Sag BS-10924/2021-KBH
Parter
H1 (advokat Helle Lunde Rasmussen)
mod
Skatteministeriet Departementet (advokat Rune Bo Holm Schønsted) og
Sag BS-33793/2021-KBH
Parter
H1 (advokat Helle Lunde Rasmussen)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat Rune Bo Holm Schønsted)
Denne afgørelse er truffet af dommer Anette Burkø.
Sagernes baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen BS-10924/2021 den 16. marts 2021 og sagen BS33793/2021 den 9. september 2021.
Sagen BS-10924/2021 drejer sig om forhøjelse af sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017.
Sagen BS-33793/2021 drejer sig om forhøjelse af sagsøgers momstilsvar, manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019.
H1 har i sagen BS 10924/2021 nedlagt følgende påstand:
Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2020 vedrørende SKAT's afgørelse af 11. januar 2018 omstødes, således at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017 ikke forhøjes.
H1 har i sagen BS 33793/2021 nedlagt følgende påstand:
Skattestyrelsens afgørelse af 10. juni 2021 omstødes, således at sagsøgers moms, A-skat og am-bidrag ikke forhøjes.
Skatteministeriet har i begge sager principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning.
Retten har den 4. februar 2022 i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, besluttet at behandle de to sager i forbindelse med hinanden.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2020 (sagens bilag 1 i BS10924/2021) fremgår:
"…
Landsskatteretten har ved afgørelse af 16. september 2020 stadfæstet SKAT’s afgørelse af 18. februar 2016, vedrørende nægtet fradrag for købsmoms på i alt 1.551.767 kr. for selskabets udgifter til underleverandører.
Landsskatteretten har i henhold til skatteforvaltningslovens § 35g, genoptaget sagen med henblik på afholdelse af retsmøde.
Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse.
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har desuden udtalt sig overfor rettens medlemmer på et retsmøde.
Faktiske oplysninger
H1, cvr-nr. ...11, herefter selskabet, blev registreret den (red.dato.nr.1.fjernet) under branchekoden (red.branchekode.nr.1.fjernet). Selskabets formål er at drive (red.formål.nr.1.fjernet) samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet beskæftiger sig med (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet), herunder (red.branchebeskrivelse.nr.7.fjernet) mv. Selskabet er drevet og ejet af LJ og WB, herefter selskabets direktører.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet været registreret med 5-9 ansatte medarbejdere i 2015 og 2.- og 3. kvartal af 2016. I 4. kvartal af 2016 var selskabet registreret med 10-19 ansatte medarbejdere. I 1. kvartal af 2017 var selskabet registreret med 5-9 ansatte medarbejdere. Selskabet blev registreret for moms den 1. marts 2007, og har haft kvartårlig afregning.
SKAT har for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017 nægtet fradrag for købsmoms på 1.551.767 kr. for følgende underleverandører:
2015(moms) 2016 (moms) 2017(moms)
| G1-virksomhed | 61.900 kr. 0 kr. 0 |
| G2-virksomhed | 84.506 kr. 0 kr. 0 |
| G3-virksomhed | 27.500 kr. 0 kr. 0 |
G4-virksomhed 218.227 kr. 0 kr. 0 kr.
G5-virksomhed 308.063 kr. 261.884 kr. 0 kr.
G25-virksomhed 108.840,28 kr. 160.350 kr. 0 kr.
G7-virksomhed 0 kr. 27.855,25 kr. 0 kr.
G8-virksomhed 0 kr. 177.150 kr. 20.279,50 kr.
G9-virksomhed 0 kr. 31.900 kr. 63.312 kr.
I alt 809.035 kr. 659.139,25 kr. 83.593 kr.
SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører selskabets underleverandører:
Underleverandør Faktura dato Fakturanr. Beløb eksl. moms moms Beløb inkl. moms Faktura Tekst
G2-virksomhed 31.12.2014 126 107.400 kr. 26.850 kr. 134.250 kr. Kørsel
*+**
G2-virksomhed 31-01-2015 172 108.598 kr. 27.149,50 135.747,50 Køresel
jan mndr
*+**+
*********
G2-virksomhed 28-02-2015 655 122.025,45 30.506,36 152,531,81 Kørsel
feb månder
*+**+***+*********
G1-virksomhed 31-12-2014 116 110.050 27.512,50 137.562,50 Kørsel
dec måndr
**+****+*****
G1-virksomhed 31-01-2015 192 137.550 34.387,50 171.937,50 Kørsel jan 2015
**+****+*****
G4-virksomhed 28-02-2015 2015-2 104.000 26.000 130.000 Kørsel
*+****+ fra 01-02 til
***** 28-2-2015
G4-virksomhed 31-03-2015 2015-10 99.750 24.937,50 124.697,50 Køresel
*+****+*****+ fra 01-03 til
****** 31-3-2015
G4-virksomhed 05-05-2015 2015-92 79.381 19.845,25 99.226,25 Køresel
*+***+****+
******
G4-virksomhed 30-05-2015 2015-315 95.800 23.950 119.750
*+****+******+*******
G4-virksomhed 30-06-2015 2015-372 96.033 24.08,25 120.041,25 Køresel
*+***+****+******
G4-virksomhed 30-06-2015 2015-617 112.875 28.218,75 141.093,75 Køresel
*+***+****+******
G4-virksomhed 30-08-2015 2015-625 139.471 34.867,75 174.338,75 Køresel
*+***+****+******
G4-virksomhed 30-10-2015 2015-640 140.600 36.400 182.000 Køresel
*+***+****+******
G5-virksomhed 31-03-2015 2015-11 90.899 22.724,75 113.623,75 køresel . fra 01-03 2015
til 31-03-2015
*+**
______
G5-virksomhed 31-05-2015 475 89.069 22.724,75 113.336,25 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 30-06-2015 612 122.010 30.502,50 152.512,50 Køresel
+**+***
G5-virksomhed 30-06-2015 2016-622 139.851 34.962,75 174.813,75 Kørselv
juni måneder
**+********+*********
G5-virksomhed 31-07-2015 625 125.360 31.340 156.700 Køresel
*+**+
***
G5-virksomhed 30-08-2015 672 142.804 35.701 178.505 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 30-09-2015 690 140.030 35.007,50 175.037,50 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 30-10-2015 695 156.464 39.116 195.580 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 30-11-2015 702 120.686 30.171,50 150.857,50 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 31-12-2015 713 105.083 26.270,75 131.353,75 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 31-01-2016 785 115.924,75 28.981,19 144.905,94 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 29-02-2016 814 128.896,91 32.224,23 161.121,14 Kørrsel
*+**+***
G5-virksomhed 31-03-2016 835 133.239, 33.309,75 166.548,75 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 30-04-2016 917 141.54 35.263,50 176.317,50 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 30-05-2016 970 125.470 31.367,50 156.837,50 Køresel
*+**+***
G5-virksomhed 31-07-2016 2016-912 89.174 22.293,50 111.467,50 Køresel
*+**+***+********+********* i juli måndr
G5-virksomhed 31-08-2016 2016-316 101.165 25.291,25 126.456,25 Køresel
*+**+***+********+********* juli måndr fra
01-08 til
31-08-2016
G5-virksomhed 30-09-2016 2016-325 90.130 22.532,50 112.662,50 Køresel
*+**+***+********+********* sep måndr fra
01-09 til
30-09-2016
G5-virksomhed 31-10-2016 2016-416 53.468 13.367 66.835 Køresel
sep måndr
fra 01-10 til
30-10-2016
*+**+***+********+*********
G5-virksomhed 30-11-2026 2016-2028 60-012 17.253 86.265 Kørsel
nov fra 01-11 til
30-11-2016
*+**+***+********+*********
G3-virsomhed 31-01-2015 2015-17 110.000 27.500 137.500 Kørsel
**+****+*****
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
G25-virksomhed 30-09-2015 15 161.810 40.452,50 202.262,50 Kørsel
*+**+****+***** okt månder
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
G25-virksomhed 30-11-2015 35 152.158 38.039,50 190.197,50 Kørsel
*+**+****+***** nov månder
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G25-virksomhed 30-12-2015 92 121.393,13 30.348,28 151.741,41 Køresel
*+**+****+***** dec månder
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G25-virksomhed 31-01-2016 85 111.913,80 27.978,45 139.892,25 Køresel
*+**+****+***** jan månder
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G25-virksomhed 29-02-2016 2016-195 107.663 26.915,75 134.578,75 Køresel
*+**+***+****+*****
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
G25-virksomhed 31-03-2016 2016-222 139.987,25 34.996,81 174.984,06 Køresel
*+**+***+****+*****
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G25-virksomhed 30-04-2016 2016-375 138.389 34.597,25 172.986,25 Køresel
*+**+***+****+*****
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G25-virksomhed 30-05-2016 2016-390 143.444 35.861 179.305 Køresel
*+**+***+****+*****
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G7-virksomhed 30-06-2016 2016-2025 111.421 27.855,25 139.276,25 Køresel
***+******+********* juni måned
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
G8-virksomhed 31-07-2016 2016-001 107.794,44 26.937,36 134.686,80 Køresel
*+**+***+********* juli måndr
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
G8-virksomhed 31-08-2016 2016-077 172.950 43.237,50 216.187,50 Køresel
juli måndr fra 1-08 til 31-08-2016
*+**+***+*********
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
G8-virksomhed 30-09-2016 2016-092 125.585 31.396,25 156.981,25 Køresel
sep måndr
fra 01-09 til
*+**+***+********* 30-09-2016
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
G8-virksomhed 31-10-2016 2016-115 96.152 24.038 120.190 Køresel
sep måndr
fra 01-10 til
*+**+***+********* 31-10-2016
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G8-virksomhed 30-11-2016 2016-199 149.159,28 37.289,82 186.419,1 Køresel
nov måndr
fra 01-11 til
*+**+***+********* 30-11-2016
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G8-virksomhed 31-12-2016 2016-232 57.000 14.250 71.250 Kørsel dec 2016
*+**
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
G8-virksomhed 31-01-2017 2017-226 40.145 10.036,25 50.181,25 Kørsel
*+** jan 2017
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G8-virksomhed 31-01-2017 2017-575 40.145 10.036,25 50.181,25 Kørsel feb 2017
*+**+***+*****+*********
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G9-virksomhed 31-12-2016 2016-10 127.600 31.900 159.500 Kørsel dec 2016
*+**+********
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G9-virksomhed 31-01-2017 2017-22 156.924,38 39.231,09 196.155,48 Kørsel jan 2017
*+**+***+********
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
G9-virksomhed 27-02-2017 2017-153 96.327 24.081,75 120.409,75 Køreselv
*+**+***+******** feb 2017
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
I ALT 6.207.068 1.551.767 7.758.835
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
*SKAT har oplyst, at de anførte bankkonti ikke tilhører underleverandørerne.
**Fakturaerne for underleverandørerne G6-virksomhed, G8-virksomhed, G5-virksomhed og G9-virksomhed har samme fakturalayout. Fakturaerne for underleverandørerne G2-virksomhed og G1-virksomhed har samme fakturalayout. Fakturaerne fra underleverandørerne G4-virksomhed, G5-virksomhed og G3-virksomhed har samme fakturalayout.
***Fakturaerne indeholder stavefejl i angivelse af "køresel"
**** Ukorrekt navn på underleverandør
*****Ukorrekt adresse for underleverandør
*****Samme bankkonto anvendes af forskellige underleverandører
*******Fakturaen er kopieret ind så kun halvdelen af teksten fremgår
********Fakturaerne fra samme underleverandør har forskellige fakturalayout
******"**Fakturaerne indeholder stavefejl i angivelse af "månder" eller "måndr"
**********Ukorrekt cvr-nr.
Selskabet har som dokumentation for ydelsernes levering fremlagt kurerrapporter med oplysninger om de pågældende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som den enkelte underleverandør har udført. Det fremgår ikke af de fremlagte kurerrapporter, hvem der har foretaget de enkelte (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), samt den adresse, hvor ydelserne er blevet leveret.
Selskabet har som dokumentation for betaling af ydelserne fremlagt kontoudtog for perioden l. januar 2015 til 15. februar 2017, vedrørende konto nr. (red.kontonr.1.fjernet). Der er overensstemmelse mellem kontoudtoget og størstedelen af beløbene på de fremlagte fakturaer. Selskabet har i forbindelse med sagens behandling fremlagt brev fra F1-bank af 18. august 2020 vedrørende posteringer hævet på selskabets konto med konto nummer (red.kontonr.1.fjernet).
Selskabet har ikke fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem selskabet og de omhandlede underleverandører.
Selskabet har yderligere fremlagt en oversigt over underleverandørernes kontaktpersoner. Det fremgår af oversigten, at UA er kontaktperson for flere af selskabets underleverandører. SKAT har oplyst, at der ifølge CPRregisteret er ingen forekomster af en person med navn IA.
SKAT har oplyst, at underleverandørerne G5-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed har på de fremlagte fakturaer angivet det samme tlf. nr.
Følgende oplysninger foreligger om de angivne underleverandører:
G2-virksomhed cvr-nr. ...12 G2-virksomhed, herefter G2-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.2.fjernet) under (red.branchekode.nr.3.fjernet). G2-virksomhed har i perioden været registreret med følgende (red.bibranchekode.nr.1.fjernet). G2-virksomhed har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister været registreret med 2-4 ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2014. G2-virksomhed har ikke været registreret med ansatte medarbejdere i 2015. G2-virksomhed ophørte den 14. juni 2015.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med G2-virksomhed fremlagt 3 fakturaer for afgiftsårene 2014 og 2015. Fakturaerne vedrører kørsel, samt en angivelse af den pågældende måned, som fakturaen vedrører.
Underleverandørerne G2-virksomhed, G6-virksomhed, G8-virksomhed, G5-virksomhed og G9-virksomhed, anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. De fremlagte fakturaer fra G2-virksomhed af den 31. januar 2015 og den 28. februar 2015 indeholder samme stavefejl i "måndr" og "månder", som de fremlagte fakturaer fra G5-virksomhed. G8-virksomhed, G25-virksomhed samt G7-virksomhed. SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører G2-virksomhed. SKAT har yderligere oplyst, at G2-virksomhed ikke har angivet moms i samhandelsperioden, og at G2-virksomhed's bankkonto ikke bærer præg af, at der afholdes driftsmæssige udgifter i forbindelse med reel virksomhedsdrift. SKAT har endvidere oplyst, at der ikke er foretaget hævninger af G2-virksomhed's bankkonto til leje af køretøjer eller brændstof.
G1-virksomhed cvr-nr. ...13 G1-virksomhed, herefter G1-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.4.fjernet) under branchekoden (red.branchekode.nr.3.fjernet) "uoplyst". G1-virksomhed's formål var at drive virksomhed med (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. G1-virksomhed er blevet taget under konkurs den 29. november 2016, og blev opløst den 16. oktober 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har G1-virksomhed ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med G1-virksomhed fremlagt 2 fakturaer for afgiftsårene 2014 og 2015. Fakturaerne vedrører kørsel, samt en angivelse af den pågældende måned, som fakturaen vedrører. De fremlagte fakturaer fra G1-virksomhed er angivet med ukorrekt underleverandørnavn og underleverandøradresse. Underleverandørerne G1-virksomhed og G2-virksomhed anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. SKAT har oplyst, at de har nægtet at registrere G1-virksomhed for moms, idet det ikke var muligt for SKAT at få fastsat G1-virksomhed's aktiviteter og forretningssted. SKAT har yderligere oplyst, at SKAT’s breve til G1-virksomhed's adresse blev returneret af postvæsnet med oplysning om, at modtageren var ubekendt på adressen. SKAT har endvidere oplyst, at G1-virksomhed ikke har angivet løn i samhandelsperioden. SKAT har derudover oplyst, at udbetalinger fra G1-virksomhed's bankkonto enten var sket til private personer, eller til udenlandske bankkonti.
G4-virksomhed cvr-nr. ...14 G4-virksomhed, herefter G4-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.3.fjernet) under (red.branchekode.nr.3.fjernet). G4-virksomhed har i perioden været registreret under følgende (red.bibranchekode.nr.2.fjernet), (red.bibranchekode.nr.3.fjernet) samt (red.bibranchekode.nr.4.fjernet)". G4-virksomhed er blevet taget under konkurs den 31. marts 2016, og blev opløst den 7. marts 2017. G4-virksomhed har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i 2. kvartal af 2015, og 2-4 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2015.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med G4-virksomhed fremlagt 8 fakturaer for afgiftsåret 2015. Fakturaerne fra G4-virksomhed vedrører kørsel, samt en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. Underleverandørerne G4-virksomhed, G5-virksomhed og G3-virksomhed, anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. De fremlagte fakturaer fra G4-virksomhed, er angivet med ukorrekt underleverandørnavn. Fakturaerne fra G4-virksomhed af den 28. februar 2015 og den 31. marts 2015, er angivet med ukorrekt underleverandøradresse. Nogle af de fremlagte fakturaer fra G4-virksomhed indeholder samme stavefejl i "kørsel", som de fremlagte fakturaer fra G5-virksomhed, G3-virksomhed, G25-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed samt G9-virksomhed. SKAT har oplyst, at det anførte bankkontonummer på fakturaerne ikke tilhører G4-virksomhed. SKAT har yderligere oplyst, at underleverandørerne G4-virksomhed, G5-virksomhed, G7-virksomhed og G3-virksomhed, anvender samme bankkontonummer på de fremlagte fakturaer.
G5-virksomhed cvr-nr. ...15 G5-virksomhed, herefter G5-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.5.fjernet) under (red.branchekode.nr.4.fjernet). G5-virksomhed's formål var at drive virksomhed med rengøring samt aktiviteter i tilknytning hertil. G5-virksomhed er blevet taget under konkurs den 25. april 2017, og blev opløst den 1. maj 2018. G5-virksomhed har Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med G5-virksomhed fremlagt 20 fakturaer for afgiftsårene 2015 og 2016. Fakturaerne vedrører kørsel, og nogle af fakturaerne indeholder en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. G5-virksomhed anvender samme fakturatekst og fakturalayout til beskrivelse af den opgave, der er blevet udført, som nogle af selskabets andre underleverandører. Størstedelen af fakturaerne fra G5-virksomhed indeholder samme stavefejl i "kørsel", som de fremlagte fakturaer fra G3-virksomhed, G25-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed samt G9-virksomhed. Nogle af de fremlagte fakturaer fra G5-virksomhed indeholder stavefejl i "måndr" og "månder", som de fremlagte fakturaer fra G2-virksomhed og G8-virksomhed, G25-virksomhed samt G7-virksomhed. De fremlagte fakturaer har forskelligt fakturalayout. Det fremgår af den fremlagte faktura af den 31. august 2016, at den vedrører "kørsel for juli måned fra 1. august til 31. august 2016". Den angivne måned stemmer ikke med den angivne periode.
SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører G5-virksomhed. SKAT har yderligere oplyst, at underleverandørerne G5-virksomhed og G4-virksomhed anvender samme bankkontonummer. SKAT har endvidere oplyst, at G5-virksomhed ikke har været momsregistreret, og ikke har angivet A-skat i samhandelsperioden. SKAT har oplyst, at G5-virksomhed ikke har haft bankkonto i samhandelsperioden. SKAT har derudover oplyst, at der ikke var drevet virksomhed fra G5-virksomhed's adresse.
G3-virksomhed cvr-nr. ...16 G3-virksomhed, herefter G3-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.6.fjernet) under (red.branchekode.nr.4.fjernet). G3-virksomhed var registreret under følgende bibrancher (red.bibranchekode.nr.3.fjernet) og (red.branchekode.nr.5.fjernet). G3-virksomhed's formål var at drive service inden for (red.branchebeskrivelse.nr.8.fjernet). G3-virksomhed er blevet taget under konkurs den 18. maj 2016, og blev opløst den 26. juni 2018. G3-virksomhed har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.
Selskabet har som dokumentation for samhandel med G3-virksomhed fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2015, som vedrører kørsel. Fakturaen er angivet med ukorrekt underleverandørnavn og underleverandøradresse. Den fremlagte faktura indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra G5-virksomhed, G25-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed samt G9-virksomhed. Underleverandørerne G3-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed, anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. SKAT har oplyst, at G3-virksomhed ikke har angivet A-indkomst i afgiftsperioden.
G25-virksomhed cvr-nr. ...17 G25-virksomhed, herefter G25-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.7.fjernet) under (red.branchekode.nr.6.fjernet). G25-virksomhed har i perioden været registreret under følgende (red.bibranchekode.nr.5.fjernet) og (red.bibranchekode.nr.6.fjernet). G25-virksomhed's formel var (red.branchebeskrivelse.nr.9.fjernet) samt beskæftigelse indenfor (red.branchebeskrivelse.nr.10.fjernet). G25-virksomhed ophørte ved tvangsopløsning den 19. oktober 2016. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har G25-virksomhed haft 2-4 ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2015, og ingen ansatte medarbejdere i 2016.
Selskabet har som dokumentation for samhandel med G25-virksomhed fremlagt 8 fakturaer for afgiftsårene 2015 og 2016. Fakturaerne vedrører kørsel, samt angiver den måned, som kørslen vedrører. Fakturaerne fra G25-virksomhed er angivet med ukorrekt underleverandørnavn og underleverandøradresse. Underleverandørerne G25-virksomhed, G5-virksomhed, G8-virksomhed og G9-virksomhed, anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. Størstedelen af fakturaerne fra G25-virksomhed indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra G5-virksomhed, G3-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed samt G9-virksomhed. Nogle af de fremlagte fakturaer fra G25-virksomhed indeholder samme stavefejl i "måndr" og "månder", som de fremlagte fakturaer fra G5-virksomhed, G2-virksomhed, G8-virksomhed og G7-virksomhed.
SKAT har oplyst, at G25-virksomhed's kontaktpersoner i perioden har været SH og NA. SKAT har yderligere oplyst, at G25-virksomhed's virksomhedsadresse er en slags kollegium med mange værelser og var beboet af en anden person, end G25-virksomhed's direktør. SKAT har endvidere oplyst, at der ikke var angivet G25-virksomhed's virksomhedsnavn eller virksomhedslogo på postkassen eller værelsesdøren.
SKAT har oplyst, at G25-virksomhed ikke har haft nogen bankkonto. SKAT har derudover oplyst, at G25-virksomhed har angivet A-indkomst for årene 2015 og 2016, men at SKAT ikke har været i besiddelse af materiale, som kunne dokumentere, at der var sket betaling af den angivne A-indkomst, idet G25-virksomhed ikke har været registreret som ejer af nogen bankkonto.
G7-virksomhed cvr-nr. ...18 G7-virksomhed, herefter G7-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.8.fjernet) under (red.branchekode.nr.4.fjernet). G7-virksomhed's formål var at udøve (red.bibranchekode.nr.16.fjernet), herunder (red.bibranchekode.nr.8.fjernet) samt handelsvirksomhed. G7-virksomhed har ifølge Det Centrale Virksomheds-register ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. G7-virksomhed blev tvangsopløst den 12. oktober 2016.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med G7-virksomhed fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2016. Fakturaen vedrører kørsel, samt en angivelse af den måned, som fakturaen vedrører. Den fremlagte faktura fra G7-virksomhed indeholder samme stavefejl i "køresel" og "månder", som de fremlagte fakturaer fra G25-virksomhed, G5-virksomhed, G3-virksomhed, G8-virksomhed samt G9-virksomhed. SKAT har oplyst, at G7-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed anvender samme bankkontonummer. SKAT har yderligere oplyst, at G7-virksomhed's kontaktperson var NA. SKAT har endvidere oplyst, at NA udrejser fra Y23-land 4 måneder før der ifølge den fremlagte faktura har været samhandel. SKAT har derudover oplyst, at de ikke har kunne komme i kontakt med G7-virksomhed.
G8-virksomhed cvr-nr. ...19 G8-virksomhed, herefter G8-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.9.fjernet) under branchekoden (red.bibranchekode.nr.7.fjernet). G8-virksomhed har i perioden været registreret med følgende (red.bibranchekode.nr.8.fjernet) og (red.bibranchekode.nr.9.fjernet). G8-virksomhed's formel var at drive servicevirksomhed.
G8-virksomhed er blevet taget under konkurs den 27. november 2017, og blev opløst den 27. juni 2019. G8-virksomhed har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med 8 fakturaer for afgiftsårene 2016 og 2017. De fremlagte fakturaer fra G8-virksomhed vedrører kørsel, samt en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. Underleverandørerne G8-virksomhed, G25-virksomhed, G5-virksomhed og G9-virksomhed anvender samme fakturatekst samt opstilling af faktura. Størstedelen af de fremlagte fakturaer fra G8-virksomhed indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra G3-virksomhed, G25-virksomhed, IS, G5-virksomhed samt G9-virksomhed. Nogle af de fremlagte fakturaer fra G8-virksomhed indeholder stavefejl i "måndr", som de fremlagte fakturaer fra G2-virksomhed, G5-virksomhed og G8-virksomhed. Den fremlagte faktura fra G8-virksomhed af den 28. februar 2017, er angivet med ukorrekt underleverandøradresse.
SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører G8-virksomhed. SKAT har yderligere oplyst, at G8-virksomhed's direktør NZ var udrejst fra Y23-land på det tidspunkt, hvor G8-virksomhed har udstedt fakturaer til selskabet. SKAT har yderligere oplyst, at G8-virksomhed ikke har angivet moms i samhandelsperioden, og ikke har angivet løn for årene 2016 og 2017. SKAT har derudover oplyst, at G8-virksomhed ikke har haft bankkonto i 2016.
G9-virksomhed cvr-nr. ...20 G9-virksomhed, herefter G9-virksomhed, blev registreret den (red.dato.nr.10.fjernet) under (red.branchekode.nr.3.fjernet). G9-virksomhed har i perioden været registreret med følgende (red.bibranchekode.nr.10.fjernet) og (red.bibranchekode.nr.11.fjernet). G9-virksomhed's formål var at udføre (red.bibranchekode.nr.16.fjernet). G9-virksomhed er blevet taget under konkurs den 14. april 2018. G9-virksomhed's har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i 1. kvartal af 2017.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med G9-virksomhed fremlagt 4 fakturaer fra G9-virksomhed for afgiftsårene 2016 og 2017. Fakturaerne vedrører kørsel, samt en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. Underleverandørerne G9-virksomhed, G8-virksomhed, G25-virksomhed og G5-virksomhed anvender samme fakturatekst samt opstilling af faktura. De fremlagte fakturaer har forskelligt fakturalayout. Faktura fra G9-virksomhed af den 28. februar 2017 indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne G3-virksomhed, G25-virksomhed, IS, G5-virksomhed samt G8-virksomhed. Faktura fra G9-virksomhed af den 28. februar 2017, er angivet med et ukorrekt cvr-nr. SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører G9-virksomhed. SKAT har yderligere oplyst, at G9-virksomhed ikke har angivet moms for l. kvartal af 2017. SKAT har endvidere oplyst, at G9-virksomhed ikke har haft bankkonto i 2016.
SKAT’s afgørelse SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 1. 551.767 kr. for perioden l. januar 2015 til 31. marts 2017.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):
"(...)
Kontaktperson hos underleverandører:
På mødet den 2/5 2017 kunne direktør LJ ikke umiddelbart oplyse navne eller telefonnumre på kontaktpersoner hos underleverandører.
SKAT har den 22/5 2017 modtaget liste over kontaktpersoner. Listen er vedlagt som bilag 4.
Her fremgår, at IA er kontaktperson for 4 selskaber:
- G5-virksomhed
- G7-virksomhed
- G8-virksomhed
- G9-virksomhed
Ifølge CPR-registeret er der ingen forekomster af en person med navnet IA. Se bilag 5.
For følgende underleverandører kan selskabet ikke oplyse navnet på kontaktpersonen:
- G25-virksomhed
- G3-virksomhed
- G2-virksomhed
- G1-virksomhed
På mødet med selskabet den 2/5 2017 spurgte SKAT særligt ind til kontaktpersonen hos G5-virksomhed, da selskabet havde haft en samhandel på ca. 2. 850.000 kr. med dette selskab. På trods af den store samhandel kunne selskabets direktør LJ ikke på mødet oplyse navnet på kontaktpersonen hos G5-virksomhed.
Underleverandører anvender flere bankkonti - bankkonti tilhører ikke den virksomhed der fremstår som udsteder:
SKAT har konstateret, at hovedparten af underleverandørerne anvender flere forskellige bankkonti. G5-virksomhed anvender 10 forskellige bankkontonumre, G8-virksomhed anvender 6 forskellige bankkontonumre og G4-virksomhed anvender 4 forskellige bankkontonumre.
(...)
For G2-virksomhed, G4-virksomhed, G25-virksomhed, G5-virksomhed, og G7-virksomhed (bilag 3.37) har SKAT konstateret, at ingen af de påførte bankkontonumre tilhører den virksomhed som fremstår som udsteder.
Af SKAT’s systemer fremgår selskabeme G8-virksomhed og G9-virksomhed ikke som indehaver af en bankkonto og dermed ikke som indehaver af de bankkontonumre, der er påført de fakturaer, hvor G8-virksomhed og G9-virksomhed fremstår som udsteder.
(…)
Fællestræk på fakturaer fra forskellige underleverandører:
Flere underleverandører anvender samme fakturalayout:
Fakturaer for selskaberne
- G6-virksomhed
- G8-virksomhed
- G5-virksomhed
- G9-virksomhed
har samme layout. På fakturaer er der streg under bankkontonummer Der henvises til bilag 7.
Fakturaer for selskaberne
- G2-virksomhed
- G1-virksomhed
har samme layout. CVR-nr. er på begge fakturaer delt med streger og beskrivelsen af ydelsen er helt ens. Der henvises til bilag 8.
Fakturaer for selskaberne
- G5-virksomhed
- G9-virksomhed
har samme layout. Der henvises til bilag 9.
Ligheder på fakturaer udstedt af forskellige underleverandører:
Fakturaer for selskaberne
- G1-virksomhed
- G2-virksomhed
- G3-virksomhed
- G4-virksomhed
- G5-virksomhed
anvender alle teksten "Tak fordi de handlede med os!" Der henvises til bilag 10.
Fakturaer for selskaberne
- G1-virksomhed
- G2-virksomhed
- G3-virksomhed
- G4-virksomhed
- G5-virksomhed
- G9-virksomhed
mangler alle 1.000 separatoren i momsbeløbet. Der henvises til bilag 11.
Fakturaer for selskaberne
- G3-virksomhed
- G4-virksomhed
- G5-virksomhed
- G8-virksomhed
- G9-virksomhed
indeholder alle understregning af telefonnummeret. Der henvises til bilag 12.
Fakturaer for selskaberne
- G3-virksomhed
- G4-virksomhed
- G5-virksomhed
- G9-virksomhed
indeholder et felt til moms og et andet felt til salgsmoms. Der henvises til bilag 13.
Flere underleverandører fremstår som udsteder af fakturaer med samme stavefejl:
Fakturaerne for selskaberne
- G2-virksomhed
- G3-virksomhed
- G4-virksomhed
- G5-virksomhed
- G25-virksomhed
- G7-virksomhed
- G8-virksomhed
- G9-virksomhed
indeholder stavefejl, da der skrives "køresel". Der henvises til bilag 14.
Fakturaerne for selskaberne
- G2-virksomhed
- G5-virksomhed
- G25-virksomhed
- G7-virksomhed
indeholder stavefejl, da der skrives "månder". Der henvises til bilag 15.
Underleverandører arbejder ikke i (red.branchebeskrivelse.nr.10.fjernet):
Følgende underleverandører er ikke registreret i (red.branchebeskrivelse.nr.10.fjernet).
- G2-virksomhed
- G3-virksomhed
- G4-virksomhed
- G5-virksomhed
- G7-virksomhed Der henvises til bilag 16.
Underleverandør-adresser på fakturaer afviger fra de adresser, hvor underleverandørerne ifølge SKAT’s systemer er registreret:
Der henvises til bilag 17. Her fremgår
- at G4-virksomhed kun har adresse på Y1-adresse den 26/4 2015, kun den ene dag. Af faktura udstedt den 31/3 2015 fremgår adressen Y1-adresse,
- at G3-virksomhed efter den 30/3 2015 har adresse på Y1-adresse. Af faktura udstedt den 31/1 2015 fremgår adressen Y1-adresse,
- at G1-virksomhed har adresse på Y2-adresse indtil 17/12 2014. Af fakturaer udstedt hhv. den 31/12 2014 og den 31/1 2015 fremgår adressen Y2-adresse.
- at G25-virksomhed indtil 22/2 2016 har adresse på Y3-adresse. Af faktura udstedt den 30/9 2015 fremgår adressen Y4-adresse,
- at G8-virksomhed indtil 6/10 2016 har adresse på Y5-adresse. Af faktura udstedt den 28/2 2017 fremgår adressen Y5-adresse.
Underleverandører anvender navne der afviger fra det officielle navn:
Der henvises til bilag 18. Her fremgår
- at navnet (red.navn.nr.1.fjernet) anvendes på fakturaer uanset det officielle navn er G3-virksomhed,
- at navnet G4-virksomhed anvendes på fakturaer uanset det officielle navn er G4-virksomhed,
- at navnet G6-virksomhed anvendes på fakturaer uanset det officielle navn er G25-virksomhed.
Forskellige underleverandører - samme fejl Både G5-virksomhed og G8-virksomhed udsteder en faktura den 31/8
2016. På begge fakturaer fremgår teksten "køresel juli måndr fra 01-08 til 31-08-2016". Den angivne måned stemmer ikke med den angivne periode. Endvidere er både kørsel og måned med samme stavefejl. Der henvises til bilag 19.
(...)
