Dato for udgivelse
15 maj 2024 14:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 apr 2024 12:36
SKM-nummer
SKM2024.278.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-1639059
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
Momsfritagelse, screeninger, genetiske analyser, underleverandør, fertilitetsbehandling.
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers levering af kliniske genetiske tests til hospitaler og levering af præimplantations screeninger til fertilitetsklinikker var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.  

Skatterådet lagde vægt på, at Spørgers kliniske genetiske tests blev leveret til hospitaler med det formål at bekræfte en patients diagnose, og at Spørgers præimplantations screeninger, blev leveret til fertilitetsklinikker med det formål at diagnosticere om et befrugtet æg havde en anomali, og screeningerne indgik således som en integreret del af fertilitetsbehandlingen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers levering af donorscreeninger og prækonceptionelle screeninger til privatpersoner og private sundhedsklinikker var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Ved vurderingen lagde Skatterådet vægt på, at Spørgers donor og prækonceptionelle screeninger blev foretaget med det hovedformål at få en statistisk analyse af udvalgte gener. Screeningerne havde derfor ikke til formål at forebygge, behandle, diagnosticere, eller så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, og havde dermed ikke et terapeutisk formål i momslovens forstand, ligesom screeningerne ud fra det oplyste ikke blev leveret som led i et konkret behandlingsforløb.

Hjemmel

Momsloven

Reference(r)

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit D.A.5.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit D.A.5.1.8.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, ved levering af kliniske genetiske tests til hospitaler?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, ved levering af donorscreening til private sundhedsklinikker og privatpersoner?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, ved levering af prækonceptionel screening til private sundhedsklinikker og privatpersoner?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, ved levering af præimplantations screening til fertilitetsklinikker?

Svar:

  1. Ja
  2. Nej
  3. Nej
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed, der leverer genetiske analyser og rådgivning til både hospitaler, private sundhedsklinikker og privatpersoner.

Spørger ønsker helt overordnet at bidrage med viden, der kan hjælpe den enkelte til at træffe beslutninger. Det kan være i form af kliniske genetiske tests af personer, der diagnosticeres på et hospital, hvor resultatet af en gentest kan give lægen den nødvendige viden, der sikrer en målrettet behandling af patienten. Derudover leverer Spørger analyser i forbindelse med planlægning af graviditet eller i forbindelse med fertilitetsbehandling, eksempelvis med det formål at sikre, at patientens og donors gener er et godt match.

Spørgers genetiske analyser kan således opdeles i følgende kategorier:

1) Kliniske genetiske test

Idet alle sygdomme kan spores tilbage til generne, udfører Spørger en række kliniske genetiske test som led i diagnosticering af patienter - det kan for eksempel være i forbindelse med diagnosticering af epilepsi, hvor Spørger tester et specifikt udsnit af gener. Disse analyser leveres til hospitaler. 

Analyserne behandles af enten kandidatniveau eller ph.d.-niveau molekylærbiologer, biomedicinere, bioinformatikere og lignende, som benyttes til den genetiske evaluering af klinisk relevans af de observerede genetiske varianter (genotypering).

Dertil er knyttet en intern klinisk læge, som evaluerer den kliniske fænotype og relationen mellem genotype og fænotype. Det klinisk genetiske analysesvar diskuteres også med kliniske læger fra den rekvirerende instans. Dette er en multidisciplinær sundhedsvidenskabelig og naturvidenskabelig opgave som benyttes til personlig medicin.

2) Donorscreening

Donorscreening har grundlæggende til formål at identificere donorer, som er anlægsbærere for visse specifikke sygdomme.

Sæddonorscreening er en test, der undersøger, om der er genetiske mutationer i gener, der er ansvarlige for sjældne sygdomme med recessiv arv. Arvelige sygdomme nedarves gennem genetisk materiale fra generation til generation. I nogle tilfælde kan sygdomme "springe over" en generation og gå videre til den næste; dette sker ved sygdomme med recessiv arv. Recessiv arv betyder, at en person kan bære sygdomsrelaterede mutationer uden at være klar over det.

To kopier af det samme, muterede gen, et hos kvinden og et hos manden, forårsager sygdommen, hvilket kan illustreres på følgende måde:

Ved ægdonorscreening testes der for - udover recessiv genetisk sygdom jf. ovenfor - også for x-linked recessiv arvelig sygdom, hvor en kopi af kvindens muterede gen alene er tilstrækkelig til at forårsage sygdom hos barnet. Dette kan illustreres på følgende måde:   

Målgruppen for donorscreening-ydelser er både privatpersoner, der står overfor at skulle vælge enten sæddonor eller ægdonor eller fx til sædbanker, hvor en donorkandidat diskvalificeres, hvis den pågældende er positiv for en mutation i blot ét af de undersøgte gener.

5 ud af 100 sæddonorkandidater analyseret hos Spørger blev diskvalificeret som donorer.

Analysen foretages ved en prøveindsamling af enten blod, spyt eller sæd.

Analyserne behandles af enten kandidatniveau eller ph.d.-niveau molekylærbiologer, biomedicinere, bioinformatikere og lignende, som benyttes til den genetiske evaluering af klinisk relevans af de observerede genetiske varianter (genotypering).

Dertil er knyttet en intern klinisk læge, som evaluerer den kliniske fænotype og relationen mellem geno-fænotype. I fald der er tilknyttet en læge på den rekvirerende instans så involveres denne også i den kliniske genetiske rådgivning.

For privatpersoner involveres Spørgers interne læge i den kliniske genetiske vejledning og ellers henvises de til egen læge/klinisk genetisk rådgivning.

