Sag BS-935/2016-ALB
Parter
H1
(advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat David Auken)
og
Sag BS-24548/2021-ALB
Parter
H1
(advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat David Auken)
og
Sag BS-9930/2022-ALB
Parter
H1
(advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat David Auken)
og
Sag BS-10818/2022-ALB
Parter
H1
(advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat David Auken)
Denne afgørelse er truffet af dommer Ole Høyer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne dom vedrører en samlet behandling af 4 retssager som sagsøgeren, H1, har anlagt om sine momsmæssige forhold for perioden fra 2010 til 2014:
• Sagen BS 935/2016, der er anlagt 8. august 2016, vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 10. maj 2016, der omhandler sagsøgerens momstilsvar for 1. halvår 2010.
• Sagen BS 24548/2021, der er anlagt den 25. juni 2021, vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 25. marts 2021, der omhandler sagsøgerens momstilsvar for 2. halvår 2010.
• Sagen BS 10818/2022, der er anlagt den 17. marts 2022, vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2021, der omhandler sagsøgerens momstilsvar for 2011 og 2012.
• Sagen BS 9930/2022, der er anlagt den 11. marts 2022, vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 13. december 2021, der omhandler sagsøgerens momstilsvar for 2013 og 2014.
Sagerne er hovedforhandlet samlet den 13. og 14. februar 2024. På grund af sammenhængen mellem sagerne, og da parterne ikke har udtalt sig herimod, har retten af overskuelighedsmæssige årsager besluttet at træffe afgørelse ved én samlet dom.
Parterne har under sagerne nedlagt følgende påstande:
BS-935/2016-ALB:
H1:
Der nedlægges principalt påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2010 nedsættes med kr. 6.785.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse
BS-24548/2021-ALB:
H1:
Der nedlægges principalt påstand om, at H1´s momstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 nedsættes med kr. 332.938.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse
BS-10818/2022-ALB
H1:
Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar til 31. december 2011 vedrørende importmoms nedsættes med kr. 110.278.
Der nedlægges videre principalt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers fradragsprocent ved fællesudgifter udgør 100 % for perioden 1. januar til 31. december 2011 og 100 % for perioden 1. januar til 31. december 2012.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse
BS-9930/2022-ALB
H1:
Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 nedsættes med kr. 72.798, samt at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 nedsættes med kr. 187.560.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at H1’s momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 og 1. januar 2014 til 31. december 2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse
Dommen indeholder en gengivelse af dele af de indbragte afgørelser fra Landsskatteretten samt en dækkende gengivelse af den forklaring, som sagsøgeren har afgivet under sagen, men indeholder i øvrigt ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 10. maj 2016 fremgår bl.a. følgende:
"…
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010 vedrørende telefon og internet med 8.048 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1.
SKAT’s afgørelse ændres delvist i overensstemmelse med SKAT’s indstilling.
Faktiske oplysninger
H1, herefter benævnt virksomheden, drives i personligt regi af IA, herefter benævnt indehaveren.
Ifølge virksomhedens årsrapport fra 2010 har virksomhedens indehaver ikke modtaget vederlag. Det fremgår, at virksomheden ikke har nogen ansatte, herunder er der ikke afholdt omkostninger til løn. Virksomheden har i 2010 en omsætning på 141.600 kr. Indtægterne består bl.a. af bestyrelseshonorar for 80.000 kr., indtægter fra virksomhedens fly på 30.000 kr., herunder diverse administrationsindtægter fra tilknyttede selskaber og virksomheder.
Virksomheden har fratrukket udgifter til telefon og internet for i alt 17 telefonnumre, jf. følgende opgørelse:
Konto X1-bankkonto Telefon og mobiltelefoner, saldo pr. 30. juni 2010 27.403 kr.
Konto X2-bankkonto Internet, saldo pr. 30. juni 2010 4.788 kr.
I alt 32.191 kr.
Virksomheden har opgjort en købsmoms på 25 % heraf, i alt 8.048 kr.
Virksomhedens revisor har oplyst, at indehaveren beskattes efter reglerne for privat anvendelse af firmatelefon.
…
SKAT har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen ved brev af 21. februar 2014 bl.a. udtalt følgende:
"(...)
Alle udgiftsbilag med relation til telefonudgifter er vedlagt. Der er udarbejdet oversigt over de forskellige telefonnumre. SKAT fastholder der er tale om 17 "aktive" telefonnumre, og 2 "inaktive".
Ved årsafslutningen er der beregnet privat andel af telefon med 3000 kr. og beregnet 600 kr. i "udtagningsmoms".
SKAT fastholder, at fradragsretten for moms af udgifter til telefon, internet, mv. alene kan udøves ved anvendelse af momslovens § 38, stk. 2. (Skøn)
Det fremgår af SKAT`s juridiske vejledning, afsnit D.A.11.4.3.1 at:
"Ved vurderingen af, om den skønsmæssige fordeling af momsen på virksomheden og på indehaverens private forbrug er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt i forbindelse med skatteansættelsen normalt blive lagt til grund".
Det er SKAT's opfattelse at den skattemæssige fordeling i denne situation ikke kan anvendes.
(...)
Momsfradrag fællesomkostninger:
(…)
Administrationshonorar: Administrationshonorarerne vedrører administration af hustrus virksomhed, af et interessentskab med IA som den ene af deltagerne, samt administration af selskaber med tilknytning til IA enten som hovedaktionær og direktør eller med børnene som aktionærer og IA som direktør.
Bestyrelseshonorar: Der er udstedt faktura til selskabet G1-virksomhed på bestyrelseshonorar for 2010.
Selskabet er i familiens ejerskab. Et bestyrelseshonorar er som udgangspunkt vederlag for personligt arbejde, og beskattes derfor som udgangspunkt som A-indkomst. Jf. SKAT`s juridiske vejledning, afsnit D.A.3.1.3. Et bestyrelseshonorar anses derfor ikke momsmæssigt som selvstændig økonomisk virksomhed, og er således ikke momspligtigt.
Salg udlandet:
I 2010 har virksomheden udstedt to fakturaer på tilsammen 161.029 (red.valuta.nr.1.fjernet), til det Y3-nationalitet firma, G2-virksomhed, Y4-adresse. Teksten lyder "According to agreement", og vedrører:
Communication 2009 (red.valuta.nr.1.fjernet) 2.666
Car exp. 2009 - 7.048
Travel expenses - 58.000
Communication 2010 - 3.355
Car exp. 2010 - 8.460
Travel expenses - 60.000
Office expenses - 21.500
Total 161.029
Det fremgår af regnskab og bilagsmateriale at det anførte beløb for administrations- og kommunikations delen udgøres af halvdelen af de bogførte udgifter dertil. Det fremgår ikke direkte i 2010 hvordan beløbene for biludgifter og rejseudgifter fremkommer/er beregnet.
Der er således tale om viderefakturering af omkostninger.
Revisor oplyser på forespørgsel, at der er tale om en samarbejdsaftale med en udenlandsk partner, og at der ikke er indgået nogen skriftlig aftale. Der foreligger ingen nærmere redegørelse af hvad samarbejdet med den udenlandske partner består af.
Det er SKAT`s opfattelse, at aktiviteten er den momsmæssige virksomhed uvedkommende, således momsfradragsretten skal opgøres efter bestemmelserne i momslovens § 38, stk. 2.
SKAT har på baggrund af indtægtsfordelingen skønsmæssigt ansat virksomhedens fradragsret for fællesomkostninger til 5 %, beregnet ud fra de angivne omsætnings- eller indtægtstal på 61.600/1.341.361".
…
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagte påstand om, at virksomheden for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010 har et fradrag for købsmoms ved køb af telefon og internet med i alt 7.217,97 kr., jf. momslovens § 37.
Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført:
"(…)Som det fremgår af afgørelsen er der fratrukket udgifter til i alt 17 numre, hertil skal vi oplyse at der er tale om en del inaktive numre, hvorfor der ikke er tale om udgifter til 17 aktive telefonnumre. Vi skal oplyse, at vi anerkender, at der ikke er momsfradragsret for numre der ikke anvendes i forbindelse med den erhvervsmæssige aktivitet. Vi vil derfor gennemgå disse telefon-regner og regulere herfor, når vi modtager regnskabsmaterialet retur fra SKAT.
(...)".
Virksomhedens revisor og repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen som bemærkninger til SKAT’s udtalelse i brev af 12. maj 2014 bl.a. anført:
"(...)
Vor kunde oplyser, at 2 telefonnumre ikke vedrører den erhvervsmæssige aktivitet, tlf. nr. (red.tlfnr.1.fjernet) og (red.tlfnr.2.fjernet). Vi har gennemgået fremsendte fakturaer fra SKAT, og vi kan konstatere at der er telefonudgifter på kr. 3.320,12 som vedrører ovennævnte telefonnumre. Vor kunde anerkender dermed at momstilsvar kr. 830,03 ikke er fradragsberettiget.
Vi skal oplyse, at øvrige udgifter til telefon og internet vedrører den erhvervsmæssige aktivitet, hvorfor det er vor påstand er virksomhedens har momsfradragsret herfor i henhold til momslovens § 37.
(...)".
Brevet var vedlagt et kontoudtog for konto X1-bankkonto "Telefon og mobiltelefon", samt underliggende bilag. På kontoudtoget er highlightet nogle beløb, og anført teksten "andel børn" og foretaget en sammentælling på 830,03.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende telefon og internet for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010 med 7.143 kr.
Der skal således tages stilling til, om virksomheden har fradrag for købsmoms for de af virksomheden fratrukne udgifter til telefon og internet i henhold til momslovens § 37, stk. 1 eller § 38, stk. 2.
Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."
Det fremgår af momslovens § 38, stk. 2, at:
"For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."
Det er en betingelse for momsfradrag, at det kan dokumenteres, at virksomheden har afholdt udgifter til moms af indkøb mv. til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden er berettiget til at foretage momsfradrag således som angivet, bl.a. under hensyntagen til, at der er afholdt udgifter til 17 telefonnumre, og at virksomheden ikke har udbetalt lønninger eller har haft registeret nogen ansatte.
Det er derfor ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at de omhandlede udgifter til telefon og internet udelukkende er anvendt til brug for selskabets momspligtige leverancer, hvorfor selskabet ikke har fradrag for den købsmoms, der er anført på fakturaerne, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT udtalt, at momsfradragsretten for telefoni og internet skal foretages ud fra en skønsmæssig vurdering. Det er SKAT’s opfattelse, at skønnet kan udøves med udgangspunkt i samme fordeling som anvendes til opgørelse af virksomhedens momsfradrag for fællesomkostninger for 2010, jf. momslovens § 38, stk. 2.
SKAT har på baggrund af indtægtsfordelingen skønsmæssigt ansat virksomhedens fradragsret for fællesomkostninger til 5 %, beregnet ud fra de angivne omsætnings- eller indtægtstal på 61.600/1.341.361. SKAT har videre anført, at købsmomsen for udgifter til telefon og internet kan fastsættes til 5 % af det indberettede beløb på 7.143 kr.
Da der ikke, under sagens behandling i Landskatteretten, er fremkommet oplysninger, der giver anledning til en ændring af det af SKAT udøvede skøn, finder Landsskatteretten herefter, at der i overensstemmelse med SKAT’s indstilling skønsmæssigt kan godkendes et fradrag med 5 % af den af virksomheden angivne købsmoms vedrørende telefon og internet, jf. momslovens § 38, stk. 2.
SKAT’s afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.
…"
Af Landsskatterettens afgørelse af 25. marts 2021 fremgår bl.a. følgende:
"…
Klagen skyldes, at SKAT for perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2010 alene har godkendt fradrag for momsen af virksomhedens fællesomkostninger med 5 %, samt at SKAT ikke har godkendt fradrag for efteropkrævet importmoms med i alt 204.236 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse.
…
Faktiske oplysninger
H1 (herefter virksomheden) er en af IA (herefter indehaveren) personligt drevet enkeltmandsvirksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode "(red.branchekode.nr.1.fjernet)". Virksomheden havde startdato den (red.dato.nr.1.fjernet).
Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden gennem en årrække har specialiseret sig i rådgivning af danske og udenlandske virksomheder og rederier i forbindelse med sø- og kysttransport af gods. Gennem en længere periode har virksomheden endvidere rådgivet kunder inden for drift af rederivirksomhed.
Virksomheden indberettede i 2010 følgende syv fortoldninger i SKAT’s importsystem:
SKAT har oplyst, at virksomheden ikke afregnede importmoms af de importerede varer.
Virksomhedens repræsentant har den 24. september 2014 oplyst, at de importerede varer dels vedrører videresalg, dels vedrører ombygning af ejendommen beliggende Y7-adresse, hvor virksomheden har adresse. Ejendommen tjener ligeledes som privat bolig for indehaveren.
Den 25. februar 2020 har repræsentanten oplyst, at alle importerede varer blev erhvervet med henblik på videresalg, og at en del af disse varer er solgt. Til dokumentation herfor har repræsentanten fremlagt faktura 101 og 2017-4 dateret henholdsvis den 26. marts 2012 og den 28. juli 2017. Fakturaerne angår bl.a. salg af skifer til i alt 387.500 kr. inkl. moms. Fakturaerne er udstedt af anpartsselskabet G3-virksomhed (CVR-nr. ...11), hvori indehaveren er eneanpartshaver.
Repræsentanten har anført, at salgene blev foretaget gennem anpartsselskabet for at isolere risikoen for eventuelle produktfejl eller mangler, samt at det var anpartsselskabet, der havde kontakt til kunder i byggebranchen.
Det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2010, at virksomhedens nettoomsætning i 2010 udgjorde 141.600 kr., og at omsætningen bestod af indtægter fra Danmark. Virksomheden havde ifølge årsrapporten ikke indtægter fra udlandet.
Af virksomhedens bogføringsmateriale fremgår det, at virksomhedens omsætning i 2010 fordelte sig således:
Efter det oplyste vedrører posten "F.2010-12…" et bestyrelseshonorar fra selskabet G4-virksomhed på 80.000 kr. ekskl. moms. De øvrige indsætninger på i alt 61.600 kr. ekskl. moms vedrører efter det oplyste administrationshonorarer fra danske selskaber og virksomheder.
Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer eller aftalegrundlag vedrørende den omsætning, som fremgår af virksomhedens bogføringsmateriale.
Det fremgår videre af årsrapporten for 2010, at virksomheden havde følgende indtægter:
Post i årsrapport: Beskrivelse: Beløb:
Salgsomkostninger Viderefaktureret 879.100 kr.
Autodrift Viderefaktureret 115.535 kr.
Administrationsomkostninger Viderefaktureret telefonudgift 44.856 kr.
Administrationsomkostninger Viderefaktureret kontoromkostninger 160.270 kr.
1.199.761 kr.
Til dokumentation for disse indtægter har repræsentanten fremlagt faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) og (red.faktura.nr.3.fjernet) udstedt af virksomheden.
Af faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) fremgår bl.a. følgende:
“G2-virksomhed
Y4-adresse
Invoice
(red.faktura.nr.1.fjernet) 31.december 2010
According to agreement:
Communication 2009 (red.valuta.nr.1.fjernet) 2.666,00
Car exp. 2009 - 7.048,00
Travel Expenses - 58.000,00
Communication 2010 - 3.355,00
Car exp. 2010 - 8.460,00
Travel Expenses - 60.000,00
Total (red.valuta.nr.1.fjernet) 139.529,00 ".
Af faktura (red.faktura.nr.3.fjernet) fremgår bl.a. følgende:
|
"G2-virksomhed
|
|
|
| Y4-adresse |
|
|
|
Invoice
|
|
|
|
(red.faktura.nr.3.fjernet)
|
|
|
|
|
|
31.12.2010
|
|
Office Expenses
|
-
|
21.500,00
|
|
Total
|
(red.valuta.nr.1.fjernet)
|
21.500,00 ".
|
Repræsentanten har over for SKAT oplyst, at fakturaerne angår en samarbejdsaftale med en udenlandsk partner, og at der ikke mellem parterne var indgået en skriftlig aftale. Repræsentanten har dog den 25. februar 2020 fremlagt en samarbejdsaftale indgået mellem det Y3-nationalitet selskab G2-virksomhed og indehaveren. Aftalen er dateret den 10. september 2009 og er ikke underskrevet. Aftalen er affattet på Y8-sprog.
Om aftalen har repræsentanten bl.a. anført følgende:
"…
Gennem en længere periode har H1 fungeret som rådgiver angående drift af rederivirksomhed. Gennem en lang periode drev G5-virksomhed og IA opnåede gennem sin involvering i driften en betydelig ekspertise og viden indenfor rederivirksomhedsdriften.
I 2005 afhændede G5-virksomheden til en række selskaber.
Det blev en del af aftalen med køberne, at G5-virksomhed, som en del af salgsaftalen, skulle stille assistance til rådighed for køberne af aktiviteterne. Denne rådgivning og assistance blev udøvet af H1.
I årene frem til 2009 blev H1’s assistance til rederierne, der havde købt og nu drev aktiviteterne, afhændet af familierederiet, faktureret af H1 til G5-virksomhed i Y1-land.
Grundet interne udfordringer i G5-virksomhed blev aftalen med H1 afviklet i 2009, og rådgivningen overlagt til en anden. Dette forløb på ingen måde hensigtsmæssigt, og køber af skibene henvendte sig efterfølgende til H1 for at få assistance i forhold til driften. I den forbindelse fortsatte aftalen, oprindeligt indgået med G5-virksomhed, angående assistancen.
Aftalen mellem H1 og G2-virksomhed af 10. september 2009 fremlægges som bilag 2.
Det fremgår af aftalen, som er affattet på Y8-sprog, at H1 for G2-virksomhed vil gennemføre det samme arbejde, som virksomheden tidligere har udført for G5-virksomhed. Herefter fremgår det, at arbejdet afregnes baseret på antallet af medgåede timer, arbejdet tager eller det beløb, som parterne måtte blive enige om. Det fremgår endvidere, at H1 herudover kan afregne 50% af omkostningerne til kontor og automobilomkostninger til G2-virksomhed, ligesom det var tilfældet ved aftalen med G5-virksomhed.
Afregningen af den af H1 ydede assistance blev faktureret af H1 ved 2 fakturaer udstedt den 31. december 2010. Fakturaerne fremlægges som bilag 3.
Det bemærkes for god ordens skyld, at der ved den ene faktura ved en fejl fremgår "Office Expenses" med et beløb på 21.500 (red.valuta.nr.1.fjernet). Denne faktura angår ikke office expenses men er derimod en afregning af de med sagen hengåede timer. Det er usikkert hvorledes fejlen i fakturaen er opstået. Omkostningerne for både 2009 og 2010 afregnes derimod ved den anden faktura med nr. (red.faktura.nr.1.fjernet).
