Dato for udgivelse
11 Sep 2024 14:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 May 2024 15:42
SKM-nummer
SKM2024.459.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-2028/2022-KBH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Is, chokolade- og sukkervarer samt kaffe og te
Emneord
Afgift, moms, sukkervare, chokolade, resultat
Resumé

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over chokolade- og sukkervareafgift samt moms var foretaget på et forkert grundlag, eller at det førte til et åbenbart urimeligt resultat. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Retsplejelovens § 218 a

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.B.5.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 17-0989783, offentliggjort

Appelliste

Sag BS-2028/2022-KBH

Parter

H1

(v/advokat Hussain Ali Alhaidary)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af dommer Kirsten Schmidt.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 18. januar 2022.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af chokolade- og sukkervareafgift samt moms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016, jf. SKATs afgørelse af 7. juni 2017 og Landsskatterettens afgørelse af 18. oktober 2018.

H1 har nedlagt påstand om, at Landsskatterettens afgørelse vedrørende moms- og afgiftsperioden 2014-2016 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 18. oktober 2021 fremgår:

"… Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Herudover har klagerens repræsentant udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren har tidligere drevet enkeltmandsvirksomheden, H1, med CVR-nr. ...11, Y1-adresse. Fra denne adresse solgte virksomheden erhvervsmæssigt slik og andre varer. Virksomheden ophørte den (red.fjernet.dato).

Den 7. november 2016 var SKAT sammen med Fødevarestyrelsens Rejsehold på kontrolbesøg i forretningslokalet på Y1-adresse. Kontrollen foregik i og uden for selve forretningens lokaler. SKAT fandt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer på stedet.

Klageren udleverede ved kontrolbesøget bilagsmapper med kassebilag, fakturaer mv., og SKAT anmodede på stedet om yderligere regnskabsmateriale hos virksomhedens revisor. Ved efterfølgende henvendelse fra SKAT oplyste virksomhedens revisor, at der ikke var udarbejdet regnskab for 2015, idet den fremlagte dokumentation var ufuldstændig. Revisoren oplyste endvidere, at angivelserne af moms var baseret på et skøn. Af det udleverede materiale konstaterede SKAT, at der var en række fakturaer for køb af, chokolade- og sukkervarer til priser fra 24-35 kr. pr. kg.

SKAT har ved kontrollen herudover konstateret, at klageren i sin virksomhed solgte, chokolade- og sukkervarer til priser fra 46,67 kr. pr. kg til 100 kr. pr. kg. Ved at sammenholde 9 forskellige typer af disse varer har SKAT beregnet en gennemsnitspris på 69,49 kr. pr. kg.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at klagerens virksomhed på kontroltidspunktet hverken var registreret som oplagshaver eller varemodtager for modtagelse af afgiftspligtige varer, hvorfor virksomheden ikke har angivet køb af afgiftspligtige varer i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2016.

Ved en efterfølgende kontrol den 23. november 2016 gennemførte SKAT en kontrolafstemning af kassen, hvor det blev registreret, at den digitale betalingsandel udgjorde ca. 40 %, og den kontante betalingsandel udgjorde ca. 60 %.

SKAT har derudover trukket oplysninger fra EU-listeoplysninger (også kaldet VIES). Det fremgår heraf, at ingen virksomhed i andre EU-medlemslande har indberettet salg af varer til virksomheden i kontrolperioden.

SKAT har fra G1-virksomhed indhentet oplysninger, der dokumenterer, at klageren via sin tilknyttede G1-virksomhed-aftale i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2016 har passeret Y2-bro 544 gange.

SKAT har fremlagt en udskrift, der dokumenterer, at flere af turene til Y3-land har været af højest fire timers varighed.

Fra henholdsvis G2-virksomhed og G3-virksomhed har SKAT modtaget samhandelsoplysninger, hvoraf det fremgår, at der via dankort og andre betalingskort er indbetalt følgende summer til virksomhedens bankkonto:

3.243.513 kr. i 2014, 4.220.202 kr. i 2015 og 4.496.816 kr. i 2016.

I forbindelse med driften af sin virksomhed har klageren angivet følgende momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016:

42.965 kr. i 2014, 58.293 kr. i 2015 og 60.762 kr. i 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har efter et skøn opgjort chokolade- og sukkervareafgifts tilsvarene til 1.079.744 kr. i 2014, 1.482.445 kr. i 2015 og 1.740.275 kr. i 2016, i alt 4.302.464 kr. Skønnene er udøvet på baggrund af samhandelsoplysningerne sammenholdt med et skøn over fordelingen af kontant og digital omsætning i virksomheden. SKAT har herudover taget hensyn til, at klageren i sin virksomhed har handlet med øvrige varetyper herunder fyrværkeri.

SKAT har efter et skøn forhøjet momstilsvar med 567.503 kr. for 2014, 734.493 kr. for 2015 og 867.421 kr. for 2016, i alt 2.169.417 kr. Momstilsvaret for 2016 er imidlertid nedsat med 31.000 kr., idet SKAT allerede havde foretaget en foreløbig fastsættelse af moms. Ændringerne af momstilsvarene er en afledt ændring som følge af SKATs skøn vedrørende angivelserne af afgiftstilsvar for handel med de afgiftspligtige varer.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT bl.a. anført følgende:

"Indhentelse af samhandelsoplysninger SKAT har rettet henvendelse til G2-virksomhed vedrørende indhentelse af kontooplysninger,

SKAT har efterfølgende modtaget samhandelsoplysninger fra G2-virksomhed. Oplysningerne er nedenfor indsat på årsbasis. Oplysninger fra G2-virksomhed er betaling via dankort og G3-virksomhed er betaling via andre betalingskort er indsat nedenfor, således:

 

Oplysninger fra Y2-bro

SKAT har ved kontrollen konstateret en faktura fra Y2-bro, hvorpå der med kuglepen var skrevet "(red.fjernet.tekst)". Da SKAT har fundet, at påtegningen kunne være en registrering af, at fakturaen er betalt 21. oktober 2016 og at den i virksomheden var anset som erhvervsmæssig, har SKAT rettet henvendelse til Y2-bro om samhandelsoplysninger. Oplysningerne er indhentet med henvisning til en G1-virksomhed tilhørende indehaver og tilknyttet aftale, jf. den fremlagt faktura fra Y2-bro.

Y2-bro har sendt en passageudskrift fra perioden 1. januar 2014 - 6. december 2016. Specifikationen omfatter 544 passager af broen, svarende til 272 returkørsler. Over en 3 års periode vil broen i gennemsnit blive passeret hver 4. dag.

[-]

Tilsidesættelse af regnskab

Der er ikke for perioden 1. januar 2015 - 31. december 2016 fremlagt noget regnskab.

For perioden 1. juli - 31. december 2014 er der fremlagt et regnskab, der viser en omsætning på 1.726.393 kr. Denne omsætning vil inklusiv moms udgøre 2.158.366 kr. Der føres en kassekladde, men der foretages ikke afstemning af kassen.

Vareforbruget er i største udstrækning baseret på fakturaer, der ikke kan dokumenteres/sandsynliggøres med pengestrøm mv.

SKAT finder, at fremlagte fakturaer for G4-virksomhed og G5-virksomhed er konstrueret med henblik på at dække et varekøb erhvervet i Y3-land.

Regnskabet tilsidesættes i sin helhed.

SKAT fastsætter derfor virksomhedens afgiftstilsvar for moms og punktafgift for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2016.

Ansættelsesgrundlag omsætning - generelt

Virksomhedens digitale betaling af omsætning i 2014 udgør 3.243.513 kr.

Der foreligger to registreringer/beregninger af den digitale betalingsandel - regnskab for 2. halvår 2014 samt en kontrolmæssig kasseafstemning foretaget den 23. november 2016.

Regnskabet for 2014, der ikke er dokumenteret med korrekte kasseafstemninger, viser en digital betalingsandel af omsætningen på 82,83%. Ved kontrollen har SKAT konstateret en digital betalingsandel på 39,99%.

Erfaringsmæssigt ligger den digitale betalingsandel i tilsvarende forretninger med salg af chokolade og slik mellem 60 - 70%.

Til brug for ansættelse af omsætning finder SKAT, at der skal fastsættes en andel, der under iagttagelse af et forsigtighedsprincip fastsættes til 70%.

[….]

SKAT ansætter, at der i hele 2014 er erhvervet danske varer, herunder særligt mineralvand mv. for i alt 800.000 kr.

SKAT vil ansætte en bruttoavance med afsæt i konstaterede oplysninger på kontroltidspunktet. Der blev markedsført 2 liters mineralvand til 15 kr.+ pant 3 kr., i alt 18 kr. Salgsprisen ekskl. moms udgør 14,40 kr.

Ifølge en faktura fra G6-virksomhed for 2016 erhvervede virksomheden to liters mineralvand til 14 kr. inkl. pant, men ekskl. moms. Avancen udgør ifølge oplysningen 0,40 kr. pr. 2 liters mineralvand, svarende til en bruttoavance på mindre end 5%. Avancen vurderes ikke bæredygtig.

