Dato for udgivelse
20 Mar 2024 14:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Jan 2024 10:38
SKM-nummer
SKM2024.179.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-38316/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget + Personlig indkomst + Indberetning, regulering og efterangivelse
Emneord
Skattepligtig indkomst, skøn, indsætninger, ekstraordinær genoptagelse
Resumé

Sagen angik, om skattemyndighederne for en række indkomstår var berettiget til at fastsætte skatteyderens skattepligtige indkomst skønsmæssigt på baggrund af en lang række konkrete indsætninger, og om skønnet kunne tilsidesættes. Derudover var det et tema i sagen, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for en del af indkomstårene. 

Skatteyderen havde for de pågældende indkomstår - på nær ét indkomstår - selvangivet 0 kr. i indkomst. Af kontoudtog m.v. for skatteyderens konti fremgik det, at der indgik meget betydelige beløb, ligesom der blev hævet og anvendt meget betydelige beløb.

Skatteyderen gjorde gældende, at en række af indsætningerne stammede fra lån. Han fremlagde bl.a. gældsbreve, og de påståede långivere havde afgivet forklaring for byretten. 

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der var sådanne fejl i grundlaget for skattemyndighedernes skøn, eller at skønnet var udøvet med et så åbenbart urimeligt resultat til følge, at der var grundlag for at tilsidesætte skønnet. 

Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens dom med henvisning til byrettens begrundelse. 

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.7.4.7

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.4.4.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans:

Landsskatteretten, j.nr. 13-6725251, offentliggjort og 19-0000272, ej offentliggjort

Byrettens dom offentliggjort som SKM2022.503.BR

Appelliste

Sag BS-38316/2022-OLR (2. afdeling)

Parter

A

(advokat Anders Hosbond Nielsen)

mod

Skatteministeriet  

(advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard, prøve)

Retten i Helsingør har den 22. september 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS24904/2019-HEL).

Landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Kaspar Linkis og Thomas Kloppenburg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten.  

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået dommen stadfæstet og har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.  

A har forklaret bl.a., at de skiftende revisorer, der bistod ham med selvangivelser, ikke nævnte, at det kunne være problematisk, at private og erhvervsmæssige betalinger skete fra samme bankkonto. Han havde ikke selv en ejerandel i ejendommen på Y1-adresse. Det var IA, der ejede ejendommen. Det var aftalt med IA, at han skulle have løn for sit arbejde, men lønnen blev ikke altid udbetalt. Når han alligevel blev ved med at arbejde sammen med IA, skyldtes det nok, at han gerne ville gøre IA en tjeneste, og at han ikke havde andet arbejde. Han har lånt ca. 15 mio. kr. i den omhandlede periode. Behovet for at optage lån opstod, fordi han ikke fik nogen lønindtægt. På et tidspunkt stoppede IC og IA med at overføre penge til ham, som han kunne betale håndværkernes regninger med. Håndværkerne rykkede ham for betaling, og i mange tilfælde betalte han så håndværkerne med lånte penge. Han håbede på, at der senere ville komme penge til ham, når ejendomsprojekterne blev solgt med overskud.

Han levede et almindeligt liv med ægtefælle og børn, og de havde ikke en dyr livsførelse. Hans mors forklaring i byretten skal ses i lyset af, at hun selv var en meget sparsommelig person.  

Adspurgt, hvorfor nogle af de påståede lån i bl.a. 2012 er gået ind på hans daværende hustrus bankkonto i stedet for hans egen, har han forklaret, at han havde svært ved at få en ny konto, da F1-bank lukkede. Han brugte derfor sin daværende hustrus konto i en periode.  

Foreholdt de foreliggende gældsbreve til G1-virksomhed har han forklaret, at han rettelig lånte 2 mio. kr. af dette selskab. Ifølge kontoudskrift fra F2-bank blev der den 27. januar 2011 indsat 240.000 kr. på hans konto ved bankcheck. Han kan huske, at denne indsætning er foretaget af IE. Han tilbagebetalte beløbet til IE i 2017 eller 2018.  

Han mener, at to af långiverne har indgivet anmodning til fogedretten om tvangsfuldbyrdelse. I begge tilfælde fik han afværget fogedforretningerne ved at foretage en delvis betaling til långiverne.

Da han optog lån i 2012, håbede han, at de forskellige projekter, han var involveret i, ville lykkes. Derudover var han så presset, at han nok fokuserede mere på at få lånene, end hvornår han kunne betale dem tilbage.  

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger tiltrædes det, at A ikke har godtgjort, at der er sådanne fejl i grundlaget for skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006-2012, eller at skønnet er udført med så åbenbart et urimeligt resultat til følge, at der er grundlag for at tilsidesætte det. Landsretten bemærker i den forbindelse, at dette også gælder for skattemyndighedernes samlede vurdering af, i hvilket omfang de i sagen påståede låneforhold skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.  

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten dommen.  

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 250.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at sagen for landsretten har været hovedforhandlet over en retsdag.  

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 250.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.