3) Prækonceptionel screening

P1 anvendes i forhold til par, hvor begge testes for sygdoms-relaterede mutationer i X udvalgte gener, som er forbundet med høj forekomst af genetiske sygdomme.

P2 er en udvidet version af P1 og tester for sygdoms-relaterede mutationer i X udvalgte gener, som er forbundet med sygdomme med både høj og lav forekomst.

P2 er relevant for enlige kvinder, der ønsker et barn med en donor. Spørger ligger inde med data for potentielle donorer og ved at teste kvinden for udvalgte recessive gener kan Spørger foretage en matching med en donor, således at genetiske sygdomme hos barnet undgås.

Ydelsen leveres både B2B til private sundhedsklinikker eller kliniske rådgivere som mellemhandlere samt direkte til privatpersoner B2C.

Analysen foretages ved en prøveindsamling af blod eller spyt.

Analyserne behandles af enten kandidatniveau eller ph.d.-niveau molekylærbiologer, biomedicinere, bioinformatikere og lignende, som benyttes til den genetiske evaluering af klinisk relevans af de observerede genetiske varianter (genotypering).

Dertil er knyttet en intern klinisk læge, som evaluerer den kliniske fænotype og relationen mellem geno-fænotype. I fald der er tilknyttet en læge på den rekvirerende instans så involveres denne også i den kliniske genetiske rådgivning. For privatpersoner involveres Spørgers interne læge i den kliniske genetiske vejledning og ellers henvises de til egen læge/klinisk genetisk rådgivning.

4) Præimplantations screening

Non-invasiv PGT-A er en genetisk screeningsmetode for befrugtede æg dyrket i forbindelse med IVF-behandling (reagensglasbehandling).

Non-invasiv PGT-A benyttes til at undersøge, hvilke befrugtede æg der har et normalt antal kromosomer, og hvilke befrugtede æg der har et unormalt antal kromosomer.

Når IVF-behandlinger mislykkes kan det skyldes kromosomafvigelser i det befrugtede æg. Metoden kan således bruges til at udvælge de bedst egnede, befrugtede æg til implantation og dermed optimere sandsynligheden for en succesfuld graviditet.

Non-invasiv PGT-A foretages enten efter ønske fra privatpersoner, som ønsker at reducere antal behandlinger og derfor vil optimere deres chancer for en graviditet med en PGT-A analyse, eller efter henvisning fra fertilitetslæger/embryologer på klinikker, som ønsker at optimere klinikkens graviditets-succesrate med udvælgelse af levedygtige euploide embryoner/blastocyster for implantation.

Formålet for både privatpersoner og fertilitetslæger er at reducere antallet af IVF-behandlinger, med andre ord, at optimere succesraten og minimere abortraten.

Analysen foretages ved en prøveindsamling af æggenes opbevaringsvæske, der sendes til Spørger, der herefter foretager en non-invasiv PGT-A analyse af væsken og udarbejder en rapport til fertilitetsklinikken.

Analyserne behandles af enten kandidatniveau eller ph.d.-niveau molekylærbiologer, biomedicinere, bioinformatikere og lignende, som benyttes til kromosomanalysen af embryoner.

Denne type screening er møntet på optimering af IVF-behandlingen og derfor angives kun ploidi-status på embryonerne/blastocysterne.

Her lægges der ikke en klinisk evaluering oveni, men der angives blot euploid, aneuploid eller mosaik status, hvilket giver fertilitetslægen/embryologen mulighed for at udvælge de mest velegnede blastocyster for implantering.

Aneuploidi er en af de største årsager til abort, især hos ældre kvinder.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger leverer nogle ydelser direkte til privatpersoner/patienter, mens de i andre tilfælde agerer som underleverandør. I henhold til dansk praksis omfatter momsfritagelserne tillige underleverandører, når underleverandørydelsen set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner beskrevet i momsfritagelsen.

For at opfylde de væsentlige og specifikke funktioner for momsfritagne sundhedsydelser er det en betingelse, at ydelserne både udføres af fagligt kvalificeret personale, og at ydelserne har et terapeutisk formål.

I relation til det terapeutiske formål har EU-Domstolen udtalt, at denne betingelse opfyldes, såfremt ydelsen har til formål at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder (anomalier).

Det er derfor Spørgers opfattelse, at den momsmæssige kvalifikation af ydelserne, jf. nedenstående er uafhængig af hvem, der formelt er aftager af ydelsen.

Ad spørgsmål 1)

I lighed med Statens Serum Instituttet (SKM2002.163.LSR) leverer Spørger kliniske genetiske analyser til hospitaler, som har til formål at give lægen/hospitalet en bekræftelse af diagnosen / en så tilstrækkelig viden om årsagen til patientens diagnose, at lægen kan iværksætte den mest optimale behandling af patienten. Med andre ord anvendes testene af hospitalerne i deres diagnostiske arbejde.

Dermed har ydelserne et terapeutisk formål og kan på tilsvarende vis anses for en integreret del af hospitalsbehandlingen.

Det er på baggrund af ovenstående Spørgers opfattelse, at Spørgers levering af kliniske genetiske test er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Ad spørgsmål 2)

For så vidt angår donorscreening består det terapeutiske formål i at forebygge sygdom - ikke hos donoren selv, men hos et kommende barn. Selvom donor i udgangspunktet kan anses for rask, kan denne være bærer af en mutation i et gen, som kan resultere i genetisk sygdom hos barnet.

Som ovenfor beskrevet kan genetisk sygdom stamme fra bare enkelt kopi af det muterede gen arvet fra en af forældrene (dominant) eller to kopier af det samme, muterede gen, et fra kvinden og et fra manden (recessiv).

