1. Baggrund for fastlæggelse af praksis
Der er momsfritagelse for leverancer af varer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande (EU-varesalg), når varerne af leverandøren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. For at blive omfattet af fritagelsen skal en række betingelser være opfyldt. En af betingelserne er, at leverandøren skal have listeindberettet EU-salget efter reglerne i momslovens § 54, stk. 1 (VIES-indberetning).
For at bekæmpe momssvig blev det med virkning fra 1. januar 2020 i momslovens § 34, stk. 2, fastsat, at fritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for EU-varesalg ikke finder anvendelse, hvis leverandøren ikke har listeindberettet EU-salget efter de regler, der er fastsat i og i medfør af momslovens § 54, stk. 1, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for Skattestyrelsen.
Praksis for forståelsen af "behørigt begrundet", som anvendes i momslovens § 34, stk. 2, fastlægges i dette styresignal.
2. Det retlige grundlag
Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og stk. 2
Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:
1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Det er en betingelse for fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.
2) […]
Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt de forpligtelser, der er fastsat i og i medfør af § 54, stk. 1, til at indsende lister, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for told- og skatteforvaltningen.
Momslovens § 54, stk. 1
Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Momsbekendtgørelsens § 99
Virksomheder, der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande, skal for hver måned angive leverancer af
1) varer uden afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, jf. dog § 77, stk. 5, nr. 1, i denne bekendtgørelse, og
2) ydelser uden afgift, når køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, dog at leverancer af ydelser ikke skal angives, hvis ydelsen er fritaget for afgift i et andet EU-land, hvor ydelsen har leveringssted.
Stk. 2. Virksomheden skal ved angivelsen efter stk. 1 oplyse
1) virksomhedens registreringsnummer, navn og adresse samt angivelsesperiode for leverancer til andre EU-lande,
2) køberens registreringsnummer,
3) den samlede værdi af virksomhedens leverancer af varer uden afgift til hver enkelt køber i et andet EU-land, og
4) den samlede værdi af virksomhedens leverancer af ydelser uden afgift til hver enkelt køber i et andet EU-land, hvor køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1.
Stk. 3. Foruden oplysningerne i stk. 1 og 2 skal afgiftspligtige personer indsende oplysninger om momsregistreringsnummeret på de afgiftspligtige personer, til hvilke varer, der er forsendt eller transporteret i medfør af en konsignationsaftale i overensstemmelse med betingelserne i momslovens § 10 a, er bestemt og om enhver ændring i de afgivne oplysninger.
Stk. 4. Skatteforvaltningen kan tillade, at virksomheder, der leverer varer uden afgift til registrerede købere i andre EU-lande, angiver leverancer af varer efter stk. 1 og 2 for hvert kvartal, hvis
1) virksomheden ikke er omfattet af momslovens regler for månedlig afgiftsperiode, og
2) virksomhedens leverancer af varer uden afgift til andre EU-lande ikke overstiger 400.000 kr. hverken i det indeværende kvartal eller i hvert af de forudgående fire kvartaler.
Stk. 5. Virksomheder, der angiver leverancer af varer på vilkår efter stk. 4, men hvor virksomhedens leverancer af varer uden afgift til andre EU-lande overstiger 400.000 kr. i en eller to måneder inden for et kvartal, skal angive leverancer af varer efter stk. 1 og 2 for denne ene måned eller for hver af disse to måneder som samlet angivelsesperiode.
Stk. 6. Skatteforvaltningen kan tillade, at virksomheder, der leverer ydelser uden afgift til registrerede købere i andre EU-lande, hvor køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, angiver virksomhedens leverancer af ydelser efter stk. 1 og 2 for hvert kvartal, hvis
1) virksomheden ikke er omfattet af momslovens regler for månedlig afgiftsperiode, og virksomheden angiver leverancer af varer på vilkår efter stk. 3, når virksomheden samtidig angiver leverancer af ydelser, og køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, eller
2) virksomheden kun angiver leverancer af ydelser, og køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1.
Momsbekendtgørelsens § 100
Virksomheder skal uanset længden af angivelsesperiode efter § 99, stk. 1 eller 3-6, i denne bekendtgørelse, angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande senest den 25. i måneden efter angivelsesperiodens udløb til Skatteforvaltningen.
Stk. 2. Virksomheder skal elektronisk angive leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande efter § 99 til Skatteforvaltningen på skat.dk/TastSelv Erhverv.
Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 og 1a
1. Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:
[…]
1a. Fritagelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt den forpligtelse, der er fastsat i artikel 262 og 263, til at indsende en oversigt, eller hvis den indsendte oversigt ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, som påkrævet i henhold til artikel 264, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for de kompetente myndigheder.
