Dato for udgivelse
06 jun 2024 14:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 maj 2024 14:44
SKM-nummer
SKM2024.305.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-1500480
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Straf + Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Retserhvervelse, Beskatningstidspunkt, Aktieløn, Tokens, Lønaccessorium, Person, Aktier
Resumé

Spørger arbejdede for et selskab, der havde opbygget en udviklingsplatform på blochchainteknologi. Spørger fik såkaldte Future Token Interest (FTI) som løn, som efter en modningsperiode kunne veksles til tokens. Hver vestingperiode var betinget af spørgers uafbrudte ansættelse mv.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at tildelingen af tokens var omfattet af reglerne om beskatning af medarbejderaktier, da den omhandlede token, ikke var en aktie eller lignende omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt, at modtagelse af FTI’ere skulle beskattes som et lønaccessorium efter ligningslovens § 16.

Betingelsen om, at spørger skulle være ansat på vestingtidspunktet, samt at vestingperioden løb over en længere periode på over 4 år g 9 måneder, gjorde, at der var reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen om ansættelse ville være opfyldt på vestingtidspunktet, og derfor om aftalen gennemførtes. Det var herefter Skatterådets opfattelse, at spørgers FTI´ere skulle beskattes ved udløbet af hver vestingperiode, idet der først på dette tidspunkt var sket retserhvervelse.

Det forhold, at selve ombytningen af FTI´ere til tokens først skete på et senere tidspunkt, end vestingtidspunktet, udskød ikke retserhvervelsestidspunktet yderligere. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at beskatningen var udskudt til det tidspunkt, hvor der var sket ombytning af de modtagne FTI´ere til tokens, og disse kunne sælges. Ligeledes kunne det forhold, at der efter det oplyste var tale om et aktiv med betydelig investeringsmæssig risiko, ikke udskyde retserhvervelsen.

Valgte selskabet i stedet at udbetale et kontant beløb, skete beskatningen på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023 om Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)
Lov nr. 149 af 10. april 1922 om Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten (statsskatteloven)
Bekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024 om Bekendtgørelse af kildeskat (kildeskattebekendtgørelsen)
Lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021 om Bekendtgørelse af lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)
Lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021 om Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)

Reference(r)

Ligningsloven §§ 7 P, 16 og 28
Statsskatteloven § 4
Kildeskattebekendtgørelsen § 20
Personskatteloven § 3
Aktieavancebeskatningsloven § 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.5.17.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.B.2.1.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.5.17.3.2

Spørgsmål

  1. Skal de tokens, jeg får beskattes som medarbejderaktier?
  2. Hvis beskatningen sker som medarbejderaktier, skal de så først beskattes, når de bliver solgt (ordning 1)?
  3. Hvis de blev beskattet som løn, sker beskatningen så først, når de er låst op og er mulige for mig at sælge?

Svar

  1. Nej
  2. Bortfalder
  3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger arbejder for H1, der udvikler en blockchain kaldet B, og udover sin løn får spørger udbetalt tokens (kaldet B) på den blockchain, spørger er med til at udvikle.

Spørger får tokens tildelt en gang om måneden fra september 2023, men de er låst (forstået som, at spørger ikke kan sælge dem eller overføre dem) indtil 3. maj 2024.

H1 har opbygget udviklingsplatformen kaldet B, som bygger på blockchainteknologi. Platformen kan anvendes af udviklere til at bygge på og fx skabe digitale markedspladser, gaming eller interne kommunikationssystemer i virksomheder.

Om aftale om udbetaling af løn i Future Token Interrest

Spørger har indgået en aftale (Global Notice of Future Token Interrest Award) om modtagelse af såkaldte Future Token Interest (FTI´s).