Det er ikke muligt at behandle selve mutationen i genet hos donoren, men forebyggelsen ligger i, at vedkommende kan frasorteres/fravælges som donor og dermed imødegås risikoen for at donor videregiver sygdom til barnet. Ethvert sygdomstilfælde ved et barn kan spores tilbage til muterede gener.

Hvis først barnet er født og ulykkeligvis udvikler sygdom findes der ikke nogen helbredelse herfor qua sygdommens natur. Det er kun på det allertidligste tidspunkt - inden barnet bliver skabt - at denne type sygdomme kan elimineres.

Den screening af gener, som Spørger udfører for kommende forældre, har alene til formål at udelukke/minimere risikoen for sygdom hos et kommende barn. Screeningerne foretages kun med det formål at udelukke en kombination af gener som mand og kvinde, der med sikkerhed resulterer i en øget risiko for sygdom hos barnet. Spørgers formål er således at sikre at patientens og donors gener ikke er et uhensigtsmæssigt match.

Formålet med screeningen er således tilvejebringelse af et sundt og velskabt barn.

I modsætning til EU-Domstolens domme i sagerne C-262/08, CopyGene, og C-86/09, Future Health Technology, hvor de udførte handlinger havde en for diffus tilknytning til en eventuel pleje/behandling udgør donorscreening en aktiv handling for at forebygge sygdom på undersøgelsestidspunktet - "behandlingen" består da i, at undgå at donor giver det muterede gen videre til barnet eller som minimum sikre, at mutationen ikke findes hos både kvinden og manden, da dette vil øge risikoen for sygdom hos barnet.

Forebyggende behandlinger er omfattet af momsfritagelsen for sundhedsydelser jf. bl.a. EU-Domstolens praksis i sagen C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler. Domstolen udtaler i præmis 40, at "Det følger heraf, at alene behandling af personer, der foregår uden for et hospital som led i udøvelse af lægegerning eller dertil knyttede erhverv med henblik på at forebygge, diagnosticere eller behandle, kan være omfattet af en fritagelse i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), således at anden virksomhed med almindelig hjælp og hjælp i husholdningen ikke er omfattet."

Endelig bør det helt overordnede formål med momsfritagelsen for sundhedsydelser også tillægges vægt. Momsfritagelsen for sundhedsydelser kan således henføres til kapitlet "Fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse" i momssystemdirektivet. Der er en almen interesse i at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, men bestemt også i at forebygge sygdom. Der vil altid være store omkostninger forbundet med sygdom - naturligvis først og fremmest for barnet selv og barnets forældre, men der er også samfundsmæssige omkostninger - hvilket leder os tilbage til, hvorfor netop sundhedsydelser er fritaget for moms.

Det er på baggrund af ovenstående Spørgers opfattelse, at Spørgers levering af donorscreenings er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Ad spørgsmål 3)

Målgruppen for analysen er lidt anderledes, men selve analysen har samme formål som beskrevet under spørgsmål 2, hvorfor der henvises til ovenstående.

I forbindelse med foretagelse af analyserne, ligger der ikke en lægefaglig vurdering bag.

Der er dog stadig tale om reel forebyggelse af sygdom, da analysen er baseret på viden om sygdomsmekanisme og sygdomsårsag. Sagt på en anden måde, er der faktisk ikke behov for nogen indledende, lægefaglig vurdering ift. at få taget testen, når man allerede kender sygdomsårsagen (ætiologien) bag mange af de her tilstande.

Derfor tilbyder Spørger, at helt almindelige mennesker kan screenes for bærerstatus og derved forebygges sygdom hos det kommende barn.

Ad spørgsmål 4)

Ved præimplantations screening foretages en udvælgelse af befrugtede æg og i den proces ses der på hvilke æg, der har et normalt hhv. unormalt antal kromosomer.

Ydelsen kan i høj grad sammenlignes med SKM2015.187.SR, som omhandlede tests for kromosomfejl via en blodprøve hos den gravide kvinde. Spørger foretager ligeledes en kromosomtest, men blot på et tidligere stadie - før det befrugtede æg implanteres ifm. en fertilitetsbehandling.

Formålet er grundlæggende det samme. Da der ikke findes effektive behandlinger for disse typer af anomalier (kromosomfejl) er den, ud fra et rent medicinsk synspunkt, bedste forebyggende strategi en prænatal screening eller prænatal diagnostik, idet afsløring af anomalier i fosteret (her; det befrugtede æg) giver mulighed for tidlig intervention.

Der er med andre ord tale om diagnosticering, hvilket Skatterådet også konkluderede var tilfældet i SKM2015.187.SR.

Når der foretages en præimplantations screening, er det ofte på baggrund af flere mislykkede IVF-behandlinger og sker i øvrigt altid i forbindelse med fertilitetsbehandlinger, som pr. definition er momsfritagne, jf. SKM2019.17.SKTST.

Det er på baggrund af ovenstående Spørgers opfattelse, at Spørgers levering af præimplantations screenings er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af kliniske genetiske tests til hospitaler er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Spørger leverer kliniske genetiske analyser til hospitaler. Analyserne bestilles af hospitalets læger i forbindelse med behandling af en patient.

Spørger modtager for levering af kliniske genetiske analyser til hospitaler et vederlag, og udgangspunktet er derfor, at de leverede analyser er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet Spørger må anses for at være en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det følger imidlertid af momslovens § 13, stk. 1 nr. 1, at hospitalsbehandling, lægevirksomhed og anden egentlig sundhedspleje momsfritages.