Momssystemdirektivets artikel 262
1. Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal indsende en oversigt over følgende:
a) de momsregistrerede erhververe, til hvilke vedkommende har leveret varer på de i artikel 138, stk. 1, og stk. 2, litra c), fastsatte betingelser
b) de momsregistrerede personer, til hvilke vedkommende har leveret varer efter selv at have fået varerne leveret ved erhvervelse inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 42
c) de afgiftspligtige personer og de ikkeafgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer, til hvilke vedkommende har leveret ydelser, bortset fra ydelser, der er fritaget for moms i den medlemsstat, hvor transaktionen er afgiftspligtig, og for hvilke modtageren skal
betale moms i henhold til artikel 196
2. Foruden oplysningerne i stk. 1 skal hver afgiftspligtig person indsende oplysninger om momsregistreringsnummeret på de afgiftspligtige personer, til hvilke varer, der er forsendt eller transporteret i medfør af en konsignationsaftale i overensstemmelse med betingelserne i
artikel 17a, er bestemt og om enhver ændring i de afgivne oplysninger.
Momssystemdirektivets artikel 263, stk. 1
1. En oversigt udarbejdes for hver kalendermåned inden for en frist, der ikke overstiger en måned, og efter procedurer, der fastlægges af medlemsstaterne.
Momssystemdirektivets artikel 264
1. Oversigten skal indeholde følgende oplysninger:
a) den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer i den medlemsstat, hvor oversigten skal indgives, og hvorunder han har foretaget leveringer af varer på de i artikel 138, stk. 1, fastsatte
betingelser eller har leveret afgiftspligtige ydelser på de i artikel 44 fastsatte betingelser
b) momsregistreringsnummeret på erhververen af varer eller modtageren af tjenesteydelser i en anden medlemsstat end den, hvor oversigten skal indgives, og hvorunder han har fået varerne eller
ydelserne leveret
c) […]
d) for hver enkelt erhverver af varer eller modtager af tjenesteydelser det samlede beløb for de leveringer af varer og det samlede beløb for de leveringer af ydelser, den afgiftspligtige person har foretaget
Betragtning nr. 7 i præamblen til direktiv (EU) 2018/1910 (Quick fix-direktivet)
Med hensyn til forbindelsen mellem momsregistreringsnummeret og fritagelsen for levering af varer i samhandelen inden for Fællesskabet foreslås det, at indførelsen i momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) af det momsregistreringsnummer, som tildeles erhververen af varerne af en anden medlemsstat end den, hvor transporten af varerne påbegyndes, gøres til en materiel betingelse i stedet for en formel betingelse for anvendelsen af en fritagelse, sammen med betingelsen om, at varerne skal transporteres uden for leveringsmedlemsstaten. Endvidere er VIES-oversigten væsentlig for at underrette ankomstmedlemsstaten om tilstedeværelsen af varer på dens område, og den spiller derfor en afgørende rolle i kampen mod svig i Unionen. Af denne grund bør medlemsstaterne sikre, at fritagelsen ikke bør finde anvendelse, når en leverandør ikke opfylder sine forpligtelser vedrørende VIES-oversigten, medmindre leverandøren handler i god tro, dvs. at vedkommende behørigt kan begrunde sine mangler vedrørende momsoversigten over for de kompetente skattemyndigheder, hvilket også kan omfatte, at leverandøren på dette tidspunkt giver de korrekte oplysninger som påkrævet i medfør af artikel 264 i direktiv 2006/112/EF.
3. Gældende praksis
Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3, at Skattestyrelsen er enig i retningslinjen WP 977.
Momsudvalget har i retningslinje WP 977 behandlet, hvorledes fritagelsen for EU-varesalg skal håndteres i henhold til momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1a (momslovens § 34, stk. 2), og har udtalt:
"Momsudvalget anerkender enstemmigt, at en konstatering af, at fritagelsen i momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, ikke kan finde anvendelse i tilfælde af leverandørens manglende efterlevelse af forpligtelser omfattet af direktivets artikel 138, stk. 1a, de facto kun kan fastslås et vist stykke tid efter tidspunktet for levering og fakturering.
Momsudvalget er således enstemmigt enige om, at det er uundgåeligt, at der vil være et vist tidsrum mellem tidspunktet for levering og fakturering til det tidspunkt, hvor leverandøren skal opfylde sine forpligtigelser i henhold til direktivets artikel 262 og 263 om at indsende en oversigt (listeangivelse/indberetning til EU-salg uden moms, Skattestyrelsens tilføjelse).
