Dato for udgivelse
29 aug 2024 14:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 maj 2024 11:15
SKM-nummer
SKM2024.419.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-53425/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsgrundlag + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Momsfastsættelser, reaktionsfrist, særlige omstændigheder, ekstraordinær genoptagelse
Resumé

Sagen angik ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens foreløbige momsfastsættelser for de første tre kvartaler af 2009. Det var under retssagen uomtvistet, at der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, og sagen angik derfor alene, om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, var overholdt. Byretten fandt, at der tillige forelå sådanne særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt., at der skulle bortses fra reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Sagsøgeren fik derfor medhold i sin påstand om ekstraordinær genoptagelse af de foreløbige momsfastsættelser.

Skatteministeriet indbragte herefter sagen for Østre Landsret.  Landsretten fandt, allerede på baggrund af en e-mail af 18. februar 2013 fra Sagsøgerens rådgiver til SKAT, at det kunne lægges til grund, at sagsøgeren mere end 6 måneder før sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse af 19. marts 2015 var kommet til kundskab om skattemyndighedernes foreløbige momsfastsættelser for de første tre kvartaler i 2009. Reaktionsfristen derfor var overskredet.

Landsretten fandt herefter, at der ikke forelå særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt., som gav grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4

Skatteforvaltningsloven §§ 32, stk. 2 og 32, stk. 2, 4. pkt.

Retsplejeloven § 344, stk. 1 og 2

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.8.2.2.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.8.2.2.2.2.8

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten, 15-2293775, offentliggjort

Byretten, BS674/2021-KBH, ej offentliggjort

Appelliste

Sag BS-53425/2022-OLR

(19. afdeling)

Parter

Skatteministeriet

(advokat Steffen Sværke)

mod

A

(advokat Rasmus Smith Nielsen)

Københavns Byret har den 22. november 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS674/2021-KBH).

Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Tine Egelund Thomsen og Teresa Lund Tøgern (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Skatteministeriet har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Skatteministeriet har endvidere nedlagt påstand om, at A skal betale 59.000 kr. til Skatteministeriet med tillæg af procesrente fra den 20. december 2022.

A har nedlagt følgende påstande:

Genoptagelse:

Principalt:

Byrettens dom stadfæstes, eller momsperioden fra 1. januar 2009 - 30. september 2009 skal ekstraordinært genoptages.

Subsidiært:

Momsperioden fra 1. januar 2009 - 30. september 2009 skal ordinært genoptages. 

Mere subsidiært:

Et eller to kvartaler af momsperioden 1. januar 2009 - 30. september 2009 skal ordinært eller ekstraordinært genoptages.

Mest subsidiært:

SKAT’s/Skattestyrelsens afgørelse og i anden række Landsskatterettens afgørelse hjemvises til fornyet behandling.

Betalingspåstand:

Frifindelse eller byrettens dom stadfæstes.

Skatteministeriets betalingspåstand angår tilbagebetaling af de sagsomkostninger, som Skatteministeriet blev pålagt at betale ved byrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt udprint fra Skattestyrelsens debitor/restancesystem, hvoraf de omhandlede foreløbige momsfastsættelser for de tre kvartaler i 2009 fremgår.

Endvidere er fremlagt A’s henvendelse af 30. april 2012 til SKAT, der medfulgte årsregnskabet for G1-virksomhed for 2008. Af henvendelsen fremgår bl.a.:

"Emne: Skat | Ændringer til årsopgørelsen (2009 og 2008) genoptagelse | Hvis du har almindelige skatteforhold (andre forhold end øvrige kategorier)

Hermed fremsender jeg regnskabet for G1-virksomhed for 2008. Som var sidste år jeg var aktiv som enkeltmandsvirksomhed.

Jeg regner med at høre fra jer så snart i har behandlet regnskabet."

En medarbejder i SKAT meddelte den 15. juni 2012 som svar herpå, at tallene fra årsregnskabet var blevet indtastet, og at A kunne se sin nye årsopgørelse i sin skattemappe via tast-selv.  

Ved mail af 18. februar 2013 henvendte JP, R1-revision, sig på vegne af A til SKAT. Af mailen, der blev sendt c.c. til (red.mail.nr.1.fjernet), fremgår bl.a.:

"A, ovennævnte CPR-nummer har henvendt sig til mig, og anmodet om assistance med at udrede sit udestående med SKAT. Et første skridt i det mener jeg må være at udrede hvad gælden egentlig består af.

Den seneste opgørelse jeg har modtaget fra A, er en opgørelse af gæld pr 1.1 1.12 ifølge denne er den samlede gæld 412.088,07 kr.

