Dato for udgivelse
05 sep 2024 09:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 jun 2024 08:58
SKM-nummer
SKM2024.440.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-2065507
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Aktie, vedtægter, afståelse, klassifikation
Resumé

Spørgerne ville overføre ejerandele omfattet af aktieavancebeskatningsloven i to selskaber til et udenlandsk selskab og det udenlandske selskab ville udstede certifikater til Spørgerne, der skulle svare til ejerandelene, der var overdraget til selskabet. De overdragne ejerandele blev opbevaret efter overdragelsen af det udenlandske selskab. Certifikaterne var omfattet af en aftale, der regulerede rettighederne ved certifikaterne.

Skatterådet fandt, at de økonomiske rettigheder til de underliggende ejerandele ikke var overdraget til det udenlandske selskab og at de forvaltningsmæssige beføjelser ikke var overført i et omfang, der skulle medføre, at certifikatindehaverne ophørte med at være omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Reference(r)

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.2.1.3.1 Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

Offentliggjort i forkortet og redigeret udgave

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte at Certificates udstedt af Udsteder X BV skattemæssigt skal anses for værende aktier i henhold til aktieavancebeskatningsloven i henholdsvis Selskab A for så vidt angår Selskab A Certificates eller Selskab B for så vidt angår Selskab B Certificates?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

De danske ledelsesmedlemmer ("DK Management") i X-koncernen har alle investeret i koncernen via deres personlige holdingselskaber bestående af Spørgerne.

Som led i en omstrukturering af koncernen har Spørgerne modtaget Certificates i Udsteder X BV, i et land X selskab svarende til et dansk anpartsselskab.

(Tekst undladt medtaget)

Certificates i Udsteder X BV

Spørgernes Certificates i Udsteder X BV er reguleret af den indgåede Certification Agreement ("Aftalen"), indgået mellem ledelsesmedlemmerne (forelægges ikke for Skatterådet).

Udsteder X BV er et udenlandsk aktieselskab, som blev stiftet med Selskab Y som majoritetsaktionær med en ejerandel på X %, og de resterende aktier ejet af Person A, som har været mindretalsaktionær i Selskab A. Disse anses derfor for de legale ejere af Udsteder X BV.

Udsteder X BV blev stiftet med henblik på at udgøre et Certification Vehicle i henhold til udenlandsk lovgivning, og har således ikke anden aktivitet end at eje aktier i Selskab A og Selskab B.

Certification Agreement

I henhold til Aftalen overdrog DK Management deres aktier i Selskab A og Selskab B til Udsteder X BV mod udstedelse af Certificates. Disse Certificates giver indehaveren et krav på modtagelse af udlodning af enhver art modtaget af Udsteder X BV i relation til de overførte aktier i henholdsvis Selskab A og Selskab B.

Spørgerne registreres hos Udsteder X BV som ejere af enten Selskab A Certificates og/eller Selskab B Certificates ("Certificates").

Såfremt der senere udstedes nye aktier i Selskab A eller Selskab B, vil Spørgerne som indehavere af de relevante Certificates have en fortegningsret til de nye aktier, som umiddelbart efter tegning vil blive vekslet til yderligere Certificates.

Certificates kan som udgangspunkt ikke overdrages medmindre specifikt aftalte leaver-kriterier med den enkelte indehaver af Certificates er opfyldt eller overdragelsen er aftalt med Selskab Y.

I henhold til Aftalen er Udsteder X BV forpligtet til at udbetale alle indtægter, f.eks. udbytte og salgsprovenu, fra aktierne i Selskab A og Selskab B og udbetale det til indehaverne af henholdsvis Selskab A Certificates og/eller Selskab B Certificates, heriblandt til Spørgerne.

Certificates kan som udgangspunkt ikke ombyttes til aktier i selskaberne, medmindre dette enten godkendes af Selskab Y, der sker et salg af Selskab A eller Selskab B, eller Udsteder X BV likvideres.

