Parter

A

(advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(advokat Nikolai Samuelsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Tine Børsen Smedegaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. juni 2022. 

Parterne er enige om, at A i indkomståret 2016 har haft en skattepligtig indkomst, der er 215.490 kr. højere end den beskattede indkomst, og i indkomståret 2017 har haft en skattepligtig indkomst, der er 140.937 kr. højere end den beskattede indkomst. Der er endvidere enighed om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for at foretage en ordinær ansættelse af A’s indkomstskat for 2016 og 2017 var udløbet, da Skattestyrelsen den 28. juni 2021 traf afgørelse om ændring af A’s skatteansættelse for 2016 og 2017. 

Sagen vedrører, om A forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen for 2016 og 2017 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, således at skatteforvaltningen kan foretage en ekstraordinær ansættelse af A’s indkomstforhold i medfør af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

A har nedlagt følgende påstande: 

"Der nedlægges principalt påstand om, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis kr. 215.490 og kr. 140.937.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen."

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Der er i sagen fremlagt 10 fakturaer (bilag 2) udstedt af A, G1-virksomhed, G2-virksomhed, til G3-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed.

Fakturaerne vedrører månedlige "(red.gebyr.nr.1.fjernet)" for perioden marts til december 2016. De månedlige fakturaer er for perioden marts til juni 2016 på 8.333,00 (red.valuta.nr.1.fjernet), mens de for perioden juli til december 2016 er på 9.500,00 (red.valuta.nr.1.fjernet).

Der fremgår kontoudtog fra F1-bank for 2016 (bilag 5), at A i 2016 hver måned har modtaget et beløb fra G10-virksomhed på 8.333,00 henholdsvis 9.500,00 (red.valuta.nr.1.fjernet) eller mere.

Der er i sagen fremlagt 5 fakturaer (bilag 3) udstedt af A, G1-virksomhed, G2-virksomhed, til G3-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed.

Fakturaerne vedrører månedlige "(red.gebyr.nr.1.fjernet)" for perioden januar til maj 2017. De månedlige fakturaer er alle på 9.500,00 (red.valuta.nr.1.fjernet).

Det fremgår af kontoudtog fra F1-bank for 2016 (bilag 6), at A i 2017 hver måned til og med august har modtaget et beløb fra G10-virksomhed på 9.500,00 (red.valuta.nr.1.fjernet) eller mere.

(red.dato.nr.1.fjernet) traf SKAT afgørelse om at ændre A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2015 med i alt 1.069.377 kr., som vedrørte beløb modtaget fra udlandet (bilag 9).  

Af SKAT’s sagsnotat vedrørende forløbet forud for afgørelsen af (red.dato.nr.1.fjernet) (bilag 10) fremgår bl.a., at SKAT den 21. juli 2016 sendte en materialeindkaldelse til A vedrørende 2012-2015, og at A den 12. september 2016 anmodede SKAT om et møde, "da han ikke kan finde ud af det". Det fremgår videre, at A den 27. september 2016 ringede til SKAT og oplyste, "at han er (red.erhverv.nr.1.fjernet), (red.erhverv.nr.2.fjernet), og interesserer sig ikke for økonomi". Det fremgår af sagsnotatet, at SKAT den 6. januar 2017 sendte et forslag til afgørelse vedrørende 2012-2015 og den 9. januar 2017 sendte et forslag til forskudsregistrering vedrørende 2017. Den 18. og den 23. januar 2017 ringede A’s (red.familierelation.nr.1.fjernet) til SKAT og anmodede om et møde. (red.familierelation.nr.1.fjernet) havde i den forbindelse oplyst, at A var "meget berørt af sagen og havde (red.sygdom.nr.3.fjernet) omkring SKAT". (red.familierelation.nr.1.fjernet) havde endvidere oplyst, at de tidligere havde kontaktet SKAT og derfor havde troet, at alt var ok. Af sagsnotatet fremgår videre, at der den 8. februar 2017 blev holdt møde i skattecenter (red.bydel.nr.1.fjernet) med deltagelse af A, SL, LB og IA. Af mødereferatet fremgår bl.a.:

"Skatteyder indleder med at forklare, at han er meget nervøs og hans nervøse fremtoning ikke skyldes at han vil skjule noget. Han ved der er rod i tingene, og vil gerne have styr herpå. Han har (red.sygdom.nr.6.fjernet), så får ikke åbnet post og han er enormt dårlig til alt der har med skat at gøre - han ved simpelthen ikke hvad han skal gøre ang. skat.

Startet med at forklare ham om den tidligere fremsendte samtykkeerklæring (sendt til skatteyder sammen med materialeindkaldelse for 2007-2011 i brev af 9. januar 2017, se særskilt sag i SKAT ligning). Forklaret, at han risikerer bøde ifm. I igangværende sag.

Skatteyder vil gerne samarbejde, så underskriver erklæringen. 

…

2012

…

Skatteyder forklarer, at han har været i kontakt med SKAT og derfor ikke forstår differencen, idet han jo har oplyst hvad han forventer at tjene. Konkluderer, at skatteyder må have været i kontakt med SKAT i forbindelse med forskud for 2012 og derefter ikke har fået fulgt op på den faktiske løn.

…

2013

…

2014

Skatteyder oplyste, at han havde oprettet CVR.nr., men aldrig fulgt op herpå.

…

2015

Samme som 2014.

…

Forskud 2017

Spurgt ind til om han har kommentarer til den foreslåede ændring af forskud for 2017. Det har han ikke. Vil gerne have det gennemført.

Generelt oplyser skatteyder, at han ikke har forsøgt at snyde. Han har flere gange henvendt sig til SKAT, men man kan ikke få den nødvendige hjælp. Han ved godt det er hans eget ansvar, men forstår ikke SKAT og systemet. Vil gerne have orden i tingene fremadrettet og betale den skat han skal."

Den 22. januar 2018 sendte SKAT et forslag til A vedrørende en skønsmæssig fastsættelse af hans indkomst for 2016 (bilag 13). Af forslaget fremgår bl.a.:

"…

Forslag: Vi vil fastsætte din skat efter et skøn over din indkomst

Du har ikke selvangivet for 2016.

Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til:

Renteudgifter pengeinstitutter, pensionskasser                     -8 kr.

Renteudgifter offentlig gæld                                               -1.006 kr.

Anden personlig indkomst                                                580.000 kr. 

Indkomsten er skønnet. Vi har taget udgangspunkt i det beløb, som din indkomst var på årsopgørelsen for 2015.

…

Selvangiv de rigtige tal - og se resultatet med det samme

Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv senest den 14. februar 2018. Log på skat.dk/tastselv ➔ Ret årsopgørelsen/selvangivelsen for 2016. Skriv dine oplysninger og afslut med Godkend.

…

Hvis du selvangiver, kan du se bort fra vores forslag ovenfor.

Efter den 14. februar 2018 kan du ikke længere selvangive elektronisk, men kun ved at udfylde, underskrive og sende selvangivelsen til Skattestyrelsen. Du kan få genoptaget grundlaget for din skat indtil 1. maj 2020.

…

Hvis du ikke selvangiver

Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 15 dage. Hvis du ikke den 14. februar 2018 har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af cirka 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat. Du kan se årsopgørelsen på skat.dk/tastselv.

Har vi beregnet din indkomst for lavt, skal du ringe eller skrive til os, senest 4 uger efter at du har fået årsopgørelsen. Hvis du ikke gør det, kan det være strafbart.