Spørger tildeles i alt 1,100,000 styk FTI´ere, som efter en vestingperiode løbende giver ret til B-tokens uden betaling af vederlag, hvis nærmere betingelser er opfyldt. Den første ¼ af spørgers samlede antal FTI´ere er vestet den 5. september 2023, som er godt 9 måneder efter tildelingstidspunktet, den 1. december 2022. Herefter er 1/16 af FTI´erne vestet hvert kvartal. Den samlede vestingperiode er således 4 år og knap 9 måneder. Hver vestingperiode er betinget af spørgers uafbrudte ansættelse i eller samarbejde som selvstændigt erhvervsdrivende med virksomheden, en modervirksomhed eller dattervirksomhed eller associeret virksomhed.

Efter vestingperioden for de enkelte FTI´ere sker ombytning af en FTI til B-token, så snart det er administrativt muligt og senest den 15. marts året efter, at en FTI er modnet.

FTI´erne kan dog tidligst ombyttes til B 1 år efter, at B-platformen er lanceret. Lancering af platformen skete den 3. maj 2023. En FTI kan derfor tidligst veksles til en B den 3. maj 2024.

“GLOBAL NOTICE OF FUTURE TOKEN INTEREST AWARD, H1 TOKEN PLAN

(…)

Purchase Price per FTI: N/A

Grant Date: December 1, 2022

Vesting Start Date: September 5, 2022

Expiration Date: The date that is 10 years after the Grant Date set forth above.

Vesting: The FTIs are subject to satisfaction of a Service Requirement, which must be satisfied prior to the Expiration Date in order for the FTIs to vest and settle into Tokens. The “Service Requirement" shall be satisfied with respect to one-fourth of the total number of FTIs on each of the first anniversary of the Vesting Start Date and thereafter, with respect to 1/16th of the total number of FTIs on a quarterly basis (each such vesting date, a “Service Vesting Date"), in each case, subject to the Participant’s Continuous Service through such Service Vesting Date(s). For purposes of the foregoing, “Continuous Service" means the Participant’s uninterrupted employment with, or engagement as an independent contractor by, the Company or any Parent, Subsidiary or Affiliate of the Company. The Committee shall have the exclusive discretion to determine all matters and questions relating to any termination of Continuous Service, and in the case of an approved leave of absence, the Committee may make such provisions respecting crediting of service, including suspension of vesting of the FTIs it may deem appropriate. Any FTIs that fail to satisfy the Service Requirement on, or prior to, the Expiration Date, shall immediately be cancelled without any consideration, and shall have no further force or effect.

Token Settlement: As soon as administratively practicable following the vesting of any FTIs, but in no event later than March 15 of the calendar year following the Service Vesting Date, the Company shall deliver to the Participant a number of Tokens equal to the number of vested FTIs subject to this Agreement; provided, however, that the Committee may, in its sole discretion, elect to pay to the Participant an amount in cash or property equal to the Fair Market Value of such Tokens in lieu of delivering Tokens.

Any Tokens issued by the Company may be evidenced by delivering such Tokens to the Participant’s Wallet Address as set forth in the Notice of Grant or by entering such Tokens in book-entry form, including on any blockchain or distributed ledger as the Committee determines, in its sole discretion. No fractional FTIs or rights to fractional Tokens shall be created pursuant to this Notice or the Agreement. Notwithstanding anything to the contrary in the Agreement, Notice, or Plan, if there are no Tokens capable of fulfilling the FTIs by the end of the calendar year when settlement is to occur under this paragraph, the Tokens shall not settle and any vested FTI that would have entitled the Participant to settled Tokens in that calendar year shall cancel in full without consideration.

(...)"

Bilag om bindinger for FTI´er omfattet af Token Plan Employees fra marts 2023:

"(…)

If you have received a grant of FTIs, your tokens are subject to the restrictions

contained in your notice of FTI grant, which include vesting conditions. Like restricted tokens, your tokens are also subject to an additional 12 month post-launch lockup.

  • Vesting conditions: Your token award is subject to vesting conditions. When you vest, subject to mainnet being publicly launched, you will receive tokens corresponding to the vested portion of your FTI award.
  • Post-launch lockup: Like restricted tokens, any tokens that have been issued to you in settlement of your FTI award upon vesting will be subject to a 12 month lockup running from the date that the B network goes live. More here.