Efter en gennemgang af de kontoudtog der er modtaget fra SKAT, er der udarbejdet vedhæftede oversigt over momsangivelser fra den virksomhed med CVR ...11, som A drev frem til udgangen af 2008. Der er ikke i denne opgørelse medtaget betalinger og modregninger.

Kan SKAT være enig i denne opgørelse? Og er denne opgørelse korrekt, skal jeg på A’s vegne anmode om at der accepteres 0-angivelser for de tre kvartaler i 2009, hvor virksomheden reelt var lukket, men muligvis ikke afmeldt som momsregistreret.

Der er desuden skønsmæssigt ansatte overskud af virksomhed i 2010 og 2011. A har i de pågældende år ikke indsendt selvangivelser, og er derfor nu igang med at finde den nødvendige dokumentation frem for de virksomheder han i de pågældende år har indgået i som interessent, således at også disse selvangivelser kan bringes i orden."

Af den vedhæftede oversigt over momsangivelser fremgår bl.a., at momsangivelsen for 1. kvartal 2009 var 97.000 kr., for 2. kvartal var 121.000 kr. og for 3. kvartal var 121.000 kr. 

SKAT besvarede mailen ved brev af 15. marts 2013 - der blev sendt til både R1-revision og A - hvoraf fremgår bl.a.:

"Du har indsendt en korrektion til ovennævnte virksomheds tilsvar af moms for 1.- 3. kvartal 2009.

Desværre er fristen for ændring af tidligere perioders moms og afgifter 3 år, og vi kan derfor kun under særlige omstændigheder ændre momsen/afgifterne for perioder, der ligger før 1. januar 2010.

I kan læse mere om fristen og betingelserne for at fravige den i vedlagte vejledning.

Hvis virksomheden ønsker, vi skal vurdere, om betingelserne for at fravige fristen er opfyldt, skal I oplyse de omstændigheder, der er skyld i, at virksomheden ikke tidligere har angivet korrekt. I kan i vejledningen få et indtryk af, hvilke omstændigheder, der efter praksis betragtes som "særlige," og som derfor kan medføre en fravigelse af fristen."

JP svarede ved mail af 25. marts 2013 - der blev sendt c.c. til A - hvoraf fremgår bl.a.:

"I forbindelse med indsendt korrektion til moms i de første tre kvartaler 2009 har du på vegne af SKAT anmodet om yderligere begrundelse for at imødekomme ændringen, da sædvanlig frist for ændring er overskredet.

Den pågældende virksomheds indehaver måtte efter krisen satte ind i 2008 opgive at drive virksomhed. Med krisen stoppede næsten alt handel med (red.produkt.nr.1.fjernet) og virksomheden (red.messe.nr.1.fjernet) grundlag - de udstillende (red.erhverv.nr.1.fjernet) - kunne ikke sælge deres (red.produkt.nr.1.fjernet), udeblev og nægtede at betale bestilte pladser. A stod med en (red.messe.nr.1.fjernet) der havde mistet sit forretningsgrundlag - 5 års arbejde og mange hundredetusinder var gået tabt.

Om det er undskyldeligt eller ej er vanskeligt nu at afgøre, men faktum er at A - alt efter sprogvalg - gik i sort/(red.sygdom.nr.1.fjernet) /gik ned med flaget. Der blev derfor ikke taget hånd om virksomhedens administrative funktioner, herunder indberetning af moms. I den situation kan SKAT ikke gøre meget andet end fastsætte momsen ud fra et skøn, og vel også et skøn der er så tilstrækkelig højt at det kan råbe den ansvarlige indehaver op, alene med sin beløbsstørrelse.

Men A blev ikke råbt op. Han forblev i sort.

Ovennævnte omstændigheder taget i betragtning, og den omstændighed at der ikke tidligere er angivet moms for de pågældende perioder men udelukkende tale om et foreløbigt fastsat skøn, skal vi hermed anmode lægges til grund for en ændring af disse."

Ved afgørelse af 17. juni 2013, der blev sendt til både R1-revision og A, meddelte SKAT afslag på ændring af ansættelsen af moms for tiden før 1. januar 2010.

Af et telefonnotat af 28. marts 2014 udarbejdet af en medarbejder i SKAT vedrørende en telefonsamtale med A fremgår bl.a.:

"A ringer og oplyser, at han undrer sig over, at han intet har hørt vedrørende sagen siden han i april 2014 modtog et autosvar fra undertegnedes mail.