…"

Den 17. januar 2019 sendte Skattestyrelsen et forslag til A vedrørende en skønsmæssig fastsættelse af hans indkomst for 2017 (bilag 14). Af forslaget fremgår bl.a.:

"…

Forslag: Vi vil fastsætte din skat efter et skøn over din indkomst

Du har ikke selvangivet for 2017.

Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til:

Lønindkomst, fri telefon, bestyrelseshonorar mv. 271.466 kr.

Indkomst fra udenlandsk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark 700.000 kr. 

Renteindtægt af indestående i pengeinstitut	307 kr.
Indskud på arbejdsg.adm.pens. fratrukket i løn	991 kr.
Renteudgifter pengeinstitutter, pensionskasser	-8 kr.
Renteudgifter offentlig gæld	-10.761 kr.

Indkomsten fra udlandet er skønnet. Vi har taget udgangspunkt i det beløb, som fremgår af forskudsopgørelsen for 2017 som forventet udenlandsk indkomst.

…

Selvangiv de rigtige tal - og se resultatet med det samme

Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv senest den 11. februar 2019. Log på skat.dk/tastselv ➔ Ret årsopgørelsen/selvangivelsen for 2017. Skriv dine oplysninger og afslut med Godkend.

…

Hvis du selvangiver, kan du se bort fra vores forslag ovenfor.

Efter den 11. februar 2019 kan du ikke længere selvangive elektronisk, men kun ved at udfylde, underskrive og sende selvangivelsen til Skattestyrelsen. Du kan få genoptaget grundlaget for din skat indtil 1. maj 2021.

Hvis du ikke selvangiver

Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 15 dage. Hvis du ikke den 11. februar 2019 har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af cirka 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat. Du kan se årsopgørelsen på skat.dk/tastselv.

Har vi beregnet din indkomst for lavt, skal du ringe eller skrive til os, senest 4 uger efter at du har fået årsopgørelsen. Hvis du ikke gør det, kan det være strafbart.

…"

Den 28. januar 2019 sendte A en e-mail til Skattestyrelsen (bilag 15):

"Hej IJ jeg har modtaget et brev fra jer angående forskudsopgørelsen 2017...

Her er der et beløb på 700000 som er overført fra året før.

Det faktuelle tal er dog

(red.beløb.nr.1.fjernet)

Jeg har dog ikke mulighed for at ændre dette beløb og udfylde min selvangivelse korrekt.

Har du mulighed for at hjælpe. Mvh A

..." 

Den 19. februar 2019 sendte A en skadesanmeldelse til F2-forsikring med ønske om (red.behandling.nr.1.fjernet) (bilag 16). Af anmeldelse fremgår bl.a.:

"…

Hvad hedder lidelsen/hvad fejler du

Det er svært at sige hvornår de er opstået da de langsomt har taget grebet om mig. 

Jeg formoder dog at de eskalerede ved min (red.familierelation.nr.2.fjernet) død i 2005 hvor jeg skulle gøre hans bo op. Jeg gik ned med (red.sygdom.nr.2.fjernet) kort efter hans død og magtede egentlig ikke at gøre hans bo op. Siden da har jeg for at "passe" på mig selv fortrængt min manglende evne til at tjekke op på mine daglige private administrative gøremål. Datoen nedenfor er ikke korrekt da jeg ikke kunne scrolle den tilbage til år 2005.

Hvilke symptomer har du? Hvordan er de opstået?

(red.sygdom.nr.3.fjernet) og (red.sygdom.nr.4.fjernet). Jeg lider af det der også kaldes (red.sygdom.nr.6.fjernet). Jeg får (red.sygdomssymptomer.nr.1.fjernet) som (red.symptom.nr.1.fjernet), (red.symptom.nr.2.fjernet) og (red.symptom.nr.3.fjernet) når jeg skal åbne E-Boks, netbank, postkassen og i det hele taget forholde mig til offentlige instanser. Det er så voldsomt at (red.sygdom.nr.3.fjernet) kommer når jeg skal tjekke min egen lønseddel. 

Symptomerne er blevet voldsommere med årene og har nu fået så vidtgående konsekvenser at jeg ikke længere kan leve med dem. Jeg har brug for hjælp til at løse denne situation. 

Hvornår mærkede du de første symptomer/ begyndte lidelsen?

(red.dato.nr.4.fjernet)

…

Yderligere kommentarer

Det er vigtigt for mig at vores kommunikation omkring dette emne er imødekommende da denne kommunikation allerede har fremkaldt min (red.sygdom.nr.3.fjernet)." 

I perioden 11. februar 2019-4. september 2019 havde A en e-mailkorrespondance med registreret revisor JN med drøftelser om revisionshjælp (bilag 19-21). Af den sidste e-mail af 4. september 2019 fra JN til A fremgår: 

"Hej A

Beklager jeg ikke har fået dig svaret.

Din ansøgning er indsendt til SKAT.

Desværre er der meget lange svartider hos SKAT - og min erfaring med hensyn til gældseftergivelse er desværre ikke god.

Med hensyn til fremtidigt samarbejde - vil jeg meget gerne lave jeres selvangivelser m.v.

Med hensyn til jeres evt. køb af hus vil jeg foreslå at I får jeres pengeinstitut til at hjælpe med beregninger af rådighedsbeløb og hvilke beløb I kan kreditgodkendes til.

Pengeinstituttet har (fra finanstilsynet) regler om 5% i egen opsparing + gældsfaktor osv. Som de kan oplyse jer om.

I må gerne komme til møde i Y1-by - ring og aftale hvornår det passer jer."

Den 29. januar 2020 (bilag A) blev A ved Retten i Y2-by idømt fængsel i (red.antal.nr.1.fjernet) dage, som blev gjort betinget med vilkår om 1 års prøvetid, udførelse af 80 timers samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt en tillægsbøde på (red.beløb.nr.1.fjernet) kr. for skattesvig ved for indkomstårene 2013 og 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at underrette told- og skatteforvaltningen om, at indkomsten var ansat for lavt, idet der ikke var medtaget honorar fra udlandet. Sagen var blevet behandlet som en tilståelsessag.

Den 28. juni 2021 traf SKAT afgørelse om at ændre A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2017 med i alt 356.427 kr., som vedrørte beløb modtaget fra Y3-land (bilag 7). Af afgørelsen fremgår bl.a.: "Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for 2016, 2017. Dine bemærkninger til sagen har ikke givet anledning til en ændret opfattelse af sagen.

Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 356.427 kr.

Skattestyrelsens ændringer

Indkomståret 2016:

Yderligere lønindkomst fra Y3-land er ifølge dine indsendte

(red.faktura.nr.1.fjernet) opgjort til: 215.490 kr.

Løn er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4

Indkomståret 2017:

Yderligere lønindkomst fra Y3-land er ifølge dine indsendte

(red.faktura.nr.1.fjernet) opgjort til: 140.937 kr.

Løn er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4

Sagsfremstilling og begrundelse

1 Lønindkomst fra G10-virksomhed

De faktiske forhold

I forbindelse med Skattestyrelsens Money transfer projekt har vi, efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet nye oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet.

Det fremgår af disse oplysninger, at der til din bankkonto i F1-bank med (red.konto.nr.nr1.fjernet) i årene 2016 og 2017 er indgået beløb fra G10-virksomhed, Y4-by.

Denne bankkonto ses at være registreret til din enkeltmandsvirksomhed G1-virksomhed, som er afmeldt i (red.dato.nr.2.fjernet).

I 2016 og 2017 er der ifølge de foreliggende oplysninger overført hhv. 1.017.384 kr. og 566.402 kr. til din konto i F1-bank.