(…)"

GLOBAL FUTURE TOKEN INTEREST AGREEMENT H1 TOKEN PLAN

“(…)

 3. No Ownership Rights. Neither the FTIs nor the Tokens confer upon any holder thereof any rights or privileges of, an equity-holder of the Company, including without limitation, any right to (i) receive dividends, if any, (ii) to vote for the election of Board members or upon any matters submitted to Board members at any meeting thereof, (iii) to give or withhold consent to any corporate action, (iv) to receive notice of meetings or (v) to receive subscription rights, or otherwise.

4. Representations and Warranties of the Participant. The Participant hereby makes the following representations and warranties to the Company, with full knowledge and understanding that the Company will rely upon the accuracy and completeness of the foregoing in connection with its sale of FTIs pursuant

to this Agreement:

(a). Acquisition Entirely for Own Account. The Participant is acquiring the FTIs entirely for the Participant’s own account to hold for investment purposes only, not as a nominee or agent, and not with a view to, or for sale in connection with, a distribution of the FTIs within the meaning of the Securities Act of 1933, as amended (the “Securities Act"). The Participant has no present intention of selling or otherwise disposing of all or any portion of the FTIs and no one other than the Participant has any beneficial ownership of any of the FTIs. By executing this Agreement, the Participant further represents that the Participant does not presently have any contract, undertaking, agreement or arrangement with any individual, corporation,

partnership, trust, limited liability company, association or other entity to sell, transfer or grant participations to such person or entity, with respect to any of the FTIs.

(…)

(c). Understanding of Risks. The Participant is fully aware of, and acknowledges that investment in the FTIs is a highly speculative undertaking and involves a substantial degree of risk and uncertainty, including without limitation that: (i) the Company can provide no assurance that the Tokens will be obtained by the Company or that the FTIs will vest; (ii) the value, if any, of the FTIs (and Tokens)

is likely to be volatile and the Participant may lose part or all of his or her investment; (iii) the FTIs (and potentially the Tokens) are or may be, at relevant times, illiquid in nature and are subject to substantial restrictions on transferability set forth herein, including without limitation, that the Participant may not sell or dispose of the FTIs or use them as collateral for loans; (iv) there is no established public trading market for the FTIs (and potentially the Tokens); (v) the technology associated with the FTIs and Tokens and the associated ecosystem (the “Network") may not function as intended; (vi) the Network may not be completed and the Tokens may never be distributed; (vii) the Network may fail to attract sufficient interest from key stakeholders; and (viii) the legislative and regulatory environment relating to the Company’s business and the issuance of the Tokens and related interests is rapidly evolving, and the Company, the Network and/or third party entities participating in the development of the Network may be subject to investigation and punitive actions from governmental authorities. The Participant understands and expressly accepts that the FTIs and Tokens, if any, will be delivered to the Participant at the sole risk of the Participant on an “AS IS" and “UNDER DEVELOPMENT" basis.

(…)"

Om H1 og B-tokens funktion på B-platformen

 H1 er et selskab med begrænset aktionærhæftelse.

Det er oplyst, at tokens bruges til sikring af netværket, til at betale gasgebyrer for transaktioner, til at lette transaktioner, og giver indehaveren ret til at stemme om forretningsgange og procedurer på platformen. Der er kun udstedt et bestemt antal tokens.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger mener, at beskatningen bør ske som medarbejderaktier, da deres værdi afhænger af virksomhedens og blockchainens succes, og derfor er givet som incitament til medarbejderne.

Værdien varierer meget over tid, så der er en risiko for, at værdien falder så meget inden de bliver låst op, at skatten til den tid vil overstige værdien, så spørger mener, det giver mest mening, at beskatningen sker, når de bliver solgt, altså enten som medarbejderaktier ordning 1 eller som løn, hvor de tokens, spørger har fået indtil 3. maj 2024, først beskattes der.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at tildeling af B-tokens er omfattet af reglerne om beskatning af medarbejderaktier.