SKAT fastsætter ud fra et forsigtighedsprincip en bruttoavance, der ansættes til 20%. Et salg af varekøb for 800.000 kr. kan beregnes til 1.000.000 kr.

Der er erhvervet fyrværkeri hos en dansk leverandør for 145.092 kr. Varerne anses også solgt med en bruttoavance på 40 %. Et salg kan oprundet beregnes til 250.000 kr.

[….]

SKAT fastsætter et varekøb efter samme princip som anvendt for 2014, hvorved der ud fra et forsigtighedsprincip er anvendt en bruttoavance for dansk erhvervede varer på 20%. Med et ansat varesalg på 1.301.121 kr. kan beregnes et varekøb på 1.040.896 kr.

Tilsvarende ansættes varekøb for det dansk erhvervet fyrværkeri omsat for 325.280 kr., dog under anvendelse af en bruttoavance på 40 %. Varekøb kan beregnes til 195.168 kr.

[….]

SKAT fastsætter et varekøb efter samme princip som anvendt for 2014, hvorved der ud fra et forsigtighedsprincip er anvendt en bruttoavance for dansk erhvervede varer på 20%. Med et ansat varesalg på 1.386.561 kr. kan beregnes et varekøb på 1.109.248 kr.

[….]

Chokoladeafgift - Ordinær ansættelse

SKATs forslag til ændring

SKAT har efter reglerne i chokoladeafgiftsloven og opkrævningsloven ved et skøn forhøjet virksomhedens chokolade- og sukkervareafgift med 4.032.542 kr., således:

1. april - 31. december 2014                                                809.822 kr.

1. januar - 31. december 2015                                             1.482.445 kr.

1. januar - 31. december 2016                                             1.740.275 kr.

SKATs talmæssige opgørelse 

2014

SKAT har opgjort chokoladeafgiften på grundlag af en digital omsætning tillagt en kontant betaling, jf. tidligere.

SKAT har, jf. tidligere ansat, at virksomheden i hele 2014 har erhvervet 43.872 kg chokoladevarer.

SKAT ansætter, at den erhvervede varemængde i % af året, der ikke omfattes af begrænsningen om ordinær fastsættelse, jf. ovenfor, ansættes til 75% og mængden udgør 32.906 kg.

Afgiftssatsen i 2014 udgjorde 24,61 kr./kg Afgiften udgør: 809.822 kr.

Ansættelse 2015  

SKAT har, jf. tidligere ansat, at virksomheden i 2015 har erhvervet 57.083 kg chokolade og sukkervarer.

Afgiftssatsen i 2015 udgjorde 25,97 kr./kg Afgiften udgør: 1.482.445 kr.

Ansættelse 2016  

SKAT har, jf. tidligere ansat, at virksomheden i 2016 har erhvervet 67.011 kg chokolade og sukkervarer.

Afgiftssatsen i 2016 udgjorde 25,97 kr./kg. Afgiften udgør: 1.740.275 kr.

[….]

SKATs afgørelse

Virksomheden har købt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer fra udlandet, uden at være registreret som varemodtager. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. Virksomheden skulle have været registreret som varemodtager og have betalt afgiften af varerne. Ellers skulle virksomheden have forudanmeldt leverancen og på forhånd have indbetalt afgiften.

Virksomheden har ikke angivet afgift af de varer der er modtaget og virksomheden kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, der befandt sig i virksomheden. Derfor opgøres chokoladeafgiften efter et skøn til 4.032.542 kr.

Chokoladeafgift - Ekstraordinær ansættelse

SKATs forslag til ændring

SKAT har efter reglerne i chokoladeafgiftsloven og opkrævningsloven ved et skøn forhøjet virksomhedens chokolade- og sukkervareafgift med 269.922 kr., således:

1. januar - 31. marts 2014: 809.822 kr.

SKAT har opgjort chokoladeafgiften på grundlag af en digital omsætning tillagt en kontant betaling, jf. tidligere.

SKAT har, jf. tidligere ansat, at virksomheden i hele 2014 har erhvervet 43.872 kg chokoladevarer.

SKAT ansætter som ekstraordinær ansættelse for 1. januar - 31. marts 2014 til at udgøre % af året 2014, at den erhvervede varemængder ansættelse vil omfatte 25%. Mængden udgør herefter 10.968 kg.

Afgiftssatsen i 2014 udgjorde 24,61 kr./kg Afgiften udgør: 269.922 kr.

[...]

SKATs afgørelse

Virksomheden har købt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer fra udlandet, uden at være registreret som varemodtager. Der er derfor ikke betalt afgift af de købte varer. Virksomheden skulle have været registreret som varemodtager og have betalt afgiften af varerne. Ellers skulle virksomheden have forudanmeldt leverancen og på forhånd have indbetalt afgiften.

Virksomheden har ikke angivet afgift af de varer der er modtaget og virksomheden kan herudover ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, der befandt sig i virksomheden. Derfor opgøres chokoladeafgiften efter et skøn til 269.922 kr.

[...]

SKATs afgørelse

Virksomheden skal angive og betale moms for salg i Danmark. Det er SKATs opfattelse, at virksomheden ikke har angivet salgsmoms for hele det kontante salg.

SKAT finder videre, at virksomheden ikke har fremlagt og dokumenteret samtlige erhvervelser af varer i andre EU-medlemslande og køb af varer og omkostninger i Danmark.

Der foreligger intet regnskab. SKAT har foretaget ansættelse på grundlag af det efter SKATs opfattelse sikreste grundlag, der er virksomhedens omsætning.

SKAT afkræver virksomheden 2.138.417 kr. i moms."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, idet de udøvede skøn hviler på et helt åbenbart urimeligt og urigtigt grundlag. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at det forhøjede afgifts- og momstilsvar nedsættes, idet SKAT ikke realistisk har taget hensyn til kioskens størrelse, virksomhedens varesortiment og den kontante del af omsætningen.

Til støtte for påstandene har klageren anført følgende:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det indledningsvist gældende, at SKAT's skøn hviler på et helt åbenbart urimeligt og urigtigt grundlag og derfor er forkert og i det hele skal tilsidesættes.

Der skal derfor principalt ske hjemvisning til fornyet behandling eller subsidiært skal forhøjelsen nedsættes efter Landsskatterettens skøn.

Det af SKAT foretagne skøn er så fejlbehæftet og urealistisk at det ikke kan danne grundlag for hverken afgiftsberegning efter chokoladeafgiftsloven eller for beregning af moms, som sket ved den som bilag 1 fremlagte afgørelse.

Der er tale om en lille kiosk på ca. 50 kvm og det er ved de ovenfor anførte eksempler for de enkelte år påvist at det af SKAT fastsatte skøn er helt indlysende urealistisk. Således er det helt urealistisk at der dagligt i klagers kiosk skulle kunne sælges Chokoladeafgiftspligtige varer svarende til mellem f.eks. 2.352 og 3.588 stk. marsbarer eller at der skulle være et kundegrundlag som tilsagde dette.

Dette ville som anført ovenfor svare til at der hver dag fra 2014-2016 var et sted mellem 1.176 og 1.794 kunder i klagers lille kiosk. Det er helt urealistisk.

SKAT baserer sit skøn på udokumenterede gætterier om hvad klager må have solgt i sin forretning.

Det kan være begrundet, da regnskabet er tilsidesat, men skønnet skal være underbygget og baseret på hvad der realistisk er muligt at omsætte for i en forretning som klagers. Det gøres gældende at SKAT har forsømt at foretage en sådan realistisk vurdering af omfanget af klagers virksomhed og dermed alene ud fra statiske beregningsformler har sjusset sig frem til en årlig beregning af hvad klager må have omsat for, herunder for et helt urealistisk varesalg.

Det gøres gældende at den af SKAT anvendte avancemargin på mellem 20-40% for varer som sælges i f.eks. supermarkeder mv. ikke er sammenlignelig for en lille Y4-by kiosk som den foreliggende.

Sådanne kiosker har typisk langt lavere avancer end andre detailhandelskæder, hvilket ikke er ulovligt.

Det giver som påvist ovenfor ikke et retvisende eller realistisk billede af det mulige salg i en sådan kiosk, hvis SKAT ikke tager kundegrundlag, muligt realistisk omfang af varesalg mv. i betragtning ved beregningen af hvad der kan sælges i sådan en forretning mv. Således er det af SKAT beregnede antal kg., der skulle være solgt i klagers kiosk, helt urealistisk i forhold til kundegrundlag, størrelse af kiosken mv., jf. ovenfor. 67.011 kg. i 2016 svarende til 183 kg. chokoladevarer om dagen.   