Du har i 2016 ikke selvangivet en indkomst, og din indkomst er derfor skønsmæssigt anset til 580.000 kr. Du har ikke reageret på denne skønsmæssige ansættelse.

I 2017 har du selvangivet en B indkomst på 424.408 kr.

Skattestyrelsen har i afgørelse dateret (red.dato.nr.1.fjernet) ændret din indkomst for årene 2012-2015 da du i disse år ikke har selvangivet korrekt udenlandsk lønindkomst.

Du oplyser, at du er (red.erhverv.nr.2.fjernet), og at du havde planer om at opstarte virksomhed, men dette blev ikke til noget. Du får fast løn fra din udenlandske arbejdsgiver, og modtager derfor ikke lønsedler derfra.

Du oplyser, at du er meget forundret over, at Skattestyrelsen henvender sig til dig for årene 2016 og 2017, da du var af den overbevisning, at Skattestyrelsen havde lagt din restgæld for disse år ind i puljen af den gæld, som du er startet med at afbetale på (skat for årene 2012-2015)

Du oplyser endvidere, at du ikke forsøger at gemme noget, eller ikke vil betale hvad du skylder, men grundet din udfordring (red.sygdom.nr.1.fjernet) er det meget svært for dig at håndtere.

Du fremsender kontoudskrifter for din konto i F1-bank, samt kopi af dine udstedte fakturaer og expenses.

Du oplyser, at expenses dækker over flyrejser, computer og deslige, som din (red.nationalitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver har betalt, men som du har lagt ud for, og fået refunderet.

Det fremgår af dine fremsendte (red.faktura.nr.1.fjernet), at du fakturerer en fast (red.gebyr.nr.1.fjernet) på hhv. 8.333 (red.valuta.nr.1.fjernet) i det meste af 2016 og 9.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) i 2017. Det fremgår, at fakturaerne er udstedt af A, G1-virksomhed, G2-virksomhed, men da der er tale om månedlige fees, som betales af en arbejdsgiver, betragter vi beløbene som lønindkomst for dig.

…

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Dine fremsendte bemærkninger har ikke givet anledning til anden opfattelse af sagen.

Du skriver i dine bemærkninger, at din skatteopgørelse 2016 blev tilrettet af den sagsbehandler, der har ændret din indkomst for årene 2012-2015. Dette udsagn er ikke korrekt.

Din skatteansættelse 2016 blev ansat efter et skøn, fordi du ikke fremsendte selvangivelse.

…

Vi ændrer på baggrund af ovenstående din indkomst således:

Indkomståret 2016:

Modtaget lønindkomst fra Y4-by:                                                        795.490 kr. 

Skønnet lønindkomst pga. manglende selvangivelse:                 580.000 kr.

Yderligere indkomst til beskatning:                                                      215.490 kr. 

Lønindkomst er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Indkomståret 2017:
Modtaget lønindkomst fra Y4-by:	565.345 kr.
Selvangivet lønindkomst:	424.408 kr.
Yderligere indkomst til beskatning:	140.937 kr.

Lønindkomst er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Fristregler og ekstraordinær genoptagelse

…

Du har i 2016 ikke selvangivet en indkomst, og er derfor blevet skønsmæssigt ansat i SKAT. Du har ikke reageret på, at din indkomst er ansat for lavt.

Du har ikke selvangivet korrekt udenlandsk løn i 2017.

Der er tale om samme forhold for øvrige indkomstår.

Efter gennemlæsning af dine bemærkninger er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt.

Det er dit ansvar alene at oplyse korrekt om din indkomst. Hvis du har sygdom, der gør at det er svært at overskue, har du mulighed for at søge professionel hjælp ved en revisor.

Du oplyser i dine bemærkninger, at du har haft en revisor til at gennemgå dine skattesager i 2019.

Skattestyrelsen har ikke modtaget noget i denne sag fra en revisor.

Skattestyrelsen mener derfor fortsat, at betingelsen for ekstraordinær ansættelse af indkomstårene 2016-2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i Skattekontrollovens afsnit 3. Dette betyder dog ikke, at gennemførelse af ansættelsessagen er betinget af, at der fastslås strafansvar.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført. …"

Af Skattestyrelsens sagsnotat, der er oprettet den 8. april 2021, vedrørende forløbet forud for afgørelsen af 28. juni 2021 (bilag 17) fremgår bl.a.:

"…

A er udsøgt i projekt money transfer 4, da der er overførsler til hans personligt ejede virksomheds konto fra G10-Virksomhed, Y3-land I årene 2014-2017.

Virksomheden G1-virksomhed med CVR.nr: ...11 er opstartet (dato.nr.3.fjernet) og ophørt (red.dato.nr.2.fjernet).

Der har været tidligere kontrol af A for årene 2011-2015 i projekt money transfer 3, hvor afgørelse er udsendt 7. marts 2017. Her er A’s indkomst forhøjet med lønindkomst fra G11-virksomhed, G12-virksomhed og G13-virksomhed

A har i disse år ikke selvangivet udenlandsk indkomst korrekt.

A er i 2016 takseret med B indkomst på 580.000 kr. og har i 2017 oplyst en B indkomst på 424.408 kr.

Der ses overført større beløb i 2016 og 2017 fra G13-virksomhed

…"

Af sagsnotatet fremgår videre, at A den 26. april 2021 ringede til Skattestyrelsen og oplyste, at han var meget nervøs. Han havde endvidere oplyst, at han havde (red.sygdom.nr.1.fjernet) og lige havde fået en (red.operation.nr.1.fjernet). Han havde den opfattelse, at årene 2016 og 2017 var med i den afgørelse, der allerede var lavet på ham.

A klagede over Skattestyrelsens afgørelse af 28. juni 2021. Den 30. marts 2022 traf Skatteankenævn Y2-by afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a. (bilag 1):

"…

Klageren har i flere år oppebåret indkomst fra udlandet uden at selvangive indkomsten. Det fremgår af sagen, at Skattestyrelsen for indkomstårene 2012-2015 også ændrede klagerens skatteansættelser, da han ikke havde selvangivet indkomsten fra udlandet.

Klageren har i de pågældende indkomstår drevet honorarvirksomhed og har selv sendt fakturaer til de (red.nationalitet.nr.1.fjernet) virksomheder. Klageren har for tidligere indkomstår haft en skattesag vedrørende tilsvarende forhold, hvor han blev idømt en større skattebøde.

Han har oplyst, at den sag resulterede i, at han kontaktede en revisor for at få orden i sine skatteforhold. Det har imidlertid ikke resulteret i, at klageren eller revisoren har sikret sig, at skatteansættelserne for de efterfølgende indkomstår var korrekte.

Det bemærkes herved at både skatteansættelsen for 2016 og 2017 var skønsmæssigt ansat af Skattestyrelsen, da klageren ikke havde indsendt selvangivelse. For indkomståret 2017 selvangav klageren dog efterfølgende en B-indkomst (udenlandsk indkomst), som var mindre end det, som den har vist sig at være. Det er først da Skattestyrelsen modtager oplysninger via Money Transfer projektet, at Skattestyrelsen bliver bekendt med, at de foretagne skatteansættelser er for lave, idet klageren rent faktisk har oppebåret større indtægter end Skattestyrelsen havde ansat.

