Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015 Lån over mellemregningskonto opstået efter kreditorskifte mellem søsterselskaber anset for udbytte	14.224.645 kr.	0 kr.	1.407.768 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren er eneaktionær i H1 A/S med CVR-nr. […] (herefter holdingselskabet). Klageren er også direktør i holdingselskabet fra den 15. december 2008 og fremefter. Holdingselskabets formål er ifølge CVR-registeret at besidde ejerandele i andre virksomheder og drive administrationsvirksomhed. Derudover er det holdingselskabets formål at eje og drive land- og skovbrug, jagtvæsen og anden dermed forbundet virksomhed efter holdingselskabets ledelses beslutning. Holdingselskabets regnskabsår er fra den 1. januar til den 31. december.

Holdingselskabet ejer 100% af aktiekapitalen i H2 A/S (tidligere H3 A/S og H4 A/S) med CVR-nr. […] (herefter selskabet), og 100% af kapitalen i H5 AG (herefter søsterselskabet).

Ifølge kontospecifikationen for selskabets konto 15790, "Forudbet. G1" er der i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015 bogført følgende posteringer:

"Dato	Bilag	Tekst	Debet	Kredit	(…)	Akkumuleret
PR.01.14		Primo	0,00		(…)
09.02.14	2021	G1	4.511.978,81		(…)	4.511.978,81
10.03.14	2038	G1	1.786.852,57		(…)	6.298.831,38
26.06.14	2138	[G1 Yacht]	6.518.045,97		(…)	12.816.877,35
31.12.14		Ultimo	12.816.877,35		(…)
PR.01.15		Primo	0,00		(…)
PR.01.15	0	Primo (15/06-15)	12.816.877,35		(…)	12.816.877,35
10.06.15	2489	Modtaget fra H3		14.224.645,62	(…)	-1.407.768,27
10.06.15	2489	Kursgev. Ovf. GBP 1.	1.407.768,27		(…)	0,00
31.12.15		Ultimo	0,00		(…)	"

Af det bogførte bilag 2021 fremgår, at der er tale om en debetnota fra F1-Bank dateret 6. februar 2014. Modtageren er G1 Sales, og der er tale om en betaling på 500.000,00 GBP, hvilket svarer til 4.511.978,81 DKK.

Af det bogførte bilag 2038 fremgår, at der er tale om en debetnota fra F1-Bank dateret 10. marts 2014. Modtageren er G1 Sales, og der er tale om en betaling på 199.181,00 GBP, hvilket svarer til 1.786.852,57 DKK.

Af det bogførte bilag 2138 fremgår, at der er tale om en pro-forma invoice fra G1 Sales dateret 9. juni 2014. Modtageren af fakturaen er klageren. Der er anført følgende på fakturaen: [G1 Yacht] "next stage payment due by no later than two months prior to laying of the keel". Derudover er det anført, at det samlede beløb til betaling udgør 699.181,25 GBP. Med håndskrift er der påført "15790" og "bet. 26/6.14".

Ifølge kontospecifikationen for søsterselskabets konto "A - H5 AG" er der i perioden fra den 2. juli 2014 til den 26. maj 2016 bogført følgende posteringer:

"	Nr.	Periode	Value Date	Description	Amount EUR	Balance EUR
INVO	49	201407	02.07.2014	American Express, […]. Inv. Dd 02.07.2014/Centurion Card A, June 2014	3.520,03	3.520,03
CRA	129	201411	03.11.2014	Repayment Credit Card Expenses from 02.07.2014	-3.520,03	0,00
TRF	54	201504	15.04.2015	Pmt dd 15.04.15 - Yacht [...] (GBP 1'678'035)	2.332.902,91	2.332.902,91
PMT	93	201506	10.06.2015	Pmt dd 10.06.15 - Yacht [...] (GBP 1'398'362)	1.909.761,50	4.242.664,41
PMT	99	201506	30.06.2015	Pmt dd 30.06.15 - Yacht [...] (GBP 1'678'035)	2.358.838,23	6.601.502,64
PMT	109	201507	09.07.2015	Pmt dd 13.07.2015 - Yacht [...] - G2 Ltd - Name Reservation (GBP 250)	347,02	6.601.849,66
PMT	108	201507	13.07.2015	Pmt dd 13.07.2015 - Yacht [...] - G2 Ltd - Insurance Premium 12 months @ 15 May 2015 (GBP 1'394)	1.933,87	6.603.783,53
PMT	187	201512	23.12.2015	Pmt dd 23.12.15 - Yacht [...] - G2 Ltd - company structure and flag registration work (GBP 10'000)	13.574,17	6.617.357,70
PMT	188	201512	23.12.2015	Pmt dd 23.12.15 - Yacht [...] (GBP 2'147'785)	2.915.440,93	9.532.798,63
INT	217	201512	31.12.2015	Interest A per 31.12.15	40.388,78	9.573.187,41
TRF	7	201601	25.01.2016	Pmt dd 25.01.16 - Yacht [...] (GBP 20'712), insurance	27.396,21	9.600.583,62
INT	72	201605	26.05.2016	Interest A per 26.05.2016	39.018,44	9.639.602,06
PMT	78	201605	26.05.2016	Dividend payment to H1 A/S - Assignment dd 30.05.2016	-9.639.602,06	0,00"

Klagerens repræsentant har i brev af 17. maj 2018 oplyst følgende til Skattestyrelsen:
"Overdragelse af fordring til H5 AG
Den 10.06.15 overdrages fordringen på 1.398.362,5 £ til H5 AG. Kursen på £ er siden fordringens stiftelse steget voldsomt og kursen på £ udgør den 10.06.15 10,17. H4 A/S modtager 1.398.362,5 £ fra H5, som bogføres til dagens kurs på 10,17 i alt. 14.224.645,62 kr."

Ifølge klagerens repræsentant har selskabet selvangivet 1.407.768,27 kr. som kursgevinst i forbindelse med overdragelsen af fordringen til søsterselskabet.

Klageren er for indkomståret 2014 blevet udbyttebeskattet med 12.816.877 kr. efter ligningslovens § 16 E.

Klagerens repræsentant har i brev af 9. marts 2018 oplyst til Skattestyrelsen:

"

1.       Vi kan bekræfte at mellemregningen pr. 23.12.2015 Euro 9.532.798,63 har dannet grundlag for det selvangivne beløb kr. 71.139.844. Vi vedlægger opgørelsen i Bilag 1.

(…)

a.       Euro 9.639.602,06 som er mellemregning mellem H5 AG og A pr. 26.05.2016. Pr. denne dato udloddes fordringen fra H5 AG til H1 A/S. Senere samme dag udloddes den samme fordring fra H1 A/S til A

(…)

Sammenhængen i beløbene er således:

Fordringen på Euro 9.639.602,06 har ved udlodning fra H5 AG været omregnet til CHF efter krydskursen mellem Euro og CHF den 26.05.2016. Krydskursen udgjorde 1,105775, hvilket giver CHF 10.659.231.

Herefter er CHF 10.659.231 omregnet til DKK efter kursen pr. 26.05.2016, som udgjorde 6,7149. Der er således udloddet DKK 71.575.670. Hertil lægges fordringen, som stammer fra H4 A/S på kr. 944.626,12 i alt kr. 72.520.296,12 afrundet i årsrapport til kr. 72.521.000. Ved beskatning efter LL § 16 E i 2015 kr. 71.139.844 er anvendt de faktiske kurser på det tidspunkt, hvor beskatningen i skattemæssig henseende finder sted. Ved udlodning af fordringen fra H5 AG er anvendt kurser pr. 26.05.2016. Derfor er yderligere afstemning ikke mulig."