Jeg tjekker sagen, og informerer ham om, at der den 29. maj 2013 er udsendt forslag til afgørelse til hans rådgiver, R1-revision, og at dette forslag er ophøjet til afgørelse eftersom vi ikke modtog yderligere kommentarer fra rådgiver/virksomhed. Afgørelsen var vedlagt en klagevejledning med oplysning om 3 måneders klagefrist til Landsskatteretten.

A fortæller, at han intet har hørt fra sin rådgiver, og fortæller videre, at han ikke forstår, at det kan være rigtigt at han fastholdes med en skønnet gæld, når disse fiktive tal ikke har hold i virkeligheden, og han har forskellige bilag mv. der kan dokumentere dette. Jeg oplyser ham om, hvordan reglerne er, og at det er disse regler, der administreres efter.

Jeg opfordrer ham til at kontakte sin rådgiver, hvilket han oplyser, at han vil gøre."

Der er for landsretten yderligere fremlagt mail af 1. april 2014 fra A til JP, R1-revision, hvoraf fremgår bl.a.:

"Jeg er gået videre med at starte (red.firma.nr.1.fjernet) op og er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på at skat vedr. min moms sag i maj har sendt et udkast til afgørelse i sagen og at der d.12. juni 2013 er truffet en afgørelse, der havde 3 mdrs. forældelsesfrist.

Så som jeg er oplyst nu står jeg stadig med et krav fra skat om moms fra en ansættelse de har lavet, hvor forældelsesfristen er overskredet og nu med udkast til en afgørelse + afgørelse og forældelsesfrist for indsigelser til afgørelsen er længe overskredet.

Jeg mindes ikke at være blevet opdateret af dig i sagen som skat siger de har oplyst dig om status, ansættelse osv. Det sidste jeg har fra dig og skat er en "auto reply" mail fra skat dateret til 12 april 2013. Som jeg havde forstået det så havde vi netop ikke hørt noget fra dem - og de siger nu at de har informeret dig."

JP’s svar ved mail af 7. juni 2014 er ligeledes fremlagt, og heraf fremgår bl.a.:

"SKAT afgjorde, at de ikke ville ændre angivelser og begrundede at det var forældet, altså mere end 3 år gammel. Det ville være muligt at anke afgørelsen til Landsskatteretten. Det talte vi om telefonisk og i min erindring ville du tale med en bekendt der var skatteadvokat, om han ville føre en sag for dig ved Landsskatteretten. Vi talte også om at der var en frist for dette. Det var kort før sommerferien sidste år, og passer derfor meget godt med at det er et år siden der er kommet afgørelse. Jeg har også dengang sagt, at jeg ikke kan føre en sådan sag, det har jeg hverken erfaring eller kompetance til.

Jeg har ikke hørt fra dig om det siden, og derfor forestillet mig at din advokat bekendt har sagt det ikke var ulejligheden værd."

Det fremgår af en mail af 14. august 2019 fra erhvervskonsulent for Skatteforvaltningen, LR, G2-virksomhed til Skattestyrelsen, at der i forhold til virksomheden med CVR-nr. ...11 (A’s virksomhed) blev beregnet gebyr på 800 kr. for foreløbige fastsættelser henholdsvis den 31. marts, 30. juni og 30. september 2009.

Endelig er der for landsretten fremlagt notat af 27. marts 2023 fra Skattestyrelsen med overskriften "Automatiseret proces for dannelse og afsendelse af foreløbige fastsættelser" med bilag.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. 

A har forklaret bl.a., at sagen har stor betydning for ham, da han vil gå personligt konkurs, hvis han taber. Han bor sammen med sin hustru og deres i alt (red.antal.nr.1.fjernet) børn, og det er hans hustru, der forsørger familien. 

Da han den 30. april 2012 henvendte sig til SKAT, vidste han, at der ikke skulle betales moms for 2009 i virksomheden, fordi der ikke havde været nogen drift, og han mener, at han derved i denne henvendelse anmodede om ordinær genoptagelse. Han forlod sig i øvrigt på rådgivning fra sin bogholder, JP. 

Foreholdt sin mail af 1. april 2014 til JP og JP’s mail af 7. juni 2014 til ham, har han forklaret, at det, der står i hans mail til JP, er det korrekte. Han kendte VE fra tidligere, og på et tidspunkt efter den 7. juni 2014 kom han i kontakt med VE i forbindelse med denne sag. 

Det er korrekt, at han i perioden 2006-2008 ikke angav moms rettidigt, og at SKAT som følge deraf foretog foreløbige momsfastsættelser.