Klageren har forklaret at han lider af (red.sygdom.nr.1.fjernet), og selvom han evner at udføre komplicerede arbejdsfunktioner, indebærer lidelsen, at han fyldes med (red.sygdom.nr.3.fjernet) i relation til f.eks. sine skatteforhold og derfor ikke åbner E-boks eller sørger for at selvangive korrekt. Det er således ikke ond vilje, men (red.sygdom.nr.1.fjernet), som er årsag til den mangelfulde selvangivelse. Klageren finder derfor ikke, at han har handlet groft uagtsomt.

Det fremgår dog af Skattestyrelsens afgørelser for både indkomstårene 2012-2015 og de nye afgørelser for indkomstårene 2016-2017, at klageren i forbindelse med sagerne har været i kontakt med Skattestyrelsen. Det fremgår ligeledes, at klageren for 2015 havde selvangivet en del af sin indkomst og tilsvarende også for indkomståret 2017.

Flertallet af nævnets medlemmer er af den opfattelse, at (red.sygdom.nr.1.fjernet), hvis omfang i øvrigt ikke er nærmere dokumenteret, ikke kan undskylde, at klageren ikke har opfyldt sin selvangivelsespligt. Herved er også henset til, at i skadeanmeldelsen til forsikringsselskabet har klageren anført, at symptomerne startede 19. februar 2019, altså efter udløbet af de pågældende indkomstår. Efter den tidligere skattesag har klageren i øvrigt selv henvendt sig til en revisor, men ikke sørget for at følge op på, om revisoren reelt udførte det arbejde, som klageren forventede, at revisoren udførte. Klageren har på baggrund af en dom for strafbar skatteunddragelse for de foregående indkomstår for tilsvarende forhold haft en særlig anledning til at sørge for at skatteansættelserne for 2016 og 2017 var korrekte.

Som Østre Landsretsdom i SKM2020.317 viser kan det forhold, at klageren ikke havde til hensigt at skjule nogen indtægter for Skattestyrelsen ikke ændre ved, at der er handlet groft uagtsomt. Tilsvarende kan det forhold, at han har haft engageret en revisor, heller ikke ændre herved. Herved bemærkes, at den grove uagtsomhed gælder uanset om det er klageren eller nogen på dennes vegne, som har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Flertallet bemærker, at repræsentantens henvisning til Skatteankenævn Århus´ afgørelse af 26. november 2020 ikke er sammenlignelig. I den dag var der tale om, at der var tvist om hvorvidt de omhandlede beløb stammede fra lån og der var derfor berettiget tvivl om, hvorvidt der var tale om skattepligtig indkomst.

Østre Landsretsdom i SKM2020.317 viser, at en lønmodtager, som modtager indkomst fra udlandet, har en forpligtigelse til at kontrollere sine årsopgørelser og det gjaldt også for så vidt angik værdi af fri telefon og fri bil. For alle indkomstår ansås han således for at have handlet groft uagtsomt og det gjaldt selvom han ikke havde til hensigt at skjule noget for de danske skattemyndigheder, og selvom han havde overladt det til en revisor at udarbejde og indsende selvangivelse for alle årene

I klagerens tilfælde er det ubestridt, at indtægterne fra udlandet er skattepligtig indkomst, som Danmark har beskatningsretten til. Videre er der i klagerens tilfælde tale om, at han for tidligere år har haft en skattestraffesag, hvor han blev ikendt en større bøde, netop fordi han ikke havde selvangivet indkomst fra udlandet.

Når klageren desuagtet ikke har sørget for, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 blev foretaget korrekt, har han eller nogen på hans vegne handlet groft uagtsomt. Det forhold, at han ikke har haft til hensigt at skjule noget for skattemyndighederne og, at han har forsøgt at få en revisor til at ordne hans skattesager, ændrer ikke herved. Herved bemærkes, at han selv har ansvar for sin selvangivelse og det var hans forpligtelse at sikre sig, at revisoren rent faktisk foranledigede, at skatteansættelserne blev ændret.

For en ordens skyld bemærkes, at afgørelsen er foretaget rettidigt, da Skattestyrelsen sendte forslag i maj 2021, samme måned som de modtog de sidste oplysninger fra klageren og, at afgørelse blev truffet 28. juni 2021.

Et nævnsmedlem finder under hensyn til den forklaring, klageren har givet for nævnet, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt. Der er særligt henset til, at klageren har kontaktet en revisor, som han har rykket flere gange.

Skatteankenævnet træffer afgørelse efter flertallet og stadfæster herefter afgørelsen.

…"

Af en erklæring af 6. september 2023 fra (red.læge.nr.1.fjernet), JD, (bilag 25) fremgår, at A er diagnosticeret med (red.sygdom.nr.1.fjernet).

Forklaring

A har forklaret, at han er (red.erhverv.nr.2.fjernet) /(red.erhverv.nr.3.fjernet). Han er med tiden blevet ekspert i (red.genstand.nr.1.fjernet). Han elsker sit arbejde og er god til det, og det betyder meget i hans liv, fordi han der ikke har nogen begrænsninger. I andre dele af livet kan det være svært at være ham. Hans arbejde fylder meget, og han er rigtig god, fordi han kan se nogle sammenhænge, som andre ikke kan se. Der er derfor mange, der gerne vil arbejde sammen med ham. Han er også (red.familierelation.nr.2.fjernet) og (red.titel.nr.1.fjernet), og så har han (red.sygdom.nr.1.fjernet). Han er en meget sammensat person. Han bliver hyret som specialist, men han har ikke nogen ansatte, da han ikke kan lede andre. Han bliver hyret som en "one mans army".

Han har før prøvet at være selvstændig, og det gik ikke specielt godt. Han har i 7 år været ansat i en dansk virksomhed i Y5-kontinent. Omkring (red.dato.nr.5.fjernet) blev han dog igen selvstændig og har en primær samarbejdspartner i Y3-land. Det er nemt for ham at møde andre mennesker i arbejdssammenhæng og i sit showroom, men når de færdige i showroom, og han fx skal deltage i den traditionelle middag om aftenen, bliver det svært. I hans tidligere arbejde var han fritaget for at deltage i middagen, hvilket kunderne accepterede, da de kendte ham og vidste, at han havde udfordringer med det.

I 2019 foretog han en skadesanmeldelse til (red.hospital.nr.1.fjernet), da det gik op for ham, at han havde nogle seriøse problemer, der ikke blot var hans personlighed. Han havde brug for at finde ud af, hvad der var i vejen, og han havde brug for nogle værktøjer. Hans situation havde konsekvenser både for ham selv og for familien, og han kunne ikke lukke øjnene for det for evigt. 

Hans diagnose er (red.sygdom.nr.1.fjernet), og det er for ham endnu en ung diagnose, så han er ikke selv ekspert. Han mærker det på den måde, at han har nedsatte sociale evner. Det er svært for ham at tale med andre mennesker ud over familien, og selv i samværet med familien bruger han meget energi. Hvis han skal tale med nogen længere ude end den nære familie, (red.symptom.nr.4.fjernet) han fuldstændig. Han har brug for faste rammer, hvori han fungerer godt, men hvis han kommer uden for de faste rammer, bliver han bange og naiv. Han har en særinteresse, som det er typisk for folk med (red.sygdom.nr.1.fjernet), og for ham er det hans arbejde, som han kan tale om i rigtig lang tid. Når han kommer uden for sine komfortzoner, får han (red.sygdom.nr.3.fjernet) og (red.symptom.nr.4.fjernet), og han bliver helt (red.tilstand.nr.1.fjernet). Han er tidligere blevet medicineret for (red.sygdom.nr.3.fjernet), men det var ikke så godt, for han mistede sin kreativitet. Det er derfor vigtigt for ham at få nogle redskaber i stedet. 