Fakturaerne for de efterfølgende år blev, grundet en række udfordringer for H1’s ejer, IA personligt, først afregnet til G2-virksomhed ved faktura af 1. oktober 2014. Denne faktura fremlægges som bilag 4.
Det bemærkes for god ordens skyld, at arbejdet i 2010 og 2011 var meget lig hinanden i forhold til det udførte arbejdes omfang. Dette dokumenteres ved de afregnede beløbs størrelse, der er meget lig hinanden. I de efterfølgende år, 2012 og 2013, var der et betydeligt højere aktivitetsniveau som følge af, at rederivirksomheden i denne periode blev afviklet, hvilket krævede en betydelig indsats fra H1’s side.
I relation til omfanget og værdien af den ydede assistance skal det for god ordens skyld fremhæves, at den investering som G2-virksomhed havde foretaget bestod af 5 skibe til en værdi af ca. 150 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet) samt investering på henholdsvis 12% af (red.projekt.nr.1.fjernet) af en værdi på 250 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet) og 15% af 300 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet).
H1’s assistance viste sig at være afgørende for G2-virksomhed håndtering af investeringerne. På det tidspunkt i 2009 hvor G5-virksomhed overtog driften uden assistance fra H1, blev driften påvirket i væsentlig negativ retning indenfor et meget kort tidsrum. Derfor blev H1 hyret til at fortsætte arbejdet med virksomheden.
For god ordens skyld bemærkes at H1 i årene forud for 2010 også regelmæssigt har faktureret G2-virksomhed for assistance angående rederivirksomhed i anden regi, end den der blev overtaget fra G5-virksomhed.
…".
Af den fremlagte faktura udstedt af virksomheden den 1. oktober 2014 fremgår bl.a. følgende:
|
“G2-virksomhed
|
|
|
Y4-adresse
|
|
|
|
IC 1.October 2014
|
|
Faktura (red.faktura.nr.2.fjernet)
|
|
|
Payment work performed 2011
|
22.500
|
|
Payment work performed 2012
|
52.500
|
|
Payment work performed 2013
|
47.225
|
|
Vat 0% export
|
|
|
Total (red.valuta.nr.1.fjernet)
|
122.225 ".
|
…
Virksomhedens opfattelse
…
Under sagens behandling har repræsentanten den 24. september 2014 bl.a. videre anført følgende:
"…
Vor kunde har fået forelagt de fremsendte bilag i sagen, og vor kunde oplyser at importfortoldningerne vedrører dels ombygningen af ejendommen Y7-adresse og del indkøb til videresalg. Derfor anerkendes beregningen af importmomsen på kr. 204.236.
…
Under sagens behandling har repræsentanten den 25. februar 2020 bl.a. endvidere anført følgende:
…
Nærmere om import af varer
De importerede tagsten og marmorfliser blev hjemtaget til en kunde og er anskaffet til videresalg. Varerne er efterfølgende afhændet til kunden i 2012. Grundet den omhandlede kundes konkurs blev handlen udskudt gennem en længere periode.
En mindre del af de importerede varer er fortsat på lager i virksomheden. Det er usikkert, om kunden får økonomisk mulighed for at erhverve de resterende varer, og de vil blive afhændet ved første mulighed.
De importerede LED-pærer er afhændet til kunder og dannede baggrund for en større virksomhed med tilsvarende varer importeret i en anden virksomhed. På dette tidspunkt var LED-pærer ikke anvendt og kendt på samme måde som i dag - prismæssigt og teknologimæssigt var de importerede varer væsentligt bedre end konkurrenter på daværende tidspunkt kunne levere.
De importerede varer er således alle importeret til videresalg.
…
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT for perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2010 alene har godkendt fradrag for momsen af virksomhedens fællesomkostninger med 5 %.
Der skal videre tages stilling til, om det er med rette, at SKAT for den omhandlede periode ikke har godkendt fradrag for efteropkrævet importmoms med i alt 204.236 kr.
Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:
"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."
Af momslovens § 12, stk. 1, fremgår følgende:
"Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU."
Af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, fremgår følgende (uddrag):
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
…
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU… ".
Af momslovens § 38, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, fremgår følgende:
"For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.
…
Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."
Det fremgår af momslovens § 38, stk. 1, at virksomheden har delvis fradragsret for købsmoms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, som både anvendes til virksomhedens fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til virksomhedens momsfri leverancer. Det fremgår videre af momslovens § 38, stk. 2, at virksomheden har delvis fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der benyttes både til virksomhedens momspligtige leverancer og til virksomhedens uvedkommende formål.
Landsskatteretten bemærker, at det ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens §§ 37 og 38 påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
I sag C-420/18 (IO) tog EU-Domstolen stilling til, om et medlem af en bestyrelse selvstændigt udøvede økonomisk virksomhed. EU-Domstolen udtalte, at økonomisk virksomhed forudsætter, at bestyrelsesarbejdet har en varig karakter og udføres mod vederlag, jf. præmis 30. EU-Domstolen udtalte videre, at ved vurderingen af, om bestyrelsesarbejdet udøves selvstændigt, skal det bl.a. undersøges, om en person handler i sin egenskab af lønmodtager eller anden person, som er forpligtet over for sin arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår, jf. præmis 32.
Ifølge det oplyste har virksomheden gennem en årrække specialiseret sig i rådgivning af danske og udenlandske virksomheder og rederier i forbindelse med sø- og kysttransport af gods. Gennem en længere periode har virksomheden endvidere rådgivet kunder inden for drift af rederivirksomhed.
Virksomheden indberettede i 2010 syv fortoldninger i SKAT’s importsystem. Fortoldningerne vedrørte indkøb af tagsten, marmorfliser, marmortagsten og LED-pærer for i alt 816.959 kr. Varerne blev indkøbt fra Y5-land og Y6-by i perioden fra den 8. juli 2010 til den 2. december 2010. Virksomheden afregnede ikke importmoms af de importerede varer.
Virksomhedens repræsentant har oplyst, at de importerede varer dels blev videresolgt, dels anvendt til ombygning af ejendommen beliggende Y7-adresse, hvor virksomheden havde adresse. Ejendommen tjente ligeledes som privat bolig for indehaveren.
Repræsentanten har senere oplyst, at alle de importerede varer blev erhvervet med henblik på videresalg, og at en del af disse varer blev solgt. Til dokumentation herfor har repræsentanten fremlagt faktura 101 og 2017-4 dateret henholdsvis den 26. marts 2012 og den 28. juli 2017. Fakturaerne angår bl.a. salg af skifer til i alt 387.500 kr. inkl. moms og er udstedt af anpartsselskabet G3-virksomhed, hvori indehaveren er eneanpartshaver.
Repræsentanten har anført, at salgene blev foretaget gennem anpartsselskabet for at isolere risikoen for eventuelle produktfejl eller mangler, samt at det var anpartsselskabet, der havde kontakt til kunder i byggebranchen.
Det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2010, at virksomhedens nettoomsætning i 2010 udgjorde 141.600 kr. Omsætningen bestod af diverse indtægter fra Danmark. Virksomheden havde ifølge årsrapporten ikke indtægter fra udlandet.
Det fremgår af virksomhedens bogføringsmateriale, at virksomhedens omsætning i 2010 udgjorde et bestyrelseshonorar fra selskabet G4-virksomhed på 80.000 kr., ekskl. moms, samt administrationshonorarer fra danske selskaber og virksomheder på i alt 61.600 kr.
Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer eller aftalegrundlag vedrørende den omsætning, som fremgår af virksomhedens bogføringsmateriale.
Det fremgår videre af årsrapporten for 2010, at virksomheden herudover havde indtægter på i alt 1.199.761 kr. Indtægterne er registreret under posterne "Salgsomkostninger", "Autodrift" og "Administrationsomkostninger", og indtægterne indgår ikke i virksomhedens omsætning i årsrapporten.
Til dokumentation for disse indtægter har repræsentanten fremlagt faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) og (red.faktura.nr.3.fjernet). Det fremgår af fakturaerne, at disse er udstedt af virksomheden til det Y3-nationalitet selskab G2-virksomhed Fakturaerne er udstedt den 31. december 2010. Det samlede fakturerede beløb udgør 161.029 (red.valuta.nr.1.fjernet), og beløbet fordeler sig efter fakturaerne bl.a. på "Communication", "Car exp.", "Travel Expenses" og "Office Expenses".
Repræsentanten har oplyst, at de udstedte fakturaer angår en samarbejdsaftale med en udenlandsk partner, og at der ikke mellem parterne var indgået en skriftlig aftale. Repræsentanten har dog under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt en samarbejdsaftale indgået mellem det Y3-nationalitet selskab og indehaveren. Aftalen er dateret den 10. september 2009 og er ikke underskrevet. Aftalen er affattet på Y8-sprog.
Repræsentanten har anført, at aftalen angår virksomhedens rådgivningsydelser til det Y3-nationalitet selskab, hvorefter virksomhedens ydelser afregnes efter antal medgåede timer eller efter nærmere aftale. Videre kan virksomheden afregne halvdelen af sine kontor- og bilomkostninger overfor selskabet. Virksomhedens leverede ydelser i den omhandlede periode fremgår af faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) og (red.faktura.nr.3.fjernet).
Det er af repræsentanten anført, at faktura (red.faktura.nr.3.fjernet) fejlagtigt er udstedt med teksten "Office Expenses", idet fakturaen rettelig vedrører virksomhedens leverede rådgivningsydelser.
På baggrund af det oplyste finder Landsskatteretten, at virksomhedens bestyrelseshonorar fra selskabet G4-virksomhed på 80.000 kr. er virksomheden uvedkommende, jf. momslovens § 38, stk. 2. Der er herved henset til, at virksomheden efter Landsskatterettens opfattelse ikke har dokumenteret, herunder ved en arbejdskontrakt, eller på anden måde godtgjort, at bestyrelsesarbejdet er udøvet som led i virksomhedens momspligtige aktivitet, jf. momslovens § 3, stk. 1.
På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten det videre godtgjort, at virksomhedens indtægter i form af administrationshonorarer på i alt 61.600 kr. er modtaget som led i virksomhedens momspligtige aktivitet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Landsskatteretten finder endvidere, at virksomhedens indtægter fra det Y3-nationalitet selskab på i alt 1.199.761 kr. er virksomheden uvedkommende, jf. momslovens § 38, stk. 2. Efter Landsskatterettens opfattelse har virksomheden ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at indtægterne angår virksomhedens momspligtige eller momsfritagne aktivitet. Der er herved henset til, at beskrivelserne i de bagvedliggende fakturaer (red.faktura.nr.1.fjernet) og (red.faktura.nr.3.fjernet) i overensstemmelse med virksomhedens årsrapport for 2010 vedrører viderefakturering af omkostninger.
Det af repræsentanten anførte om, at faktura (red.faktura.nr.3.fjernet) ikke angår "Office Expenses" som anført på fakturaen, kan således ikke tages til følge.
Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har påvist fejl eller mangler ved SKAT’s skønsmæssige opgørelse af virksomhedens fradragsret på 5 % for udgifter til købsmoms af fællesomkostninger, hvorfor Landsskatteretten ikke finder grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn.
Videre finder Landsskatteretten på det foreliggende grundlag, at virksomheden ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at betingelserne for fradrag for importmoms med i alt 204.236 kr. er opfyldt for perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2010, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 3. Der er herved især henset til, at de importerede varer efter Landsskatterettens opfattelse ikke er anvendt til brug for virksomhedens leverancer, idet de fremlagte fakturaer ikke er udstedt af virksomheden. Der er videre henset til, at der er uoverensstemmelse mellem det af repræsentanten anførte under sagens behandling om de importerede varers anvendelse, herunder at varerne dels blev erhvervet privat med henblik på ombygning af indehaverens ejendom.
Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at SKAT for perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2010 alene har godkendt 5 % fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms af fællesomkostninger, samt at SKAT ikke har godkendt fradrag for efteropkrævet importmoms med i alt 204.236 kr.
Det af repræsentanten i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.
SKAT’s afgørelse stadfæstes dermed.
…"
Af Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2021 fremgår bl.a. følgende:
"…
Klagens skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 395.025 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012.
Landsskatteretten ændrer SKAT’s afgørelse delvist.
…
SKAT’s punkt 2
Faktiske oplysninger
Det er oplyst af SKAT, at virksomheden i 2011 foretog 7 fortoldninger.
Virksomheden angav 115.532 kr. i momsangivelsen under rubrikken "Moms af EU-varekøb", hvilket beløb virksomheden ligeledes fradrog ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar.
Af faktura nr. (red.faktura.nr.15.fjernet) af (red.dato.nr.2.fjernet) fremgår der, at virksomheden blev faktureret 94.610,00 (red.valuta.nr.2.fjernet) af G6-virksomhed for "PV PANEL" og fragt.
Virksomhedens repræsentant har oplyst, at varerne, som virksomheden importerede i 2011, var solpaneler. Solpanelerne blev videresolgt til G3-virksomhed, hvor indehaveren var direktør, og blev anvendt på ejendommen beliggende Y7-adresse, hvor virksomheden havde adresse.
Ejendommen tjente ligeledes som privat bolig for indehaveren.
…
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT’s forhøjelse af virksomhedens momstilsvar skal nedsættes til 5.328 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
"…
2011
I henhold til afgørelsens side 3-4 er der i SKAT's importsystem registreret 7 fortoldninger hvoraf der ikke er beregnet moms. Vi har vedlagt faktura fra "G6-virksomhed" på 224 stk. solpaneler inkl. fragt 94.610 svarende til kr. 449.398. Det er vor opfattelse at nærværende faktura svarer til registrering i SKAT's importsystem: 6/7 2011 med varekode (red.varekode.nr.2.fjernet), og beregningsgrundlaget udgør kr. 441.114 (u/fragt).
Vi kan konstatere at faktura er bogført i G7-virksomhed (CVR-nr. ...12), idet solpaner er opstillet på ejendommen, som på daværende tidspunkt ejes af IA tidligere hustru. Endvidere kan vi oplyse at 24 stk. heraf er videresolgt til G3-virksomhed. Eftersom solpaner er erhvervet i forbindelse med den erhvervsmæssige aktivitet er det vor påstand at virksomheden kan opnå momsfradrag herfor. Det er derfor vor opfattelse at beregnet importmoms jf. ændringsforslag side 3 skal nedsættes med kr. 110.278, hvorfor det herefter udgør kr. 5.328.
Det medfører, at nærværende punkt i afgørelsen skal reduceres til (2011: kr. 5.328 og 2012: kr. 61.525) kr. 66.853. (…)".
…
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 115.532 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for importmoms.
Det fremgår af momslovens § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.
Følgende fremgår af den dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011):
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
…
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2…".
EF-Domstolen fastslog i sag C-268/83 (Rompelman), præmis 24, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Det er oplyst af SKAT, at virksomheden i 2011 foretog 7 fortoldninger.
Virksomheden angav 115.532 kr. på momsangivelsen under rubrikken "Moms af EU-varekøb", hvilket beløb virksomheden ligeledes fradrog ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar.
Virksomhedens repræsentant har oplyst, at de af virksomheden importerede varer i 2011 blev videresolgt og blev anvendt på ejendommen, hvor virksomheden havde adresse.
Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKAT, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag for importmoms er opfyldt, jf. den dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 3. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for, at de importerede varer blev anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Den af virksomheden fremlagte faktura nr. (red.faktura.nr.15.fjernet) af (red.dato.nr.2.fjernet) udstedt af G6-virksomhed ændrer ikke herved.
Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 115.532 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for importmoms.
SKAT’s afgørelse stadfæstes for dette punkt.
…
SKAT’s punkt 5
Faktiske oplysninger
Det er oplyst af SKAT, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012 leverede administrationsydelser til en virksomhed ejet af indehaverens hustru, til et interessentskab, hvor indehaveren var interessent, og til andre selskaber, hvor indehaveren var direktør eller kapitalejer.
Videre er det oplyst af SKAT, at virksomheden i 2011 og 2012 fakturerede G1-virksomhed for levering af bestyrelsesarbejde. Virksomheden fakturerede med moms.
Endvidere er det oplyst af SKAT, at virksomheden i 2011 og 2012 fakturerede en Y3-landisk virksomhed for "According to agreement". Fakturaerne vedrørte følgende forhold:
"…
|
|
2011 2012
|
|
|
Communication
|
(red.valuta.-nr.1.fjernet) |
3.802 2.895
|
|
|
Car exp.
|
- |
30.600 14.825
|
|
|
Travel expenses
|
- |
60.000 41.200
|
|
|
Office expenses
|
- |
21.500 19.705
|
|
|
Total
|
(red.valuta.-nr.1.fjernet) |
115.902 78.625
|
|
I danske kroner: (…)".
|
|
861.152 kr. 586.542 kr.
|
Af faktura nr. (red.faktura.nr.2.fjernet) af 1. oktober 2014 fremgår der, at virksomheden fakturerede den Y3-nationalitet virksomhed 22.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2011", 52.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2012" og 47.225 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2013". Heraf udgjorde moms 0 %.
Virksomhedens repræsentant oplyste til SKAT, at der ikke blev indgået en skriftlig aftale mellem virksomheden og den Y3-nationalitet virksomhed.
Virksomhedens omsætning i perioderne fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 og den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 udgjorde følgende:
|
2011
|
2012
|
|
Administrationshonorar
|
42.400 kr.
|
228.800 kr.
|
|
Bestyrelseshonorar
|
80.000 kr.
|
80.000 kr.
|
|
Indtægter fra landbrug
|
|
288.548 kr.
|
|
Salg af juletræer
|
|
367.847 kr.
|
|
Salg af solpaneler
|
|
1.345.079 kr.
|
|
Salg udland
|
861.152 kr.
|
586.542 kr.
|
Det er oplyst af SKAT, at virksomheden fradrog købsmomsen af fællesudgifter i 2011 og 2012 på henholdsvis 78.449 kr. og 74.997 kr. fuldt ud.
SKAT’s afgørelse
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 92.027 kr., idet SKAT for perioderne fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 og den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af fællesudgifter med henholdsvis 5 % og 78 %.
Under sagens behandling har SKAT indstillet, at virksomhedens fradragsprocent for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 nedsættes til 77 %.
Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:
"…
Bestyrelseshonorar:
Det fremgår af SKAT's juridiske vejledning, afsnit D.A.3.1.3. at et bestyrelseshonorar som udgangspunkt er vederlag for personligt arbejde, og derfor som udgangspunkt beskattes som A-indkomst.
Et bestyrelseshonorar anses derfor ikke momsmæssigt som selvstændig økonomisk virksomhed, og er således ikke momspligtigt.