Af adressehistorikken fremgår, at H1 har haft adresse på Y6-adresse i 14 dage i maj 2011.
På møde med selskabet den 2/5 2017 anmoder SKAT om selskabets bemærkninger til, at tallet 49 indgår i selskabets adresse på fakturaer udstedt af flere underleverandører. Selskabet havde ingen forklaring ud over, at de tidligere havde haft adresse på Y6-adresse.
På faktura, hvor G7-virksomhed fremstår som udsteder er påført følgende adresse:
H1
Y7-adresse.
Der henvises til bilag 3.37
På fakturaer, hvor G5-virksomhed fremstår som udsteder er påført følgende adresse:
H1
Y8-adresse.
Der henvises til bilag 3.38 og 3. 39.
På faktura, hvor G8-virksomhed fremstår som udsteder er påført følgende adresse:
H1
Y8-adresse
Der henvises til bilag 3.40.
Det forekommer mærkværdigt at et husnummer på en adresse H1 fraflyttede for ca. 6 år siden kan indgå i den adresse flere underleverandører anvender i år 2016. Særligt når der henses til at både G5-virksomhed og G8-virksomhed begge stiftes i 2015 og at direktører i disse selskaber kort forinden er indrejst til Y23-land.
Forskellige underleverandører anvender samme telefonnummer
G5-virksomhed anvender flere telefonnumre, bl. a. numrene (red.tlf.nr.1.fjernet) og (red.tlf.nr.2.fjernet). Der henvises til bilag 3.11 og 3.38. Telefonnummeret (red.tlf.nr.1.fjernet) anvendes også af G3-virksomhed, se bilag 3.10 og telefonnummeret (red.tlf.nr.2.fjernet) anvendes også af G4-virksomhed, se bilag 3. 14.
Dokumentation for samhandlen
SKAT har den 9/2 2017 indkaldt kontrakter/samarbejdsaftaler indgået med underleverandører for årene 2015 og 2016, Revisor oplyser i mail af 23/2 2017, at selskabet udelukkende anvender løse underleverandører, som hyres fra opgave til opgave, hvorfor ingen dokumentation til denne forespørgsel.
SKAT har i brev af 5/5 2017 indkaldt alt skriftligt materiale vedr. samhandel med underleverandører, herunder arbejdssedler, timesedler, samarbejdsaftaler og øvrig korrespondance og materiale, for perioden fra 1/1 2015 til dags dato.
I mail af 22/5 2017 anfører revisor:
"Kommunikation foregår for størstedelens vedkommende ved at H1 ringer til kontaktperson hos underleverandør og booker turen, hvorfor der ikke ligger nogen skriftlig dokumentation på bookningen, udover at turen indtastes i H1's system (se opgørelser under punkt 3) Der udarbejdes ikke skriftlige leverandøraftaler, men der afregnes efter princippet om at underleverandør kan fakturere H1 75% af det beløb som H1 opkræver fra kunden (se opgørelser under punkt 3). H1 opgør det beløb, som underleverandør er berettiget til efter listen over kørte ture. Underleverandør fakturerer herefter H1 beløbet. Denne kommunikation foregår via mail. Der henvises til kontaktoversigt under punkt 1."
Dokumentationen for samarbejdet med den enkelte underleverandør består således af den fremlagte faktura og betalingen via bank. Indtastninger i H1's system dokumenterer efter SKAT's opfattelse ikke, hvem der reelt har foretaget de enkelte (red.brancheopgave.nr.1.fjernet).
(...)
Det er SKAT’s opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. l og stk. 2, nr. l, idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomheder.
Der henvises generelt til ovennævnte gennemgang.
Der er særligt henset til, at
- IA ifølge det oplyste skulle være kontaktperson for 4 underleverandører,
- IA ikke fremgår af CPR-registeret,
- selskabet ikke kan oplyse kontaktpersonen for 4 underleverandører,
- flere underleverandører ikke har været omregistreret,
- flere underleverandørerne ikke har afregnet moms i samhandelsperioden,
- flere underleverandører er udrejst på det tidspunkt, hvor samhandlen skulle have fundet sted,
- flere virksomheder, der formelt er uafhængige anvender samme faktura-layout,
- fakturaer fra forskellige underleverandører dels indeholder flere fællestræk dels indeholder de samme stavefejl,
- underleverandører ikke påfører eget bankkontonummer på fakturaen,
- hovedparten af underleverandørerne anvender flere bankkontonumre i løbet af den relativt korte samhandelsperiode,
- flere underleverandører anvender det samme bankkontonummer,
- flere underleverandører ikke er indehaver af en bankkonto, der bortset fra fakturaer ikke foreligger materiale, der dokumenterer samhandlen med underleverandørerne,
- flere underleverandører anvender navne der afviger fra det officielle navn eller er stavet forkert,
- underleverandørers adresser afviger i flere tilfælde fra den officielle adresse, forskellige underleverandører anvender det samme telefonnummer,
- 5 underleverandører ikke er registreret i (red.branchebeskrivelse.nr.10.fjernet),
- flere underleverandører ikke ejer en bil uanset at underleverandørernes ydelse er kørsel,
- 49 indgår i den adresse flere underleverandører anvender, når de skriver fakturaer til selskabet, på trods af at selskabet er fraflyttet Y6-adresse,
- samtlige fakturaer udstedt af underleverandørerne ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58.
Der henvises til SKM 2009.325 ØLR, hvor der blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Der var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet Bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.
Der henvises også til EU-dommen C-268/83 Rompelmann, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket vil sige H1.
Resultatet er herefter, at virksomheden skal betale yderligere 1.551,767 kr. i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. l.
(...)
Det er SKAT’s opfattelse, at samtlige fakturaer er samlefakturaer, idet de indeholder flere særskilte salg.
For samtlige fakturaer mangler der oplysning om mængden og/eller leveringsdatoen. Der henvises til bilag 20.
Kun 2 fakturaer indeholder oplysning om mængden. Der henvises til bilag 3.6 og 3.9. Af bilag 3.6, faktura nr. 655 fremgår en mængde på 421 og en enhedspris på 140 kr. Fakturasum excl. Moms udgør 122.025,25 kr. Ud fra mængden og enhedsprisen burde fakturasum udgøre 58.940 kr. Af bilag 3.9 fremgår mængde og pris med hhv. 220 og 155. Fakturasum udgør 79.381 kr. Ud fra mængde og pris burde fakturasummen udgøre 34.100 kr.
Det er herefter SKATS opfattelse, at fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. l. nr. 5 og 6, jf. § 58, stk. 6. da både mængden af de leverede ydelser og/eller leveringsdatoen ikke fremgår af fakturaerne. På baggrund af de fremlagte fakturaer fra underleverandører kan der således ikke godkendes fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Der kan henvises til EU-domstolens dom C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget.
Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.
(…)
1.4 SKAT’s endelige afgørelse
SKAT finder ikke. At der i advokat Helle Lunde Rasmussens indsigelse til det af SKAT fremsendte forslag af 7/9 2017, dels i form af breve dateret hhv. 14/10 2017 og 28/11 2017 dels på møde den 24/10 2017 er fremkommet nye oplysninger/bemærkninger, som ændrer SKAT’s vurdering af fradragsret for moms vedrørende de pågældende underleverandører.
SKAT’s forslag til afgørelse fastholdes herefter.
SKAT vil nedenfor kommentere Helle Lunde Rasmussens indsigelse:
Bemærkninger til SKAT’s primære påstand - Tvivl om realiteten
I brev dateret 14/10 2017 anføres side 4, afsnit 7: "SKAT har efter deres fremsendelse af brev af 7. september 2017 pr. telefon over for mig oplyst, at SKAT - i modsætning til, hvad der fremgår af begrundelsens punkt 1, sidste pkt., jf. ovenfor - ikke bestrider, at de ydelser, der fremgår af fakturaerne er leveret.
I brev dateret den 28/11 2017 anføres side 1, afsnit 2: "Af såvel telefoniske samtaler med SKAT som af det på afholdte møde passerede, har jeg forstået, at det fra SKATS side ikke bestrides, at de omhandlede ydelser er leveret, men at det fra SKAT’s side er et spørgsmål om, hvorvidt ydelserne er leveret af de virksomheder, der har udstedt fakturaer derfor."
SKAT er enig i at indtægter fra selskabets kunder dokumenterer, at der er foretaget kørselsopgaver. SKAT bestrider således ikke, at H1 har udført kørselsopgaver for selskabets kunder.
SKAT mener dog ikke, at der foreligger dokumentation for, hvem der har foretaget kørslen.
I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, afsnit 3: "Der er efter min mening væsentlige og afgørende forskelle på faktum i den afgørelse, som SKAT henviser til, og nærværende sag."
I brev dateret 28/11 2017 anføres side 1, afsnit 6: "Der er intet i den af SKAT refererede praksis, der vedrører den "problemstilling", og det er mig derfor uklart, på hvilken juridisk baggrund SKAT mener at støtte deres synspunkter".
SKAT henviser i det fremsendte forslag til SKM 2009.325ØLR, hvor der ikke godkendes fradrag for indgående afgift, idet der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet. Også i nærværende sag er der en lang række forhold, der gør, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Derfor finder SKAT, at det er relevant at henvise til SKM 2009. 325ØLR.
I brev dateret 28/11 2017 anføres side 2, afsnit 1: "Den af SKAT refererede praksis vedrører situationer, hvor der rejses (begrundet) tvivl om, hvorvidt de omhandlede ydelser rent faktisk er leveret."
SKAT er enig i, at den af SKAT refererede praksis vedrører situationer, hvor der rejses (begrundet) tvivl om, hvorvidt de omhandlede ydelser rent faktisk er leveret.
Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at der i høj grad i nærværende sag er tvivl om, hvorvidt de omhandlede ydelser er leveret. Der henvises til SKATS begrundelse.
I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, afsnit 6 og 7: "I SKM 2009.325 ØLR var de påståede betalinger foretaget kontant, og det kunne i sagen ikke tilstrækkeligt dokumenteres, at betalingerne rent faktisk var foretaget.
I nærværende sag, er betaling sket ved kontooverførsel, hvorfor det fuldt ud kan dokumenteres, at der er sket betaling af de omhandlede fakturaer.
Når der i nærværende sag og i SKM 2009.325 ØLR nægtes fradrag for indgående moms, sker det med henvisning til, at der er tvivl om realiteten. Hvordan betaling sker, kontant eller via bank, er kun en af de parametre, der indgår i vurderingen. I SKM 2016.9.BR, stadfæstede byretten SKAT’s afgørelse om tvivl om realiteten, uanset at betaling var sket via bank.
SKAT er i øvrigt ikke enig i, at det i nærværende sag fuldt ud kan dokumenteres, at der er sket betaling af de omhandlede fakturaer, idet der oftest ikke betales til den virksomhed, der fremstår som udsteder.
I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, afsnit 8: "Der er ikke i momsbekendtgørelsen bestemmelser, der medfører at modtageren af en ydelse er pligtig til at undersøge, hvorvidt leverandøren er momsregistreret eller lignende".
I SKATS begrundelse anføres bl.a., at flere underleverandører ikke har været momsregistreret. Dette er blot en af en lang række forhold, SKAT henviser til.
I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, nederste afsnit: "SKM 2016.509BR - Sagsøgeren fik godkendt fradrag, idet han havde løftet bevisbyrden for at ydelserne var leveret og der var sket betaling".
I nærværende sag har selskabet ikke løftet bevisbyrden for at ydelserne er leveret af de underleverandører, der fremgår af fakturaer.
I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, afsnit 5: "I nærværende sag er ydelserne (kørslen) dokumenteret leveret."
I brev dateret 14/10 2017 anføres side 3, afsnit 2: "I nærværende sag kan levering af ydelserne dokumenteres, ligesom der kan fremlægges kontoudskrifter til dokumentation for, at fakturaerne er betalt. Bevisbyrden kan således utvivlsomt løftes."
I brev dateret den 28/11 2017 anføres side 1, afsnit 4: "Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker således over en konkret, reel levering af en ydelse, og der er for samtlige omhandlede fakturaer foretaget reel og dokumenterbar betaling ved kontooverførsel."
SKAT er enig i, at indtægt fra selskabets kunder dokumenterer, at der er foretaget kørselsopgaver. SKAT mener dog ikke, at der foreligger dokumentation for, hvem der har foretaget kørslen. Det faktum, at selskabet oftest betaler til en bankkonto, der ikke tilhører den underleverandør, der ifølge de fremlagte fakturaer har udført kørslen, underbygger efter SKAT’s opfattelse, at der er tvivl om realiteten af de fremlagte fakturaer.
På møde den 25/10 2017 anførte advokat Helle Lunde Rasmussen, dels at forhold hos underleverandørerne ikke var af betydning for om H1 kunne opnå fradrag, dels at H1 ikke kan belastes, at der var foregået uregelmæssigheder/svig hos underleverandører.
SKAT er ikke enig i betragtningen. For det første vil selskabets fradragsret altid begrænses, hvis selskabet vidste eller burde vide, at der var svig hos underleverandøren. For det andet kan netop forhold hos underleverandøren indikere, at der er tvivl om realiteten, og derved kan fradragsretten begrænses.
Bemærkninger til SKAT’s subsidiære påstand - Fakturakrav I brev dateret 14/10 2017 anføres side 3, afsnit 4: "Efter at have gennemgået fakturaerne, er det min opfattelse, at fakturaerne sammenholdt med de fremlagte underbilag, der dokumenterer de specifikke kørsler, grundlæggende opfylder kravene i momsbekendtgørelsen".
For samtlige fakturaer mangler der efter SKATS opfattelse oplysning om mængden og/eller leveringsdatoen. Der henvises til SKAT’s begrundelse ovenfor.
Det anføres, at fakturaer sammenholdt med de fremlagte underbilag, der dokumenterer de specifikke kørsler, grundlæggende opfylder kravene i bekendtgørelsen.
De fremlagte underbilag består af udtræk fra det system; hvor H1 indtaster alle kørsler.
Efter SKAT’s opfattelse dokumenterer de fremlagte "kørelister" alene den kørsel som H1 har udført for selskabets kunder. Listerne kan efter SKAT’s opfattelse ikke anvendes til at dokumentere den kørsel, der fremgår af fakturaer fra underleverandører.
I brev dateret 14/10 2017, side 3, afsnit 7 og 8 citeres EU-domstolens dom C-516/14, præmis 43 og 44.
Af artikel 43 fremgår, at skattemyndigheden ikke kan nægte momsfradrag alene af den grund at en faktura ikke opfylder betingelserne. Og i artikel 44 fremgår, at der også skal tages hensyn til supplerende oplysninger som virksomheden fremlægger.
SKAT har i overensstemmelse med præmis 43 og 44 indkaldt supplerende materiale fra selskabet om samhandel med underleverandører.
5/5 2017 anmodede SKAT om følgende materiale:
"For samtlige underleverandører, der fremgår af vedlagte bilag 1, ønskes alt skriftligt materiale vedr. samhandel med underleverandører indsendt, herunder arbejdssedler, timesedler, samarbejdsaftaler og øvrig korrespondance og materiale (bortset fra kørelister, der ligger til grund for faktureringen), for perioden fra 1/1 2015 til dags dato."
Fra selskabets revisor modtages i mail dateret den 22/5 2017 følgende svar:
"Mange af de underleverandører, som anvendes er fundet ved, at der sker personlig henvendelse på H1's adresse.
Som tidligere beskrevet anvendes der løse underleverandører, som hyres fra opgave til opgave (ad hoc).
Kommunikation foregår for størstedelens vedkommende ved at H1 ringer til kontaktperson hos underleverandør og booker turen, hvorfor der ikke ligger nogen skriftlig dokumentation på bookningen, udover at turen indtastes i H1s system (se opgørelser under punkt 3).
Der udarbejdes ikke skriftlige leverandøraftaler, men der afregnes efter princippet om at underleverandør kan fakturere H1 75% af det beløb som H1 opkræver fra kunden (se opgørelser under punkt 3). H1 opgør det beløb, som underleverandør er berettiget til efter listen over kørte ture. Underleverandør fakturerer herefter H1 beløbet. Denne kommunikation foregår via mail, Der henvises til kontaktoversigt under punkt l."
SKAT har således forgæves forsøgt at indhente yderligere supplerende materiale, ud over de fremsendte fakturaer, til belysning af realiteten af fakturaer fra omtalte underleverandører.
På møde den 24/10 2017 anførte advokat Helle Lunde Rasmussen, med henvisning til EU-dom C-438/09, særligt artikel 35 og 36, at SKAT ikke kan nægte fradrag for købsmomsen, når virksomheden havde fremlagt en faktura, da det ville være i strid med momsdirektivet.
Af EU-dommen C -438/09, artikel 33-36 fremgår, at fradragsret ikke er afhængig af momsregistrering.
Med henvisning til samme doms artikel 38 er det som anført i begrundelsen SKAT’s opfattelse, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Dog forudsat, at der ikke foreligger andre forhold der medfører, at selskabets fradragsret begrænses.
(... )"
SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 19. april 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:
"(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: På side 2 i klagen anføres: På baggrund af det i forbindelse med ovennævnte passerede, og det i forbindelse hermed af H1 dokumenterede, kan det konstateres, at der mellem parterne er enighed om følgende faktiske forhold:
l. Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser((red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet)) til H1s kunder.
2. Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer er betalt af H1 ved kontooverførsel fra H1s konto.
Ovennævnte faktiske forhold kan således lægges til grund ved Skatteankestyrelsens afgørelse af sagen.
SKAT er enig i at der er sket levering til H1's kunder. SKAT er dog ikke enig i, at det nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser til H1s kunder. Sagen omhandler netop tvivl om fakturaernes realitet. SKAT er enig i, at H1 har foretaget betalinger, der svarer til de fakturasummer, der fremgår af de fremlagte fakturaer. Betaling sker dog oftest ikke til den virksomhed, der fremstår som udsteder af underleverandørfakturaerne. Der henvises til afgørelsens side 8.
På side 2 i klagen anføres:
SKAT begrunder afgørelsen med, "at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet", "idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret".
Sidste del af denne begrundelse synes umiddelbart at været i modstrid med det ovenfor anførte omkring, at der er enighed om, at fakturaerne netop dækker over faktiske, leverede ydelser.
Meningen med det af SKAT anførte fremgår imidlertid af afgørelsens s. 17, sidste afsnit, hvor det "præciseres", at tvivlen om fakturaernes realitet beror på, at "det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomheder". Den anførte forudsætning om, at der er enighed om, at fakturaerne dækker over faktiske, leverede ydelser er forkert.
På side 3 i klagen anføres:
Skattemyndighederne havde i sagen gjort gældende, at de pågældende fakturaer ikke dækkede over reelle leverancer og ydelser til skatteyderens virksomhed, jf. SKM 2008.721 BR under "Sagens baggrund og parternes påstande". Det er DET, som begrebet "fakturaernes realitet" betyder; at fakturaerne dækker over reelle leverancer og ydelser til virksomheden. Dette er ubetinget og ubestridt tilfældet i nærværende sag.
Af byrettens begrundelse, jf. ovenfor, kan man endvidere direkte udlede, at såfremt der måtte være omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet hvilket dog som nævnt ikke er tilfældet i nærværende sag - har skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at skatteyderen har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne.
I nærværende sag er såvel levering som betaling af ydelserne fuldt ud dokumenteret. Der er således væsentlige og afgørende forskelle på faktum i nærværende sag og sagen, som SKAT refererer til, SKM 2009.325 ØLR (SKM 2008.721 BR).
SKAT er ikke enig i, at såvel levering som betaling af ydelserne fuldt ud er dokumenteret. Det faktum, at betaling ikke sker til fakturaudsteder kan i høj grad indikere, at der ikke er leveret den ydelse, som fakturaen giver udseende af. SKAT har ikke godkendt fradrag for omhandlede fakturaer med henvisning til, at der er tvivl om realiteten. Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at der i høj grad er tvivl om realiteten. Der henvises til begrundelsen i SKAT’s afgørelse.
SKAT er ikke enig i, at levering og betaling ubetinget og ubestridt fuldt ud er dokumenteret. SKAT’s afgørelse indeholder netop en omfattende begrundelse for, at der er tvivl om realiteten. SKAT finder det relevant, at henvise til SKM 2009.325 ØLR, da denne afgørelse netop omhandler tvivl om realiteten.
På side 4 i klagen anføres:
Det gøres gældende at der helt grundlæggende ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til "tvivl om fakturaernes realitet", eftersom der i nærværende sag ganske enkelt ikke er tvivl om fakturaernes realitet.
Det gøres endvidere gældende, at der i nærværende sag ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til den refererede praksis, da faktum i sagerne på ingen måde er sammenlignelig. Der henvises til SKAT’s bemærkninger ovenfor.
På side 4 i klagen anføres:
Af mere relevant praksis kan henvises til SKM 2016.509 BR (Bilag 4). I denne sag fik sagsøgeren godkendt fradrag for moms, idet han havde løftet bevisbyrden for, at ydelserne var leveret, og at der var sket betaling.
Der var i den sag tale om kontantbetaling, hvor retten anså bevisbyrden løftet ved, at sagsøgeren havde hævet kontantbeløb fra sin bankkonto af en størrelse, der muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne. En sådan vurdering af "betalingsmulighed" vil ikke være nødvendig i denne sag, da betalingerne som nævnt er sket ved bankoverførsel og således er dokumenterede, ligesom det ikke er bestridt fra SKAT's side, at de fakturerede ydelser ubetinget er leveret til H1.
Af SKM 2016.509 BR fremgår, at sagsøgeren havde løftet den skærpede bevisbyrde. Dette ses ikke at være tilfældet i denne sag og derfor finder SKAT ikke afgørelsen relevant.
På side 4 i klagen anføres:
H1 har over for SKAT fremlagt underbilag vedrørende de omhandlede fakturaer, til dokumentation af de specifikke kørsler, der er faktureret af underleverandørerne.
Det gøres gældende, at fakturaerne sammenholdt med de fremlagte underbilag opfylder kravene i momsbekendtgørelsen. SKAT medsender 2 eksempler på underbilag. De fremlagte underbilag består alene af udtræk fra det system, hvor H1 indtaster alle kørsler. SKAT finder ikke, at underbilagene dokumenterer, hvem der har udført kørselsopgaverne.
På side 4 anføres:
Det skal bemærkes, at den manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav ikke står alene, idet retten derudover lægger vægt på, at sagsøger ikke har dokumenteret, at de pågældende fakturaer er betalt inklusive moms, ligesom sagsøger ikke har dokumenteret, at fakturaudstederen i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren.
Der skal altså "noget mere" til end manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav. SKAT er enig i, at faktura krav ikke kan stå alene. Afgørelsen indeholder tillige en gennemgang af en lang række forhold, der samlet gør, at der er tvivl om realiteten af de fremlagte fakturaer fra underleverandører. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen."
SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 3. juli 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:
"Vi kan med de grunde, der fremgår af Skattesankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de 9 underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager.
Det er en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten til fradrag, herunder, at der er sket levering af de pågældende ydelser til klager.
Som det fremgår af EU-domstolens praksis og Højesterets dom SKM2019. 231. HR, er det er en betingelse for fradrag efter momslovens § 37 af afgift af leverancer, der er solgt til en virksomhed, at leverancerne faktisk er blevet leveret.
Vi finder ikke at klager ved fremlæggelsen af fakturaerne og betalingsdokumentation har løftet bevisbyrden for, at de 9 underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37. Som redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse indeholder fakturaerne ydermere en række uoverensstemmelser.
Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 58 (§ 61 for perioden l. januar 2015 til 2. juli 2015) om omfanget og arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag. Fakturaerne indeholder ikke nærmere oplysninger om omfanget eller arten af de leverede ydelser, dato for levering eller hvor leverancerne er udført.
Videre er der ikke fremlagt arbejds- eller timesedler, der kan medvirke til at skabe et kontrolspor til de konkrete fakturaer, der kan underbygge, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til klager. Indholdet af det fremlagte kontoudtog og fremlagte kurerrapporter giver som redegjort for af Skatteankestyrelsen ikke grundlag for at sammenkæde de fremlagte fakturaer med udførte leverancer til klager af de virksomheder i vis navn fakturaerne er udstedt.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende underleverandører ikke har været i stand til at levere de kørselsydelser, der er angivet på fakturaer. Der henvises til gennemgangen af de enkelte underleverandører i daværende SKAT’s afgørelse s. 13 til s. 19.
Det har i øvrigt ikke været muligt at få bekræftet leverancerne hos de pågældende leverandører.
EU-domstolen har i flere sager præcisere at retten til fradrag alene kan opnås hvis virksomheden er i besiddelse af en lovlig faktura og de materielle betingelser er opfyldt, bl.a. der er sket levering af varerne og ydelserne, der skal være anvendt i den momspligtige virksomhed. Dvs. der er 2 betingelser, der skal være opfyldt.
EU-domstolen har også i sagen C-572/11, Menidzherski biznes reshenia, præciseret, at fradragsretten ikke omfatter en afgift, der alene skyldes, fordi den er angivet på en faktura. Domstolen udtalte også, at spørgsmålet om den afgiftspligtige gode eller onde tro er uden betydning i denne kontekst, hvor det er godtgjort, at levering ikke har fundet sted.
Der foreligger ingen oplysninger om, hvor arbejdet er udført, på hvilket tidspunkt (tid, dato) eller hvilke kunder arbejdet skulle være udført for. Der foreligger heller ikke fx mailoplysninger om mangelindsigelser, forespørgsel på ekstraydelser eller andet som kan dokumentere, eller sandsynliggøre, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager.
Henset til at der er en række usædvanlige forhold i denne sag, er det vores opfattelse, at der efter praksis på området bl.a. gengivet i den påklagede afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er en skærpet bevisbyrde for, at de omhandlende ydelser er leveret til klager.
Sammenfattende fastholder SKAT, at fakturaerne må anses som uden reelt indhold, hvorfor klager ikke har fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, og afgørelsen derfor bør stedfæstes.
I det omfang Landsskatteretten måtte finde, at klager har dokumenteret ydelsernes faktiske levering fra de respektive underleverandører, er det vores opfattelse, at klager vidste eller burde vide - altså er i ond tro om - at klagers underleverandører ikke afregnede korrekt moms, hvormed statskassen led et tab.
Det følger af retspraksis, at momsfradrag kan nægtes, når den momspligtige har deltaget i en leveringskæde, hvor der i et andet led er begået momssvig. Som betingelse for at nægte fradraget stilles, at det på grundlag af objektive forhold godtgøres, at virksomheden vidste eller burde vide, at transaktionen var et led i momssvig begået af en virksomhed i et andet led i kæden Se bl.a. EU-domstolens domme i de forenede sager C439/04 og C-440/04, Axel Kittel m.fl. (præmis 59), eller SKM2015.751.BR stadfæstet ved SKM2016.591.ØLR.
Vi henviser til vores nærmere redegørelse under de enkelte underleverandører i den påklagede afgørelse. Heraf fremgår b.la., at:
- klager ikke kan oplyse kontaktperson på 4 af underleverandørerne- en kontaktperson går igen for 4 forskellige underleverandører. Det har ikke været muligt at identificere kontaktpersonen i CPR-registret
- flere af underleverandørerne har ikke været momsregistreret
- flere underleverandører har ikke afregnet salgsmoms i samhandelsperioden
- der ikke foreligger dokumentation for samhandlen udover de fremlagte fakturakopier
- de enkelte underleverandører skifter mellem flere bankkontonummer i den oplyste samhandelsperiode, ligesom de anvender bankkonti, som ikke ses at tilhøre den virksomhed, der fremgår som udsteder af fakturaen
- underleverandørerne synes ikke at råde over ansatte, biler mv. til at kunne levere de fakturerede ydelser
- det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at få kontakt til underleverandørerne.
Skattestyrelsen fastholder således, at klager ikke har fradragsret efter momslovens § 37.
(...)"
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes med 1. 551.767 kr. for perioden l. januar 2015 til 31. marts 2017.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
"(...)
H1 beskæftiger sig med (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet), herunder (red.branchebeskrivelse.nr.7.fjernet) o. lign. En del (red.brancheopgave.nr.1.fjernet) løses med egne folk, og en del (red.brancheopgave.nr.1.fjernet) varetages af forskellige underleverandører.
Når H1 modtager en (red.brancheopgave.nr.1.fjernet) fra en kunde, som skal varetages af en underleverandør, tager H1 kontakt til underleverandøren, der herefter udfører (red.brancheopgave.nr.1.fjernet). "(red.brancheopgave.nr.1.fjernet)" indtastes i H1s system under den pågældende underleverandør.
Underleverandøren bliver honoreret med 75 % af det beløb, som H1 fakturerer kunden. Beløbet opgøres af H1 på baggrund af det i H1s system registrerede vedrørende kørte ture og honorering, hvorefter underleverandøren udsteder faktura til H1 på underleverandørens tilgodehavende. H1 betaler herefter underleverandørernes fakturaer ved bankoverførsel.
SKAT har forinden fremsendelse af den i sagen påklagede afgørelse haft indkaldt diverse materiale fra H1, hvilke henvendelser er blevet besvaret af H1s revisor, ligesom der har været afholdt møder med deltagelse af SKAT. H1s ledelse, H1s revisor og undertegnede som H1s advokat. Endvidere har der været skriftlig korrespondance i sagen mellem SKAT og undertegnede.
På baggrund af det i forbindelse med ovennævnte passerede, og det i forbindelse hermed af H1 dokumenterede, kan det konstateres, at der mellem parterne er enighed om følgende faktiske forhold:
l. Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser((red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet)) til H1s kunder.
2. Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer er betalt af H1 ved kontooverførsel fra H1s konto.
Ovennævnte faktiske forhold kan således lægges til grund ved Skatteankestyrelsens afgørelse af sagen.
Ad SKAT’s primære begrundelse SKAT begrunder afgørelsen med, "at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet", "idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret".
Sidste del af denne begrundelse synes umiddelbart at være i modstrid med det ovenfor anførte omkring, at der er enighed om. at fakturaerne netop dækker over faktiske, leverede ydelser.
Meningen med det af SKAT anførte fremgår imidlertid af afgørelsens s. 17, sidste afsnit, hvor det "præciseres", at tvivlen om fakturaernes realitet beror på, at "det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomheder".
SKAT henviser herefter til SKM 2009.325 ØLR (Bilag 2) fra hvilken afgørelse SKAT refererer resumeet, jf. afgørelsens s. 19, 1. afsnit.
Domsresumeet er imidlertid ikke særligt fyldestgørende hvad angår sagens detaljer. Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende:
"Det tiltrædes under disse omstændigheder, at A (skatteyderen) ikke ved de afgivne forklaringer har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i indkomsten eller fradrag i virksomhedens momsgrundlag.
….
Landsretten stadfæster derfor dommen".
Den byretsdom, der stadfæstes, er gengivet i SKM 2008.721 BR (Bilag 3). Af byrettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:
"Som af sagsøgte (Skatteministeriet) anført findes sagsøgeren (skatteyderen) efter de foreliggende omstændigheder i sagen, der rejser væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet, at have en skærpet bevisbyrde for, at hun har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Sagsøgeren findes ikke ved den skete bevisførelse at have løftet sin bevisbyrde, og idet det ikke bør komme sagsøgte til skade, at der ikke foreligger privatforbrugsopgørelse for sagsøger for de to år, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge".
Skattemyndighederne havde i sagen gjort gældende, at de pågældende fakturaer ikke dækkede over reelle leverancer og ydelser til skatteyderens virksomhed, jf. SKM 2008.721 BR under "Sagens baggrund og parternes påstande". Det er DET. som begrebet "fakturaernes realitet" betyder; at fakturaerne dækker over reelle leverancer og ydelser til virksomheden. Dette er ubetinget og ubestridt tilfældet i nærværende sag.
Af byrettens begrundelse, jf. ovenfor, kan man endvidere direkte udlede, at såfremt der måtte være omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet - hvilket dog som nævnt ikke er tilfældet nærværende sag- har skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at skatteyderen har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne.
I nærværende sag er såvel levering som betaling af ydelserne fuldt ud dokumenteret. Der er således væsentlige og afgørende forskelle på faktum i nærværende sag og sagen, som SKAT refererer til, SKM 2009.325 ØLR (SKM 2008.721 BR).
Det gøres gældende, at der helt grundlæggende ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til "tvivl om fakturaernes realitet", eftersom der i nærværende sag ganske enkelt ikke er tvivl om fakturaernes realitet.
Det gøres endvidere gældende, at der i nærværende sag ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til den refererede praksis, da faktum i sagerne på ingen måde er sammenlignelig.
Af mere relevant praksis kan henvises til SKM 2016.509 BR (Bilag 4).
l denne sag fik sagsøgeren godkendt fradrag for moms, idet han havde løftet bevisbyrden før, at ydelserne var leveret, og at der var sket betaling.
Der var i den sag tale om kontantbetaling, hvor retten anså bevisbyrden løftet ved, at sagsøgeren havde hævet kontantbeløb fra sin bankkonto af en størrelse, der muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne. En sådan vurdering af "betalingsmulighed" vil ikke være nødvendig i denne sag, da betalingerne som nævnt er sket ved bankoverførsel og således er dokumenterede, ligesom det ikke er bestridt fra SKAT's side, at de fakturerede ydelser ubetinget er leveret til H1.
Ad SKATS subsidiære begrundelse SKAT begrunder subsidiært afgørelsen med, at "fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. l, nr. 5 og 6, jf. § 58, stk. 6, da mængden af de leverede ydelser og/eller leveringsdatoen ikke fremgår af fakturaerne".
Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6, omhandler brugen af såkaldt samlefakturaer, hvilket er tilfældet i nærværende sag. For samlefakturaer er det tilstrækkeligt, at omfanget og arten af de leverede ydelser samt leveringsdatoen fremgår af underbilag. H1 har over for SKAT fremlagt underbilag vedrørende de omhandlede fakturaer, til dokumentation af de specifikke kørsler, der er faktureret af underleverandørerne.
Det gøres gældende, at fakturaerne sammenholdt med de fremlagte underbilag opfylder kravene i momsbekendtgørelsen.
Der henvises i denne forbindelse til følgende afgørelser:
SKM 2012.530 BR (nægtet fradrag) (Bilag 5)
Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:
"Det kan lægges til grund, at sagsøgers virksomhed var momsregistreret. Sagsøger kunne ved opgørelsen af afgiftstilsvaret således fratrække moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, hvis disse indkøb udelukkende anvendtes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Retten bemærker, at det alene er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. l, og at det påhviler sagsøger at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Sagsøger har- trods sagsøgtes opfordring herom - ikke dokumenteret, at de pågældende fakturaer til G1 er betalt inklusive moms. Ingen af de fremlagte fakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 til de udstedte fakturaers indhold. Fakturaerne opfylder således ikke kravet om, at fakturaerne skal være påtrykt sælgerens momsregistreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58, og det er i øvrigt ubestridt, at G1 ikke var momsregistreret i perioden for udstedelsen.
Sagsøger har ikke dokumenteret, at G1 i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren i årevis, og retten finder herefter ikke at kunne lægge til grund, at sagsøger var i god tro om momsfradragsretten på de af G1 fremsendte fakturaer. Som følge heraf, og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at det er med rette, at SKAT har nægtet sagsøger fradrag for angivet købsmoms på 99.412 kr. i 3. og 4. kvartal 2005".
Det skal bemærkes, at den manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav ikke står alene, idet retten derudover lægge vægt på, at sagsøger ikke har dokumenteret, at de pågældende fakturaer er betalt inklusive moms, ligesom sagsøger ikke har dokumenteret, at fakturaudstederen i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren.
Der skal altså "noget mere" til end manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav.
SKM 2016.27 ØLR (nægtet fradrag) (Bilag 6)
Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende:
"Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at de omhandlede fakturaer ikke opfylder kravene hertil i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 6, og at Hl ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser. De for landsretten fremlagte excel-regneark kan ikke føre til en anden vurdering". De af byretten anførte grunde fremgår af SKM 2014. 544 BR (Bilag 7), hvoraf bl.a. fremgår følgende:
"Retten finder ikke at fakturaerne opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser eller den dato, hvor ydelserne er foretaget eller afsluttet, jf. stk. 1, nr. 5 og 6. Der er således ikke angivet
oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering
Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for ydelserne. Retten har vedrørende levering lagt vægt på, at hverken kontrakterne med underleverandørerne eller fakturaerne indeholderen nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom sagsøgeren ikke har fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet er udført. Retten har vedrørende betaling lagt vægt på, at underskriften på fakturaerne er udaterede og til dels ulæselige og til, at det ikke ses dokumenteret, at sagsøger var i besiddelse af så store beløb, at han var i stand til at betale fakturabeløbene kontant. De under hovedforhandlingen fremlagte kvitteringer fra underleverandørerne kan ikke føre til andet resultat henset til, at de ligeledes er udaterede, og at personerne bag underskrifterne ikke er identificerbare.
Retten finder således samlet ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i virksomhedens momsgrundlag".
Ligesom i førnævnte afgørelse er denne afgørelse begrundet med, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgøreisen, og at bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser ikke er løftet. "Retten finder således samlet ikke... ".
På baggrund af ovenstående gøres det i relation til SKAT’s subsidiære begrundelse således også gældende, at bevisbyrden for levering og faktisk betaling af de omhandlede ydelser utvivlsomt er løftet, hvorfor der ikke er grundlag for at nægte fradrag for moms.
(...)"
Selskabets repræsentant er den 8. juni 2018 i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med supplerende bemærkninger:
"(...)
Efter at have gennemgået SKAT's bemærkninger, er det - i hvert fald for mig - uklart, hvad SKAT mener, der er enighed/uenighed om mellem parterne.
SKAT anfører eksempelvis på side 2, 1. afsnit, følgende:
"SKAT er enig i, at der er sket levering til H1's kunder. SKAT er dog ikke enig i, at de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser til H1's kunder. Sagen omhandler netop tvivl om fakturaernes realitet".
SKAT's brev af 19. april 2018 er vedlagt 2 eksempler på underbilag. Da disse bilag allerede er fremlagt i sagen, vil jeg for nemheds skyld som eksempel anvende det ene af disse, fakturanr. (red.faktura.nr.1.fjernet) fra G5-virksomhed, med henblik på at få klarlagt, hvad der menes med det af SKAT ovenfor anførte.
Bilaget består af en faktura på kr. 141.054,00 ekskl. moms samt specifikationer i form af opgørelser over hver enkelt tur, som den pågældende underleverandør har udført for H1. Hver enkelt tur er i opgørelsen angivet med bl.a. dato, afstand, "opgavebeløb" (=det beløb, som H1 fakturerer sin kunde), "andel" (=det beløb, som underleverandøren fakturerer H1, svarende til 75% af opgavebeløbet) og "stop" (=destination/-er for kørslen). Ved sammentælling af beløbene angivet i kolonnen "andel" fremkommer kr. 141.054,00, svarende til det af underleverandøren fakturerede beløb for den pågældende måned.
Oplysningerne i den første række i underbilaget betyder således følgende:
Der er den l. april 2016 (kolonnen "dato") udført en kørsel fra "G11-virksomhed" til "G12-virksomhed" (kolonnen "stop"). Den kørte distance udgør 1,58 km (kolonnen "afstand"). H1 har faktureret sin kunde kr. 135,00 (kolonnen "opgavebeløb"), hvoraf underleverandørens andel (75%) udgør kr. 103,25 (kolonnen "andel").
SKAT er enig i, at der er sket levering til H1's kunder. SKAT bestrider således ikke, jf. ovenstående eksempel, at der den 1. april 2016 er udført en kørsel fra "G11-virksomhed" til "G12-virksomhed", jf. ovenfor. SKAT er ifølge det anførte imidlertid ikke enig i, "at de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser til H1's kunder".
Eftersom det af underbilagene utvetydigt fremgår, hvilke ture, der er er faktureret for, og at en sammentælling af de i underbilagene anførte beløb præcist modsvarer den tilhørende fakturering, er det mig ganske uklart, hvad SKAT mener. Hvad dækker fakturaerne efter SKAT's opfattelse i givet fald over?
SKAT anfører på side 2, 2. afsnit, følgende;
"Skat er enig i, at H1 har foretaget betalinger, der svarer til de fakturasummer, der fremgår af de fremlagte fakturaer. Betaling sker dog oftest ikke til den virksomhed, der fremstår som udsteder af underleverandørfakturaerne. Der henvises til afgørelsens side 8."
Det kan således lægges til grund som ubestridt, at de fakturerede beløb er betalt af H1 ved kontooverførsel fra H1's konto.
Jeg forstår det af SKAT anførte således, at SKAT i forbindelse med deres gennemgang af fakturaerne har konstateret, at de på fakturaerne anførte kontonumre ikke tilhører fakturaudsteder, og at det er dette forhold, der refereres til, når SKAT anfører, at "betaling sker dog oftest ikke til den virksomhed, der fremstår som udsteder af underleverandørfakturaerne".
Jeg skal venligst bede SKAT om at bekræfte, at det er det, der menes. De omhandlede fakturaer er betalt ved kontooverførsel fra H1's konto til det kontonummer, der fremgår af den enkelte faktura.
SKAT bedes oplyse, om det er SKAT's opfattelse, at det er en betingelse for at få fradrag for moms, at fakturamodtager forinden betaling af fakturaen indhenter oplysninger til dokumentation for, at det kontonummer, der fremgår af fakturaen, tilhører fakturaudsteder.
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende af SKAT, bedes SKAT oplyse, hvilken hjemmel der ligger til grund for SKAT's opfattelse, samt anvise en måde hvorpå fakturamodtager kan indhente disse oplysninger.
SKAT anfører på side 3, sidste afsnit, følgende:
"Af SKM 2016.509 BR fremgår, at sagsøgeren havde løftet den skærpede bevisbyrde. Dette ses ikke at være tilfældet i denne sag og derfor finder SKAT ikke afgørelsen relevant."
Hvad denne "skærpede bevisbyrde" indeholder, fremgår af afgørelsens side 18, sidste afsnit, 4. pkt., jf. bilag 4:
"Retten finder, at H1 under disse omstændigheder har en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden har købt og betalt for det arbejde, som er anført i fakturaerne".
Det er fortsat ikke min opfattelse, at der i nærværende sag er grundlag for at pålægge H1 en skærpet bevisbyrde, men hvis man måtte være af den opfattelse, er en sådan skærpet bevisbyrde løftet til overflod.
Samtlige kørsler, som fakturaerne dækker over, er dokumenteret, og samtlige fakturaer er dokumenteret betalt. Samtlige kørsler er herudover faktureret af H1 til deres kunde, og H1 har svaret moms af den derved opståede omsætning. Det er med andre ord fuldt ud dokumenteret, at H1 har "købt og betalt for det arbejde, som er anført i fakturaerne", og afgørelsen er derfor endog særdeles relevant for sagen.
(...)"
Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen den 9. marts 2020 oplyst, at selskabets direktører driver en seriøs (red.branchebeskrivelse.nr.11.fjernet) med ca. 20 underleverandører. Selskabets direktører oplyste, at de aftaler de indgik med potentielle underleverandører var mundtlige aftaler. Repræsentanten oplyste, at selskabet bruger sit eget system til at udarbejde (red.rapport.nr.1.fjernet) over de udførte transportturer. Repræsentanten oplyste yderligere, at det tydeligt fremgår af de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet), hvad andelen, opgavebeløbet samt ruten var. Repræsentanten oplyste endvidere, at de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) svarer beløbsmæssigt med de fremlagte fakturaer, hvorfor der ikke er tvivl om, at underleverandørerne har leveret de omhandlede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet).
Repræsentanten oplyste, at underleverandørerne blev honoreret med 75% af det beløb, som selskabet har faktureret kunden. Repræsentanten oplyste endvidere, at fakturaerne var blevet betalt via bankoverførsler, og at samtlige overførsler fremgår af selskabets kontoudtog.
Selskabets repræsentant er den 20. august 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 8. juli 2020:
"(....)
Af Skatteankestyrelsens indstilling fremgår på side 3 bl.a. følgende: "Skatteankestyrelsen finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser".
Sagens faktum er som følger:
H1 beskæftiger sig med (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet), eksempelvis (red.branchebeskrivelse.nr.7.fjernet) m.v. Da omfanget af (red.brancheopgave.nr.1.fjernet) overstiger, hvad H1 kan løfte med egne biler og ansatte, benytter H1 sig af forskellige underleverandører. Underleverandørens vederlag udgør 75 % af det beløb, som H1 fakturerer sin kunde. Det af underleverandøren optjente honorar opgøres på månedlig basis på baggrund af de registrerede kørsler i perioden, hvorefter underleverandøren fremsender faktura til H1, der betales ved bankoverførsel til den af underleverandøren på fakturaen anførte konto. Eftersom de ydelser - (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) - som H1 leverer til sine kunder er momspligtige, er H1's fakturaer tillagt moms.
Af momslovens § 37 følger det, at H1 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage afgiften (moms) af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Når H1 modtager en ydelse fra en underleverandør i form af transport, er der netop tale om en ydelse, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, hvorfor H1 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret er berettiget til at fradrage den moms, som underleverandørens faktura er tillagt, som indgående afgift.
Det er ubestridt i sagen, at der er sket levering til H1's kunder. Det ligger med andre ord fast, at de kørsler, som fremgår af de over for Skattestyrelsen (tidligere SKAT) fremlagte kurerrapporter, er foretaget. Det er da også disse kørsler, der ligger til grund for de indbetalinger, der er foretaget af H1's kunder til H1, som ligger til grund for H1's omsætning og regnskab, og som ligger til grund for opgørelsen af den udgående afgift, som er opgjort - og opgøres - løbende af H1 i overensstemmelse med momslovens bestemmelser herom.
Det er ligeledes ubestridt i sagen, at der fra H1's konto er foretaget bankoverførsler svarende til de beløb, der fremgår af de fakturaer, som sagen vedrører.
Af Skatteankestyrelsens indstilling fremgår på side 4 bl.a. følgende:
"Skatteankestyrelsen finder, at det fremlagte kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Skatteankestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke kan udgøre et sikkert bevis for at der er leveret en ydelse til selskabet".
Hvordan Skatteankestyrelsen er kommet frem til den vurdering, er ganske enkelt uforståeligt. H1's dokumenterede betalinger vedrørende de pågældende fakturaer udgør kr. 7.758.837,24. Det må ubetinget have formodningen imod sig, at et selskab afholder omkostninger i den størrelsesorden uden at modtage en ydelse.
Skatteankestyrelsen anfører videre følgende:
"Selskabet har ikke fremlagt supplerende materiale til det fremlagte kontoudtog, dette i form af betalingsposteringer eller lignende fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår hvilken konto beløbene er overført til".
Jeg vedlægger brev fra F1-bank af 18. august 2020 (Bilag 8), hvoraf fremgår modtagerkonto for de pågældende posteringer i perioden 16. februar 2015 til 10. februar 2017. Når vedlagte sammenholdes med de i sagen omhandlede fakturaer fremgår det, at modtagerkonto ved overførslerne svarer til de på de pågældende fakturaer anførte kontonumre.
Skatteankestyrelsen anfører videre følgende:
"Skatteankestyrelsen har tillige tillagt det vægt, at det af SKAT's kontrolundersøgelse fremgår, at flere af de anførte kontonumre på fakturaerne ikke tilhører de omhandlede underleverandører".
Jeg har i mit brev af 14. maj 2018 anmodet Skattestyrelsen om at oplyse, "om det er SKAT's opfattelse, at det er en betingelse for at en modtager af en faktura kan få fradrag for moms, at denne forinden betaling af fakturaen indhenter oplysninger til dokumentation for, at det kontonummer, der fremgår af fakturaen, tilhører fakturaudsteder", og "såfremt spørgsmålet besvares bekræftende af SKAT, bedes SKAT oplyse, hvilken hjemmel der ligger til grund for SKAT's opfattelse, samt anvise en måde hvorpå fakturamodtager kan indhente disse oplysninger". Anmodningen ses ikke besvaret af SKAT, hvorfor denne genfremsættes.
Skatteankestyrelsen anfører videre følgende;
"Skatteankestyrelsen finder, at de fremlagte kurerrapporter ikke er egnede til understøttelse af en indre sammenhæng mellem de udførte opgaver og de fremlagte fakturaer. Skatteankestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte kurerrapporter ikke indeholder oplysninger om, hvilke personer, der har foretaget de enkelte (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), eller den adresse, hvor ydelserne er blevet leveret til".
Jeg har i mit brev af 14. maj 2018 gennemgået det ene af de af Skattestyrelsen fremlagte bilag, fakturanr. (red.faktura.nr.1.fjernet) fra G5-virksomhed, og kan på denne baggrund ganske enkelt ikke forstå, hvordan Skatteankestyrelsen kan komme frem til ovenstående vurdering. Eksemplet viser jo netop en helt entydig sammenhæng mellem kurerrapporten og den pågældende faktura.
Hver enkelt kørsel er angivet med bl.a. dato ("turdato"), den af underleverandøren kørte distance ("afstand"), underleverandørens honorar for kørslen ("andel"), H1's honorar for kørslen ("opgavebeløb"), samt kørslens destination/destinationer ("stop").
Ved sammentælling af beløbene i kolonnen "andel" fremkommer det af underleverandøren fakturerede beløb, i dette tilfælde kr. 141.054, 00. Skatteankestyrelsens konkluderer afsluttende følgende:
"På baggrund af det fremlagte materiale, samt sagens oplysninger i øvrigt, finder Skatteankestyrelsen, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet)".
Det er min opfattelse, at der på baggrund af det fremlagte materiale og sagens oplysninger i øvrigt, ikke er noget grundlag for at konkludere som anført. H1 er stiftet i 2007 og har drevet (red.formål.nr.1.fjernet) siden dette tidspunkt. Direktionen har siden dette tidspunkt bestået af WB og LJ, der ligeledes er de reelle ejere og stiftere af selskabet (gennem hver deres holdingselskab). Ingen af ejerne har tidligere konkurser el.lign. bag sig. Selskabet aflægger hvert år fuldt reviderede årsrapporter.
Sagen drejer sig jo i virkeligheden ikke om, hvorvidt der er sket levering af de pågældende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) - selvfølgelig er der det. Den reelle problemstilling er, at Skattestyrelsen har konstateret, at nogle af de selskaber, som H1 har brugt som underleverandører, ikke har afregnemoms, SKAT mv., hvilket Skattestyrelsen tilsyneladende mener, (til dels) er H1's ansvar, hvilket der imidlertid ikke er noget hverken lovmæssig eller praksis relateret grundlag for at statuere. Jeg henviser i den forbindelse til min gennemgang af relevant praksis i mine breve af 10. april 2018 og 14. maj 2018 til Skatteankestyrelsen samt mine breve af 14. oktober 2017 og 28. november 2017 til SKAT, gengivet i SKAT's afgørelse af
11. januar 2018, jf. bilag l. s. 21-26.
Med henvisning til Skattestyrelsens udtalelse af 3. juli 2020 skal jeg alene yderligere bemærke følgende, idet de fleste forhold allerede er kommenteret ovenfor:
Skattestyrelsen anfører på side 2 bl.a. følgende:
"Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 58 (§ 61 for perioden l. januar 2015 til 2. juli 2015) om omfanget og arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag". Dette er ganske enkelt ikke korrekt.
Jeg henviser til EU-domstolens afgørelse i sagen C-516/14, præmis 36-50, samt de i mit brev af 10. april 2018 refererede og gennemgåede afgørelser.
Skattestyrelsen anfører på side 3 bl.a. følgende:
"Der foreligger ingen oplysninger om, hvor arbejdet er udført, på hvilket tidspunkt (tid, dato) eller hvilke kunder arbejdet skulle være udført for". Også dette er decideret ukorrekt.
Det fremgår således tydeligt af de fremlagte kurerrapporter, hvilken dato samt for hvilken kunde arbejdet er udført.
(... )"
Selskabets repræsentant er den 17. november 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:
H1 ("H1") beskæftiger sig med (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet), eksempelvis (red.branchebeskrivelse.nr.7.fjernet) m.v. Da omfanget af (red.brancheopgave.nr.1.fjernet) overstiger, hvad H1 kan løfte med egne biler og ansatte, benytter H1 sig af forskellige underleverandører. Underleverandørens vederlag udgør 75 % af det beløb, som H1 fakturerer sin kunde.
Det af underleverandøren optjente honorar opgøres på månedlig basis på baggrund af de registrerede kørsler i perioden, hvorefter underleverandøren fremsender faktura til H1, der betales ved bankoverførsel til den af underleverandøren på fakturaen anførte konto.
Eftersom de ydelser - (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) - som H1 leverer til sine kunder er momspligtige, er H1's fakturaer tillagt moms. Af momslovens § 37 følger det, at H1 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage afgiften (moms) af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.
Når H1 modtager en ydelse fra en underleverandør i form af transport, er der netop tale om en ydelse, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, hvorfor H1 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret er berettiget til at fradrage den moms, som underleverandørens faktura er tillagt, som indgående afgift.
Det er ubestridt i sagen, at der er sket levering til H1's kunder.
Dette fremgår bl.a. af SKAT's brev af 19. april 2018 til Skatteankestyrelsen, s. 2, første afsnit:
"SKAT er enig i at der er sket levering til H1's kunder."
Det ligger således fast, at de kørsler, som fremgår af de over for Skattestyrelsen (SKAT) fremlagte kurerrapporter, er foretaget. Det er disse kørsler, der ligger til grund for de indbetalinger, der er foretaget af H1's kunder til H1, som ligger til grund for H1's omsætning og regnskab og som ligger til grund for opgørelsen af den udgående afgift, som er opgjort - og opgøres - løbende af H1 i overensstemmelse med momslovens bestemmelser herom.
Det er ubestridt i sagen - og i øvrigt dokumenteret i form af kontoudskrifter - at der fra H1's konto er foretaget bankoverførsler svarende til de beløb, der fremgår af de fakturaer, som sagen vedrører. H1's dokumenterede betalinger vedrørende de pågældende fakturaer udgør kr.
7.758.837,24.
Skatteankestyrelsen har i sin indstilling i sagen af 4. juni 2020 anført, at
H1 ikke har
"fremlagt supplerende materiale til det fremlagte kontoudtog, dette i form af betalingsposteringer eller lignende fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår hvilken konto beløbene er overført til."
H1 har i brev af 20. august 2020 fremlagt brev fra F1-bank af 18. august 2020, jf. bilag 8, hvoraf fremgår modtagerkonto for de pågældende posteringer i perioden 16. februar 2015 til 10. februar 2017
Sammenholdes oplysningerne omkring modtagerkonto i dette brev med de i sagen omhandlede fakturaer ses det dokumenteret, at modtagerkonto ved overførslerne svarer til de på de pågældende fakturaer anførte kontonumre.
Det gøres på ovenstående baggrund gældende, at det ved afgørelse af sagen skal lægges til grund, at 1) der er sket levering af ydelser i form af (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) til H1's kunder, at 2) det er dokumenteret, at H1 har foretaget betaling ved kontooverførsler i henhold til de i sagen omhandlede fakturaer, og at 3) det er dokumenteret, at kontooverførsler er sket til de på de pågældende fakturaer anførte kontonumre.
Skattestyrelsen er i brev af 14. maj 2018 blevet anmodet om at oplyse, "om det er SKAT's opfattelse, at det er en betingelse for at en modtager af en faktura kan få fradrag for moms, at denne forinden betaling af fakturaen indhenter oplysninger til dokumentation for, at det kontonummer, der fremgår af fakturaen, tilhører fakturaudsteder", og "såfremt spørgsmålet besvares bekræftende af SKAT. bedes SKAT oplyse, hvilken hjemmel der ligger til grund for SKAT's opfattelse".
Skattestyrelsen har ikke besvaret anmodningen.
Det gøres gældende, at en sådan betingelse ikke eksisterer, og at der i øvrigt ikke findes nogen hjemmel for at opstille en sådan betingelse.
Skatteankestyrelsen har i sin indstilling i sagen af 4. juni 2020 anført følgende:
"Skatteankestyrelsen finder, at de fremlagte kurerrapporter ikke er egnede til understøttelse af en indre sammenhæng mellem de udførte opgaver og de fremlagte fakturaer. Skatteankestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte kurerrapporter ikke indeholder oplysninger om, hvilke personer, der har foretaget de enkelte (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), eller den adresse, hvor ydelserne er blevet leveret til".
H1 har i brev af 14. maj 2018 gennemgået det ene af de af Skattestyrelsen fremlagt bilag, fakturanr. (red.faktura.nr.1.fjernet) fra G5-virksomhed, hvor følgende forklares:
Hver enkelt kørsel er angivet med bl.a. dato ("turdato"), den af underleverandøren kørte distance ("afstand"), underleverandørens honorar for kørslen ("andel"), H1's honorar for kørslen ("opgavebeløb"), samt kørslens destination/ destinationer ("stop"). Ved sammentælling af beløbene i kolonnen "andel" fremkommer det af underleverandøren fakturerede beløb, i det pågældende tilfælde kr. 141.054,00. Det gøres gældende, at der netop er en helt entydig" indre sammenhæng" mellem kurerrapporten og den pågældende faktura.
Skatteankestyrelsen har i sin indstilling i sagen af 4. juni 2020 anført følgende:
"På baggrund af det fremlagte materiale, samt sagens oplysninger i øvrigt, finder Skatteankestyrelsen, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet)".
Denne passage i Skatteankestyreisens indstilling giver ganske enkelt ikke mening, da det jo netop er ubestridt, at der er sket levering af de pågældende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet).
Praksis
SKM 2009. 325 ØLR/SKM 2008. 721 BR
SKAT's afgørelse af 11. januar 2018 er bl.a. begrundet med, "at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet", "idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret".
I afgørelsen" præciseres" det på s. 17, sidste afsnit, at tvivlen om fakturaernes realitet beror på, at "det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomheder".
SKAT henviser derefter til SKM 2009.325 ØLR.
I den sag blev der nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Der var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.
Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende: "Det tiltrædes under disse omstændigheder, at A (skatteyderen) ikke ved de afgivne forklaringer har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i indkomsten eller fradrag i virksomhedens momsgrundtag.
….
Landsretten stadfæster derfor dommen".
Den byretsdom, der stadfæstes, er gengivet i SKM 2008.721 BR.
Af byrettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:
"Som af sagsøgte (Skatteministeriet) anført findes sagsøgeren (skatteyderen) efter de foreliggende omstændigheder i sagen, der rejser væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet, at have en skærpet bevisbyrde for, at hun har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Sagsøgeren findes ikke ved den skete bevisførelse at have løftet sin bevisbyrde, og idet det ikke bør komme sagsøgte til skade, at der ikke foreligger privatforbrugsopgørelse for sagsøger for de to år, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge".
Skattemyndighederne havde i sagen gjort gældende, at de pågældende fakturaer ikke dækkede over reelle leverancer og ydelser til skatteyderens virksomhed, jf. SKM 2008.721 BR under "Sagens baggrund og parternes påstande".
Det er DET, som begrebet "fakturaernes realitet" betyder; at fakturaerne dækker over reelle leverancer og ydelser til virksomheden. Dette er ubetinget og ubestridt tilfældet i nærværende sag. Af byrettens begrundelse, jf. ovenfor, kan man endvidere direkte udlede, at såfremt der måtte være omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet - hvilket dog ikke er tilfældet i nærværende sag- har skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at skatteyderen har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne.
I nærværendes sag er såvel levering som betaling af ydelserne fuldt ud dokumenteret. Der er således væsentlige og afgørende forskelle på faktum i nærværende sag og sagen, som SKAT refererer til, SKM 2009.325 ØLR (SKM 2008.721 BR).
Det gøres gældende, at der helt grundlæggende ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til "tvivl om fakturaernes realitet", eftersom der i nærværende sag ganske enkelt ikke er tvivl om fakturaernes realitet. Det gøres endvidere gældende, at der i nærværende sag ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til den refererede praksis, da faktum i sagerne på ingen måde er sammenlignelig.
SKM 2016.509 BR
Af mere relevant praksis kan henvises til SKM 2016.509 BR. l denne sag fik sagsøgeren godkendt fradrag for moms, idet han havde løftet bevisbyrden for, at ydelserne var leveret, og at der var sket betaling.
Der var i den sag tale om kontantbetaling, hvor retten anså bevisbyrden løftet ved, at sagsøgeren havde hævet kontantbeløb fra sin bankkonto af en størrelse, der muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne. En sådan vurdering af "betalingsmulighed" vil ikke være nødvendig i denne sag, da betalingerne som nævnt er sket ved bankoverførsel og således er dokumenterede, ligesom det ikke er bestridt fra SKAT's side, at de fakturerede ydelser ubetinget er leveret tit H1.
SKAT begrunder subsidiært afgørelsen med, at "fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. l, nr. 5 og 6, jf. § 58, stk. 6, da mængden af de leverede ydelser og/eller leveringsdatoen ikke fremgår af fakturaerne". Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6, omhandler brugen af såkaldt samlefakturaer, hvilket er tilfældet nærværende sag. For samlefakturaer er det tilstrækkeligt, at omfanget og arten af de leverede ydelser samt leveringsdatoen fremgår af underbilag.
H1 har over for SKAT fremlagt underbilag vedrørende de omhandlede fakturaer, til dokumentation af de specifikke kørsler, der er faktureret af underleverandørerne. Det gøres gældende, at fakturaerne sammenholdt med de fremlagte underbilag opfylder kravene i momsbekendtgørelsen. En eventuel manglende opfyldelse af enkelte af kravene i momsbekendtgøreisen vil jf. praksis på området ikke pr. automatik medfører, at der kan nægtes fradrag for moms.
Der henvises i denne forbindelse til følgende afgørelser:
SKM 2012.530 BR (nægtet fradrag)
Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:
"Det kan lægges til grund, at sagsøgers virksomhed var momsregistreret. Sagsøger kunne ved opgørelsen af afgiftstilsvaret således fratrække moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser hvis disse indkøb udelukkende anvendtes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Retten bemærker, at det alene er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. l, og at det påhviler sagsøger at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Sagsøger har - trods sagsøgtes opfordring herom - ikke dokumenteret, at de pågældende fakturaer til G1 er betalt inklusive moms.
Ingen af de fremlagte fakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 til de udstedte fakturaers indhold. Fakturaerne opfylder således ikke kravet om, at fakturaerne skal være påtrykt sælgerens momsregistreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58, og det er i øvrigt ubestridt, at G1 ikke var momsregistreret i perioden for udstedelsen.
Sagsøger har ikke dokumenteret, at GI i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren i årevis, og retten finder herefter ikke at kunne lægge til grund, at sagsøger var i god tro om momsfradragsretten på de af GI fremsendte fakturaer. Som følge heraf, og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at det er med rette, at SKAT har nægtet sagsøger fradrag for angivet købsmoms på 99.412 kr. i 3. og 4. kvartal 2005".
Det skal bemærkes, at den manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav ikke står alene, idet retten derudover lægger vægt på, at sagsøger ikke har dokumenteret, at de pågældende fakturaer er betalt inklusive moms, ligesom sagsøger ikke har dokumenteret, at fakturaudstederen i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren.
Der skal altså "noget mere" til end manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav.
SKM 2016.27 ØLR/SKM 2014.544 BR (nægtet fradrag)
Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende:
"Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at de omhandlede fakturaer ikke opfylder kravene hertil i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 6, og at H1 ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser. De for landsretten fremlagte excel-regneark kan ikke føre til en anden vurdering".
De af byretten anførte grunde fremgår af SKM 2014.544 BR, hvoraf bl.a. fremgår følgende:
"Retten finder ikke at fakturaerne opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser eller den dato, hvor ydelserne er foretaget eller afsluttet. jf. stk. 1, nr. 5 og 6. Der er således ikke angivet oplysninger om antal, timer, dato eller sted for levering.
Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for ydelserne. Retten har vedrørende levering lagt vægt på, at hverken kontrakterne med underleverandørerne eller fakturaerne indeholder en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom sagsøgeren ikke har fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet er udført.
Retten har vedrørende betaling lagt vægt på, at underskriften på fakturaerne er udaterede og til dels ulæselige og til, at det ikke ses dokumenteret, at sagsøger var i besiddelse af så store beløb, at han var i stand til at betale fakturabeløbene kontant. De under hovedforhandlingen fremlagte kvitteringer fra underleverandørerne kan ikke føre til andet resultat henset til, at de ligeledes er udaterede, og at personerne bag underskrifterne ikke er identificerbare.
Retten finder således samlet ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i virksomhedens momsgrundlag". Ligesom i førnævnte afgørelse er denne afgørelse begrundet med, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, og at bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser ikke er løftet. "Retten finder således samlet ikke... ".
På baggrund af ovenstående gøres det i relation til SKAT's subsidiære begrundelse således også gældende, at bevisbyrden for levering og faktisk betaling af de omhandlede ydelser utvivlsomt er løftet, hvorfor der ikke er grundlag for at nægte fradrag for moms.
(... )"
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af selskabet angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
l) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(... )".
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):
"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. l, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: l) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3} Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."
Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden l. juli 2013 til l. juli 2015.
Bestemmelsen i dagældende momslovs § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl. a. fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168 l det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)"
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser -været besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
(...)
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
(... )".
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, l. afsnit (nu momssystemdirek-tivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Selskabet har for perioden l. januar 2015 til 31. marts 2017 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på i alt 1.551.767 kr. Som dokumentation herfor har selskabet fremlagt 3 fakturaer fra G2-virksomhed, 2 fakturaer fra G1-virksomhed, 8 fakturaer fra G4-virksomhed, 20 fakturaer fra G5-virksomhed, l faktura fra G3-virksomhed, 8 fakturaer fra G25-virksomhed, l faktura fra G7-virksomhed, 8 fakturaer fra G8-virksomhed samt 4 fakturaer fra G9-virksomhed.
Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser.
Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet). Retten har yderligere lagt vægt på, at der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandørernes adresser, virksomhedsnavne, kontonumre samt telefonnumre. Retten skal bemærke, at flere af underleverandørerne har anvendt samme fakturalayout og fakturatekst til beskrivelse af den ydelse, der er udført. Retten skal derudover bemærke, at størstedelen af de fremlagte fakturaer indeholder samme stavefejl i "køresel", "måndr" og "månder", hvilket er uforeneligt med, at der skulle være tale om flere uafhængige selskaber, som har udarbejdet de enkelte fakturaer.
Retten har yderligere henset til, at flere af de omhandlede underleverandører ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden, og ikke har været registreret inden for samme branche som selskabet.
Retten finder, at det fremlagte kontoudtog og kontoposteringer fra F1-bank ikke kan føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke kan udgøre et sikkert bevis for at der er leveret en ydelse til selskabet.
Retten har tillige tillagt det vægt, at det af SKAT’s kontrolundersøgelser fremgår, at flere af de anførte kontonumre på fakturaerne ikke tilhører de omhandlede underleverandører. Retten har derudover tillagt det vægt, at underleverandørerne G4-virksomhed, G8-virksomhed, G7-virksomhed og G3-virksomhed anvender samme bankkontonummer.