(red.sygdom.nr.1.fjernet) er forholdsvis usynligt for omverdenen, og de fleste tror da også, at han er en udadvendt person. Nogle folk siger, at han bare skal tage sig sammen, men det kan han ikke. Det lyder måske fjollet, at han kan arbejde med (red.beløb.nr.2.fjernet), men at han ikke kan selv de mindste ting, og det gør det svært at være ham. 

Da han fik henvendelserne fra SKAT om indkomstårene 2016 og 2017, havde han ikke noget overblik. Selv om hans advokat har gennemgået sagen for få minutter siden, har han stadig ikke forstået, hvad den går ud på. Han ved ikke, hvordan skattemyndighederne har fået oplysning om hans indtægtsforhold, og projektet Money Transfer siger han ikke noget. Han har tillid til, at det offentlige vil hjælpe ham. 

Da han i 2020 var i retten til sin straffesag, var det meget (sygdom.nr.4.fjernet). Han var helt (red.tilstand.nr.2.fjernet), og han ville bare hurtigst muligt ud af situationen. Bagefter havde han det sådan, at han jo måtte tage konsekvensen, men så var sagen også ude af verden. 

Han ville naturligvis helst være som andre, men når han nu har fået sin diagnose, har han også fået nogle redskaber, der gør livet lidt nemmere. Han kan fx nu fortælle åbent, at han har (red.sygdom.nr.3.fjernet), og i situationer med fx det offentlige starter han nu ud med at sige, at han har det svært med det, og at hans modpart derfor bliver nødt til at være ekstra aktiv. Han kan ikke holde en rød tråd e.l. Det var også formålet med diagnosen, at han kunne få nogle værktøjer. Der er mange ting, der faldet på plads for ham og hans familie. Hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) vidste ikke noget om den tidligere skattesag, før han var i retten. 

Når han nu taler med personer i offentlige instanser, gør han opmærksom på sin diagnose. Der er dog steder, hvor han endnu ikke har fortalt det, som fx på hans (red.familierealtion.nr.3.fjernet) skole, selv om han ikke kan have sin (red.familierealtion.nr.3.fjernet) venner på besøg. Han er blevet digitalt fritaget, for han kan ikke åbne sin e-Boks uden at få det fysisk dårligt. Når han i stedet får et fysisk brev, hjælper hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) ham med at åbne det og tage hånd om det.  

Til hans nuværende virksomhed har han fået knyttet en revisionsvirksomhed, hvor de ved, at han ikke kommer med tingene ad sig selv. Hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) har også adgang til hans indbakke, men det er primært revisoren, der tager sig af det, der vedrører virksomheden. 

Han har selv udstedt fakturaerne som den på ekstraktens side 97 til sin daværende (red.nationalitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver. Da han i 2020 gik ud fra retten, var han af den overbevisning, at det var det hele, der var omfattet af sagen. Han blev meget overrasket over, at der var en ekstra sag. Han kan godt se, at afgørelsen af (red.dato.nr.1.fjernet) vedrører 2012-2015, men det var hans manglende evne til at forstå ting, der gjorde, at han i 2020 troede, at også indkomstårene 2016-2017 var med. Han har formentlig slet ikke læst papirerne fra SKAT, da han fik dem, og hvis han har, har han i hvert fald ikke forstået dem. Han troede, at det offentlige havde styr på tingene. Han har ikke læst brevene fra SKAT, og han forstår ikke brevene, når han får dem. For ham var det implicit, at alle forudgående år var med i sagen fra 2020. På det møde, han i 2017 var til med SKAT, sagde de også en masse ting, som han ikke forstod, og det gjorde han også opmærksom på. Han tror, at når man er normal, kan man ikke forestille sig, at det kan være så svært for ham. Det er det samme som at bede en person om lige at løbe et maratonløb. Hans tilgang til skatteområdet er nok som en 7årigs. Han tænker, at der er nogen, der tager sig af det. Det er måske naivt, men sådan tænker han. Han vil hellere end gerne have styr på det. 

Det er korrekt, at hans korrespondance med revisoren primo 2019 også omhandlede gældseftergivelse, men det primære formål var, at der skulle komme styr på det hele. Han ved ikke engang, hvad slutresultatet med revisoren blev. Bare det at henvende sig til en revisor var et kæmpe skridt for ham og krævede en kæmpe indsats. Han har meget svært ved at følge op på tingene. Ud over korrespondancen med revisoren har han også ringet til revisoren, som sagde, at han ville tage sig af det, så det troede han, at revisoren gjorde. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Hovedanbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017, idet A ikke har handlet mindst groft uagtsomt.

Det er en betingelse for, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der er handlet minimum groft uagtsomt.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed, beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Til belysning af sagens faktiske forhold kan en forklaring tillægges en ikke ubetydelig vægt, hvilket for længst er fastsat i retspraksis, jf. eksempelvis TfS 1992,19 ØLR. Af TfS 1992, 19 ØLR fremgår følgende af præmisserne:

"… Herefter, og idet Skatteyderen for så vidt angik indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kunne antages at have handlet simpelt uagtsomt, afsagdes der dom i overensstemmelse med skatteyderens påstand." (min understregning)

Videre henvises i øvrigt til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (sagsnr. 13-0115046), der omhandlede ekstraordinær genoptagelse som følge af ikke korrekt selvangivet lønindkomst fra udlandet, ligesom det er tilfældet i denne sag. Sagen omhandlede udeholdelse af betydelige beløb over en årrække, men til trods for dette fandt Landsskatteretten ikke, at det kunne tilregnes skatteyderen som mere end simpelt uagtsomt, og at skatteyderen ikke havde haft til hensigt at unddrage SKAT.

Det kan udledes af praksis, at det er særdeles væsentligt at have for øje, at det forhold, at der måtte være selvangivet forkert, ikke er ensbetydende med, at der er handlet minimum groft uagtsomt.

Der skal derimod foretages en konkret vurdering af, hvorvidt A kan anses for at have handlet groft uagtsomt på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger. Denne vurdering skal foretages med afsæt i en afgørelse af, om A har ageret på en måde, der kan karakteriseres som minimum groft uagtsom.

Ved denne vurdering - er det i denne sag for Retten i Y2-by - helt afgørende at have for øje, at A er diagnosticeret med (red.sygdom.nr.1.fjernet), der er en (red.sygdom.nr.5.fjernet). Der skal således tages højde for A’s konkrete udfordringer.

Som følge af sin diagnose er A ikke normalt fungerende, hvorfor der heller ikke uden videre kan foretages en uagtsomhedsvurdering ud fra en norm, der gælder for normalt fungerende personer.

Derimod skal der tages konkret stilling til A’s udfordringer som følge af sin diagnose, og hvilken indvirkning denne diagnose har haft på hans handlemåder mv., når det vurderes, om A kan anses for at have handlet minimum groft uagtsomt. Som fremhævet ovenfor kan en forklaring i den forbindelse tillægges en ikke ubetydelig vægt.

 ... ...

A selvangav ikke alle indsætninger fra selskabet G13-virksomhed i indkomstårene 2016 og 2017, idet han var af den opfattelse, at indsætningerne var medregnet i hans skatteoplysninger for de pågældende indkomstår.

Til støtte herfor skal der henvises til en række forhold, som i A’s situation kunne begrunde denne opfattelse:

For det første havde Skattestyrelsen tidligere behandlet A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017, jf. Bilag 12 til Bilag 15.