Begrundelse

Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Ligningslovens § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4 - 6 for personalegoder. Personalegoder er således formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge.

Aktieløn er reguleret i ligningslovens § 7 P (ordning 1) og § 28 (ordning 2). Er aktielønnen ikke omfattet af disse bestemmelser, beskattes aktielønnen efter ligningslovens § 16 og den praksis, der knytter sig til beskatning af aktieløn (ordning 3). Aktieløn er, når et selskab aflønner medarbejdere med aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier.

For at være omfattet af reglerne i ligningsloven om beskatning af aktieløn, er det en forudsætning, at der er tale om aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. En aktie kan defineres som en ejerandel i et aktieselskab, der har visse tilknyttede rettigheder.

For at der er tale om en aktie omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal der være tale om en aktie eller et lignende værdipapir, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1.

I nærværende sag modtager spørger en såkaldt FTI (Future Token Interest), som giver spørger ret til en B-token efter en modningsperiode (vestingperiode).  FTI er således en form for ret til et underliggende aktiv i form af en B-token. For at vurdere, hvorvidt der er tale om en ret til en aktie omfattet af reglerne om aktieløn, kræver det, at det underliggende aktiv er en aktie eller lignende omfattet af aktieavancebeskatningsloven. I nærværende tilfælde skal det således vurderes, hvorvidt en B-token er at anse for en aktie eller lignende, da det ellers ikke kan være omfattet af de danske aktielønsregler.

Højesteret har i SKM2023.34.HR fundet, at ved vurderingen af, om et værdipapir kunne være omfattet af aktie eller lignende værdipapir efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, skulle der lægges vægt på følgende:

"Højesteret finder, at der ved bedømmelsen af, om et værdipapir må anses for "lignende" en aktie eller et andelsbevis, må lægges vægt på, hvilke rettigheder den pågældende ifølge værdipapiret har i selskabet, herunder til en andel af dets formue i tilfælde af opløsning og til at overdrage eller på anden måde omsætte værdipapiret".

Det kan ikke udledes af det oplyste, at ejerskab af en B-token, der spørges til, medfører, at der opnås nogle former for rettigheder i forhold til selskabet. H1 i form af en andel af formue ved opløsning af selskabet.

I forhold til øvrige rettigheder i henhold til en ejer af en B-token, fremgår, det af H1’s hjemmeside, at ejere af B-tokens har ret til at stemme for forretningsgange og procedurer.

Det fremgår imidlertid også af "Global Future Token Interest Agreement" punkt 3:

"No Ownership Rights. Neither the FTIs nor the Tokens confer upon any holder thereof any rights or privileges of, an equity-holder of the Company, including without limitation, any right to (i) receive dividends, if any, (ii) to vote for the election of Board members or upon any matters submitted to Board members at any meeting thereof, (iii) to give or withhold consent to any corporate action, (iv) to receive notice of meetings or (v) to receive subscription rights, or otherwise."

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at en B-token ikke er en aktie eller lignende omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skattestyrelsen lægger vægt på, at en ejer af en token ikke er tillagt sædvanlige ejerrettigheder, herunder i tilfælde af opløsning af selskabet.

Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke kan svares bekræftende på spørgsmålet, da det underliggende aktiv ikke er en aktie eller lignende, og derfor ikke kan være omfattet af reglerne om aktieløn.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, således at aflønning i tokens skal beskattes som medarbejderaktier, ønsker spørger bekræftet, at ordningen er omfattet af ligningslovens § 7 P (ordning 1), som medfører, at beskatningen er udskudt til salgstidspunktet, og at beskatningen sker som aktieindkomst.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 besvares benægtende, bortfalder spørgsmål 2. Se også begrundelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Spørger ønsker bekræftet, at hvis tokens skal beskattes som løn, så er beskatningen heraf udskudt til det tidspunkt, hvor der er sket ombytning af de modtagne FTI´erne til B-tokens, og disse kan sælges.