Retten finder, at de fremlagte kurerrapporter ikke er egnede til understøttelse af en indre sammenhæng mellem de udførte opgaver og de fremlagte fakturaer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte kurerrapporter ikke indeholder oplysninger om, hvilke personer, der har foretaget de enkelte (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), eller den adresse, hvor ydelserne er blevet leveret til.
På baggrund af det fremlagte materiale, samt sagens oplysninger i øvrigt, finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet).
Der henvises i øvrigt til Retten i Glostrups dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017. 210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018. 540. LSR ogSKM2018. 611. LSR.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKAT’s afgørelse.
…"
Af Skattestyrelsens afgørelse af 10. juni 2021 (sagens bilag 1 i BS-33793/2021) fremgår:
"…
Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsmateriale. Gennemgangen har særligt rettet sig mod fremmed arbejde/underleverandører.
Skattestyrelsen har foretaget følgende ændringer for årene 2018 og 2019
| Forhøjelse moms | 459.546 kr. |
| Forhøjelse A-skat | 930.121 kr. |
| Forhøjelse am-bidrag | 147.054 kr. |
I øvrigt
Skattestyrelsens gennemgang udelukker ikke, at vi på et senere tidspunkt vil gennemgå jeres moms, A-skat og am-bidrag for samme periode. Det skal særligt bemærkes, at flere underleverandører kan vurderes som fiktive, såfremt der kommer yderligere oplysninger frem om disse.
I det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.
Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 jf. skatteforvaltningslovens § 19, kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysningerne om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet.
Beskrivelse af virksomheden
Stamdata:
| cvr nummer | ...11 |
| Selskabsstatus | normal |
| Selskabsform | (red.selskabsform.nr.1.fjernet) |
| Navn | H1 |
| Adresse Kort | Y9-adresse |
| E-mail | (red.email.nr.1.fjernet) |
| Reklamebeskyttelse | Denne virksomhed og dette CVR-nummer Er reklamebeskyttet |
| Stiftelsesdato | (red.dato.nr.1.fjernet) |
| Stiftere Seneste | G13 og G14 |
| Vedtægtsændringsdato | (red.dato.nr.12.fjernet) |
| Ejere | G13 (ejerandel: 50-66,66%) G14 (ejerandel: 50 -66,66%, stemmeandel 50-66,66%) |
| Reelle ejere Ultimative ejere Bestemmende indflydelse | WB (ejerandel: 50%, Stemmeandel: 50%) LJ (ejerandel: 50%, Stemmeandel 50%) |
| Regnskabsår | 01-10 - 30-09 |
| Første regnskabsår | (red.dato.nr.1.fjernet) - (red.dato.nr.13.fjernet) |
| Seneste offentliggjorte | (red.dato.nr.14.fjernet) |
| regnskab | Tilgængelige regnskaber |
| Selskabskapital | kr. 125.000,00 Flere nøgletal for H1 |
| Seneste regnskabsnoter | Der er leasingforpligtelser |
| Bankforbindelser | F2-bank, |
| F3-bank | |
| Revision | R1-revision Siden (red.dato.nr.15.fjernet) | |
| Tegningsregler | Selskabet tegnes af direktionen i forening. | |
| Formål | Selskabets formål er at drive (red.formål.nr.1.fjernet) samt hermed beslægtet virksomhed. | |
| Antal ansatte | 6 (erhvervsstyrelsen: 10/2020) | |
| Brance | (red.branchekode.nr.1.fjernet) | |
Registreringsforhold pligter:
Pligt Import 2012.10.01 Aktiv
Medie Papir 2012-10-01 Aktiv
Frekv Månedlig 2012-10-01 Aktiv
Pligt Eksport 2012-10-01 Aktiv
Medie Papir 2012-10-01 Aktiv
Frekv Variabel 2012-10-01 Aktiv
Pligt A-skat 2007-03-01 Aktiv
Forr Indeholdelse 2007-03-01 Aktiv
Medie Papir 2008-08-01 Aktiv
Medie Letløn - hel 2007-12-11 2008-07-31 Afsluttet
Medie Papir 2007-12-08 2007-12-10 Afsluttet
Medie Letløn - hel 2007-06-12 2007-12-07 Afsluttet
Medie Letløn - hel 2007-03-01 2007-06-11 Afsluttet
Frekv Månedlig 2007-03-01 Aktiv
Pligt AM-Bidrag 2007-03-01 Aktiv
Forr Indeholdelse 2007-03-01 Aktiv
Medie Papir 2008-08-01 Aktiv
Medie Letløn - hel 2007-12-11 2008-07-31 Afsluttet
Medie Papir 2007-12-08 2007-12-10 Afsluttet
Medie Letløn - hel 2007-06-12 2007-12-07 Afsluttet
Medie Letløn - hel 2007-03-01 2007-06-11 Afsluttet
Frekv Månedlig 2007-03-01 Aktiv Pligt
Oplysning om indeholdt løn, pension m.v.
Opl A- og B- indkomst- 2007-03-01 2007-12-31 Afsluttet
Oplysninger 2007-03-01 2007-12-31 Afsluttet
Medie Letløn - hel 2007-12-11 2007-12-31 Afsluttet
Medie Papir 2007-12-08 2007-12-10 Afsluttet
Medie Letløn - hel 2007-06-12 2007-12-07 Afsluttet
Medie Letløn - hel 2007-03-01 2007-06-11 Afsluttet
Frekv Årlig 2007-03-01 2007-12-31 Afsluttet
Pligt Moms 2007-03-01 Aktiv
Forr Erhvervsmoms 2007-03-01 Aktiv
Medie Papir 2007-03-01 Arkiv
Frekv Kvartal 2007-03-01 Aktiv
Pligt ATP 2007-03-01 Aktiv
Frekv Ingen 2007-03-01 Aktiv
Pligt Selskabsskat 2007-02-27 Aktiv
Beskat SEL § 1.1.1 2007-02-27 Aktiv
Medie Papir 2007-02-27 Aktiv
Frekv Årlig 2007-02-27 Aktiv
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Moms
1.1
De faktiske forhold Selskabet er registreret for moms fra den 1/3 2007.
For perioden 1/1 2018 til 31-12 2019 er angivet følgende i moms:
H1 har bl.a. anvendt følgende underleverandører:
| Virksomhedsnavn | CVR-nr. |
| 1. G15-virksomhed | ...21 |
| 2. G16-virksomhed | ...22 |
| 3. G17-virksomhed | ...23 |
| 4. G18-virksomhed 5. (…) | ...24 |
H1 har indsendt "kørelister", se eksempel (uddrag) nedenfor:
(red.illustration.nr.1.fjernet)
Kørelisterne kan, ifølge stikprøve, afstemmes til fakturaer, hvor ovennævnte virksomheder fremstår som udsteder.
Eksempel på faktura med tilhørende kørelister vedlægges som bilag 4.
Skattestyrelsen har den 30/11 2020 indkaldt følgende materiale for udvalgte underleverandører:
• Samtlige fakturaer modtaget fra ovennævnte underleverandører.
• Evt. korrespondance med ovennævnte underleverandører.
• Diverse materiale der underbygger at de betalte fakturerede ydelser er leveret.
• Oplysninger om jeres kontaktperson hos ovennævnte underleverandører.
• Evt. samarbejdsaftaler indgået med ovennævnte underleverandører.
For ovennævnte underleverandører har Skattestyrelsen modtaget følgende materiale:
G15-virksomhed:
• Faktura
• Kørelister
• Forespørgsel momsregistrering
• Dokumentation for ejer af bankkonto
G16-virksomhed:
• Fakturaer
• Kørelister
• Forespørgsel momsregistrering
• Udskrift fra F4-bank
• Mail af 24/5 2018 om betaling og ophør af samarbejde
• Uddrag af pas for SG
G17-virksomhed:
• Fakturaer
• Kørelister
• Forespørgsel momsregistrering
• Dokumentation for bankkonto (red.bankkonto.nr.1.fjernet)
• Erhvervsstyrelsen, udvidede virksomhedsoplysninger
G18-virksomhed:
• Fakturaer
• Kørelister
• Forespørgsel momsregistrering
• 3 mails, 1 dateret 13/11 2019 og 2 dateret 16/8 2019, omhandlende dokumentation og betaling
• Udskrifter fra F5-bank
• Uddrag af pas for MI
(…)
1.2. Jeres bemærkninger R2-advokatfirma har den 3/6 2021, på vegne af selskabet, fremsendt indsigelse til Skattestyrelsens forslag af 12/2 2021.
Det anføres side 2, at nærværende sag er forskellig fra
SKM2009.325ØLR, idet ydelserne i nærværende sag dokumenterbart er leveret. I nærværende sag er betaling sket ved kontooverførsel. I SKM 2009.325ØLR var der tale om, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at ydelserne rent faktisk var leveret.
Nederst side 2 anmodes Skattestyrelsen om at oplyse, hvordan Skattestyrelsen forestiller sig, at H1 skulle opnå indsigt i disse forhold hos G15-virksomhed, samt på hvilken baggrund Skattestyrelsen mener, at H1 på nogen måde kan have noget som helst ansvar for, hvordan et selskab, der ikke har nogen form for tilknytning til H1, agerer.
Det anføres for hver af underleverandørerne, at Skattestyrelsen henviser til en lang række forhold, som selskabet ikke har mulighed for at være vidende om, og i øvrigt ikke har nogen indflydelse på.
Om G17-virksomhed oplyses, at betaling af faktura vedlagt som bilag 3.6 er sket til konto tilhørende G17-virksomhed.
Det anføres, at det er ganske urimeligt at søge at drage H1 til ansvar for en underleverandørs mulige dokumentfalsk.
(…)
Afsluttende bemærkes,
• at Skattestyrelsen søger at gøre H1 ansvarlig for forhold, der er helt uden for selskabets indflydelse,
• at H1 fuldt ud kan dokumentere, at kørslerne, som de pågældende fakturaer omhandler, er foretaget, at disse er viderefaktureret af H1 til H1’s kunder, og at samtlige betalinger af underleverandører er sket ved kontooverførsler. Der er med andre ord ikke noget fiktivt element for H1’s vedkommende overhovedet,
• at enkelte af H1’s mange underleverandører tilsyneladende svindler med moms, SKAT mv. er beklageligt, men det er altså ikke H1’s ansvar,
• at som det også fremgår af det af H1 indsendte materiale, forsøger H1 at gøre en stor indsats for at sikre sig, at underleverandørerne er momsregistrerede, at bankkonti tilhører underleverandørerne, at der altid sker betaling af fakturaer ved kontooverførsler m.v. At det desværre ikke altid er tilstrækkeligt til at forhindre mulig svindel, kan imidlertid ikke lægges H1 til last.
1.3. Retsregler og praksis
Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven) (Lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26/9 2019)
§ 37, stk. 1
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
§ 37, stk. 2
Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har ind ført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og 4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.
§ 55
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.
§ 74, stk. 1
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Told- og skatteforvaltningens adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.
§ 74, stk. 4
Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.
Uddrag fra bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (Bekendtgørelse nr. 808 af 30/6 2015)
§ 82
Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.
Uddrag af opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 573 af 6/5 2019)
§ 5, stk. 1 Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
§ 5, stk. 2
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.
Domme:
SKM2009.325.ØLR
Østre Landsret har i dom af 28. april 2009 stadfæstet Byrettens dom af 27. august 2008 (SKM2008.721.BR), hvori det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt og betalt, som anført i fakturaerne.
C-152/02 - Terra Baubedarf-Handel GmbH
Fradragsretten for moms indtræder, når der er sket levering af en ydelse og den momspligtige er i besiddelse af en faktura. Begge betingelser skal være opfyldt i den momsperiode, hvor fradragsretten indtræder.
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har gennemgået selskabets brug af underleverandører.
På det foreliggende grundlag kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for moms af fakturaer udstedt af følgende underleverandører:
| Virksomhedsnavn | CVR-nr. |
| 1. G15-virksomhed | ...21 |
| 2. G16-virksomhed | ...22 |
| 3. G17-virksomhed | ...23 |
| 4. G18-virksomhed 5. (…) | ...24 |
Da fakturaerne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af disse virksomheder. Skattestyrelsen anser fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder for fiktive.
Der henvises til gennemgangen/begrundelsen nedenfor.
Gennemgangen består dels af generelle bemærkninger, dels af en beskrivelse af hver enkelt underleverandør.
Generelle bemærkninger:
Dokumentation for samhandel med underleverandører:
Skattestyrelsen har den 30/11 2020 indkaldt følgende materiale for udvalgte underleverandører:
• Samtlige fakturaer modtaget fra ovennævnte underleverandører.
• Evt. korrespondance med ovennævnte underleverandører.
• Diverse materiale der underbygger at de betalte fakturerede ydelser er leveret.
• Oplysninger om jeres kontaktperson hos ovennævnte underleverandører.
• Evt. samarbejdsaftaler indgået med ovennævnte underleverandører.
Skattestyrelsen har kun modtaget dele af materialet.
Særligt bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har modtaget oplysninger om kontaktperson hos G15-virksomhed, G17-virksomhed, og (…). Skattestyrelsen har ligeledes ikke modtaget korrespondance med disse.
Bemærkninger til indsendte kørelister:
Skattestyrelsen har stikprøvevis gennemgået de indsendte kørelister. Ved stikprøver er det konstateret, at kørelisterne kan afstemmes til fakturaer, hvor ovennævnte virksomheder fremstår som udsteder.
Kørelisterne indeholder ikke oplysninger om, hvilke personer der har foretaget de enkelte (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), og dermed kan de efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anvendes som dokumentation for, at der er købt (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) fra ovennævnte virksomheder.
Gennemgang af ovennævnte underleverandører:
1. G15-virksomhed, CVR-nr. ...21
H1 har indsendt følgende faktura udstedt af G15-virksomhed:
Faktura- Fakt.nr. Bogførings- Tekst faktura Beløb inkl moms moms Beløb ekskl moms Bilag
Dato dato
23/4 2018 1501 1/5 2018 Kørsel med egen vogn 41.889,24 8.377,85 33.511,39 3.1
Ikke godkendt fradrag for moms af 1 faktura med i alt 8.377,85 kr.
G15-virksomhed er registreret for moms, men har ikke angivet moms i samhandelsperioden.
G15-virksomhed har ingen arbejdsgiverregistrering.
G15-virksomhed er i samhandelsperioden registreret med branchekoderne "(red.bibranchekode.nr.6.fjernet)", "Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og "Anden bygningsfærdiggørelse".
G15-virksomhed er under konkurs.
G15-virksomhed er overgået til ny ejerkreds i februar/marts måned 2018, hvorefter virksomhedens bankkonto viser en tydelig ændring i transaktionsmønsteret. Efter overdragelsen begynder store transaktioner at indgå på selskabets bankkonto, for umiddelbart efterfølgende at blive overført til udlandet.
Der er bogført omsætning på 90.140.155,60 kr. ekskl. moms i perioden 19/3 til 28/6 2018, uden at selskabet har nogen ansatte eller varekøb. Omsætningen starter meget brat, og afsluttes lige så brat. Skattestyrelsen anser det ikke for sandsynligt at en virksomheds omsætning følger et sådan mønster.
Der ses ingen betalinger af omkostninger forbundet med almindelig virksomhedsdrift.
Der leveres ydelser inden for meget forskellige brancher: Rengøring, gulvarbejde, nedrivning, restauration, hjemmeservice, tømrer, murer og ventilationsarbejde. Skattestyrelsen anser det ikke for sandsynligt, at en virksomhed, kan oparbejde aktiviteter inden for så mange brancher, og i et sådan omfang, som der fremgår af de udstedte fakturaer.
Der er rod i G15-virksomhed’ faktura rækkefølge, både som følge af spring i fakturanummereringen, samt store spring i dato på fakturaerne.
Skattestyrelsen anser de i 1. halvår 2018 udstedte fakturaer for at være fiktive, da Skattestyrelsen ikke anser, at G15-virksomhed er i stand til at levere de på fakturaerne anførte ydelser.
Konklusionen er således, at de udstedte fakturaer er fiktive og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over "sort" løn.
2. G16-virksomhed, CVR-nr. ...22
H1 har indsendt følgende fakturaer udstedt af G16-virksomhed:
Fakturadato Fakt.nr. Bogføringsdato Tekst Beløb inkl moms moms Beløb ekskl moms Bilag
30-03-2018 2018-86 24-05-2018 Kørsel Marts 250.080,00 50.016,00 200.064,00 3.2
30-04-2018 2018-123 24-05-2018 Kørsel April 312.637,15 62.527,43 250.109,72 3.3
I alt 562.717,15 112.543,43 450.173,72
Ikke godkendt fradrag for moms af 2 fakturaer med i alt 112.543,43 kr.
Selskabet har ikke angivet moms i den periode, hvor samhandlen har fundet sted.
Selskabet har ikke selvangivet et virksomhedsresultat for 2018.
G16-virksomhed´ direktør i perioden fra 6/3 2018 til 1/5 2018, SG, er udrejst til Y10-land den 28/2 2018. Udrejse sker jf. ovenstående umiddelbart efter samhandlen er påbegyndt.
Selvom SG er udrejst til Y10-land den 28/2 2018 og officielt udtrådt af selskabet den 1/5 2018 ændrer selskabet ikke adresse, men forbliver registreret på SG tidligere privatadresse.
H1 har indsendt kopi af mail sendt til G16-virksomhed den 24/5 2018. (bilag 5) Mailen er svar på mail fra "Bogholder SG". Skattestyrelsen er uforstående over for mailen til H1, idet SG er udrejst til Y10-land den 28/2 2018 og officielt udtræder af selskabet den 1/5 2018. Skattestyrelsen er ligeledes uforstående overfor, at SG anvender titlen bogholder, da hun i perioden hun var tilknyttet selskabet var ansat som direktør. Endelig er Skattestyrelsen uforstående overfor, at hun i mailen skriver hilsen SG, når hendes navn er "noget andet".
H1 har indsendt kontoudskrift fra netbank, der dokumenterer, at betalingsreference påført fakturaer, hvor G16-virksomhed fremstår som udsteder, ikke er selskabets bankkonto, men derimod konto, der tilhører SG. (bilag 6) Selskaber er ikke registreret med en bankkonto for år 2018.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at de af G16-virksomhed indberettede lønninger i år 2018 er fiktive, hvilket begrundes med følgende:
• Selskabet har ikke betalt kravet som følge af indberetningerne til eIndkomst, herunder A-skat og am-bidrag mv.
• Det har ikke været muligt at komme i kontakt med selskabet eller anpartshaver.
• Selskabet har ikke angivet moms eller indsendt regnskab for 2018.
• Selskabet er ikke registreret med en bankkonto.
• De ansatte benytter lønindberetningerne dels til, at få udbetalt overskydende skatter, ved blandt andet, at indberette tab på obligationer/og eller aktier, og fradrag for renteudgifter.
• Flere af de ansatte har tidligere fået angivet løn fra andre virksomheder, der ikke har kunne dokumentere, at der reelt har været et ansættelsesforhold.
• Kun en af de ansatte har reageret på vores anmodning om indsendelse af dokumentation på der har været udbetalt løn. Denne lønindkomst er dog ikke udbetalt fra G16-virksomhed, men fra tre privatpersoners privatkonti og fra en erhvervskonto.
• 5 af de ansatte har ikke haft bopæl i Y23-land, på ansættelsestidspunktet.
Skattestyrelsen har jf. ovenstående anset de af G16-virksomhed angivne lønninger for fiktive. Arbejde udført for H1 kan derfor ikke være udført af ansatte i G16-virksomhed.
Skattestyrelsen kan ikke konstatere, at G16-virksomhed har anvendt underleverandører til at udføre arbejdet.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse vedr. G16-virksomhed´ opgørelse af moms for år 2018. Ved opgørelsen har Skattestyrelsen ikke konstateret salg til H1 i år 2018.
Konklusionen er herefter, at de udstedte fakturaer er fiktive og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over "sort" løn.
3. G17-virksomhed, CVR-nr. ...23
H1 har indsendt følgende fakturaer udstedt af G17-virksomhed:
Fakturadato Fakt.nr. Bogføringsdato Tekst faktura Beløb inkl moms moms Beløb ekskl Bilag
27-02-2019 39039 28-02-2019 Kørsel januar 169.043,75 33.808,75 135.235,00 3.4
28-02-2019 39168 18-03-2019 Kørsel februar 125.237,50 25.047,50 100.190,00 3.5
09-04-2019 39414 11-04-2019 Kørsel marts 19 182.253,44 36.450,69 145.802,75 3.6
I alt 476.534,69 95.306,94 381.227,75
Ikke godkendt fradrag for moms af 3 fakturaer med i alt 95.306,94 kr. G17-virksomhed har været momsregistreret, men ikke angivet moms i 2019.
G17-virksomhed er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver.
G17-virksomhed har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.
G17-virksomhed er registreret med branchekoderne "(red.branchekode.nr.4.fjernet)", "(red.bibranchekode.nr.6.fjernet)", "(red.bibranchekode.nr.17.fjernet)" og "(red.bibranchekode.nr.18.fjernet)".
G17-virksomhed er under konkurs.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G17-virksomhed.
På faktura (bilag 3.6) udstedt til H1 er anført en bankkonto som betalingsreference, der ikke tilhører G17-virksomhed. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren G19-virksomhed. Fra G19-virksomhed videreoverføres betalingen til udenlandske selskaber, bl. a. i Y11-land. G17-virksomhed har ikke købt arbejdskraft i udlandet, ligesom G17-virksomhed ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.
Fakturaerne udstedt af G17-virksomhed lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.
Tre personer er i sommeren 2020 dømt i Y24-by’s Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført G17-virksomhed’ midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).
Én af de dømte har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
Konklusionen er således, at G17-virksomhed ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.
4. G18-virksomhed, CVR-nr. ...24
H1 har indsendt følgende fakturaer udstedt af G18-virksomhed:
Faktura- Fakt.nr. Bogførings- Tekst Beløb inkl moms moms Beløb ekskl moms Bilag
Dato dato
16-08-2019 1 16-08-2019 Kørsel maj 167.536,25 33.507,25 134.029,00 3.7
Måned - Rute 1
16-08-2019 2 16-08-2019 Kørsel Maj 166.352,50 33.270,50 133.082,00 3.8
Måned - Rute 2
16-08-2019 3 16-08-2019 Kørsel Maj 188.018,75 37.603,75 150.415,00 3.9
Måned-Rute 1+2
21-08-2019 5 22-08-2019 Kørsel Juli 104.485,00 20.897,00 83.588,00 3.10
Måned
19-09-2019 17 19-09-2019 Kørsel 151.333,75 30.266,75 121.067,00 3.11
August måned
13-11-2019 32 13-11-2019 Kørsel 230.551,25 46.110,25 184.441,00 3.12
Resterende beløb
For Ekstra
Kørsel oktober
13-11-2019 31 20-11-2019 Kørsel 208.311,25 41.662,25 166.649,00 3.13
Oktober Måned
I alt 1.216.588,75 243.317,75 973.271,00
Ikke godkendt fradrag for moms af 7 fakturaer med i alt 243.317,75 kr.
Af fakturaer vedlagt som bilag 3.7 til 3.11 fremgår, at betaling skal ske til konto (red.kontonr.2.fjernet). Af fakturaer vedlagt som bilag 3.12 og 3.13 fremgår, at betaling skal ske til konto (red.kontonr.3.fjernet). Konto (red.kontonr.3.fjernet) tilhører ikke G18-virksomhed og betaling er således for disse fakturaer ikke sket til G18-virksomhed.
Skattestyrelsen har fra H1 modtaget udskrift fra netbank, der indeholder oplysning om, at konto (red.kontonr.3.fjernet) tilhører G18-virksomhed (Bilag 7). Udskrift fra netbank synes umiddelbart konstrueret for at give udseende af, at konto (red.kontonr.3.fjernet) tilhører G18-virksomhed.
G18-virksomhed har ikke besvaret henvendelser fra Skattestyrelsen.
G18-virksomhed har ikke indberettet moms i samhandelsperioden.
G18-virksomhed har ikke været registreret som arbejdsgiver.
G18-virksomhed har via regnskabssystemet (red.regnskabssystem.nr.1.fjernet) produceret en række fakturaer vedrørende mandskabsleje, men i øvrigt ikke foretaget egentlig bogføring og regnskabsførelse.
Selskabet har løbende tømt sin bankkonto via overførsler til en række udenlandske virksomheder.
Det fremgår af materiale fra F5-bank, at konto (red.kontonr.2.fjernet) er oprettet i oktober 2018 og at den især har været anvendt i august og september 2019. De samlede indbetalinger udgør 3.030.199,06 kr., hvoraf i alt 2.840.688,14 kr. vedrører august og september 2019. Udbetalingerne fra kontoen er især sket til en række forskellige udenlandske virksomheder. Der er i alt overført 2.745.440 kr. (EUR 366.980) til udenlandske modtagere i august og september 2019. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udlandsbetalinger har været led i systematisk hvidvask via tredjepartsbetalinger til virksomheder, som ikke har foretaget leverancer til selskabet.
Skattestyrelsen har konstateret, at G18-virksomhed er blevet anvendt som "skraldespandsselskab" i forbindelse med systematisk moms- og skatteunddragelse i forbindelse med underentreprenøraktivitet.
Der er ikke fremlagt dokumentation for indkøb af momspligtige leverancer af mandskab og der ses i øvrigt ikke at være foretaget betalinger til mulige leverandører af mandskab. Dette indikerer, at selskabet ikke har haft arbejdskraft til udlejning.
Konklusionen er herefter, at de udstedte fakturaer er fiktive og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over "sort" løn.
5. (…)
Konklusion:
På det foreliggende grundlag kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for moms af fakturaer udstedt af følgende underleverandører:
| Virksomhedsnavn | CVR-nr. |
| 1. G15-virksomhed | ...21 |
| 2. G16-virksomhed | ...22 |
| 3. G17-virksomhed | ...23 |
| 4. G18-virksomhed 5. (…) | ...24 |
da fakturaerne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af disse virksomheder. Skattestyrelsen anser fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder for fiktive.
Der er særligt henset til:
• at kontrol af anvendte underleverandører viser, at de har udstedt fiktive fakturaer, der alene har til formål at give fradrag hos modtager,
• flere underleverandører er ikke registreret for A-skat,
• lønudgifter hos underleverandørerne er meget begrænsede særligt henset til at underleverandørvirksomhedernes aktivitet i væsentlig omfang består i mandskabsudleje/(red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet),
• hovedparten af underleverandørerne ikke har angivet moms eller kun i begrænset omfang har angivet moms,
• at det ikke har været muligt at opnå kontakt til flere underleverandører,
• at flere underleverandører overfører store dele af indsætningerne på deres bankkonti til udlandet,
• ejer/direktør er udrejst før samhandlen påbegyndes,
• flere underleverandører ikke modtager betaling til egen bankkonto,
• flere underleverandører anvender betalingsplatforme til modtagelse af betaling.
EF-domstolen har i sag C-152/2 (Terra Baubedraf-Handel GmbH) jf. præmis 34, udtalt, at momsfradrag skal ske for den afgiftsperiode, hvor der både er sket levering og der er modtaget en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Jævnfør Skattestyrelsens opfattelse, har H1 ikke dokumenteret, at begge kriterier er opfyldt.
Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.
Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre virksomhedens salgs- og købsmoms jf. momslovens § 56, stk. 1.
Virksomhedens salgsmoms i en afgiftsperiode er moms af virksomhedens momspligtige leverancer i perioden, jf. momslovens § 56, stk. 2. Virksomhedens købsmoms i en afgiftsperiode, er moms af virksomhedens fradragsberettigede køb i perioden, jf. § 56, stk. 3.
Efter lovens § 57, stk. 1 skal virksomheden efter udløbet af hver afgiftsperiode angive periodens salgs- og købsmoms til Skattestyrelsen.
Resultatet er, at selskabet skal betale 468.296 kr. yderligere i moms. Der henvises til opgørelsen i bilag 1-3. Vi kan ændre momsen efter opkrævningslovens § 5 stk. 1 og stk. 2.
Bemærkninger til Skattestyrelsens beregning af moms:
Ved opgørelsen har Skattestyrelsen tilbageført moms af fakturaer fra underleverandører på det tidspunkt, hvor udgiften er bogført og dermed på det tidspunkt selskabet har taget momsfradraget.
1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse R2-advokatfirma har den 3/6 2021, på vegne af selskabet, fremsendt indsigelse til Skattestyrelsens forslag af 12/2 2021.
Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til den fremsendte indsigelse:
I klagen er anført, at denne sag er forskellig fra SKM2009.325ØLR, idet ydelserne i nærværende sag dokumenterbart er leveret og der er sket betaling ved kontooverførsel.
Af SKM 2009.325ØLR fremgår, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt og betalt, som anført i fakturaerne. Jævnfør Skattestyrelsens gennemgang af de i sagen omhandlede underleverandører er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde. Det er tillige Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i denne sag er fremlagt dokumentation for, at underleverandørerne har leveret de ydelser, der fremgår af omhandlede fakturaer.
Det anføres, at Skattestyrelsen henviser til en lang række forhold, som selskabet ikke har mulighed for at være vidende om og ikke på nogen måde kan have et ansvar for. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der påhviler selskabet en skærpet bevisbyrde, når der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Det er ikke afgørende om selskabet på samhandelstidspunktet havde kendskab til forholdene hos anvendte underleverandører.
Det forhold, at der ifølge det oplyste kun er sket betaling til konto tilhørende G17-virksomhed ændrer ikke ved det forhold, at der kan rejses tvivl om fakturaer udstedt af G17-virksomhed.
Skattestyrelsen har fra H1 modtaget udskrift fra netbank, der indeholder oplysning om, at konto (red.kontonr.3.fjernet) tilhører G18-virksomhed (Bilag 7). Konto (red.kontonr.3.fjernet) tilhører ifølge Skattestyrelsens systemer ikke G18-virksomhed. I klagen anføres, at det er ganske urimeligt at søge at drage H1 til ansvar for en underleverandørs mulige dokumentfalsk. Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke søger at gøre selskabet ansvarlig for dokumentfalsk. Skattestyrelsens forslag bygger på en lang række forhold, der samlet medfører, at der er tvivl om fakturaernes realitet.
Konklusion (…)
For øvrige anvendte underleverandører fastholdes det fremsendte forslag herefter i sin helhed.
I Skattestyrelsens forslag af 12/2 2021 var der opgjort yderligere moms på 468.296 kr. Yderligere moms nedsættes herefter med 8.750 kr. til 459.546 kr. Vi kan ændre momsen efter opkrævningslovens § 5 stk. 1 og stk. 2.
2. A-skat
2.1. De faktiske forhold Selskabet er registreret for A-skat og am-bidrag fra den 1/3 2007.
Selskabet har angivet følgende løn i årene 2018 og 2019.
Periode Angivet løn
2018 2.836.985,63
2019 2.773.604,95
Generelt henvises til afsnit 1.
2.2. Jeres bemærkninger
Der henvises til afsnit 1.2
2.3. Retsregler og praksis
Uddrag af kildeskatteloven
(Lovbekendtgørelse nr. 117 af 29/1 2016)
§ 46, stk. 1
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig SKAT det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres.
Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
§ 48, stk. 8
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4.
§ 49 B, stk. 1 (uddrag)
Arbejdsgivere, hvervgivere m. fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgør ved enhver udbetaling bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.
§ 69
Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde SKAT, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Den, som har indeholdt SKAT efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.
Uddrag af arbejdsmarkedsbidragsloven (Lov nr. 121 af 7/2 2020)
§ 1
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer SKAT i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.
§ 7
Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.
Uddrag af opkrævningsloven
(Lovbekendtgørelse nr. 573 af 6/5 2019)
§ 5, stk. 1
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter
m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
§ 5, stk. 2
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.
Domme:
SKM 2016.9.BR
Af Byrettens dom fra 2016, SKM 2016.9.BR, fremgår det, at da skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af underleverandører, og da arbejdet ikke kunne være udført af hovedanpartshaveren selv, lagde retten endvidere til grund, at skatteyderen havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og Am-bidrag for. Herefter, og da der ikke forelå oplysninger om, at skatteyderen ikke havde handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og am-bidrag, fandt retten det berettiget, at skattemyndighederne havde anset skatteyderen for indeholdelsespligtig af A-skat og am-bidrag for ansatte ud over det selvangivne.
SKM2019.332.ØLR
Østre Landsret har i dom af 3. maj 2019, SKM 2019.332.ØLR stadfæstet byrettens dom (SKM 2018.578.BR) og fastholdt, at selskabet ikke kunne få fradrag for købsmoms for køb hos påståede underleverandører. Fakturaerne fra underleverandøren udgjorde en væsentlig del af selskabets omsætning. Fakturaerne indeholdt ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der fandtes ingen opgørelse, som kunne dokumentere, at fakturaerne dækkede over et reelt timearbejde. Der var ingen kontrakt mellem selskabet og underleverandør, som kunne dokumentere en aftale om arbejdsydelse.
Underleverandøren havde ingen ansatte og beløb indsat på selskabets bankkonto blev videreført til en anden konto, umiddelbart efter indsætning.
Østre Landsret fastholdt, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og am-bidrag for det udførte arbejde.
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Selskabet er registreret for A-skat og am-bidrag fra den 1/3 2007.
Selskabet har beskæftiget sig med levering af (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), hvilket kræver meget arbejdskraft.
Selskabet har for årene 2018 og 2019 fremlagt underleverandørfakturaer fra
| Virksomhedsnavn | CVR-nr. |
| 1. G15-virksomhed | ...21 |
| 2. G16-virksomhed | ...22 |
| 3. G17-virksomhed | ...23 |
| 4. G18-virksomhed 5. (…) | ...24 |
som ikke kan godkendes af Skattestyrelsen, da fakturaerne anses for fiktive. For yderligere beskrivelse henvises til sagsfremstillingens afsnit 1 om moms.