Som forklaret i byretten, boede han i Y1-by fra den 1. august 2008 til den 1. juni 2010. Mens han boede der, købte han varer og tjenesteydelser til privat brug, og han rejste også mellem Y1-by og Danmark. Han husker ikke, hvad han gjorde med posten i sin virksomhed, mens han boede i Y1-by. Han kan ikke svare på, hvordan han så kan sige, om der blev eller ikke blev modtaget noget bestemt post i virksomheden i den periode. Han havde det så dårligt på det tidspunkt, at han burde have fået en diagnose. Det, han har forklaret i byretten, er sandt.      

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Skatteministeriet har yderligere anført navnlig, at de foreløbige momsfastsættelser for de tre omstridte kvartaler i 2009 fremgår af udprint fra Skattestyrelsens debitor/restance-system, at A i juli 2009, oktober 2009 og januar 2010 blev pålagt et gebyr på 800 kr. herfor, at dannelsen af de foreløbige fastsættelser er foretaget efter den automatiserede proces herfor, der generelt var gældende, og som er beskrevet i Skattestyrelsens notat af 27. marts 2023, at SKAT har oplyst, at de foreløbige fastsættelser er udsendt til virksomhedens registrerede adresse, at A som virksomhedsejer var forpligtet til at sikre, at virksomheden var registreret med korrekt adresse, at det efter oplysningerne i sagen må lægges til grund, at afgørelserne er kommet frem, at det dermed må lægges til grund, at A fik kundskab om de foreløbige fastsættelser i udsendelsesperioden fra juli 2009 til januar 2010, at afgørelsen af 17. juni 2013 fra SKAT blev sendt både til A’s registrerede folkeregisteradresse og til hans rådgiver, JP, at det fremgår af den efterfølgende korrespondance, at rådgiveren orienterede A om udfaldet af genoptagelsessagen og om muligheden for at påklage afgørelsen, at A yderligere var i telefonisk kontakt med SKAT i marts og maj 2014, at reaktionsfristen på seks måneder således under alle omstændigheder var overskredet, da A indgav anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af 19. marts 2015, at dispensation fra reaktionsfristen efter forarbejderne kan gives efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, at det efter retspraksis er afgørende, om der foreligger oplysninger om forhold, der kan begrunde fristoverskridelsen, at det er A, der skal godtgøre at sådanne "særlige omstændigheder" foreligger efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt., hvilket han ikke har gjort, og at byrettens dom derfor fraviger fra hidtidig retspraksis og er i strid med loven. Endvidere er det anført navnlig, at Skatteministeriet under retssagen ikke har bestridt, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, at det derfor ikke er relevant at tage stilling til de nye synspunkter om ulovlig skøn under regel, eller at de tre afgørelser er truffet under inddragelse af ulovlige pønale hensyn, at der ikke er grundlag for ordinær genoptagelse af momstilsvaret for de tre kvartaler, da anmodningen af 30. april 2012 ikke er en anmodning herom, at der ikke foreligger forhold, der kan begrunde, at skattemyndighederne skal foretage en fornyet vurdering af genoptagelsesspørgsmålet, som retten ikke kan foretage i den anlagte sag, at skattemyndighederne heller ikke har tilsidesat journaliseringspligten i offentlighedslovens § 15, stk. 1, krænket delegationsforbuddet i grundlovens § 43, 1. led, eller krænket persondataloven ved at overføre personoplysninger til de udenlandske selskaber G3-virksomhed og G4-virksomhed., og at skattemyndighedernes afslag på genoptagelse ikke er i strid med hverken EMRK tillægsprotokol 1, artikel 1, EU-charterets artikel 17, jf. artikel 52, stk. 2, eller et EU-retligt retssikkerhedsprincip.    