SKAT har i den skønsmæssige ansættelse af klagers afgiftstilsvar inddelt klagers omsætningsgrundlag i tre kategorier: Dansk erhvervede varer, fyrværkeri og udenlandsk erhvervede varer, jf. ovenstående sagsfremstilling og bilag 1. De dansk erhvervede varer består efter SKAT's udsagn særligt af mineralvand, jf. sagsfremstillingen og bilag 1, side 14. SKAT antager dermed uden nogen former for dokumentation, at foruden dansk erhvervet fyrværkeri og mineralvand består den resterende del af klagers varer hovedsageligt af afgiftspligtige chokolade og slikvarer erhvervet fra Y3-land.

SKAT forudsætter endvidere at samtlige af disse påståede udenlandsk erhvervede varer er afgiftspålagte, jf. Chokoladeafgiftslovens § 1 stk. 1, hvilket ligeledes er udokumenteret fra SKATs side. Det er med andre ord blevet lagt til grund af SKAT, at der ikke indgår andre, varer i klagers omsætningsgrundlag end mineralvand, fyrværkeri og udenlandsk erhvervede slik varer. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der indgår flere varer i klagers sortiment, som ikke er omfattet af de afgiftspålagte varer oplistet i Chokoladeafgiftslovens § 1 stk. 1 og som dermed ikke skal indgå i opgørelsen af klagers afgiftspligtige omsætning. Klager solgte således almindelige daglig kioskvarer som blomster, chips, kager, kaffe mv., som ikke er omfattet af Chokoladeafgiftsloven og dermed slet ikke skal indgå i afgiftsberegningen. Også af denne årsag er SKATs skøn over chokoladeafgiften mv. åbenbart urimelig og ukorrekt og skal tilsidesættes.

Endvidere er det ikke fysisk muligt at have de af SKAT antagne mængder varer i kiosken."

Herudover har klageren den 13. november 2019 anført følgende:

"I forlængelse af vores telefonmøde i går og din bemærkning vedrørende digital omsætning kontra kontant omsætning i klagers butik bemærker jeg supplerende følgende:

Der er en stor forskel mellem G2-virksomhed som Dankort pengeoverførsel og omsætning. Dankort beløb er ikke lig med butikkens vareomsætning. Hvis f.eks. kunden køber for kr. 50, men ønsker overbetaling på kr. 200, så han betaler kr. 250 på Dankort og får kr. 200 kontant, vil den digitale G2-virksomheds Dankort viser 250 DKK, men omsætningen var reelt kun 50 DKK. Også af denne årsag kan Skattestyrelsen ikke arbitrært anvende den digitale samlede omsætning som grundlag for skøn over kontant omsætning. Og det kan slet ikke derudaf afledes at hele omsætningen har vedrørt chokoladeafgiftspligtige varer som sket.

Skønnet er således også af denne årsag åbenbart urimeligt og foretaget på forkert grundlag."

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Den 10. februar 2021 har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 26. januar 2021:

"Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder at klagers skal betale 4.302.464 kr. i chokoladeafgift for periode 1. januar 2014-31. december 2016. Ligeledes fastholdes det, at klager skal betale yderligere 2.138.417 kr. i momstilsvar for samme periode. Efter Skattestyrelsen opfattelse har klager har erhvervet chokolade- og sukkervarer bl.a. fra Y3-land, hvoraf det ikke er dokumenteret, at der er betalt chokolade- og sukkervareafgift, lige som klager ubestridt ikke har angivet momstilsvaret korrekt.

Chokoladeafgift

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager har erhvervet, chokolade- og sukkervarer i det opgjorte omfang, hvoraf det ikke er dokumenteret, at der er betalt chokolade- og sukkervareafgift. Klager havde således på kontroltidspunktet afgiftspligtige varer i sin besiddelse, hvoraf det fortsat ikke er dokumenteret, at der er betalt afgift efter bestemmelserne i chokolade- og sukkervareafgiftsloven.

Der er fortsat ikke fremlagt købsbilag eller anden materiale, der kan danne grundlag som dokumentation for at der er betalt afgift af de varer, som klager ubestridt har solgt i perioden, jf. øvrige oplysninger i sagen.

Skattestyrelsen henviser til at der at ved enhver leverance af chokolade- og sukkervarer til en detailhandler eller lignende skal leverandøren, herunder grossisten (/mellemhandleren), udstede en følgeseddel. Sker der kontant betaling ved leverancen, skal leverandøren i stedet for følgeseddel udstede en kvittering. Følgesedler og kvitteringer skal indeholde samme oplysninger som en faktura.

Fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf for varer, der er til stede på virksomhedens forretningssted, lager eller lignende, skal opbevares på forretningsstedet i mindst 3 måneder.

Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal føre et betalingsregnskab, hvor der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post eller, hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.

Allerede da klager ikke har været registreret efter chokolade- og sukkerafgiftsloven, har klager ikke har angivet eller betalt afgift af de solgte varer. Da klager videre har ikke udarbejdet et regnskabsmateriale, som kan danne grundlag for opgørelsen af hverken moms eller afgiftstilsvar, har det været berettiget, at Skattestyrelsen har ansat klagers moms- og afgiftstilsvar skønsmæssigt efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2. Dette ses i øvrigt heller ikke bestridt.

Skattestyrelsen er videre enig med Skatteankestyrelsen, at der ikke er fremlagt nye oplysninger eller dokumentation, der kan ændre den af Skattestyrelsen opgjorte mængde af solgte afgiftspligtige varer.

Klager har således ikke påvist fejl eller lignende i Skattestyrelsen opgørelser, som er baseret på klagers fremlagte oplysninger i regnskabet samt omsætningstal, og som må anses for forsigtige og virkelighedsnært. Der henvises til bl.a. til at der i forbindelse med kontrollen og den gennemførte kasseafstemning den 23. november 2016 blev konstateret, at den digitale omsætning alene udgjorde 40 % af kassebeholdningen, mens Skattestyrelsen har anses, at 70 % af omsætningen stammer fra digitale omsætning i skønnet.

Grundet det manglende afgiftsregnskab er videre også klager, der skal bevise, hvor stor en andel af skønnet, der stammer fra andre varer end fyrværkeri, mineralvand samt chokolade- og sukkervarer, samt at vores skøn ikke er opgjort korrekt. Der henvises til at Skattestyrelsen allerede i skønnet har anset 30 % at stamme fra andre varer end chokolade- og slikvarer.

Klager har videre ikke fremlagt dokumentation for, at der er fejl i beregningerne eller grundlaget for disse. De anvendt salgspriser mv. ses heller ikke bestridt af klager, ligesom klager heller ikke bestrider at have købt og videresolgt afgiftspligtige varer, dog i et mindre omfang end beregnet og opgjort af Skattestyrelsen.

Momstilsvar

Skattestyrelsen fastholder opgørelsen af momstilsvaret for perioden.

Det må lægges ubestridt til grund, at det ikke er angivet korrekt momstilsvar for kontrolperioden.

Vi henviser til at klagers revisor under kontrollen telefonisk oplyser, at denne ikke var i besiddelse af regnskabsmaterialet som gjorde revisor i stand til at opgøre momstilsvaret korrekt, hvorfor tilsvaret blev angivet skønsmæssigt.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et dagligt kasseregnskab. Der skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger andet. Dette har klager ubestridt ikke gjort jf. sagen oplysninger.

Skattestyrelsen fastholder, at vi har været berettiget til at fastsætte klagers momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Regnskabsmaterialet opfylder ikke bestemmelserne i bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelsen og dermed ej heller momslovens bestemmelser.

Der henvises til at klager har ikke afregnet salgsmoms af de digital modtagne betalinger jf. oplysninger fra G2-virksomhed og G3-virksomhed.

Klager har videre ikke indsendt momsangivelse for 2 perioder, hvorfor klager er foreløbig fastsat for disse perioder.

Endelig har klager erhvervet varer som afgiftspligtig person fra andre EU-lande, jf. § 11, uden at der er beregnet erhvervelsesmoms ved erhvervelsen af disse. Klager er i øvrigt indrømmet fradrag for disse, jf. § 37, stk. 2 nr. af den moms som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Den 18. marts 2021 har klageren fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 26. januar 2021:

"Klager fastholder, at SKATs skøn hviler på et helt åbenbart urimeligt og urigtigt grundlag og derfor er forkert og i det hele skal tilsidesættes. Der skal derfor principalt ske hjemvisning til fornyet behandling eller subsidiært skal forhøjelsen nedsættes efter Landsskatterettens skøn.

Skatteankestyrelsen lægger til grund, at SKAT med rette skønsmæssigt har ansat virksomhedens afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, og at ansættelsen er korrekt.

Dette kan på ingen måde tilsluttes.

Skønnet er fejlbehæftet og urealistisk i en sådan grad at det ikke kan danne grundlag for hverken afgiftsberegning efter chokoladeafgiftsloven eller for beregning af moms.

Det fremstår spekulativt samt udokumenteret, at SKAT anser de varer som ikke er mineralvand og fyrværkeri, for at være udenlandsk erhvervede varer, som er afgiftspålagte, jf. Chokoladeafgiftslovens § 1 stk. 1.