Efter Skattestyrelsens opfattelse, er vi berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, da der i selskabets regnskab indgår fiktive fakturaer.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de anvendte underleverandørfakturaer er fiktive og er bogført i selskabet for at dække over udgifter til "sorte" lønninger, idet selskabet, efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan have leveret de fakturerede ydelser i 2018 og 2019, i alt 27.428.992 kr. ekskl. moms med de ansatte, der er angivet løn for og de underleverandører, der er godkendt fradrag for. Selskabets salg kan beregnes ud fra selskabets salgsmoms opgjort i bilag 1.
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører udgør henholdsvis 483.685,11 kr. ekskl. moms, og 1.389.498,70 kr. ekskl. moms for årene 2018 og 2019. Der henvises til bilag 3.
Skattestyrelsen har derfor opgjort en yderligere lønudgift i selskabet til en ukendt kreds af lønmodtagere svarende til de ikke godkendte udgifter til underleverandører ekskl. moms. Yderligere lønudbetalinger i selskabet for årene 2018 og 2019 er opgjort til henholdsvis 483.685,11 kr. og 1.389.498,70 kr., i alt 1.873.183,81 kr.
Der henvises til SKM 2016.9.BR, hvor det fremgår, at da skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af underleverandører, og da arbejdet ikke kunne være udført af hovedanpartshaveren selv, lagde retten endvidere til grund, at skatteyderen havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og am-bidrag for.
Der henvises endvidere til SKM2019.332.ØLR, hvor Østre Landsret fastholdt, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og am-bidrag for det udførte arbejde.
Da selskabet har været forpligtet til at indeholde A-skat og am-bidrag i den udbetalte løn uden at opfylde denne forpligtigelse, hæfter selskabet for betaling af den opgjorte A-skat og am-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69.
Am-bidrag er beregnet med 8 % af den opgjorte løn. A-skat er beregnet med 55 % af den opgjorte løn fratrukket beregnet am-bidrag.
Ikke angivet A-skat og am-bidrag er beregnet således:
2018
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl. moms 483.685,11
Am-bidrag heraf 8 % 38.694,80
A-skat heraf 55 % 244.744,66
2019
Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl. moms 1.389.498,70
Am-bidrag heraf 8 % 111.159,89
A-skat heraf 55 % 703.086,34
I alt afrundet til hele kr.
A-skat af ikke godkendte underleverandørfakturaer 2018 og 2019 947.831
Am-bidrag af ikke godkendte underleverandørfakturaer 2018 og 2019 149.854
For lidt angivet A-skat og am-bidrag i alt 1.097.685
Forældelse af krav A-skat og am-bidrag
Forældelsesfristen er 3 år jævnfør forældelseslovens § 3.
Hvis Skattestyrelsen ikke har kendskab til fordringens eksistens, skydes forældelsesfristen, således at den løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen fik eller burde have fået kendskab til eksistensen af fordringen jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 2.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi tidligst har fået kendskab til fordringen i forbindelse med modtagelsen af materiale fra selskabet den 2/11 2020, der indeholder oplysninger om, hvem selskabet har anvendt som underleverandør. Vi anser kendskabstidspunktet i relation til forældelsesfristen for at være den 2/11 2020.
2.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse R2-advokatfirma har den 3/6 2021, på vegne af selskabet, fremsendt indsigelse til Skattestyrelsens forslag af 12/2 2021.
Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til den fremsendte indsigelse:
Der henvises generelt til Skattestyrelsens bemærkninger under afsnit 1.5.
Skattestyrelsen har godkendt momsfradrag for underleverandøren (…). Fakturaer udstedt af (…) udgår derfor af sagen.
For øvrige omhandlede underleverandører fastholdes, at disse ikke har leveret ydelser til selskabet.
Fakturaer udstedt af (…) vedrører år 2019 (bilag 3.14 og 3.15). Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører reduceres herefter med udgifter afholdt til (…).
Skattestyrelsens beregning af A-skat og am-bidrag nedsættes herefter i forhold til forslag fremsendt den 12/2 2021. Beregning fremgår nedenfor:
Ikke angivet A-skat og am-bidrag er beregnet således:
| 2018
Ikke godkendt fradrag for udgifter til | | |
| underleverandører ekskl. moms | 483.685,11 | |
| Am-bidrag heraf 8 % | 38.694,80 | |
| A-skat heraf 55 % 2019 Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl. moms | 244.744,66 |
| (1.389.498,70-35.000) | 1.354.498,70 |
| Am-bidrag heraf 8 % | 108.359,89 |
| A-skat heraf 55 % I alt afrundet til hele kr. A-skat af ikke godkendte underleverandør- | 685.376,34 |
| fakturaer 2018 og 2019 Am-bidrag af ikke godkendte underleverandør | 147.054 |
| fakturaer 2018 og 2019 | 930.121 |
| For lidt angivet A-skat og am-bidrag i alt | 1.077.175 |
Selskabet har muligvis overtrådt nogle straffebestemmelser Selskabet har måske overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Da vi ikke kan afgøre det i vores enhed, sender vi sagen til Skattestyrelsens straffesagsenhed, når jeres frist for at klage er overskredet.
I kan ikke klage over, at vi sender sagen til vurdering i Skattestyrelsens straffesagsenhed, men I kan klage over selve afgørelsen af sagen. Læs mere i afsnittet "Hvis I vil klage".
Skattestyrelsens straffesagsenhed kontakter jer, når de har vurderet, om I kan have overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovene.
…"
Forklaringer
LJ har forklaret, at han er medejer og direktør for H1. Hans primære funktioner i selskabet er at sørge for at skaffe underleverandører og få lavet regnskab. Han sender også specifikationer ud til underleverandørerne og sender samtidig faktura til kunderne, idet specifikation og faktura sendes i samme moment. Da de etablerede virksomheden i 2007, havde de mange ansatte. Senere gik de over til at benytte underleverandører. De fik kontakt med interesserede underleverandører på den måde, at underleverandøren som regel henvendte sig til dem og spurgte, om de havde noget "ekstrakørsel". Han og WB havde kørt for de G21-virksomhed, da de besluttede at starte selv. I de første år, hvor de drev virksomheden, var de kun de to, og de kørte selv rundt i hver deres bil og registrerede selv oplysninger og udfærdigede fakturaer. De havde ikke noget system. De udarbejdede fakturaer m.v. manuelt, hvor de beregnede kilometerne ved hjælp af G34-virksomhed. I september 2008 ansatte de JN. JN havde været indehaver af en (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet). Han havde et system, kaldet "Nonstop", som han tog med ind i deres virksomhed. De begyndte at få travlt og fik tilført 5-7 ansatte, der kørte i biler, som H1 ejede. Det gik ikke så godt med de ansatte. I 2010 var der mange skader på biler og meget sygdom. De kiggede mod G21-virksomhed og andre (red.branchebeskrivelse.nr.14.fjernet), som hovedsageligt kun kørte med underleverandører. Deres forretning blev sundere, da de gik over til at bruge underleverandører. I perioden 2015-2019 havde de 45-60 underleverandører i spil. På et tidspunkt overtog de en masse ture fra et andet firma, hvis indehaver besluttede at afvikle virksomheden på grund af alder.
På deres kontor var der fra 2010 JN og LM. JN er deres daglige disponent. Han tager imod opkald, taster opgaverne ind i deres system og fordeler dem ud til underleverandører. Kontoret har telefontid fra 9-17. Han selv og WB kan kontaktes på telefonen hele døgnet. De har kun erhvervskunder.
"Nonstop"-systemet beregner prisen pr. km. Når en kunde kontakter dem, beder de kunden sende dennes oplysninger, og derefter opretter de kunden i deres system. Når det er sket, kan kunden ringe ordrer ind. JN, WB eller han selv taster turen ind, og derefter trækkes turen og op på den underleverandør, som de bruger. De ringer til underleverandøren og oplyser, hvilke ture han har fået. De har fastlagt den procentsats, som vognmanden skal have. Systemet overfører oplysningerne til kundens faktura og til vognmandens specifikation, som printes ud til vognmanden hver måned. Da alle ture blev kørt, og alle var glade, stillede de ikke spørgsmålstegn ved deres model.
For G22-virksomhed kører de ud med medicin til alle apoteker på hele Y12-landsdel, og de har også ekstremt megen transport af frokost for G23-virksomhed. De kører for mange stylister og for mange trykkerier. De har vundet et udbud, så de for Y13-kommune kører ud til alle børnehaveinstitutionerne og alle skoler. Han har kørt for G22-virksomhed siden 1998. Kunden, G23-virksomhed, har de haft i lang tid. WB tog dem med ind i virksomheden som kunde. H1´ kundeforhold er meget langvarige.
LM sidder halvt i en bil og halvt på kontoret. Derudover var der på kontoret WB og ham selv. De havde fra 2007 tre cykelbude. Det blev øget til 6-7, men det skruede de lidt ned igen, og de har hovedsageligt haft 3 cykelbude.
Kunden oprettes i kundekartoteket, og underleverandøren oprettes i leverandørkartoteket. I leverandørkartoteket indsættes en procentsats i systemet. Den sidste dag i måneden sender de fakturaer ud til kunderne. Fakturaen har en masse specifikationer bag på, så kunden kan kontrollere regningen. De sender typisk specifikationer ud til leverandørerne dagen efter, at de har faktureret kunden. De første år blev specifikationerne udleveret på papir. Fra omkring marts måned 2018 kunne de sende specifikationerne ud på mail til leverandørerne. I 2015-2018 printede de fakturaer til kunderne og lagde dem i kuverter. Specifikationerne til vognmændene blev lagt i dueslag på virksomhedens adresse, der dengang var i Y14-by. Leverandørens ansatte hentede specifikationen. Derefter fik H1 en samlet faktura fra underleverandøren.
Underleverandørerne løser alle slags kørsler. Der kan være nogle chauffører, der i perioder kører faste nat-ture. Antagelse af underleverandører sker hovedsageligt på grundlag af, at den pågældende har henvendt sig til dem. De kørte meget frugt ud for G24-virksomhed, da Y22-bydel var i Y15-by. Deres underleverandører har hovedsageligt en baggrund fra Y25-verdensdel. Aftalen er, at H1 får 25 pct. og underleverandøren får 75 pct. Det sker, at en underleverandør klager over, at han ikke får så meget for en specifik tur, men det er der ikke noget at gøre ved. G26-virksomhed og G27-virksomhed kører begge med en sats på 40 pct. til kurerfirmaet og 60 pct. til underleverandøren. De kan køre med 40 pct., fordi deres priser er meget højere. De 25 pct. skal dække hans og WB’s løn, lønninger på kontoret, udgifter til cykler, biler og lønninger til cykelbude samt diverse vedrørende biler og lokaler.
Forevist side 1185 i ekstrakt 3 forklarede han, at det er en kørselsspecifikation. G22-virksomhed har et nummersystem på alle deres ture. Tur 271 går til Y16-adresse og retur til G22-virksomhed. Tur 060 kan f.eks. være en fast tur mellem Y17-by, Y18-by og Y19-by.
Branchen bruger stort set kun underleverandører. H1 anvender underleverandører for at undgå sygdom, skader på bilen og misbrug af brændstofkort. Han har en stabil arbejdsmængde hver dag. Det er nemmere at styre i forhold til en underleverandør, fordi de er mere ansvarsbevidste. Han går ud fra, at hans underleverandører også kører for andre. De har faste ture, som de kører hver dag, men de har også bestemte ruter, der kommer ind ad hoc.
G1-virksomhed henvendte sig til en af H1´ biler ude på Y22-bydel og spurgte, om H1 havde nogle ekstra ture, som de kunne få lov at køre. De talte med en person ved navn ZR til at begynde med. Han mener, at ZR var Y21-sproget. Han talte dansk med accent. Chaufførerne taler ikke dansk. Det fungerer på den måde, at de ringer til ZR og giver ham en tur. ZR fordeler så turen til en af de biler, han har til rådighed. I begyndelsen gik det fint, men kommunikationen blev dårlig, og det gik ikke til sidst. G2-virksomhed blev også underleverandør. De to underleverandører kender hinanden. Det var en kvinde ved navn IJ, de talte med. Vedkommende var Y26-sproget, vist nok Y20-sproget eller Y21-sproget. Chaufførerne kunne ikke tale dansk eller engelsk. De måtte ringe turene til IJ, der fordelte turene. Men samarbejdet blev afsluttet, fordi de sendte dårligere og dårligere chauffører ud, og de fik nogle små klager. Deres kontakt til G3-virksomhed gik gennem en person, der hedder ZA, og som vist nok er i midten af 30´erne og fra Y25-verdensdel. Han talte dansk med accent. Han henvendte sig til dem gennem et netværk fra Y22-bydel. Han mente, at han selv talte med ham. ZA oplyste, at han havde 4-6 biler og kunne godt køre nogle ture. Hans chauffører talte ikke dansk. Nogle af dem kunne tale engelsk. De kommunikerede med ZA. Der gik ikke så lang tid, så kom ZA med G4-virksomhed og sagde, at han var direktør for det også, og at han gerne ville have lagt al sin kørsel over i det også. Hans chauffører kom fra Y25-verdensdel. De talte ikke dansk. ZA var kørselsleder. De kom i kontakt med IA i G5-virksomhed. Han kom i kontakt med dem via Y22-bydel, hvor han havde set en masse af deres biler, og han spurgte, om H1 havde brug for endnu en underleverandør. IA præsenterede sig som kørselsleder og oplyste, at han fordelte til de biler, han havde rådighed over. Han var i midten af 30´erne, mørkhåret, fremmedarbejder fra Y25-verdensdel. IA sagde, at de kunne tilbyde 4-6 biler - måske flere. Der var ikke det, han ikke kunne klare. Samarbejdet med ham gik fantastisk. De hørte ikke noget, og de brugte ham rigtig meget. Som han forstod det, fik G5-virksomhed andre opgaver også. Så kom IA og sagde, at han var kørselsleder for G25-virksomhed også, og at han kunne disponere over biler der. Samarbejdet med G25-virksomhed gik meget fint. Selvfølgelig sker der fejl, men generelt fungerede det rigtig godt. IA meddelte ligeledes, at han var kørselsleder for G7-virksomhed, og at han kunne fordele opgaverne. Han mener ikke, at samarbejdet varede så længe. Det var der mange grunde til. De kom for sent og var ubehøvlede, og så de stoppede det ret hurtigt. G8-virksomhed fungerede vist ret godt, men det var svært at kommunikere med chaufførerne. IA styrede også deres netværk. Det var ligeledes IA, der stod for G9-virksomhed. Han kom bare og sagde, at han havde fået flere biler. De var oprettet under de forskellige firmaer i deres system, og de tildelte ture til én bestemt underleverandør.
Til sidst kunne de ikke få fat i IA. Han svarede ikke på sin telefon. Det var irriterende for dem. Han forsvandt bare. De havde været afhængig af ham i 1½ -2 år.
De kom i kontakt med G16-virksomhed på den måde, at de blev ringet op af nogen, der havde talt med én fra deres biler. SG kom ud på kontoret og talte med dem. De fik forevist hendes kørekort og noget andet. Hun er også fra Y25-verdensdel. Hun ville virkelig gerne have mere at lave, og hun havde 4-6 biler. Samarbejdet gik først godt, men det blev hurtigt dårligt, fordi hun sendte nogle ud, der ikke duede. Hendes chauffører talte hverken dansk eller engelsk. Nogle gange sendte hun nye chauffører ud på faste ture, og det var kunderne ikke tilfredse med. Det var det samme med G17-virksomhed. En person ved navn NS, der havde et udenlandsk efternavn, ringede til H1 og ville gerne have noget at køre. Han talte rigtig godt dansk. Han sagde, at de kunne klare det hele på den halve tid. Samarbejdet gik fint, men der opstod uenighed mellem dem, fordi de kom til at overføre betaling til en gammel konto, og så stoppede kommunikationen. Nogle af deres chauffører kunne tale lidt engelsk. Det var MI fra G18-virksomhed, der skrev til WB. De ville gerne have noget at lave og kunne det hele på den halve tid. Han var en ung fyr, der ville vise, at han kunne arbejde. De fik de papirer, de skulle bruge. De tog en udskift af CVR og prøvede også at få en udskrift fra virksomhedens bank med oplysning om kontonummer. Som han huskede det, mistede de lidt kontakten til dem. Det er ens, hvordan de kommunikerede med underleverandørerne.
Når de får en ny underleverandør ind, tjekker de CVR, og om underleverandøren er momsregistreret. De har den samme kommunikation om turfordeling med alle underleverandører. Det er sædvanligt, at chaufførerne ikke taler dansk. De kommunikerer med den i firmaet, der taler dansk. Aktuelt har de en Y20-sproget med 13 biler, hvor chaufførerne ikke kan tale dansk. Det er helt almindeligt, at underleverandørerne hjælper hinanden.
Da han var til møde hos Skat, hvor han ikke kunne huske så meget om underleverandørerne, var han kaldt til møde vedrørende nogle firmaer. Han kunne ikke huske halvdelen af kommunikationen. Han havde ikke sin computer med, og han kunne ikke bare huske de enkelte underleverandører. Han havde ikke opfanget, hvad sagen drejede sig om. Han havde revisor PM med. Han var ikke klar over, hvor omfattende sagen var. Han havde inden da bare fået et kontrolbrev, og han anede ikke, at det drejede sig om momsfradrag.
Forevist bilag F, oversigt over kontaktpersoner for de enkelte underleverandører, forklarede han, at han havde lavet den sammen med WB. Grunden til, at ikke alle felter er udfyldt, var, at han ikke kunne få fat i dem, blandt andet fordi de ikke længere arbejdede sammen med nogle af dem. Grunden til, at han ud for G25-virksomhed og G3-virksomhed ikke har skrevet nogen kontaktperson, selv om han nu har forklaret, hvem der var deres kontaktperson, var fordi oversigten var blevet udfyldt i stress og jag og skulle sendes af sted til Skat. Der skulle have stået IA ved G25-virksomhed og ZA ved G3-virksomhed.
Ved G2-virksomhed skulle der stå IJ, og kontaktpersonen for G1-virksomhed er ZR. IA var kontaktperson for G9-virksomhed. Grunden til, at G9-virksomhed er anført to gange, er, at IA havde en bror, som også tog sig af det. Det er en tastefejl, at efternavnet ikke er stavet ens. Pludselig var deres telefon lukket. Han prøvede at finde alle de numre, han kunne finde frem. Han fik en, der havde styr på IT, der skulle finde mails frem. Det var ikke noget, de tænkte på, da det kørte godt. IA kommunikerede de primært med på telefon. De prøvede ikke at sende mails til ham, da de ikke kunne få fat i ham.
Han bekræftede, at de sendte kurerrapporter til underleverandørerne ved mail fra april 2018. Det ville han nok kunne finde. Hvis de lægger opgaven på en underleverandør, vil systemet sende kurerrapporten til underleverandørens mail, som var registreret i systemet. Underleverandørerne kunne finde på at ringe, hvis der var sat for lav pris. Fra 2018 kunne de også skrive bemærkninger til den enkelte tur. Der findes mails med bemærkninger, men han skal have en IT-mand ind over det. Tidligere var de nødt til at oplyse bemærkningerne mundtligt. I dag får de oplysningerne på en app.
Man tjente generelt mere om natten, men nat-ture var sat op på en fast pris. Der kan være tillæg på, hvis det er en hastekørsel. Hvis der er meget, der skal slæbes, kommer der læsse-tid på. Med 60 underleverandører kan man løse en opgave inden for ½ time. Der kunne være faste ture, der blev sendt ud en uge frem. De kører for mange advokatkontorer til retten. Generelt var det ad hocture.
Forevist mails af 26. og 27. februar 2019 mellem WB og G17-virksomhed, bilag 32, forklarede han, at de hver fredag skrev og bad om oplysning om antal biler den næste uge. De skrev eller telefonerede. De var nødt til at få en indmelding fra underleverandøren om, hvor mange biler de kunne råde over.
De har fundet de mails, som de kunne.
LM og JN tog blandt andet telefoner og parrede kunder med underleverandører. LM er ikke længere ansat, men JN er stadig ansat. Underleverandørerne eller deres ansatte kom indtil april 2018 og hentede (red.rapport.nr.1.fjernet) i dueslaget.
Da han sendte oplysningerne til brug for SKAT ind til revisoren, var han ikke klar over, hvad sagen drejede sig om, og hvor grundigt det skulle være. Han vidste ikke, hvad det skulle bruges til.
WB har forklaret, at han var med i virksomheden fra 2007. Hans primære opgave er at være med til at drive firmaet fra a-z. Han sidder selv på kontoret. Han kører selv, men ikke meget.
I perioden 2007-2008 var både han og LJ ansat ved G28-virksomhed, som blev opkøbt af De G21-virksomhed. LJ fandt på andet at lave, og han gik selv med over til De G21-virksomhed, men han fandt hurtigt ud af, at han selv kunne drive en sådan virksomhed, og han gik derefter sammen med LJ. De lavede en plan om at vokse med 2 biler om året. Det gik stille og roligt, blandt andet fordi han trak kunden G23-virksomheds med over i virksomheden. De begyndte med ca. 3 cykelbude. De leasede biler og ansatte chauffører og havde ca. 6 biler på gaden frem til 2009-2010. De ramte en mindre finanskrise. En stor kunde, G22-virksomhed, gennemførte en spareøvelse og opsagde derfor en del af turene. Det førte til, at H1 opsagde alle undtagen LM og én bil. Derefter gik de over til at anvende underleverandører, som var tidligere chauffører. De havde leaset biler og kørte blandt andet for H1. Det er nemmere at styre virksomheden med underleverandører, hvor man har et stort netværk. Han har altid nogle, han kan få fat på. I efteråret 2008 ansatte de JN, der havde drevet sin egen virksomhed. Han havde også været disponent i G28-virksomhed. Han startede sit eget firma, G29-virksomhed. Hans firma blev købt af G30-virksomhed, og han fulgte med firmaet på grund af en konkurrenceklausul. Da han kom til H1, kom han med systemet "Nonstop". Med det system kan man oprette en kunde, lægge ture ind og få beregnet turens længde og udregnet turens pris. Deres kunder har faste ture, hvor prisen er fast. Der bliver ringet til dem om ad-hoc kørsler. Der var en aftale om, at en hastetur inden for Y12-landsdel skulle leveres inden for 2 timer. Serviceture er oftest fra G22-virksomheds kunder. Det kan f.eks. være et apotek, som skal have kørt varer ud til deres samarbejdssteder. Det er en tur, der altid er der, men G22-virksomhed kan også selv køre turen. De kører meget for Y13-kommune, hvor de har vundet et udbud på prisen for G31-virksomhed. Det betød, at de hver nat skulle levere mad til 42-45 skoler. Det blev afregnet pr. måned. Prisen er fastlagt i udbuddet. De holder styr på bilerne. De udfører transporter for f.eks. stylister, produktionsselskaber, filmselskaber, bagere og diverse kantineordninger. Hastekørsler beregnes pr. km med en startpris som i en taxa. Det er lagt ind i systemet.
De fakturerer på månedsbasis til kunderne den sidste dag i måneden. I begyndelsen blev fakturaen lagt i kuvert. Forsiden indeholdt informationer om kunden og H1 samt en specifikation af de enkelte ture. For så vidt angik underleverandørerne, printede de ud, hvilke ture de havde kørt i løbet af måneden, og lagde det i deres dueslag. Hvis det sammentalte beløb ikke stemmer overens med beløbet på underleverandørens faktura, betaler de ikke, men iværksætter en undersøgelse og får det afklaret. Chaufførerne henter (red.rapport.nr.1.fjernet). De havde dueslag fra ca. 2008 til 2018.
De har ca. 40-60 underleverandører. "G32-virksomhed" har faste ture i frokosttiden, og de har for dem 20-30 ruter i tidsrummet 9-12. Derudover har de ad hoc kørsel. De startede underleverandører op ved at lade dem køre noget fast for at se, om de kunne levere. Der ville blive klaget, hvis de ikke overholdt tiden.
Generelt er H1 blevet anbefalet efter mund-til-mund-metoden, og de er blevet kontaktet fysisk eller pr telefon. De kørte i begyndelsen meget på Y22-bydel, fordi de kørte for "G24-virksomhed". På Y22-bydel var der en anden leverandør, hvis underleverandører gerne ville køre noget om formiddagen. De har én gang annonceret efter en chauffør, men de fik så mange ansøgninger, at de ikke har gjort det siden.
De blev kontaktet af G1-virksomhed på Y22-bydel gennem en dansktalende mand ved navn ZR. Han ville tro, at ZR kom fra Y27-land. Han havde nogle folk, der kørte for ham. Chaufførerne talte ikke dansk. Samarbejdet gik fint de første 3-4 uger, og derefter blev det mindre godt. De kørte kun i 2 måneder for H1.
Som oftest stoppede de samarbejdet på grund af kommunikationen eller dårlig service over for kunden. Stabilitet og god service kommer man langt med i deres branche. Det var det samme med G2-virksomhed. Kontakten blev etableret via netværket på Y22-bydel. De blev kontaktet af en dame ved navn IJ, der kom fra Y27-land. Chaufførerne talte ikke engelsk. Kontakten gik gennem IJ. På grund af problemer med kommunikationen ophørte samarbejdet.
De kom i kontakt med G3-virksomhed gennem ZA, der kommer fra Y25-verdensdel. Han er midaldrende, har mørkt hår og skæg og er mørk i huden. Han kom også på Y22-bydel, og han henvendte sig vist til en af deres chauffører. Han ville gerne have noget fast kørsel. De vil gerne have frokostkørsel, men det er typisk for lidt. Så begynder de at skifte chauffører, og så bliver kvaliteten forringet.
G4-virksomhed kørte for H1 i et par måneder. Det fungerede godt i en periode. ZA var deres kontaktperson. Hans chauffører talte meget lidt dansk og kunne ikke engelsk, så kontakten gik gennem ZA, der styrede deres kørsler. Han var ligeledes kontaktperson i G3-virksomhed. Han ville have rengøring for sig selv og kørsel for sig selv, således at han havde kørsel i G4-virksomhed. Han husker ikke, hvorfor det sluttede, men måske skyldtes det problemer med kommunikation. G5-virksomhed henvendte sig gennem IA på Y22-bydel til en af deres chauffører. IA er kørselsleder for et større (red.branchebeskrivelse.nr.15.fjernet) og har adgang til mange biler. Han kommer fra Y25-verdensdel og taler forståeligt dansk med accent. Han kunne tilbyde biler her og nu. G25-virksomhed kom de i kontakt med via IA, fordi G5-virksomhed havde svært ved at servicere dem. G25-virksomhed overtog mere eller mindre al kørsel fra G5-virksomhed. IA fungerede som kørselsleder. Chaufførerne er fra Y25-verdensdel. De talte ikke dansk og heller ikke engelsk. G7-virksomhed havde ikke nogen chauffører, H1 kunne bruge. Det var IA, der skaffede dem ind. Kvaliteten var for dårlig. Det var biler, der især kørte aviser om natten. Det blev bedre med G8-virksomhed end med G7-virksomhed. Det var også IA, der styrede deres biler. Han styrede også IR. Han var kørselsleder. Samarbejdet med IA sluttede, fordi de ikke kunne få fat på ham. De havde været glade for IA, og han løste opgaverne godt.
De kom i kontakt med G16-virksomhed, fordi SG ringede til H1. Han huskede ikke, om det var ham eller LJ, der talte med hende. SG kom til et møde med vidnet på deres kontor. Hun virkede til at komme fra Y25-verdensdel. Hun talte dansk. Hun kunne tilbyde biler, der kunne køre 24/7 med dygtige chauffører. Det begyndte fint nok. SG’s chauffører fungerede ikke. De var ikke gode til dansk.
Kommunikationen gik gennem SG. G17-virksomhed kontaktede H1 og oplyste, at de var et vikarbureau, og at de kunne sætte de biler på gaden, som H1 havde brug for. Kontaktpersonen hed NS, og han havde biler og folk. Det fungerede fint. De hørte ikke de store klager, men det gik galt, da de ændrede kontonummer. Det var hans fornemmelse, at de blev sure over, at H1 havde indbetalt til et tidligere kontonummer. Så hørte han ikke mere fra dem.
Ibrahim henvendte sig på vegne G18-virksomhed og oplyste, at han ville starte op i branchen. Han kendte H1 gennem chauffører, der kørte frokost, og de havde sagt, at de manglede biler på grund af, at andre stoppede. Ibrahim taler flot dansk og kommer fra Y25-verdensdel. Han kunne tilbyde de biler, der manglede. Det fungerede fint, men lige pludselig tog han ikke telefonen mere.
De tjekker, om underleverandørerne er momsregistrerede, og de laver en udskrift af oplysningerne på Skat og hæfter det sammen med bankkontonummeret. Der foreligger også legitimation. Der kan ske fejl. De modtager mange mails dagligt.
De afregner underleverandørerne for de ture, de har kørt. De får 75 pct. af det beløb, kunden skal betale. Hvis underleverandøren ikke er tilfreds, undersøger de nærmere, om afregningen er korrekt. Underleverandørens 75 pct. er fast, men prisen kan variere, fordi der kan være tillæg for diverse ting. Det er sædvanligt. G26-virksomhed og G27-virksomhed tager 40 pct., og chaufføren får 60 pct.
G33-virksomhed bruger også fast procentafregning. I branchen er det sædvanligt at bruge underleverandører. Han deltog ikke i det møde i SKAT, som SKAT har lavet referat af. Han var ikke klar over, hvad listen over kontaktpersoner i bilag F skulle bruges til.
Han har ikke prøvet, om han kunne komme i kontakt med nogen af de personer, der er oplistet i bilag F.
Han kan ikke huske, at de skulle have oplyst til SKAT eller Landsskatteretten, hvad opregningen af kontaktpersoner i bilag F skulle bruges til.
Underleverandørerne skulle bruge deres egne biler og deres eget arbejdstøj. Det ville ikke fremgå af bilen og tøjet, at de kom fra H1. De havde forsøgt at udlevere tøj, men det var til stede i en uge, og så var det væk. Der er ikke nogen af de pågældende underleverandører, hvor man kunne se, at de kom fra deres eget selskab. G22-virksomhed eller Y13-kommune ville ikke vide, hvem H1 brugte som underleverandør. Han mener, at de stadig vil kunne finde de udskrifter, som de lavede for at kontrollere, at underleverandøren var momsregistreret, på kontoret. Han rydder løbende op i sin mailboks. LJ har haft en tekniker til at se, om de kunne finde gamle mails på deres system.
Foreholdt, at han har forklaret, at underleverandøren fast fik 75 pct. af det fakturerede beløb, og at det i nogle tilfælde, f.eks. i ekstrakten side 755 fremgår, at procentsatsen er 100, forklarede han, at han kun kan se, at det er sat ind med fast pris. Det samme gør sig gældende, hvor prisen er angivet til 303,25, og hvor andelen på 242,60 ikke udgør 75 pct.
ZA bad om, at de ophørte med at bruge G3-virksomhed i den anden måned af samarbejdet.
IA har et stort netværk, som han er kørselsleder for. Det var IA, der fortalte, hvilket selskab de skulle trække på. De kan ikke se, hvilket selskab der har biler til rådighed. Det forudsatte, at de ringede eller sendte en sms til IA, før de kunne tildele opgaven.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført:
"…
ANBRINGENDER
Sagernes tvistepunkter
Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren med rette er blevet nægtet fradragsret for indgående moms vedrørende en række fakturaer fra underleverandører vedr. køb af fremmed arbejdskraft og har fået forhøjet sit momstilsvar med kr. 1.551.767 kr. (sag nr. 1) og kr. 459.546 (sag nr. 2).
Sagsøgeren gør overordnet set gældende, at sagsøgeren har retskrav på momsfradrag på kr. 1.551.767 som indberettet (sag nr. 1) og kr. 459.546 (sag nr. 2).
Sag nr. 2 drejer sig endvidere om, hvorvidt sagsøgte med rette har foretaget en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag med et beløb svarende til de i sagerne omfattede underleverandørfakturaer ekskl. moms svarende til kr. 930.121 vedrørende forhøjelse af A-skat og kr. 147.054 vedrørende forhøjelse af am-bidrag.
Sagsøgeren gør overordnet set gældende, at den foretagne skønsmæssige forhøjelse af A-skat om am-bidrag er uberettiget, således at sagsøgeren ikke var indeholdelsespligtig af de ovenfor anførte beløb.
Til støtte for ovenstående påstande gøres følgende Anbringender gældende:
Sagernes faktiske forhold
H1 ("H1") er stiftet i 2007 og har drevet (red.formål.nr.1.fjernet) siden dette tidspunkt. H1 beskæftiger sig med (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet), eksempelvis (red.branchebeskrivelse.nr.7.fjernet) m.v. til en lang række kunder.
Direktionen har gennem hele selskabets levetid bestået af WB og LJ, der ligeledes er de reelle ejere og stiftere af selskabet. H1 aflægger hvert år fuldt reviderede årsrapporter.
Da omfanget af (red.brancheopgave.nr.1.fjernet) overstiger, hvad H1 kan løfte med egne biler og ansatte, benytter H1 sig af forskellige underleverandører.
Underleverandørens vederlag udgør 75 % af det beløb, som H1 fakturerer sin kunde.