Salg udland:
Revisor oplyser på forespørgsel, at der er tale om en samarbejdsaftale med en udenlandsk partner, og at der ikke er indgået nogen skriftlig aftale. Der foreligger ingen nærmere redegørelse af hvad samarbejdet med den udenlandske partner består af.
Det er SKAT's opfattelse, at aktiviteten ikke kan karakteriseres som levering mod vederlag jf. momslovens § 4, stk. 1, og er derfor den momsmæssige virksomhed uvedkommende. Momsfradragsretten for fællesomkostninger skal derfor opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i momslovens § 38, stk. 2.
Beløbsmæssig opgørelse:
Indtægtsfordeling 2011 2012
Momspligtig/samlet 42.400/983.522 2.310.274/2.976.816
På baggrund af ovenstående indtægtsfordeling
har SKAT skønsmæssigt ansat virksomhedens
fradragsret for fællesomkostninger til: 5 % 78 %
…
Eller 3.922 58.479
For meget fratrukket 75.527 16.500
I alt 92.027 kr.
SKAT's kommentarer til virksomhedens bemærkninger.
Rådgiver henviser til et møde afholdt den 23/9-2014. På mødet forklarede IA til dette punkt, at den arbejdsydelse han leverede til det Y3-nationalitet firma var af en art/karakter der ikke skulle forklares. Han havde imidlertid glemt at fakturere for de sidste tre år.
Sammen med de modtagne bemærkninger, vedlægger rådgiver som bilag 4, kopi af faktura udstedt den 1. oktober 2014, med teksten "Payment work performed 2011 - 2012 og 2013, i alt 122.225 (red.valuta.nr.1.fjernet).
Han havde tidligere leveret samme ydelse til et Y1-landsk firma. Firmaet i Y1-land var løbende faktureret for den levere ydelse der på den måde blev medregnet i indkomsten. De Y1-landske skattemyndigheder havde imidlertid reklassificeret det udbetalte vederlag til lønindkomst. Det Y1-landske firma havde indbetalt skat af vederlagt i 2012, og rådgiver oplyste man havde anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for de berørte år.
Det fremgår af bilag til anmodning om ændring af skatteansættelsen, der er vedlagt som bilag 3, at der i perioden 2005 - 2010 er faktureret det Y1-landske firma dels løn, dels omkostninger benævnt som "Costs covered by SH", "Travel charges to SH", "Credit card expenses" samt "Car expenses", eller på samme måde som det Y3-nationalitet firma er faktureret i 2011 og 2012.
SKAT finder det herefter ikke godtgjort, at det leverede er sket i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk.1, hvorefter:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed." men at der i stedet er tale om lønmodtager lignende forhold.
SKAT har valgt ikke at ændre det skønsmæssigt ansatte momsfradrag for fællesomkostningerne som følge af fakturaen af 1. oktober 2014 på 122.000 (red.valuta.nr.1.fjernet)..
SKAT fastholder hertil, at den fakturering der er foretaget for Communication, Car exp. og Office expenses som er beregnet 50 % af ultimo saldo på de tilsvarende konti i regnskabet, dog ikke Travel expenses, ikke kan karakteriseres som levering mod vederlag jf. momslovens § 4, stk. 1, og derfor er den momsmæssige virksomhed uvedkommende.
Der er i den samlede vurdering lagt vægt på:
|
At:
|
faktureringen af de forskellige omkostninger ikke dækker over en egentlig leverance, men nærmere er udtryk for en pragmatisk løsning. IA oplyste på mødet den 23/9 2014, at det var aftalt, at i stedet for direkte opgørelse af kørte kilometer, for tidsopgørelse på forbrug af kontor, telefon og internet mv., anvendes en vis procentdel som firmaet i Y3-land skulle godtgøre/betale.
|
|
At:
|
arbejdet først opgøres og faktureres op til cirka 3 år efter det er leveret. Omregnet til danske kr. (kurs (red.kurs.nr.1.fjernet)) repræsentere det leverede en indtægt på henholdsvis 167.625 kr. i 2011, 391.125 kr. i 2012 og 351.526 kr. i 2013. Ingen af de nævnte beløb ses indtægtsførte. Det er uvist om det samlede beløb på 122.225 (red.valuta.nr.1.fjernet) er betalt.
Ingen af skatteårene er anmodet om genoptaget.
|
|
At:
|
samme ydelse tidligere af de Y1-landske skattemyndigheder er klassificeret som lønindkomst.
|
(…)".
Under sagens behandling har SKAT den 11. marts 2015 bl.a. anført følgende:
"…
Der er ikke kommet nye oplysninger til punktet, men opgørelsen er forskubbet i afgørelsen, og gengives derfor her:
Virksomhedens omsætning kan opgøres således:
2011 2012
momspligtig andet momspligtig andet
Administrationshonorar 42.400 kr. 308.800 kr.
Bestyrelseshonorar 80.000 kr. 80.000 kr.
Indtægter fra landbrug 288.548 kr.
Salg juletræer 367.847 kr.
Salg af solpaneler 1.345.079 kr.
Salg udland 861.152 kr. 586.542 kr.
I alt 42.400 kr. 941.152 kr. 2.310.274 kr. 666.542 kr.
Samlet 983.552 2.976.816
Det anerkendes at administrationshonorarerne i 2012 alene udgør 228.800 kr., som anført af rådgiver.
|
Fordelingen 2012 ser herefter således ud:
|
|
|
2012
|
|
momspligtig
|
andet
|
|
Administrationshonorar
|
228.800 kr.
|
|
|
Bestyrelseshonorar
|
|
80.000 kr.
|
|
Indtægter fra landbrug
|
288.548 kr.
|
|
|
Salg juletræer
|
367.847 kr.
|
|
|
Salg af solpaneler
|
1.345.079 kr.
|
|
|
Salg udland
|
|
586.542 kr.
|
|
I alt
|
2.230.274 kr.
|
666.542 kr.
|
Samlet 2.896.816
Ved salg udland forstås poster i årsrapporten benævnt "viderefaktureret".
Fordelingstallet er herefter: 2.230.274/2.896.816, svarende til 77 % (oprundet) (…)".
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT’s forhøjelse af virksomhedens momstilsvar skal nedsættes til 8.580 kr.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
"…
På vort møde med repræsentanter fra SKAT den 23/9 2014 redegjorde vor kunde for de erhvervsmæssige aktiviteter der udføres for en virksomhed i Y3-land. Endvidere oplyser vor kunde at ikke alt udført arbejde er faktureret, hvorfor vor kunde efter mødet med repræsentanter fra SKAT udstedet en faktura for udført arbejde i hhv. 2011-2013. Den rådgivning der er udført anvendes efter det oplyste ikke i Danmark, og faktura er udstedt til virksomhed med hjemsted i Y3-land, hvorfor ydelsen ikke tillægges moms.
Vi skal oplyse, at vi ikke deler SKAT's opfattelse af den skønsmæssige indtægtsfordeling på 5 % i 2011. Vi anerkender ikke at den omstændighed at indtægter hidrørende fra udlandet ikke skal anses for en del af virksomhedens indtægtsgrundlag. Derfor er det vor opfattelse at SKAT's "brøk" for fradragsret ikke er korrekt, og derfor skal opgøres således:
|
Virksomhedens omsætning
|
|
|
|
|
|
2011
|
2012
|
|
|
Momspligtig
|
Andet
|
Momspligtig
|
|
Andet
|
|
Administrationshonorar
|
42.400
|
|
228.800
|
|
|
|
Bestyrelseshonorar
|
|
80.000
|
|
|
80.000
|
|
Indtægter fra juletræer
|
0
|
|
288.548
|
|
|
|
Salg af juletræer
|
0
|
|
367.847
|
|
|
|
Landbrugsstøtte
|
0
|
|
110.237
|
|
|
Salg af solpaneler
|
0
|
|
1.345.070
|
|
|
Salg udlandet
|
832.903
|
|
564.946
|
|
|
I alt
|
875.303
|
80.000
|
2.905.457
|
80.000
|
|
Samlet
|
955.303
|
|
2.985.457
|
|
|
Fordeling
|
92 %
|
8 %
|
97 %
|
3 %
|
|
|
|
|
|
|
|
Følgende anføres i afgørelsen:
"At arbejdet først opgøres og faktureres op til cirka 3 år efter det er leveret. Omregnet til danske kr. (kurs (red.kurs.nr.1.fjernet)) repræsentere det leverede en indtægt på henholdsvis 167.625 kr. i 2011, 391.125 kr. i 2012 og 351.526 kr. i 2013. Ingen af de nævnte beløb ses indtægtsførte. Det er uvist om det samlede beløb på 122.225 (red.valuta.nr.1.fjernet) er betalt. Ingen af skatteårene er anmodet om genoptaget."
Som det fremgår af faktura er den udstedt 1/10 2014, hvorfor faktura indtægtsføres 1/10 2014.
På baggrund af ovenstående er det vor opfattelse at SKAT’s afgørelse ikke er korrekt. Det er vor opfattelse, at ovenstående fordeling finder anvendelse svarende til 92 % momspligtig aktivitet i 2011, og 97 % momspligtig aktivitet i 2012.
|
Moms fratrukket i perioden 100 %
|
|
|
|
Art
|
2011
|
2012
|
|
Husleje
|
37.500
|
0
|
|
El/varme
|
5.797
|
15.514
|
|
Rengøring
|
2.581
|
0
|
|
Kontorartikler
|
94
|
1.094
|
|
EDB artikler
|
7.164
|
9.594
|
|
Revision
|
5.900
|
29.446
|
|
Regnskab
|
19.413
|
19.399
|
|
I alt
|
78.449
|
74.997
|
|
|
|
|
Momsfradrag er godkendt med
|
92 %
|
97 %
|
|
Svarende til
|
71.879
|
72.987
|
|
|
|
|
For meget fratrukket
|
6.570
|
2.010
|
På baggrund af ovenstående er det vor opfattelse at afgørelsen skal ændres til kr. 8.580. (…)".
…
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 92.027 kr., idet SKAT for perioderne fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 og den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 har godkendt virksomheden fradrag for købsmoms af fællesudgifter med henholdsvis 5 % og 78 %.
Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår følgende:
"Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.".
EF-Domstolen fastslog i sag C-268/83 (Rompelman), præmis 24, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Ifølge det oplyste leverede virksomheden administrationsydelser til en virksomhed ejet af indehaverens hustru, til et interessentskab, hvor indehaveren var interessent, og til andre selskaber, hvor indehaveren var direktør eller kapitalejer. Virksomhedens samlede indtægter herfra i 2011 og 2012 var henholdsvis 42.400 kr. og 228.800 kr.
Videre er det oplyst, at virksomheden fakturerede G1-virksomhed for levering af bestyrelsesarbejde i 2011 og 2012. Virksomhedens samlede indtægter herfra i 2011 og 2012 var 80.000 kr.
Endvidere er det oplyst, at virksomheden fakturerede en Y3-landisk virksomhed for "According to agreement". Fakturaerne vedrørte "Communication", "Car exp.", "Travel expenses" og "Office expenses". Af faktura nr. (red.faktura.nr.2.fjernet) af 1. oktober 2014 fremgår der, at virksomheden fakturerede den Y3-nationalitet virksomhed 22.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2011", 52.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2012" og 47.225 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2013". Heraf udgjorde moms 0 %. Virksomhedens repræsentant oplyste til SKAT, at der ikke blev indgået en skriftlig aftale mellem virksomheden og den Y3-nationalitet virksomhed. Virksomhedens samlede indtægter herfra i 2011 og 2012 var henholdsvis 861.152 kr. og 586.542 kr.
Endvidere er det oplyst, at virksomheden havde indtægter fra landbrug, salg af juletræer og salg af solpaneler i 2012 på henholdsvis 288.548 kr., 367.847 kr. og 1.345.079 kr.
Landsskatteretten lægger til grund, at de af virksomheden modtagne vederlag for bestyrelsesarbejde ikke er momspligtige, og at de af virksomheden modtagne vederlag for administrationsydelser, landbrug, salg af juletræer og salg af solpaneler er momspligtige.
Under sagens behandling har SKAT indstillet, at fradragsprocenten for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 skal opgøres til 77 %.
Landsskatteretten finder, at virksomhedens indtægter fra det Y3-nationalitet selskab på 861.152 kr. i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 og 586.542 kr. i perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 er virksomheden uvedkommende, jf. momslovens § 38, stk. 2. Efter Landsskatterettens opfattelse har virksomheden ikke godtgjort, at indtægterne angår virksomhedens momspligtige eller momsfritagne leverancer. Der er herved henset til, at der ikke af den af virksomheden fremlagte faktura nr. (red.faktura.nr.2.fjernet) af 1. oktober 2014 fremgår, hvilket arbejde fakturaen vedrører. Videre er der henset til, at fakturaen ifølge det af SKAT oplyste vedrører viderefakturering af omkostninger.
Landsskatteretten finder videre, at virksomheden ikke har påvist fejl eller mangler ved SKAT’s skønsmæssige opgørelse af virksomhedens fradragsret. Landsskatteretten finder på denne baggrund, som anført af SKAT, at virksomheden har ret til fradrag på henholdsvis 5 % (2011) og 77 % (2012) af købsmomsen af fællesudgifterne.
SKAT’s afgørelse ændres på dette punkt.
Den talmæssige opgørelse af momstilsvaret overlades herefter til Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten nr. 1428 af 13. december 2013 § 12, stk. 4.
…"
Af Landsskatterettens afgørelse af 13. december 2021 fremgår bl.a. følgende:
"…
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 72.798 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og 187.560 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse
…
Faktiske oplysninger
H1 (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, der havde startdato den (red.dato.nr.1.fjernet). Virksomheden er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden (red.branchekode.nr.1.fjernet). IA (herefter benævnt indehaveren) er fuldt ansvarlig deltager i virksomheden.
Det er oplyst af SKAT, at virksomhedens omsætning i den omhandlede periode hidrørte fra salg af juletræer og andre markafgrøder samt mellemhandel med importerede solpaneler mv.
Virksomheden er registreret på Y7-adresse (herefter benævnt ejendommen), hvor indehaveren ligeledes har sin private bopæl.
SKAT’s punkt 1
Af faktura nr. (red.faktura.nr.4.fjernet) (virksomhedens regnskabsbilag 2) udstedt af G8-virksomhed den 18. februar 2013 fremgår der, at virksomheden blev faktureret samlet 20.000 kr. for "DIV: Møbler.", hvoraf 4.000 kr. udgjorde moms.
Af faktura nr. (red.faktura.nr.5.fjernet) (bilag 153) udstedt af G9-virksomhed den 1. juli 2013 fremgår der, at virksomheden blev faktureret samlet 75.393,75 kr. for "Styring til sammenkobling af El-net og generator" og "AVR MX321 (850USD) grundet Y5-land ikke vil kreditere", hvoraf 15.078,75 kr. udgjorde moms. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden indkøbte styringsanlægget for at sikre virksomhedens strømforsyning ved strømsvigt, således at virksomhedens systemer kunne holdes kørende. Repræsentanten har videre oplyst, at styringsanlægget var koblet op til hele ejendommen.
Af faktura nr. (red.faktura.nr.6.fjernet) (bilag 254) udstedt af R1-revision statsautoriserede revisorer den 26. november 2013 fremgår der, at virksomheden blev faktureret samlet 36.171,88 kr. for "…beregninger og opstilling af konsekvenser ved anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for at få godskrevet betalt Y1-landsk lønskat, herunder for mailkorrespondance med Y1-land og betydelig mailkorrespondance.", hvoraf 7.234,38 kr. udgjorde moms. Det er oplyst af virksomhedens repræsentant, at den i Y1-land verserende sag relaterede sig direkte til virksomhedens økonomiske virksomhed udøvet i Y1-land.
Af faktura nr. (red.faktura.nr.7.fjernet) (bilag 14362) udstedt af R1-revision statsautoriserede revisorer den 15. august 2014 fremgår der, at virksomheden blev faktureret samlet 10.000 kr. for "Honorar for udarbejdelse af opgørelse til de danske skattemyndigheder som følge af korrektion af skattepligtig indkomst i Y1-land", hvoraf 2.000 kr. udgjorde moms.
Det er oplyst af SKAT, at virksomhedens importmoms for 2. halvår 2013 udgjorde samlet 53.163 kr. Det er videre oplyst af SKAT, at virksomheden i 2011, 2012 og 1. halvår 2013 importerede solpaneler fra Y5-land, som virksomheden videresolgte til G3-virksomhed, i hvilket selskab indehaveren var direktør. Virksomheden oplyste til SKAT, at der blandt de importerede varer var 3 vareprøver til en værdi af 1.377 kr., hvoraf 344 kr. udgjorde moms. Virksomheden fradrog importmomsen på 53.163 kr.
SKAT’s punkt 2
Det er oplyst af SKAT, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 aftog rådgivnings- og advokatydelser fra Y1-land og Y2-land for samlet 742.239 kr. Virksomheden angav ikke erhvervelsesmoms af indkøbene i Danmark.
Som dokumentation for udgifterne fremlagde virksomheden bl.a. faktura nr. (red.faktura.nr.8.fjernet) og faktura nr. (red.faktura.nr.9.fjernet) af henholdsvis 16. januar 2014 og 7. maj 2014, hvoraf der fremgår, at virksomheden blev faktureret 7.623,00 (red.valuta.nr.1.fjernet) og 3.852,00 (red.valuta.nr.1.fjernet) af en Y1-landsk advokatvirksomhed for en række ydelser.
På fakturaerne er virksomhedens CVR-nr. og teksten "(VAT transferred)" påført. Af fakturaernes specificeringer fremgår der, at ydelserne vedrørte korrespondance, telefonopkald, rådgivning, udarbejdelse af udkast mv. Det fremgår ikke af fakturaerne eller specificeringerne hvilket juridisk forhold, ydelserne vedrørte.
Som dokumentation fremlagde virksomheden videre bl.a. faktura nr. (red.faktura.nr.10.fjernet) og faktura nr. (red.faktura.nr.11.fjernet) af henholdsvis 31. maj 2014 og 30. juni 2014, hvoraf der fremgår, at virksomheden blev faktureret 3.216,94 (red.valuta.nr.1.fjernet) og 598,50 (red.valuta.nr.1.fjernet) af en Y2-nationalitet advokatvirksomhed for en række ydelser. På fakturaerne er virksomhedens CVR-nr. og teksten "Reversed VAT charge" påført. Af fakturaernes specificeringer fremgår der, at ydelserne vedrørte e-mailkorrespondance, telefonopkald, gennemlæsning mv. Det fremgår ikke af fakturaerne eller specificeringerne hvilket juridisk forhold, ydelserne vedrørte.
