligt skatte­krav. Det fremgår ligeledes af afgørelsen, hvordan resultatet af den nye opgørelse kan findes (bilag 1, s. 15).

Antagelse af advokatbistand er ikke en forudsætning for at klage over en afgørelse fra Skattestyrelsen, hvorfor A’s mang­lende antagelse af advokatbistand ikke kan påvirke hans retsstilling i forhold til klagefristen.

3.2.2.2 Den retlige vildfarelse

A gør videre gældende, at han var i "en retsvildfarelse om, at hans manglende reaktion over for Skattestyrelsen kunne medføre rets­fortabelse i forhold til førelse af en selvstændig genoptagelsessag samt i forhold til bl.a. henstand og dermed fysisk faktisk betaling af hele skattekravet med ren­ter og gebyrer til ultimativt Gældsstyrelsen."

Klagefristen fremgik af Skattestyrelsens afgørelse, og A har således ikke haft anledning til at være i tvivl om konsekvensen af ikke at klage rettidigt.

3.3 Betydningen for klager

A gør gældende, at sagen har stor betydning for ham, idet han kan risikere at gå personligt konkurs, hvis han ikke får med­hold eller midlertidig henstand under en indbringelse for Landsskatte­retten (stævningen side 4, 5. afsnit). A gør ligeledes gældende, "at ansættelse som (red.uddannelse.nr.1.fjernet) med en stor, reelt ubetalelig skat­tegæld vil være meget vanskelig ligesom for en politiaspirant med en plettet straffeattest" (supplerende processkrift 1, s. 6, 3. afsnit)

Herudover gør A gældende, at han risikerer en straf­fesag, "selv om en sådan straffesag på det foreliggende grundlag vil være grundløs." (stævningen, s. 4, 5. afsnit)

3.3.1 De økonomiske konsekvenser og muligheden for henstand

De langsigtede økonomiske konsekvenser af, at afgørelsen står ved magt, er alene relevante, såfremt A har en chance for at få medhold. Sandsynligheden for medhold behandles nedenfor i afsnit 3.4, hvortil der henvises.

Administrative klager og indbringelse for domstolene er det forkerte værktøj til at opnå henstand. Henstand i forbindelse med behandling af påklagede afgørelser gives, da kravet er omtvistet. Udsigten til hen­stand under klagebehandling kan således ikke i sig selv udgøre en sær­lig omstændighed, der skal føre til genoptagelse.

Såfremt A har behov for henstand, afdragsordninger eller anden håndtering af sin gæld til det offentlige, vil den rette hånd­tering heraf være at rette henvendelse til kreditor, ultimativt Gældssty­relsen, ikke at indbringe kravet for Landsskatteretten uden udsigt til medhold.

Det kan ikke ændre ved dette, at A ønsker fremtidig ansættelse som (red.uddannelse.nr.1.fjernet) eller i politiet.

3.3.2 Muligheden for en straffesag

A gør i sine skrifter gældende, at han risikerer at blive udsat for en skattestraffesag. Nærværende sag er ikke en straf­fesag, og et eventuelt forsvar mod en eventuel anklage må derfor tages i den eventuelle straffesag, og er denne sag uvedkommende.

3.4 Sandsynligheden for at få medhold

Skattestyrelsens afgørelse er materielt korrekt.

Anbringenderne om manglende hjemmel til indhentelse af oplysninger og manglende vejledning om omgørelse er frafaldet, og vil derfor ikke blive behandlet (replikken, s. 7, sidste afsnit og supplerende proces­skrift 1, side 8, afsnit 2.9).

Indtægter, der hidrører fra investeringsobjekter, der er solgt i spekula­tionsøjemed, beskattes efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

3.4.1 Spekulationshensigt

A oplyser, at han ved fejlslagen spekulation (stævnin­gen, s. 3, sidste afsnit og replikken, s. 5, 6. afsnit) har mistet sin arv. A bestrider samtidig, at der har været spekulationshen­sigt (stævningen, s. 5, 1. afsnit, replikken, s. 6, sidste afsnit og supple­rende processkrift 1, s. 7, 9. afsnit).

Det er af Højesteret fastslået, at kryptovaluta i almindelighed alene er­hverves med henblik på at blive solgt, jf. UfR 2023.2766 H og UfR 2023.2747 H.