A har heroverfor anført navnlig, at officialmaksimen er primær i forhold til lovhjemlede eller hjemlede bevisbyrderegler, at de tre foreløbige skønsmæssigt fastsatte momstilsvar ikke var kommet til A’s kundskab, at det først er i forbindelse med ankesagen, at Skatteministeriet har oplyst indholdet af de omhandlede afgørelser, subsidiært at han først er kommet til kundskab om tilstrækkelige dele af indholdet af afgørelserne i forbindelse med anmodningen om aktindsigt og indsendelse inden for seks måneder derefter af anmodningen af 19. marts 2015, at den dømmende magt ikke er lovgivende magt contra legem, og retspraksis som SKM2017.224HR skal derfor fortolkes i overensstemmelse hermed, at Skatteministeriet har krænket delegationsforbuddet i grundlovens § 43, 1. led, ved at delegere afgørelsesvirksomhed vedrørende foreløbigt skønsmæssigt fastsatte momstilsvar til private selskaber, at der således efter Skatteministeriets egne oplysninger foreligger delegation af afgørelsesvirksomhed til private, herunder i hvert fald til G5-virksomhed., at de omhandlede afgørelser om foreløbig skønsmæssig momsansættelse derfor er ugyldige og skal annulleres som følge af hjemmelsmangler, at de lovlige og pligtige kriterier, der skal medfør ekstraordinær genoptagelse, derfor er opfyldt, at Skatteministeriet har krænket persondataloven via sin overførsel af personoplysninger til G3-virksomhed og til G4-virksomhed., at SKAT/Skattestyrelsen har tilsidesat sin journaliseringsforpligtelse i offentlighedslovens § 15, stk. 1, nr. 1-4, hvorfor afgørelserne vedrørende foreløbig skønsmæssig ansat moms ikke længere kan fremlægges, at A havde ret til ordinær genoptagelse under sin anmodning herom den 30. april 2012, at Skattestyrelsens afvisning af anmodninger om henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse er foretaget under et eller flere ulovlige pønale kriterier/hensyn, at de foreløbige skønsmæssige momstilsvar under opkrævningslovens § 4, stk. 1, beror på et ulovligt skøn under regel eller i anden række på et åbenbart urimeligt lovligt automatiseret skøn under regel, at A’s personlige forhold, herunder den økonomiske betydning for ham, udgør i sig selv eller i anden række samlet afvejet særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt., at byrettens dom er i overensstemmelse med retsplejelovens § 344, stk. 1 og 2, at momsretten er harmoniseret, hvorfor nationale genoptagelsesregler vedrørende moms skal overholde EU-retten, ligesom og i sig selv A har foretaget grænseoverskridende aktivitet under EU-retten, og at derfor og i sig selv skal de relevante påstande tages til følge.             

Landsrettens begrundelse og resultat

Skatteministeriet har ikke bestridt, at der - som fastslået i Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2020 - foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, der giver grundlag for ekstraordinær genoptagelse af A’s afgiftstilsvar for de omhandlede tre kvartaler i 2009.  

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at en ændring af afgiftstilsvaret efter anmodning fra den afgiftspligtige kun kan foretages efter stk. 1, hvis anmodningen herom fremsættes senest seks måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen efter § 31 (den ordinære genoptagelsesfrist). Det følger af bestemmelsens 4. pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.   

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 32 fremgår bl.a., at det foreslås, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen, og at der således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder - herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold - kan gives dispensation (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 175 af 12. marts 2003, s. 15, de specielle bemærkninger til § 35). Det fremgår endvidere af senere forarbejder bl.a., at SKAT skal kunne dispensere fra fristen for at indsende anmodning om ekstraordinær genoptagelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor, hvilket efter praksis f.eks. er sygdom (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, lovforslag nr. L 43 af 30. oktober 2008, s. 17).

Landsretten finder, at det allerede efter indholdet af mailen af 18. februar 2013 fra JP, R1-revision, på vegne af A til SKAT og den vedhæftede oversigt over momsangivelser må lægges til grund, at A mere end seks måneder før sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse af 19. marts 2015 var kommet til kundskab om skattemyndighedernes foreløbige fastsættelser for de tre kvartaler i 2009. 

Der foreligger ikke nogen lægeerklæring om A’s sindstilstand efter 2008, og landsretten finder, at det efter sagens øvrige oplysninger ikke er godtgjort, at A har befundet sig i en tilstand, hvor han ikke var i stand til at indsende momsangivelser inden for fristen eller anmode om genoptagelse. 

På denne baggrund finder landsretten, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt., at der er grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen.      

Landsretten finder endvidere, at A’s henvendelse den 30. april 2012 til SKAT efter sit indhold ikke kan anses for at angå hans virksomheds momstilsvar. 

Herefter, og da det, der i øvrigt er anført, ikke kan føre til en anden vurdering, tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge. 

Det er ubestridt, at Skatteministeriet har betalt de sagsomkostninger, som A blev tilkendt ved byrettens dom. Landsretten tager derfor Skatteministeriet betalingspåstand - der angår tilbagebetaling af disse sagsomkostninger med renter fra ankestævningens indgivelse - til følge som nedenfor bestemt.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for begge retter betale 85.000 kr. til Skatteministeriet. 80.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 5.000 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 59.000 kr. med procesrente fra den 20. december 2022 og sagsomkostninger for begge retter med 85.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.