Begrundelse

Da det er Skattestyrelsens vurdering under besvarelsen af spørgsmål 1, at en B-token ikke er en aktie eller lignende omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kan modtagelse af FTI´ere ikke være omfattet af reglerne om aktieløn i ligningslovens § 7 P, § ligningslovens § 28 eller praksis om aktieløn efter ligningslovens § 16.

Modtagelse af FTI´ere skal derfor beskattes som andet lønaccessorium efter ligningslovens § 16.

Det følger af retserhvervelsesprincippet, at en indtægt skal beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Det gælder også formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Beskatningen skal således ske allerede på det tidspunkt, hvor en person har et retskrav på en betaling eller et formuegode. Det gælder uanset om personen faktisk får betalingen.

Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold.

Er der tale om en resolutiv betingelse, udskydes beskatningstidspunktet ikke. Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formsag, og situationer hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt.

Er der tale om en suspensiv betingelse, har betingelsen karakter af, at der er en reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

I nærværede sag tildeles spørger FTI´ere, som efter en vestingperiode løbende giver ret til tokens uden betaling af vederlag, hvis nærmere betingelser er opfyldt. Hver vestingperiode er betinget af spørgers uafbrudte ansættelse i eller samarbejde som selvstændigt erhvervsdrivende med virksomheden, en modervirksomhed eller dattervirksomhed eller associeret virksomhed.

I aftaler om tildeling af betingede aktier, tildeles modtager aktier, som hvis nærmere betingelser er opfyldt giver ret til aktier uden betaling af vederlag. En betingelse kan typisk være en modningsperiode, hvor det er en betingelse, at modtageren fortsat er ansat.

Aftalen om tildeling af FTI´ere som efter en modningsperiode kan ombyttes til B-tokens har således mange ligheder med aftaler om aktieløn i form af betingede aktier (Restricted Stock Units).

Selvom de underliggende tokens ikke er aktier eller lignende værdipapirer i aktieavancebeskatningslovens forstand, er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ved vurderingen af, om der er tale om suspensive betingelser ved tildelingen af FTI´ere, kan henses til praksis for beskatningstidspunktet for aktieløn omfattet af ligningslovens § 16.

Det følger af retspraksis, at betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, normalt ikke udskyder det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det vurderes i sådanne tilfælde, at der ikke er nogen reel usikkerhed om aftalens gennemførelse, når medarbejderen selv har kontrol over, om betingelserne/omstændighederne skal indtræde. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

De omhandlede FTI´er vester i henhold til "The Gobal Notice of Future Token Interest Award" over en samlet periode på 4 år og knap 9 måneder og ombyttes herefter til B-tokens "as soon as administratively practicable following the vesting of any FTIs, but in no event later than March 15 of the calendar year following the Service Vesting Date". Alle FTI´ere skal være modnet senest 10 år efter tildelingen.

FTI´erne ombyttes til tokens på betingelse af, at spørger i hver vestingperiode har være i uafbrudt ansættelse i eller samarbejde som selvstændigt erhvervsdrivende med virksomheden, en modervirksomhed eller dattervirksomhed eller associeret virksomhed.

Det fremgår, af "Global Notice Of Future Token Interest Award", at hvis en ansat går på godkendt orlov, kan selskabet træffe beslutninger i relation til betingelsen om "uafbrudt ansættelse", herunder sætte vesting på pause.

Det fremgår også, at selskabet i stedet for at ombytte til tokens frit kan vælge at udbetale et beløb eller "property" svarende til markedsværdien af tokens til den ansatte i stedet for.

Det fremgår desuden, at hvis der ikke er nogen tokens til opfyldelse af FTI´erne, når der skal ske ombytning, så vil der ikke ske ombytning, og FTI´erne bortfalder.

Samtidig fremgår det af Global Future Interest Agreement, at der med FTI´erne er tale om en "highly speculative" investering, som indeholder en væsentlig risiko og usikkerhed, som kan medføre tab af dele af eller hele investeringen.