Formalitet
Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse dateret den 23. marts 2018, hvoraf følgende fremgår:

"SKAT foreslår at ændre grundlaget for din skat for indkomstårene 2014 og 2016 sådan:

Indkomståret 2014
Udbytte i henhold til ligningslovens § 16 E jævnfør nedenstående                      12.816.877 kr.

Indkomståret 2016

(…)

Udbytte i henhold til ligningslovens § 16 E jævnfør nedenstående                            794.969 kr.

(…)

SKATs konklusion vedrørende aktionærlån i relation til ligningslovens § 16 E
Udbetaling/etablering af aktionærlån i 2014 med 12.816.877 kr. skal beskattes i 2014 efter ligningslovens § 16 E.

Denne opfattelse er R1 enig i jævnfør deres skrivelse af 9. marts 2018. Dog ønsker R1 at beskatningen i indkomståret 2015 efter ligningslovens § 16 E reduceret med et tilsvarende beløb.

SKAT anser transaktionen den 20. juni 2015 for optagelse af et nyt lån hos H5 AG svarende til 12.816.877 kr., hvorfor der ikke skal ske regulering af selvangivet udbytte i indkomståret 2015 efter ligningslovens § 16 E."

Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 11. april 2019.

Klagerens revisor anmodede herefter ved e-mail af 17. april 2019 om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015. Det fremgår af anmodningen, at revisoren ønskede det fremhævet i afgørelsen, at Skattestyrelsen ikke efterkom hans anmodning om en nedsættelse for indkomståret 2015.

Den 21. juni 2019 anførte Skattestyrelsen følgende vedrørende klagerens anmodning om genoptagelse af indkomståret 2015:

"(…)

Det skal i forbindelse hermed, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen i sin begrundelse for reguleringerne for indkomstårene 2014 og 2016 uddybende har beskrevet, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan anerkende en nedsættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Det er således uden betydning, at afslaget ikke talmæssigt er beskrevet på første side i Skattestyrelsens afgørelse af den 11. april 2019.

Skattestyrelsen kan således ikke efterkomme din revisors anmodning, idet der allerede i Skattestyrelsens afgørelse af den 11. april 2019 er taget hensyn til din revisors bemærkninger."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke foretaget ændring klagerens aktieindkomst for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

"Vedrørende H4 A/S´s udlæg (aktionærlån) for A i 2014 med 12.816.877 kr.

Som anført ovenfor har H4 A/S i indkomståret 2014 dækket selskabets aktionærs udlæg i forbindelse med en række a conto betalinger vedrørende aktionærens private køb af en båd. Det fremgår endvidere, at aktionærens mellemregning med det danske selskab i indkomståret 2015 overføres til det Land Y1’ske selskab H5 AG, som er et søsterselskab til H4 A/S.

Der er således foretaget et kreditorskifte.

Dine revisorer har i deres brev af den 13. marts 2019 anført, at kreditorskiftet fra det danske selskab til det Land Y1’ske selskab ikke kan anses for et nyt låneforhold, idet kreditorskiftet, som følge af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E skattemæssigt ikke kan anses som et nyt lån, idet hævninger omfattet af den nævnte lov ifølge forarbejderne til loven ikke er et lån, men hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Der skal således efter dine revisorers opfattelse ikke ske en beskatning af selskabets betaling af de private udgifter i både indkomståret 2014, hvor selve betalingen foretages, og i indkomståret 2015, hvor der sker et kreditorskifte.

Det oplyses i forbindelse hermed, at det kan anerkendes, at selskabets betaling i indkomståret 2014 er en hævning omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E, men at beløbet ikke skal genbeskattes i indkomståret 2015, blot fordi at der er sket et kreditorskifte.

Skattestyrelsen er enig i revisorernes betragtninger om, at et lån til et selskabs aktionær skattemæssigt ikke betragtes som et lån, men som en hævning.

En anerkendelse af dine revisorer bemærkninger og en derved anerkendelse af at der ikke skal ske en beskatning efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 E kræver dog, efter Skattestyrelsens opfattelse, at koncernens udlån til A anses som et samlet låneforhold. Hvor det antages, at når lånet først er ydet fra koncernen til A, så kan lånet uden nogen form for skattemæssige konsekvenser flyttet rundt i koncernen.

Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at det oprindelige udlån og kreditorskiftet civilretlig må anses for to uafhængige forhold, bestående dels af selve låneoptagelsen og dels selve kreditorskiftet. Denne opfattelse tager udgangspunktet i tidsforskellen mellem låneoptagelsen og kreditorskiftet, og det forhold at kreditorskiftet ikke kan antages at være aftalt på det oprindelige lånetidspunkt.

Udgangspunktet for skatteretten er at denne normalt viger for civilretten, således at alle skattemæssige dispositioner og vurderingen af disse tager udgangspunkt i civilretten.

Den skatteretlige kvalifikation af et civilretlig gyldigt låneforhold og et efterfølgende kreditorskifte, skal således tage afsæt i civilretten, ligesom skatteretlige fravigelser kun kan komme på tale, såfremt der er fornøden hjemmel hertil i lovgivningen.

Det må herefter være udgangspunktet, at låneoptagelsen og kreditorskiftet må anses for to uafhængige forhold, som skattemæssigt skal behandles enkeltvis.

Skattestyrelsen skal endvidere bemærke, at formålet med ligningslovens § 16 E er at imødegå optagelse af aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskaber, og reglen gælder, uanset om der er tale om et ulovligt aktionærlån eller ej.

En udbetaling via mellemregningskonto med A som sket i 2014, er derfor skattepligtigt i 2014 jævnfør ligningslovens § 16 E, selvom der også gennemføres en beskatning i indkomståret 2015 af et tilsvarende beløb.

En tilbagebetaling/indfrielse af lånet eller et kreditorskifte ophæver ikke beskatning efter ligningslovens § 16 E.

Ifølge forarbejderne til ligningslovens § 16 E, at lån for eksempelvis også kan opstå ved, at et selskab, hvori en skatteyder er hovedaktionær, overtager en fordring mod aktionæren, køber et pantebrev udstedt af aktionæren eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at kreditorskiftet mellem det danske selskab og det Land Y1’ske selskab (som der i øvrigt ikke er fremlagt skriftligt dokumentation for) må anses for et nyt låneforhold, som ikke allerede er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E. Dette nye låneforhold er således ikke tidligere anset for en skattepligtig hævning uden tilbagebetalingspligt.

Indfrielse af lån/mellemregningskonto pr. 10. juni 2015 sker ved, at A optager et nyt aktionærlån i et andet selskab H5 AG.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i relation til reglerne i ligningslovens § 16 E, er der tale om et nyt låneforhold på det tidspunkt, hvor et nyt aktionærlån oprettes i H5 AG til indfrielse af låneforholdet i H4 A/S."

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

"Indledningsvis skal det bemærkes, at Skattestyrelsen som udgangspunkt er enig i revisionsfirmaet R1s beskrivelse af de faktiske forhold. Det skal dog bemærkes, at Skattestyrelsens beskrivelser i forslaget og afgørelsen må anses for en mere uddybende beskrivelse af de faktiske forhold.