Som det fremgår af sagen, fremsendte SKAT blandt andet den 9. januar 2017 et forslag til ændring af A’s forskudsopgørelse for indkomståret 2017, jf. Bilag 12.

Videre fremsendte SKAT den 22. januar 2018 et forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2016, hvori SKAT varslede en skønsmæssig ansættelse af A’s personlige indkomst for indkomståret 2016, jf. Bilag 13.

Endelig varslede Skattestyrelsen ved forslag til afgørelse af den 17. januar 2019 en skønsmæssig ansættelse for A’s indkomst for indkomståret 2017, som efter blev ansat efter en dialog med Skattestyrelsen, jf. Bilag 14 og Bilag 15.

A var derfor af den overbevisning, at der var styr på hans skatteforhold for netop indkomstårene 2016 og 2017. I den forbindelse skal der desuden henvises til SKAT’s sagsnotat, jf. Bilag 10, hvoraf følgende fremgår:

"Forskud 2017

Spurgt ind til om han har kommentarer til den foreslåede ændring af forskud for 2017. Det har han ikke. Vil gerne have det gennemført.

Generelt oplyser skatteyder, at han ikke har forsøgt at snyde. Han har flere gange henvendt sig til SKAT, men man kan ikke få den nødvendige hjælp. Han ved godt det er hans eget ansvar, men forstår ikke SKAT og systemet.

Vil gerne have orden i tingene fremadrettet og betale den skat han skal."

(min understregning)

Videre skal henvises til Skattestyrelsens sagsnotat, jf. Bilag 17, hvoraf følgende fremgår:

"A ringer (tlf (red.mobilnr.nr.1.fjernet)), og oplyser at han er meget nervøs. Han har (red.sygdom.nr.1.fjernet), og har lige fået en (red.operation.nr.1.fjernet).

Han havde den opfattelse at årene 2016 og 2017 var med i den afgørelse der allerede er lavet på ham."

Endelig har A i en e-mail af den 26. april 2021 til Skattestyrelsen, jf. Bilag 18, oplyst følgende:

"Jeg har af samme grund modtaget en dom for ikke at have betalt skat paa udenlandsk skat. (se i mine filer)

derfor underer det mig ogsaa at i henvender jer til mig med denne mail, da jeg var af den helt klare overbevisning at SKAT havde lagt min restgaeld ind i puljen af den gaeld som jeg er startet med at afbetale paa. SKAT har vaeret involveret samt min revisor, saa jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal goere nu?

[…]

Jeg forsoger ikke at gemme noget eller ikke at betale hvad jeg skylder, men grundet min udfordring (red.sygdom.nr.1.fjernet) er det meget svaert for mig at haandtere."

 

Dette understøtter, at A var af den opfattelse, at der var styr på hans skatteforhold for indkomstårene 2016 og 2017.

A’s manglende selvangivelse er således ikke udtryk for grov uagtsomhed.

For det andet forsøgte A at efterleve reglerne. Til støtte herfor kan igen henvises til A’s e-mail til Skattestyrelsen af den 26. april 2021, jf. Bilag 18.

Som det fremgår af sagen, har A efter forholdene relaterende til indkomstårene 2012-2015 søgt bistand til sine personlige skatteforhold hos en revisor, jf. Bilag 19 til Bilag 21. Dette efter direkte opfordring fra en person hos politimyndigheden.

A var af den overbevisning, at revisoren efter hans henvendelse ville sørge for, at der var styr på hans skatteforhold - også for indkomstårene 2016 og 2017.

Den omstændighed, at A ikke fulgte op på, om revisoren stod for hans selvangivelser skyldtes, at A netop var af den opfattelse, at dette ikke var nødvendigt, ligesom A’s (red.sygdom.nr.1.fjernet) netop gør sådanne opgaver uhåndterbare for ham.

A har således - under hensyn til hans personlige forhold - gjort alt, hvad han var i stand til at gøre, for at sikre at der var styr på hans skatteforhold for indkomstårene 2016 og 2017.

I den forbindelse er det særlig relevant at have for øje, at A har (red.sygdom.nr.1.fjernet), hvilket har stor betydning for, hvordan A er i stand til at håndtere situationer som netop denne sag omhandler.

Det gøres derfor gældende, at den af A udviste adfærd højst, kan karakteriseres som simpelt uagtsomt.

 ... ...

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

3.1 A har mindst udvist grov uagtsomhed

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse af A’s indkomst i indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

A blev ifølge SKAT’s sagsnotat for indkomstårene 2012-2015 (bilag 10) udtaget til kontrol forbindelse med "Project Money Transfer II", der havde til formål at finde og beskatte indtægter og formuer i udlandet. Kontrollen resulterede i, at Skattestyrelsen (red.dato.nr.1.fjernet) traf afgørelse (bilag 9) om at forhøje A’s indkomst i årerne 2012-2015 med samlet kr. 1.069.377, idet A havde undladt at selvangive betydelige indtægter fra udlandet. A modtog den 29. januar 2020 ligeledes en betinget dom (bilag A) samt en skattebøde på kr. 435.500 for disse forhold (stævningen, s. 6, 2. afsnit).          

Som følge af afgørelsen for indkomstårene 2012-2015 - der blev truffet godt 2,5 og 14,5 måneder inden udløbet af selvangivelsesfristerne for 2016 og 2017, jf. den dagældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, vidste A dermed, at hans udenlandske indkomst var skattepligtig til Danmark, men alligevel undlod A at selvangive sin indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 (bilag 13 og 14, 1. linje i begge afgørelser).

På grund af A’s manglende selvangivelse sendte Skattestyrelsen den 22. januar 2018 et forslag om skønsmæssig ansættelse af A’s indkomst på kr. 580.000 i år 2016 (bilag 13). A reagerede ikke på forslaget for indkomståret 2016 (bilag 1, s. 2, næstsidste afsnit), og der blev derfor dannet en ny årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget (bilag 13, s. 2, 1. afsnit, og bilag 7, s. 4, niendesidste linje).

Tilsvarende sendte Skattestyrelsen den 17. januar 2019 et forslag (bilag 14) om skønsmæssig fastsættelse for indkomståret 2017, hvor bl.a. A’s udlandsindkomst blev fastsat til kr. 700.000, og hvor A’s øvrige lønindkomst blev fastsat til ca. kr. 271.000.

Den 28. januar 2019 - dvs. blot 11 dage efter Skattestyrelsens forslag for indkomståret 2017 - oplyste A (bilag 15) imidlertid, at indkomsten fra udlandet alene var kr. 424.000 i indkomståret 2017, og ikke kr. 700.000. Rettelig udgjorde A’s indkomst fra Y3-land i indkomståret 2017 imidlertid kr. 565.345 (bilag 1, s. 3, 2. tekstafsnit). Eftersom oplysningerne blev afgivet (længe) efter indkomstårets udløb, var A bekendt med størrelsen af sin faktiske indtægt, dels fordi A selv havde faktureret det (red.nationalitet.nr.1.fjernet) selskab med et fast beløb på (red.valuta.nr.1.fjernet) 9.500 (ca. kr. 70.700) pr. måned, dels fordi pengene faktisk var gået ind på A’s bankkonto (bilag 1, s. 2, 2. afsnit, og s. 4, 3. og 4. afsnit). De urigtige oplysninger, som A afgav til Skattestyrelsen, blev (i mangel af øvrige oplysninger) lagt til grund for beskatningen i år 2017 (bilag 7, s. 4, sidste afsnit).