En betingelse om fortsat ansættelse mv. i selskabet kan ifølge praksis for betingede aktier udskyde beskatningstidspunktet, idet medarbejderens evt. opsigelse (egen opsigelse eller opsigelse fra selskabet) ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes egen kontrol.

Skatterådet bekræftede i SKM2013.885.SR, at Restricted Stock Units, som var sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattedes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnåede medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat var ansat i selskabet samt at selskabet ikke var gået konkurs. Skatterådet lagde vægt på, at en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis var undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medførte, at der herskede reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse.

Skatterådet bekræftede i SKM2013.902.SR, at Restricted Stock Units, der vestede løbende over en 4-årig periode, først retserhvervedes på de aftalte vestingtidspunkter. Aftalen indeholdt en såkaldt livsbetingelse samt en betingelse om ansættelse på vestingtidspunktet. Det var således en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræftede, at retserhvervelsen af aktierne var udskudt til det kunne konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

Skatterådet bekræftede i SKM2014.870.SR, at RSUs med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt skete overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen (vesting), betinget af fortsat ansættelse i selskabet, skulle beskattes på de respektive modningstidspunkter.

Skatterådet vurderede i SKM2022.133.SR, at medarbejderen retserhvervede de omhandlede GSUer løbende på de aftalte vestingtidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev herved henset til, at betingelsen om, at medarbejderen skulle være ansat i koncernen, var opfyldt på vestingtidspunktet.

Det fremgår således af praksis, at en betingelse om, at medarbejderen skal være ansat ved vesting, kan udskyde retserhvervelsestidspunktet til betingelsen er opfyldt. Ved vurderingen lægges der vægt på, at medarbejderens egen opsigelse og opsigelse fra selskabets side ikke nødvendigvis er undergivet medarbejdernes kontrol. Herudover kan der lægges vægt på det tidsmæssige perspektiv i relation til ansættelsesbetingelsen, idet en løbende modningsperiode på 3 år eller mere normalt medfører, at der foreligger reel usikkerhed om aftalens gennemførelse.

Det er tilsvarende Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers FTI´ere skal beskattes ved udløbet af hver vestingperiode (modningsperiode), idet der først på dette tidspunkt er sket retserhvervelse.  Spørger retserhverver således de tildelte FTI´ere løbende på de aftalte vestingtidspunkter over en periode på 4 år og knap 9 måneder.

Skattestyrelsen har herved henset til betingelsen om, at spørger skal være ansat på vestingtidspunktet, samt at vestingperioden løber over en længere periode, og at der derfor er reel usikkerhed om hvorvidt betingelsen om ansættelse vil være opfyldt på vestingstidspunktet og derfor om aftalen gennemføres. Medarbejderens egen opsigelse og opsigelse fra selskabets side eller godkendt orlov i henhold til aftalen er således ikke nødvendigvis undergivet medarbejdernes kontrol.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt risikoen for, at der ikke kan ske ombytning til tokens, fordi der ikke er tokens til opfyldelse af FTI´erne på ombytningstidspunktet, betyder, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt allerede vestede FTI´ere vil blive ombyttet til tokens.

Efter vestingperioden for de enkelte FTI´ere sker ombytning af en FTI til en token efter det oplyste, så snart det er administrativt muligt og senest den 15. marts året efter, at en FTI er modnet. FTI´erne kan dog tidligst ombyttes til tokens 1 år efter, at B-platformen er lanceret. Lancering af platformen skete den 3. maj 2023. En FTI kan derfor tidligst veksles til en token den 3. maj 2024.

Det forhold, at selve ombytningen af FTI´ere til tokens først sker på et senere tidspunkt, end vestingtidspunktet for FTI´erne, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udskyde retserhvervelsestidspunktet. Uanset om spørger først modtager tokens og derfor først kan sælge disse efter en periode efter, at FTI´erne er vestet, skal der således ske beskatning på de løbende vestingtidspunkter.