Det skal endvidere bemærkes, at der efter Skattestyrelsens opfattelse er enighed om, at beskatningen efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 E for indkomståret 2014 er korrekt.

Det er revisionsfirmaets opfattelse, i modsætning til Skattestyrelsens opfattelse, at det selvangivne udbytte for indkomståret 2015 skal nedsættes med et beløb svarende til det i indkomståret 2014 beskattede udbytte vedrørende ligningslovens § 16 E.

Problemstillingen er således udelukkende den skattemæssige vurdering af, hvorvidt et søsterselskabs overtagelse fra et andet søsterselskab af et tilgodehavende hos den ultimative hovedanpartshaver i indkomståret 2015 bevirker en beskatning efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 E, samt spørgsmålet om, hvorvidt en rentetilskrivning i indkomståret 2016 på As gæld til det Land Y1’ske søsterselskab er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E.

Det er revisionsfirmaets opfattelse, at det selvangivne udbytte for indkomståret 2015 skal nedsættes med et beløb svarende til det i indkomståret 2014 beskattede udbytte vedrørende ligningslovens § 16 E, således at der efter revisionsfirmaets opfattelse ikke sker en dobbeltbeskatning af As hævninger i selskaberne.

Revisionsfirmaet anfører i klagen, at baggrunden for overførslen af lånet fra det danske selskab til det Land Y1’ske selskab er, at man har ønsket at undgå mediebevågenhed, idet der har være en vis mediebevågenhed omkring A.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er gældende uanset baggrunden for en skatteyders hævninger i et selskab, medmindre hævningerne i forhold til selskabet kan anses for forretningsmæssige.

Skattestyrelsen kan desuden tiltræde revisionsfirmaets beskrivelse af de civilretlige regler omkring kreditorskifte, hvorfor Skattestyrelsen er enig i revisionsfirmaets betragtninger om principperne for et eventuelt kreditorskifte.

Det er således ikke korrekt, når revisionsfirmaet anfører, at Skattestyrelsen i sin begrundelse både betragter selskabernes udlån til A som et samlet lån og som to lån. Skattestyrelsen anerkender, hvis der er foretaget et kreditorskifte, at der civilretlig udelukkende er et samlet lån, hvorimod Skattestyrelsen skattemæssigt er af den opfattelse, at der er tale om en hævning i det Land Y1’ske selskab i indkomståret 2015, der ligesom hævningerne i det danske selskabet i indkomståret 2014 er omfattet af beskatningsreglerne i ligningslovens § 16 E.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for at der reelt set er tale om et kreditorskifte. Det er således ikke korrekt, når revisionsfirmaet på side 6 n. f. i klageskrivelsen anfører "Dette er ikke tilfældet her, og der er således klart tale om en overdragelse af en fordring fra H4 A/S til H5 AG - altså et kreditorskifte…"

På samme måde kan revisionsfirmaets bemærkninger nederst på side 6 i klageskrivelsen, hvor der anføres følgende:

"Civilretligt gennemføres der et almindeligt kreditorskifte, hvorved fordringen overdrages fra et selskab til et andet selskab. Det kan ses af bogføringen at den overdrages fra H4 A/S til H5 AG, idet H5 AG betaler for erhvervelsen af fordringen på overdragelsestidspunktet."

Ikke tages som udtryk for, hvad der reelt er aftalt eller ikke aftalt i forbindelse med det Land Y1’ske selskabs overtagelse af As gæld til koncernen, idet der ikke er indgået nogen form for skriftlige aftaler herom.

Det afgørende i nærværende situation er dog ikke spørgsmålet om, hvorvidt der civilretligt er foretaget et kreditorskifte eller ej, idet bestemmelserne i ligningslovens § 16 E fastslår, at enhver hævning i et selskab, hvis selskabet allerede har et tilgodehavende hos en aktionær med bestemmende indflydelse, skal beskattes uanset, hvorledes hævningen er opstået.

Skattestyrelsen er således ikke enig i revisionsfirmaets betragtninger om, at der udelukkende kan foretages en beskatning af en hævning i forbindelse med en intern koncernflytning af et tilgodehavende, hvis tilgodehavende oprindeligt er opstået via en tredjemand, jævnfør revisionsfirmaets andet eksempel.

Baggrunden for hævningen er, medmindre den er erhvervsmæssig for selskabet, som anført tidligere uden betydning for en eventuel beskatning efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 E.

Spørgsmålet om, hvorvidt en række sammenhængende posteringer på en mellemregningskonto i forhold til en eventuel beskatning efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 E skal betragtes som et samlet beskatningsobjekt eller flere uafhængige objekter, har byretten i en dom af den 18. januar 2019 (TfS2019,202) taget stilling til.

Byretten når i denne dom frem til, at det ikke er muligt at ophæve en beskatning ved tilbagebetaling af en hævning, selvom dette bevirker at der sker en beskatning af både den oprindelige aconto lønudbetaling og den endelige lønudbetaling.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at byrettens dom, selvom problemstillingen vedrørende lønudbetalinger, kan sammenlignes med nærværende situation, idet byrettens dom fastslå, at hævninger, som er sammenhængende, skattemæssigt skal vurderes og beskattes særskilt.

As låneoptagelse i det danske selskab og den efterfølgende koncerninterne overdragelse af tilgodehavendet skal således, som anført i Skattestyrelsens afgørelse af den 11. april 2019, betragtes som to særskilte hævninger, som hver især kan beskattes.

Byrettens opfattelse ses endvidere, at være i overensstemmelse med bemærkningerne i det oprindelige lovforslag (L199, folketingsåret 2011-2012) vedrørende ligningslovens § 16 E, hvori det på side 28 (øverst) anføres, at bestemmelsen også omfatter lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær, samt at sådanne lån også kan opstå ved, at et selskab overtager en fordring mod en aktionær.

Bemærkningerne udelukker således ikke den situation, hvor der foretages en koncernintern overdragelse af et tilgodehavende på den ultimative ejer af koncernen.

Der skal således foretages en beskatning af den oprindelige låneoptagelse i indkomståret 2014 og en beskatning af den koncerninterne overdragelse i indkomståret 2015, idet der skattemæssigt er tale om to uafhængige hævninger."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2015 nedsættes med 14.224.645,62 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

"Det er vores principale påstand, at fordringen mellem A og H4 A/S er et aktionærlån, som skal beskattes i 2014 i henhold til ligningslovens § 16 E. At der gennemføres et kreditorskifte i 2015, hvorefter H5 AG bliver kreditor, medfører ikke, at der opstår et nyt lån, og der skal således ikke ske beskatning i indkomståret 2015. Vi skal i det følgende redegøre for vores opfattelse.

(…)

Kreditorskifte eller ny fordring?
Det er fuldstændig afgørende for denne sag, at det rigtige faktum lægges til grund, nemlig:
1.       om der er tale om kreditorskifte, dvs. overdragelse af fordringen på A som debitor fra H4 A/S til H5 AG uden As samtykke, eller
2.       om der er tale om, at A i indkomståret 2015 optager et nyt lån hos H5 AG for at anvende provenuet herfra til at indfri lånet i H4 A/S.