Bestemmelsen implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c, som momsfritager levering af hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Begreberne "pleje" i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og "behandling af personer " i momssystemdirektivets artikel 132, stk., 1, litra c forudsætter, at der er tale om ydelser, som har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller anomalier, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-91/12, PFC Clinic AB.

Selvom begreberne "pleje" og "behandling af personer" skal have et terapeutisk formål, følger det ikke nødvendigvis heraf, at en ydelses terapeutiske formål skal forstås særligt snævert, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-91/12, PFC Clinic AB.

Skattestyrelsen bemærker, at Landsskatteretten i SKM2002.163.LSR fandt, at Statens Serum Instituts levering af laboratorieundersøgelser var omfattet af momsfritagelsen, henset til at formålet med at foretage analyserne var, at hospitalet skulle diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at Skatterådet i SKM2015.187.SR fandt, at levering af tests med henblik på at teste fostre for kromosomfejl til hospitaler og klinikker var fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet lagde vægt på, at ydelsen var diagnosticering og blev leveret som led i udøvelsen af lægegerningen, idet tests blev behandlet af Spørgers laboratoriepersonale med bidrag i ikke-uvæsentligt omfang af Spørgers lægeuddannede personale.

Spørgers levering af kliniske genetiske analyser til hospitaler har ud fra det oplyste til formål at teste et udsnit af patientens gener og give lægen en bekræftelse af en diagnose, eksempelvis epilepsi, og give lægen en tilstrækkelig viden om årsagen til, at lægen kan iværksætte den optimale behandling af patienten.

De kliniske genetiske analyser leveres ikke direkte til patienten, hvorfor Spørger agerer som underleverandør til hospitalerne.

Momsfritagelse af underleverandørydelser forudsætter i henhold til EU-Domstolens praksis, at ydelserne besidder de væsentlige og specifikke elementer i hospitalsbehandling og lægevirksomhed, samt at underleverandørens ansvar omfatter disse aspekter.

Samtidig er det et fast princip fastlagt af EU-Domstolen, at de udtryk, der anvendes til at beskrive momsfritagelserne, skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Dette gælder ligeledes, når det skal vurderes, om en underleverandørs ydelser er momsfritaget.

De væsentlige og specifikke elementer i hospitalsbehandling og lægevirksomhed består i, at ydelsen;

  1. skal kunne karakteriseres som en behandling, og
  2. skal udføres som led i udøvelsen af lægegerningen eller dertil knyttede erhverv

Den første betingelse er opfyldt, hvis ydelsen har et terapeutisk formål. Det terapeutiske formål omfatter i henhold til EU-Domstolens praksis alene ydelser, der har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers levering af kliniske genetiske analyser, der anvendes af hospitalerne med det formål at bekræfte en patients diagnose og til efterfølgende målrettet planlægning af et behandlingsforløb for patienten, udgør behandling i momslovens forstand.

Spørgers ansatte, der behandler prøverne, er uddannet molekylærbiologer, biomedicinere, bioinformatikere og lignende. Derudover har Spørger interne kliniske læger ansat, som evaluerer de kliniske genetiske analysesvar, ligesom de diskuterer analysesvarene med lægerne på hospitalet.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at den anden betingelse er opfyldt, idet det er tillagt vægt, at uanset behandling af prøverne ikke udføres af lægefagligt personale, så bliver de kliniske genetiske analysesvar evalueret og overbragt til hospitalet af Spørgers uddannede læger, hvorefter de må anses for i et betydeligt omfang at bidrage til processen. Der henvises i den forbindelse til SKM2015.187.SR.

Spørgers levering af kliniske genetiske tests til hospitaler opfylder således betingelserne for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af donorscreening til private sundhedsklinikker og privatpersoner er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Spørger leverer donorscreeninger, der er tests af genetiske mutationer i gener, der er ansvarlige for sjældne sygdomme med recessiv arv. Spørger leverer donorscreeninger i form af sæddonorscreening og ægdonorscreening.

Spørger modtager for levering af donorscreening et vederlag, og udgangspunktet er derfor, at de leverede screeninger er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet Spørger må anses for at være en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det følger imidlertid af momslovens § 13, stk. 1 nr. 1, at hospitalsbehandling, lægevirksomhed og anden egentlig sundhedspleje momsfritages.

Bestemmelsen implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c, som momsfritager levering af hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Skattestyrelsen bemærker, at momsfritagelserne i henhold til EU-Domstolens faste praksis, herunder bl.a. EU-Domstolens dom i sagen C-91/12, PFC Clinic AB, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.

Fortolkningen af fritagelserne skal imidlertid være forenelig med de formål, der forfølges med momsfritagelserne, og reglen om streng fortolkning betyder derfor ikke, at de udtryk, der anvendes til at definere momsfritagelserne, skal fortolkes således, at de fratages deres virkning, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i sag C-91/12, PFC Clinic AB.

Lægelige ydelser, der er udført med et andet formål end at beskytte, herunder at fastholde eller retablere, en persons sundhedstilstand, er ifølge EU-Domstolens praksis ikke fritaget for moms, og pålæggelse af moms på disse ydelser er ikke i strid med formålet med momsfritagelsen, jf. C-307/01, Peter d’Ambrumenil, præmis 59.

Det bemærkes, at Landsskatteretten i SKM2012.341.LSR har fastslået, at et selskabs levering af donorsæd til brug i forbindelse med fertilitetsbehandling var en momspligtig ydelse, idet den ikke kunne anses for behandling efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Videre bemærkes det, at Skatterådet i SKM2008.217.SR. konkluderede, at en virksomhed, som tilbød avanceret diagnostik af sædkvalitet ikke kunne omfattes af momsfritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, medmindre ydelserne blev leveret på baggrund af en lægelig henvisning som et led i en behandling. Ydelserne bestod i en undersøgelse af pakningen af arvemassen i den enkelte sædcelle, hvilket kunne bidrage væsentligt til udvælgelsen af den korrekte fertilitetsbehandling, som manden skulle modtage for at opnå frugtbarhed.