H1 registrerer alle kørte ture i deres system. På grundlag heraf kan der fra H1´s system trækkes en (red.rapport.nr.1.fjernet) over alle kørte ture henholdsvis for en konkret kunde og for en konkret underleverandør. Disse kurerrapporter indeholder en præcis angivelse af, fra hvilken adresse kundens pakke er afhentet, til hvilken adresse kundens pakke er leveret, turens længde i antal kilometer, underleverandørens andel af prisen for turen angivet i kroner, en sammentælling af underleverandørens honorar for det samlede antal kørte ture samt en sammentælling af antal kørte ture i perioden.
De fremlagte kurerrapporter er udarbejdet af H1. Systemet er således, at H1 til underleverandøren umiddelbart efter en måneds afslutning fremsender (red.rapport.nr.1.fjernet) over de registrerede ture i deres system for den forgangne måned.
Underleverandøren sammenholder (red.rapport.nr.1.fjernet) med sine egne registreringer af de kørte ture. Underleverandøren og H1 taler herefter sammen, hvis underleverandøren måtte have småkorrektioner i forhold til de enkelte ture, der fremgår af kurerrapporten. Underleverandøren fremsender herefter sin faktura til H1 til betaling.
Alle fakturaer fra såvel underleverandører som kunder betales ved bankoverførsel.
Nøgletal H1
| Regnskabsår | Bruttoomsætning | Fremmed arbejde |
| 2014 / 2015 | 12.085.349,50 | 8.175.762,47 |
| 2015 / 2016 | 12.183.797,83 | 8.113.035,41 |
| 2017 / 2018 | 13.517.455,62 | 7.906.250,47 |
| 2018 / 2019 | 13.933.530,32 | 8.998.011,46 |
| 2019 /2020 | 9.562.473,26 | 6.486.442,65 |
(alle tal ekskl. moms)
De i sagen omhandlede fakturaer fra underleverandører Sag nr. 1 drejer sig følgende fakturaer:
G2-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-12-2014 126 Kørsel dec 107.400,00 26.850,00 134.250,00
31-01-2015 172 Kørsel jan måned 108.598,00 27.149,50 135.747,50
28-02-2015 655 Kørsel feb måned 122.025,45 30.506,36 152.531,81
338.023,45 84.505,86 422.529,31
G1-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-12-2014 116 Kørsel dec 110.050,00 27.512,50 137.562,50
31-01-2015 192 Kørsel jan 2015 137.550,00 34.387,50 171.937,50
247.600,00 61.900,00 309.500,00
G4-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
28-02-2015 2015-2 Kørsel fra 01-02 til 104.000,00 26.000,00 130.000,00
31-03-2015 2015-10 Kørsel fra 01-03 til 99.750,00 24.937,50 124.687,50
05-05-2015 2015-92 Kørsel 79.381,00 19.845,25 99.226,25
30-05-2015 2015-315 - 95.800,00 23.950,00 119.750,00
30-06-2015 2015-372 Kørsel 96.033,00 24.008,25 120.041,25
30-06-2015 2015-617 Kørsel 112.875,00 28.218,75 141.093,75
30-08-2015 2015-625 Kørsel 139.471,00 34.867,75 174.338,75
30-10-2015 2015-640 Kørsel 145.600,00 36.400,00 182.000,00
872.910,00 218.227,50 1.091.137,50
G5-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-03-2015 2015-11 Kørsel fra 01-03-2015 90.899,00 22.724,75 113.623,75
til 31.03-2015
31-05-2015 475 Køresel 89.069,00 22.267,25 113.336,25
30-06-2015 612 Køresel 122.010,00 30.502,50 152.512,50
30-06-2015 2016-622 Kørselv juni måned 139.851,00 34.962,75 174.813,75
31-07-2017 625 Køresel 125.360,00 31.340,00 156.700,00
30-08-2015 672 Køresel 142.804,00 35.701,00 178.505,00
30-09-2015 690 Køresel 140.030,00 35.007,50 175.037,50
3010-2015 695 Køresel 156.464,00 39.116,00 195.580,00
30-11-2015 702 Køresel 120.686,00 30.171,50 150.857,50
31-12-2015 713 Køresel 105.083,00 26.270,75 131.353,75
31-01-2016 785 Køresel 115.924,75 28.981,19 144.905,94
29-02-2016 814 Køresel 128.896,91 32.224,23 161.121,14
31-03-2016 835 Køresel 133.239,00 33.309,75 166.548,75
30-04-2016 917 Køresel 141.054,00 35.263,50 176.317,50
30-05-2016 970 Køresel 125.470,00 31.367,50 156.837,50
31-07-2016 2016-912 Køresel 89.174,00 22.293,50 111.467,50
31-08-2016 2016-316 Køresel 101.165,00 25.291,25 126.456,25
30-09-2016 2016-325 Køresel 90.130,00 22.532,50 112.662,50
31-10-2016 2016-416 Køresel 53.468,00 13.367,00 66.835,00
30-11-2016 2016-2028 Køresel 69.012,00 17.253,00 86.265,00
2.279.789,66 569.947,42 2.851.737,08
G3-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-01-2015 2015-17 Køresel 110.000,00 27.500,00 137.500,00
G25-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
30-09-2015 15 Kørsel okt måneder 161.810,00 40.452,50 202.262,50
30-11-2015 35 Kørsel nov måneder 152.158,00 38.039,50 190.197,50
31-12-2015 92 Kørsel dec måneder 121.393,13 30.348,28 151.741,41
31-01-2016 85 Kørsel jan månder 111.913,80 27.978,45 139.892,25
29-02-2016 2016-195 Køresel 107.663,00 26.915,75 134.578,75
31-03-2016 2016-222 Køresel 139.987,25 34.996,81 174.984,06
30-04-2016 2016-375 Køresel 138.389,00 34.597,25 172.986,25
30-05-2016 2016-390 Køresel 143.444,00 35.861,00 197.305,00
1.076.758,18 269.189,54 1.363.947,72
G7-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
30-06-2016 2016-2025 Køresel juni måneder 111.421,00 27.855,25 139.276,25
G8-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-07-2016 2016-001 Kørsel juli måned 107.749,44 26.937,36 134.686,80
31-08-2016 2016-077 Køresel juli måndre 172.950,00 43.237,50 216.187,50
fra 01-08 til 31-08-16
30-09-2016 2016-092 Køresel sep måndre 125.585,00 31.396,25 156.891,25
fra 01-09 til 30-09-16 125.585,00 31.396,25 156.891,25
31-10-2016 2016-115 Køresel okt måndr 96.152,00 24.038,00 120.190,00 fra 01-10 til 31-10-16
30-11-2016 2016-199 Køresel nov måndr 149.159,28 37.289,82 186.419,10 fra 01-11 til 30-11-16
31-12-2016 2016-232 Kørsel dec 2016 57.000,00 14.250,00 71.250,00
31-01-2017 2017-226 Kørsel jan 2017 40.145,00 10.036,25 50.181,25
28-02-2017 2017-575 Køresel feb 2017 40.973,00 10.243,25 51.216,25 789.713,72 197.428,43 987.022,15
G9-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-12-2016 2016-10 Kørsel dec 2016 127.600,00 31.900,00 159.500,00
31-01-2017 2017-22 Kørsel jan 2017 156.924,38 39.231,09 196.155,48
28-02-2017 2017-153 Køreselv feb 2017 96.327,00 24.081,75 120.409,75
380.851,38 95.212,84 476.065,23
Sag nr. 2 drejer sig om følgende fakturaer:
G15-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
23-04-2018 1501 Kørsel med egen vogn 33.511,39 8.377,85 41.889,24
G16-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
30-03-2018 2018-86 Kørsel marts 200.064,00 50.016,00 250.080,00
30-04-2018 2018-123 Kørsel April 250.109,72 62.527,43 312.637,15
450.173,72 112.543,43 562.717,15
G17-virksomhed Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
27-02-2019 39039 Kørsel januar 135.235,00 33.808,75 169.043,75
28-02-2019 39168 Kørsel februar 100.190,00 25.047,50 125.237,50
09-04-2019 39414 Kørsel marts 145.802,75 36.450,69 182.253,44
381.227,75 95.306,94 476.534,69
G18-virksomhed 16-08-2019 1 Kørsel maj måned 134.029,00 33.507,25 167.536,25
rute 1
16-08-2019 2 kørsel maj måned 133.082,00 33.270,00 166.352,50
rute 2
267.111,00 66.777,25 333.888,75
Periodefordeling af nægtet momsfradrag I perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017 har Skat nægtet fradrag for købsmoms på kr. 1.551.767 for følgende underleverandører fordelt årligt på underleverandørerne.
Leverandør 2015 (moms) 2016 (moms) 2017 (moms)
G1-virksomhed 61.900,00 - -
G2-virksomhed 84.506,00 - -
G3-virksomhed 27.500,00 - -
G4-virksomhed 218.227,00 - -
G5-virksomhed 308.063,00 261.884,00 -
G25-virksomhed 108.840,28 160.350,00 -
G7-virksomhed - 27.855,25 -
G8-virksomhed - 177.150,00 20.279,00
G9-virksomhed - 31.900,00 63.312,00
809.036,28 659.139,25 83.591,00
I perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 har Skat nægtet fradrag for købsmoms på kr. 459.546 fordelt årligt på underleverandørerne.
Leverandør 2018 (moms) 2019 (moms)
G15-virksomhed 8.378,00
G16-virksomhed 112.543,00
G17-virksomhed 95.308,00
G18-virksomhed 243.318,25
120.921,00 338.626,25 459.547,25
Fradrag for købsmoms
Det gøres overordnet set gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte H1 fradrag for købsmoms vedrørende selskabets udgifter til fremmed arbejde som indberettet af selskabet i regnskabsårene 2015, 2016 og 2017 (sag nr. 1) og i regnskabsårene 2018 og 2019 (sag nr. 2)
Sagsøgers momstilsvar skal følgelig for perioden 1. januar - 31. marts 2017 nedsættes med kr. 1.551.767 kr. (sag nr. 1) og for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2019 nedsættes med kr. 459.546 (sag nr. 2).
Til støtte herfor gøres det gældende, at der foreligger udførelse af reelle (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) i form af transport af pakker/varer fra A til B for H1, at underleverandørerne har udstedt fakturaer for det udførte arbejde, og at H1 har foretaget betaling af disse fakturaer ved bankoverførsel, hvorfor selskabet er berettiget til at fradrage købsmomsen på disse fakturaer, jf. momslovens § 37.
Det er ubestridt i sagen, at der er sket levering af de i (red.rapport.nr.1.fjernet) anførte transporter til H1´s kunder.
Skattemyndighederne gør gældende, at det er udokumenteret, at der er sket levering fra underentreprenørernes side af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som ubestridt er foretaget med (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) for H1´s kunder.
Det centrale, som Retten skal vurdere i denne sag, er, hvorvidt momsfradrag kan nægtes med den begrundelse, at transporterne af pakker/varer for H1´s kunder ikke er udført af de i sagen omhandlede underleverandører.
Når Retten skal foretage denne vurdering, er det helt afgørende at få fastlagt kravene til bevisbyrden samt at få fastlagt hvilke konkrete forhold, som H1 har bevisbyrden for.
Det gøres i forbindelse hermed overordnet gældende, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at fakturaerne fra underleverandørerne dækker over reelle leverancer i ydelsen til sagsøgers virksomhed.
Der er i sagerne ikke tvist om beløbsangivelser.
Regelgrundlaget
Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører fremgår af momslovens § 37 (dagældende lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106 om merværdiafgift og dagældende lovbekendtgørelse 2016-06-21).
Ifølge momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 kan virksomheden i sit momstilsvar fradrage "afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden".
Momslovens § 37 (uddrag)
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13 herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EUland
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
4) den afgift, der skal betales efter § 5, stk. 1, 3 og 6, og §§ 6 og 7
….
I medfør af (dagældende) momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, § 84 (gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015) og (dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 (for perioden fra 1. juli 2015) skal virksomheden til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer.
Momslovens § 82 (uddrag)
"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."
Samme (dagældende) momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, § 61 (for perioden fra 1. juli 2013 til 1. juli 2015) og (dagældende) momsbekendtgørelses § 58 (for perioden fra 1. juli 2015) foreskriver en række krav til indholdet af fakturaen.
Momsbekendtgørelsens § 58, stk. l:
"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: l) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."
(…)
En virksomhed kan udstede samlefakturaer for levering af ydelser i medfør af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6.
Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6.
En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned
I medfør af denne bestemmelse kan en virksomhed udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer og ydelser, hvis afgiften for de leverede varer og ydelser forfalder inden for samme kalendermåned.
De i sagen omhandlede fakturaer er samlefakturaer i medfør af dagældende momsbekendtgørelses henholdsvis § 61, stk. 6 og § 58, stk. 6.
De i sagen omhandlede fakturaer er ubestridt alle samlefakturaer, der er udstedt for ydelser, der er leveret inden for samme måned.
Bestemmelsen i dagældende momslovs § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168 l det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)"
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser
-være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
(...)
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
Artikel 220
Enhver afgiftspligtig person skal sørge for, at der udstedes en faktura af ham selv eller af hans kunde eller i hans navn og for hans regning af en tredjeperson i følgende tilfælde:
1) for levering af varer eller ydelser, som han foretager til en anden afgiftspligtig person eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person.
(…)
Artikel 219.
Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura sidestilles med en faktura.
Artikel 226
Med forbehold af særbestemmelserne i dette direktiv er det med henblik på momsen kun obligatorisk at anføre følgende oplysninger på de fakturaer, der udstedes i medfør af bestemmelserne i artikel 220 og 221:
1) fakturaens udstedelsesdato
2) et fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer den enkelte faktura
3) det momsregistreringsnummer omhandlet i artikel 214, hvorunder den afgiftspligtige person har foretaget leveringen af varerne eller ydelserne
4) kundens momsregistreringsnummer omhandlet i artikel 214, hvorunder denne har modtaget en levering af varer eller ydelser, for hvilken han er betalingspligtig for momsen, eller en levering af varer omhandlet i artikel 138 5) den afgiftspligtige persons og kundens fulde navn og adresse
6) mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
7) den dato, hvor leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor det i artikel 220, nr. 4) og 5), omhandlede afdrag betales, forudsat at en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato
Der findes en omfattende EU-praksis på området, og EU-domstolens besvarelse af præ-judicielle spørgsmål finder direkte anvendelse i sagerne, og de nationale myndigheder i medlemsstaterne er forpligtede til at følge denne praksis.
De konkrete leverandørfakturaer i sagerne
Det kan lægges til grund i sagerne, at de i sagen omhandlede samlefakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6 og omfatter ydelser leveret inden for samme måned.
Det gøres gældende, at de i sagen omhandlede leverandørfakturaer overholder moms-bekendtgørelsens krav i § 58, stk. 1 / § 61, stk. 1.
Det kan lægges til grund i sagerne, at de omhandlede leverandørfakturaer overordnet set overholder momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 / § 61, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 7-9. Vedrørende nr. 5 og 6, gøres det gældende, at bevisbyrden er løftet med henvisning til den dokumentation, der er fremlagt i sagerne over for Skattestyrelsen.
I den virkelige verden vil de færreste fakturaer som selvstændige isolerede dokumenter leve op til de i momsbekendtgørelsen fastsatte krav.
Den enkeltstående transportydelse i de i sagen omhandlede underleverandørfakturaer, er transport af en pakke for H1´s kunde fra A til B på få antal kilometer, hvor hver enkelt underleverandør på en måned typisk leverer i hundredevis af små enkeltstående (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet). Der er i nærværende sag fremlagt flere tusinde siders kurerrapporter vedrørende de mange tusindevis af enkeltstående "små" transporter, som de i sagen omhandlede fakturaer omfatter.
Dokumentationen for de udførte transporter forefindes i (red.rapport.nr.1.fjernet), som trækkes i H1´s kørselssystem og udleveres til såvel underleverandører og kunder på månedlig basis og som danner et entydigt og sikkert grundlag for såvel underleverandørens faktura til H1 som H1´s faktura til kunden.
Det er i den sammenhæng ganske hensigtsmæssigt at lade beskrivelsen af arten og mængden af de leverede ydelser og datoen for leveringen fremgå af (red.rapport.nr.1.fjernet), som H1 opbevarer sammen med leverandørens faktura og kundens faktura frem for af selve fakturadokumentet.
Skattemyndighederne kan (naturligvis) ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de krav, der er foreskrevet i medfør af momsdirektivets artikel 226, nr. 6 og 7 i momsdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, som kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedr. fradragsretten er opfyldt, jf. den helt faste EU-praksis på området såvel som Den Juridiske Vejledning, pkt. D.A.11.1.7.
Af EU-domstolens dom, Barlis, C-516/14 præmis 44 ff. fremgår, at skattemyndighederne ikke kan begrænse sig til at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i momsdirektivet, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, med en faktura.
Præmis 44
I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse sig til at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i momsdirektivet, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, med en faktura.
Præmis 45
I hovedsagen tilkommer det derfor den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, som er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som Barlis har fremlagt, for at efterprøve om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag er opfyldt.
Præmis 46
I denne sammenhæng skal det for det første fremhæves, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette (jf. i denne retning dom af 18.7.2013, Evita-K, C78/12, EUC 2013.486, præmis 37. Skattemyndighederne kan følge af den afgiftspligtige person kræve de beviser, som de finder nødvendige for at kunne afgøre, om det krævede fradrag skal indrømmes (jf. i denne retning…)
Præmis 49
Det følgende af ovenstående betragtninger, at den anden del af det forelagte spørgsmål skal besvares med, at artikel 178, litra a) i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at de nationale skattemyndigheder kan afslå at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura, som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 226, nr. 6 og nr. 7, selv om myndighederne råder over alle de oplysninger, , der er nødvendige for at efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt.
Skattemyndighederne er således forpligtede til at lade alt det materiale, som H1 har indsendt, indgå i den samlede vurdering af, om der er leveret reelle (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) fra underleverandøren til H1 svarende til de fakturerede beløb.
Fastlæggelse af kravene til bevisbyrde
Som det fremgår af EU-dommen, Barlis, har H1 bevisbyrden for, at de betingelser, som er fastsat i momsdirektivets § 226, jf. momsbekendtgørelsens § 58/§ 61, er opfyldt.
De i sagen omhandlede leverandørfakturaer indeholder som nævnt formelt set ikke i selve fakturadokumentet angivelse af mængde og art af de leverede ydelser samt ydelsens leveringsdato - og sagerne handler dermed om dokumentationskravene til opfyldelse af kravene i momsdirektivets § 226, nr. 6 og 7, implementeret ordret i momsbekendtgørelsens § 58/§61, stk. 1 nr. 5 og 6, som ordret på de relevante punkter gengiver momsdirektivets krav.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes
Retten skal derfor i nærværende sager fastlægge kravene til den bevisbyrde, som H1 skal løfte på disse konkrete punkter vedrørende pkt. nr. 5 og nr. 6.
Det gøres i den forbindelse gældende, at øvrige forhold vedrørende underleverandørernes forhold er ganske uden betydning for denne bevisvurdering, jf. nærmere nedenfor. Der er således IKKE hjemmel til at skærpe bevisbyrden på disse punkter på grund af underleverandørens eventuelle uregelmæssigheder i forhold til dennes egne forpligtelser over skattemyndighederne, det være sig manglende angivelse og betaling af moms, eventuelle svigagtige forhold fra underleverandørens side i forhold til myndighederne mv.
Reglerne omkring underleverandørens eventuelle overholdelse af sine pligter efter skattelovgivningen mv. er således IKKE relevante i nærværende sager, og det bestrides, at Skattemyndighederne kan nægte H1 fradrag for købsmomsen på de omhandlede leverandørfakturaer på grundlag heraf.
Skattemyndighederne har heller ikke i nærværende sager gjort gældende, at H1 vidste eller burde vide, at der hos underleverandøren muligvis har pågået svigagtige forhold, jf. nærmere i afsnittet nedenfor.
H1 skal på sædvanlig vis i nærværende sager løfte bevisbyrden for, hvilken mængde og art af ydelser, som underleverandøren har leveret samt den dato, hvor levering er foretaget.
Der må i denne bevisvurdering foretages en samlet vurdering af den dokumentation, som H1 har fremlagt over for skattemyndighederne i den henseende.
Det gøres gældende, at der er leveret reelle (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) til H1 svarende til de i fakturaerne anførte fakturerede beløb, og at H1 har betalt for samtlige de i sagen omhandlede leverandørfakturaer ved bankoverførsler. Fakturaer til H1´s kunder er ligeledes betalt af disse ved bankoverførsler.
Følgende forhold kan særligt fremdrages i den henseende til dokumentationen for de leverede reelle (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) fra H1´s underleverandører:
- H1 har drevet professionel (red.branchebeskrivelse.nr.16.fjernet) siden (red.dato.nr.1.fjernet) og foretaget retmæssig indberetning og afregning af sine forpligtelser efter såvel bogføringsloven, momsloven og skattelovgivningen i øvrigt, og der sker årlig revision af H1’s regnskaber.
- H1 har i samtlige af de i sagen omhandlede regnskabsår 2014/2015, 2015/2016, 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020 samt i regnskabsårene forud herfor og i regnskabsårene herefter haft et større antal underleverandører, som alle har fremsendt samlefakturaer med brug af (red.rapport.nr.1.fjernet) som underliggende dokumentation for fakturabeløbene for den pågældende måned, som underleverandørens faktura dækker.
- Skattemyndighederne har anerkendt fradrag for samtlige disse samlefakturaer, der ensartet og allesammen anvender de udførlige kurerrapporter, der beskriver hver enkelt leveret transportydelse i forhold til art, mængde og levereringsdato, som underliggende dokumentation for de leverede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) vedrørende samtlige af disse fakturaer - bortset fra de 9 leverandører (sag nr. 1) og de 4 leverandører (sag nr. 2), hvor momsfradrag nægtes med begrundelse i underleverandørens forhold.
- (red.rapport.nr.1.fjernet) dokumenterer samtlige enkelte kørte ture i detaljer, som hver enkelt underleverandør eller egne medarbejdere har kørt med (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) for H1´s kunder fra lokation A til lokation B. I (red.rapport.nr.1.fjernet) fremgår også entydigt den pris, som underleverandøren får for den enkelte kørsel, samt de adresser, som transporten er kørt fra og til.
- For de i sagen omhandlede fakturaer fra underleverandørerne er der til skattemyndighederne fremsendt fakturaer fra underleverandørerne med de tilhørende kurerrapporter svarende til de fakturerede beløb i de af leverandørerne udstedte fakturaer, enten som stikprøvekontrol eller for samtlige fakturaer.
- Herved er Skattestyrelsen i besiddelse af dokumentation, som gør det muligt for Skattestyrelsen at efterprøve om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag er opfyldt.
- H1 har på grundlag af disse kurerrapporter udstedt fakturaer til sine kunder, og H1 har efter den faste månedlige udlevering af kurerrapporter til samtlige sine underleverandører modtaget fakturaer fra disse med fakturering af det beløb, der svarer til de kørte ture for den pågældende måned i overensstemmelse med den indgåede afregningsaftale, som også fremgår af kurerrapporten.
- H1 anvender samme faste afregningssystem gældende for samtlige sine underleverandører, hvor disse afregnes med 75% af den pris for turen, som sagsøgeren modtager hos sine kunder, den samlede afregning fremgår entydigt af (red.rapport.nr.1.fjernet), og alle underleverandører fremsender fakturaer i fuld overensstemmelser hermed.
- Der foreligger således en helt entydig sammenhæng mellem de i sagerne fremlagte kurerrapporter og de fakturaer, som er udstedt fra underleverandørerne, og en helt entydig sammenhæng mellem de fakturaer, som H1 har udstedt til sine kunder og (red.rapport.nr.1.fjernet). Transaktionssporet kan således entydigt følges fra det ene omsætningsled til den næste, hvorfor det er ubetænkeligt for Retten at lægge til grund, at der er sket levering af en reel transportydelse fra underleverandøren svarende til de beløb, som underleverandøren har udstedt faktura for til H1.
- Det er endvidere ubetænkeligt for Retten at lægge til grund, at H1 anvender præcis samme system i forhold til alle sine underleverandører og får leveret samme type (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) på samme grundlag fra alle sine underleverandører.
- Det er i sagerne dokumenteret, at de i sagen omhandlede fakturaer er betalt, idet samtlige fakturaer er betalt ved sædvanlige kontooverførsler fra sagsøgerens erhvervskonto i F1-bank (sag nr. 1) og F2-bank (sag nr. 2), hvilket også er ubestridt af skattemyndighederne i sagerne.
Sammenhængen mellem de af H1 udstedte fakturaer til H1´s kunder og underleverandørernes fakturaer til H1 for de omhandlede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) - sag nr. 1
Som bilag 27 (sag nr. 1) er som eksempel fremlagt faktura nr. (red.faktura.nr.1.fjernet) udstedt af G5-virksomhed bilagt de tilhørende kurerrapporter, som er "parret" med alle de fakturaer, som H1 har udstedt til sine kunder indeholdende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) leveret fra G5-virksomhed i henhold til den fremlagte faktura.
Herved dokumenteres den entydige sammenhæng mellem fakturaer udstedt af H1 til sine kunder og de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som den pågældende underleverandør leverer til H1, hvilket system anvendes af H1 i forhold til såvel ALLE sine underleverandører som ALLE sine kunder.
Som bilag 29 er fremlagt oversigt over sammenhængen mellem de til H1´s kunder udstedte fakturaer, hvor G5-virksomheds transporter indgår, og betaling af disse fakturaer på H1´s bankkonto.
Sammenhængen mellem de af H1 udstedte fakturaer til H1´s kunder og underleverandørernes fakturaer til H1 for de omhandlede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) - sag nr. 2
Som bilag 36 (sag nr. 2) er som eksempel fremlagt faktura 1501 fra G15-virksomhed af 23. april 2018 bilagt de tilhørende kurerrapporter, jf. bilag 30, som er "parret" med alle de fakturaer, som H1 har udstedt til sine kunder indeholdende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) leveret af G15-virksomhed i henhold til den fremlagte faktura.
Herved dokumenteres den entydige sammenhæng mellem fakturaer udstedt af H1 til sine kunder og de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som den pågældende underleverandør leverer til H1, hvilket system anvendes af H1 i forhold til såvel ALLE sine underleverandører som ALLE sine kunder.
De 10 største underleverandører - sag nr. 2
Skattestyrelsen anmodede i første omgang om at modtage fakturaer fra H1´s 10 største underleverandører, målt i omsætning, i den af Skattestyrelsen valgte kontrolperiode.
Som bilag 13-22 er fremlagt samtlige fakturaer fra de 10 største underleverandører med samtlige tilhørende kørselsrapporter til de af underleverandøren udstedte fakturaer til H1.
For disse underleverandørers vedkommende og alle øvrige underleverandørers vedkommende i de i sagerne omhandlede indkomstår har Skattestyrelsen uden nogen bemærkninger godkendt fradrag for købsmoms, trods der anvendes fuldstændig samme system, samme afregningsform, samme type faktureringstekst, samme bilagte kurerrapporter og dermed helt samme dokumentation som for de i nærværende sager omhandlede fakturaer fra de konkrete underleverandører, hvor Skattestyrelsen nægter H1 ret til momsfradrag.
Herved dokumenteres det således, at H1 anvender et fast og entydigt system med kurerrapporter som dokumentation for de leverede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) fra henholdsvis underleverandøren til H1 og fra H1 til dennes kunde i forhold til alle sine underleverandører.
Betaling af fakturaerne
Samtlige fakturaer udstedt af underleverandører i de to sager er betalt ved bankoverførsel.
- Det gøres gældende, at det i sag nr. 1 er dokumenteret, at fakturaerne er betalt ved kontooverførsler fra H1´s daværende bankforbindelse, F1-bank, jf. bilag 22 og 28 i sagen.
- Det gøres gældende, at det i sag nr. 2 er dokumenteret, at fakturaer er betalt ved kontooverførsler fra H1´s nuværende bankforbindelse, F2-bank, jf. bilag 5, jf. bilag 4 i sagen.
De fremlagte fakturaer fra H1´s kunder er ligeledes betalt af disse ved bankoverførsel.
Betaling af en faktura er i øvrigt ikke en betingelse for at opnå momsfradrag.
Forhold hos underleverandørerne
Skattemyndighederne bestrider under sagen ikke, at der er sket levering af de omhandlede transporter.
Det er dog skattemyndighedernes opfattelse, at de er berettigede til at nægte H1 fradrag for købsmoms på de i sagerne omhandlede fakturaer, da underleverandørerne ifølge forskellige (udokumenterede) oplysninger efter skattemyndighedernes opfattelse ikke har været i stand til at levere de pågældende (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), og da der hos underleverandørerne er forskellige (udokumenterede) forhold, hvor underleverandøren ikke har opfyldt sine forpligtelser til at angive og betale sin moms, eller hvor underleverandøren har foretaget mulige (udokumenterede) transaktioner, hvor der ikke er afregnet korrekt skat m.v.
Dette bestrides.
Skattemyndighedernes Anbringender herom er alene baseret på de pågældende underleverandørers forhold, jf. hertil svarskriftet i BS 33793/2021, s. 13, afsnit 6-7, og s. 14, afsnit 1-5, og svarskriftet i BS 10924/2021, s. 15, afsnit 5-8, og s. 16, afsnit 1-3.
Det gøres gældende, at de af Skatteministeriet anførte forhold vedrørende underleverandørerne herunder eventuelle mulige uregelmæssigheder i underleverandørernes moms- og skattemæssige forhold og eventuelle udførsler af penge til udlandet uden mulig afregning af sine skattemæssige forpligtelser ikke kan medføre, at H1 nægtes fradragsret for den betalte moms, og er uden relevans for sagen.
Der foreligger fast og omfattende EU-praksis herfor på området, som de danske myndigheder er forpligtede til at følge.
H1 skal over for skattemyndighederne dokumentere, at H1 har modtaget ydelser svarende til det fakturerede beløb på underleverandørens faktura. Denne bevisbyrde er løftet i sagerne.
Udførelsen af opgaverne kan lige så vel være foretaget af en underleverandør til den pågældende underleverandør.
Underleverandøren menes ikke i stand til at levere de fakturerede ydelser
Der henvises i den forbindelse til EU-Domstolens sag C-18/13 (Maks Pen), som handlede om et bulgarsk engrosselskab (kontor- og reklamematerialer), som var blevet nægtet fradrag for købsmoms vedr. syv af selskabets leverandører, "præmis 18. Da skattemyndighederne ikke fandt, at det enten ikke var godtgjort, at visse leverandørers transaktioner reelt var foretaget, eller af transaktionerne ikke var foretaget af de leverandører, der var anført på fakturaerne"
EU-Domstolen blev bl.a. forelagt følgende præjudicielle spørgsmål (præmis 21):
"Skal sådanne faktiske omstændigheder i henhold til EU-retten behandles som vedrørende "afgiftsunddragelse" i forbindelse med fradrag for indgående moms, hvor den tjenesteyder eller en denne underordnet virksomhed, der har udstedt fakturaen, ikke råder over det personale, de anlæg og de aktiver, der ville være nødvendige for at levere ydelsen, og hvor omkostningerne til levering af ydelsen ikke er dokumenteret eller indført i regnskaberne, og hvor der foreligger dokumenter, som ikke er ægte med hensyn til de underskrivende personers udstederegenskab, i form af kontrakter og overtagelses- og overdragelsesprotokoller, der er blevet fremlagt som bevis for de skyldige modydelser og leveringen af den ydelse, med hensyn til hvilken der er udsted en momsfaktura, og for hvilken retten til fradrag for indgående moms blev udøvet" Spørgsmålet blev bl.a. besvaret således:
(Præmis 28) "Indrømmelse af fradragsretten kan således kun nægtes en afgiftspligtig person på betingelse af, at det på grundlag af objektive forhold godtgøres, at denne afgiftspligtige person, hvortil de varer eller ydelser, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, er blevet leveret, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved erhvervelsen af disse varer eller ydelser medvir-kede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. Bonik-kommen, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis)."
(Præmis 29) "Eftersom nægtelse af fradragsretten er en undtagelse til anvendelsen af det grundlæggende princip, som nævnte ret udgør, påhviler det de kompetente skattemyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre, at de objektive forhold, der henvises til i denne doms foregående præmis, foreligger. Det tilkommer herefter den nationale ret at efterprøve, om de pågældende skattemyndigheder har godtgjort, at der foreligger sådanne objektive forhold (jf. i denne retning Bonik-dommen, præmis 43 og 44)."
(Præmis 31) "I denne forbindelse er den blotte omstændighed, at den ydelse, som i hovedsagen er blevet leveret til Maks Pen, ikke reelt er blevet leveret af den leverandør, som er anført på fakturaen, eller af leverandørens underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke rådede over det nødvendige personale, det nødvendige materiale og de nødvendige aktiver, eftersom omkostningerne i forbindelse med ydelsen ikke er dokumenteret i deres regnskaber, eller identiteten på personer, der har underskrevet visse dokumenter som leverandører, har vist sig at være ukorrekt, ikke i sig selv tilstrækkelig til at nægte den ret til fradrag, som Maks Pen har påberåbt sig."
Det følger således af fast EU-praksis, at de nationale skattemyndigheder ikke er berettiget til at nægte skatteyderen fradrag for moms med den begrundelse, at underleverandøren efter skattemyndighedernes opfattelse, ikke er i stand til at levere de pågældende ydelser, som er faktureret som følge af forhold hos underleverandøren, som skattemyndighederne mener at have afdækket.
H1´s bevisbyrde kan således ikke udstrækkes til at skulle dokumentere, at underleverandøren konkret har haft ansatte medarbejdere, som har udført (red.brancheopgave.nr.1.fjernet), herunder hvilke navngivne medarbejdere, der har udført disse opgaver. Dette er i klar strid med de EU-retlige regler.