Momsudvalget er også enstemmigt enige om, at et vist tidsrum ikke kan undgås mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal indsende oversigten, og det tidspunkt, hvor skattemyndighederne griber til handling, idet en sådan handling alene kan udløses af det faktum, at oversigten ikke er blevet indsendt, eller at det er konstateret, at oversigten ikke indeholder de rette oplysninger.
Momsudvalget er derfor enstemmigt enige om, at det skal være muligt for leverandøren at benytte fritagelsen på tidspunktet for leveringen, under de betingelser der er fastsat i momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, eftersom disse er de eneste betingelser, der på leveringstidspunktet er relevante for at fastslå, om fritagelsen kan finde anvendelse eller ej.
Med hensyn til de tilfælde, der er omfattet af momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1a, er Momsudvalget næsten enstemmigt enige om, at fritagelsen kun kan tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft, hvis og når skattemyndighederne har fastslået, at leverandøren ikke har overholdt betingelsen i direktivets artikel 262 og 263 om at indsende en oversigt, eller, hvor den oversigt, som allerede er fremsendt, ikke indeholder de korrekte oplysninger om den pågældende levering, som krævet i momssystemdirektivets artikel 264, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde sin mangel til de kompetente myndigheder på tilfredsstillende vis."
Som nævnt fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3, at Skattestyrelsen er enig i retningslinjen.
Det er med andre ord Skattestyrelsens opfattelse, at hvis leverandøren ikke har opfyldt sine forpligtelser til rettidigt at indsende korrekte listeindberetninger (Indberettet til EU-salg uden moms korrekt og rettidigt), så bortfalder momsfritagelsen for EU-varesalg retroaktivt. Fritagelsen bortfalder dog kun, hvis leverandøren ikke behørigt kan begrunde den manglende overholdelse af forpligtelserne.
Med hensyn til hvornår leverandøren kan anses for at have "behørigt begrundet", at pligten til listeindberetning (indberetning til EU-salg uden moms) ikke er overholdt, eller at indberetningen ikke indeholder de korrekte oplysninger, så nævner Den juridiske vejledning i afsnit D.A.10.1.1.3 to eksempler:
- Leverandøren har ved en fejl indberettet salget i en efterfølgende periode
- Beløbet er ved en fejl tastet forkert.
Det fremgår, at det dog altid vil være en konkret vurdering, om fejlen er behørigt begrundet over for skattemyndighederne. Ligesom fejlen skal være berigtiget over for skattemyndighederne.
4. Fastlæggelse af praksis
I henhold til momslovens § 34, stk. 2, og momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1a, finder momsfritagelsen ikke anvendelse, hvis en leverandør ikke overholder forpligtelsen til at indsende korrekte lister, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for skattemyndighederne.
Af betragtning nr. 7 i præamblen til quick fix-direktivet fremgår det, at leverandøren skal have handlet i god tro for at opnå (bevare) momsfritagelsen, hvis indberetningsforpligtelserne ikke er blevet opfyldt.
Efter præambelbetragtningen foreligger der god tro, når vedkommende behørigt kan begrunde sine mangler vedrørende VIES-oversigten over for skattemyndighederne. En behørig begrundelse kan også omfatte, at leverandøren giver de korrekte oplysninger som påkrævet i medfør af artikel 264 i momssystemdirektivet på det tidspunkt, hvor leverandøren forsøger at begrunde sine mangler vedrørende listeindberetningen overfor skattemyndighederne.
Som det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3, vil det altid være en konkret vurdering, om fejlen er behørigt begrundet over for skattemyndighederne. Generelt er det Skattestyrelsens opfattelse, at leverandøren kan anses for at have været i god tro og for behørigt at have begrundet manglerne i listeangivelserne (indberetning til EU-salg uden moms), når følgende to betingelser er opfyldt:
- Manglerne i indberetningerne skyldes utilsigtede, hændelige fejl.
- Da leverandøren blev opmærksom på fejlen(e), iværksatte leverandøren de nødvendige tiltag for at rette fejlen(e).
Der er som nævnt i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3, anført to eksempler på, at leverandøren - efter en konkret vurdering - kan anses for at have "behørigt begrundet", at pligten til listeindberetning (indberetning til EU-salg uden moms) ikke er overholdt, eller at indberetningen ikke indeholder de korrekte oplysninger:
- Leverandøren har ved en fejl indberettet salget i en efterfølgende periode
- Beløbet er ved en fejl tastet forkert.
Som yderligere eksempler kan nævnes:
- Tekniske problemer hos leverandøren
- Sygdom hos leverandørens personale
- Hændelige fejl i leverandørens underliggende bogføringssystemer.