Herudover gælder aftalte tag- og drag-along rettigheder for indehaverne af Certificates i forbindelse med Selskab Y salg eller overdragelse af Certificates til tredjemand.

I tilfælde af et helt eller delvist salg af virksomheden vil de berørte Spørgere få vekslet deres Certificates tilbage til de underliggende aktier, hvorefter de pågældende Spørgere vil blive direkte part i salget og sælge deres aktier til køber. I leaver-situationer vil Selskab Y kunne kræve at den fratrædende medarbejder skal sælge sine Certificates til Selskab Y eller tredjemand.

Udsteder X BV skal i henhold til Aftalen stemme i overensstemmelse med indehaverne af de enkelte Certificates ønsker i de spørgsmål, hvor der stemmes om ændring af selskabernes vedtægter som påvirker de økonomiske rettigheder af aktierne i Selskab A eller Selskab B. Herudover vil Udsteder X BV kunne udøve stemmerettigheden på aktierne i henholdsvis Selskab A og Selskab B, medmindre andet er aftalt med Selskab Y.

Spørgerne og de andre indehavere af Certificates betaler et årligt fee sammen med de løbende omkostninger til Udsteder X BV.

Brugen af Certificates og Certification Vehicles er reguleret af udenlandsk lov, og overdragelsen af Aktierne mod udstedelsen af Certificates reguleres af de udenlandske regler.

Den skatteordning, der finder anvendelse på et sådant udenlandsk certificeringsinstrument, afviger fra den almindelige indkomstskatteordning og reguleres af særlov.

I henhold til loven anses indehaveren af Certificates (og dermed ikke udstederen) - i indkomstskattemæssig henseende - for at være aktionær og direkte modtager af udbytte og andre udlodninger vedrørende de underliggende aktier, og sådanne Certificates sidestilles med de underliggende aktier i skattemæssig henseende. Dette indebærer også, at et eventuelt salgsprovenu relateret til de underliggende aktier anses for at være modtaget direkte af indehaveren af Certificates.

For at indehaverne af Certificates kan bestemme den skattemæssige behandling af den indkomst, der (indirekte) modtages fra aktierne, anses nettoindkomsten således for at strømme direkte igennem til indehaveren af Certificates, hvorved der etableres en ad hoc-skattemæssig gennemsigtighed i det pågældende land i skattemæssig henseende (selv om udstederen har status som juridisk person).

På dette grundlag kan de udenlandske indehavere af Certificates (både selskaber som enkeltpersoner) fastlægge deres skattemæssige position med hensyn til modtaget indkomst, som om de ville have ejet aktierne direkte.

Følgelig er enhver udlodning af provenuet fra Udsteder X BV til indehavere af Certificates ikke underlagt nogen indeholdelse på Udsteder X BV-niveau, da sidstnævnte i det væsentlige ikke tages i betragtning i landet i skattemæssig henseende.

Uddrag fra "CERTIFICATION AGREEMENT"

(Tekst undladt medtaget)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vores svar

Det er vores opfattelse, at Skatterådet skal besvare spørgsmålet med "Ja".

Begrundelse

Det er Spørgernes opfattelse, at Certificates efter dansk skatteret skal behandles som aktier efter aktieavancebeskatningsloven.

Brugen af Certificates sker med det formål at give ledelsesmedlemmerne i X-koncernen mulighed for at investere øverst i ejerstrukturen, samtidigt med at deres investering er knyttet til det af koncernens forretningsområder hvori det enkelte ledelsesmedlem er aktiv.

