Dato for udgivelse
28 Jun 2024 06:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 May 2024 14:46
SKM-nummer
SKM2024.347.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-46814/2023-VLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Genoptagelse, klagesag, ændring af mødested, meddelelse
Resumé

En skattepligtig anmodede i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, et skatteankenævn om at genoptage sin tidligere afgørelse over for den skattepligtige og henviste navnlig til, at en meddelelse om, at et møde med skatteankenævnet var flyttet fra Y1-by til Y2-by, ikke kom frem til den skattepligtige, før det var for sent. Skatteankenævnet havde afslået genoptagelsesanmodningen, hvilket den skattepligtige indbragte for byretten, som frifandt Skatteministeriet (SKM2023.592.BR). 

Landsretten lagde på baggrund af sagens bilag til grund, at den skattepligtige tre dage før mødetidspunktet havde modtaget en meddelelse i e-Boks om, at stedet for mødet med skatteankenævnet var ændret fra Y1-by til Y2-by. 

Landsretten udtalte, at meddelelsen om flytningen af mødestedet måtte anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelse herom var modtaget i e-Boks, jf. § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det var i den forbindelse uden betydning, om den skattepligtige ikke eller først efterfølgende modtog en sms-advisering om, at han havde modtaget digital post om flytning af mødestedet. 

Landsretten udtalte videre, at § 13 i bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn om, at indkaldelse til et møde skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel, gælder for selve mødeindkaldelsen, men ikke finder anvendelse for en meddelelse om ændring af mødestedet. Landsretten fandt, at et varsel om ændring af mødestedet på tre dage var tilstrækkeligt til, at den skattepligtige kunne varetage sine interesser og indrette sig på at skulle møde et andet sted end angivet i den oprindelige mødeindkaldelse og henviste i den forbindelse til den begrænsede afstand mellem Y1-by og Y2-by. 

Herefter, og da det, som den skattepligtige i øvrigt havde anført ikke kunne føre til et andet resultat, tiltrådte landsretten, at der ikke var grundlag for at genoptage skatteankenævnets afgørelse, og stadfæstede derfor byrettens dom. 

Reference(r)

Lov om Digital Post §§ 10.

Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn § 13.

Skatteforvaltningsloven § 35 g, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.10.2.6.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.7.6.

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten, j.nr. 21-0005732, ej offentliggjort

Byrettens dom er offentliggjort som SKM2023.592.BR.

Appelliste

Sag BS-46814/2023-VLR (6. afdeling)

Parter

A

(selvmøder)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mattias Chor v/advokat Sarah Pauli)

Retten i Viborg har den 6. september 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS29899/2021-VIB).

Landsdommerne Helle Krogager Rasmussen, Henrik Estrup og Asger Janfelt (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Skatteankenævn Midtjylland skal genoptage sin afgørelse af 15. december 2020.

A har endvidere nedlagt påstand om, at sagsomkostningerne for sagen ved Retten i Y1-by skal nedsættes.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende oplysninger

Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag.

Det drejer sig bl.a. om en udskrift fra borger.dk, der viser, at A den 11. december 2020 kl. 9.28 i e-Boks modtog meddelelse fra Skatteankestyrelsen om ændring af stedet for mødet i Skatteankenævnet.

Det drejer sig endvidere om tre sms-beskeder til A om modtagelse af ny digital post. Den første besked, der er fra den 11. december 2020 kl. 19.30, angår digital post fra Danmarks Domstole. Den anden besked er fra den 20. december 2020 kl. 10.25 og angår digital post fra Skatteankestyrelsen. Den tredje besked er fra den 16. december 2020 kl. 8.31 og angår ligeledes digital post fra Skatteankestyrelsen.

Forklaring

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at han mandag den 14. december 2020 kørte til Y1-by og indfandt sig på "Stationen" i overensstemmelse med den indkaldelse til møde i Skatteankenævnet, som han havde modtaget den 18. november 2020. Han var indkaldt til kl. 10.30. Han var der i god tid, men der kom ikke nogen og hentede ham. Efter at han havde ventet i lang tid, kørte han. Da han var kommet hjem, forsøgte han at ringe til sagsbehandleren, IA, men han fik ikke fat i ham. I stedet talte ham med en kvindelig medarbejder, der sagde, at mødet var blevet flyttet, og at der var blevet sendt besked til ham om det med digital post fredag den 11. december 2020. Den 15. december 2020 blev han ringet op af IA, der sagde, at nævnet havde truffet afgørelse, som han ville modtage i e-Boks. Han fortalte IA, at han forgæves var mødt op i Y1-by i overensstemmelse med indkaldelsen, og IA sagde, at han blot kunne søge om genoptagelse af sagen, hvilket han herefter gjorde.  

Da han mødte op på "Stationen" den 14. december 2020, var der ingen aktiviteter overhovedet. Han kunne godt komme ind i bygningen, men der var ikke nogen fra Skatteankenævnet til stede. Det er ikke rigtigt, når hans repræsentant i Skatteankenævnets afgørelse af 11. maj 2021 er citeret for at have sagt, at han ved fremmødet i Y1-by den 14. december 2020 fik at vide, at mødet var flyttet til Y2-by. Der var som forklaret før ingen medarbejdere fra Skatteankenævnet til stede i Y1-by, da han mødte frem den 14. december 2020. Hvis han i Y1-by havde fået at vide, at mødet var flyttet til Y2-by, ville han være kørt til Y2-by.  