I forbindelse med "Project Money Transfer III" blev A igen udtaget til kontrol (bilag 1, s. 1, tredjesidste afsnit, og bilag 17, s. 1, sidste afsnit). Under kontrollen viste det sig, at A’s faktiske indkomst i indkomstårene 2016 og 2017 oversteg både det beløb, som Skattestyrelsen havde skønnet for år 2016, og det beløb, som A selv havde oplyst om sin indkomst for år 2017 (bilag 1, s. 3, 2. og 3. afsnit). Skattestyrelsen forhøjede derfor den 28. juni 2021 A’s skattepligtige indkomst med yderligere kr. 215.490 for indkomståret 2016 og kr. 140.937 for indkomståret 2017 (bilag 1, overblikket på s. 1). Skatteankenævn Y2-by stadfæstede forhøjelsen ved sin afgørelse af 30. marts 2022 (bilag 1, overblikket på s. 1 og s. 28, sidste linje).

Som allerede beskrevet under sagens tema (afsnit 2) har A ikke - heller ikke under den administrative sag - bestridt, at han er skattepligtig af beløbene.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, at der kan ske ekstraordinær skatteansættelse, hvis "Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Ved under de foreliggende omstændigheder at undlade at selvangive betydelige beløb, der utvivlsomt er skattepligtige til Danmark, har A handlet mindst groft uagtsomt, jf. herved eksempelvis UfR 2018.3603 H, SKM2016.327.ØLR og SKM2021.514.VLR.

Det er ikke rigtigt og i grundlæggende modstrid med begrebet (grov) "uagtsomhed", når A anfører (replikken, s. 2, 4. afsnit), at "hensigt [til] at unddrage sig skat, […] er et forhold, der har en ikke ubetydelig vægt i vurderingen af, hvorvidt [A] har udvist en adfærd, der kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt", jf. også UfR 2023.5413 H og UfR 2022.820 H.

At den manglende selvangivelse kan tilregnes A som mindst groft uagtsomt understreges desuden af navnlig to forhold.

For det første vidste A på grund af den tidligere skattesag vedrørende indkomstårene 2012-2015 (bilag 9) og den dertilhørende straffesag (bilag A), at indkomsten fra Y3-land var skattepligtig til Danmark. På trods af dette undlod A at selvangive sin indkomst.

A undlader med sine bemærkninger (replikken, s. 2, 6. og 7. afsnit) om, at han "først den 29. januar 2020 blev idømt en betinget dom og bøde", og at ændringen af hans skatteansættelse vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 "således [har] fundet sted forud for omtalte dom" at forholde sig til, at Skattestyrelsen traf afgørelse vedrørende indkomstårene 2012-2015 allerede (red.dato.nr.1.fjernet) (bilag 9) - og tilmed på trods af Skatteministeriets udtrykkelige henvisning hertil (svarskriftet, s. 3, 6. afsnit).

På dette tidspunkt - der som nævnt ligger omtrent 2,5 måneder og 14,5 måneder forud for udløbet af selvangivelsesfristerne for 2016 og 2017 den 2. juli 2017 og 2. juli 2018 (bilag 13, s. 2, 3. afsnit, og bilag 14, s. 2, 4. afsnit) - blev A således gjort bekendt med, at hans indkomst fra Y3-land var skattepligtig til Danmark, at skattemyndighederne ikke automatisk modtog oplysninger om hans (red.nationalitet.nr.1.fjernet) indkomst, og at det følgelig var op til A at selvangive sin indkomst. På trods af dette undlod A at selvangive sin indkomst for årene 2016 og 2017, hvorfor det er vanskeligt at se grundlaget for A’s synspunkt (replikken, s. 2, 4. afsnit) om, at han ikke havde til hensigt at unddrage sig skat.

Selvom straffedommen (bilag A) først blev afsagt den 29. januar 2020, havde A desuden stadig mulighed for at indberette sine (ubestridt skattepligtige) indtægter fra Y3-land for indkomstårene 2016 og 2017 inden for de ordinære ansættelsesfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvilket han imidlertid undlod. Også i lyset heraf er det svært at se grundlaget for A’s synspunkt om, at han ikke havde til hensigt at unddrage sig skat. 

For det andet oplyste A (bilag 15) den 28. januar 2019 - dvs. 11 dage efter Skattestyrelsen havde skønnet indkomsten for højt i sit forslag til afgørelse for år 2017 (bilag 14) - en indkomst, der var lavere end den faktiske indkomst, som A havde realiseret i år 2017. Oplysningerne blev tilmed givet efter indkomstårets udløb og dermed på et tidspunkt, hvor A kendte størrelsen af sin faktiske indkomst.

A har derved mindst groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne foretog en ansættelse på urigtigt grundlag. Skatteministeriet skal derfor frifindes.

3.2 Tilbagevisning af A’s synspunkter

3.2.1 Indsætningerne var ikke allerede en del af A’s skatteoplysninger

A gør overordnet gældende (stævningen, s. 28, 1. afsnit), at han ikke har "selvangivet alle indsætninger […] i indkomstårene 2016 og 2017, idet [han] har været af den opfattelse, at indsætningerne var medregnet i hans skatteoplysninger for de pågældende indkomstår." 

Intet i sagen har imidlertid været egnet til at give A grundlag for at tro, at indsætningerne allerede var medregnet i hans skatteoplysninger, eller at Skattestyrelsen selv havde foretaget en korrekt ansættelse af hans indkomst, men selv hvis dette var tilfældet, ville A desuagtet have udvist grov uagtsomhed, jf. nærmere nedenfor.

For indkomståret 2016 foreslog Skattestyrelsen først den 22. januar 2018 (dvs. mere end et år efter indkomstårets udløb) en skønsmæssig fastsættelse af A’s indkomst, idet A ikke havde selvangivet for år 2016 (bilag 13, s. 1, 1. afsnit ff.). En skønsmæssig ansættelse er ikke ensbetydende med, at der er foretaget en korrekt ansættelse, idet ansættelsen netop - som det følger af navnet - baserer sig på et skøn. Indholdet af SKAT’s forslag til afgørelse for indkomståret 2016 (bilag 13) giver heller ikke grundlag for at antage, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse af indkomsten, der er baseret på de korrekte oplysninger. Af afgørelsen fremgår udtrykkeligt, at indkomsten fastsættes på baggrund af et skøn, hvilket netop skyldes, at Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. I forslaget bliver A tilmed med fede typer opfordret til at selvangive "de rigtige tal".

Tilsvarende gør sig gældende for indkomståret 2017, hvor A hverken i forbindelse med Skattestyrelsens forslag af 9. januar 2017 (bilag 12) eller forslaget af 17. januar 2019 (bilag 14) har haft noget grundlag for at antage, at ansættelsen var foretaget korrekt.

Synspunktet om, at indsætningerne allerede skulle have været medtaget i A’s skatteoplysninger, harmonerer desuden ikke med, at A blot 11 dage efter forslaget af 17. januar 2019 (bilag 14) for indkomståret 2017 - hvor indkomsten som bekendt blev skønnet for højt - over for Skattestyrelsen oplyste et beløb, som A vidste var lavere end hans faktiske indkomst for år 2017 (bilag 15). A kan således umuligt have troet, at indsætningerne allerede var medtaget i det pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen havde derimod - på daværende tidspunkt - ikke grundlag for ikke at tro på oplysningerne, eftersom A selv fakturerede sin (red.nationalitet.nr.1.fjernet) arbejdsgiver, og styrelsen ikke i øvrigt havde adgang til oplysninger om A’s indkomst.