Når en kontrollerende aktionær inviterer en gruppe af medarbejdere ind i ejerkredsen, så vil det i praksis ofte ske med et ønske om, at medarbejdernes stemmeret begrænses for at undgå, at en enkelt medarbejder kan blokere eller forsinke en beslutning om et evt. fremtidigt samlet salg af selskabet. Dette er særligt relevant for X-koncernen, som har mere end 40 investorer. Dette gøres i nogle situationer ved enten at udstede stemmeløse aktier til medarbejderne, ved indgåelse af ejeraftaler som regulerer rettigheder og pligter ved salg af selskabet, ved at medarbejderne giver uigenkaldelig fuldmagt til at majoritetsejeren kan stemme på medarbejdernes aktier, eller ved indførelse af en investeringsenhed hvor medarbejdernes investeringer samles, men hvor den bestemmende indflydelse i enheden udøves af den kontrollerende aktionær, f.eks. som tilfældet er i Spørgernes situation. I udlandet er der efter lokale regler og praksis opstået forskellige konstruktioner til at tjene dette formål, hvor medarbejderne efter dansk ret er blevet anset for at være aktionærer. Konstruktionen er en lokal udenlandsk løsning på denne generelle udfordring.

Eksempler på andre lokale løsninger er f.eks. brug af Nominee accounts og Employee Benefit Trusts.

Se f.eks. SKM2019.620.SR, hvor kapitalandele blev erhvervet gennem en "Nominee" som den legale ejer, der på vegne af investorerne tegnede kapitalandelene og udøvede de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, som knyttede sig til kapitalandelene. På trods af visse begrænsninger i investorernes mulighed for at sælge deres kapitalandele, var disse begrænsninger ikke tilstrækkelige til, at investorerne ikke skulle anses for ejerne af kapitalandele, idet Skattestyrelsen bl.a. tog i betragtning, at alle udbytteudlodninger samt salgsprovenu ved salg af kapitalandele skulle tilgå investorerne, der således bar den fulde økonomiske risiko og gevinst af kapitalandelene, og i tilfælde af Nominee’ens konkurs ville kapitalandelene endvidere ikke indgå i konkursmassen, idet kapitalandelene skulle anses for at være ejet af investorerne.

Eller SKM2013.176.SR hvor en medarbejder blev anset som aktionær, selvom aktierne blev ejet via en Employee Benefit Trust.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse på aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer.

Der er ikke nogen klar definition af begrebet "aktier" i aktieavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen har i SKM2022.333.SR defineret begrebet "aktier" med henvisning til tidligere bestemmelser i skattelovgivningen, idet Skattestyrelsen anfører, at:

"Formuleringen aktier og lignende værdipapirer stammer fra den første midlertidige ligningslov fra 1939. Det fremgik af denne lovs § 4, stk. 1, at fortjeneste og tab ved realisation af aktier og lignende værdipapirer, der er bærere af andels- og udbytterettigheder i selskaber med begrænset ansvar, skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom de pågældende værdipapirer ikke er anskaffet i spekulationsøjemed. Formuleringen er videreført uden materielle ændringer i først lov om særlig indkomstbeskatning og senere i aktieavancebeskatningsloven.

(…)

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet aktielignende værdipapir på linje med en aktie er udtryk for en ejerandel i et kapitalselskab. Dvs. at et værdipapir, der anses for aktielignende, repræsenterer selve ejerandelen i et kapitalselskab og skal følgelig beskattes efter reglerne for aktier", jf. Skattestyrelsens begrundelse i SKM2022.333.SR.

Lignende gentages af Skattestyrelsen i Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.2.1.3.1 Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, hvoraf fremgår, at:

"Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning."

Selvom Skattestyrelsen i sin definition henviser til omsættelige værdipapirer, så må aktielignende værdipapirer anses for også at omfatte værdipapirer med begrænset omsættelighed, såfremt disse er underlagt sædvanlige omsætningsbegrænsninger svarende til hvad der ofte aftales for almindelige unoterede aktier efter en ejeraftale.

De udstedte Certificates i Udsteder X BV bør derfor anses som en aktie eller lignende værdipapir, såfremt Spørgerne som indehavere af de pågældende Certificates råder over både de økonomiske rettigheder og forvaltningsmæssige rettigheder i henholdsvis Selskab A og/eller Selskab B, jf. SKM2022.333.SR, SKM2018.596.SR, og SKM2019.620.SR.