Han har ikke fremlagt sin opkaldslog for den 14. december 2020, da den ikke viser, hvad han talte med medarbejderen fra Skatteankenævnet om. Han mener ikke, at det hidtil har været bestridt, at han den pågældende dag ringede og talte med en medarbejder fra Skatteankenævnet.     

Anbringender

A har gjort gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, for at genoptage sagen er opfyldt, og han har i den forbindelse gentaget sine anbringender for byretten.

A har endvidere gjort gældende, at det fremlagte telefonnotat vedrørende telefonsamtale den 15. december 2020 er mangelfuldt, og at det burde have været underbygget med en vidneforklaring af den medarbejder, der har udarbejdet det.

Det bestrides, at meddelelsen om, at mødet var blevet flyttet fra Y1-by til Y2-by, nåede frem til ham, før det var for sent. Han har to gange opfordret Skatteministeriet til at føre bevis for, at der ikke har været driftsforstyrrelser hos e-Boks, der har kunnet føre til, at han først modtog meddelelsen efter mødetidspunktet. Skatteministeriet har ikke efterlevet opfordringen, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning.

Det er afsenderen, det vil sige Skatteankenævnet, der bærer risikoen for, at en meddelelse, i dette tilfælde om ændring af mødested, er kommet frem, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 29-20.

Ifølge Folketingets Ombudsmand bør en myndighed oplyse en part om, at myndigheden er berettiget til at træffe afgørelse, hvis en frist for partshøring er overskredet. En sådan oplysning fremgik ikke i indkaldelsen til mødet den 14. december 2020. Skatteankenævnet har handlet i strid med god forvaltningsskik.  

A har til støtte for sin påstand om sagsomkostninger gjort gældende, at sagens værdi ikke er 174.500 kr., som byretten har lagt til grund, men snarere 1.100 kr. svarende til størrelsen af det klagegebyr, som der for byretten var spørgsmål om tilbagebetaling af. I øvrigt mødte Skatteministeriet ved en fuldmægtig fra Kammeradvokaten, hvilket bevirker, at sagsomkostningerne bør fastsættes lavere, end hvis der var givet møde ved en advokat.  

Skatteministeriet har gentaget sine anbringender for byretten.

Skatteministeriet har endvidere anført, at et tidsnært telefonnotat har større bevisværdi end en vidneforklaring afgivet flere år efter, at en telefonsamtale har fundet sted.

Det må efter telefonnotatet og sagens øvrige bilag lægges til grund, at A ikke mødte op i Y1-by den 14. december 2020 kl. 10.30, men selv om det lægges til grund, at han mødte op, er der ikke grundlag for at genoptage sagen. Bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 769/2020 om forretningsorden for skatteankenævn § 13 om en frist på 14 dage angår kun indkaldelsen til et møde og ikke en meddelelse om ændring af stedet for mødet.

Den nævnte processuelle opfordring er opfyldt i ankesvarskriftet.

Sagsomkostningerne for byretten er passende fastsat. Landsretten er afskåret fra at forholde sig til sagens værdi, idet dette spørgsmål er afgjort ved en endelig kendelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter den fremlagte udskrift fra borger.dk til grund, at A den 11. december 2020 kl. 9.28 i e-Boks modtog meddelelse fra Skatteankestyrelsen om, at stedet for hans møde i Skatteankenævnet den 14. december 2020 var blevet ændret fra Y1-by til Y2-by.

A har gjort gældende, at han ikke modtog en sms med advisering om, at han havde fået digital post fra Skatteankestyrelsen. De fremlagte sms-beskeder dokumenterer imidlertid ikke, at A ikke modtog en sådan advisering. Meddelelsen om flytningen af mødestedet må endvidere efter § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den var tilgængelig i e-Boks uanset, om A ikke eller først med forsinkelse modtog en sms med advisering om, at der var ny digital post.

Bestemmelsen i § 13 i bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn om, at indkaldelse til et møde skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel, gælder selve mødeindkaldelsen og kan ikke antages at finde anvendelse for en meddelelse om ændring af mødested. Et varsel på tre dage må anses for tilstrækkeligt til, at A har kunnet varetage sine interesser og indrette sig på at skulle møde et andet sted end angivet i den oprindelige mødeindkaldelse, også i betragtning af den begrænsede afstand mellem Y1-by og Y2-by.

Herefter, og da der efter det anførte ikke er anledning til at forholde sig til, om A faktisk mødte frem i Y1-by den 14. december 2020, og da det, som A i øvrigt har gjort gældende, ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at genoptage Skatteankenævnets afgørelse af 15. december 2020.

Det tiltrædes, at sagens værdi af byretten i afgørelse af 20. september 2022 er fastsat til 174.500 kr. Efter sagens begrænsede omfang findes omkostningsbeløbet for byretten at burde nedsættes til 25.000 kr. inkl. moms. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

Efter sagens udfald, og uanset at A har fået medhold i sin påstand om nedsættelse af sagsomkostningerne for byretten, skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet. Det beløb, der skal betales, fastsættes til 20.000 kr. Beløbet, der indeholder moms, vedrører udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens begrænsede omfang og på, at hovedforhandlingen varede godt to timer.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, som A skal betale i sagsomkostninger for byretten til Skatteministeriet, nedsættes til 25.000 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.