Det er oplyst af virksomhedens repræsentant, at rådgivnings- og advokatydelserne vedrørte nogle på daværende tidspunkt verserende sager i Y1-land og Y2-land, som angik virksomhedens økonomiske virksomhed og afgiftspligtige omsætning i disse lande.
SKAT’s afgørelse
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 72.798 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og med 187.560 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:
"…
1. For meget fratrukket købsmoms
…
2013
|
Tekst
|
SKAT`s bemærkninger og begrundelse
|
For meget trukket købsmoms
|
|
Bilag 2
Faktura fra G8-virksomhed, med teksten "div. Møbler". Momsbeløb på 4.000 kr. er medregnet som købsmoms
|
Det foreligger oplyst, at det er kontormøbler. SKAT har efterspurgt faktura med en tekst der svarer til det oplyste. Det er ikke imødekommet. Det er SKAT`s opfattelse, at den foreliggende faktura ikke dokumenterer fradragsretten.
Der henvises til faktureringsbestemmelser i Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1
|
4.000
|
|
…
|
|
|
|
Bilag 153
Indkøb af styringsanlæg til solpanelerne. Momsbeløbet er fratrukket fuldt ud med 15.079 kr. Det foreligger oplyst, at anlægget er monteret med henblik på automatisk tilkobling til offent-
|
Styringsanlægget vedrører det fælles el anlæg. I forbindelse med nybyggeriet af gården, blev der anvendt en fordelingsnøgle til beregning af momsfradrag på det fælles elanlæg på 42 % momsfradrag til erhvervsdelen og 58 % til den private del. Det er SKAT`s opfattelse at denne fordelingsnøgle også skal anvendes til fordeling af købsmomsen på styringsanlægget. Den skønsmæssige fordeling
|
8.745
|
|
ligt elnet når forsyningen fra solpanelerne er ustabil, eller forsvinder. Det er videre forklaret at det er afgørende for IA at kunne sikre og opretholde strøm til erhvervsvirksomheden, når han ikke selv er til stede.
Moms af tilsvarende "blandede udgifter" er tidligere alene fratrukket med 42 %
|
af fradragsretten er foretaget med henvisning til ML § 39, stk. 1, jf. stk. 2
|
|
|
…
|
|
|
|
Bilag 254 Revisionshonorar for beregning og opstilling af konsekvenser ved anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for at få godskrevet betalt Y1-landsk lønskat. Moms udgør 7.234 kr. og er fratrukket fuldt ud. Der er i perioden 2005 - 2010 udstedt fakturaer til G5-virkomhed, Y1-land. Beløb herfra er medregnet til den skattepligtige indtægt.
|
Din rådgiver anfører, at skattesagen relaterer sig direkte til H1`s økonomiske virksomhed og dermed momspligtige aktiviteter, udøvet i Y1-land. De Y1-landske myndigheder har imidlertid afgjort, at du ikke udøver økonomisk virksomhed i Y1-land - i momslovens forstand - og har derfor klassificeret det udbetalte vederlag som lønindkomst. Det er derfor SKAT`s opfattelse, at udgiften til revisor for beregning og opstilling mv. ikke vedrører nogen afgiftspligtig omsætning, der berettiger til momsfradrag efter ML § 37.
|
7.234
|
|
…
|
|
|
|
Importmoms 2. halvår 2013, i alt 53.163 kr., som også er tillagt momsangivelsen for nævnte halvår. Tilsvarende er beløbet medregnet som købsmoms. Anvendelse af de importerede varer er ikke dokumenteret. Der er i perioden forud, hele 2011- 2012 og i 1. halvår af 2013, tilsvarende foretaget import af hovedsaglig solpaneler fra Y5-land, som er videresolgt til dit eget selskab G3-virksomhed, hvori du også er direktør.
|
Der er imidlertid ikke viderefaktureret noget fra virksomheden til G3-virksomhed i perioden 1.7 -31.12.2013, ligesom der ikke er medregnet noget varelager i årsregnskabet for din virksomhed ved udgangen af 2013.
Din rådgiver anfører at der blandt de importerede varer er 3 vareprøver til en importværdi af 1.377 kr. Moms heraf udgør 344 kr., der accepteres som fradragsberettigede. Restbeløbet 52.819 kr. ses ikke at være fradragsberettiget da anvendelsen heraf ikke er dokumenteret.
Der henvises til ML § 37.
|
52.819
|
2014
|
…
|
|
|
|
Bilag 14362 Faktura vedrører samme forhold som nævnt ved bilag 254 i 2013. Momsbeløbet udgør
2.000 kr.
|
Der henvises til det af SKAT anførte til bilag 254/2013.
|
2.000
|
2. For lidt beregnet moms af indkøbte ydelser med omvendt betalingspligt
…
Ydelseskøbet (Rådgivningsydelser) er omfattet af bestemmelserne om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1 nr. 3.
Der er ikke samtidig givet momsfradrag for den beregnede moms, da SKAT savner dokumentation for at anvendelsen af rådgivningsydelserne vedrører den momspligtige virksomhed. (…)".
…
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT’s forhøjelse af virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med samlet 260.358 kr.
Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:
"…
Påstanden vedrørende momsansættelsen for 2013 består af 4 konkrete forhøjelser af momstilsvaret gennemført af SKAT. Disse kan specificeres som følger:
|
Faktura vedrørende indkøb af kontorstole
|
kr.
|
4.000
|
|
Styringsanlæg til solpaneler
|
kr.
|
8.745
|
|
Revisionshonorar vedrørende Y1-landsk skattesag
|
kr.
|
7.234
|
|
Importmoms vedrørende 2. halvår 2013
|
kr.
|
52.819
|
|
I alt
|
kr.
|
72.798
|
Påstanden vedrørende momsansættelsen for 2014 består af 2 konkrete forhøjelser af momstilsvaret gennemført af SKAT. Disse kan specificeres som følger:
|
Revisionshonorar vedrørende Y1-landsk skattesag
|
kr.
|
2.000
|
|
Rådgivningsydelser med omvendt betalingspligt vedrørende sag i Y1-land/Y2-land
|
kr.
|
185.560
|
|
I alt
|
kr.
|
187.560
|
…
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 72.798 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og 187.560 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
SKAT’s punkt 1
Indledningsvist skal der tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 74.798 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2014, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms og importmoms.
Det fremgår af momslovens § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.
Følgende fremgår af den dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 3, og § 38, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013):
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
…
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2… § 38.
…
Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."
EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Af faktura nr. (red.faktura.nr.4.fjernet) (virksomhedens regnskabsbilag 2) udstedt af G8-virksomhed den 18. februar 2013 fremgår der, at virksomheden blev faktureret samlet 20.000 kr. for "DIV: Møbler.", hvoraf 4.000 kr. udgjorde moms.
Af faktura nr. (red.faktura.nr.5.fjernet) (bilag 153) udstedt af G9-virksomhed den 1. juli 2013 fremgår der, at virksomheden blev faktureret samlet 75.393,75 kr. for "Styring til sammenkobling af El-net og generator" og "AVR MX321 (850USD) grundet Y5-land ikke vil kreditere", hvoraf 15.078,75 kr. udgjorde moms. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden indkøbte styringsanlægget for at sikre virksomhedens strømforsyning ved strømsvigt, således at virksomhedens systemer kunne holdes kørende. Repræsentanten har videre oplyst, at styringsanlægget var koblet op til hele ejendommen. Indehaveren havde ligeledes sin private bopæl på ejendommen.
Af faktura nr. (red.faktura.nr.6.fjernet) (bilag 254) udstedt af R1-revision statsautoriserede revisorer den 26. november 2013 fremgår der, at virksomheden blev faktureret samlet 36.171,88 kr. for "… beregninger og opstilling af konsekvenser ved anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for at få godskrevet betalt Y1-lands lønskat, herunder for mailkorrespondance med Y1-land og betydelig mailkorrespondance.", hvoraf 7.234,38 kr. udgjorde moms. Det er oplyst af virksomhedens repræsentant, at den i Y1-land verserende sag relaterede sig direkte til virksomhedens økonomiske virksomhed udøvet i Y1-land.
Af faktura nr. (red.faktura.nr.7.fjernet) (bilag 14362) udstedt af R1-revision statsautoriserede revisorer den 15. august 2014 fremgår der, at virksomheden blev faktureret samlet 10.000 kr. for "Honorar for udarbejdelse af opgørelse til de danske skattemyndigheder som følge af korrektion af skattepligtig indkomst i Y1-land", hvoraf 2.000 kr. udgjorde moms.
Det er oplyst af SKAT, at virksomhedens importmoms for 2. halvår 2013 udgjorde samlet 53.163 kr. Det er videre oplyst af SKAT, at virksomheden i 2011, 2012 og 1. halvår 2013 importerede solpaneler fra Y5-land, som virksomheden videresolgte til G3-virksomhed, i hvilket selskab indehaveren var direktør. Virksomheden oplyste til SKAT, at der blandt de importerede varer var 3 vareprøver til en værdi af 1.377 kr., hvoraf 344 kr. udgjorde moms. Virksomheden fradrog importmomsen på 53.163 kr.
For så vidt angår virksomhedens indkøb i henhold til bilag 2 finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, er opfyldt. Der er herved henset til, at det ikke er specificeret i fakturaen, hvilke møbler virksomheden indkøbte, og at det dermed ikke er godtgjort, at møblerne blev brugt til virksomhedens momspligtige leverancer.
For så vidt angår virksomhedens indkøb i henhold til bilag 153 finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, er opfyldt. Der er herved henset til, at det indkøbte ifølge det af repræsentanten oplyste ligeledes blev anvendt til den del af ejendommen, hvor indehaveren havde sin private bopæl. Virksomheden har ikke påvist fejl eller mangler ved SKAT’s skønsmæssige opgørelse af virksomhedens fradragsret. Landsskatteretten finder dermed, at virksomheden har fradrag for 42 % af købsmomsen, jf. momslovens § 38, stk. 2.
For så vidt angår virksomhedens indkøb i henhold til bilag 254 og bilag 14362 finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, er opfyldt. Der er herved henset til, at det ikke fremgår af fakturaerne, at ydelserne vedrørte virksomhedens momspligtige leverancer, og at virksomheden ikke i øvrigt har fremlagt dokumentation herfor.
For så vidt angår de af virksomheden afholdte udgifter til importmoms efter momslovens § 12, stk. 1, finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag efter den dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, er opfyldt. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for, at de importerede varer blev anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 74.798 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2014, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms og importmoms.
Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse for dette punkt.
SKAT’s punkt 2
Der skal dernæst tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 185.560 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT har beregnet erhvervelsesmoms af en række ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her i landet, og at SKAT ikke har godkendt fradrag herfor.
Det fremgår af momslovens § 16, stk. 1, at leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres.
Det fremgår bl.a. af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.
Følgende fremgår af den dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og nr. 4:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
…
4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6"
Det er oplyst af SKAT, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 aftog rådgivnings- og advokatydelser fra Y1-land og Y2-land for samlet 742.239 kr. Virksomheden angav ikke erhvervelsesmoms af indkøbene i Danmark.
Som dokumentation for udgifterne fremlagde virksomheden bl.a. faktura nr. (red.faktura.nr.8.fjernet) og faktura nr. (red.faktura.nr.9.fjernet) af henholdsvis 16. januar 2014 og 7. maj 2014, hvoraf der fremgår, at virksomheden blev faktureret 7.623,00 (red.valuta.nr.1.fjernet) og 3.852,00 (red.valuta.nr.1.fjernet) af en Y1-landsk advokatvirksomhed for en række ydelser. På fakturaerne er virksomhedens CVR-nr. og teksten "(VAT transferred)" påført. Af fakturaernes specificeringer fremgår der, at ydelserne vedrørte korrespondance, telefonopkald, rådgivning, udarbejdelse af udkast mv. Det fremgår ikke af fakturaerne eller specificeringerne, hvilket juridisk forhold ydelserne vedrørte.
Som dokumentation fremlagde virksomheden videre bl.a. faktura nr. (red.faktura.nr.10.fjernet) og faktura nr. (red.faktura.nr.11.fjernet) af henholdsvis 31. maj 2014 og 30. juni 2014, hvoraf der fremgår, at virksomheden blev faktureret 3.216,94 (red.valuta.nr.1.fjernet) og 598,50 (red.valuta.nr.1.fjernet) af en Y2-nationalitet advokatvirksomhed for en række ydelser. På fakturaerne er virksomhedens CVR-nr. og teksten "Reversed VAT charge" påført. Af fakturaernes specificeringer fremgår der, at ydelserne vedrørte e-mailkorrespondance, telefonopkald, gennemlæsning mv. Det fremgår ikke af fakturaerne eller specificeringerne, hvilket juridisk forhold ydelserne vedrørte.
Det er er oplyst af virksomhedens repræsentant, at rådgivnings- og advokatydelserne vedrørte nogle på daværende tidspunkt verserende sager i Y1-land og Y2-land, som angik virksomhedens økonomiske virksomhed og afgiftspligtige omsætning i disse lande.
Landsskatteretten finder, at virksomheden skal betale moms af transaktionerne, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Der er herved henset til, at ydelserne anses for leveret i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, og at den Y1-landske og den Y2-nationalitete leverandør ikke er etableret her i landet.
Videre finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag efter den dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 4, er opfyldt. Der er herved henset til, at det ikke af fakturaerne kan udledes, om ydelserne blev anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, og at virksomheden ikke i øvrigt har fremlagt dokumentation herfor.
Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 185.560 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT har beregnet erhvervelsesmoms af en række ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her i landet, og at SKAT ikke har godkendt fradrag herfor.
Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse for dette punkt. …"
Forklaringer
Sagsøgeren, IA, der i personligt regi har drevet virksomhed under navnet H1 (H1), har forklaret, at han er tilkendt seniorpension på grund af sit helbred. Han har haft en (red.sygdom.nr.1.fjernet) i (red.årstal.nr.1.fjernet), og kan maksimalt arbejde 15 timer om ugen. Han har efterfølgende været igennem gentagne (red.sygdom.nr.2.fjernet) siden 2018 og har også andre fysiske lidelser. Han startede med af drive H1 i efteråret (red.årstal.nr.2.fjernet), hvor han overtog virksomheden efter sin far. H1 udførte rådgivning indenfor produktion af møbler og skibsbygning. Han har en (red.uddannelse.nr.1.fjernet) som baggrund. Han drev ikke virksomheden sammen med sin far. G3-virksomhed var et selskab, der i (red.årstal.nr.3.fjernet) blev omdøbt for at sælge (red.branchebeskrivelse.nr.5.fjernet) til private, som var produceret af virksomheden G10-virksomhed i Y9-by. G10-virksomhed gik konkurs i efteråret (red.årstal.nr.5.fjernet). G3-virksomhed blev herefter brugt til via en Y1-landsk møbelfabrik til at udbedre de garantiforpligtelser, som var på de (red.branchebeskrivelse.nr.5.fjernet), som G10-virksomhed havde udført. Da det var færdigt hermed i 2005-2006, blev G3-virksomhed bindeled mellem ting, de importerede fra udlandet, og danske håndværkere. Alle kendte navnet (red.virksomhedsnavn.nr.1.fjernet), der var anerkendt i byggeriet siden (red.årstal.nr.4.fjernet). Selskabet G1-virksomhed er en virksomhed, som sælger (red.branchebeskrivelse.nr.6.fjernet) til hotel og restaurationsbranchen. Det ejes af hans børn, og på et tidspunkt var der brug for bestyrelsesarbejde fra hans side. Det blev afregnet gennem H1, hvor alle hans bestyrelseshverv kørte, fordi han var ansvarsforsikret der. Det havde SKAT anerkendt indtil (red.årstal.nr.6.fjernet), hvor en ny medarbejder trådte til. Vedrørende sagen om fradrag for 1. halvår 2010 for telefonudgifter og foreholdt ekstrakten side 54, er det rigtigt, at numrene var fordelt som angivet på oversigten der. Alt vedrørende G11-virksomhed var dog fastnetnumre, og der havde de både et hovednummer og to binumre. Det brugte de til at lægge ind, så de kunne adskille, hvem der ringede privat, og hvem der ringede erhvervsmæssigt til hans kontor. G12-virksomhed kørte dengang både internetforbindelse og telefax, som de havde to af. Kun 4 af de angivne telefonnumre var private, nemlig dem, der tilhørte IE, IF og IG. Nummeret (red.tlf.nr.3.fjernet) var også privat, men blot et binummer. En stor del af deres telefonudgifter skyldtes kontoret, herunder samtalerne til udlandet. Foreholdt regningen på ekstraktens side 227 som eksempel, betaltes der 555 kr. for G12-virksomhed. Det vedrørte alene kontoret, og det er også kontornummeret, (red.tlf.nr.4.fjernet), der står for det største forbrug. Til belysning af omfanget af hans kommunikation har han haft 7.500 e-mails bare med en samarbejdspartner i perioden 2010-2014. Regningen på side 227 var en normal regning dengang, og det var endda en lav pris i forhold til tidligere, idet de havde fået rabat ved at taste et præfiks foran udlandsnumrene. Tidligere havde de en kvartalsregning for telefoni på 10-15.000 kr. De virksomheder, han rådgav frem til 2009, havde op til 5.000 ansatte, blot for at give et indtryk af størrelsesordenen af hans arbejde. Foreholdt ekstraktens 228 var der også fast IP-adresse. Det er alene erhvervsmæssigt interessant at have det. Vedrørende indkøbet af varer fra Y5-land i 2. halvår 2010, jf. oversigten på ekstraktens side 32, var det H1, der var kunde i relation til leverancerne, fordi H1 tidligere fra 2000-2003 var involveret i bygning af skibe i Y5-land for op mod 1 mia. kr. I den forbindelse opnåede han nogle gode forbindelser i Y5-land. Han tog kontakt til dem, fordi han havde brug for skifersten til brug for ombygning af ejendommen på Y7-adresse, og han spurgte en forretningsforbindelse, om han kendte nogen i Y5-land, der producerede naturskifer. Det lykkedes, og de importerede herefter skifer, der blev dels brugt til ejendommen Y7-adresse, som ejedes af hans daværende hustru, og dels til videresalg til håndværkere. Der var tale om et meget flot tag, der kunne leveres til en lav pris i forhold til, hvad tilsvarende tag kostede i Danmark. Hustruen ejende ejendommen Y7-adresse, og drev også virksomhed der. H1 lejede sig ind hos hustruen. Der er tale om det samme produkt, skifertag, uanset at det benævnes på forskellig måde i importangivelserne. Der hvor der står marmor, var der tale om sandsten. Betegnelserne i momsangivelsen er ikke retvisende. LED-pærer var begyndt at blive brugt i udlandet på det tidspunkt, og de ville gerne starte på salg af dem. De købte derfor nogle pærer hjem til brug i maskinhallen og rundt på ejendommen Y7-adresse til udendørs belysning. Han kendte de rigtige leverandører i Y5-land, så han kunne få en god kvalitet. De samme lyskilder virkede stadig i marts 2023, hvor han flyttede fra ejendommen. Man har også godkendt udgifter til belysning på ejendommen tidligere fra SKAT, så han forstår ikke, hvorfor den nu meget mere energibesparende belysning ikke kunne godkendes med momsfradrag. Fakturaen af 26. marts 2012 vedrører salg af skiferplader efter at ejendommen på Y7-adresse var færdigopført i 2011. De blev gennem vidnets søn solgt til IH, som efterfølgende ville importere mere. Pengene vedrørende fakturaen er først indgået efter en retssag. Foreholdt, at fakturaen taler om forudbetaling, handler det nok om, at der er bestilt yderligere en container hjem og ikke kun solgt de skiferplader, der var tilbage på gården. Foreholdt fakturaen af 28. juli 2017 på ekstraktens side 479 sælges der yderligere skiferplader på det tidspunkt. IH var på det tidspunkt medarbejder ved G13-virksomhed. Salget vedrører nok de skifterplader, som de havde tilbage efter det parti, der var importeret i 2012. H1 har ikke således ikke selv brugt pladerne, men har handlet, fordi H1 have et meget godt navn i Y5-land. Derfor blev de ikke importeret af f.eks. G3-virksomhed. H1 brugte ikke selv varerne, de blev overført til IC eller G3-virksomhed. Med IC var der mellemregninger, med (red.virksomhedsnavn.nr.1.fjernet) var der fakturaer. H1 finansierede hele renoveringen af IC. De fakturaer, der er fremlagt i ekstraktens side 261 ff., vedrører udgifter til administration, som H1 har udført på vegne at de omhandlede selskaber. For en stor del vedrører de bogføringsbistand fra selskabets daværende bogholder IJ. Der var tale om assistance i forskellig sammenhæng. Revisoren ønskede, at de fakturerede til de andre virksomheder, da H1 ikke kunne endeligt kunne afholde udgifter, der reelt vedrørte de andre virksomheder. Bistanden vedrører alene bogføring. Dog vedrører fakturaen på side 271 til G1-virksomhed bestyrelseshonorar for sagsøgeren. I bestyrelsen sad udover ham IK, der også fakturerede for sin bistand, samt sagsøgerens søn og sagsøgerens datter. Sagsøgeren havde tidligere - før 2010 - et meget omfattende bestyrelsesarbejde, bl.a. for G5-virksomhed i 8 selskaber, som han løbende fakturerede, og det har SKAT tidligere anerkendt. Foreholdt fakturaen på ekstraktens side 272 handler den reelt ikke om godtgørelse af kontorudgifter, men dækker sagsøgerens arbejde for G2-virksomhed i den periode. Han ved ikke, hvorfor bogholderen har brugt betegnelsen "Office Expenses" i denne faktura. Sagsøgeren var ikke inde over udformningen af alle fakturaer, noget var overladt til bogholderen. Det fremgår af mailen af 28. december 2010 på ekstraktens side 273, hvad arbejdet reelt vedrører. Arbejdet hang sammen med, at IL tidligere var gået ind som investor i nogle skibe, som ikke var rentable, fordi de var forud for deres tid. Sagsøgeren bistod IL i den forbindelse, men måtte stoppe hermed, da han i 2009 trak sig fra G5-virksomhed. En direktør derfra tog over i relation til bistanden til IL, men det fungerede slet ikke, og han led et stort milliontab. Sagsøgeren tilbød herefter at bistå ham på ny, og det er det, som fakturaen fra 2010 vedrører, hvilke også fremgår af det, der er anført i e-mail af 10. september 2009, jf. ekstraktens side 201. Foreholdt ekstrakten side 503 udførte han en del arbejde for G14-virksomhed. Han sad i bestyrelsen for G15-virksomhed fra 2005-2010 og i G16-virksomhed fra 2010-2016. Det var (red.branchebeskrivelse.nr.7.fjernet), som IL havde investeret i. Han arbejdede både for danske og udenlandske selskaber. G16-virksomhed’s skibe lå under mange forskellige flag. G16-virksomhed administrerede forskellige former for transport af gods. Det handlede om mange forskellige forretningsmæssige forhold. Der var omfattende aktivitet før 2009. Fakturaen på ekstraktens side 272 vedrørte reelt honorering af hans tid og de resterende 139.529 (red.valuta.nr.1.fjernet), jf. ekstraktens side 277, godtgørelse af hans rejseudgifter og udlæg i forhold til IL. Derfor skulle der egentlig nok også have stået "work performed" på fakturaen på side 272. Det er rigtigt, at der ikke står så meget. IL var dog helt velorienteret af ham om, hvad der foregik. Han satte ham enten c.c. på mails eller skrev memoer til ham, og det blev til op mod 20 mails om ugen til tider. IL har aldrig anmodet ham om at specificere sin afregning nærmere. IL driver forretning i milliardklassen. De havde arbejdet sammen i mange år. IL havde stor tillid til ham og har aldrig været utilfreds med sagsøgerens afregninger. Foreholdt regnskabet for 2010 på ekstraktens side 281 har han skrevet under på det, men ikke undersøgt det i dybden. Han gik op i, at cashflowet stemte, og at indtægter fratrukket udgifter passer. Revisoren har været ret langt nede i sagerne, jf. størrelsen af hans honorar og hans mange svar i sagerne. De har senere opsagt samarbejdet med ham. Der var store udgifter til at sikre ejendommen, navnlig på grund af virksomhedens karakter. Foreholdt tilgodehavendet ved IC, jf. ekstraktens side 289, vedrørte de ca. 41 mio. kr. finansieringen af renoveringen af gården. De ca. 7 mio. kr. i tilgodehavende ved IM vedrørte vist køb af ejendommen eller tilkøb af jord til denne. Da de blev skilt i 2012, overtog han ejendommen mod at overtage den gæld, hun havde til ham. Ejendommen blev derefter drevet i H1´s regi. Foreholdt ekstraktens side 291 hæftede han sig ikke ved de viderefakturerede udgifter. Da han underskrev regnskabet, var de ved at flytte tilbage på gården efter stor en stor renovering. Vidnets hovedaktivitet var tidligere arbejde for G5-virksomhed i Y1-land. I 2010 stod han for at skulle starte ny virksomhed op. I 2014 og 2015 lukkede IL sine aktiviteter med ham ned. G16-virksomhed lukkede også ned, og herefter stoppede sagsøgeren med det arbejde, han var var god til. Herudover stævnede G5-virksomhed ham på grund af uoverensstemmelser om hans tidligere arbejde for dem, hvilket ultimativt førte til, at han i 2012 blev erklæret konkurs. Fra 2015 og frem passede han landbruget. Han ved ikke, hvorfor man har indtægtsført hans arbejde med IL forkert i regnskabet. Han har gjort op, at han fra 2010-2014 har han sendt over 11.217 e-mails til IL og over 7.500 e-mails til andre i forbindelse med sit arbejde for ham. Fakturaen på ekstraktens side 279 vedrører solpaneler, der er brugt på gården. Det er 224 stk. 52 KW paneler, der alle er opsat på gården. H1 har importeret dem og måske haft dem sat op til demo. Han husker ikke, om de direkte er faktureret til IC eller om de blot er taget over en mellemregning. Det er formentlig IC, der er rette modtager. Bygningerne var færdigopført (red.dato.nr.2.fjernet), og panelerne er derefter opsat i efteråret 2011 på ejendommen. Fakturaen af 1. oktober 2014 på ekstraktens side 441 vedrører for hans bistand til IL i 2011, 2012 og 2013. Det var samme type arbejde, som han udførte for ham i 2010. Der var minimalt tilbage af selskabet G14-virksomhed, men stadig noget af G16-virksomhed. Arbejdet handlede i stigende grad om afvikling frem til 2014. Han har måske sendt fakturaen for arbejdet lidt sent. Der var mere arbejde i 2012 og 2013 i forbindelse med nedlukning af forretningen, herunder i forhold til både kunder og banker. I 2011 handlede det også om oprydning fra direktøren, der tidligere havde bistået IL. Fakturaen af 18. februar 2023 på ekstraktens side 305 vedrører to kontorstole på H1´s kontor. Regningen er sendt af indehaveren IO, som han engang var lidt kæreste med. Det handlede om to (red.møbelmærke.nr.1.fjernet) stole, som hun ikke kunne komme af med. Han har en mail fra hende om, at det vedrørte to (red.møbelmærke.nr.1.fjernet) kontorstole. De står stadigvæk på hans nuværende kontor. De er købt til kostpris, fordi hun ikke havde råd til at have dem stående, efter at have bestilt dem hjem til en anden kunde, der senere ikke aftog dem. SKAT blev tilbudt fysisk at kontrollere, at stolene befandt sig på hans kontor, men var ikke interesseret heri. Foreholdt fakturaen på ekstraktens side 321 vedrørende el-styring er den sendt til ham, fordi han på det tidspunkt havde overtaget gården. Styringen holder øje med strømmen, der leveres fra elnettet, og sørger for, at der er stabil strømforsyning, uanset om der er afbrydelser eller forstyrrelser fra nettet. Ejendommen brugte ca. 98.000 kWt/år, og heraf var privatforbruget kun omkring 4.000 kWt/år. De målte individuelt, hvor meget hver del af huset havde brugt, og det er årligt sendt til SKAT. De havde tidligere købt en nødstrømsgenerator, som de havde fået fuldt fradrag for, men skulle have en styring, der var lovlig i Danmark, og det fik de ved denne leverance. Styringen holdt bl.a. øje med, om forsyningen fra elnettet var ustabil. Foreholdt revisorregningen på ekstraktens side 329 vedrører den bistand i forbindelse med, at sagsøgeren i 2009 trak sig fra G5-virksomhed. Den nye direktør mente, at nogle af udbetalingerne til ham var løn og ikke skulle faktureres. Det førte til, at sagsøgeren i et vist omfang stod i risiko for at betale dobbelt skat, men det endte med at blive udlignet efter bistand fra revisor. De har fået fuldt fradrag for andre udgifter til revision vedrørende samme spørgsmål, som var langt større. Tvisten vedrørte beløb, som han havde faktureret i perioden fra 1999 til 2009 til G5-virksomhed. Til dels var det det samme arbejde, som han senere fakturerede til IL. Sagsøgeren havde ingen direkte aftale om bistand med IL før ved slutningen af 2009. Foreholdt revisorregningen på ekstraktens side 437 er der tale om arbejde med det samme spørgsmål som fakturaen på side 329 vedrører. Kort efter den sidste regning opsagde den pågældende revisor samarbejdet med sagsøgeren, og sagen blev overtaget af en skatteadvokat. De endte senere med at måtte opgive sagen. Regninger fra skatteadvokaten er der givet fuldt fradrag for. Posterne på ekstraktens side 307 vedrører solpaneler, racks m.v. Noget er solgt videre til G3-virksomhed. Solpanelerne er solgt til G3-virksomhed, som har solgt dem videre til slutbrugere. G3-virksomhed købte delene af H1, men først, når de selv havde ordren fra en kunde. H1 og G3-virksomhed afregnede løbende indbyrdes. H1 købte hjem til lager, da der skulle bestilles containervis. Vedrørende fakturaerne på ekstraktens side 345 ff. vedrører rådgivning fra R2-advokatfirma., der er et Y1-landsk advokatfirma, og R3-advokatfirma, der er et Y2-nationalitet advokatfirma. Sagsøgeren arbejdede for et Y1-landsk firma og havde et hus i Y2-land, og sagen havde dermed relation til begge lande. Der var nogle aftaler, som G5-virksomhed ikke ville efterleve, og derfor var sagsøgeren nødt til at få rådgivning. Det drejede sig om problemer mellem ham og G5-virksomhed om det, som sagsøgeren tidligere faktureret vedrørende sin bistand frem til 2009. Tvisten førte senere ultimativt til, at han blev dømt til at betale (red.beløb.nr.2.fjernet) til G5-virksomhed og på det grundlag blev erklæret konkurs i (red.dato.nr.4.fjernet). Alle advokatudgifter er i øvrigt fratrukket sidenhen, og det har der ikke været nogen problemer med. Foreholdt ekstraktens side 346 er G17-virksomhed er et kontor, der styrede G18-virksomhed, der var moderselskab til G5-virksomhed. Der blev i den forbindelse forsøgt mediation. Det lykkedes ikke og der startede en voldgift op. De aftaler, der er indgået med G5-virksomhed, var fortrolige, og derfor har sagsøgeren ikke fremlagt dem. F.eks. vedrører IR, gældspost 32, angivet på ekstraktens side 346, et beløb, som sagsøgeren har betalt på vegne af selskabet, som G5-virksomhed senere har nægtet at tilbagebetale til sagsøgeren. Hans fornavn, IA, omtales også som IA og IA i korrespondancen. Forhold ekstraktens side 363, var den Y2-nationalitete advokat underadvokat til R2-advokatfirma. Aftalen blev indgået under Y2-nationalitet lov og derfor skulle Y2-nationalitet lov vurderes i relation til indgåelse af forliget. Advokat IU repræsenterede sagsøgerens modpart, som var G5-virksomhed og sagsøgerens søstre. Foreholdt ekstraktens side 507, hvor det fremgår, at han fra 2000-2013 tilsyneladende ikke havde ansatte, husker han ikke, om der var ansatte. Han ved ikke, om den administrative medarbejder blev aflønnet af H1, som der var i perioden, blev aflønnet af H1 eller en anden virksomhed. Der var først en medarbejder, der hed IV, som han overtog fra (red.virksomhedsnavn.nr.1.fjernet), mens der stadig var kontor i Y10-by. Medarbejderen i 2013-2014 kan have været en landbrugsmedarbejder, der hed IW. Foreholdt ekstraktens side 54 var de inaktive numre nok G12-virksomhed-numre. De havde nogle ekstra numre, hvor 4 var gratis, og 2 betalte de ekstra for. Angivelserne på listen på side 54 svarer til, som numrene faktisk blev anvendt. Børnenes mobilnumre var private, ligeledes (red.tlf.nr.3.fjernet) privat. De to sidste numre mobilnumre er hans, og anvendtes begge erhvervsmæssigt. Han kan ikke sige, hvorfor der er angivet et yderligere nummer som privat på side 55, således at der i alt er 5 numre, selvom han umiddelbart kun husker 4 numre. Han havde to mobilnumre, fordi at der var et særligt nummer, som kun nogle af kunderne havde. Foreholdt hans forklaring om, at han tidligere har faktureret bestyrelsesarbejde, tænker han, at SKAT tidligere har godkendt at det kunne gøres på denne måde, men han husker ikke en konkret kontrolsag. For sagsøgeren var der tale om almindeligt bestyrelsesarbejde i G1-virksomhed. Foreholdt revisors erklæring på ekstraktens side 284, bygger han uanset denne sin opfattelse af, at revisor har været i dybden med rapporten, at han har betalt godt 30.000 kr. i honorar, mod senere 6.000 kr. til en anden revisor for en mere overfladisk bistand. Daværende revisor må derfor have været i dybden med tallene, selvom han skriver noget andet. Foreholdt sin egen underskrift på regnskabet, jf. ekstraktens side 283, har han ikke selv tjekket, om alle bilag er bogført korrekt, men kigget på, om regnskabet passer i forhold til det cash flow, han har set i banken. Han tjekker ikke konteringen af de enkelte udgifter, uanset om de fremgår af årsrapporten. Han ved, at han havde en aftale med en udenlandsk kunde, og ville selv i dag ikke have faldet over den måde, som hans bistand til IL blev afregnet. Vedrørende tidligere godkendelse af momsfradrag for belysning var det sådan, at da de købte ejendommen, lavede de efter rådgivning fra deres daværende advokat IX en besigtigelse af den sammen med SKAT i starten af 2000, hvor anvendelsen i relation til momsen blev fordelt med 40 % erhverv og 60 % privat. De havde SKAT ude igen, da de havde renoveret ejendommen gennemgribende, og da anerkendtes 42 % erhverv og 58 % privat. Revisoren ville lave et regneark, hvor alle udgifterne blev medtaget. Der var nogle poster, der var helt private, nogle helt erhvervsmæssige, og noget fordeltes efter nøglen. Derfor vil han mene, at SKAT har godkendt fordelingen. Foreholdt fakturaen på ekstraktens side 272, som vedrører udført arbejde for IL, har han ikke fremlagt mails vedrørende arbejdet, men der var tale om betydelig bistand til en betydelig investor. Han tror ikke, at IL ville sende penge til ham, hvis ikke han havde udført arbejde for ham. Bestyrelsen i G5-virksomhed var fra 1997 sagsøgeren og hans to søstre. Fra 1999 udgjorde de også ledelsen. Direktøren for G5-virksomhed hedder i dag IY. Han blev direktør i (red.dato.nr.5.fjernet). Det danske selskab G5-virksomhed kender han ikke umiddelbart til G5-virksomhed BV, fungerede som holdingselskab for en hel del virksomheder indenfor bl.a. skibsfart, luftfart og produktion af køkkener. Der var op mod (red.antal.nr.1.fjernet) ansatte. Han blev smidt ud af bestyrelsen i 2013. Vedrørende udgifterne til revision og advokater i 2013 og 2014 tror han, at SKAT efterfølgende har kontrolleret fakturaerne vedrørende hans udgifter til advokat efter 2014. I hvert fald gik de udgifter i nul rent momsmæssigt.
Der var tale om udgifter på 20-25 mio. kr. Oversigten på ekstraktens side 307 er formentlig lavet af sagsøgerens daværende revisor i samarbejde med sagsøgeren. Indtjeningen i G5-virksomhed lå i gennemsnit på 6 mio. (red.valuta.nr.1.fjernet) om året mens sagsøgeren var i ledelsen. Indtjeningen kom navnlig fra køkkenvirksomheden og skibsdrift. Omsætningen i gruppen har været op mod 2 mia. dollar. Der har været tale om betydelige investeringer i sin tid, bl.a. i fly og skibe. I 2009 stoppede han med 12 års arbejde for H1 og skulle finde ny beskæftigelse. Hans omkostningsniveau på kontoret var dog helt det samme. Han skulle opstarte en ny virksomhed, men det endte med at svigte på grund af hans helbred.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført:
"…
BS-935/2016-ALB - Momstilsvaret for 1. halvdel af 2010
Det gøres gældende, at H1’s udgifter til telefon- og internetabonnementer i 1. halvår af 2010 var erhvervsmæssige og kan henføres til den momspligtige erhvervsmæssige drift for så vidt angår et samlet momsbeløb på kr. 7.143.