I SKM2022.333.SR var aktierne overdraget til en depotbank mod udstedelse af såkaldte American Depositary Shares (ADS’er eller ADR-beviser). En ADS/ADR-bevis var et værdipapir, der blev udstedt på baggrund af en korresponderende deponeret aktie. Et ADR-bevis repræsenterede den underliggende deponerede aktie og spejlede bortset fra et administrations fee de selskabsretlige og økonomiske rettigheder til den deponerede aktier i overensstemmelse med bestemmelserne i deponeringsaftalen.  Skattestyrelsen fandt, at ADR-beviset måtte anses for et bevis på ejerskabet til de underliggende aktier, og gav indehaveren af det pågældende ADR-bevis en sådan rådighed, at denne måtte anses for aktionær i relation til de underliggende aktier. ADR-beviserne erstattede i realiteten de underliggende aktier og bar de selskabsretlige og økonomiske rettigheder til de deponerede aktier, herunder retten til udbytte og øvrige udlodninger, såsom likvidationsprovenu, samt de facto stemmerettigheder på selskabets generalforsamling i overensstemmelse med bestemmelserne i deponeringsaftalen. Hertil forudsatte Skattestyrelsen, at der altid var en underliggende aktie svarende til hvert udstedt ADR-bevis. På baggrund af disse forhold ansås de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder for overført fra de underliggende aktier til ADR-beviserne, hvorfor ADR-beviser udgjorde bevis på ejerskab af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, således at den registrerede indehaver af ADR-beviserne var aktionæren i selskabet med de rettigheder, der fulgte af ejerskabet af aktierne.

De udstedte Certificates i denne anmodning har mange lighedspunkter med ADR-beviserne i SKM2022.333.SR.

Til støtte for dette henvises til bestemmelserne i Aftalen.

Af Aftalens artikel 5 fremgår, at Certificates vil repræsentere en specifik aktieklasse i de underliggende selskaber, idet Spørgerne registreres hos Udsteder X BV som ejere af enten Selskab A Certificates og/eller Selskab B Certificates, som vil repræsentere de underliggende aktier udstedt af enten Selskab A eller Selskab B. Der vil således altid være en underliggende aktie svarende til hvert udstedt Certificate.

Herudover har Spørgerne ret til at modtage alt udbytte, egenkapitalrefusion, og andet provenu (heriblandt provenu fra salg) som udloddes fra selskaberne, jf. Aftalens artikel 6.1. Spørgerne har i henhold til Aftalen ret til alle udbetalinger på baggrund af aktierne i Selskab A eller Selskab B, hvorfor de økonomiske rettigheder af aktierne bevares af indehaverne af de pågældende Certificates også efter at indehaverne har overdraget aktierne til selskabet. Indehaverne af Certificates er med andre ord beneficial owners af de underliggende aktier.

I tilfælde af et salg af selskaberne, både helt eller delvist, vil Spørgerne veksle deres Certificates til de underliggende aktier umiddelbart inden salget, og deltage i salget på samme vilkår som de resterende aktionærer i Selskab A eller Selskab B, jf. Aftalens artikel 12. Spørgerne vil således blive anset for og behandlet som aktionærer i tilfælde af et salg af enten Selskab A og/eller Selskab B. Hertil bemærkes, at indehaverne af Certificates efter udenlandsk ret, og i henhold til Aftalens artikel 16 anses for de ultimative ejere af aktierne i Selskab A og/eller Selskab B svarende til de udstedte Certificates, hvilket bl.a. ses ved, at Udsteder X BV efter udenlandsk ret ikke kan medtage værdien af aktierne i selskabets balance. Udsteder X BV bør således ikke anses for at have forbeholdt sig nogen særlige rettigheder i forbindelse med et salg, da Spørgerne i denne situation vil blive behandlet som aktionærer i Selskab A og/eller Selskab B. En likvidation af selskabet vil først ske efter gennemførslen af en exit på et tidspunkt hvor indehaverne af Certificates har vekslet disse til de underliggende aktier i Selskab A og/eller Selskab B.