SKAT har ved kontrollen af den 7. november 2016 konstateret, at der blev solgt varer i kiosken, som ikke er omfattet af afgiften for, chokolade- og sukkervarer, herunder blomster, chips, kager, kaffe mv., som derfor ikke bør indgå i afgiftsberegningen.

Dette har SKAT set fuldstændig bort fra i deres skønsmæssige ansættelse, da de mener, at klager, udover varer omfattet af chokolade- og sukkerafgiften, nærmest udelukkende har solgt fyrværkeri og mineralvand.

Dette understreger at ansættelsen er behæftet med betydelige fejl.

Det fremstår derudover urealistisk, at en lille kiosk på 50 m2 skal kunne have haft omsætning på kr. 4.633.590, kr. 6.028.860 og kr. 6.424.002, og derved også en kontinuerlig stor stigning. Som bilag 5 fremlægges Region Y5-område startvejledning vedrørende kiosker. Af bilag 5, side 6 fremgår, at en kiosk under 63 m2 i gennemsnit omsætter for 43.000kr./m2 inkl. moms, hvilket i dette tilfælde er 2.150.000. Det er derfor helt urealistisk, at klagers kiosk på 50 m2 efter SKATs skøn ville kunne omsætte for det tredobbelte, og at klagers omsætning på 2 år stiger med næsten 50%, i en branche hvor omsætningen i de år var faldende, jf. Danmarks Statistik - detailomsætningsindeks for købmænd og døgnkiosker 2014-2016 (bilag 6).

Dette vel at mærke uden at klagers kiosk har været pakkeshop, har haft tips og lotto eller spillemaskiner - alle ting, som bidrager til en øget omsætning. Den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse må derfor anses for urimelig høj og urealistisk.

Derudover skulle klager efter Skatteankestyrelsens opfattelse have solgt 43.872 kg., 57.083 kg. Og 67.011 kg. varer, som er omfattet af chokolade- og sukkerafgiften, i tillæg til den skønsmæssige stigning på over 20.000 kg. på 2 år. Dette er decideret usagligt og udtryk for at såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen mener at klager skal straffes skatteretligt.

Dette understreges også af det af Skatteankestyrelsens tilgrundlig gende absurde faktum, at en omsætning på 6,4 millioner ville kræve en kundestrøm på ca. 400 mennesker hver dag hele året, som alle købte i gennemsnit for kr. 45 og 459 gram chokolade (svarende til 9 (red.fjernet.chokoladebar) af 51 gram), hvilket er decideret urealistisk.

Skatteankestyrelsens burde således ikke lægge til grund, at omsætningen er steget med næsten 50%, når den gennemsnitlige omsætning i branchen er faldet, uden at fremlægge konkrete beviser for, hvorfor dette skulle være tilfældet for klagers kiosk.

Skattestyrelsens skøn er derfor dokumenteret usaligt og hverken begrundet eller dokumenteret, men baseret på gætteri, hvorfor klagers påstande af denne årsag skal tages til følge."

Landsskatterettens afgørelse

Chokolade- og sukkervareafgift

Når der i det følgende henvises til chokoladeafgiftsloven, er dette henvisninger til den lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., der var gældende på tidspunkterne for afgiftspligtens indtræden, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013, og senere lovændringer, samt lovbekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016.

Det følger af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af de chokolade- og sukkervarer, der er oplistet i bestemmelsen. Såfremt der ikke er tale om en registreret virksomhed efter chokoladeafgiftslovens §§ 3 og 4, skal varemodtageren svare afgiften i forbindelse med importen af de afgiftspligtige varer her til landet, jf. chokoladeafgiftslovens § 10 a. Varemodtageren skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Afgiftsperioden er måneden, jf. chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 3.

Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, jf. chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 4. Endvidere skal virksomheder, der handler med afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret. Af regnskaberne skal det ved angivelse af art, mængde og pris fremgå hvilke varer, der er blevet leveret. Regnskabet skal opfylde kravene i bogføringsloven, jf. chokoladeafgiftslovens § 12, stk. 5.

Køberen af afgiftspligtige varer skal i mindst tre måneder fra udstedelsesdagen opbevare følgesedler eller kvitteringer på det forretningssted, hvorfra salget af de afgiftspligtige varer sker. Følgesedler eller kvitteringer skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato samt indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris. Prisangivelser kan dog undlades på følgesedler, jf. chokoladeafgiftslovens § 13, stk. 2.

Det fremgår herudover af chokoladeafgiftslovens § 29, at den, som er i besiddelse af afgiftspligtige varer, eller den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender afgiftspligtige varer, hæfter for betaling af afgiften.

Er det ikke muligt på baggrund af virksomhedens regnskaber at fastslå størrelsen af det afgiftstilsvar, som påhviler virksomheden, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.).

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i forbindelse med driften af sin enkeltmandsvirksomhed i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016 hverken har været registeret som oplagshaver eller varemodtager efter chokoladeafgiftsloven, til trods for at klageren ubestridt i perioden har købt og solgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer. Klageren har ikke på baggrund af regnskaber, kvitteringer, fakturaer el.lign., dokumenteret, at de afgiftspligtige varer er blevet erhvervet i afgiftsberigtiget tilstand, og klageren har i øvrigt ikke ført behørigt regnskab i overensstemmelse med chokoladeafgiftslovens regler. SKAT har derfor med rette skønsmæssigt ansat virksomhedens afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Klageren har anført, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt og hviler på et urigtigt grundlag, idet det ikke er muligt at sælge den af SKAT anførte mængde varer fra forretningslokalerne, idet procentsatserne for avancemargin og kontantomsætning ikke er realistiske, og idet SKAT ikke har taget hensyn til klagerens brede produktsortiment.

SKATs skøn er udøvet på baggrund af samhandelsoplysningerne sammenholdt med et skøn over fordelingen af virksomhedens kontante og digitale omsætning. Retten finder det uomtvistet, at klageren i sin virksomhed har haft den digitale omsætning som oplyst af G2-virksomhed og G3-virksomhed. Retten finder i øvrigt på baggrund af SKATs egen kasseafstemning og de tilgængelige regnskabsoplysninger, at en kontantomsætning på 30 % af den totale omsætning for virksomheden er udtryk for et for sigtigt og virkelighedsnært skøn. Derfor finder retten, at SKAT med rette har skønnet, at klagerens virksomhed i den pågældende periode havde en samlet omsætning ekskl. moms på 13.669.178 kr. (3.706.872 kr. + 4.823.088 kr. + 5.139.218 kr.). Retten finder endvidere, at klagerens bemærkninger af 13. november 2019 vedrørende den digitale omsætning og klagerens bemærkninger vedrørende forretningslokalets størrelse ikke kan føre til et andet resultat.

I skønnet over tilsvaret for chokolade- og sukkervareafgiften har SKAT taget hensyn til, at klageren i sin virksomhed har solgt andre varer herunder, men ikke udelukkende, fyrværkeri og mineralvand, der ikke er omfattet af chokoladeafgiftslovens afgiftspligtige vareområde, for i alt 4.262.962 kr. ekskl. moms (1.250.000 kr. + 1.626.401 kr. + 1.386.561 kr.). På baggrund af det af SKAT og klageren fremlagte materiale finder retten, at klageren ikke har sandsynliggjort, at omsætningsfordelingen mellem chokolade- og sukkervareafgiftspligtige varer og andre varer er en anden end den af SKAT anførte, hvorfor dette skøn er både forsigtigt og virkelighedsnært.

På baggrund af en samlet omsætning af chokolade- og sukkervarer på 9.406.216 kr. i den omhandlede periode har SKAT skønnet, at klageren i sin virksomhed har solgt i alt 167.966 kg (43.872 kg + 57.083 kg + 67.011 kg) afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer. Henset til de af SKAT konstaterede salgspriser i forretningslokalet og de priser, der fremgår af fakturamaterialet, finder retten, at skønnet, herunder avancemarginen, er både forsigtigt og virkelighedsnært.

På denne baggrund kan retten således tiltræde det af SKAT foretagne skøn vedrørende afgiftstilsvaret for chokolade- og sukkervarer. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 7. juni 2017 for så vidt angår opkrævningen af chokolade- og sukkervareafgift på 4.302.464 kr. for varer handlet i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016.

Moms

Når der i det følgende henvises til momsloven, er dette henvisninger til den lov om merværdiafgift, der var gældende på tidspunkterne for afgiftspligtens indtræden, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, og senere lovændringer.

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering her i landet, jf. momsloven § 46, stk. 1,1. pkt. Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse, jf. momsloven § 46, stk. 3.

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1,1. og 2. pkt., at momsregistrerede virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre den udgående og indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Herudover fremgår det af momslovens § 57, stk. 1,1. pkt., at momsregistrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen skal angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller 34 er fritaget for afgift.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ved driften af sin enkeltmandsvirksomhed ikke har foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, og at det i øvrigt er ubestridt, at klageren ikke har ført behørigt regnskab, jf. momslovens kapitel 13.  

Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan momstilsvaret opgøres skønsmæssigt i det omfang, tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

På kontroltidspunktet blev det konstateret, at virksomheden ikke havde foretaget en tilstrækkelig opgørelse af virksomhedens afgiftstilsvar, da der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, jf. momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1.

Det er således med rette, at SKAT har udøvet et skøn over virksomhedens momstilsvar, da virksomhedens regnskabsmateriale ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, da regnskabsmaterialet er mangelfuldt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Klageren har ikke fremlagt bilag, der kan dokumentere eller godtgøre, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag. I forlængelse af det ovenfor anførte vedrørende chokolade- og sukkervareafgiften kan retten derfor tiltræde det af SKATs skønsmæssigt opgjorte momstilsvar.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 7. juni 2017 for så vidt angår opkrævningen af moms på 2.138.417 kr. for varer handlet i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016.

…"

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har MA afgivet forklaring.  

MA har blandt andet forklaret, at han var personlig indehaver af H1, der var en lille butik på 50 m2 med forskellige sæsonvarer, blomster, nøgleringe, cigaretter og slikposer. Det var en mellemting mellem en kiosk og en slikbutik. Han ville betegne butikken som en kiosk.

Han købte varerne til kiosken hos forskellige grossister i Danmark, herunder hos G7-virksomhed, G8-virksomhed og G9-virksomhed.

Han kørte ofte til Y3-land, fordi hans søster og bror bor i Y6-by. I den periode var hans bror syg, og han kørte til Y6-by for at hjælpe broderen. Han købte ikke slik og chokolade på turene til Y3-land, men han har handlet almindeligt ind til hjemmet, når han har været i Y3-land. Han kendte ingen grossister i Y3-land. Han kørte i en personbil, en (red.fjernet.bilmærke). Han havde også sin familie, kone og børn, med på turene. Der var ikke plads til varer i bilen.

Forud for kontrolbesøget i november 2016 var SKAT ofte på besøg. Under de tidligere besøg havde SKAT ingen bemærkninger, bortset fra mindre ting, f.eks. at visse ting skulle påføres kasserapporten. Han rettede disse småting. SKAT stoppede, og Fødevarestyrelsen tog over.  

Han kom til Danmark i (red.fjernet.årstal) og voksede op her. Efter at han gik ud af skolen efter 9. klasse, har han arbejdet. Han taler flydende dansk, men han er ordblind og kan ikke læse. H1 skulle lave regnskab hvert halve år, fordi det var en lille butik. Han havde en revisor til at hjælpe med det, og han gav revisoren fakturaer og kasseafstemninger hver måned. Revisoren sørgede for alt.  

Da han fik at vide, at revisoren skulle have sagt til SKAT, at han ikke havde afleveret alt til revisoren, og SKAT bad om fakturaer, blev han chokeret og følte sig snydt. Han blev ked af det og sur over den situation, som han var sat i. Det er ikke rigtigt, at der ikke blev lavet regnskab, og at momsansættelsen foregik skønsmæssigt. Revisoren har smidt mapper væk og kastet skylden på ham.

Konkurrenterne var kiosker, fordi det var en lille butik. Han havde ikke blandselv-slik, fordi han ikke kunne have det på arealet. Derfor var konkurrenterne ikke store forretninger med bland-selv-slik. H1 solgte poser med slik.

På cigaretter var fortjenesten lille. På blomster var fortjenesten 10 - 20 pct. På slik var fortjenesten omkring 25 pct. Han har derefter forklaret, at fortjenesten var 15 - 20 pct. Det afhang af varen. Han er ikke god til hovedregning, men han købte slikposer til 8 kr. og solgte dem for 10 kr. Det kan godt passe, at fortjenesten var omkring 20 pct. Han kunne ikke følge med konkurrenterne i området. G10-virksomhed var på den anden side af gaden, og dem kunne han ikke konkurrere med. H1 var meget lille i forhold til dem, og han kunne ikke konkurrere med de store.

Det er forkert, når SKAT i forbindelse med et kontrolbesøg mente, at gennemsnitsprisen på slik var billigere end hos andre. Han så på sin computer, hvor der var tilbud og købte sine varer i Danmark på tilbud. Der var tilbudsvarer med meget skarpe priser hos G11-virksomhed, G10-virksomhed og G12-virksomhed.

Han fik dokumentation for sine køb hos danske grossister. Han har fremlagt al dokumentation. Ellers ville det være "sort arbejde", og det kan man ikke hos danske grossister.

Vist SKATs afgørelse af 7. juni 2017, hvor SKAT konstaterede, at der var fakturaer udstedt af G13-virksomhed, G14-virksomhed, G15-virksomhed, G16-virksomhed, G17-virksomhed og G5-virksomhed og foreholdt, at de grossister, som han har forklaret om i retten, ikke var oplistet i SKATs afgørelse, har han fastholdt, at der var dokumentation for køb hos de grossister, som han har forklaret om. Revisoren har smidt dokumentationen væk. G17-virksomhed var fyrværkeri.

Han er uenig i, at omsætningen via G2-virksomhed og G3-virksomhed kan opgøres som sket i Landsskatterens afgørelse. Hvis kunden handlede for 100 kr. og betalte med 200 kr., betalte man kontanter retur til kunden. Derfor var det ikke alt, der blev solgt.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"…

Anbringender

Indledningsvist skal det bemærkes, at domstolene kan tilsidesætte værdiansættelsen, hvis skatteyderen godtgør, at skattemyndigheden ikke har foretaget et skøn, eller at den skønsmæssige ansættelse af grundens værdi hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag. Dette er i overensstemmelse med almindelige principper for prøvelse af forvaltningsafgørelser.

Hvis Skatteministeriet under retssagen godtgør, at fejlen eller manglen ikke har betydning for værdiansættelsen, kan værdiansættelsen ikke tilsidesættes. Værdiansættelsen kan ligeledes tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at den ansatte værdi ligger uden for rammerne for det skøn, som tilkommer skattemyndighederne, dvs. hvis værdiansættelsen må anses for åbenbart urimelig.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Landsskatterettens skøn hviler på et åbenbart urimeligt og urigtigt grundlag. Uanset at SKAT er berettiget til at udøve et skøn, er det en grundlæggende betingelse, at dette skøn udøves så virkelighedsnært som muligt, og i henhold til de grundlæggende forvaltningsretlige krav, der findes til skønsudøvelse. Dette gælder både i relation til skøn G2-virksomhed rimelighed og de faktuelle forhold skønnet baserer sig på, ligesom skønnet i fuldt omfang skal begrundes på en sådan vis, at det opfylder forvaltningsloven - og skatteforvaltningslovens begrundelseskrav. I den konkrete sag medtager hverken SKAT eller Landsskatteretten faktiske forhold omkring hvilken type forretning der er tale om, herunder hvilken kundegruppe virksomheden har eller hvor virksomheden er placeret. Sagsøgers kiosk er i den konkrete sag på 50 m2 beliggende på Y4-by.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i virksomhedens digitale omsætning indhentet fra G2-virksomhed vedrørende betalinger via dankort og andre betalingskort. I den forbindelse er der ved skønnet over omsætningen skal lagt til grund, at den digitale omsætning udgør 70 %. Der er ikke herved iagttaget det forsigtighedsprincip som Landsskatteretten henviser til, idet den digitale betalingsandel i tilsvarende forretninger, ifølge SKAT, ligger mellem 60-70%. Et forsigtigt og virkelighedsnært skøn vil således resultere i, at sagsøgers andel placeres omkring 60%. SKAT har under sagen modtaget dokumentation for køb af danske varer på kr. 374.975, hvilket SKAT har tilsidesat og i stedet skønsmæssigt ansat varekøb i 2014 for i alt kr. 800.000. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at dette særligt består af mineralvand. Landsskatterettens skøn er udtryk for, at sagsøger i perioden har solgt knap 200 2 liters mineralvand dagligt. Dette er i sagens natur ikke muligt fra en kiosk beliggende på Y4-by på 50 m2.

Det gøres endvidere gældende at den af SKAT anvendte avancemargin på mellem 20-40% for varer som sælges i f.eks. supermarkeder mv. ikke er sammenlignelig for en lille Y4-by kiosk som den foreliggende. Kiosker har typisk langt lavere avancer end andre detailhandelskæder. Det vides ikke, hvilke kiosker Landsskatteretten har sammenlignet med, hvilket der i sagen er enighed om.

Rettens opmærksomhed henledes på, at der er tale om væsentlige forhøjelser, hvilket stiller krav til de forhold Landsskatteretten lægger til grund i sin afgørelse. Landsskatteretten lægger således til grund, at der i sagsøgers kiosk indgå tre forskellige varekategorier, som kan opdeles i 1) Dansk erhvervede varer, 2) fyrværkeri og 3) udenlandsk erhvervede varer. Det er med andre ord blevet lagt til grund, at der ikke indgår andre, varer i sagsøgers omsætningsgrundlag end mineralvand, fyrværkeri og udenlandsk erhvervede slik varer. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det bemærkes i den forbindelse af SKAT over flere omgange har været på kontrolbesøg og har konstateret, at der sælges andre varer, såsom blomster, chips, kager, kaffe, the, taletidskort mv. Disse varer er ikke omfattet af de afgiftspålagte varer i chokolade-afgiftslovens § 1, stk. 1, hvorfor Landsskatteretten i sit skøn, burde have set bort fra disse varer.