Ved bedømmelsen af om leverandøren kan anses for at have været i god tro og for behørigt at have begrundet manglerne i listeangivelserne (oplysningerne til EU-salg uden moms), skal der ske en samlet vurdering af forholdene på det tidspunkt, hvor fejlen skete, forholdene på det tidspunkt, hvor leverandøren blev opmærksom på fejlen, og forholdene på det tidspunkt, hvor leverandøren begrunder fejlen over for skattemyndighederne.
I forbindelse med enkeltstående, hændelige fejl vil leverandøren som udgangspunkt kunne anses for at have været i god tro og for behørigt at have begrundet manglerne i listeangivelserne, hvis den konkrete fejl rettes af leverandøren, når denne bliver opmærksom på fejlen.
Hvis den eller de konstaterede fejl er udtryk for, at der er systematiske, men utilsigtede, fejl eller mangler i leverandørens bogføringssystemer, it-systemer eller arbejdsprocesser, vil leverandøren som udgangspunkt kunne anses for at have været i god tro og for behørigt at have begrundet manglerne i listeangivelserne, hvis leverandøren retter den eller de konstaterede konkrete fejl og samtidig igangsætter de fornødne ændringer i systemer og processer.
I tvivlstilfælde kan der i forbindelse med den samlede vurdering af, om fejlen er behørigt begrundet over for skattemyndighederne indgå et hensyn til, hvor langt et tidsrum, der er forløbet mellem på den ene side ikrafttrædelsen af lovændringen i 2020, udstedelsen af dette styresignal eller opstarten af virksomheden og på den anden side det tidspunkt, hvor fejlen blev begået. Jo kortere tidsrummet er, jo mere vil alt andet lige tale for, at fejlen er behørigt begrundet. Der kan med andre ord lægges vægt på, om fejlen er sket i en implementerings-/indkøringsfase.
Særligt med hensyn til forholdene på det tidspunkt, hvor leverandøren begrunder fejlen over for skattemyndighederne, bemærkes det, at efter præambelbetragtningen kan en behørig begrundelse også omfatte, at leverandøren på dette tidspunkt giver de korrekte oplysninger som påkrævet i medfør af artikel 264 i momssystemdirektivet (momsbekendtgørelsens § 99). Det betyder, at der som nævnt ovenfor skal ske en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Det forhold, at der indsendes en korrekt listeangivelse (korrekt indberetning til EU-salg uden moms) efter udløbet af indberetningsfristen for den pågældende periode er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at leverandøren behørigt har begrundet den manglende overholdelse af forpligtelserne til korrekt og rettidig indberetning.
Skattestyrelsen kan derfor træffe afgørelse om nægtelse af fritagelse for EU-varesalg, selvom der indsendes en korrekt indberetning på det tidspunkt, hvor leverandøren begrunder fejlen over for skattemyndighederne, hvis andre forhold gør, at leverandøren efter en samlet vurdering ikke kan anses for at have været i god tro. Fx kan Skattestyrelsen - trods senere indsendt korrekt indberetning - nægte fritagelse, hvis der er indikation på svig.
Leverandøren har mulighed for at påklage en afgørelse om nægtelse af fritagelse på normal vis.
Leverandøren har mulighed for i stedet at anmode om genoptagelse. Det er en betingelse for genoptagelse, at leverandøren fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændret afgørelse. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.1.2.2. Dette indebærer, at leverandøren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at afgørelsen er forkert. Enten fordi afgørelsen om nægtelse er truffet på baggrund af forkerte faktiske forhold, eller fordi der nu er nye forhold af retlig karakter. Det forhold, at der indsendes en korrekt listeangivelse (korrekt indberetning til EU-salg uden moms) efter, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om nægtelse af fritagelse, vil derfor ikke i sig selv kunne begrunde genoptagelse.
For så vidt angår perioder efter udstedelsen af dette styresignal, vil Skattestyrelsen også anse manglende reaktioner på rykkere og påmindelser om manglende indberetning for et udtryk for, at leverandøren ikke har været i god tro. Sådan at en indsendelse af en korrekt indberetning på det tidspunkt, hvor leverandøren begrunder fejlen over for skattemyndighederne, ikke i sig selv gør, at leverandøren bevarer fritagelsen. Fritagelsen vil alene kunne bevares, hvis leverandøren efter en konkret, samlet vurdering alligevel kan anses for at have begrundet den manglende indberetning behørigt. Fx i forbindelse med kortvarig sygdom eller andre forhold, der midlertidigt hindrer leverandøren i at reagere på rykkerne/påmindelserne.
5. Gyldighed
Den fastlagte praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2024-2.
Efter offentliggørelse af Den juridiske vejledning 2024-2 er styresignalet ophævet.