Skattestyrelsen ses at blande disse to situationer fuldstændig sammen og er på ingen måde entydig i deres argumentation.

Simple fordringer kan overdrages uden debitors samtykke, jf. gældsbrevslovens § 27, med mindre andet er aftalt mellem debitor og kreditor. Dette er ikke tilfældet her, og der er således klart tale om en overdragelse af en fordring fra H4 A/S til H5 AG - altså et kreditorskifte, jf. situation 1 ovenfor.

I det hele taget kan vi på ingen måde acceptere, at der skulle være tale om to forskellige låneforhold. Kreditorskiftet gennemføres ved, at H4 A/S overdrager fordringen til H5 AG. H5 AG betaler kurs pari for fordringen, idet der betales 1.398.362,5 GBP, som udgør de af H4 A/S gennemførte forudbetalinger. H4 A/S opnår en kursgevinst i forbindelse med kreditorskiftet, idet kursen på britiske pund er steget i tiden mellem gennemførsel af forudbetalinger og kreditorskifte.

Civilretligt gennemføres der et almindeligt kreditorskifte, hvorved fordringen overdrages fra et selskab til et andet selskab. Det kan ses af bogføringen, at den overdrages fra H4 A/S til H5 AG, idet H5 AG betaler for erhvervelsen af fordringen på overdragelsestidspunktet.

Der er ikke tale om, at H5 AG låner A penge, som han bruger til at indfri sit mellemværende med H4 A/S. Denne påstand finder ikke støtte i bogføringen, ligesom der ikke er øvrige dispositioner eller forhold i øvrigt, der støtter påstanden om to separate låneforhold.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke er fremlagt skriftlig dokumentation for overdragelsen af mellemregningen. Et kreditorskifte kan gennemføres uden debitors samtykke, og der er derfor ikke udarbejdet skriftlige dokumenter i forbindelse med overdragelsen. Der er dog ingen tvivl om, at der foreligger en aftale mellem de 2 selskaber om overdragelse af fordringen, idet transaktionen er bogført i begge selskaber, og idet der rent faktisk er sket betaling for fordringen fra H5 AG til H4 A/S. Det fremgår imidlertid også af Skattestyrelsens afgørelse, at der er enighed om, at mellemregningen består mellem A og H5 AG. Et selskabs betaling af en hovedaktionærs private udgifter bliver bogføringsmæssigt ført på mellemregning, og eneste dokumentation herfor er de underliggende bilag.

Hvis Skattestyrelsen fastholder, at der er tale om, at A i indkomståret 2015 optager et nyt lån hos H5 AG for at anvende provenuet herfra til at indfri lånet i H4 A/S, skal vi opfordre Skattestyrelsen til at fremlægge bevis for deres påstand.

Vi har i det følgende lagt til grund, at det civilretlige faktum er, at der sket kreditorskifte (situation 1, jf. ovenfor).

Hævning omfattet af ligningslovens § 16 E?
Skattestyrelsens henvisning til, at et aktionærlån i henhold til ligningslovens § 16 E kan opstå ved et selskabs overtagelse af en fordring mod en aktionær, kan vi desuden heller ikke tilslutte os i den pågældende situation.

Nærværende situation er ikke omfattet af de pågældende bemærkninger til bestemmelsen. Et selskabs overtagelse af en fordring mod en aktionær, hvorved der opstår et aktionærlån, forudsætter at der i skatteretligt henseende består en fordring. Dette vil være tilfældet, hvor selskabet overtager en fordring fra tredjemand, hvorved der i både civilretligt og skatteretligt henseende består en fordring. Dette er ikke tilfældet her. I dette tilfælde består der skattemæssigt ikke en fordring, men derimod en hævning uden tilbagebetalingspligt. Skatteretligt er der for selskabet ikke noget at overtage. Vi har ved brev af 13. marts 2019 uddybende redegjort for vores opfattelse herom. Af brevet fremgår:

"Aktionærlån
Aktionærlån er kendetegnet ved, at der civilretligt består et lån og en fordring. Aktionæren modtager et lån, mens det af aktionæren kontrollerede selskab har en tilsvarende fordring. Civilretligt skal aktionæren betale lånet tilbage, jf. selskabslovens § 194. Skatteretligt består der ikke et lån og en fordring. Derimod er der sket en hævning uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1. Dvs. aktionæren beskattes af det modtagne beløb som enten udbytte eller løn - uanset at aktionæren er forpligtet til civilretligt at betale beløbet tilbage til selskabet. Beskatningen kan altså ikke undgås ved, at aktionæren betaler lånet tilbage til selskabet. 

Ligningslovens § 16 E blev vedtaget ved lov 2012-09-18 nr. 926. Af lovbemærkninger til lovforslaget (LFF 2012-08-14 nr. 199) fremgår, at såfremt et lån er omfattet af ligningslovens § 16 E,

"vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån." [vores fremhævning] 

Se afsnit 3.1.2.2 forslagets indhold samt bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ad § 1, nr. 2.

Skattestyrelsen fremfører, at overdragelse af fordringen fra et selskab til et andet selskab medfører, at der opstår et nyt aktionærlån. Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, at bestemmelsen også omfatter lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær:

"Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn."

 Se afsnit lovforslagets enkelte bestemmelser ad til § 16 E, stk. 1.

 Vi vil i det følgende eksemplificere, hvornår en overdragelse af en fordring medfører, at der opstår et aktionærlån i skattemæssigt henseende.

Den konkrete situation - overtagelse af fordring
Som ovenfor beskrevet fremgår det af lovbemærkningerne, at der vil være situationer, hvor overdragelse af en fordring medfører, at der opstår et aktionærlån.

Da det i alle skattemæssige relationer vil blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån, er det vores opfattelse, at den pågældende overdragelse mellem to selskaber i koncernen ikke medfører et nyt aktionærlån. Dette uddyber vi ved hjælp af nedenstående illustration.

 (…)

Forklaring til figuren (den faktiske situation)
1)       H4 A/S yder betaling på vegne af A. Da betalingen er selskabet uvedkommende, opstår der civilretligt et lån til A. Skatteretligt opstår der en hævning uden tilbagebetalingspligt. Beløbet skal beskattes hos A og kan ikke ophæves ved tilbagebetaling af lånet.
2)       H4 A/S overdrager det civilretlige lån til H5 AG. Der opstår ikke en ny hævning uden tilbagebetalingspligt, da der ikke i skattemæssigt henseende overdrages en fordring.

Den konkrete situation falder uden for de situationer, hvor overdragelse af en fordring kan medføre, at der opstår et skattemæssigt aktionærlån i henhold til ligningslovens § 16 E, da der ikke skattemæssigt består en fordring, der kan overdrages. 

Vi anerkender imidlertid, at der kan være situationer, hvor overdragelse af en fordring medfører, at der opstår et aktionærlån, som det fremgår af lovbemærkningerne. Det vil dog forudsætte, at der også skatteretligt består og overdrages en fordring. Se nedenstående tænkte eksempel til illustration heraf. 

(…) 

Forklaring til figuren (eksempel omfattet af lovbemærkningerne)
1)       Tredjemand har lånt penge til A og har derfor en fordring. Civilretligt består der et lån og en fordring, hvilket der også gør skatteretligt.
2)       Tredjemand overdrager fordringen til H4 A/S.
3)       I forbindelse med at H4 A/S overtager fordringen mod A, opstår der et aktionærlån, idet der såvel civilretligt som skatteretligt overdrages en fordring.