Ligeledes kan det forhold, at der efter det oplyste er tale om et aktiv med betydelig investeringsmæssig risiko, ikke udskyde retserhvervelsestidspunktet. Der skal således ske beskatning allerede på det tidspunkt, hvor en person har et retskrav på en betaling eller et formuegode. Lønnen skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Beskatningsgrundlaget for FTI´erne er herefter markedsværdien af de omhandlede tokens med fradrag af eventuel egenbetaling på retserhvervelsestidspunktet.

Selskabet kan i stedet for at ombytte FTI´ere til tokens, vælge at udbetale et kontant beløb svarende til markedsværdien af tokens til den ansatte. Det bemærkes, at for almindelig kontant lønindkomst, som beskattes som A-indkomst, er der i kildeskattebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021, § 20, stk. 1, om beskatning og indeholdelse af A-indkomst, en særlig hjemmel til at beskatningen sker på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se sagsfremstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 7 P

Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

(…)

Ligningslovens § 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås.

(…)

Ligningslovens § 16

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer. 

Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. 

(…)

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtige samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi,

(…)

Praksis

SKM2023.34.HR

Et selskab med begrænset ansvar (smba) udbetalte efter reglerne i selskabets vedtægter bonus til sine medlemmer. Sagen angik, om udbetalingerne skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst hos medlemmerne.

Højesteret fastslog, at personskatteloven og ligningsloven måtte forstås således, at det for at anse en indkomst for aktieindkomst er en betingelse, at der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer.

Selskabets medlemmer havde hverken aktier eller andelsbeviser i selskabet. Om medlemmerne havde "lignende" værdipapirer, afhang af om der var tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering havde relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Der måtte ved vurderingen heraf lægges vægt på, hvilke rettigheder medlemmerne, ifølge deres værdipapirer, havde i selskabet. Højesteret fastslog, at de rettigheder, som medlemmerne havde, var så begrænsede, at der ikke var tale om lignende værdipapirer. Bonusudbetalingerne fra selskabet til dets medlemmer var derfor ikke aktieindkomst.

SKM2023.284.SR

Spørger havde købt digitale NFT’er (non-fungible token), der blev solgt af et selskab på Cypern. NFT’en var et unikt digitalt billede. Spørger fik ved købet af NFT’en mulighed for at sælge det digitale billede og lovning på et afkast fra selskabet, der afhænger af ejerskab af NFT’en. Selskabet ville bruge kapitalen ved salget af NTF’erne på bla. mining af bitcoin og andre aktiviteter.

Skatterådet fandt, at NFT’en ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da der ikke forelå oplysninger om, at ejerskab af NFT´en medførte, at der opnåedes nogle former for rettigheder i forhold til det cypriotiske selskab i form af andel af formuen ved opløsning af selskabet. NFT´en var heller ikke omfattet af kursgevinstloven, men var omfattet af statsskattelovens § 5, litra a. Ud fra det oplyste om NFT’en fandt skatterådet, at der skulle ske spekulationsbeskatning, hvor der gælder et realisationsprincip.

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet af LL § 16:

(…)

Ved udtrykket "aktier" forstås både aktier og anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. En aktie kan defineres som en ejerandel i et aktieselskab, der har visse tilknyttede rettigheder. En anpart kan defineres som en ejerandel i et anpartsselskab, der har visse tilknyttede rettigheder.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Praksis

Se under spørgsmål 1

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. (…)

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtige samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, (…)

Kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1

Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 5-10. (…)

Personskattelovens § 3, stk. 1

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Praksis

Skatterådet bekræftede i SKM2013.885.SR, at Restricted Stock Units, som var sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattedes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnåede medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat var ansat i selskabet samt at selskabet ikke er gået konkurs. Skatterådet lagde vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis var undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medførte, at der herskede reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse.