Dette bekræfter ligeledes, at Landsskatteretten skøn i sagens natur er foretaget på et forkert grundlag, idet resultatet heraf, fremstår ganske urealistisk.

Ad grundlaget for skønnet

Skatteministeriet har som sagens bilag B fremlagt passageudskrift fra Y2-bro. Skatteministeriets har vedrørende indkøb af afgiftspligtige varer i Y3-land lagt vægt på bilag B, noten "(red.fjernet.tekst)" og sagsøgers "uforholdsmæssige" lave priser. På grundlag heraf, anser Skatteministeriet sagsøger for at have indkøbt afgiftspligtige varer i Y3-land. Der er uklart hvad der menes med uforholdsmæssige lave priser.

Det fremgår imidlertid ikke hvilke påståede varer der er indkøbt fra Y3-land og det bemærkes, at SKAT på trods af sagsøgers oplysninger ikke har ønsket at identificere, hvilke konkrete varer der i givet fald skulle være tale om.

Det udøvede skøn ses således ikke at tage udgangspunkt i forretningens konkrete forhold, men baseres på forhold, såsom en note, samt oplysninger fra Y2-bro, som der i øvrigt ikke ses at være fulgt op på, på trods af sagsøgers oplysninger. SKAT har ikke indhentet eventuelle samhandelsoplysninger med G18-virksomhed, SKAT har heller ikke i forbindelse med kontrolbesøget eller efterfølgende foretaget skridt til at identificere, hvilke varer der kan klassificeres som svenske og som er aftaget fra G19-virksomhed jf. herved besvarelsen af opfordring 5. Det bemærkes, at det ikke vil være forbundet med yderligere vanskeligheder at konstatere dette. I stedet er SKATs skøn baseret på 272 retur-kørsler og det er således uvist og udokumenteret, hvor stor en mængde slik der efter sigende skulle være handlet.

At korte ture ikke skulle være udtryk for at sagsøger besøger sin familie er ligeledes uholdbart, idet udgangspunktet med at køre til Y3-land ikke er at indkøbe varer. Kontoen tilknyttet Y2-bro er privat. Såfremt det i strid med sagens faktiske forhold lægges til grund, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel, påhviler det Skatteministeriet at dokumentere dette.

Såfremt det lægges til grund, at samtlige af sagsøgers ture til Y3-land anses for at være foretaget med henblik på indkøb af varer, må skønnet som minimum afgrænses overfor dansk, erhvervede varer, hvilket i det konkrete tilfælde ikke er sket. Det er således uvist, hvilke varer som SKAT har anset for at være erhvervet i Y3-land.

Det bemærkes, at det er grundlaget for SKATs skøn som er uholdbar. Der henvises til Skatteministeriets besvarelse af sagsøgers opfordring 1, hvor Skatteministeriet har anført:

Skatteministeriet har i sagen fremlagt bilag D, som er en udskrift fra

Danmarks Statistik vedrørende gennemsnitlig bruttoavance fra 2013-2018 for "Bagerier, brødfabrikker mv.", "Supermarkeder og varehuse mv." og "Specialbutikker med fødevarer". Sagsøger gør gældende, at dette ikke dokumenterer, at SKAT har taget udgangspunkt i sagsøgers konkrete forretning ved udøvelsen af skønnet, tværtimod illustrere dette, at skønnet ikke er udøvet korrekt.

Ethvert skøn som foretages med udgangspunkt i bagerier og brødfabrikker, supermarkeder og varehuse vil alt andet lige være et skøn udøvet på et forkert grundlag, når det relevante skøn skal foretages med udgangspunkt i slikbutikker. Bilag D dokumenterer således ikke at SKATs skøn er foretaget med udgangspunkt i sagsøgers konkrete forretning, ligesom bilag D heller ikke illustrerer, at der er foretaget et lempeligt skøn (modsat svarskriftet s. 14), idet grundlaget for skønnet ikke er sammenligneligt.

Skatteministeriet har i duplik anført, at hverken bilag D eller bilag har dannet grundlag for skønnet, men at statistikkerne understøtter at skattemyndighedernes skøn har været lempeligt. Skatteministeriet overser, at såvel bilag E som bilag D er irrelevante for skønsudøvelsen. Skønnet vil med udgangspunkt i bilag E og D alt andet lige være lempeligt er i sagens natur åbenbart, da de nævnte brancher og forretninger er usammenlignelige og langt større end slikbutikker.

Skatteministeriet har heller ikke dokumenteret eller redegjort nærmere herfor, ligesom Skatteministeriet ikke har dokumenteret den påståede "erfaring" fra andre slikbutikker. Skatteministeriet har alene henvist til bagerier og brødfabrikker samt supermarkeder og varehuse jf. bilag D.

At der i sagen er foretaget et skøn på et forkert grundlag bekræftes endvidere af bilag E fremlagt af Skatteministeriet. Bilag E er Udskrift fra Danmarks Statistik vedrørende gennemsnitlig bruttoavance fra 2014-2016 for "Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler" med 0-9 ansatte.

Det bemærkes, at Y7-bys byområde i henhold til Danmarks Statistik består af kommunerne (red.fjernet.kommuner) medregnes delvist.

Y7-bysområdet er et bredt defineret geografisk område, hvor demografien og købekraften afviger fra område til område. Det afgørende i forhold til skønsudøvelsen er derfor, at der tages udgangspunkt i sagsøgers konkrete forretning. Dette ses ikke at være tilfældet, ligesom det er uvist hvilke områder der er inddraget i grundlaget for SKATs skønsudøvelse. Vedrørende bilag E har Skatteministeriet i svarskriftet anført s. 14 anført:

"SKAT har foretaget skønnet på baggrund af SKATs erfaring med lignende slikbutikker. Det er SKATs erfaring, at sammenlignelige slikbutikkers bruttoavance typisk ligger mellem 20-40% for almindelige salg samt omkring 40% for salg af fyrværkeri."

Det fremgår af Danmarks Statistik, at supermarkeder og varehuse havde en gennemsnitlig bruttoavance på 23% i 2014, imens specialbutikker med fødevarer havde en avance på 40,1%, jf. bilag D. Det fremgår endvidere af Danmarks Statistik, at den del af branchen "Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler", der havde 0-9 ansatte, i gennemsnit havde en gennemsnitlig bruttoavance på 31,7% i 2014, 33,5% i 2015 og 33,2% i 2016, jf. bilag E.

Det skal hertil bemærkes, at det anførte er misvisende og ligeledes ikke korrekt. Branche 47 "Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler" omfatter flere end 40.000 forskellige forretninger indenfor forskellige typer af brancher, udover motorkøretøjer og motorcykler. Omfattet af denne branchekendte er således forretninger som (red.fjernet.forretninger) og en lang række andre forretninger, herunder specialforretninger som ikke udgør slikbutikker.

Branchekode 47 indeholder derimod ikke sammenlignelige slikbutikker og derfor er grundlaget for selve skønnet forkert. Det skal hertil bemærkes, at sagsøger har opfordret Skatteministeriet til at oplyse, hvilke slikbutikker der er sammenlignet med. Skatteministeriet har dertil oplyst, at der ikke foreligger oplysninger om, hvilke konkrete slikbutikker der er taget udgangspunkt i.

Det er således fortsat uklart hvilket sammenligningsgrundlag og dermed selve grundlaget for skønnet som skattemyndighederne ikke kan redegøre for, idet der ikke ved udøvelsen er taget højde for sagsøgers konkret forretning og der kan tilmed ikke peges på én enkelt slikbutik som har dannet grundlag for sammenligningen og dermed skønnet. Det er således uholdbart og misvisende at basere skønnet på baggrund af ovennævnte detailbutikker, som på ingen måde kan sammenlignes med en slikbutik ved Y4-by station. Det af SKAT udøvet skøn er således langt fra virkeligheden idet avancen for sagsøgers forretning ikke kan sammenlignes med gennemsnitsavancen for forretninger som G20-virksomhed, G21-virksomhed mv.

Det er med udgangspunkt i ovenstående, helt naturligt, at den skønnede avancemargin for varegrupperne dansk erhvervede varer og fyrværkeri ansættes med udgangspunkt i et faktisk forkert grundlag. Det fastholdes, at der ikke for sagsøgers forretning kan anvendes samme grundlag for bagerier og brødbutikker. Sagsøger fastholder endvidere at den af SKAT anvendte avancemargin på mellem 20-40% for varer som gælder supermarkeder mv., ikke er sammenlignelig for en lille kiosk/forretning som den foreliggende. Kiosker har typisk langt lavere avancer end andre detailhandelskæder. Det vides ikke, hvilke slikbutikker SKAT har taget udgangspunkt i og Skatteministeriet har under nærværende sag alene redegjort for avancemargin for usammenlignelige forretninger, som ikke kan danne grundlag for skønsansættelsen for sagsøgers forretning.