Fradrag for moms kan kun nægtes, hvis skattemyndighederne på objektivt bestyrket grundlag godtgør, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at vedkommende i en transaktionskæde medvirkede til momssvig.
Eftersom skattemyndighederne ikke under sagerne har gjort gældende, at H1 nægtes momsfradrag som følge af viden/burde viden om underleverandørens mulige moms-svig, kan momsfradrag allerede derfor ikke nægtes på det grundlag.
Underleverandørens manglende momsregistrering
Der henvises til EU-dommen, C-438/09 (Bugoslaw), som handlede om den polske virksomhedsejer, Bugoslaw, der havde fået leveret et antal momspligtige marketingsydelser fra sin leverandør, som viste sig ikke at være momsregistreret. Skattemyndighederne havde nægtet Bugoslaw ret til fradrag for moms på disse fakturaer som følge heraf.
Følgende fremgår af dommen:
(Præmis 22) "Det bemærkes indledningsvist, at fradragsretten i henhold til sjette direktivs artikel 18, stk. 2 udgør en integrerende del af momsordningen og som udgangspunkt ikke kan begrænses (jf. dom af 8.1.2002, sag, C 409/99, Matropol og Stadler m.fl).
(Præmis 23): "Fradragsretten omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled (jf. dom af 13.3.2008, sag C-437/6 Securenta m.fl.)
(Præmis 24) Den således fastlagte fradragsordning tilsigter nemlig, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer på denne måde, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed (jf. dom af 29.4.2004, sag C-137/02, Faxworld m.fl.).
(Præmis 33) Uanset betydningen af en sådan registrering (momsregistrering, min tilføjelse) for, at momssystemet skal kunne fungere korrekt, kan en afgiftspligtig persons tilsidesættelse af denne forpligtelse ikke rejse tvivl om en anden afgiftspligtig persons fradragsret i henhold til sjette direktivs artikel 17, stk. 2.
(Præmis 34) Sjette direktivs artikel 22, stk. 1, fastsætter nemlig kun en forpligtelse for afgiftspligtige personer til at anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af deres virksomhed, men tillader på ingen måde medlemsstaterne, såfremt en anmeldelse ikke indgives, at udskyde udøvelsen af fradragsretten indtil det tidspunkt, hvor den sædvanlige udførelse af de afgiftspligtige transaktioner faktisk påbegyndes., eller at fratage den afgiftspligtige denne ret.
(Præmis 35) Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handels-transaktioner, er momsbetalingspligtig, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, C95/07 og C96/07, Ecotrade m.f.) (Præmis 36) En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel 17, stil 2, for aftageren af tjenesteydelsen.
De nationale skattemyndigheder kan således heller ikke nægte skatteyderen fradrag for købsmoms som følge af underleverandørens eventuelle manglende momsregistrering.
De enkelte underleverandører
For så vidt angår regnskabsårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 indgår fakturaer fra følgende underleverandører i sagen (sag nr. 1) Nedenfor er knyttet bemærkninger vedrørende hver enkelt underleverandør og de relevante forhold og kriterier, som Retten kan lægge til grund i sagen.
1. G2-virksomhed, CVR.nr. ...12
G2-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-12-2014 126 Kørsel dec 107.400,00 26.850,00 134.250,00
31-01-2015 172 Kørsel jan måned 108.598,00 27.149,50 135.747,50
28-02-2015 655 Kørsel feb måned 122.025,45 30.506,36 152.531,81
338.023,45 84.505,86 422.529,31
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer og kurerrapporter vedrørende faktura 355 af 28. februar 2015 som eksempel på afregningsgrundlaget til Skattestyrelsen vedr. denne leverandør, jf. bilag 4.
Betaling af disse fakturaer fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28, og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om den udstedte fakturas realitet.
Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 14, at selskabet ikke har angivet moms i den periode, hvor samhandlen har fundet sted, samt at der ikke er sket hævninger fra selskabets bankkonti, som indikerer, at det skulle være lønoverførsler efter træk af A-skat og AM-bidrag samt nogle øvrige forhold vedr. selskabet.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at H1 ikke har nogen mulighed for at opnå indsigt i disse forhold hos selskabet, og at H1 i øvrigt ikke kan drages til ansvar for, hvordan et selskab, der ikke har nogen form for tilknytning til H1, måtte agere.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
2. G1-virksomhed, CVR.nr. ...13
G1-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-12-2014 116 Kørsel dec 110.050,00 27.512,50 137.562,50
31-01-2015 192 Kørsel jan 2015 137.550,00 34.387,50 171.937,50
247.600,00 61.900,00 309.500,00
Selskabet er ikke momsregistreret.
Det gøres gældende, at det ikke berettiger Skattestyrelsen til at nægte
H1 momsfradrag som følge heraf ifølge fast EU-praksis på området.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer og kurerrapporter, jf. bilag 5.
Betaling af disse fakturaer fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28, og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om den udstedte fakturas realitet.
Skattestyrelsen anfører i afgørelsen s. 13, at selskabet ikke har angivet løn i den periode, hvor samhandlen har fundet sted, og at selskabet ikke har været indehaver af en bil i årene 2014 og 2015.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at H1 ikke har nogen mulighed for at opnå indsigt i disse forhold hos selskabet, og at H1 i øvrigt ikke kan drages til ansvar for, hvordan et selskab, der ikke har nogen form for tilknytning til H1, måtte agere.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
3. G3-virksomhed, CVR.nr. ...16
G3-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-01-2015 2015-17 Køresel 110.000,00 27.500,00 137.500,00
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer og kurerrapporter vedrørende faktura 2015-17 af 31. januar 2015, jf. bilag 3.
Betaling af denne faktura fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28, og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om den udstedte fakturas realitet.
Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 14, at selskabet efterfølgende er taget under konkursbehandling, at selskabet ikke har angivet A-indkomst i år 2015, og at det af Skattestyrelsens systemer ikke fremgår, at selskabet i år 2015 har været indehaver af en bil.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke på grundlag heraf er berettiget til at nægte H1 momsfradrag på den udstedte faktura.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
3. G4-virksomhed, CVR.nr. ...14
G4-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
28-02-2015 2015-2 Kørsel fra 01-02 til 104.000,00 26.000,00 130.000,00
28-02-2015
31-03-2015 2015-10 Kørsel fra 01-03 til 99.750,00 24.937,50 124.687,50
31-03.2015
05-05-2015 2015-92 Kørsel 79.381,00 19.845,25 99.226,25
30-05-2015 2015-315 - 95.800,00 23.950,00 119.750,00
30-06-2015 2015-372 Kørsel 96.033,00 24.008,25 120.041,25
30-06-2015 2015-617 Kørsel 112.875,00 28.218,75 141.093,75
30-08-2015 2015-625 Kørsel 139.471,00 34.867,75 174.338,75
30-10-2015 2015-640 Kørsel 145.600,00 36.400,00 182.000,00
872.910,00 218.227,50 1.091.137,50
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer og kurerrapporter vedrørende faktura 2015-625 af 30. august 2015 som eksempel på afregningsgrundlaget til Skattestyrelsen vedr. denne leverandør, jf. bilag 7.
Betaling af denne faktura fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28 og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om den udstedte fakturas realitet.
Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 14, at selskabet efterfølgende er taget under konkursbehandling, at selskabet ikke har angivet moms i samhandelsperioden samt nogle øvrige forhold omkring selskabet.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke på grundlag heraf er berettiget til at nægte H1 momsfradrag på den udstedte faktura.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
4. G5-virksomhed, CVR.nr. ...15
G5-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-03-2015 2015-11 Kørsel fra 01-03-2015 90.899,00 22.724,75 113.623,75
til 31.03-2015
31-05-2015 475 Køresel 89.069,00 22.267,25 113.336,25
30-06-2015 612 Køresel 122.010,00 30.502,50 152.512,50
30-06-2015 2016-622 Kørselv juni måned 139.851,00 34.962,75 174.813,75
31-07-2017 625 Køresel 125.360,00 31.340,00 156.700,00
30-08-2015 672 Køresel 142.804,00 35.701,00 178.505,00
30-09-2015 690 Køresel 140.030,00 35.007,50 175.037,50
3010-2015 695 Køresel 156.464,00 39.116,00 195.580,00
30-11-2015 702 Køresel 120.686,00 30.171,50 150.857,50
31-12-2015 713 Køresel 105.083,00 26.270,75 131.353,75
31-01-2016 785 Køresel 115.924,75 28.981,19 144.905,94
29-02-2016 814 Køresel 128.896,91 32.224,23 161.121,14
31-03-2016 835 Køresel 133.239,00 33.309,75 166.548,75
30-04-2016 917 Køresel 141.054,00 35.263,50 176.317,50
30-05-2016 970 Køresel 125.470,00 31.367,50 156.837,50
31-07-2016 2016-912 Køresel 89.174,00 22.293,50 111.467,50
31-08-2016 2016-316 Køresel 101.165,00 25.291,25 126.456,25
30-09-2016 2016-325 Køresel 90.130,00 22.532,50 112.662,50
31-10-2016 2016-416 Køresel 53.468,00 13.367,00 66.835,00
30-11-2016 2016-2028 Køresel 69.012,00 17.253,00 86.265,00
2.279.789,66 569.947,42 2.851.737,08
Selskabet er ikke momsregistreret.
Det gøres gældende, at det ikke berettiger Skat til at nægte H1 momsfradrag som følge heraf ifølge fast EU-praksis på området.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer og kurerrapporter vedrørende faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) som eksempel på afregningsgrundlaget til Skattestyrelsen vedr. denne leverandør, jf. bilag 9.
Betaling af denne faktura fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28, og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.
Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 15, at selskabet efterfølgende er taget under konkursbehandling, at selskabet ikke har angivet moms i samhandelsperioden samt nogle øvrige forhold omkring selskabet.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke på grundlag heraf er berettiget til at nægte H1 momsfradrag på den udstedte faktura.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
5. G25-virksomhed, CVR.nr. ...17
G25-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
30-09-2015 15 Kørsel okt måneder 161.810,00 40.452,50 202.262,50
30-11-2015 35 Kørsel nov måneder 152.158,00 38.039,50 190.197,50
31-12-2015 92 Kørsel dec måneder 121.393,13 30.348,28 151.741,41
31-01-2016 85 Kørsel jan månder 111.913,80 27.978,45 139.892,25
29-02-2016 2016-195 Køresel 107.663,00 26.915,75 134.578,75
31-03-2016 2016-222 Køresel 139.987,25 34.996,81 174.984,06
30-04-2016 2016-375 Køresel 138.389,00 34.597,25 172.986,25
30-05-2016 2016-390 Køresel 143.444,00 35.861,00 197.305,00
1.076.758,18 269.189,54 1.363.947,72
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer og kurerrapporter vedrørende faktura nr. (red.faktura.nr.2.fjernet) som eksempel på afregningsgrundlaget til Skattestyrelsen vedr. denne leverandør, jf. bilag 6.
Betaling af denne faktura fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28, og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om den udstedte fakturas realitet.
Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 15 en række forhold vedr. selskabets ledelsesmæssige forhold og selskabets registrerede adresse og anfører, at selskabet har angivet men ikke betalt moms, og at selskabet har været indehaver af en ældre (red.bilmærke.nr.1.fjernet) i en periode, og at der foreligger registrering af A-indkomst.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke på grundlag heraf er berettiget til at nægte H1 momsfradrag på den udstedte faktura.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
7. G7-virksomhed, CVR.nr. ...18
G7-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
30-06-2016 2016-2025 Køresel juni måneder 111.421,00 27.855,25 139.276,25
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt faktura og kurerrapporter vedrørende faktura 2015-2025 af 30. juni 2016 til Skattestyrelsen vedr. denne leverandør, jf. bilag 10.
Betaling af denne faktura fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28, og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om den udstedte fakturas realitet.
Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 16, at selskabet ikke har angivet moms og A-indkomst i 2016, og at selskabet er tvangsopløst i oktober 2016, at selskabet ikke har angivet moms og A-indkomst i 2016 samt nogle bemærkninger omkring selskabets ledelsesmæssige forhold.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke på grundlag heraf er berettiget til at nægte H1 momsfradrag på den udstedte faktura.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
8. G8-virksomhed, CVR.nr. ...18
G8-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-07-2016 2016-001 Kørsel juli måned 107.749,44 26.937,36 134.686,80
31-08-2016 2016-077 Køresel juli måndre 172.950,00 43.237,50 216.187,50
fra 01-08 til 31-08-16
30-09-2016 2016-092 Køresel sep måndre 125.585,00 31.396,25 156.891,25
fra 01-09 til 30-09-16
31-10-2016 2016-115 Køresel okt måndr 96.152,00 24.038,00 120.190,00
fra 01-10 til 31-10-16
30-11-2016 2016-199 Køresel nov måndr 149.159,28 37.289,82 186.419,10
fra 01-11 til 30-11-16 .
31-12-2016 2016-232 Kørsel dec 2016 57.000,00 14.250,00 71.250,00
31-01-2017 2017-226 Kørsel jan 2017 40.145,00 10.036,25 50.181,25
28-02-2017 2017-575 Køresel feb 2017 40.973,00 10.243,25 51.216,25
789.713,72 197.428,43 987.022,15
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer og kurerrapporter vedr. faktura nr. (red.faktura.nr.3.fjernet) som eksempel på afregningsgrundlaget til Skattestyrelsen vedr. denne leverandør, jf. bilag 8.
Betaling af disse fakturaer fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28, og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om den udstedte fakturas realitet.
Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 17, at selskabet ikke har angivet moms i den periode, hvor samhandlen har fundet sted.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke på grundlag heraf er berettiget til at nægte H1 momsfradrag på den udstedte faktura.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
9. G9-virksomhed, CVR.nr. ...20
G9-virksomhed
Faktura dato Faktura nr. Tekst faktura Beløb ekskl. moms moms Beløb inkl. moms
31-12-2016 2016-10 Kørsel dec 2016 127.600,00 31.900,00 159.500,00
31-01-2017 2017-22 Kørsel jan 2017 156.924,38 39.231,09 196.155,48
28-02-2017 2017-153 Køreselv feb 2017 96.327,00 24.081,75 120.409,75
380.851,38 95.212,84 476.065,23
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer vedr. denne leverandør, jf. bilag 7.
Betaling af denne faktura fremgår af det fremlagte kontoudtog fra H1´s bank, jf. bilag 28, og er ikke bestridt af Skattestyrelsen.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og de fakturaer, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.
Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 17, at selskabet ikke har angivet moms for 1. kvartal 2017 samt nogle øvrige forhold omkring selskabet.
Skattestyrelsen anfører også nogle forhold omkring de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke på grundlag heraf er berettiget til at nægte H1 momsfradrag på den udstedte faktura.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
For så vidt angår regnskabsårene 2017/2018 og 2018/2019 indgår fakturaer fra følgende underleverandører i sagen (sag nr. 2)
Nedenfor er knyttet bemærkninger vedrørende hver enkelt underleverandør og de relevante forhold og kriterier, som Retten kan lægge til grund i sagen.
1. G15-virksomhed, CVR.nr. ...21
Faktura Fakt.nr. Kontonummer på faktura Betaling til konto-kontonummer Beløb inkl. moms
------------------------------------------------------------------------------
23-04-2018 1501 (red.kontonr.4.fjernet) Posteringstekst 41.889,24 på bankkonto-
udskrift anfører G15-virksomhed
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt faktura, kurerrapporter, forespørgsel momsregistrering og dokumentation for ejer af bankkonto, jf. bilag 23 og 30.
Betaling af fakturaen fremgår af fremsendte kontoudskrift fra H1’s erhvervskonto i F1-bank den 1. maj 2018, jf. bilag 3.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og den faktura, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om den udstedte fakturas realitet.
Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, s. 10-11, bl.a., at virksomhedens bankkonto efter februar/marts 2018 viser en tydelig ændring i transaktionsmønsteret, at store transaktioner på dette tidspunkt begynder at indgå på selskabets bankkonto, for umiddelbart efterfølgende at blive overført til udlandet, at der er bogført omsætning på 90.140.155,60 kr. ekskl. moms i perioden 19/3 til 28/6 2018, uden at selskabet har nogen ansatte eller varekøb, at omsætningen starter meget brat og afsluttes lige så brat, at der ikke ses betalinger af omkostninger forbundet med almindelig virksomhedsdrift, at der er rod i G15-virksomhed’ faktura rækkefølge, m.v.
Det gøres gældende, at H1 ikke har nogen mulighed for at opnå indsigt i disse forhold hos G15-virksomhed, og at H1 i øvrigt ikke kan drages til ansvar for, hvordan et selskab, der ikke har nogen form for tilknytning til H1, måtte agere.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
2. G16-virksomhed, CVR.nr. ...22
Fakturadato Fakt.nr. Kontonummer på faktura Betaling til konto-kontonummer Beløb inkl. moms betalingsdato
------------------------------------------------------------------------------
30-03-2018 2018-86 (red.kontonr.5.fjernet) Posteringstekst 250.080 d. 24.05.2018
på bankkonto anfører G16-virksomhed
30-04-2018 2018-123 (red.kontonr.5.fjernet) Posteringstekst 312.637,15 d. 24.05.2018
på bankkonto anfører G16-virksomhed
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer, kørelister, forespørgsel momsregistrering, udskrift fra F4-bank, mail af 24/5-2018 om betaling og ophør af samarbejde samt uddrag af pas for SG, jf. bilag 28.
Betaling af fakturaerne fremgår af fremsendte kontoudskrift fra H1’s erhvervskonto i F1-bank den 24. maj 2018, jf. bilag 3.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og de fakturaer, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.
Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, s. 11, flere forhold, som H1 ikke har mulighed for at være vidende om, og i øvrigt ikke har nogen indflydelse på.
Det er dog korrekt, at det af den fremsendte udskrift fra banken fremgår, at kontoen ikke tilhører selskabet men SG personligt. Det er en beklagelig fejl, at dette ikke er blevet konstateret ved gennemgang af den modtagne dokumentation men kan ikke medføre at H1 nægtes fradrag for købsmomsen på de udstedte fakturaer.
Det gøres gældende, at H1 ikke har nogen mulighed for at opnå indsigt i disse forhold hos G16-virksomhed, og at H1 i øvrigt ikke kan drages til ansvar for, hvordan et selskab, der ikke har nogen form for tilknytning til H1, måtte agere.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
3. G17-virksomhed, CVR.nr. ...23
Fakturadato Fakt.nr. Kontonummer på faktura Betaling til kontonummer Beløb inkl. moms betalingsdato
27-02-2019 39039 (red.kontonr.6.fjernet) -do- bilag 5 169.043,75 28.02.2019
28-02-2019 39168 (red.kontonr.6.fjernet) -do- bilag 5 125.237,50 18.03.2019
09-04-2019 39414 (red.kontonr.7.fjernet) (red.kontonr.6.fjernet) 182.253,44 11.04.2019
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt fakturaer, kørelister, forespørgsel momsregistrering og dokumentation for bankkonto (red.bankkonto.nr.1.fjernet) samt udvidede virksomhedsoplysninger fra Erhvervsstyrelsen.
Betaling af fakturaerne fremgår af fremsendte kontoudskrift fra H1’s erhvervskonto i F2-bank den 28. februar 2019, 18. marts 2019 og 11. april 2019, jf. bilag 4.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og de fakturaer, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.
Også her anfører Skattestyrelsen i afgørelsen, s. 13, flere forhold, som H1 ikke har mulighed for at være vidende om, og i øvrigt ikke har nogen indflydelse på.
Vedrørende bilag 3.6 bemærkes, at betaling af fakturaen er sket til det tidligere oplyste kontonummer tilhørende G17-virksomhed og IKKE til det kontonummer, der er påført fakturaen, som angiveligt tilhører "betalingsformidleren G19-virksomhed". Til belysning heraf vedlægges mail af 16. april 2019 fra WB, H1, til NS, G17-virksomhed (Bilag 6). Det gøres gældende, at H1 ikke har nogen mulighed for at opnå indsigt i disse forhold hos G17-virksomhed, og at H1 i øvrigt ikke kan drages til ansvar for, hvordan et selskab, der ikke har nogen form for tilknytning til H1, måtte agere.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
4. G18-virksomhed, CVR.nr. ...24
Faktura Fakt.nr. Kontonummer på faktura Betaling til konto-kontonummer Beløb inkl. moms betalingsdato
dato
16-08-2019 1 (red.kontonr.8.fjernet) -do- bilag 5 167.536,25 16.08.2019
16-08-2019 2 (red.kontonr.2.fjernet) -do- bilag 5 166.352,50 16.08.2019
16-08-2019 3 (red.kontonr.2.fjernet) -do- bilag 5 188.018,75 16.08.2019
21-08-2019 5 (red.kontonr.2.fjernet) -do- bilag 5 104.485,00 22.08.2019
19-09-2019 17 (red.kontonr.2.fjernet) -do- bilag 5 151.333,75 19.09.2019
13-11-2019 31 (red.kontonr.3.fjernet) (red.kontonr.8.fjernet) bilag 5 166.649,00 13.11.2019
13-11-2019 32 (red.kontonr.3.fjernet) (red.kontonr.9.fjernet) 184.441,00 13.11.2019
Selskabet er momsregistreret.
Retten kan vedrørende denne underleverandør lægge til grund, at honorering af underleverandøren sker i overensstemmelse med H1´s helt sædvanlige afregning af underleverandører med 75 % af det honorar, som H1 modtager af sin kunde. Aftalen mellem leverandøren og H1 er indgået mundtligt.
Der er på daglig basis ført sædvanlig kontrol med, at de aftalte ture er kørt.
H1 har til Skattestyrelsen fremsendt faktura, kørelister, forespørgsel momsregistrering, 3 mails omhandlende dokumentation og betaling, udskrifter fra F5-bank netbank samt uddrag af pas for MI.
Betaling af fakturaerne fremgår af fremsendte kontoudskrift fra H1’s erhvervskonto i F2-bank den 16. august 2019 (3 stk.), 22. august 2019, 19. september 2019 og 13. november 2019 (2 stk.), jf. bilag 4.
Retten kan lægge til grund, at der er en helt entydig sammenhæng mellem de fremlagte (red.rapport.nr.1.fjernet) angivelser af de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som underleverandøren har leveret til H1 og de fakturaer, som underleverandøren har udstedt og fremsendt til H1, jf. ovenfor.
Retten kan således videre lægge til grund, at der ikke er konkrete omstændigheder, der måtte rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.
Også her anfører Skattestyrelsen i afgørelsen, s. 14-15, flere forhold, som H1 ikke har mulighed for at være vidende om, og i øvrigt ikke har nogen indflydelse på.
Det gøres gældende, at H1 ikke har nogen mulighed for at opnå indsigt i disse forhold hos G18-virksomhed, og at H1 i øvrigt ikke kan drages til ansvar for, hvordan et selskab, der ikke har nogen form for tilknytning til H1, måtte agere.
Skatteministeriet har heller ikke under sagen gjort gældende, at H1 vidste eller burde kende til disse forhold, og kan allerede derfor ikke nægte H1 fradrag for købsmoms på dette grundlag.
Sammenfatning
Sammenfattende gøres det herefter gældende, at H1 har retskrav på momsfradrag som indberettet på kr. kr. 1.551.767 (sag nr. 1) og kr. 459.546 (sag nr. 2).
Heroverfor gøres det gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet sin bevisbyrde for, at momsfradraget kan underkendes.
Landsskatteretten (sag 1) har anført, at der på baggrund af de 9 underleverandørers fakturaer ikke kan anses for at være sket levering af ydelser mod vederlag og har lagt vægt på, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 61, da de ikke angiver omfanget og arten af de leverede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet). Landsskatteretten anfører videre, at der yderligere er lagt vægt på, at der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandørernes adresser, virksomhedsnavne, kontonumre samt telefonnumre m.v.
Skattestyrelsen (sag 2) har anført, at fakturaerne ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag, idet det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af disse virksomheder. Skattestyrelsen anser fakturaerne udstedt af de anførte leverandører for fiktive. Skattestyrelsen konkluderer endvidere omkring de enkelte fakturaer, at de alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over "sort løn".
H1 bestrider dette og gør i forbindelse hermed principalt gældende, at fakturaerne fra hver af de 9 underleverandører (sag 1) og de 4 underleverandører (sag 2) opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 61, jf. momssystemdirektivets § 220.
For så vidt angår sag 2 bestrides det, at Skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at fakturaerne er udstedt på det af Skattestyrelsen anførte grundlag, idet det ikke er gjort gældende under sagen.
Det gøres subsidiært gældende, at såfremt der måtte foreligge mindre afvigelser, kan disse ikke føre til nægtelse af retten til momsfradraget ud fra en formel betragtning, idet der i denne situation skal foretages en vurdering af det samlede bilagsmateriale som H1 har indsendt til skattemyndighederne i forhold til, om dokumentionskravet er opfyldt. Hertil kommer også, at disse mindre afvigelser ikke beror på selskabets forhold.
Det bestrides, at der foreligger usædvanlige omstændigheder hos underleverandørerne, og at disse forhold skulle kunne anvendes som grundlag for nægtelse af købsmoms på de i sagerne omhandlende fakturaer.
Til Skatteministeriets synspunkt om, at det påhviler den, der søger fradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, henvises til den faste praksis fra EU-domstolen, hvorefter underkendelse af retskravet på momsfradrag forudsætter, at afgiftsmyndigheden i medlemsstaten på objektivt bestyrket grundlag godtgør, at den afgiftspligtige person selv har begået momssvig, eller vidste eller burde vide, at vedkommende som led i transaktionskæden har medvirket til momssvig.
Der henvises også til, at momsfradrag ikke kan nægtes med den begrundelse, at fakturaudsteder ikke var momsregistreret og heller ikke kan nægtes med den begrundelse, at fakturaudsteder efter skattemyndighedernes egen opfattelse ikke var i stand til at levere den fakturerede ydelse.
Sammenfattende gøres det herefter gældende, at H1 har meddelt skattemyndighederne alle de oplysninger, som er nødvendige for at efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten for købsmoms vedrørende de omhandlede leverandørfakturaer og herefter har løftet sin bevisbyrde vedrørende kravene i momsbekendtgørelsens § 58/§ 61, særligt vedr. mængden og arten af de leverede ydelser og leveringsdatoen herfor.
Skattemyndighederne har således med urette nægtet H1 fradrag for moms.
Ad påstand 2 - Skattestyrelsens forhøjelse af A-skat og am-bidrag (sag nr. 2)
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 2, svarende til de af underleverandørerne fakturerede beløb ekskl. moms med kr. 930.121 ekskl. moms, og at H1 ikke hæfter for betalingen heraf.
Det gøres overordnet set gældende, at Skatteministeriet ikke under sagen har godtgjort, at de leverede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) på de omhandlede fakturaer fra underleverandørerne skulle være udført af egne ansatte hos H1.
Såfremt Skatteministeriet mener, at H1 har udført arbejdet med egne ansatte, aflønnet sort, påhviler bevisbyrden for dette forhold Skatteministeriet. Bevisbyrden er ikke løftet.
Det er dokumenteret under sagen, at der er en fuldstændig entydig sammenhæng mellem de foretagne kørsler, de modtagne fakturaer fra underleverandørerne samt i øvrigt betalingen heraf.
Det er dokumenteret, at H1’s forretningsgang er ens i forhold til alle underleverandører, og således også i forhold til de underleverandører, hvor Skattestyrelsen ikke har fundet anledning til at nægte fradrag for moms.
Det er således dokumenteret, at fakturaerne fra underleverandørerne dækker over helt reelle (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som er leveret af underleverandøren til H1.
Allerede derfor er der ikke grundlag for Skattestyrelsen til at foretage skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag svarende til fakturabeløbene på underleverandørernes fakturaer ekskl. moms.
Skatteministeriet har ikke gjort gældende under sagen, at H1 har handlet forsømmeligt og kan heller ikke på dette grundlag forhøje selskabets skattepligtige grundlag.
På et helt udokumenteret grundlag anfører Skattestyrelsen, at de anvendte underleverandørfakturaer er fiktive og bogført hos H1 for at dække over udgifter til "sorte" lønninger, idet H1 ikke efter Skattestyrelsens opfattelse med de ansatte, der er angivet løn for, og de underleverandører, der er godkendt fradrag for.
Der er ingen som helst forhold i sagen, der indikerer noget sådant.
Det bestrides i den forbindelse, at Skatteministeriet skulle have løftet bevisbyrden for, at de leverede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) skulle være leveret af ansatte hos H1, der aflønnes "sort".
Skatteministeriet anfører i duplikken, at arbejdet vedrørende de ydelser, som H1 har leveret til sine kunder og faktureret kunderne for, må være udført af sagsøgerens egne ansatte eller af anvendte underleverandører og drager herefter den cirkulære slutning, at hvis underleverandøren efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er i stand til at levere de fakturerede (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), må transportydelserne være leveret af sagsøgerens egne ansatte, aflønnet "sort".
Det bestrides, at H1 skulle have afholdt udgifter til personaleudgifter til underleverandørernes enkelte chauffører svarende til de fakturerede beløb fra underleverandørerne. Personaleudgifter til underleverandørernes personale er afholdt af underleverandørerne.
Det fastholdes endvidere, at det ikke giver mening som anført af Skattestyrelsen i afgørelsen på s. 21, jf. bilag 1, at fakturaerne fra underleverandørerne er bogført hos H1 for at dække over udgifter til "sorte lønninger", når samtlige fakturaer er betalt med en kontooverførsel til de af underleverandøren på fakturaerne oplyste kontonumre.
Skatteministeriet har i øvrigt heller ikke ført nogen form for dokumentation for skønnet eller rigtigheden heraf.
Der er således ikke noget grundlag for den skønsmæssige forhøjelse af selskabets A-skat og am-bidrag som Skattestyrelsen foretager i sin afgørelse.
…"
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. ANBRINGENDER
Skatteministeriet gør gældende, at H1 ikke opfylder betingelserne for fradrag af købsmoms i relation til de fremlagte fakturaer fra de hævdede underleverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1, da H1 ikke har godtgjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer af (transport) ydelser til H1 fra de hævdede underleverandører, jf. nærmere i afsnit 3.1.
Videre gør ministeriet gældende, at H1 er ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for årene 2018 og 2019 med henholdsvis 930.121 kr. og 147.054 kr., idet det må lægges til grund, at H1 uden at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag har aflønnet personale i videre omfang end selvangivet, jf. nærmere i afsnit 3.2.
3.1 H1 har ikke ret til momsfradrag Det følger af momslovens § 37, stk. 1, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at en momsregistreret virksomhed kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, og EU Domstolens domme i f.eks. de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 36-38, og sag C-114/22, præmis 29-39.
Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med bl.a. artikel 226. Af artikel 226, som er gennemført ved § 58 i den dagældende momsbekendtgørelse (nr. 508 af 30. juni 2015), følger bl.a., at fakturaer skal indeholde fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, sælgers registreringsnummer, angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser og den dato, hvor levering af ydelserne foretages eller afsluttes.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at skattemyndighederne ikke kan nægte fradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder alle de betingelser, der kræves i medfør af direktivets artikel 226, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-664/16, Vădan, præmis 41-42. Det følger imidlertid også af Domstolens praksis, at det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå dette fradrag. Dette indebærer en forpligtelse for den afgiftspligtige person til at fremlægge objektive beviser for, at de omhandlede varer eller tjenesteydelser faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person, jf. Vădandommens præmis 43-44, og EU-Domstolens dom i sag C-114/22, W. sp. z o.o., præmis 35.
Hvorvidt H1 har løftet sin bevisbyrde ved at fremlægge objektive beviser for den reelle gennemførelse af de påberåbte leverancer, skal vurderes efter bevisreglerne i national ret, jf. sidstnævnte doms præmis 36.
Efter fast praksis fra de danske domstole gælder der i tilfælde af usædvanlige forhold en skærpet bevisbyrde for den reelle gennemførelse af de hævdede transaktioner, jf. f.eks. SKM2023.213.ØLR,
SKM2017.461.ØLR samt (princippet i) U.2004.1516 H. Der foreligger en omfattende retspraksis fra danske domstole, som angår, om det er bevist, at en virksomhed har anvendt underleverandører til at udføre arbejde, i stedet for at virksomheden reelt har anvendt egne ansatte til at udføre det omhandlede arbejde, jf. f.eks. SKM2017.117.ØLR,
SKM2017.461.ØLR, SKM2019.332.ØLR og SKM2023.213.ØLR. Dommene vedrører faktiske forhold, der har mange lighedstræk med de faktiske forhold i den foreliggende sag.
I de foreliggende sager foreligger der en række usædvanlige omstændigheder, der i hvert fald samlet set kraftigt indikerer, at fakturaerne fra de hævdede "underleverandører" ikke dækker over reelle leverancer:
H1 har ikke været i stand til at fremlægge en samarbejdsaftale med blot én af de 13 hævdede underleverandører, og "underleverandørerne" har i vidt omfang ikke angivet (eller betalt) den moms, som fremgår af fakturaerne, som H1 påberåber sig. SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med "underleverandørerne", som alle er gået konkurs. De fleste af "underleverandørerne" har ifølge sine registrerede branche- og formålsoplysninger ikke drevet virksomhed inden for (red.branchebeskrivelse.nr.10.fjernet). Flere af "underleverandørerne" har ikke haft en arbejdsgiverregistrering eller afholdt udgifter til virksomhedsdrift. En række af "underleverandørerne" har ikke foretaget bogføring, indsendt regnskaber eller selvangivet virksomhedsresultat. Flere af "underleverandørerne" har anvendt det samme kontonummer, selvom der angiveligt at tale om uafhængige virksomheder. Fakturaerne fra nogle af ´"underleverandørerne", der fremstår som uafhængige virksomheder, indeholder desuden flere fællestræk som eksempelvis de samme layouts, stavefejl og telefonnumre. Flere af de hævdede underleverandører har ikke været registreret som indehaver eller bruger af en bil, selvom de fakturerede ydelser angiveligt angår varetransport. Fakturaerne fra "underleverandørerne" opfylder ingenlunde de krav, der stilles til fakturaer, jf. momsbekendtgørelsens § 58 (dagældende). De påståede underleverandører er tilsyneladende "tilfældigvis" efter mundtlige aftaler blevet aflønnet på nøjagtig samme måde, nemlig i form af et vederlag på 75 % af opkrævningen fra H1 til H1’s kunder. H1 har ikke kunnet fremlægge dokumentation for, hvordan selskabet er kommet i kontakt med nogen af "underleverandørerne", ligesom der ikke foreligger dokumentation for nogen form for kontakt mellem H1 og "underleverandørerne". Flere af "underleverandørerne" har stavet H1’s og/eller sit eget selskabsnavn forkert på fakturaerne.