Denne illustrerede situation adskiller sig fra den konkrete situation derved, at der såvel civilretligt som skatteretligt overdrages en fordring. Da det er et kontrolleret selskab, der overtager den pågældende fordring, opstår der en hævning uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16 E. 

Afsluttende bemærkninger
Det er - som ovenfor anført - vores opfattelse, at overdragelse af den civilretlige fordring til et andet koncernselskab ikke medfører, at der opstår et aktionærlån. I den forbindelse har det afgørende betydning, at det i alle skattemæssige relationer vil blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. En fordring kan ligeledes apportudloddes uden beskatning af aktionæren, fordi der skattemæssigt ikke består en fordring. Tilsvarende kan fordringen overdrages til et andet koncernforbundet selskab, uden der opstår en nyt aktionærlån, da der skattemæssigt ikke består en fordring. 

Det er vores klare opfattelse, at det hverken kan læses af ligningslovens § 16 E eller af lovbemærkningerne til samme bestemmelse, at en situation som den foreliggende vil medføre, at der opstår et nyt aktionærlån. En sådan tankegang er i øvrigt ikke i overensstemmende med aktionærlåns særegne karakteristika og hele systemet omkring beskatningen heraf."

Den nærværende situation, hvor der civilretligt gennemføres et kreditorskifte, kan sammenlignes med den situation, hvor en fordring med en aktionær udloddes til aktionæren. Civilretligt udloddes der en fordring. Skattemæssigt eksisterer der ikke et aktiv (fordring), og udlodningen kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser.

Vi henviser til situation 7 i SKM2014.825.SKAT. Styresignal om aktionærlån:
"Det fremgår dog af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E om aktionærlån, at: “Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet." 

Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen.

Hvis den ansatte hovedaktionær selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider."

[Vores understregning]

Tilsvarende kan der gennemføres et kreditorskifte af en fordring omfattet af ligningslovens § 16 E. Civilretligt overdrages fordringen. Skattemæssigt eksisterer der ikke et aktiv (fordring), idet denne er en nullitet som følge af, at der er tale om en hævning uden tilbagebetalingspligt.

Vi lægger vægt på, at det - som også i styresignalet citeret - fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at aktionærlånet i alle skattemæssige relationer er en hævning uden tilbagebetalingspligt. Følgende kan læses af bemærkningerne:

"Hvis et aktionærlån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ved anvendelsen af skattelovgivningen vil der ikke være tale om en fordring henholdsvis gæld."

[Vores understregning]

Aktionærlånet skal således i alle skattemæssige relationer betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Der vil ikke være tale om en fordring henholdsvis en gæld, hvorfor det både gælder for selskabet og for aktionæren, at aktionærlånet skal betragtes som en hævning.

Skattemæssigt eksisterer fordringen ikke. H5 AG har i skattemæssigt henseende ikke overtaget en fordring, ligesom H4 A/S ikke har overdraget en fordring. As mellemregning med H4 A/S er i alle skattemæssige henseender en hævning uden tilbagebetalingspligt. En sådan hævning er kendetegnet ved, at skatten skal afregnes på udbetalingstidspunktet. Derefter er hævningen afregnet skattemæssigt, ligesom det gør sig gældende for en almindelig udbytteudlodning.

Bemærkningerne til bestemmelsen er ganske klare i formuleringen, idet ordlyden tilsiger en anvendelse i alle skattemæssige relationer. Skattestyrelsen kan ikke selektivt vælge, i hvilke situationer et aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E skal betragtes som en hævning med den virkning, at der ikke eksisterer et låneforhold. Dette ville foruden at være i modstrid med lovbemærkningerne desuden skabe en fuldstændig ugennemsigtig retsstilling. En vilkårlig udvælgelse af, hvornår et aktionærlån i henhold til ligningslovens § 16 E skal betragtes som henholdsvis en hævning og en gæld, medfører risiko for ulovhjemlet dobbeltbeskatning.

Der er ikke hjemmel til den dobbeltbeskatning, Skattestyrelsen påstår skal finde sted i en situation som den foreliggende, hvor en civilretlig fordring, der skattemæssigt er udtryk for en hævning, overdrages til et andet koncernselskab. En beskatning som den foreliggende forudsætter efter vores opfattelse hjemmel i lov, og den passus i bemærkningerne, Skattestyrelsen henviser til er ikke tilstrækkelig hjemmel hertil. Hertil kommer, at den i bemærkningerne pågældende situation ikke er sammenfaldende med nærværende situation.

Som beskrevet i afsnittet vedrørende Skattestyrelsens afgørelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den nærværende situation falder inden for formålet med ligningslovens § 16 E. Der henvises hvert fald til formålet i afgørelsen. Det er derimod vores opfattelse, at beskatning af mellemregningen i det Land Y1’ske selskab i 2015 falder uden for formålet med bestemmelsen, når netop formålet med bestemmelsen er at imødegå, at der optages skattefri lån frem for egentlig udbetaling af skattepligtigt udbytte eller løn. Det lån, der opstår i 2014 via mellemregningen, bør beskattes efter ligningslovens § 16 E som alternativ til løn eller udbytte. Beløbet bør imidlertid ikke beskattes igen i indkomståret 2015, da dette ikke kan ses som et alternativ til løn eller udbytte. Det er præcis samme tilgodehavende, der er blot tale om en anden kreditor. A har altså ikke fået stillet yderligere midler til rådighed og har i øvrigt ikke nogen økonomisk gevinst ved dispositionen.

Ud fra et retssikkerhedsmæssig synspunkt virker det i øvrigt ganske absurd såfremt der gennemføres beskatning efter LL § 16 E 2 gange. Det er næppe dette der har været motivet med lovens indførelse.

Ved at gennemføre beskatning af mellemregningen i indkomståret 2014 opfyldes formålet med bestemmelsen, nemlig at sikre, at lånet ikke anvendes som alternativ til udlodning/hævning af skattepligtigt udbytte/løn. Der optages ikke yderligere lån og en dobbeltbeskatning af samme fordring er ikke en del af formålet med ligningslovens § 16 E. Såfremt en sådan dobbeltbeskatning skulle gennemføres, må Skattestyrelsen dokumentere, at der i 2015 optages et nyt lån."

Klagerens repræsentant har derudover anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

"Vi bemærker for en god ordens skyld, at det er vores opfattelse, at det selvangivne udbytte for indkomståret 2015 skal nedsættes med 14.224.645 kr., jf. også vores principale påstand.

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at problemstillingen vedrører et søsterselskabs overtagelse af en civilretlig fordring på den ultimative hovedanpartshaver fra et andet søsterselskab. Der er tale om en transaktion udelukkende mellem koncernforbundne selskaber, og der er ikke i forbindelse med transaktionen tilgået eller fragået hovedaktionæren midler.

Den relevante bestemmelse for sagen er ligningslovens § 16 E, som har følgende ordlyd

"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst."

[vores understregning]

Det fremgår, at betingelserne for beskatning i henhold til bestemmelsen er, at der mellem långiver og låntager er et forhold som omfattet af § 2 (f.eks. hovedaktionærforhold) og at der ydes lån, stilles sikkerhed eller stilles midler til rådighed for den fysiske person. Konsekvensen er, at lånet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Der stilles midler til rådighed i indkomståret 2014, hvorfor der skal gennemføres en beskatning af hævningen. Der stilles imidlertid ikke midler til rådighed i indkomståret 2015, hvorfor den påståede beskatning ikke kan udledes af bestemmelsens ordlyd.

Hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E opstår ved, at der stilles lån (direkte eller indirekte) til rådighed for hovedaktionæren. Det karakteristiske for hævninger efter ligningslovens § 16 E såvel som almindelige hævninger efter ligningslovens § 16 A er, at i det øjeblik beløbet stilles til rådighed forlader det selskabssfæren og er skattepligtigt for hovedaktionæren. Herefter hører aktivet til i hovedaktionærens privatsfære som øvrige private aktiver, og der eksisterer ikke noget aktiv i selskabet. Hvis hovedaktionæren indskyder private aktiver i sit selskab, skal dette behandles som tilskud og selskabet skal beskattes heraf. Det har derfor været nødvendigt, at imødekomme den situation, hvor en hovedaktionær tilbagebetaler et aktionærlån i selskabsretlig forstand. Tilbagebetalingen udgør i civilretlig henseende en tilbagebetaling af et lån og i skattemæssig henseende et tilskud til selskabet, da der ikke består en fordring. Ligningslovens § 16 E, stk. 2 skaber det bindeled mellem civilretten og skatteretten, idet bestemmelsen medfører, at en tilbagebetaling af lån, der er beskattet som hævning, ikke skal beskattes som tilskud for selskabet. Dette fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget

"Lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, anses som nævnt ikke for et lån i skattemæssig forstand. Tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, stk. 1, skal derfor skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ikke skattemæssigt anses at foreligget et lån. For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det, at en eventuel tilbagebetaling ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst."

[vores understregning]

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 2, hvorefter der kan gennemføres tilbagebetaling uden skattemæssige konsekvenser for selskabet er en undtagelse til udgangspunktet om, at en hovedaktionærs indskud i selskabet skal beskattes som tilskud.

Formålet med ligningslovens § 16 E er at sikre, at en hovedaktionær ikke låner penge af sit selskab skattefrit som alternativ til at gennemføre en skattepligtig udbytteudlodning eller lønudbetaling.

Når den konkrete situation anskues i forlængelse af formålet med bestemmelsen, kan det konstateres, at formålet med bestemmelsen er opnået. Hovedaktionæren beskattes i indkomståret 2014, hvor der er stillet midler til rådighed for ham i form af selskabets betalinger af private udgifter. Der er dog ikke stillet yderligere midler til rådighed for ham ved, at søsterselskabet overtager den civilretlige fordring. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal gennemføres en dobbeltbeskatning af de midler, der er stillet til rådighed for hovedaktionæren én gang. Dette svarer til en effektiv beskatning på over 84 %.

En dobbeltbeskatning som den af Skattestyrelsen påståede må nødvendigvis have klar hjemmel i lov med henblik på at kunne være i overensstemmelse med legalitetsprincippet. Ligningslovens § 16 E hjemler imidlertid ikke dobbeltbeskatning i en situation, som den foreliggende. Der er ikke stillet midler til rådighed, hvorfor betingelserne for beskatning ikke er til stede. Dobbeltbeskatningen ses heller ikke at være i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen, da formålet opnås ved beskatning i indkomståret 2014. En dobbeltbeskatning er således ulovhjemlet og ikke i overensstemmelse med legalitetsprincippet.

Skattestyrelsen henviser til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf fremgår, at et lån kan opstår ved, at selskab overtager en fordring mod en aktionær. Dette er ikke yderligere forklaret eller uddybet i bemærkningerne. Skattestyrelsen anfører følgende i udtalelsen

"Bemærkningerne udelukker således ikke den situation, hvor der foretages en koncernintern overdragelse af et tilgodehavende på den ultimative ejer af koncernen."
[vores understregning]

At lovforarbejderne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udelukker dobbeltbeskatning er under ingen omstændigheder tilstrækkelig hjemmel til at gennemføre dobbeltbeskatning. Dobbeltbeskatning er så indgribende, at en gennemførelse må kræve særlig hjemmel. Det fremgår tydeligt af lovbemærkningerne og af bestemmelsens virkning i øvrigt, at det i alle skattemæssige relationer skal lægges til grund, at der ikke foreligger et lån. Den ovenstående henvisning til lovbemærkningerne er således ikke relevant, da den omhandler en situation, hvor der faktisk foreligger en fordring, der overdrages. Der er således hverken i forlængelse af bestemmelsens ordlyd, formålet med bestemmelsen eller bemærkningerne til bestemmelsen holdepunkter for, at der skal gennemføres en dobbeltbeskatning. Da der ikke kan opkræves skat uden ved lov, må Skattestyrelsens fremføre bevis for, at der er lovhjemmel til at gennemføre den pågældende dobbeltbeskatning.

De midler, der er stillet til rådighed som alternativ til skattepligtig udbytte eller løn, skal beskattes (i 2014). Dette fremgår direkte af bestemmelsen - og formålet med reglerne opnås. Virkningen af bestemmelsen er, at der skattemæssigt ikke er tale om gæld, men en hævning i alle skattemæssige relationer. Der kommer således aldrig en skattemæssig fordring til eksistens.

Skattestyrelsen anfører i udtalelsen:

 "Skattestyrelsen er således ikke enig i revisionsfirmaets betragtning om, at der udelukkende kan foretages en beskatning af en hævning i forbindelse med en intern koncernflytning af et tilgodehavende, hvis tilgodehavendet oprindeligt er opstået via en tredjemand, jævnfør revisionsfirmaets andet eksempel"

Vi bemærker, at det pågældende eksempel vedrører en fordring, som består i både civilretlig og skatteretlig henseende mellem tredjemand og hovedaktionær. Fordringen overdrages til et selskab ejet af hovedaktionæren, hvorved der opstår en situation omfattet af ligningslovens § 16 E. Selskabet overtager en fordring mod en aktionær i både civilretlig og skattemæssig henseende. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende i det tilfælde, hvor fordringen overtages fra tredjemand til et selskab med efterfølgende overdragelse til et andet koncernselskab. En sådan situation er tilsvarende den nærværende. På det tidspunkt, hvor der opstår en hævning til beskatning som hævning - kommer der ikke en fordring til eksistens i skattemæssig henseende. Tværtimod er der i alle skattemæssige relationer tale om en hævning.

Skattestyrelsen henviser til afgørelsen TfS2019,202 og konkluderer på baggrund af afgørelsen:

 "As låneoptagelse i det danske selskab og den efterfølgende koncerninterne overdragelse af tilgodehavendets skal således, som anført i Skattestyrelsens afgørelse af den 11. april 2019, betragtes som to særskilte hævninger, som hver især kan beskattes"

Den pågældende afgørelse er et almindeligt udtryk for, at hævninger skal bruttobeskattes. Der er ikke nogen sammenhæng med den pågældende situation, hvor der er tale om forskellige enheder og overdragelse af en hævning uden tilbagebetalingspligt mellem de forskellige koncernselskaber. Her er spørgsmålet i stedet, hvordan og hvornår fordringen kommer til eksistens.