Det bemærkes i den forbindelse af SKAT over flere omgange har været på kontrolbesøg og har konstateret, at der sælges andre varer, såsom blomster, chips, kager, kaffe, the, taletidskort mv. Disse varer er ikke omfattet af de afgiftspålagte varer i chokoladeafgifts-lovens § 1, stk. 1, hvorfor det fastholdes, at disse ikke skal indgå i skønnet. Det bemærkes i denne sammenhæng, at bilag C ligeledes er misvisende, idet bilag C indeholder en række af de samme billeder som går igen. Sagsøger fastholder samlet at SKATs skøn er foretaget på et forkert grundlag. Skatteministeriet har ikke i svarskriftet redegjort for at grundlaget for skønnet er retvisende. Dertil kommer, at der ved skønsudøvelsen er set bort fra en række varer, såsom blomster, chips, kager, kaffe, the, taletidskort mv.

Det fastholdes ligeledes, at Landsskatterettens skøn ikke er udtryk for en realistisk og virkelighedsnær ansættelse. Der er ikke taget højde for de faktiske forhold, samt omstændighederne omkring den af sagsøger udøvede virksomhed. Sagsøgers driver virksomhed i form af en kiosk, hvorved såvel avance som fysiske lokaler begrænser størrelsen af potentielt varelager, samt omsætning. Et skøn må nødvendigvis foretages med udgangspunkt heri og ikke med udgangspunkt i avancemargin for bagerier, varehuse og elektronikforretninger.

Skatteministeriet har for så vidt angår bilag E og D anført, at bilagene for disse branche-koder understøtter, at skattemyndighedernes skøn har været yderst lempeligt. Det er imidlertid ikke korrekt. Bilagene illustrerer derimod at skønnet er forkert. En mindre kiosk kan i sagens natur ikke sammenlignes med forretninger som (red.fjernet.forretninger) og en lang række andre forretninger, herunder specialforretninger som ikke udgør slikbutikker.

Det er en grundlæggende betingelse ved udøvelsen af skøn, at skattemyndighedernes skøn udøves så virkelighedsnært som muligt og med udgangspunkt i de faktiske forhold. I den konkrete sag betyder dette, at skønnet skal foretages med udgangspunkt i sagsøgers konkrete forretning. Sagsøger bestrider, at dette er tilfældet i nærværende sag, hvilket bekræftes af, at Skatteministeriet har oplyst, at der ikke foreligger oplysninger om sammenlignelige slikbutikker og at der er taget udgangspunkt i bilag D og E, som i sagens natur illustrerer, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag.

Dertil kommer, at skønnet skal begrundes på en sådan vis, at det opfylder forvaltningsloven - og skatte-forvaltningslovens begrundelseskrav. Sagsøger fastholder, at SKAT ved skønsudøvelsen ikke har taget udgangspunkt i forretningens faktiske forhold.  

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

4. Anbringender

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse kan tilsidesættes, fordi skønnet er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Da der under den foreliggende sag ikke er tvist om det relevante retsgrundlag, der danner grundlag for sagsøgerens forpligtigelser efter chokolade- og sukkervareafgiftsloven samt momsloven, henvises der til Landsskatterettens afgørelse for en gennemgang heraf (bilag 1, side 1013).

Som anført i svarskriftet, side 11, 5. afsnit, forstår ministeriet stævningen således, at det er ubestridt, at skattemyndighederne var berettigede til at ansætte sagsøgerens tilsvar af chokolade- og sukkerafgift samt sagsøgerens momstilsvar skønsmæssigt for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, da det fornødne regnskabsgrundlag ikke har været til stede. Denne forståelse har sagsøgeren ikke anfægtet, og det kan dermed lægges til grund, at der kunne udøves et skøn. Sagen angår dermed, om sagsøgeren har bevist, at skønnet kan tilsidesættes.

Det følger af fast retspraksis, at skattemyndighedernes skøn alene kan tilsidesættes, såfremt sagsøgeren dokumenterer, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2005.3167 H, UfR 2007.1007 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.

Sagsøgeren bærer således bevisbyrden for, at SKATs skøn er tilsidesætteligt.

Denne bevisbyrde er skærpet som følge af de betydelige uregelmæssigheder i sagsøgerens bogførings- og regnskabsforhold, jf. eksempelvis SKM2010.669.ØLR.

I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgerens regnskabsgrundlag er behæftet med betydelige mangler, og hvor SKAT har tilgodeset sagsøgeren gennem et lempeligt skøn, tilkommer der SKAT en betydelig skønsmargin, jf. eksempelvis SKM2009.322.ØLR.

Sagsøgeren har ikke påvist og dokumenteret konkrete fejl eller lignende i skattemyndighedernes opgørelser, som bør medføre en tilsidesættelse af den skønsmæssige ansættelse. Som anført af Landsskatteretten har det udøvede skøn været både virkelighedsnært og forsigtigt i lyst af det tilgængelige regnskabsmateriale, idet det i høj grad er baseret på sagsøgerens fremlagte oplysninger samt procentvise ansættelser til gunst for sagsøgeren.

Sagsøgeren anfører i stævningen, side 4, 3. afsnit, at "Landsskatterettens skøn hviler på et åbenbart urimeligt og urigtigt grundlag". Det er Skatteministeriets forståelse, at sagsøgeren overordnet gør følgende seks indsigelser gældende til støtte herfor:

1. SKAT og Landsskatteretten har ikke forholdt sig til forretningens faktiske forhold

2. SKAT skulle have skønnet den samledes omsætning på baggrund af en digital betalingsandel på 60 % i stedet for 70 %

3. SKAT har ikke taget højde for, at sagsøgerens sortiment består af andre varer end mineralvand, fyrværkeri og udenlandsk erhvervet slikvarer

4. SKAT har anset beløbet for "dansk erhvervede varer" for højt

5. SKAT har anvendt en for høj avancemargin

6. Sagsøgeren har ikke erhvervet varer i Y3-land

Sagsøgeren anfører altså for det første, at hverken SKAT eller Landsskatteretten medtager faktiske forhold omkring, hvilken type forretning, herunder hvilken kundegruppe virksomheden har, eller hvor virksomheden er placeret.

Denne indsigelse er ikke holdbar. Ved udøvelsen af skønnet inddrog SKAT deres erfaringer fra og viden om andre sammenlignelige slikbutikker i Y7-bysområdet. Ved vurderingen af sammenlignelige butikker tog SKAT både hensyn til sagsøgerens centrale placering og størrelse.

Sagsøgeren anfører for det andet, at skattemyndighederne ikke har iagttaget et forsigtighedsprincip ved fastsættelsen af den digitale omsætning til 70 % af sagsøgerens samlede omsætning, idet et forsigtighedsprincip og virkelighedsnært skøn ville være en digital andel af omsætningen på 60 %.

Hertil bemærkes, at det ville have resulteret i en større forhøjelse, såfremt SKAT havde brugt 60 % som grundlag for skønnet.

Som anført ovenfor under pkt. 3.4 indhentede SKAT oplysninger om sagsøgerens digitale omsætning fra G2-virksomhed i forbindelse med sagens behandling. På baggrund heraf konstaterede SKAT, at der havde været en digital omsætning på 3.243.513 kr. i indkomståret 2014, 4.220.202 kr. i 2015 og 4.496.816 kr. i 2016.

Dette giver en sum på i alt 11.960.531 kr. for alle tre indkomstår.

Når den digitale omsætning udgør 70 % af den samlede omsætning, giver dette en samlet omsætning på 17.086.472,86 kr. i de tre indkomstår. Havde den digitale omsætning udgjort 60 % af den samlede omsætning, ville dette have givet en samlet omsætning på 19.934.218,33 kr. i de tre indkomstår.

På den baggrund kan det konstateres, at den skønnede fordeling mellem digital omsætning og kontant omsætning ikke blot var forsigtig, men tillige yderst lempelig til fordel for sagsøgeren. Navnlig når det tages i betragtning, at den digitale omsætning blev konstateret til at udgøre 40 % ved SKATs kontrolmæssige kasseafstemning den 23. november 2016.

Sagsøgeren anfører for det tredje, at som følge af at Landsskatteretten lægger til grund, at der i sagsøgerens kiosk indgår tre forskellige varekategorier, nemlig 1) dansk erhvervede varer, 2) fyrværkeri og 3) udenlandsk erhvervede varer, er det hermed blevet lagt til grund, at der ikke indgår andre varer i sagsøgerens omsætningsgrundlag end mineralvand, fyrværkeri og udenlandsk erhvervet slikvarer. Dette bestrides ligeledes.