Under alle omstændigheder har A udvist mindst grov uagtsomhed ved ikke at oplyse om indtægterne, idet A er den eneste, der har kendt til den faktiske størrelse af indkomsten, jf. herved SKM2015.689.VLR.

A’s synspunkt kan således ikke medføre, at A ikke har udvist mindst grov uagtsomhed.

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at A i stævningen (s. 5, 2. afsnit efter tabellen, og s. 9, 2. tekstafsnit) fremsatte opfordring 1 og 2 om kilden til nogle oplysninger i Skattestyrelsens afgørelse af 28. juni 2021 (bilag 7) og Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 17. januar 2019 (bilag 14). Skatteministeriet opfyldte opfordringerne i svarskriftet (s. 3, sidste afsnit f., og s. 4, 1. afsnit), og A har efterfølgende ikke gjort nogen synspunkter gældende i anledning af besvarelsen af opfordringerne.

3.2.2 Det er uden betydning, at A har kontaktet en revisor

A gør gældende, at han ikke har udvist grov uagtsomhed, idet han "har forsøgt at efterleve reglerne", hvorefter A henviser til, at han har kontaktet en revisor (stævningen, s. 30, 2. afsnit ff.).

Det forhold, at A har henvendt sig til en revisor, og ifølge sin egen opfattelse dermed har forsøgt at efterleve reglerne, kan heller ikke medføre, at A ikke har udvist mindst grov uagtsomhed.

Selv i det tilfælde, at A havde dokumenteret, at han havde sat revisoren i besiddelse af relevant og tilstrækkeligt materiale til at foretage en korrekt ansættelse - hvilket ikke er tilfældet, idet revisoren tilsyneladende skulle ansøge om gældseftergivelse - ville det ikke betyde, at A ikke har udvist mindst grov uagtsomhed. Det forhold, at A antager sagkyndig bistand ændrer ikke på, at A fortsat har ansvaret for, at ansættelserne er korrekte. Det følger direkte af ordlyden til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at bestemmelsen omfatter "Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne…", ligesom det er fastslået i retspraksis, at professionel rådgivning ikke er diskulperende, jf. UfR 2018.3845 H og SKM2020.317.ØLR.

Dette synspunkt kan dermed heller ikke medføre, at A ikke har udvist mindst grov uagtsomhed.

Det forhold, at A ifølge sin egen vurdering (stævningen s. 31, 3. afsnit) "ikke har haft til hensigt at unddrage sig skat", kan ligeledes ikke føre til, at der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse, idet skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, også hjemler ekstraordinær ansættelse i tilfælde af "grov uagtsomhed". At en skatteyder ikke har haft til hensigt at "skjule noget" betyder ikke, at der ikke kan være udvist grov uagtsomhed, jf. herved UfR 2023.5413 H og SKM2020.317.ØLR.

3.2.3 A’s sygdomsforløb er udokumenteret og ikke afgørende

A anfører en række forhold om sit sygdomsforløb (navnlig stævningen, s. 9, overskrift 3), og om hvordan dette angiveligt har påvirket A. Udover en bekræftelse på, at A er diagnosticeret med (red.sygdom.nr.1.fjernet) (bilag 26), har A imidlertid ikke dokumenteret sine synspunkter, og A’s oplysninger om sygdommen kan derfor ikke lægges til grund i sagen. Under alle omstændigheder ændrer A’s sygdom ikke ved, at han har udvist mindst grov uagtsomhed, jf. herved

SKM2007.546.ØLR. A ses da heller ikke (udtrykkeligt) at gøre gældende, at hans sygdom i sig selv bevirker, at der ikke foreligger grov uagtsomhed.

3.3 Hjemvisning

A har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Der er ikke grundlag for hjemvisning af sagen. En hjemvisning forudsætter, at en fornyet administrativ behandling af sagen er påkrævet, hvilket A ikke har påvist er tilfældet. A har da heller ikke fremsat nogen anbringender til støtte for sin subsidiære påstand.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ekstraordinær ansættelse af A’s indkomstskat for 2016 og 2017 alene kan ske, hvis A eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 

A blev i juli 2016 kontaktet af SKAT, som indkaldte materiale vedrørende indkomstårene 2012-2015. I den anledning blev der den 8. februar 2017 holdt et møde hos SKAT, hvor A og hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) deltog. På mødet blev det drøftet bl.a., at lønindtægt fra udlandet skal selvangives, og A blev præsenteret for foreslåede ændringer for hans forskudsopgørelse for 2017. 

Det er rettens vurdering, at A efter mødet hos SKAT i februar 2017 har haft særlig anledning til at øge sin opmærksomhed på at få indberettet sin indkomst fra en udenlandsk arbejdsgiver korrekt. 

A blev i januar 2018 kontaktet af SKAT vedrørende en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for 2016, hvilket han ikke reagerede på. Det fremgår af sagen, at den skønsmæssigt fastsatte indkomst var lavere end den reelle indkomst. 

A blev i januar 2019 kontaktet af Skattestyrelsen vedrørende en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for 2017. Han kontaktede herefter og inden fristen på 15 dage Skattestyrelsen og oplyste det "faktuelle tal" for sin indtægt for 2017, hvilket dog var for lavt.

I forbindelse med forberedelsen af straffesagen fra januar 2020, hvor A blev dømt for skattesvig vedrørende indkomstårene 2013 og 2014, blev han af politiet anbefalet at kontakte en revisor, som kunne hjælpe ham med hans skatteforhold. A korresponderede herefter i løbet af 2019 med en revisor om bl.a. gældseftergivelse, selvangivelser, huskøb og andet. Retten lægger på baggrund af A’s forklaring og de fremlagte e-mails til grund, at korrespondancen løb ud i sandet, uden at revisoren havde hjulpet A med hans skatteforhold. 

Retten lægger til grund, at A, som månedligt selv fakturerede sit lønkrav og fik beløbene indsat på sin bankkonto, var i besiddelse af alle relevante oplysninger for at kunne selvangive sin skattepligtige indkomst fra sin udenlandske arbejdsgiver korrekt, og at han havde særlig anledning hertil efter i januar 2018 og januar 2019 at have modtaget de skønsmæssige ansættelser af hans indkomst for 2016 henholdsvis 2017. Ved at forholde sig passiv til den for lave skønsmæssige ansættelse i januar 2018 og ved positivt at oplyse en for lav indkomst efter den for høje skønsmæssige ansættelse i januar 2019 har A groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne foretog hans ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.  

Det fremgår af sagen, at A er diagnosticeret med (red.sygdom.nr.1.fjernet). A har forklaret, at selv om diagnosen er ny for ham, har han længe haft symptomerne og de vanskeligheder, der følger heraf. Det fremgår af sagen, at han ved det første møde med SKAT i februar 2017 oplyste, at han havde (red.sygdom.nr.6.fjernet) og var enormt dårlig til alt, der havde med skat at gøre. Uanset at A på dette tidspunkt endnu ikke måtte have fået sin diagnose, som først blev oplyst til Skattestyrelsen forud for afgørelsen i juni 2021, var han allerede opmærksom på sine udfordringer og behov for hjælp, uden at han fulgte op på at modtage den påkrævede hjælp enten fra en revisor eller sin (red.familierelation.nr.1.fjernet). A’s diagnose med (red.sygdom.nr.1.fjernet) ændrer herefter ikke på vurderingen af, at han har handlet groft uagtsomt. 

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for at foretage en ekstraordinær ansættelse af A’s indkomstforhold for 2016 og 2017 er således opfyldt, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.    

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 37.500 kr. Beløbet er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes. 

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 37.500 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.