Skatterådet bekræftede i SKM2013.902.SR, at Restricted Stock Units, der vestede løbende over en 4-årig periode, først retserhvervedes på de aftalte vestingtidspunkter. Aftalen indeholdt en såkaldt livsbetingelse samt en betingelse om ansættelse på vestingtidspunktet. Det var således en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræftede, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

Skatterådet bekræftede i SKM2014.870.SR, at RSUs med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt skete overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen (vesting), betinget af fortsat ansættelse i selskabet, skulle beskattes på de respektive modningstidspunkter.

Skatterådet vurderede i SKM2022.133.SR, at medarbejderen retserhvervede de omhandlede GSUer løbende på de aftalte vestingtidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev herved henset til, at betingelsen om, at medarbejderen skulle være ansat i koncernen, var opfyldt på vestingtidspunktet.

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunktet:

(…)

Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.

Resolutive og suspensive betingelser

Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold. I skatteretten sondres mellem resolutive betingelser og suspensive betingelser.

Resolutive betingelser udskyder ikke beskatningstidspunktet. Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt.

Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

(…)

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet af LL § 16:

(…)

Medarbejderen lønbeskattes på retserhvervelsestidspunktet

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. Se SL § 4 og LL § 16.

En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.

Udgangspunktet er, at medarbejdere, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien til den personlige indkomst. Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Bemærk

Et allerede optjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, er A-indkomst. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af aktiernes værdi. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Medarbejderen erhverver ret til aktierne, når:

Der er indgået en bindende aftale, eller når

eventuelle suspensive betingelser knyttet til tildelingen af aktier er opfyldt.

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Hvis der således til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for betingede aktier afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

Retserhvervelsen til aktier er fx udskudt, når tildelingen af aktier er betinget af, at visse performance krav opfyldes, samt at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i en vis periode. Se SKM2013.154.SR.

Tilsvarende gælder, når den endelige tildeling af aktier er betinget af, at medarbejderen ikke opsiger sin stilling, samt at det endelige antal af tildelte aktier beror på en risikovurdering. Se SKM2016.566.SR.

Retserhvervelsen af Stock Awards (betinget aktietilsagn), der vester løbende over en femårig periode med 1/5 årligt, var udskudt til de årlige vestingtidspunkter. Tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler, og der var krav om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet for at modtage aktier. Se SKM2013.37.SR.

Tilsvarende vilkår for aktietildelingen var der også i SKM2013.902.SR.

Restricted Stock Units, som var sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattedes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnåede medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat var ansat i selskabet samt at selskabet ikke var gået konkurs. Se SKM2013.885.SR.

Restricted Stock Units med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt skete overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen, betinget af fortsat ansættelse i selskabet, beskattedes på de respektive modningstidspunkter. Medarbejdere som udstationeredes til Danmark i modningsperioden beskattedes tillige af Restricted Stock Units på de respektive modningstidspunkter. Se SKM2014.870.SR.

Værdien af bonusaktier beskattedes på det tidspunkt, hvor de tildeltes, når tildelingen var betinget af, medarbejderen fortsat var ansat i Selskabet og fortsat ejede de købte investeringsaktier. Som følge af at investeringsaktierne erhvervedes på forskellige tidspunkter i løbet af året, var vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober). Se SKM2014.485.SR.

Objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske krav for virksomheden (fx økonomiske mål, resultatkrav og krav om forrentningsafkast) vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der vil her være en reel usikkerhed om opfyldelsen af de objektive økonomiske mål og krav, som medarbejderen ikke ensidigt har kontrol over og selv kan sikre opnås.

I SKM2021.281.SR ansås medarbejderen skattemæssigt for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på leveringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 pct. eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering. Se desuden SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR.

I SKM2023.205.SR planlagde selskabet at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år, idet der var betingelser om, at medarbejderen skulle være ansat på modningstidspunktet og om, at der skulle være indtrådt en likviditetsbegivenhed. Det var Skatterådets opfattelse, at betingelserne i RSU-aftalen var suspensive. Dette medførte, at retserhvervelsen af RSU’erne ikke skete på tildelingstidspunktet, men først når betingelserne efter RSU-aftalen var opfyldte.

(…)