Herudover følger det af Aftalens artikel 4, at Spørgerne som indehavere af Certificates kan udnytte en fortegningsret i forbindelse med udstedelse af nye aktier i Selskab A eller Selskab B.

Som beneficial owners af alle udbetalinger fra aktierne bør Spørgerne som indehavere af de pågældende Certificates anses for at have den reelle rådighed over de økonomiske rettigheder til aktierne i Selskab a og/eller Selskab B. Ligeledes har Spørgerne stemmeret i et omfang, der er almindelig i sammenlignelige strukturer og i større omfang end det er nødvendigt for danske aktier og anparter, da det efter dansk selskabsret er accepteret at aktier kan være stemmeløse, og det accepteres, at ejere af aktier med stemmeret kan lade andre disponere over stemmeretten f.eks. ved afgivelse af fuldmagt. Spørgerne bør derfor kunne anses for at have forvaltningsmæssig rådighed over aktierne i Selskab A og/eller Selskab B i tilstrækkeligt omfang til at blive anset for at være aktionær efter dansk ret.

De pågældende Certificates må derfor udgøre et bevis på ejerskabet til de underliggende aktier i overensstemmelse med hvad der følger af tidligere praksis for Skatterådet vedrørende lignende enheder og instrumenter som f.eks. ADR, Nominee accounts og Employee Benefit Trusts.

Det bemærkes, at den forliggende situation ikke svarer til situationen i Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2019.453.SR, hvori medarbejdere, der havde investeret i aktier via en hollandsk stichting, ikke ansås som rette indkomstmodtager af afkastet fra de underliggende aktier, fordi stichtingen civilretligt var ejer af aktierne og kunne råde over de forvaltningsmæssige og i begrænset omfang de økonomiske rettigheder, der var knyttet til aktierne, idet stichtingen, modsat Udsteder X BV, kunne tilbageholde udbetalingen af afkastet fra aktierne, eller gøre hele eller dele af udbetalingen betinget, og evt. forlange udbetalingerne tilbagekaldt med henblik på opfyldelse af det underliggende selskabs forpligtelser. Situationen i SKM2019.453.SR er derfor ikke sammenlignelig med Spørgernes i den foreliggende anmodning.

Det er således Spørgernes opfattelse, at de udstedte Certificates i Udsteder X BV bør sidestilles med aktier i henholdsvis Selskab A for så vidt angår Selskab A Certificates eller Selskab B for så vidt angår Selskab B Certificates.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Certificates udstedt af Udsteder X BV skattemæssigt skal anses for værende aktier i henhold til aktieavancebeskatningsloven i henholdsvis Selskab A for så vidt angår Selskab A Certificates eller Selskab B for så vidt angår Selskab B Certificates.

Begrundelse

Spørgerne ønsker at få bekræftet, at når de overdrager deres ejerandele til Udsteder X BV og modtager certifikater fra Udsteder X BV, så er certifikaterne omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen har forudsat for sin besvarelse, at ejerandelene i Selskab A og Selskab B er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1.

Det fremgår af det oplyste, at Spørgerne overdrager deres ejerandele i hhv. Selskab A og Selskab B til Udsteder X BV, og at Spørgerne modtager "Certificates" af Udsteder X BV. Det skal vurderes, om overdragelsen er en skattemæssig afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at den omfatter "Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov".

I aktieavancebeskatningslovens § 30 fremgår, at afståelse er "Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse".

Højesteret har i TfS 1998, 397 HR taget stilling til, hvornår der indtrådte afståelse af aktier i forbindelse med konkurs. Vurderingen i dommen finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser. I bemærkningerne fra Højesteret fremgår følgende om afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven:

"Lovens § 1, stk. 2, må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skattemyndighederne har således ikke haft hjemmel til at nægte appellanten - der indtil selskabets endelige opløsning fortsat var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag." (Skattestyrelsens understregning)

Ved vurderingen, om ejendomsretten til aktier er overgået i forbindelse med en aftale, skal der lægges vægt på aftalens reelle indhold fremfor det formelt aftalte.