Endelig tog Skatterådet i SKM2010.645.SR stilling til en virksomheds levering af gentests, som blev gennemført med det formål at forebygge skader, sygdomme og andre anomalier hos primært sportsfolk. I forbindelse med gentesten blev der foretaget en undersøgelse af de gener, som påvirker vigtige biologiske processer, som bl.a. relateres til udholdenhed, muskelpræstation, forhøjet blodtryk, psykologisk egnethed, samt risikoen for udvikling af overbelastningsskader og knogleskader. Videre fremgår det, at gentesten kunne påvise forhøjet risiko for udvikling af overvægt, diabetes, cancer, alzheimers, hjertekarsygdomme mv. På baggrund af resultatet kunne personen opdage disse risikofaktorer og i konsekvens heraf foretage tidlige forebyggende, korrigerende, individuelle tiltag.

Skatterådet bemærkede i sagen, at gentesten grundlæggende var en statistik, der kunne påvise en vis sandsynlighed for eventuelle risikofaktorer. Gentesten kunne ved afvigelser i forhold til gennemsnitsmenneskets genetiske profil, påpege, at der forelå en statistisk sandsynlighed for svaghed/styrke i forhold til gennemsnitsmennesket. Gentesten kunne af den grund ikke betragtes som en lægelig diagnose, men ville, hvis en læge anvendte den som et led i et behandlingsforløb, kunne give lægen indikationer, med hensyn til at stille en diagnose eller iværksætte en behandling af forebyggende eller helbredende karakter.

På denne baggrund fandt Skatterådet, at gentesten alene kunne momsfritages, når den blev udført med henblik på forebyggende observation og undersøgelse af patienter, udarbejdelse af diagnoser og behandlingsformål, og dermed blev gennemført inden for rammerne af enten hospitalsbehandling og lægevirksomhed, hvilket imidlertid ikke var tilfældet i den konkrete sag, hvor gentesten hverken blev leveret med baggrund i en lægelig henvisning eller som led i en behandling.

Det er til sagen oplyst, at Spørgers donorscreeninger foretages med det formål at forebygge sygdom ved et kommende barn, idet det undgås at give en mutation i et gen videre, som vil kunne resultere i en genetisk sygdom hos barnet.

Forebyggelsen sker ved, at donorkandidaten fravælges som enten sæddonor eller ægdonor.

Donorscreeningerne leveres til private sundhedsklinikker eksempelvis sædbanker, som benytter screeningerne til at fravælge en donorkandidat. Donorscreeningerne leveres også til private personer, som har fundet en æg- eller sæddonor og ønsker screening af denne forud for en kommende graviditet eller fertilitetsbehandling.

Videre bemærkes det, at de omhandlede donorscreeninger ud fra det oplyste ikke leveres som led i behandling af patienter på eksempelvis private sundhedsklinikker.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at donorscreeningerne på denne baggrund, uanset om det er en screening af en sæddonor eller en ægdonor, foretages ud fra det formål at få en statistisk analyse af donorkandidatens gener med henblik på at til- eller fravælge donorkandidaten til en eventuel fertilitetsbehandling. Det bemærkes, at uanset om der testes for recessiv genetisk sygdom eller for x-linked recessiv arvelig sygdom ved donorkandidaten, så er det på baggrund af de oplyste scenarier ikke en forudsætning, at et kommende barn vil blive født med en sygdom, idet screeningerne alene giver et statistisk overblik over risikoen herfor.

Screeningerne foretages derfor ikke med det hovedformål at forebygge, behandle, diagnosticere, eller så vidt muligt helbrede konkrete sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, hvorfor screeningerne ikke har et terapeutisk formål i momslovens forstand. Der er heller ikke tale om, at der i forbindelse med screeningerne foretages en behandling eller der i forlængelse heraf vil blive igangsat en behandling af de personer, som har fået foretaget screeningerne.

Spørgers ydelser ses derfor at være sammenlignelige med de leverede gentests i SKM2010.645.SR, hvor formålet med ydelserne ligeledes var at påvise risikofaktorer for udviklingen af sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier med det formål at iværksætte forebyggende tiltag på baggrund heraf. Skatterådet fandt imidlertid, at sådanne ydelser alene kunne momsfritages, såfremt disse blev leveret på baggrund af en lægehenvisning eller som led i et konkret behandlingsforløb.

Det er i den forbindelse, efter Skattestyrelens opfattelse, uden betydning for vurderingen, om screeningerne leveres til privatpersoner eller til privatklinikker, idet formålet med at få foretaget screeningerne er det samme. Den omstændighed, at Spørgers interne kliniske læger involveres i den kliniske genetiske rådgivning på baggrund screeningerne, kan ikke føre til et andet resultat, idet screeninger ikke er foranlediget af en lægelig henvisning som led i et behandlingsforløb.

Spørgers levering af donorscreeninger til privatpersoner og privatklinikker kan således ikke anses for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Nej.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af prækonceptionel screening til private sundhedsklinikker og privatpersoner er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Spørger leverer prækonceptionel screeninger, der er tests af sygdomsrelaterede mutationer, der er forbundet med sygdomme med både høj og lav forekomst. Spørger leverer prækonceptionelle screeninger, hvor der testes for mutationer i udvalgte gener.