Det gøres videre gældende, at fradragsprocenten i det omfang, denne skal fastsættes efter momslovens § 38 og dermed fordeles i overensstemmelse med virksomhedens omsætning til henholdsvis momspligtige og ikke-momspligtige formål, skal fastsættes væsentligt højere end 5 %.
Momsprocenten skal fastsættes i overensstemmelse med momsprocenten for 2. halvår af 2010 og skal ved beregningen inkludere omsætningen med virksomhedens udenlandske kunde, G2-virksomhed. Herunder den del af omsætningen, der er opgjort som en andel af H1’s omkostninger til kontor-, bil- og rejseomkostninger.
BS-24548/2021-ALB - Momstilsvaret for 2. halvdel af 2010
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at H1 er berettiget til fradrag for fællesomkostninger med 100 % af de afholdte udgifter.
Det gøres gældende, at H1’s samlede omsætning, herunder omsætningen med G2-virksomhed, udgør momspligtig omsætning, der skal indgå ved opgørelse af fradragsbrøken for fællesomkostninger i henhold til momslovens § 38.
H1 har igennem en lang årrække specialiseret sig i at rådgive danske og udenlandske virksomheder og rederier i forbindelse med drift af rederivirksomhed.
H1 var, i perioden (red.dato.nr.1.fjernet) til 31. december 2007, registreret under branchekoden (red.branchekode.nr.2.fjernet) og efterfølgende med branchekoden (red.branchekode.nr.3.fjernet).
H1 har således siden stiftelsen (red.dato.nr.1.fjernet) drevet virksomheden indenfor rederibranchen og leveret rådgivning og assistance vedrørende drift af rederivirksomhed til større udenlandske virksomheder.
I årene frem til 2005 drev H1 virksomhed med hovedsagelig assistance til kunden G5-virksomhed, der har hovedsæde i Y1-land. I forbindelse med, at G5-virksomhed afhændede sin rederivirksomhed i 2005, fortsatte H1 med at yde assistance, for G5-virksomheds regning, til køber af rederivirksomheden.
H1’s aftale med G5-virksomhed ophørte i 2009.
H1 genindtrådte i 2010, efter opfordring fra G5-virksomhed’s kunde og den daværende indehaver af rederivirksomheden G2-virksomhed, som konsulent direkte for G2-virksomhed. G2-virksomhed var ikke tilfreds med den assistance, der blev ydet efter H1’s ophør med assistance til G5-virksomhed og antog på den baggrund H1 som konsulent vedrørende den videre drift.
Aftalegrundlaget er bekræftet af IL ved erklæring af 14. maj 2020. Videre er der gennemført fakturering af G2-virksomhed ved fakturaer udstedt ultimo 2010.
Det gøres gældende, at fakturaerne, i overensstemmelse med aftalen mellem H1 v/IA og G2-virksomhed, udgjorde momspligtig omsætning i form af rådgivning og assistance til G2-virksomhed. Dette uanset at omsætningen er faktureret og opgjort som en andel af omkostninger afholdt af H1 i relation til opgaven udført for G2-virksomhed i form af kontor-, bil- og rejseomkostninger.
Det gøres gældende, at det beror på en fejl, når det af fakturaen (red.faktura.nr.12.fjernet) fremgår, at tidsforbruget faktureret med 21.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) er anført med teksten "Office Expenses". Dette dokumenteres direkte af fremsendelsesmailen fra IA på vegne af H1 til IL. Den konkrete faktura vedrører ikke omkostninger, idet disse blev faktureret selvstændigt ved faktura (red.faktura.nr.13.fjernet) i form af kommunikations-, bil- og rejseomkostninger med et samlet beløb på 139.529 (red.valuta.nr.1.fjernet).
Det gøres gældende, at både assistancen til G2-virksomhed såvel som G1-virksomhed i form af honorar for påtagelse af betyrelsesposten skal indgå ved opgørelse af virksomhedens fradragsprocent, i henhold til momslovens § 38, som momspligtig omsætning.
… …
Det gøres videre gældende, at H1 er berettiget til fradrag for købsmoms på importerede tagsten, marmorfliser og LED-pærer.
De importerede varer er alle hjemtaget til videresalg, enten i form af videresalg via G3-virksomhed eller til videresalg til virksomheden G7-virksomhed, som var bygherre på opførelsen af den ejendom, hvor H1 efterfølgende lejede lokaler, og IA og IM havde privat bopæl.
Det gøres gældende, at det er uden betydning, hvorvidt de konkrete varer er benyttet til G7-virksomhed´s byggeri eller videresolgt til G3-virksomhed, der efterfølgende videresolgte tagsten og skiferfliser m.v., idet H1 under alle omstændigheder har hjemtaget varerne til videresalg.
BS-10818/2022-ALB - Momstilsvaret for 2011 og 2012
Det gøres gældende, at H1 er berettiget til fradrag for købsmoms ved import af solpaneler, der er videresolgt til G3-virksomhed og efterfølgende videresolgt til G3-virksomhed´s eksterne kunder.
Det gøres videre gældende, at omsætningen med G2-virksomhed skal indgå ved opgørelse af momsfradragsprocenten for fællesomkostninger på samme måde, som det er tilfældet i de forudgående momsperioder. Der henvises til argumentationen ovenfor vedrørende sag BS-24548/2022-ALB.
BS-9930/20202-ALB - Momstilsvaret for 2013 og 2014
Det gøres gældende, at der er fuldt fradrag for H1’s køb af 2 kontorstole af (red.møbelmærke.nr.1.fjernet) fra G8-virksomhed.
Det gøres gældende, at det - henset til de foreliggende forklaringer om baggrunden for købet, herunder at den gode pris på møblerne skyldes en rabat ydet via IA´s daværende kæreste, der arbejdede for G8-virksomhed - ikke skal tillægges afgørende betydning, at fakturaen er udstedt med teksten " Div. Møbler" og ikke med en yderligere specifikation af kontorstolenes varenumre eller lignende.
Det gøres gældende, at styringsanlægget til ejendommens solpaneler med til- og frakobling til offentligt strøm-net, ved udfald i forsyning fra solpanelerne på ejendommen, er fuldt ud erhvervsmæssig. Styringsanlægget blev monteret, således at et skifte i tilkoblingen også kunne påvirke ejendommens private del. Dette var ikke et krav ved installeringen eller baggrunden for installering af styringsanlægget.
Styringsanlægget blev alene indkøbt og monteret med henblik på at sikre strømforsyningen til ejendommens erhvervsbygninger ved et potentielt længerevarende nedbrud i strømforsyningen fra solpanelerne.
Dette med henblik på at sikre adgangen til erhvervsmæssig strøm og styring i perioder, hvor IA, grundet betydelige erhvervsmæssige rejseaktiviteter, ikke opholdt sig på ejendommen i længere perioder.
Det gøres gældende, at udgiften til styringsenheden er fuldt ud erhvervsmæssigt og momsen fradragsberettiget ved opgørelse af momstilsvaret, jf. momslovens § 37.
Det gøres gældende, at revisorassistance til beregning og opstilling af konsekvenser ved anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen er fradragsberettiget ved opgørelsen af momstilsvaret for 2013 og 2014.
Genoptagelsesanmodningen vedrørte momspligtige honorarer faktureret til H1’s Y1-landske samarbejdspartner/kunde i en periode forud for indkomståret 2009. Udgiften har direkte relation til virksomhedens momspligtige erhvervsmæssige og økonomiske virksomhed udøvet i forudgående indkomstår. Assistancen fra revisor i relation hertil er fuldt ud fradragsberettiget.
Det gøres gældende, at solpaneler importeret fra Y5-land i 2. halvår af 2013 og efterfølgende videresolgt til G3-virksomhed berettiger til fradragsret for købsmoms med kr. 52.819 i momstilsvaret for 2013.
Det gøres videre gældende, at der er fradrag for momsen ved omkostninger faktureret fra R2-advokatfirma og R3-advokatfirma i Y1-land og Y2-land. Udgifterne til de Y1-landske og Y2-nationalitete advokater vedrører assistance i en tvist angående H1’s ret til konkrete indtægter for ydelser leveret af virksomheden til G5-virksomhed i perioden forud for 2009. De omhandlede ydelser er momspligtige og faktureret af H1. Sagen vedrører dermed virksomhedens momspligtige omsætning, hvorfor der er fuld fradragsret for købsmomsen, jf. momslovens § 37.
De subsidiære påstande
Sagsøger har for hver enkel momsperiode nedlagt en påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Hjemvisning kan blive relevant i det omfang, retten finder, at det er dokumenteret, at dele af enkelte konkrete ydelser/leveringer er fradragsberettigede uden, at den præcise omkostning, afholdt i forbindelse hermed, er dokumenteret. Alternativ, hvis retten finder, at momsfradragsprocenten, i henhold til momslovens § 38, er fastsat forkert men ikke selv vil fastlægge den præcise fradragsprocent
…"
BS-935/2016-ALB:
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3.1 H1 har ikke ret til fuldt fradrag for udgifter til telefoni
Det følger af momslovens § 37, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Efter den dagældende momslovs § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede udgift den afgift af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.
Det følger videre af den dagældende momslovs § 38, stk. 2, at der udelukkende kan foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Der er ikke fradragsret for momsen af udgifter, som er virksomheden uvedkommende.
H1 har ikke godtgjort, at de af virksomheden afholdte omkostninger på 7.143 kr. til telefoni udelukkende har været anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Det er ubestridt, at H1 i 2010 har afholdt udgifter til 17 telefonnumre samtidig med, at virksomheden ikke har haft ansatte.
H1’s momspligtige aktiviteter i 2010 har alene bestået i administration, som er krævet vederlagt med et administrationshonorar på 61.600 kr., medens den resterende omsætning i 2010 på 1.279.761 kr. vedrørte aktiviteter, der ikke var momspligtige, jf. nærmere herom påstandsdokumentet i sag BS-24548/2021-ALB, s. 3, tredjesidste afsnit - s. 5, fjerdesidste afsnit (BS-24548/2021-ALB sambehandles med den foreliggende sag).
H1 har derfor ikke fuld fradragsret i medfør af momslovens § 37, stk. 1, men alene delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 2, idet der er tale om udgifter, som i altovervejende grad er anvendt til formål, der er virksomheden uvedkommende.
SKAT foretog på baggrund af virksomhedens oplysninger og regnskabstal for 2010 et konkret skøn, hvorefter SKAT godkendte fradragsret på 5%. af købsmomsen for de af virksomheden afholdte fællesomkostninger (bilag 1, s. 3, fjerdesidste afsnit). Det skønsmæssigt ansatte momsfradrag på 5% fremkom således: 61.600 kr. (momspligtigt salg) / 1.341.361 kr. (total omsætning/indtægt i 2010) x 100 = 4,59, som blev rundet op til 5%.
SKAT’s skøn, som Landsskatteretten har tiltrådt, kan alene tilsidesættes, hvis H1 godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2005.3167 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.
Denne bevisbyrde har H1 ikke løftet.
H1 har i replikken, s. 2, alene oplyst, at de fremlagte fakturaer viser, at telefonnumrene har været brugt til simkort, der blev benyttet til dataforbindelse, G12-virksomhed-telefonlinjer, alarmer på en ejendom samt telefonnumre, der blev benyttet til telefonsamtaler m.v., i forbindelse med virksomhedens drift. Det i replikken anførte dokumenterer imidlertid ikke, hvilke formål telefonnumrene har været anvendt til i forbindelse med virksomhedens drift.
H1 har heller ikke fremlagt yderligere dokumentation, der understøtter, at telefonnumrene har været anvendt som en del af virksomhedens drift og kan knyttes til momspligtige leverancer. Derfor må de omhandlede udgifter til telefoni og internet anses for private udgifter, som er den momspligtige virksomhed uvedkommende. Det forhold, at nogle af fakturaerne i bilag 4 er stilet direkte til virksomheden, ændrer ikke herpå.
…"
BS-24548/2021-ALB:
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3.1 H1 har ikke ret til fuldt momsfradrag for fællesomkostninger
Det følger af momslovens § 37, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Efter den dagældende momslovs § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede udgift den afgift af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.
Det følger videre af den dagældende momslovs § 38, stk. 2, at der udelukkende kan foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Der er ikke fradragsret for momsen af udgifter, som er virksomheden uvedkommende.
H1 har ikke godtgjort, at de af virksomheden afholdte fællesomkostninger på 124.949 kr. udelukkende har været anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
H1’s momspligtige aktiviteter i 2010 har alene bestået i administration, som er krævet vederlagt med administrationshonorarer, hvortil der er udstedt fakturaer på i alt 61.600 kr. (bilag 9, s. 1-10), medens den resterende omsætning på 80.000 kr. for bestyrelseshonorar (bilag 9, s. 11), og de øvrige indtægter på 1.199.761 kr. (bilag 56), vedrørte aktiviteter, der ikke var momspligtige, jf. nærmere herom nedenfor.
H1 har derfor ikke fuld fradragsret i medfør af momslovens § 37, stk. 1, men alene delvis fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 2, idet der er tale om udgifter, som i altovervejende grad er anvendt til formål, der er virksomheden uvedkommende.
SKAT foretog på baggrund af virksomhedens oplysninger og regnskabstal for 2010 et konkret skøn, hvorefter SKAT godkendte fradragsret på 5% af købsmomsen for de af virksomheden afholdte fællesomkostninger (bilag D, s. 7). Det skønsmæssigt ansatte momsfradrag på 5% fremkom således: 61.600 kr. (momspligtigt salg) / 1.341.361 kr. (total omsætning/indtægt i 2010) x 100 = 4,59, som blev rundet op til 5%.
SKAT’s skøn, som Landsskatteretten har tiltrådt, kan alene tilsidesættes, hvis H1 godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2005.3167 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.
Denne bevisbyrde har H1 ikke løftet.
H1 har ikke godtgjort, at indtægterne på i alt kr. 1.199.761 fra G2-virksomhed (bilag 5-6) angår virksomhedens momspligtige aktivitet.
H1 har hverken fremlagt aftaler, fakturaer, timesedler eller andet materiale, der godtgør, at H1 i 2010 har udført arbejde for G2-virksomhed. Der er ikke fremlagt nogen oplysninger vedrørende det Y3-nationalitet selskab.
H1 har fremlagt et brev fra IA dateret den 10. september 2009 (bilag 3). Brevet er affattet på Y8-sprog, og G2-virksomhed er angivet som modtager af brevet. Det fremgår af brevet, at IA ville gennemføre det samme arbejde, som han tidligere har udført for G5-virksomhed, og at han vil fakturere sit arbejde på grundlag af medgåede timer eller et beløb, som parterne måtte blive enige om. Videre fremgår det, at han vil opkræve 50% af omkostningerne til kontor- og bilomkostninger, jf. bilag 1, side 4.
Det af H1 fremlagte brev (bilag 3) godtgør ikke, at H1 i 2010 har udført momspligtigt arbejde for G2-virksomhed. Det bemærkes, at IA alene tilkendegav i brevet, at han ville gennemføre det samme arbejde, som tidligere blev udført for G5-virksomhed. Det fremgår derimod ikke af brevet, hvilket konkret arbejde H1 skulle udføre for G2-virksomhed i 2010, ligesom det ikke fremgår, hvad det af IA tidligere udførte arbejde for G5-virksomhed bestod i. Der er ikke fremlagt nogen oplysninger vedrørende "G5-virksomhed", og der er ikke fremlagt aftaler mellem hverken H1 og G5-virksomhed eller mellem G5-virksomhed og G2-virksomhed.
H1 anfører i stævningen, side 2-3, at G5-virksomhed afhændede sin rederivirksomhed til en række selskaber i 2005, og at G5-virksomhed i henhold til afhændelsesaftalen skulle stille assistance til rådighed for de købende selskaber vedrørende driften og udviklingen af rederivirksomheden. H1 anfører videre i stævningen, side 3, at den assistance, som G5-virksomhed skulle levere til de købende selskaber, blev udøvet af H1, og at H1 som led i den indgåede aftale indtrådte i bestyrelsen for en række selskaber på vegne af køberne. Det af H1 anførte bestrides i det hele som udokumenteret. H1 har ikke fremlagt aftalegrundlag eller nogen anden form for objektiv dokumentation for de angivne oplysninger.
Brevet af 10. september 2009 (bilag 3) kan desuden ikke tillægges nogen bevismæssig værdi, da brevets ægthed og koncipist ikke kan verificeres. Brevet er da heller ikke vedlagt nogen form for objektiv dokumentation for arten eller omfanget af det arbejde, som H1 angiveligt skulle have udført i 2010, eksempelvis i form af aftalegrundlag, fakturaer og korrespondance.
H1 har fremlagt en erklæring fra en IL dateret 14. maj 2020 (bilag 4). Denne erklæring kan ikke tillægges bevismæssig betydning, da erklæringen er indhentet til brug for skattesagen, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H.
De to fremlagte fakturaer af 31. december 2010 (bilag 5 og 6) godtgør ikke, at H1 har udført arbejde for G2-virksomhed, eftersom fakturaerne tilsyneladende vedrører viderefakturering af omkostninger. Faktura (red.faktura.nr.3.fjernet) er således udstedt med teksten "Office expenses" (bilag 5), og faktura (red.faktura.nr.14.fjernet) er udstedt med teksten "Communication", "Car exp." og "Travel expenses" (bilag 6).
De fakturerede beløb stemmer desuden med indtægtsposter i virksomhedens årsrapport, der ifølge beskrivelsen vedrører "Viderefaktureret kontoromkostninger", "Viderefaktureret telefonudgift", "Autodrift, viderefaktureret" og "Salgsomkostninger, viderefaktureret", jf. bilag B, side 11-12. Indtægterne fra fakturaerne er således i årsrapporten angivet som viderefakturerede omkostninger.
H1 anfører i stævningen, side 4, 3. afsnit, at fakturaen (red.faktura.nr.3.fjernet) (bilag 5) ved en fejl er udstedt med teksten "Office expenses", da fakturaen rettelig er en afregning af de med sagen hengåede timer. Dette gjorde H1 også gældende under sagens behandling for Landsskatteretten, der imidlertid ikke fandt det anførte dokumenteret, jf. bilag 1, side 13.
H1 har med stævningen fremlagt en e-mail af 28. december 2010 (bilag 7/13) og har herom anført, at IA i mailen oplyser til IL, at "han alene vil fakturere sit tidsforbrug med 21.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) henset til, at han føler sig en smule ansvarlig for den fejldrift, der har været i perioden siden, at han ikke ydede assistance til G2-virksomhed", jf. stævningens side 4, 2. afsnit.