Under disse omstændigheder påhviler det H1 at føre et sikkert bevis for, at der reelt er leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaerne.
H1 har ikke ført et sådant sikkert bevis.
Tværtimod foreligger der en række yderligere usædvanlige forhold, som taler imod, at levering har fundet sted, jf. straks nedenfor i omtalen af de enkelte "underleverandører".
3.1.1 Nærmere om de hævdede underleverandører
Den 2. maj 2017 blev der i relation til årene 2015 til 2017 afholdt møde mellem SKAT og H1, hvor direktør for H1, LJ, deltog. Det fremgår af mødereferatet fra mødet (bilag E), at LJ ikke umiddelbart kunne oplyse hverken navne eller telefonnumre på kontaktpersoner hos H1’s "underleverandører", jf. bilag E, s. 5, svar på spørgsmål 21, på trods af at H1 har haft "samhandel" med eksempelvis G5-virksomhed for ca. 2.850.000 kr.
Den 22. maj 2017 modtog SKAT en oversigt med oplysninger om H1’s kontaktpersoner hos "underleverandørerne" (bilag F). Der er i oversigten ikke angivet nogen kontaktpersoner for 4 "underleverandører", mens der for en 5. "underleverandør" blot er anført et fornavn på kontaktpersonen. I oversigten er en person ved navn IA angivet som kontaktperson for 4 af H1’s "underleverandører". Navnet findes ikke i CPR-registret, jf. bilag 2, s. 7, næstsidste afsnit.
Om de enkelte "underleverandører" skal ministeriet bemærke følgende:
3.1.1.1 G1-virksomhed, CVR-nr. ...13
G1-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.4.fjernet) og taget under konkursbehandling den 29. november 2016, jf. bilag G. Selskabet var registreret under branchekoden "Uoplyst" og havde som registreret formål at drive virksomhed med (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet), samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet har ikke angivet moms for den periode, fakturaerne angår, jf. bilag 1, s. 13-14.
Det fremgår ikke af fakturaerne fra selskabet, hvornår eller hvor den fakturerede "kørsel" er foretaget, jf. bilag D, s. 4 og 5. På fakturaerne er anført en forkert virksomhedsadresse for G1-virksomhed, jf. bilag D, s. 4 og 5, sammenholdt med bilag G, s. 4.
Selskabet havde ingen ansatte og har heller ikke over for SKAT angivet løn i den periode, hvor fakturaerne til H1 er udstedt. Selskabet har heller ikke været registreret som ejer af en bil, jf. bilag 2, s. 14, 1. og 3. afsnit.
G1-virksomhed anmodede den 10. december 2014 SKAT om at blive momsregistreret, hvilket SKAT nægtede, da det ikke var muligt for SKAT at få fastlagt virksomhedens aktiviteter og forretningssted, jf. bilag 2, s. 13, næstsidste afsnit. SKAT’s breve til selskabets adresse er blevet returneret, idet modtageren var ubekendt på adressen, jf. bilag 2, s. 13, sidste afsnit.
Udbetalingerne fra selskabets konto er enten sket til private personer eller til udenlandske selskaber, jf. bilag 2, s. 14, 2. afsnit.
3.1.1.2 G2-virksomhed, CVR-nr. ...12
Enkeltmandsvirksomheden G2-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet) og ophørte den 14. juni 2015, jf. bilag H. Virksomheden har været registreret under branchekoderne "(red.bibranchekode.nr.6.fjernet)", "(red.bibranchekode.nr.8.fjernet)" og "(red.bibranchekode.nr.1.fjernet)".
SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med virksomhedens indehaver, NJ, jf. bilag 2, s. 14, 11. afsnit. Virksomheden har ikke angivet moms for den periode, de udstedte fakturaer vedrører, jf. bilag 2, s. 14, 9. afsnit.
Fakturaerne fra virksomheden (bilag D, s. 1-3) angiver blot at vedrøre "kørsel" med en angivelse af den måned, som kørslen angår. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor den fakturerede "kørsel" er foretaget. Fakturaerne er, bortset fra datering og de angivne beløb, stort set identiske med fakturaerne fra en anden "underleverandør", G1-virksomhed.
Til trods for at virksomheden i 4. kvartal 2014 var registreret med 2-4 ansatte medarbejdere, og i 2015 ikke var registreret med ansatte medarbejdere, så bærer virksomhedens bankkonti ikke præg af, at der er afholdt udgifter til reel virksomhedsdrift. Der er heller ikke sket hævninger fra virksomhedens bankkonti, der indikerer, at det skulle være lønoverførsler efter træk af A-skat og AM-bidrag, jf. bilag 2, s. 14. Virksomhedens indehaver har desuden ikke i perioden været registreret som ejer eller bruger af nogen varebiler, ligesom der ikke er foretaget hævninger fra virksomhedens bankkonti til leje af køretøjer eller brændstof, jf. bilag 2, s. 14.
3.1.1.3 G3-virksomhed, CVR-nr. ...16
G3-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.6.fjernet), og selskabet blev taget under konkursbehandling den 18. maj 2016, jf. bilag I.
Det fremgår ikke af fakturaen fra selskabet, jf. bilag D, s. 24, hvor eller hvornår den hævdede "køresel" er foretaget. Nøjagtig samme stavefejl i angivelsen af ydelsens art ("køresel") fremgår også af fakturaer fra en række andre af de påståede underleverandører, selvom der tilsyneladende er tale om uafhængige virksomheder, jf. nedenfor. Fakturaen, som er dateret den 31. januar 2015, er påført adressen Y1-adresse, selvom selskabet først blev registreret på den pågældende adresse den 30. marts 2015, jf. bilag I, s. 4.
På fakturaen er "underleverandørens" eget navn stavet forkert, ligesom også H1’s navn er stavet forkert "(red.navn.nr.2.fjernet)" i stedet for "H1"). Nøjagtig samme stavefejl fremgår af fakturaer fra flere andre påståede underleverandører, jf. nedenfor.
Selskabet har hos SKAT hverken været registreret som arbejdsgiver eller som indehaver af en bil i år 2015, jf. bilag 2, s. 14. Selskabets direktion har været sammenfaldende med direktionen i G4-virksomhed, jf. bilag I. s. 5, og bilag J, s. 4.
3.1.1.4 G4-virksomhed, CVR-nr. ...14
G4-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet), og selskabet blev taget under konkursbehandling den 31. marts 2016. SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet, jf. bilag 2, s. 15.
Selskabet var registreret under branchekode (red.bibranchekode.nr.6.fjernet) og under (red.bibranchekode.nr.12.fjernet), (red.bibranchekode.nr.3.fjernet) samt (red.bibranchekode.nr.4.fjernet)".
Selskabet har ikke angivet moms i den periode, fakturaerne angår, jf. bilag 2, s. 15, og de 8 fremlagte fakturaer fra selskabet (bilag D, s. 6-13), angiver kontonummeret på en konto, som ikke tilhører selskabet, jf. bilag 1, s. 8, 3. afsnit. Selskabets navn er stavet forkert på fakturaerne ("G4-VIRKSOMHED" i stedet for "G4-virksomhed"), ligesom ydelsen ("Køresel"), jf. bilag D, s. 8, og H1’s navn er angivet med tilsvarende stavefejl som på fakturaer fra øvrige "underleverandører" ("H1" i stedet for "H1").
Selskabets bankkonti i perioden bærer ikke præg af, at der er afholdt normale driftsudgifter, og selskabet har ikke været registreret som ejer eller bruger af nogen varebiler, jf. bilag 2, s. 15.
3.1.1.5 G5-virksomhed, CVR-nr. ...15
G5-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.5.fjernet), og selskabet blev taget under konkursbehandling den 25. april 2017. Selskabet var registreret under (red.branchekode.nr.4.fjernet) og havde til formål at drive virksomhed med rengøring samt aktiviteter i tilknytning hertil, jf. bilag K.
Selskabet har ikke hverken angivet moms eller A-skat for den periode, fakturaerne angår, jf. bilag 2, s. 15.
Selskabet har hverken været momsregistreret (allerede af den grund er der ikke momsfradrag i relation til fakturaerne fra selskabet) eller haft en bankkonto, og SKAT har af beboeren på selskabets registrerede adresse fået oplyst, at vedkommende ikke kender noget til selskabet, og at der ikke drives virksomhed fra adressen. SKAT har ikke haft mulighed for at komme i kontakt med G5-virksomhed, jf. bilag 2, s. 15.
De 20 fremlagte fakturaer fra selskabet (bilag D, s. 14-23 og 28-37) angiver blot at vedrøre kørsel, og kun nogle af fakturaerne indeholder en angivelse af den periode, som kørslen vedrører.
De fremlagte fakturaer har forskellige fakturalayouts, herunder anvender den første faktura fra G5-virksomhed (bilag D, s. 14) nøjagtig samme fakturalayout som G4-virksomhed (f.eks. bilag D, s. 13), hvorefter de næste to fakturaer fra G5-virksomhed anvender et andet fakturalayout med en helt anden fortløbende nummerering af fakturaerne. Der er ingen sammenhæng i den anvendte fakturanummerering. Bl.a. har senere fakturaer lavere fakturanumre end tidligere fakturaer, jf. bilag D, s. 32-34.
Fakturaerne indeholder en lang række fejl, herunder samme fejl som fakturaerne fra andre "underleverandører". Eksempelvis er H1’s navn stavet forkert (bl.a. som "(red.navn.nr.2.fjernet)"), og ydelsen er på flere fakturaer angivet som "køresel".
G5-virksomhed har ikke været registreret som indehaver af en bil i årene 2015-2016, jf. bilag 2, s. 15.
3.1.1.6 G25-virksomhed, CVR-nr. ...17
G25-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.7.fjernet) og ophørte ved tvangsopløsning den 19. oktober 2016, jf. bilag L.
De 8 fremlagte fakturaer (bilag D, s. 25-27 og s. 38-42) angiver blot at vedrøre kørsel, og kun nogle af fakturaerne indeholder en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. Fakturaerne er angivet med forkert virksomhedsnavn ("G6-virksomhed" i stedet for "G25-virksomhed"), og fakturaerne indeholder samme stavefejl som fakturaer fra øvrige "underleverandører" ("køresel" og "(red.navn.nr.2.fjernet)"), jf. bl.a. bilag D, s. 39.
Der er ingen sammenhæng i fakturanummereringen. Eksempelvis er fakturanummeret på fakturaen af 30 december 2015 (nr. 92) højere end nummeret på fakturaen af 31. januar 2016 (nr. 85). Fakturaen af 29. februar 2016 anvender et helt andet nummereringssystem (nr. 2016-195), jf. bilag D, s. 27, 38 og 39).
På fakturaerne udstedt den 30. september 2015, den 30. november 2015, den 30. december 2015 og den 31. januar 2016 (bilag D, s. 25-27 og 38) er selskabets adresse angivet som "Y4-adresse", selvom virksomheden først flyttede adresse til Y4-adresse, den 22. februar 2016, jf. bilag L, s. 3.
Selskabet har angivet, men ikke betalt, moms i den omhandlede periode, og selskabet har ikke haft en bankkonto og har kun været registreret som indehaver af en bil i en mindre del af den periode, som fakturaerne vedrører, jf. bilag 2, s. 16.
SKAT har oplyst, at G25-virksomhed’ virksomhedsadresse er en "slags kollegium med mange værelser", og var beboet af en anden end selskabets direktører, ligesom der hverken var virksomhedsnavn eller - logo på postkassen eller værelsesdøren, jf. bilag 2, s. 16, 3. afsnit.
Selskabets direktion er desuden sammenfaldende med direktionen i G7-virksomhed, jf. bilag L, s. 3, og bilag M, s. 3.
3.1.1.7 G7-virksomhed, CVR-nr. ...18
G7-virksomhed blev stiftet den 31. oktober 2008 og tvangsopløst den 12. oktober 2016. Selskabet var registreret under (red.branchekode.nr.4.fjernet) og havde til formål at udøve (red.bibranchekode.nr.16.fjernet), herunder (red.bibranchekode.nr.8.fjernet) samt handelsvirksomhed, jf. bilag M.
Den fremlagte faktura (bilag D, s. 43) angiver blot at vedrøre "køresel juni månder".
Selskabet har hverken angivet moms eller A-indkomst i 2016. SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet, og den angivne kontaktperson, NA, udrejste fra Y23-land fire måneder før den påståede leverance, jf. bilag 2, s. 16.
3.1.1.8 G8-virksomhed, CVR-nr. ...19
G8-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.9.fjernet), og selskabet blev taget under konkursbehandling den 27. november 2017. Selskabet var registreret under branchekoden (red.bibranchekode.nr.7.fjernet) og under bibrancherne (red.bibranchekode.nr.13.fjernet) og (red.bibranchekode.nr.9.fjernet). G8-virksomhed’ formål var at drive servicevirksomhed, jf. bilag N.
De 8 fremlagte fakturaer (bilag D, s. 44-49 og s. 52-53) angiver at vedrøre "køresel" og indeholder således samme stavefejl som fakturaer fra andre hævdede underleverandører.
Selskabet har ikke angivet moms for den periode, fakturaerne angår, ligesom selskabet ikke har haft en bankkonto. Selskabet har heller ikke til SKAT angivet A-skat for perioden, og selskabets direktør, NZ, var udrejst fra Y23-land på det tidspunkt, hvor selskabet angiveligt har leveret ydelser til H1, jf. bilag 2, s. 17.
3.1.1.9 G9-virksomhed, CVR-nr. ...20
G9-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.10.fjernet), og selskabet blev taget under konkursbehandling den 12. april 2018. Selskabet var registreret under (red.branchekode.nr.3.fjernet) og under (red.bilbranchekode.nr.10.fjernet) og (red.bibranchekode.nr.11.fjernet). G9-virksomhed havde til formål at udføre (red.bibranchekode.nr.16.fjernet), jf. bilag O.
De fire fremlagte fakturaer (bilag D, s. 50-51 og s. 54-55) er udarbejdet i 3 forskellige fakturalayouts, selvom fakturaerne er udarbejdet inden for en periode på ca. 3 måneder. To af fakturaerne angiver at vedrøre "køresel". Fakturaen udstedt den 28. februar 2017 (bilag D, s. 54) er påført et forkert CVR-nr.
Selskabet har ikke angivet moms for den periode, fakturaerne angår, jf. bilag 2, s. 17, og det anførte kontonummer på fakturaerne tilhører ikke selskabet, jf. bilag 1, s. 11.
3.1.1.10 G15-virksomhed, CVR-nr. …21
G15-virksomhed blev stiftet den 17. september 2010, skiftede direktion den 8. februar 2018 og blev den 12. september 2019 taget under konkursbehandling, jf. bilag D i sag 33793. Selskabet var registreret under (red.branchekode.nr.3.fjernet) og bibrancherne (red.bibranchekode.nr.14.fjernet) og (red.bibranchekode.nr.15.fjernet). Selskabet havde i perioden 17. september 2010 til 15. marts 2018 til formål at "(red.branchebeskrivelse.nr.4.fjernet)". Herefter var selskabets formål at "(red.branchebeskrivelse.nr.5.fjernet)."
Af den fremlagte faktura af 23. april 2018 fra selskabet (bilag 1, s. 44, i sag 33793) fremgår, at den leverede ydelse består i "Kølekørsel med egen vogn", men selskabet har ikke været registreret som indehaver af et køretøj, ligesom selskabet ikke har angivet moms i den periode, fakturaen angår, jf. bilag 1, s. 10, i sag 33793. Fakturaen angiver hverken selskabets (den påståede leverandørs) navn eller adresse.
Skattestyrelsen har konstateret, at der er rod i selskabets fakturarækkefølge, idet der dels er spring i fakturanummereringen, dels store spring i datoerne på fakturaerne. Skattestyrelsen har videre konstateret, at der fra den 8. februar 2018 (dvs. umiddelbart før dateringen af fakturaen til H1), hvor LN tiltrådte som direktør, er sket en tydelig ændring i selskabets transaktionsmønster. Bl.a. er der fra dette tidspunkt sket store indsætninger på selskabets konto, hvorefter beløbene er overført til udlandet. Der er imidlertid ikke foretaget nogen betalinger af omkostninger forbundet med almindelig virksomhedsdrift. Der er i perioden 19. marts til 28. juni 2018 bogført en omsætning på
90.140.155,60 kr. ekskl. moms, uden at selskabet har haft nogen ansatte eller foretaget nogen varekøb. Omsætningen er både startet og sluttet meget brat, og de påståede ydelser er leveret inden for en række forskellige brancher, jf. bilag 1, s. 10 (i sag 33793).
3.1.1.11 G16-virksomhed, CVR-nr. ...22
G16-virksomhed blev stiftet den 7. november 2011, og selskabet blev den 20. november 2019 taget under konkursbehandling, jf. bilag E i sag 33793. Selskabet har i perioden 13. august 2014 til 12. marts 2020 skiftet formål 5 gange og havde senest til formål "(red.branchebeskrivelse.nr.6.fjernet)".
Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet, som heller ikke har angivet moms eller virksomhedsresultat i den periode, fakturaerne angår, jf. bilag 1, s. 11, i sag 33793.
Selskabet har ikke haft en bankkonto, jf. bilag 1, s. 12, øverst, i sag 33793, og det er således ikke rigtigt, når H1 anfører (replikken, s. 7, i sag 33793), at H1 havde sikret sig "underleverandørens" ejerskab til den konto, hvortil fakturaerne angiveligt er betalt. Den pågældende konto, som H1 har overført fakturabeløbet til, er ejet af en person ved navn SG, jf. bilag 28, s. 41 i sag 33793.
Af de to fremlagte fakturaer (bilag 1, s. 45 og 46 i sag 33793) fremgår, at de leverede ydelser består i kørsel, men selskabet har ikke været registreret som indehaver af et køretøj i den påståede samhandelsperiode (marts og april 2018, jf. bilag 1, s. 11, i sag 33793).
H1 har fremlagt en e-mail fra H1 til den tidligere direktør i G16-virksomhed (bilag 1, s. 85, i sag 33793). Direktøren staver sit navn forkert i sin e-mail signatur ("SG" i stedet for "noget andet"), ligesom han på tidspunktet for mailen var udrejst af Y23-land og fratrådt som direktør, jf. bilag 1, s. 11, i sag 33793).
3.1.1.12 G17-virksomhed, CVR-nr. ...23
G17-virksomhed blev stiftet den 3. september 2014, og selskabet blev taget under konkursbehandling den 23. september 2019, jf. bilag F i sag 33793/2021. Selskabet har i 2019 hverken angivet moms eller indsendt regnskab til Erhvervsstyrelsen, og selskabet er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver, jf. bilag 1, s. 13.
Tre personer med tilknytning til G17-virksomhed har i juni og juli 2020 tilstået og er blevet dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed i regi af G17-virksomhed, jf. straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 (bilag I til M i sag 33793), dvs. den periode, som selskabets fakturaer til H1 er udstedt i.
Forklaringerne over for retten og SØIK (bilag L, M og N i sag 33793) i forbindelse med straffesagen viser, at selskabet havde aktivitet, som bestod i udarbejdelse af falske fakturaer. Bl.a. forklarede den ene person under straffesagen, at han gik ud fra, at de af selskabet udstedte fakturaer var falske, jf. bilag M, s. 8. Han forklarede også, at når der blev lavet en faktura, blev der også lavet et referencenummer, som blev angivet ved betalingen, og at han hver aften tog et billede af de indgåede betalinger, som han sendte videre med en krypteret telefon, hvorefter tre (anonymiserede) personer afgjorde, hvor "pengene skulle hen", jf. s. 910.
Af de tre fremlagte fakturaer fra selskabet (bilag 1, s. 47-49 i sag 33793) fremgår blot, at de påståede ydelser angår kørsel, men selskabet har ikke været registreret som indehaver af et køretøj, og selskabet har heller ikke i øvrigt afholdt driftsmæssige udgifter, jf. bilag 1, s. 13, i sag 33793. Selskabets adresse er angivet forkert på fakturaerne af 27. februar 2019 og 28. februar 2019, jf. bilag F sammenholdt med bilag 1, s. 47-48.
Der fremgår forskellige bankkontonumre af fakturaerne. For så vidt angår bankkontoen påført fakturaen af 9. april 2019 (bilag 1, s. 49) kunne Skattestyrelsen konstatere, at kontoen ikke tilhører selskabet, jf. bilag 1,
s. 13, 8. afsnit. Bankkontoen tilhører i stedet betalingsformidleren G19-virksomhed. Fra G19-virksomhed er overførslen videreoverført til udenlandske selskaber i bl.a. Y11-land, jf. bilag 1, s. 13.
De ovennævnte personer med tilknytning til G17-virksomhed har over for SØIK og retten forklaret, at svindlen i G17-virksomhed foregik via netop Inpay, jf. også bilag N i sag 33793.
3.1.1.13 G18-virksomhed, CVR-nr. ...24
G18-virksomhed blev stiftet den 17. september 2018 og taget under konkursbehandling den 28. april 2020, jf. bilag G i sag 33793. Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet, som har foretaget meget store overførsler til udlandet, som Skattestyrelsen har vurderet anvendt "som led i systematisk hvidvask via tredjepartsbetalinger til virksomheder, som ikke har foretaget leverancer til selskabet", jf. bilag 1, s. 14, i sag 33793. Det fremgår videre heraf, at Skattestyrelsen konstaterede, at selskabet er blevet anvendt som "skraldespandsselskab" i forbindelse med systematisk moms- og skatteunddragelse i forbindelse med underentreprenøraktivitet.
De syv fremlagte fakturaer (bilag 1, s. 50-56 i sag 33793) angiver ydelserne "Kørsel" eller "Køresel", dvs. med samme stavefejl som vedrørende en række andre "underleverandører", jf. ovenfor. Selskabet har imidlertid ikke hos SKAT været registreret som arbejdsgiver og har heller ikke afholdt udgifter til leverandører af mandskab.
Fakturaerne angiver to forskellige bankkontonumre. H1 har i replikken, s. 5, i sag 33793 anført, at en person ved navn MI har sendt dokumentation for selskabets ejerskab over de to konti. Selskabet var imidlertid kun ejer af én bankkonti, jf. bilag O, s. 2, i sag 33793. Den anden konto tilhørte en person ved navn LA, som ikke ses at have relation til G18-virksomhed, jf. bilag P i sag 33793.
Udover udarbejdelse af fakturaer har selskabet ikke foretaget nogen egentlig bogføring eller regnskabsførelse.
Selskabet har ikke angivet moms i den periode, fakturaerne angår, jf. bilag 1, s. 14-15, i sag 33793.
3.1.2 H1’s væsentligste indsigelser
H1 gør gældende, at H1 har betalt beløb, der stemmer overens med fakturabeløbene, og at dette viser, at der er realitet bag fakturaerne og de leverancer, fakturaerne angiver at vedrøre, jf. bl.a. stævningen i sag 33793, s. 4, 8. afsnit.
Dette er ikke rigtigt. Selv hvis H1 har ret i, at der er overensstemmelse mellem de af H1 betalte beløb og fakturaerne, beviser dette ikke i sig selv, at der er udført arbejde af "underleverandørerne", jf. bl.a. SKM2023.213.ØLR. Det bemærkes i øvrigt, at opnåelse af uberettigede fradrag ved brug af "fakturafabrikker" typisk netop indebærer, at fakturaer betales elektronisk og tilbagebetales kontant med fradrag af et honorar til fakturafabrikken, jf. ovenfor i afsnit 2.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at flere af de hævdede underleverandører slet ikke har haft en bankkonto, jf. ovenfor, hvorfor betalingen ikke kan være sket til disse.
H1 hæfter sig også ved, at skattemyndighedernes afgørelser (bl.a.) inddrager de hævdede underleverandørers forhold, jf. bl.a. stævningen, s. 5, i sag 10924. Dette er ikke en relevant indsigelse. Momsen er transaktionsbaseret, og når det skal vurderes, om der reelt har fundet en leverance sted, er det naturligt - og ofte nødvendigt - at inddrage forholdene hos både leverandøren og aftageren af den hævdede transaktion, jf. herved også Domstolens dom i sag C-664/16, Vadan, præmis 45.
Der er således ikke tale om, at skattemyndigheder "pålægger" H1 at indhente oplysninger om sine "underleverandører" eller at hæfte for "underleverandørernes" forhold, modsat det i replikken, s. 2, anførte (i sag 10924). Derimod er "underleverandørernes" forhold på sædvanlig vis tillagt bevismæssig vægt ved vurderingen af, om der er sket leverancer fra "underleverandørne" til H1.
H1 har fremlagt en række "kurerrapporter", som angiveligt oplister en række køreture. Disse kurerrapporter udgør ikke dokumentation for, at der er leveret ydelser fra "underleverandørerne" i overensstemmelse med fakturaerne, allerede fordi H1 (ubestridt) selv har udarbejdet rapporterne. Da rapporterne er udarbejdet af H1, er de ikke egnet til at tjene som objektivt bevis for, at de påståede ydelser faktisk er blevet leveret til H1, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-664/16, Vadan, præmis 44.
3.2 H1 er ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Som det fremgår ovenfor, har H1 ikke løftet sin - skærpede - bevisbyrde for, at der reelt er sket levering af (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) fra de hævdede underleverandører til H1.
Det må lægges til grund (og er som ministeriet forstår det ubestridt), at H1 har leveret (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) til sine kunder i videre omfang, end hvad H1 kunne levere ved brug af 1) de ansatte, som H1 har angivet løn for, og 2) de underleverandører, som Skattestyrelsen har anerkendt som reelle underleverandører.
Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at H1 har aflønnet personale udover det selvangivne, jf. bl.a. SKM2017.117.ØLR og SKM2019.332.ØLR.
På denne baggrund gør ministeriet gældende, at H1 er ansvarlig for betaling til statskassen af manglende indeholdt A-skat med 930.121 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 147.054 kr. for årene 2018 og 2019 af løn til personer, som reelt har udført arbejde som ansatte hos H1, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, § 46, stk. 1, og § 69, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
H1 har ikke angivet A-indkomst for disse ansatte til skattemyndighederne, og da størrelsen af A-indkomsten ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, har skattemyndighederne været berettiget til efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten for H1’s ansatte med henblik på at opgøre den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som H1 skulle have indeholdt efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort H1’s indeholdelsespligtige lønudgifter på baggrund af beløbene i de fremlagte fakturaer, hvilket førte til en forhøjelse af den indeholdelsespligtige A-skat med 930.121 kr. og af arbejdsmarkedsbidrag med 147.054 kr., i alt 1.077.175 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.
Når skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, som det er tilfældet i denne sag, kan det af myndighederne udøvede skøn alene tilsidesættes, hvis H1 godtgør, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2.H og UfR 2011.1458 H. H1 har ikke gjort gældende - endsige godtgjort - at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.
I medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, er H1 umiddelbart ansvarlig for betaling af de af skattemyndighedernes skønsmæssigt fastsatte beløb, medmindre H1 kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven. Dette har H1 ikke godtgjort. H1 må derimod nødvendigvis have været klar over, at arbejdet blev udført af H1’s egne ansatte, og H1 har som følge heraf handlet forsømmeligt ved ikke at have indeholdt de omhandlede beløb, jf. UfR 2008.2243 H og UfR 2012.2337 H.
På den baggrund er H1 umiddelbart ansvarlig for betaling til statskassen af de af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter momslovens § 37, stk. 1, der bygger på momssystemdirektivets artikel 168 og 169, kan afgiftspligtige, momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgifts-tilsvaret for indgående afgift fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det følger af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede afgift skal hidrøre fra varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person ifølge momssystemdirektivets artikel 178 være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med blandt andet momssystemdirektivets art. 226, der er gennemført ved dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, § 58. (Bestemmelsen var tidligere indeholdt i § 61 i momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013.) Bestemmelsen er i den gældende momsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021, indeholdt i § 57.
BS-10924/2021
Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2020 vedrørende momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017.
Retten finder, at de fakturaer, der vedrører de omtvistede leveringer, ikke opfylder de krav, der er fastlagt i momssystemdirektivets art. 226 og momsbekendtgørelsens § 57, idet fakturaerne ikke indeholder oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Retten finder derudover, at der efter fakturaernes fremtræden og indhold sammenholdt med Skattemyndighedernes oplysninger om de pågældende 9 underleverandører er rejst en så begrundet tvivl om, hvorvidt de er udtryk for reelle forhold, at kravet til selskabets bevis for, at de pågældende ydelser reelt blev leveret, er skærpet.
Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger nogen skriftlig dokumentation for aftalerne om samarbejde mellem selskabet og underleverandørerne. Det forhold, at selskabets kunder har modtaget de (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet), som af selskabet angives at være udført af de 9 underleverandører, og det forhold, at fakturaerne er betalt ved bankoverførsler, udgør ikke et sikkert bevis for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser. Det forhold, at de af selskabet udarbejdede og fremlagte kurerrapporter indeholder detaljerede oplysninger om de transporter, som selskabet har leveret til selskabets kunder, findes ikke at udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en sådan ydelse af de pågældende underentreprenører til selskabet.
Efter det af H1 oplyste foregik samarbejdet med de 9 underleverandører mundtligt. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at LJ på mødet i SKAT den 2. maj 2017 ikke var i stand til at oplyse navnene på kontaktpersoner i de virksomheder, der har udstedt fakturaerne, og på, at den liste over kontaktpersoner, som selskabet indleverede den 22. maj 2017 til SKAT, ikke indeholder kontaktpersoner på samtlige underleverandører. Det forhold, at LJ og WB under hovedforhandlingen kunne meddele yderligere oplysninger om kontaktpersonerne, kan på denne baggrund ikke tillægges væsentlig betydning.
Efter en samlet vurdering finder retten, at selskabet ikke har godtgjort, at der reelt blev leveret ydelser af de underleverandører, der står som udsteder af fakturaerne. Som følge heraf findes H1 ikke berettiget til fradrag for den købsmoms, der fremgår af de pågældende fakturaer.
Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.
BS-33793/2021
Skattestyrelsens afgørelse af 10. juni 2021 vedrørende momstilsvar for årene 2018 og 2019.
Retten finder, at de fakturaer, der vedrører de omtvistede leveringer, ikke opfylder de krav, der er fastlagt i momssystemdirektivets art. 226 og momsbekendtgørelsens § 57 (dagældende momsbekendtgørelses § 58), idet fakturaerne ikke indeholder oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Retten lægger derudover vægt på Skattemyndighedernes oplysninger om de enkelte virksomheder, og på, at ingen af de pågældende 4 underleverandører har angivet moms i samhandelsperioden. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger om underleverandørerne finder retten, at der for så vidt angår de omtvistede fakturaer er rejst en så begrundet tvivl om, hvorvidt de er udtryk for reelle forhold, at kravet til selskabets bevis for, at de pågældende ydelser reelt blev leveret, er skærpet.
Retten finder, at H1 ikke har godtgjort, at der reelt blev leveret de ydelser fra de pågældende underleverandører, som fakturaerne skulle være udtryk for. Det forhold, at de af selskabet udarbejdede og fremlagte kurerrapporter indeholder detaljerede oplysninger om de transporter, som selskabet har leveret til selskabets kunder, findes ikke at udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en sådan ydelse af de pågældende underentreprenører til selskabet.
Som følge heraf findes selskabet ikke berettiget til fradrag for den købsmoms, som fremgår af de pågældende fakturaer.
Retten lægger til grund som ubestridt, at der er sket levering af de omtvistede ydelser til H1´s kunder. Således som sagen er forelagt, lægges det til grund, at selskabet har leveret (red.branchebeskrivelse.nr.13.fjernet) til sine kunder i videre omfang end det, som selskabet har kunne levere ved brug af ansatte, som selskabet har angivet at have aflønnet, eller ved brug af underleverandører, som Skattestyrelsen har anerkendt som reelle underleverandører.
Retten kan derfor tiltræde Skattestyrelsens vurdering af, at selskabet har aflønnet personer ud over det selvangivne.
Skattemyndighederne er som følge heraf berettiget til i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten, og på denne baggrund opgøre den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som H1 skulle have indeholdt efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Retten finder, at H1 ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, og retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag.
Af de anførte grunde frifindes Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne er i sagen BS 10924/2021 efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 112.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
Sagsomkostningerne er i sagen BS 33.793/2021 efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 112.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
Retten har ved fastsættelsen af udgiften til advokatbistand taget hensyn til, at de to sager er sambehandlet.
THI KENDES FOR RET:
BS 10924/2021:
Skatteministeriet frifindes.
H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 112.000 kr.
BS 33793/2021:
Skatteministeriet frifindes.
H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 112.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.