Afsluttende bemærkninger
Dobbeltbeskatningen af de midler, der er stillet til rådighed for A, er hverken i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd, formål eller de øvrige bemærkninger til lovforslaget. Der er således ikke tilstrækkelig hjemmel til at gennemføre beskatningen.

Skattestyrelsen fastholder, at der skattemæssigt består en fordring, som overdrages. Da dette er direkte i strid med lovbemærkningerne, opfordrer vi Skattestyrelsen til at fremføre bevis for, hvorledes hævningen kommer til eksistens som en fordring.

Hvis en hævning skulle komme til eksistens som en fordring, som påstået af Skattestyrelsen, vil det tilsvarende ikke være muligt at gennemføre en apportudlodning af en fordring fra et driftsselskab, når ejerstrukturen består af mere end ét holdingselskab uden, at der ville ske beskatning i flere led. Dette ses heller ikke at være foreneligt med formålet med bestemmelsen, nemlig at beskatte midler, der stilles til rådighed for hovedaktionæren."

Skattestyrelsens efterfølgende udtalelse
Skattestyrelsen har den 10. juli 2023 i en supplerende udtalelse udtalt:

"(…)

Skattestyrelsen skal i forbindelse hermed oplyse, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at reguleringen af As skatteansættelse må anses for omfattet af det nu udsendte styresignal, således at der ikke kan gennemføres en beskatning efter ligningslovens § 16 E af lånet opstået i forbindelse med kreditorskriftet imellem to datterselskaber i As koncern.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at det anførte styresignal udelukkende tager stilling til et kreditorskifte imellem et moder- og datterselskab, imens der er i nærværende situation er tale om et kreditorskifte imellem to datterselskaber i en koncern, samt at kreditorskiftene i begge tilfælde må anses for et koncerninternt mellemværende som ikke giver anledning til en yderligere beskatning.

Afslutningsvis skal det bemærkes at det er Skattestyrelsens opfattelse, at den yderligere gæld, der er opstået som følge af kursstigningen på den engelske pund i forbindelse med kreditorskiftet, må anses som en forøgelse af aktionærlånet, hvorfor den yderligere gæld i forbindelse hermed er omfattet af ligningsloven § 16 E, og derfor skal beskattes.

Denne opfattelse ses at være i overensstemmelse med bemærkningerne i styresignalet om beskatningen af en efterfølgende rentetilskrivning."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten har anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

"(…)

Indledningsvist skal det igen bemærkes, at ligningslovens § 16 E finder anvendelse på udbetalingstidspunktet, hvilket bl.a. følger af forarbejderne til bestemmelsen, hvor der ved fremsættelsen af lovforslag nr. 199 af 14. august 2012 under bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1 nr. 2 er anført følgende:

"Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet."

Skatteministeriet har ligeledes igen bekræftet ved SKM2022.206.DEP, at der ikke ved en fordring omfattet af ligningslovens § 16 E er tale om et lån i skattemæssig henseende, samtidig med at kapitalejers lån skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt allerede på udbetalingstidspunktet.

Skattestyrelsen tager således i deres ovenstående udtalelse igen det ukorrekte udgangspunkt, at der skattemæssigt er tale om et "aktionærlån".

Størrelsen på As hævning uden tilbagebetalingspligt blev ligeledes fastlagt på tidspunktet for udbetalingen og er således ikke udtryk for en gæld, der kan forøges.

Skattestyrelsen bemærker endvidere uden belæg eller uddybelse, at deres fortolkning ses at være i overensstemmelse med bemærkninger i styresignaler om beskatning af en efterfølgende rentetilskrivning.

Følgende fremgår af styresignalet vedrørende rentetilskrivningen:

"Efter at moderselskabet M havde erhvervet fordringen på 471.385 kr., blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 14. april 2016, hvor fordringen blev udloddet til hovedaktionæren.

Den ene andel af mellemværendet på 422.675 kr. (hovedstolen) var som nævnt allerede omfattet af ligningslovens § 16 E, da der mellem datterselskabet og hovedaktionæren var en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, 1. pkt.

Den anden andel af mellemværendet, der udgjorde tilskrevne renter (48.710 kr.), var derimod ikke omfattet af ligningslovens § 16 E. De tilskrevne renter ville først blive anset for et nyt skattepligtigt lån, hvis hovedaktionæren ikke betalte renterne inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrørte, jf. Den juridiske vejledning, C.B.3.5.3.3.

Rentedelen var således både selskabsretligt og skattemæssigt udtryk for en fordring for selskabet og en modsvarende gældsforpligtelse for hovedaktionæren. Udlodningen af denne del af fordringen kunne derfor ikke ske skattefrit og burde således efter Skatteministeriets opfattelse have udløst beskatning på udlodningstidspunktet, hvor hovedaktionæren blev frigjort for renteforpligtelsen, jf. ligningslovens § 16 A."

Hertil skal det bemærkes, at en rentetilskrivning og valutakursudsving grundlæggende er forskellige. Skattestyrelsen definerer en rente som et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition, jf. den juridiske vejledning C.A.11.1.1 (version: 3.11 - 31.07.23). Modsat udgør valutakursudsving uafhængige, spontane og uregulerede udsving som følge af udsving i en konkret valuta.
En rentetilskrivning og valutakursudsving er således grundlæggende forskellige i relation til den skattemæssig kvalifikation, men også i relation til relation til låneforhold.

En rente er en fast, kendt og årlig retlig forpligtigelse på et lån, mens det skal aftales særskilt såfremt et lån skal optages i en anden valuta, og såfremt det er låntageren, der skal have valutarisikoen. Endvidere afregnes effekten af et eventuel valutakursudsving på et lån ikke årligt men ved realisering, ligesom et kreditorskifte ikke påvirker hovedstolen på et lån.

Skattestyrelsens fortolkning af kursreguleringen synes således ikke hverken naturligt eller i overensstemmelse med bemærkningerne i styresignalet.

Endeligt skal det hertil bemærkes, at valutakursen netop er kommet til beskatning i forbindelse med overdragelsen til H4 A/S blot på selskabsniveau.

Det er således vores opfattelse, at kursstigningen på den engelske pund i forbindelse med overdragelsen til H4 A/S er As hævning uden tilbagebetalingspligt fra indkomståret 2015 uvedkommende."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Repræsentanten har den 3. januar 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"(…)

Vi er enige i Skatteankestyrelsens forslag, med undtagelse af beskrivelse og forslag til afgørelse vedrørende valutakursgevinsten på DKK 1.407.768.

Skatteankestyrelsen har i deres forslag anført følgende:

 "Der er bogført 14.224.645 kr. den 10. juni 2015. Den beskattede oprindelige fordring udgjorde 12.816.877 kr. Differencen på 1.407.768 kr., anses at udgøre et yderligere lån i søsterselskabet i 2015, som ikke tidligere er blevet beskattet efter ligningslovens § 16 E. Klageren er derfor skattepligtig heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A."

Indledningsvist skal der gøres opmærksom på, at det forhold, at de DKK 12.816.877 og DKK 1.407.768 er anført som et samlet beløb på DKK 14.224.645 på mellemregningskontoen, hverken medfører at beløbet skal behandles under et, eller at beløbet er behandlet som en samlet post i den interne bogføring for selskabet.