Den pågældende e-mail (bilag 13) - der er dateret den 28. december 2010, og som H1 i så fald hele tiden har været i besiddelse af - har ikke været fremlagt under sagens behandling for Landsskatteretten, på trods af, at IA angiveligt skulle være afsender af denne, og dermed måtte kende til e-mailens eksistens. H1 har heller ikke under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst om det i mailen beskrevne hændelsesforløb, hvis baggrund er udokumenteret.
Det bestrides, at fakturaen (red.faktura.nr.3.fjernet) (bilag 5), der er udstedt med teksten "Office expenses", skulle vedrøre faktureret tidsforbrug. Tværtimod stemmer fakturaen med indtægtsposten i årsrapporten, der ifølge beskrivelsen vedrører "Viderefaktureret kontoromkostninger", jf. bilag B, side 12. Det må således have formodningen for sig, at fakturaen vedrører viderefakturering af kontoromkostninger.
For så vidt angår den af H1 fremlagte faktura (red.faktura.nr.2.fjernet) af 1. oktober 2014 (bilag 8) bemærkes, at fakturaen er uden betydning for vurderingen af, om H1 har udført arbejde for G2-virksomhed i 2010, allerede fordi fakturaen vedrører udført arbejde i 2011-2014. Fakturaen har da også begrænset bevismæssig værdi, da fakturaen først er udstedt efter skattesagernes opstart i 2014. Det fremgår heller ikke af fakturaen, hvilket arbejde H1 skulle have udført i 2011-2014. Teksten på fakturaen er således: "Payment work performed", og der er ingen angivelse af omfanget og arten af ydelserne.
H1 har heller ikke godtgjort, at bestyrelsesvederlaget på kr. 80.000 (bilag 9, s. 11) angår virksomhedens momspligtige aktivitet. Nærmere bestemt har H1 ikke godtgjort, at bestyrelsesarbejdet er oppebåret ved selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. H1 har ikke fremlagt et aftalegrundlag med G1-virksomhed, eller på anden måde dokumenteret, at bestyrelsesarbejdet dels har karakter af økonomisk virksomhed, dels er udført selvstændigt og ikke af IA som lønmodtager.
3.2 H1 skal nægtes fradrag for importmoms
Af momslovens § 1, andet punktum, følger, at indførsel af varer fra steder uden for EU er afgiftspligtig. Af lovens § 12, stk. 1, følger videre, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms).
Af momslovens § 46, stk. 6, fremgår, at betalingspligten for moms af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, påhviler importøren. Det er under nærværende sag ubestridt, at H1 er betalingspligtig for den efteropkrævede importmoms af de i sagen omhandlede varer, jf. momslovens § 46, stk. 6.
Af momslovens § 37, stk. 1, følger som tidligere bemærket, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Efter § 37, stk. 2, nr. 3, er den fradragsberettigede afgift den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU. Fradragsret for importmoms forudsætter, at lovens almindelige fradragsbetingelser er opfyldt.
H1 har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag for importmoms på 204.236 kr. er opfyldt.
Det er ikke godtgjort, at de i sagen omhandlede varer er indkøbt til brug for H1’s momspligtige virksomhed, der i 2010 alene har bestået i administration, som er krævet vederlagt med administrationshonorarer. Den importmoms, der er pålagt selve anskaffelsen (indførslen) af varerne, indgår således ikke som et omkostningselement i prisen for virksomhedens ydelser.
H1 anfører i stævningen, side 5, 7. afsnit, at de omhandlede tagsten og marmorfliser blev indkøbt og hjemtaget med henblik på videresalg til to kunder. Videre anfører H1 i stævningen, side 5, 10. afsnit, at afhændelsen af de hjemtagne tagsten blev gennemført via selskabet G3-virksomhed, som IA er eneanpartshaver af. Til støtte herfor har H1 fremlagt en faktura udstedt den 26. marts 2012 vedrørende salg af naturskifer (bilag 10) samt en faktura udstedt den 28. juli 2017 vedrørende salg af skiferplader (bilag 11).
Det er en betingelse for momsfradrag, at det kan dokumenteres, at virksomheden har afholdt udgifter til moms af indkøb til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. De fremlagte fakturaer godtgør ikke, at de i sagen omhandlede varer udelukkende er anvendt til brug for H1’s momspligtige transaktioner, allerede fordi fakturaerne ikke er udstedt af H1, men derimod af selskabet G3-virksomhed. De fremlagte fakturaer er således uden betydning for vurderingen af, om H1 har fradragsret for den pålagte importmoms.
H1 har hverken fremlagt dokumentation for, at H1 skulle have videresolgt de importerede tagsten til G3-virksomhed, eller at H1 i øvrigt skulle have videresolgt de importerede varer. H1 har ikke fremlagt fakturakopier, betalingsdokumentation eller anden dokumentation herfor. Da H1 ikke har godtgjort, at de importerede varer udelukkende blev anvendt til brug for H1’s momspligtige transaktioner, er der således ikke hjemmel i momslovens § 37, stk. 2, nr. 3, jf. stk. 1, til at indrømme fradragsret for den importmoms, som H1 er blevet pålagt at betale.
H1 er desuden under sagens behandling ved Landsskatteretten fremkommet med skiftende oplysninger om anvendelsen af de importerede varer. Ved indlæg af 24. september 2014 til Skatteankestyrelsen (bilag F) oplyste H1’s repræsentant således, at de pågældende indfortoldninger dels vedrørte ombygningen af ejendommen Y7-adresse, dels vedrørte indkøb til videresalg. Ved supplerende indlæg af 25. februar 2020 (bilag G) oplyste H1’s repræsentant imidlertid, at samtlige af de importerede varer var anskaffet til videresalg. Der er ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation herfor.
H1’s skiftende oplysninger om anvendelsen af de importerede varer må komme virksomheden bevismæssigt til skade, jf. f.eks. UfR 2009.230 H. I lyset heraf må der kræves et sikkert bevis for, at H1 udelukkende har anvendt de importerede varer til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. …"
BS-10818/2022-ALB:
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3.1 H1 skal nægtes fradrag for importmoms
H1 har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag for importmoms er opfyldt.
Af momslovens § 1, andet punktum, følger, at indførsel af varer fra steder uden for EU er afgiftspligtig. Af lovens § 12, stk. 1, følger videre, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms).
Af momslovens § 46, stk. 6, fremgår, at betalingspligten for moms af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, påhviler importøren. Det er under nærværende sag ubestridt, at H1 er betalingspligtig for den efteropkrævede importmoms af de i sagen omhandlede varer, jf. momslovens § 46, stk. 6.
Det følger af momslovens § 37, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Efter den dagældende momslovs § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede udgift den afgift af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.
Det er ikke godtgjort, at de i sagen omhandlede varer er indkøbt til brug for H1’s momspligtige virksomhed. Den importmoms, der er pålagt selve anskaffelsen (indførslen) af varerne, indgår således ikke som et omkostningselement i prisen for virksomhedens ydelser.
Det er en betingelse for momsfradrag, at det kan dokumenteres, at virksomheden har afholdt udgifter til moms af indkøb til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
H1 har alene fremlagt fakturanr. (red.faktura.nr.15.fjernet) af (red.dato.nr.2.fjernet) (bilag 2) udstedt af G6-virksomhed på 94.610 dollars med fakturateksten "PV PANEL". Fakturaen godtgør ikke, at de i sagen omhandlede varer udelukkende er anvendt til brug for H1’s momspligtige transaktioner.
H1 anfører i replikken, s. 1, nederst f, at der er tale om import af solpaneler, som efterfølgende er afhændet af H1 til G3-virksomhed. H1 har imidlertid hverken fremlagt dokumentation for, at H1 skulle have videresolgt de importerede solpaneler til G3-virksomhed, eller at H1 i skulle have videresolgt de importerede varer. H1 således har ikke fremlagt fakturakopier, betalingsdokumentation eller anden dokumentation herfor.
3.2 Der er ikke grundlag for tilsidesættelse af skønnet over fradragsprocenten vedrørende fællesomkostninger
Det følger af den dagældende momslovs § 38, stk. 2, at der udelukkende kan foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Der er ikke fradragsret for momsen af udgifter, som er virksomheden uvedkommende.
H1 har ikke godtgjort, at de af virksomheden afholdte fællesomkostninger har været anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer i et videre omfang end anerkendt af skattemyndighederne.
H1’s momspligtige aktiviteter i perioden 2011-2012 har alene bestået i administration, som er krævet vederlagt med administrationshonorar på 42.400 kr. i 2011 og 308.800 kr. i 2012, i alt 351.200 kr. samt indtægter fra landbrug på 288.548 kr. i 2012, indtægter fra salg af juletræer på 367.847 kr. i 2012 og indtægter fra salg af solpaneler på 1.345.079 kr. i 2012 (bilag 1, s. 13, nederst).
Virksomhedens resterende omsætning i 2011 på i alt 941.152 kr. og i 2012 på i alt 666.542 kr., vedrørte aktiviteter, der ikke var momspligtige. H1 har derfor ikke fuld fradragsret i medfør af momslovens § 37, stk. 1, men alene delvis fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 2.
SKAT foretog på baggrund af regnskabstal for virksomheden et konkret skøn over virksomhedens omsætning, hvorefter SKAT godkendte fradragsret på 5% i 2011 og 78% i 2012 af købsmomsen for de af virksomheden afholdte fællesomkostninger.
Landsskatteretten ændrede efter indstilling fra SKAT den opgjorte fradragsprocent til 77 % i 2012 af købsmomsen for de af virksomheden afholdte fællesomkostninger (bilag s. 21, andet afsnit). Landsskatteretten anså virksomhedens momspligtige aktiviteter for at omfatte administrationshonorar samt indtægter fra landbrug, juletræer og solpaneler (bilag 1, s. 20, tredjesidste afsnit).
SKAT’s skøn kan alene tilsidesættes, hvis H1 godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2005.3167 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.
Denne bevisbyrde har H1 ikke løftet.
H1 har ikke godtgjort, at bestyrelsesvederlaget fra G1-virksomhed på 80.000 kr. i både 2011 og 2012 (bilag 1, s. 20, midtfor) angår virksomhedens momspligtige aktivitet. Nærmere bestemt har H1 ikke godtgjort, at bestyrelsesarbejdet har karakter af selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og EU-Domstolens dom i sag C-288/22, TP, vedrørende fortolkningen af den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 9 i relation til arbejde som bestyrelsesmedlem. H1 har ikke fremlagt et aftalegrundlag med G1-virksomhed, eller på anden måde dokumenteret, at bestyrelsesarbejdet dels har karakter af økonomisk virksomhed, dels er udført selvstændigt af IA. At der skulle være udstedt faktura til G1-virksomhed vedrørende honorar for bestyrelsesarbejder med tillæg af moms, ændrer ikke herpå, da momsen i givet fald er faktureret med urette.
H1 har heller ikke godtgjort, at indtægterne fra G2-virksomhed på 861.152 kr. i 2011 og 586.542 kr. i 2012 kr. angår virksomhedens momspligtige aktivitet.
I replikken, s. 3 omtales en "afhændelsesaftale" mellem H1 og G2-virksomhed samt en aftale, der blev indgået den 10. september 2009. Aftalerne er ikke fremlagt. Det er således udokumenteret, at sådanne aftaler eksisterer.
Bilag 5 og 6 dokumenterer heller ikke, at H1 har indgået de to ovenfor omtalte aftaler. De to bilag er kendetegnet ved at være ensidige erklæringer udstedt af henholdsvis IA og IL.
H1 har herudover fremlagt tre fakturaer (bilag 7, 8 og 10), som efter det oplyste vedrører arbejde, som virksomheden har udført for G2-virksomhed.
Fakturanr. MS2010-14 (bilag 7) godtgør ikke, at H1 har udført arbejde for G2-virksomhed. Af fakturateksten fremgår alene "Office expenses", og fakturaen indeholder ikke en nærmere angivelse af omfanget og arten af ydelsen. H1 oplyser i replikken, s. 4, andet afsnit, at det beror på en fejl, at der skete fakturering af "Office expenses", som i stedet blev faktureret ved faktura nr. (red.faktura.nr.13.fjernet) (bilag 8). For det tilfælde, at fakturanr. MS2010-14 måtte være fejlbehæftet, kan den heller ikke af den grund anses for at dokumentere, at H1 har udført arbejde for G2-virksomhed.
Fakturanr. (red.faktura.nr.13.fjernet) (bilag 8) indeholder heller ikke en nærmere angivelse af omfanget og arten af ydelsen, da fakturateksten generisk anfører "According to agreement", og at der bl.a. faktureres for "Communication 2009", "Car exp. 2009" og "Travel Expenses". Det er ikke oplyst, hvilken aftale, fakturaen vedrører, ligesom en sådan aftale ikke er fremlagt i sagen. Fakturanr. (red.faktura.nr.13.fjernet) (bilag 8) godtgør således heller ikke, at H1 har udført arbejde for G2-virksomhed. Derudover bemærkes, at fakturadatoen er 31. december 2010 og vedrører derfor også en tidligere periode end den, sagen angår.
Af fakturanr. (red.faktura.nr.2.fjernet) (bilag 10), fremgår, at virksomheden fakturerede G2-virksomhed 22.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2011", 52.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2012" og 47.225 (red.valuta.nr.1.fjernet) for "Payment work performed 2013".
Fakturaen godtgør ikke, at H1 har udført arbejde for G2-virksomhed, da det ikke fremgår af fakturaen, hvilket arbejde H1 skulle have udført i 2011 og 2012. Teksten på fakturaen er således "Payment work performed", og der er ingen angivelse af omfanget og arten af ydelserne. Fakturaen har da også begrænset bevismæssig værdi, da fakturaen er udstedt kort inden, SKAT traf afgørelse den 21. november 2015 i sagen.
H1 har heller ikke fremlagt aftaler, timesedler eller andet materiale, der i øvrigt godtgør, at H1 i 2011 og 2012 har udført arbejde for G2-virksomhed.
…"
BS-9930/2022-ALB:
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3.1 H1 skal nægtes fradrag for købsmoms (1. januar - 31. december 2013)
Det følger af momslovens § 37, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Efter den dagældende momslovs § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede udgift den afgift af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.
Det følger videre af den dagældende momslovs § 38, stk. 2, at der udelukkende kan foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Der er ikke fradragsret for momsen af udgifter, som er anvendt til virksomhedens uvedkommende, herunder private, formål.
H1 har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag af købsmoms på i alt 12.745 kr. for en række udgifter i perioden 1. januar - 31. december 2013, er opfyldt.
H1 har ikke godtgjort, at fakturanr. (red.faktura.nr.4.fjernet) af 18. februar 2013 (bilag 2) udstedt af G8-virksomhed, på 20.000 kr., hvoraf momsen udgjorde 4.000 kr., dækker over en fradragsberettiget udgift.
H1 anfører bl.a. i replikken, s. 1f, at fakturaen vedrører køb af to kontorstole af (red.møbelmærke.nr.1.fjernet), og at prisen er fastsat med rabat, idet IA’ daværende kæreste arbejdede for G8-virksomhed. Fakturateksten er anført som "DIV: Møbler.", men fakturateksten dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om køb af stole, endsige indkøb af kontorstole af (red.møbelmærke.nr.1.fjernet). Fakturaen dokumenterer heller ikke, at indkøbet af stole er sket til brug for H1’s momspligtige leverancer.
H1 har heller ikke har godtgjort, at fakturanr. (red.faktura.nr.5.fjernet) af 1. juli 2013 (bilag 3) udstedt af G9-virksomhed på 75.393,75 kr., hvoraf momsen udgjorde 15.079 kr., angår virksomhedens momspligtige aktiviteter. Fakturaen angår ifølge fakturateksten "Styring til sammenkobling af El-net og generator". IA har siden 2001 drevet H1 fra en ejendom beliggende Y7-adresse, hvor han også har haft privat bopæl. SKAT har i sin afgørelse lagt til grund, at styringsanlægget vedrører et fælles el-anlæg, og SKAT anvendte derfor en fordelingsnøgle til beregning af momsfradraget på det fælles el-anlæg på 42% (6.334 kr. af momsbeløbet) vedrørende erhvervsdelen og 58% (8.745 kr. af momsbeløbet) vedrørende den private del, jf. side 4.
For skattemyndighederne er alene fremlagt den nævnte faktura (bilag 3), der imidlertid ikke kan danne grundlag for en tilsidesættelse af SKAT’s skøn. Fakturateksten er "Styring til sammenkobling af El-net og generator" og "AVR MX321 (U50USD) grunde Y5-land vil ikke kreditere". Fakturaen dokumenterer ikke i sig selv, at købet af styringspaneler alene skulle være en erhvervsmæssig udgift, der angår virksomhedens momspligtige aktiviteter, og der er ikke fremlagt anden dokumentation, som i øvrigt understøtter, at det skulle være tilfældet.
3.2 H1 skal nægtes fradrag for importmoms (1. januar - 31. december 2013)
H1 har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag for importmoms på i alt 52.819 kr. vedrørende import af solpaneler fra Y5-land i perioden 1. januar - 31. december 2013, er opfyldt.
Af momslovens § 1, 2. pkt., følger, at indførsel af varer fra steder uden for EU er afgiftspligtig. Det følger videre af lovens § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms). Af momslovens § 46, stk. 6, fremgår videre, at betalingspligten for moms af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, påhviler importøren.
Det følger som nævnt af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Efter den dagældende momslovs § 37, stk. 2, nr. 3, er den fradragsberettigede afgift den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU. De almindelige fradragsbetingelser skal være opfyldt, for at der kan indrømmes fradragsret for importmoms.
Det er ubestridt, at H1 er betalingspligtig for den efteropkrævede importmoms af de i sagen omhandlede varer, jf. momslovens § 46, stk. 6.
H1 har ikke godtgjort, at de importerede solpaneler er anvendt til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter. Den importmoms, der er pålagt selve anskaffelsen (indførslen) af varerne, indgår således ikke som et omkostningselement i prisen for virksomhedens ydelser.
H1 har ikke fremlagt nogen former for dokumentation, der viser, at virksomheden, som hævdet, skulle have videresolgt de importerede solpaneler til G3-virksomhed. Der foreligger eksempelvis ikke fakturakopier, betalingsdokumentation eller anden dokumentation, der viser, at solpanelerne skulle være videresolgt. Det fremlagte bilag 5 indeholdende en oversigt over varer, udarbejdet af H1 selv, samt en række fakturaer, dokumenterer ikke, at H1 skulle have videresolgt de importerede solpaneler til G3-virksomhed.