Spørger modtager for levering af prækonceptionelle screeninger et vederlag og udgangspunktet er derfor, at de leverede screeninger er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet Spørger må anses for at være en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det følger imidlertid af momslovens § 13, stk. 1 nr. 1, at hospitalsbehandling, lægevirksomhed og anden egentlig sundhedspleje momsfritages.

Bestemmelsen implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c, som momsfritager levering af hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Skattestyrelsen bemærker, at momsfritagelserne i henhold til EU-Domstolens faste praksis, herunder bl.a. EU-Domstolens dom i sagen C-91/12, PFC Clinic AB, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.

Fortolkningen af fritagelserne skal imidlertid være forenelig med de formål, der forfølges med momsfritagelserne, og reglen om streng fortolkning betyder derfor ikke, at de udtryk, der anvendes til at definere momsfritagelserne, skal fortolkes således, at de fratages deres virkning, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i sag C-91/12, PFC Clinic AB.

Lægelige ydelser, der er udført med et andet formål end at beskytte, herunder at fastholde eller retablere, en persons sundhedstilstand, er ifølge EU-Domstolens praksis ikke fritaget for moms, og pålæggelse af moms på disse ydelser er ikke i strid med formålet med momsfritagelsen, jf. C-307/01, Peter d’Ambrumenil, præmis 59.

Det bemærkes, at Landsskatteretten i SKM2012.341.LSR har fastslået, at et selskabs levering af donorsæd til brug i forbindelse med fertilitetsbehandling var en momspligtig ydelse, idet den ikke kunne anses for behandling efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Videre bemærkes det, at Skatterådet i SKM2008.217.SR konkluderede, at en virksomhed, som tilbød avanceret diagnostik af sædkvalitet ikkekunne omfattes af momsfritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, medmindre ydelserne blev leveret på baggrund af en lægelig henvisning som et led i en behandling. Ydelserne bestod i en undersøgelse af pakningen af arvemassen i den enkelte sædcelle, hvilket kunne bidrage væsentlig til udvælgelsen af den korrekte fertilitetsbehandling, som manden skulle modtage for at opnå frugtbarhed.

Endelig tog Skatterådet i SKM2010.645.SR stilling til en virksomheds levering af gentests, som blev gennemført med det formål at forebygge skader, sygdomme og andre anomalier hos primært sportsfolk. I forbindelse med gentesten blev der foretaget en undersøgelse af de gener, som påvirker vigtige biologiske processer, som bl.a. relateres til udholdenhed, muskelpræstation, forhøjet blodtryk, psykologisk egnethed, samt risikoen for udvikling af overbelastningsskader og knogleskader. Videre fremgår det, at gentesten kunne påvise forhøjet risiko for udvikling af overvægt, diabetes, cancer, alzheimers, hjertekarsygdomme mv. På baggrund af resultatet kunne personen opdage disse risikofaktorer og i konsekvens heraf foretage tidlige forebyggende, korrigerende, individuelle tiltag.

Skatterådet bemærkede i sagen, at gentesten grundlæggende var en statistik, der kunne påvise en vis sandsynlighed for eventuelle risikofaktorer. Gentesten kunne ved afvigelser i forhold til gennemsnitsmenneskets genetiske profil, påpege, at der forelå en statistisk sandsynlighed for svaghed/styrke i forhold til gennemsnitsmennesket. Gentesten kunne af den grund ikke betragtes som en lægelig diagnose, men ville, hvis en læge anvendte den som et led i et behandlingsforløb, kunne give lægen indikationer, med hensyn til at stille en diagnose eller iværksætte en behandling af forebyggende eller helbredende karakter.

På denne baggrund fandt Skatterådet, at gentesten alene kunne momsfritages, når den blev udført med henblik på forebyggende observation og undersøgelse af patienter, udarbejdelse af diagnoser og behandlingsformål, og dermed blev gennemført inden for rammerne af enten hospitalsbehandling og lægevirksomhed, hvilket imidlertid ikke var tilfældet i den konkrete sag, hvor gentesten hverken blev leveret med baggrund i en lægelig henvisning eller som led i en behandling.

Skattestyrelsen bemærker, at Spørgers prækonceptionelle screeninger kan eksempelvis anvendes af par, hvor begge parter får foretaget en screening, og resultaterne fra screeningerne sammenholdes og giver en samlet statistisk risikoprofil for, om hvorvidt parret vil kunne videregive sygdomsrelaterede muterede gener til et kommende barn.

Screeningerne kan også anvendes af enlige, som leder efter en donorkandidat til en kommende fertilitetsbehandling. Den enlige kan få foretaget en screening og på baggrund af screeningsresultatet kan denne, med henblik på at undgå at videregive muterede gener, matches med en donorkandidat.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers prækonceptionelle screeninger på denne baggrund, uanset om det er screeninger af par eller af en enlig til brug for valg af donorkandidat, foretages med det hovedformål at få en statistisk analyse af udvalgte gener og risikoen for at mutationer i gener videregives til et kommende barn.

Der er således tale om levering af en statistik risikoprofil, hvori risikoen for at et kommende barn vil blive født med en sygdom afdækkes, og som kan danne beslutningsgrundlag for henholdsvis parret eller den enlige. Det er på baggrund af de oplyste scenarier ikke en forudsætning, at et kommende barn vil blive født med en sygdom, idet screeningerne alene giver et statistisk overblik over risikoen herfor.

Screeningerne foretages derfor ikke med det hovedformål at forebygge, behandle, diagnosticere, eller så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, og har dermed ikke et terapeutisk formål i momslovens forstand. Der er heller ikke tale om, at der i forbindelse med screeningerne foretages en behandling eller der i forlængelse heraf vil blive igangsat en behandling af de personer, som har fået foretaget screeningerne.