De DKK 14.224.645 består netop af et tilgodehavende på DKK 12.816.877 og en valutakursgevinst på DKK 1.407.768. Der er således tale om to særskilte poster, der endvidere er af forskellige karakter; et tilgodehavende og en valutakursgevinst. Vi kan derfor ikke se, ar det skulle have relevans for den skattemæssige behandling, hvordan bogføringen er sket.

Tidligere har Skattestyrelsen i deres supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen af 10. juli 2023 anført, at de DKK 1.407.768 var en forøgelse af gælden:

 "Afslutningsvis skal det bemærkes at det er Skattestyrelsens opfattelse, at den yderligere gæld, der er opstået som følge af kursstigningen på den engelske pund i forbindelse med kreditorskiftet, må anses som en forøgelse af aktionærlånet, hvorfor den yderligere gæld i forbindelse hermed er omfattet af ligningsloven § 16 E, og derfor skal beskattes." (fremhævning foretaget her)

Som anført tidligere i vores bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 15. august 2023, er det i strid med præmisserne og de grundlæggende forudsætninger i Skatteministeriets udtalelse i SKM2022.206.DEP, at anse valutakursgevinst som en forøgelse af lånet, da der netop skattemæssigt er tale om en hævning uden tilbagebetalingspligt, der bliver fastlagt på tidspunktet for udbetalingen - og ikke et lån. Vi henviser hertil for en yderligere gennemgang.

Skatteankestyrelsen har da også ved deres forslag til afgørelse ændret vurdering, således Skatteankestyrelsen nu anser de DKK 1.407.768 for et yderligere lån, der på ny skal beskattes efter ligningslovens § 16 E:

 "Der er bogført 14.224.645 kr. den 10. juni 2015. Den beskattede oprindelige fordring udgjorde 12.816.877 kr. Differencen på 1.407.768 kr., anses at udgøre et yderligere lån i søsterselskabet i 2015, som ikke tidligere er blevet beskattet efter ligningslovens § 16 E. Klageren er derfor skattepligtig heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A." (fremhævning foretaget her)

En betingelse for, at ligningslovens § 16 E finder anvendelse er, at selskabet yder et lån. A får dog ikke ved valutakursudviklingen stillet midler til rådighed personligt. A opnår ligeledes ikke personligt på anden vis nogen form for økonomisk eller skattemæssig fordel, eller en økonomisk forpligtigelse overfor selskabet, ved at denne valutakursgevinst opstår i selskabet. Det er herefter vores opfattelse af ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse.

Hertil skal endvidere bemærkes, at en rentetilskrivning og valutakursudsving er grundlæggende forskellige, som bemærket og beskrevet yderligere i vores bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 15. august 2023. Valutakursgevinsten kan herefter heller ikke anses som et yderligere lån eller forpligtigelse for klager som følge af praksis vedrørende forrentning af ulovlige aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E.

Vi savner derfor en henvisning til, hvor Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen finder hjemmel til at beskatte en valutakursgevinst, der opstår i selskabet, ved klager.

Såfremt der havde været tale om et valutakurstab kan man overveje om Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen, da havde været af den opfattelse at klager i stedet fik en fordring mod selskabet, reduktion af det oprindelige ulovlige, skattepligtige lån, eller hvordan et sådant valutakurstab da skulle behandles.

(…)"

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen tilslutter sig Skatteankestyrelsens kontorindstilling i sagen om Skattestyrelsens afgørelse af 11. april 2019 vedrørende A."

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Vi har ikke yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse end de allerede fremsendte.

Vi anmoder om at deltage i retsmøde."

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at overdragelsen af fordringen ikke skulle beskattes igen efter ligningslovens § 16 E og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten lagde vægt på, at det udelukkende var valutakursen, som gjorde udsvinget. Der er ikke skatteretligt tale om et lån, og der er derfor ikke hjemmel til at beskatte valutakursgevinsten på de 1.407.768 kr. Udsvinget medfører ikke et formuegode. Repræsentanten stillede det spørgsmål, hvordan man ville behandle forholdet, hvis der var opstået et tab.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling fulgtes. I henhold til domspraksis er forholdet omfattet af ligningslovens § 16E, hvis der sker en forøgelse af mellemværendet. Dette er tilfældet i nærværende sag. Hvis situationen var, at der var opstået et valutakurstab, ville der ikke være tale om forøgelse af lånet.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klageren er skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16 E i forbindelse med et kreditorskifte af sin mellemregning mellem to søsterselskaber.

Det bemærkes, at det ud fra oplyste må lægges til grund, at Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse har taget stilling til, om klageren skulle beskattes i henhold til ligningslovens § 16 E i forbindelse med et kreditorskifte i indkomståret 2015, og om der var grundlag for at ændre klagerens skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Retsgrundlaget
Hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Højesterets dom af 8. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.124.HR og Højesterets dom af 30. august 2022, offentliggjort som SKM2022.431.HR.

Beskatningen af et lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, medfører ikke, at lånet anses for tilbagebetalt, idet lånet fortsat eksisterer civilretligt. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 19. november 2018, offentliggjort som SKM2019.40.LSR.

Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal, offentliggjort som SKM2022.553.SKTST, at der ikke skal ske beskatning af aktionærlån, der allerede er omfattet af ligningslovens § 16 E, i forbindelse med, at der sker kreditorskifte fra kapitalejerens moderselskabs datterselskab til kapitalejerens moderselskab.

Landsskatterettens bemærkninger
Klageren er i indkomståret 2014 blevet beskattet af lån over mellemregningskontoen med selskabet på 12.816.877 kr. Beløbet bestod af tre betalinger på i alt 1.398.362 GBP, svarende til 12.816.877 kr.

Den 10. juni 2015 er debiteret 1.909.761,50 EUR, svarende til 14.224.645 kr., på klagerens mellemregning med søsterselskabet. I forbindelse med bogføringen er der anført "Pmt dd 10.06.15 - Yacht [...] (GBP 1’398’362)".

Samme dag blev der krediteret 14.224.645 DKK på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet med teksten "Modtaget fra H3".

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der er tale om et kreditorskifte fra selskabet til søsterselskabet af en fordring på 12.816.877 kr. ved posteringerne den 10. juni 2015.

Der er henset til det oplyste om forløbet, og at debiteringen og krediteringen er foretaget samme dag og med samme beløb. Det bemærkes, at Skattestyrelsen har tiltrådt, at der er tale om et kreditorskifte omfattet af SKM2022.553.SKAT.

Da beløbet på 12.816.877 kr. allerede er beskattet efter ligningsloven § 16 E, stk. 1, 1. pkt. i indkomståret 2014, skal der ikke ske beskatning heraf i forbindelse med kreditorskiftet i 2015.

Spørgsmålet er herefter, om der skal ske beskatning af et beløb på 1.407.768 kr.

Retten bemærker herved, at der er bogført 14.224.645 kr. den 10. juni 2015 i søsterselskabet., og at den beskattede oprindelige fordring udgjorde 12.816.877 kr. Der er således tale om en forøgelse af klagerens gæld på 1.407.768 kr. Retten finder, at dette beløb er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., og at klageren er skattepligtig heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Retten finder således, at det er det forøgede tilgodehavende, der er afgørende, og ikke hvordan tilgodehavendet er forøget. Retten skal tillige henvise til Højesteret i dom af 30. august 2022, offentliggjort som SKM2022.431.HR.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skatteansættelse med 12.816.877 kr. til 1.407.768 kr. (14.224.645 kr. - 12.816.877 kr.)