I SKM2005.490.HR skulle Højesteret vurdere om aktier var solgt ved aftalens indgåelse i maj 1999 eller på et senere tidspunkt, når en køberet til aktierne blev udnyttet.

Højesteret fandt, at således som aftalekomplekset var udformet, måtte det på aftaletidspunktet have fremstået som usandsynligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af køber. Sælger havde da ejet aktierne i mindre end tre år og avancen herpå var derfor skattepligtig i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 2.

Dommen viser, at selvom aktierne formelt først overdrages på et senere tidspunkt, så kan en aktie anses for afstået efter aktieavancebeskatningsloven på et tidligere tidspunkt. Efter Skattestyrelsens vurdering, vil der altid skulle foretages en vurdering af en aftales realitet, og en aftale, hvor der formelt sker en overdragelse, medfører nødvendig ikke, at en aktie skal anses for afstået.

Det fremgår af aftalen i sagen, at der sker en overdragelse af "legal ownership" af ejerandelene i hhv. Selskab A og Selskab B til Udsteder X BV og så modtages der certifikater udstedt af Udsteder X BV.

Overdragelsen af "legal ownership" er efter praksis ikke afgørende for, om der er sket en overdragelse af ejerandelene i Selskab A og Selskab B. Det afgørende er, hvorvidt aftalen medfører en reel overdragelse af ejendomsretten til de nævnte ejerandele til Udsteder X BV. I vurderingen af aftalen skal der kigges på, hvad der sker med ejerandelenes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, når der sker overdragelse af ejerandelene til Udsteder X BV mod at få certifikaterne fra samme selskab og retten til ejerandelene bliver reguleret af en aftale. 

Aftalens regulering af de økonomiske rettigheder til ejerandelene

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2023.34.HR, hvor Højesteret tog stilling til, om en bonusudbetaling var udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer. I dommen var det afgørende, hvorvidt andelshaverne havde en ret til selskabets formue og at denne kunne omsættes. Højesteret bemærkede følgende i sin begrundelse:

Højesteret finder, at der ved bedømmelsen af, om et værdipapir må anses for »lignende« en aktie eller et andelsbevis, må lægges vægt på, hvilke rettigheder den pågældende ifølge værdipapiret har i selskabet, herunder til en andel af dets formue i tilfælde af opløsning og til at overdrage eller på anden måde omsætte værdipapiret. Der er som anført tale om en samlet vurdering, og der kan ikke på forhånd opstilles ufravigelige betingelser for at anse et værdipapir for »lignende« efter § 16 A, stk. 1." (Skattestyrelsens understregning)

Dommen viser, at en ejerandel, herunder en aktie, et anpartsbevis eller et lignende værdipapir skal give ret til en andel af formuen i selskabet ved opløsning af selskabet og at denne andel skal kunne overdrages eller på anden måde omsættes. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, så er ejerandelen ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1.

I den konkrete sag er det bl.a. oplyst, at et udbytte, tilbagesalg af ejerandel til Selskab A og Selskab B og et eventuelt salgsprovenu ved salg af Selskab A og Selskab B tilfalder indehaveren af et certifikat, jf. aftalens punkt 6.1.  Det er oplyst, at certifikaterne kan ombyttes til ejerandele i selskaberne, hvis Selskab Y godkender det. Herudover kan der ske ombytning til ejerandele, hvis der sker et salg af selskaberne eller hvis udstederen Udsteder X BV likvideres. På den måde vil certifikatindehaverne få adgang til formuen i selskaberne.

I denne sag opnår Udsteder X BV efter Skattestyrelsens vurdering ikke ret til afkast fra Selskab A og Selskab B eller ret til noget af afkastet ved et salg til tredjemand af Selskab A og Selskab B.