3.3 H1 skal nægtes fradrag for moms af udenlandske revisorog rådgivningsydelser (1. januar - 31. december 2013 og 1. januar - 31. december 2014)
H1 har i stævningen, s. 3-4, oplyst, at virksomheden dels har modtaget rådgivning af en Y1-landsk advokatvirksomhed (R2-advokatfirma) og en Y2-nationalitet advokatvirksomhed (R3-advokatfirma) vedrørende en genoptagelsesanmodning angående momspligtige honorarer, samt rådgivning i forbindelse med en tvist mellem H1 og G5-virksomhed.
Det er ubestridt, at H1 er betalingspligtig for momsen af de leverede Y1-landske og Y2-nationalitete rådgivnings- og advokatydelser i medfør af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16, stk. 1, jf. § 46, stk. 1, nr. 3.
Spørgsmålet er derfor alene, om H1 har ret til fradrag for ydelserne efter den dagældende momslovs § 37, stk. 2, nr. 4.
Det påhviler H1 at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, og at der er afholdt udgifter svarende til de påberåbte beløb.
H1 har ikke løftet denne bevisbyrde.
Som bilagsmateriale har H1 fremlagt en række fakturaer (bilag 4 og bilag 6-7), hvorom følgende bemærkes:
Bilag 4 er fakturanr. (red.faktura.nr.6.fjernet) af 26. november 2013, udstedt af R1-revision statsautoriserede revisorer til H1 på 36.171,88 kr., hvoraf momsen udgør 7.234,38 kr. Fakturaen er udstedt af et dansk selskab med CVR-nr. ...13 og angår ifølge fakturateksten en anmodning vedrørende godskrevet betalt Y1-landsk lønskat. Fakturaen indeholder dog ingen nærmere specifikation af, hvem G19-virksomhed har haft korrespondance med i Y1-land, hvilket arbejde der er udført i den forbindelse, eller at fakturaen har forbindelse til de leverede udenlandske rådgivningsydelser.
Bilag 6 er fakturanr. (red.faktura.nr.7.fjernet) af 15. august 2014 udstedt af virksomhedens revisor til H1 på 10.000 kr., hvoraf momsen udgør 2.000 kr. Det fremgår ikke tydeligt af fakturaen, hvem der er fakturaudsteder, men det kan konstateres, at den er påført det samme CVR-nr. som ovennævnte faktura fremlagt som bilag 4. Af de samme grunde, som gør sig gældende for fakturanr. (red.faktura.nr.6.fjernet) af 26. november 2013 (bilag 4), udgør fakturanr. (red.faktura.nr.7.fjernet) af 15. august 2014 (bilag 6) ikke dokumentation for, at momsen af de leverede udenlandske rådgivningsydelser er fradragsberettiget efter momslovens § 37, stk. 1.
Bilag 7 er en række fakturaer udstedt i perioden januar 2014 - september 2014 af den Y1-landske advokatvirksomhed (R2-advokatfirma) og den Y2-nationalitete advokatvirksomhed (R3-advokatfirma) til H1. Fakturabeløbene er angivet i (red.valuta.nr.1.fjernet), og SKAT opgjorde fakturabeløbene til 927.799 kr. i alt, hvoraf momsen udgør 185.560 kr. (bilag A, s. 6, pkt. 2.1). Fakturaerne indeholder ingen beskrivelse af, hvilken tvist der er tale om, eller hvilken relation, ydelserne har til H1. De fakturerede rådgivningsydelser kan heller ikke kan henføres til H1’s momspligtige leverancer.
3.4 Momsansættelsen skal ikke hjemvises til fornyet behandling
Der er ikke grundlag for at hjemvise momstilsvaret til fornyet behandling, da H1 ikke har påvist, at der er begået fejl af SKAT, og da der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde hjemvisning.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
BS 935/2016:
Det kan ved vurderingen af sagen lægges til grund, at sagsøgeren har betalt købsmoms for telefoniydelser i 1. halvår 2010 for 7.143 kr., og at sagsøgte har fundet, at der ikke var fuld fradragsret for disse udgifter i medfør af momslovens § 37, stk. 1, men alene har anerkendt fradragsret for disse udgifter i medfør af momslovens § 38, stk. 2, med 5 %, svarende til 358 kr.
Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes skøn og at indrømme sagsøgeren fuldt fradrag eller dog et højere fradrag end 5 %.
Retten finder, at sagsøgeren efter bevisførelsen ikke har godtgjort, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse.
Retten finder i den forbindelse, at det efter de fremlagte telefonregninger sammenholdt med sagsøgerens forklaring, ikke kan udelukkes, at den stor del af telefonudgifterne - udover dem, som sagsøgte har anerkendt som relevant for momsafregningen - vedrører sagsøgerens kontakt med udlandet og særligt sagsøgerens samarbejde med IL.
Retten finder imidlertid i overensstemmelse med det, som sagsøgte har anført, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hans samarbejde med IL vedkommer momsafregningen, jf. momslovens § 38, stk. 2.
Retten har herved som sagsøgte lagt vægt på, at selve dokumentationen for aftalegrundlaget vedrørende dette samarbejde er meget begrænset, idet der alene foreligger den fremlagte skrivelse af 10. september 2009, der er affattet på Y8-sprog, fra sagsøgeren til IL, og den efterfølgende erklæring af 14. maj 2020 fra IL, der er indhentet af sagsøgerens advokat til brug for denne sag. Hertil kommer, at afregningerne fra sagsøgeren til IL, som vedrørende 2010 er fremlagt som dels som en faktura af 31. december 2010 på 21.500 (red.valuta.nr.1.fjernet), som vedrører "Office Expenses", dels en anden faktura også af 31. december 2010 på 139.529 (red.valuta.nr.1.fjernet), som angiver at vedrøre udgifter til bil, rejse og kommunikation, også fremstår meget kortfattede og for fakturaen på 21.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) tillige med en tekst, der er misvisende i forhold til, at sagsøgeren har forklaret, at den reelt vedrører udført arbejde. I regnskabet for 2010 er fakturaen på 21.500 (red.valuta.nr.1.fjernet) endvidere ikke medtaget under nettoomsætningen, men under forskellige viderefakturerede udgifter. Af det oplyste vedrørende afregningerne til IL for de følgende år 2011, 2012 og 2013 er fremlagt en faktura, der først er udfærdiget 1. oktober 2014 på samlet 122.225 (red.valuta.nr.1.fjernet), hvor de enkelte år alene er angivet, at der er tale om "Payment work performed" uden nærmere specifikation af, hvilket arbejde der konkret er udført. Fakturaerne vedrørende omkostningsudlæg for de følgende år er ikke fremlagt, men er i sagsfremstilling fra Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2021, side 14, 3. afsnit, beskrevet som opstillet på samme måde som for 2010, jf. det ovenfor angivne citat fra denne afgørelse.
Hertil kommer, at det fremgår både af skrivelsen af 10. september 2009 og af sagsøgerens forklaring, at sagsøgerens arbejde for IL i det væsentlige er det samme arbejde som det arbejde, sagsøgeren tidligere udførte for G5-virksomhed. Det er ikke nærmere under denne sag dokumenteret, hvordan sagsøgerens tidligere arbejde for G5-virksomhed blev afregnet, men det fremgår dog af SKAT’s bemærkninger i Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2021, side 16, 6. afsnit, at samme ydelse tidligere af de Y1-landske skattemyndigheder er blevet anset som lønindkomst, ligesom det af sagsøgerens forklaring i denne sag fremgår, at han har været involveret i en tvist med de Y1-landske myndigheder bl.a. i relation til beskatning af disse indtægter. Det kan derfor ikke anses som bevist, at det momsmæssigt kan lægges til grund, at sagsøgerens tidligere bistand til G5-virksomhed var momsmæssigt relevant.
Retten finder, at sagsøgeren heroverfor ikke alene ved sin forklaring under denne sag om karakteren af bistanden til IL eller mailen af 28. december 2010 har godtgjort, at afregningen af arbejdet vedrører sagsøgerens momsmæssige virksomhed.
Retten finder på den baggrund, at det er med rette, at sagsøgte ikke har medtaget de to afregninger for 2010 til IL i relation til opgørelsen af sagsøgerens momsrelevante indtægtsfordeling.
Retten finder endvidere, at sagsøgeren heller ikke har godtgjort, at det bestyrelseshonorar på 80.000 kr., som han i 2010 modtog fra selskabet G1-virksomhed, vedrører sagsøgerens momsmæssige virksomhed, idet sagsøgeren ikke efter sagens oplysninger har godtgjort, at der er grundlag for at fravige det sædvanlige skatteretlige udgangspunkt om, at et bestyrelseshonorar anses som vederlag for personligt arbejde, jf. tillige EU-domstolens dom af 21. december 2023 i sag C-288/22.
Retten har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes skønsmæssige beregning, hvorefter sagsøgerens fradragsret for fællesomkostninger på baggrund af indtægtsfordelingen hos sagsøgeren er fastsat til 5 %.
Som følge heraf frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstand i denne sag.
BS 24548/2021:
1. Spørgsmålet om fradragsret for købsmoms vedrørende fællesudgifter.
Retten finder, at der af de grunde, som anført ovenfor under BS 935/2016, ikke er grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes beregning, hvorefter der for 2010 alene er godkendt en fradragsret på 5 % af moms af fællesudgifter. Sagsøgte frifindes derfor for den del af påstanden, der vedrører godkendelse af yderligere fradrag af købsmoms vedrørende fællesudgifter, svarende til 118.702 kr.
2. Spørgsmålet om fradragsret for importmoms.
Det kan efter det oplyste lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren har importeret de omhandlede varer, bestående af skifertagplader, sandsten og LED-lyskilder, fra Y5-land, at importmomsen samlet udgjorde 204.236 kr. og at sagsøgeren som udgangspunkt er pligtig at afregne denne moms.
Retten finder, at sagsøgeren ikke efter bevisførelsen har dokumenteret, at der er grundlag for at fradrage dette beløb helt eller delvist i sagsøgerens salgsmoms.
Retten har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der ikke foreligger dokumentation i form af fakturaer eller dokumentation for mellemregninger, hvorefter sagsøgeren har videresolgt de omhandlede varer til andre, herunder til sagsøgerens hustru, G3-virksomhed eller eksterne kunde. De to fakturaer, hvor sagsøgeren har oplyst at have videresolgt skifertagplader til IH den 26. marts 2012 og 28. juli 2017 fremtræder som udstedt af henholdsvis G3.1-virksomhed, der er et binavn til G3-virksomhed, og G3-virksomhed (dog benævnt "G3-virksomhed") og altså ikke af sagsøgeren selv.
Retten finder endvidere, at sagsøgeren heroverfor ikke alene ved sin forklaring om, at varerne er "overført" til andre, i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at varerne momsmæssigt er solgt videre fra sagsøgeren, navnlig når der henses til, at der er tale om salg mellem interesseforbundne parter.
Sagsøgte frifindes derfor også for den del af påstanden, der vedrører momsfradrag for 204.236 kr.
BS 10818/2022:
1. Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren kan fradrage importmoms, opgjort til 110.278 kr., vedrørende solpaneler.
Det kan lægges til grund, at sagsøgeren er forpligtet til at betale importmoms svarende til det omhandlede beløb, der vedrører import af 224 solpaneler fra Y5-land, jf. faktura af (red.dato.nr.2.fjernet).
Retten finder, at sagsøgeren ikke efter bevisførelsen har dokumenteret, at der er grundlag for at fradrage dette beløb helt eller delvist i sagsøgerens salgsmoms.
Retten har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der ikke foreligger dokumentation i form af fakturaer eller dokumentation for mellemregninger, hvorefter sagsøgeren har videresolgt de omhandlede solpaneler til sin hustru.
Retten finder endvidere, at sagsøgeren ikke alene ved sin forklaring om, at varerne er faktureret til hustruen eller overført til hende via en mellemregning, i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at varerne momsmæssigt er solgt videre fra sagsøgeren, navnlig når der henses til, at der er tale om salg mellem interesseforbundne parter.
Sagsøgte frifindes derfor for denne af påstanden.
2. Spørgsmålet om fradragsret for fællesudgifter for 2011 og 2012.
Grundlaget for, at Landsskatteretten har fastsat sagsøgerens fradragsret for fællesudgifter til 5 % for 2011 og 77 % for 2012 fremgår Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2021 side 16 - 17.
Grundlaget for, at sagsøgeren efter sin oprindelige påstod fradragsretten forhøjet til 92 % for 2011 og 97 % for 2012 fremgår af samme afgørelse, side 17-18, ligesom der også herudaf kan udledes, at fradragsretten vil være yderligere 8 % for 2011 og 3 % for 2012, hvis man anerkender, at sagsøgerens bestyrelseshonorar på 80.000 kr. for begge årene vedrører sagsøgerens momsmæssige virksomhed.
Retten finder, at sagsøgeren efter bevisførelsen ikke har godtgjort, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes skønsmæssige afgørelse for nogen af årene.
Retten har lagt vægt på de samme grunde, som der er anført ovenfor vedrørende BS 935/2016, hvorefter hverken afregningerne vedrørende IL eller sagsøgerens bestyrelsesarbejde vedrørende G1-virksomhed kan anses for vedrørende sagsøgerens momsmæssige virksomhed.
Som følge heraf tager retten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.
BS 9930/2022:
Sagen vedrører spørgsmål om fradragsret for købs- eller importmoms vedrørende forskellige indkøb, foretaget af sagsøgeren i 2013 og 2014.
1. Fradrag for købsmoms 4.000 kr. vedrørende faktura af 18. februar 2013.
Købet vedrører efter fakturaens ordlyd "Div: Møbler" for 16.000 kr. med tillæg af moms.
Retten finder, at sagsøgeren ikke alene ved sin forklaring om, at der var tale om indkøb af kontorstole til brug for hans erhverv, har løftet sin bevisbyrde for, at der er fradragsret for købsmomsen. Retten har lagt vægt på, at sagsøgeren har drevet virksomhed den ejendom, hvor han tillige havde privat bopæl, og det fremgår af sagens oplysninger, at fakturaens tekst trods anmodning herom ikke er blevet specificeret yderligere af sagsøgeren.
Sagsøgte frifindes derfor for dette krav.
2. Fradrag for købsmoms vedrørende faktura af 1. juli 2013.
Købet vedrører efter det fakturateksten styring til sammenkobling af elnet og generator, og er alene af sagsøgte godkendt med en fradragsret på 42 %, svarende til den fordelingsnøgle mellem erhvervsdel og privat del, der i øvrigt blev benyttet.
Retten finder, at der ikke efter den bevisførelse, der har været om dette spørgsmål, herunder sagsøgerens forklaring, foreligger det nødvendige grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse vedrørende denne fordeling, herunder at der var grundlag for at antage, at styringen ikke også fandt anvendelse på den del af ejendommen, der blev benyttet privat.
Sagsøgte frifindes derfor for dette krav.
3. Fradrag for købsmoms importmoms vedrørende solpaneler, opgjort til 52.819 kr.
Retten finder, at sagsøgeren ikke efter bevisførelsen har dokumenteret, at der er grundlag for at fradrage dette beløb helt eller delvist i sagsøgerens salgsmoms.
Retten har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der ikke foreligger dokumentation i form af fakturaer eller dokumentation for mellemregninger, hvorefter sagsøgeren har videresolgt de omhandlede solpaneler til G3-virksomhed eller andre.
Retten finder endvidere, at sagsøgeren ikke alene ved sin forklaring om, at varerne er afregnet indbyrdes med G3-virksomhed, i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at varerne momsmæssigt er solgt videre fra sagsøgeren, navnlig når der henses til, at der er tale om salg mellem interesseforbundne parter.
4. Fradrag for importmoms vedrørende køb af advokatydelser i Y1-land og Y2-land i 2014 samt køb af revisionsydelser i 2013 og 2014.
Det kan vedrørende advokatydelserne fra Y1-land og Y2-land lægges til grund, at disse samlet vedrører en udgift på 742.239 kr., afholdt i 2014, og at importmomsen heraf udgør 185.560 kr., som det tillige er ubestridt, at sagsøgeren som udgangspunkt hæfter for. Fakturaerne indeholder en beskrivelse af, hvilke medarbejdere bistanden vedrører og en tidsregistrering for disse, men ikke en mere overordnet beskrivelse af, hvilke juridiske forhold arbejdet vedrører.
Det kan vedrørende revisionsydelserne lægges til grund, at disse dels vedrører en faktura af 26. november 2013, hvor bistanden er beskrevet som "...beregninger og opstillinger af konsekvenser ved anmodning om genoptagelse af skatteansættelse for at få godskrevet betalt Y1-landsk lønskat…", hvoraf momsen udgjorde 7.234,38 kr., og faktura af 15. august 2014, hvor bistanden er beskrevet som "…udarbejdelse af opgørelse til de danske skattemyndigheder som følge af korrektion af skattepligtig indkomst i Y1-land", hvoraf momsen udgjorde 2.000 kr.
Sagsøgeren har forklaret, at både advokatbistanden og revisionsbistanden vedrørte sagsøgerens tidligere virke for G5-virksomhed og de tvister, der er opstået i den forbindelse, herunder i relation til, om bistanden fra sagsøgeren var løn og ikke skulle faktureres.
Retten bemærker herefter, at retten tiltræder Landsskatterettens afgørelse om, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at nogen af disse udgifter er relevante i relation til opgørelsen af sagsøgerens momstilsvar. Retten har særligt lagt vægt på, at det er ubestridt, at udgifterne vedrører sagsøgerens arbejde for G5-virksomhed i 2009 og tidligere, og at det ikke under denne sag nærmere er dokumenteret, hvorledes afregningen af dette arbejde fandt sted, herunder om det var berettiget at fakturere det i stedet for at udbetale det som lønindkomst, hvilket der efter det oplyste i øvrigt har været tvist om.
Som følge af det anførte frifindes sagsøgte også for denne del af påstanden.
Konklusion og sagsomkostninger.
Som følge af det ovenfor anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand i det hele til følge.
Efter sagens udfald skal sagsøgeren endvidere betale sagsomkostninger til sagsøgte som anført nedenfor. Retten har ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på, at der er tale om 4 sager, der dog er hovedforhandlet samtidig, over to retsdage, med en samlet sagsgenstand, som sagsøgeren har opgjort til ca. 845.000 kr. Retten har endvidere lagt vægt på skriftvekslingens omfang og sagens tidsmæssige forløb, hvorfor retten samlet har fundet, at sagsøgeren skal betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte. Hele beløbet vedrører godtgørelse af sagsøgtes advokatudgift og er inklusive moms, idet sagsøgte ikke er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes for de påstande som sagsøgeren, H1, har nedlagt.
H1 skal inden 14 dage betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.