A gør i supplerende processkrift nr. 1, s. 7, 5. afsnit, gældende at "Det forhold, at SKM2021.443.VLR er indbragt for Højesteret medfører i sig selv, at der er god sandsynlighed for et medhold vedrørende alene dette retsspørgsmål om manglende lovhjemmel og hjemmel". Det bemærkes, at UfR 2023.2747 H er Højesterets dom, der stadfæster SKM2021.443.VLR.

Hertil kommer, at As handelsmønster i høj grad af­spejler spekulationshensigt. Der er foretaget talrige handler i mange forskellige produkter, på tværs af flere handelsplatforme. Herudover er der handlet med derivater ("put-optioner", bilag 1, s. 6), der er tidsbe­grænsede og derfor i sagens natur ikke egner sig til "at placere sin arv på den gunstigst mulige måde langsigtet med foretagelse af nødvendige handler" (supplerende processkrift nr. 1, s. 7, 9. afsnit).

Der er derfor ikke, som anført af A (supplerende pro­cesskrift nr. 1, s. 6, afsnit 2.7), tale om et mangelfuldt eller usikkert hjemmelsgrundlag, og A’s beskatning er sket i over­ensstemmelse med gældende ret.

3.4.2 Anvendelsen af FIFO-princippet

A gør gældende, at anvendelsen af FIFO-princippet er i strid med "Grundlovens § 3, § 43, 1. led, § 46, stk. 1, og formentlig EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3." (supplerende proces­skrift 1, s. 7, 3. afsnit). Det er forkert. Det er fastslået i U.2004.78 H, at fungible aktiver, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, alligevel skal opgøres efter princippet i bestemmelsen, altså FIFO. Da kryptoaktiverne i denne sag ikke kan identificeres aktivfor­aktiv, er det således korrekt, at gevinsten skal beregnes ud fra FIFO-metoden.

3.4.3 Indsigelser om fejl i opgørelserne

Det er A's egne oplysninger, der er lagt til grund i sa­gen (bilag i, s. 6, 6. afsnit og s. 12, 4. afsnit). Skatteministeriet opfordrede (A) i processkrift A A til at oplyse, om han fastholder, at den værdimæssige opgørelse er fejlbehæftet, og i givet fald uddybe, hvori fejlen ligger. Opfordringen er ubesvaret, og retten kan derfor lægge til grund, at den værdimæssige opgørelse i den underliggende sag er korrekt.

..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen traf afgørelse om A’s skatteansættelse for ind­komstårene 2017 - 2019 den 18. maj 2021. A klagede over af­gørelsen den 28. september 2021.

Retten lægger som ubestridt til grund, at klagen blev indleveret 1 måned og 10 dage efter udløbet af klagefristen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Skatteankeforvaltningen afviser en klage, der er indgivet efter fristens udløb. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige om­stændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

A har om årsagen til fristoverskridelsen anført, at han var psykisk syg. A har som dokumentation herfor fremlagt jour­naludskrift fra egen læge vedrørende konsultationer den 16. november 2016, den 23. november 2016 og den 11. januar 2017.

A har ikke alene ved sin forklaring godtgjort, at han i hele den relevante periode har været ude af stand til at klage over afgørelsen.

A har anført, at sagen har meget stor økonomisk betydning for ham, og at hjemmelsgrundlaget for Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2021 var mangelfuldt eller ikke-eksisterende. A har bestridt at have handlet med kryptovaluta i spekulationshensigt.

Retten lægger til grund, at kryptovaluta i almindelighed erhverves med henblik på at blive solgt. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at afgørelsen er truf­fet efter gennemgang af dokumentationen, som A havde ind­leveret for sine handler med kryptovaluta, og at Skattestyrelsen har vurderet, at A havde spekulationshensigt. Skattestyrelsen har derfor ladet fortjeneste og tab ved afståelse af kryptovalutaerne indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Udgangspunktet i statsskattelovens § 4 er, at al indkomst er skattepligtig. Det følger af § 5, stk. 1, litra a, at indtægt ved salg af den skattepligtiges aktiver er skattepligtig, hvis salget sker i spekulationshensigt.

Vurderingen af, om der foreligger spekulationshensigt, må som sket foretages på grundlag af de faktiske oplysninger om handlerne med kryptovaluta. A har ikke alene ved sin forklaring godtgjort, at han ikke havde spekulationshensigt. Retten har derfor intet grundlag for at tilsidesætte Skattesty­relsens vurdering. A har bestridt, at FIFO-princippet kan an­vendes, men han har ikke anvist en mere retvisende metode til at beregne ge­vinst og tab. Han er heller ikke fremkommet med konkrete indsigelser om fejl i opgørelsen.