Videre bemærkes det, at de omhandlede prækonceptionelle screeninger ud fra det oplyste ikke leveres som led i behandling af patienter på eksempelvis private sundhedsklinikker.

Spørgers ydelser ses derfor at være sammenlignelige med de leverede gentests i SKM2010.645.SR, hvor formålet med ydelserne ligeledes var at påvise risikofaktorer for udviklingen af sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier med det formål at iværksætte forebyggende tiltag på baggrund heraf. Skatterådet fandt imidlertid, at sådanne ydelser alene kunne momsfritages, såfremt disse blev leveret på baggrund af en lægehenvisning eller som led i et konkret behandlingsforløb.

Det er i denne forbindelse, efter Skattestyrelsens opfattelse, uden betydning for vurderingen, om screeningerne leveres til privatpersoner eller til privatklinikker, idet formålet med at få foretaget screeningerne er det samme. Den omstændighed, at Spørgers interne kliniske læger involveres i den kliniske genetiske rådgivning på baggrund screeningerne, kan ikke føre til et andet resultat, idet screeningerne ud fra det oplyste ikke er foranlediget af en lægelig henvisning som led i et behandlingsforløb.

Spørgers levering af prækonceptionelle screeninger til privatpersoner og privatklinikker kan således ikke anses for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Nej.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af præimplantations screening til fertilitetsklinikker er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Spørger leverer præimplantations screeninger, som er tests af, om befrugtede æg i forbindelse med IVF-behandlinger har et normalt henholdsvis unormalt antal kromosomer. Det er oplyst, at foretagelse af præimplantations screeninger oftest sker efter flere mislykkede IVF-behandlinger og altid sker i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Screeningerne leveres direkte til fertilitetsklinikken.

Spørger modtager for levering af præimplantations screening et vederlag og udgangspunktet er derfor, at den leverede screening er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet Spørger må anses for at være en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det følger imidlertid af momslovens § 13, stk. 1 nr. 1, at hospitalsbehandling, lægevirksomhed og anden egentlig sundhedspleje momsfritages.

Bestemmelsen implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c, som momsfritager levering af hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Skattestyrelsen bemærker, at momsfritagelserne i henhold til EU-Domstolens faste praksis, herunder bl.a. EU-Domstolens dom i sagen C-91/12, PFC Clinic AB, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.

Fortolkningen af fritagelserne skal imidlertid være forenelig med de formål, der forfølges med momsfritagelserne, og reglen om streng fortolkning betyder derfor ikke, at de udtryk, der anvendes til at definere momsfritagelserne, skal fortolkes således, at de fratages deres virkning, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i sag C-91/12, PFC Clinic AB.

Selv i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at personer, der er genstand for undersøgelser eller andre profylaktiske lægelige indgreb, ikke lider af en sygdom eller sundhedsmæssig anomali, er inddragelsen af disse ydelser ligeledes omfattet begrebet "behandling af personer" i momsfritagelsen, jf. EU-Domstolens dom i sagen C-262/08, CopyGene.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at Skatterådet i SKM2015.187.SR fandt, at levering af tests med henblik på at teste fostre for kromosomfejl til hospitaler og klinikker var fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet lagde vægt på, at Spørgers ydelse var diagnosticering, som faldt under behandling i momslovens forstand.

Det bemærkes også, at fertilitetsbehandlinger pr. definition er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. SKM2019.17.SKTST.

Det er oplyst, at processen foregår ved, at fertilitetsklinikken foretager en prøvesamling af de befrugtede ægs opbevaringsvæske, som sendes til præimplantations screening ved Spørger. Spørgers laboratorie personale behandler prøvesamlingen og udarbejder en rapport til fertilitetsklinikken.

Formålet, med at undersøge om de befrugtede æg har et normalt henholdsvis unormalt antal kromosomer, er, at fertilitetsklinikken i forbindelse med IVF-behandlingerne kan udvælge de befrugtede æg med et normalt antal kromosomer til implantation. Anvendelse af screeningen kan forøge sandsynligheden for, at fertilitetsbehandlingen ender med en graviditet, idet kromosomafvigelser i et befrugtet æg, ud fra det oplyste, er en af de største årsager til abort.

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers præimplantations screeninger, som består i at konstatere, om et befrugtet æg har en kromosomafvigelse, udgør diagnosticering af en anomali, og har således et terapeutisk formål.

Spørgers leverede screeninger indgår som en integreret del af fertilitetsbehandlingen, idet det er Skattestyrelsens vurdering, at de udgør et middel til på de bedst mulige betingelser at benytte behandlingerne og chancerne for succesfuld graviditet.

Screeningerne må ud fra en konkret vurdering anses for at være uundværlig og uomgængelig nødvendige for at opnå det terapeutiske formål, som er behandling af barnløshed, idet der på det stadie i fertilitetsbehandlingen, hvor screeningen anvendes, har været flere mislykkede behandlinger.

Spørgers screeninger behandles af laboratorieuddannet personale uden inddragelse af lægeuddannet personale. Det er imidlertid ifølge EU-Domstolens praksis ikke nødvendigt, at ethvert aspekt af den terapeutiske behandling udføres af lægepersonale. Der kan i den forbindelse henvises til EU-Domstolens dom i sagen C-156/09, Verigen Transplantation, præmis 28, samt SKM2018.383.SR.

Spørgers levering af præimplantations screening til fertilitetsklinikker i forbindelse med fertilitetsbehandling, er således omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift at varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1. nr. 1

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)      Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c

Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

b)      hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner.

c)      behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat.