Som anført ovenfor under pkt. 3.5 omfatter varegruppen "dansk erhvervede varer" alle de varer i sagsøgerens sortiment, som ikke er fyrværkeri eller afgiftspligtige udenlandske varer. Det er således ikke korrekt, at skattemyndighederne ikke tog højde for sagsøgerens samlede sortiment.

Sagsøgeren anfører for det fjerde, at det ikke er berettiget, at SKAT oprundede andelen af "dansk erhvervede varer" i sagsøgerens omsætning.

Når SKAT skønner omsætningen af "dansk erhvervede varer" til 1.000.000 kr. i 2014, selvom sagsøgeren har fremlagt dokumentation for 347.975 kr., skal det for det første fremhæves, at dokumentationen for 347.975 kr. alene vedrører 2. halvår af 2014, samt at dette skøn for det andet er til gunst for sagsøgeren, idet skønnet er udtryk for, at et større beløb af selskabets samlede omsætning anses for at være gået til køb af ikke-afgiftspligtige varer.

Som følge heraf er skønnet ikke alene rimeligt, men også lempeligt for sagsøgeren.

Sagsøgeren anfører for det femte, at "den af SKAT anvendte avancemargin på mellem 20-40% for varer som sælges i f.eks. supermarkeder mv. ikke er sammenlignelig for en lille Y4-by kiosk som den foreliggende".

Skatteministeriet bestrider, at den anvendte avancemargin for varegrupperne "dansk erhvervede varer" og "fyrværkeri" er urimelig eller anset på et forkert faktisk grundlag.

SKAT har foretaget skønnet på baggrund af SKATs erfaringer med lignende slikbutikker. Det er SKATs erfaring, at sammenlignelige slikbutikkers bruttoavance typisk ligger mellem 20-40 % for almindelige salg samt omkring 40 % for salg af fyrværkeri.

Det fremgår af Danmarks Statistik, at supermarkeder og varehuse havde en gennemsnitlig bruttoavance på 23 % i 2014, imens specialbutikker med fødevarer havde en avance på 40, 1 %, jf. bilag D. Det fremgår endvidere af Danmarks Statistik, at den del af branchen "Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler", der havde 0-9 ansatte, havde en gennemsnitlig bruttoavance på 31,7 % i 2014, 33,5 % i 2015 og 33,2 % i 2016, jf. bilag E.

Det skal bemærkes, at hverken bilag D eller E har således dannet grundlag for skønnet. Statistikkerne for disse branchekoder understøtter blot, at skattemyndighedernes skøn har været lempeligt. Det påhviler sagsøgeren at dokumentere sine indsigelser, og det har sagsøgeren ikke gjort.

Endelig anfører sagsøgeren for det sjette, at det bestrides, at sagsøgeren har erhvervet afgiftspligtige varer i Y3-land. Sagsøgeren har dog ikke bevist, at dette ikke er tilfældet.  

I lyset af sagsøgerens uforholdsmæssigt lave priser på de varer, som sagsøgeren solgte i butikken, sagsøgerens egne oplysninger om samarbejdet med G18-virksomhed, noten "(red.fjernet.tekst)" på fakturaen fra Y2-bro samt de indhentede oplysninger fra Y2-bro, må det lægges til grund, at sagsøgeren indkøbte afgiftspligtige varer i Y3-land til salg i sagsøgerens forretning.

Som anført ovenfor under pkt. 3.3 fremgår det af passageudskrift fra Y2-bro, at sagsøgeren gennemsnitligt rejste til Y3-land hver fjerde dag. Det fremgår også af udskriftet, at der typisk var tale om korte ture på et par timer midt på dagen. Da de korte ture typisk fandt sted midt på dagen i hverdagene, og da turene kostede sagsøgeren ca. 318 kr. inklusiv moms pr. gang, har det en stærk formodning imod sig, at sagsøgeren blot skulle på et hurtigt familiebesøg.

I lyset af ovenstående har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for, at de 272 returkørsler i 2014-2016 skulle vedrøre familiebesøg.

Endelig bemærkes det, at de af sagsøgeren opstillede regneeksempler over, hvor meget mineralvand, fyrværkeri og chokoladeafgiftspligtige varer, som virksomheden skulle have solgt for, at SKATs skøn havde været virkelighedsnært, jf. herved stævningen side 5-7, ikke holder, da sagsøgeren alene har taget udgangspunkt i salg af én bestemt varetype ad gangen. Under alle omstændigheder kan sagsøgeren ikke med sådanne regneeksempler løfte bevisbyrden for, at det udøvede skøn kan tilsidesættes.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger som ubestridt til grund, at H1’s regnskabsmateriale for årene 2014 - 2016 var mangelfuldt, og at skattemyndighederne derfor har været berettigede til at skønne over afgiftstilsvaret.

Skattemyndighederne har ved skønnet over omsætningen taget udgangspunkt i oplysninger fra G2-virksomhed og G3-virksomhed om digitale betalinger.

Ved skønnet over forholdet mellem digital og kontant omsætning har skattemyndighederne i forbindelse med kontrolbesøg den 23. november 2016 konstateret, at den digitale betalingsandel var ca. 40 pct., mens kontantbetalinger udgjorde ca. 60 pct. af omsætningen. Skattemyndighederne har ved skønnet lagt til grund, at den kontante omsætning var 30 pct., mens den digitale omsætning udgjorde 70 pct. Skattemyndighederne har herved foretaget en meget lempelig vurdering til fordel for H1. Retten bemærker, at en højere andel af kontant omsætning ville føre til en samlet højere omsætning og dermed et højere afgiftstilsvar.

Retten finder det ikke ved MA’s forklaring om, at nogle kunder ikke købte varer for den fulde digitale betaling, men at kunderne fik byttepenge kontant, sandsynliggjort, at den samlede omsætning var lavere end skønnet af skattemyndighederne.

For så vidt angår fordelingen af varer på varegrupperne dansk erhvervede varer, fyrværkeri og udenlandsk erhvervede varer har skattemyndighederne taget udgangspunkt i fakturaerne, som H1 havde fra 2. halvår af 2014, hvor de samlede fakturabeløb for dansk erhvervede varer var 372.972 kr. Ved skønnet har skattemyndighederne ansat dansk erhvervede varer til et beløb på 800.000 kr. for hele 2014 med tillæg af avance 20 pct., eller i alt 1.000.000 kr. På tilsvarende måde har skattemyndighederne beregnet omsætningen ved salg af fyrværkeri med en avance på 40 pct. Ved at fradrage de to varegrupper, dansk erhvervede varer og fyrværkeri, i den samlede beregnede omsætning har skattemyndighederne beregnet andelen af udenlandsk erhvervede varer til at udgøre 66,28 pct. af den samlede omsætning. Denne andel har skattemyndighederne skønnet retvisende for alle tre indkomstår.

Skattemyndighederne har ved fastsættelsen af andelen af dansk erhvervede varer, som ikke er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven, foretaget et skøn, som var til gunst for H1, der dog skal betale moms af omsætningen. Som følge af dette skøn blev andelen af udenlandsk erhvervede varer, der var afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven, mindre.

Med hensyn til sammenligningsgrundlaget ved skønnet over avancen lægger retten til grund, at SKAT inddrog erfaring med andre sammenlignelige butikker med hensyn til placering og størrelse. H1 har ikke ved MA’s forklaring eller det, som H1 har anført, godtgjort, at der var mangler ved sammenligningsgrundlaget, eller at skattemyndighedernes skøn over avancen i øvrigt var forkert.

H1 har bestridt at have indkøbt chokoladevarer i Y3-land.  

Retten lægger til grund, at MA i forbindelse med kontrolbesøget den 23. november 2016 oplyste, at H1 havde fået leveret varer fra G18-virksomhed, der efter skattemyndighedernes oplysninger var en Y3-land virksomhed med adresse i Y6-by. Ved samme kontrolbesøg fandt skattemyndighederne en faktura fra Y2-bro med en håndskreven bemærkning "(red.fjernet.tekst)", hvilket må forstås, sådan at bropassagen angik H1. Af passageudskrift fra broen fremgår, at MA i årene 2014 - 2016 gennemsnitligt rejste til Y3-land hver 4. dag.   

På denne baggrund finder retten, at MA’s forklaring om, at han ikke kendte til grossister i Y3-land, at han ikke har købt varer i Y3-land, og at han i stedet har fået varer leveret fra danske distributører, må tilsidesættes som udokumenteret og utroværdig. Retten finder intet grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes beregning af omsætningen af udenlandsk erhvervede varer.

H1 har derfor ikke sandsynliggjort, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal H1 betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Ved omkostningsfastsættelsen har retten taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager. Retten bemærker, at sagens økonomiske værdi overstiger 5.750.000 kr., og retten har derfor fastsat beløbet skønsmæssigt under hensyn til sagens omfang og det arbejde og ansvar, der har været forbundet med at føre sagen. I nedadgående retning har retten taget hensyn til sagens relativt enkle karakter og hovedforhandlingens varighed. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.  

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.