Praksis

C-91/12, PFC Clinic AB

Begrebet »pleje« i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b), og begrebet »behandling af personer« i direktivets artikel 132, stk. 1, litra c), omfatter begge ydelser, som har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller anomalier.

Det bemærkes herved, at selv om »pleje« og »behandling af personer« skal have et terapeutisk formål, følger det ikke nødvendigvis heraf, at en ydelses terapeutiske formål skal forstås særligt snævert.

SKM2002.163.LSR

Statens Serum Instituts salg af laboratorieundersøgelser, såkaldt human diagnostik, er omfattet af momsfritagelsen for hospitalsbehandling og lægevirksomhed. Formålet med at foretage analyserne er, at lægen eller hospitalet skal diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, og analyseydelserne blev derfor anset for at være en integreret del af de momsfri hospitals- og lægeydelser.

SKM2015.187.SR

Spørgers levering af tests med henblik på at teste fostre for kromosomfejl, herunder eksempelvis Downs syndrom, til hospitaler og klinikker var fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet lagde vægt på, at Spørgers ydelse var diagnosticering, som faldt under behandling i momslovens forstand, og at ydelsen blev udført som led i lægegerning eller dertil knyttede erhverv, idet Spørgers laboratorie personale udførte arbejdet med ikke-uvæsentligt bidrag fra Spørgers lægeligt uddannede personale.

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift at varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1. nr. 1

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)      Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c

Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

b)      hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner.

c)      behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat.

Praksis

C-91/12, PFC Clinic AB

Begrebet »pleje« i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b), og begrebet »behandling af personer« i direktivets artikel 132, stk. 1, litra c), omfatter begge ydelser, som har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller anomalier.

Det bemærkes herved, at selv om »pleje« og »behandling af personer« skal have et terapeutisk formål, følger det ikke nødvendigvis heraf, at en ydelses terapeutiske formål skal forstås særligt snævert.

C-307/01, Peter d’Ambrumenil

Lægelige ydelser, der er udført med et andet formål end at beskytte, herunder at fastholde eller retablere, en persons sundhedstilstand, er ifølge Domstolens praksis ikke fritaget efter sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c). Det bemærkes, at henset til deres formål er pålæggelse af moms på disse ydelser ikke i strid med formålet at nedbringe udgifterne til behandling og gøre behandling mere tilgængelig for borgere.

SKM2012.341.LSR

Et selskabs levering af donorsæd i forbindelse med fertilitetsbehandling kunne ikke karakteriseres som hospitalsbehandling eller pleje, jf. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b, eller behandling af personer som led i en lægegerning, jf. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c, idet selskabets leverancer af donorsæd ikke kunne karakteriseres som behandling.

SKM2008.217.SR

En virksomhed, der tilbyder avanceret diagnostik af sædkvalitet kan anses for at være omfattet af momsfritagelsen jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, såfremt en sådan ydelse sker i forbindelse med en lægelig henvisning som et led i en behandling.

SKM2010.645.SR             

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et salg af en gentest kan fritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, fordi formålet med testen ikke anses for at have lægefagligt karakter, ligesom der heller ikke foreligger en lægelig henvisning som et led i et behandlingsforløb.

Idet det er formålet med gentesten, der tillægges afgørende vægt, er det uden betydning for den momsmæssige status, om det er testpersonen selv eller en sundhedsfaglig person, der foretager celleudtagningen.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift at varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1. nr. 1

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)      Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c

Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

b)      hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner.

c)      behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat.

Praksis

C-156/09, Verigen Transplantation

Kan en ydelse anses for en integreret del af et behandlingsforløb, der er lægeligt begrundet, vil ydelsen kunne anses for momsfritaget, uanset at ydelsen isoleret set ikke opfylder betingelsen for momsfritagelse.

C-91/12, PFC Clinic AB

Begrebet »pleje« i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b), og begrebet »behandling af personer« i direktivets artikel 132, stk. 1, litra c), omfatter begge ydelser, som har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller anomalier.

Det bemærkes herved, at selv om »pleje« og »behandling af personer« skal have et terapeutisk formål, følger det ikke nødvendigvis heraf, at en ydelses terapeutiske formål skal forstås særligt snævert.

SKM2018.383.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørgers ydelser i form af kosmetisk rekonstruktion af brystvorter var fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, idet ydelserne blev anset for at udgøre en uundværlig, inkorporeret og uadskillelig del af konkrete behandlingsforløb.

Spørgers ydelser blev udført af personale som ikke var autoriserede læger, men derimod mikropigmentister. Skatterådet fandt, at det ikke er nødvendigt, at ethvert aspekt af den terapeutiske behandling skal udføres af lægepersonale, med henvisning til EU-Domstolens dom i sagen C-156/09, VTSI.

SKM2015.187.SR

Spørgers levering af tests med henblik på at teste fostre for kromosomfejl, herunder eksempelvis Downs syndrom, til hospitaler og klinikker var fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

SKM2019.17.SKTST

Momsfritagelser af sundhedsydelser forudsætter ifølge EU-Domstolens faste praksis, at ydelserne har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Momsfritagelse af fertilitetsbehandling forudsætter derfor som udgangspunkt, at der efter en lægefaglig vurdering foreligger en indikation af infertilitet hos den/dem, som modtager fertilitetsbehandlingen.

En sådan anvendelse af momsfritagelsen er imidlertid ikke forenelig med artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om forbud mod forskelsbehandling, og momsfritagelsen skal derfor fortolkes således, at fertilitetsbehandlinger opfylder behandlingskravet i momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, uanset hvem disse leveres til.