Herudover gælder aftalte tag- og drag-along rettigheder for certifikatindehaverne i forbindelse med Selskab Y’s salg eller overdragelse af certifikaterne til tredjemand.

Sælges hele eller dele af selskaberne, vil certifikatindehaverne få vekslet deres certifikater tilbage til de underliggende aktier, hvorefter de pågældende certifikatindehavere vil blive direkte part i salget og de vil sælge deres aktier til køber.

Retten til det økonomiske af ejerandelen i Selskab A og Selskab B tilfalder ubetinget certifikatindehaverne.

Det fremgår af aftalen, at certifikaterne udstedt af Udsteder X BV ikke medfører en overførsel af de økonomiske rettigheder vedr. ejerandelene i Selskab A og Selskab B til Udsteder X BV, jf. aftalens punkt 6.1 og punkt 11.1. Det fremgår derimod af aftalen, at Udsteder X BV er forpligtiget til hurtigst muligt at videresende fx udbytte til certifikatindehaverne.

Det fremgår af aftalens punkt 5, at der er identitet mellem det udstedte certifikat og aktien i hhv. Selskab A og Selskab B. Et certifikats økonomiske rettigheder hænger sammen ejerandelene i et bestemt selskab.

Det skal bemærkes vedr. Udsteder X BV, at selskabet ikke opnår ejerskab af de økonomiske rettigheder i Selskab A og Selskab B, hvilket viser sig i aftalens punkt 16 ikke må medregne ejerandelene i Selskab A og Selskab B i sin regnskabsmæssige balance.

Rådgiver har oplyst, at "I henhold til loven anses indehaveren af Certificates (og dermed ikke udstederen) - i indkomstskattemæssig henseende - for at være aktionær og direkte modtager af udbytte og andre udlodninger vedrørende de underliggende aktier, og sådanne Certificates sidestilles med de underliggende aktier i skattemæssig henseende. Dette indebærer også, at et eventuelt salgsprovenu relateret til de underliggende aktier anses for at være modtaget direkte af indehaveren af Certificates."

Det er Skattestyrelsens vurdering, at de økonomiske rettigheder af ejerandelene i Selskab A og Selskab B tilfalder certifikatindehaverne og ikke Udsteder X BV. Dette medfører efter Højesterets dom i SKM2023.34.HR, at dette taler for, at det er certifikatindehaverne, der kan være omfattet af aktieavancebeskatningsloven og ikke Udsteder X BV.

Aftalens regulering af de forvaltningsmæssige rettigheder til ejerandelene

Skatterådet har i SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR taget stilling til den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier, der var deponeret i en bank. I sagen bemærkede Skattestyrelsen følgende:

"Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der skal være overdraget mere end blot de økonomiske rettigheder, herunder også de forvaltningsmæssige rettigheder, hvis ADR-beviser eller andre typer af depotbeviser, der udstedt på baggrund af underliggende aktier, skatteretligt skal anses for reelt at udgøre et bevis på ejerskab af aktier. Dette beror på, at en aktie repræsenterer en ejerandel i et kapitalselskab, se ovenfor. Der kan derfor ikke være tale om bevis på en ejerandel, hvis ejerrettighederne ikke reelt er overført til ADR-indehaveren.

(…)

Det er på baggrund af en vurdering af retsgrundlaget sammenholdt med den i sagen omhandlede type af ADR-programmer Skattestyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt er Depotbanken, der skal anses for aktionær af de underliggende aktier i ADR-programmer, når banken besidder forvaltningsmæssige rettigheder vedrørende aktierne. Hvis Depotbanken imidlertid helt har fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende aktier via ADR-programmet, kan dette efter Skattestyrelsens opfattelse medføre, at aktierne skattemæssigt skal anses for at tilhøre indehaveren af ADR-beviset. Indehaveren af ADR-beviset skal i så fald anses for at være aktionæren i skattemæssig henseende."

Den nævnte praksis fra Skatterådet viser, at der skal foretages en vurdering, hvorvidt de forvaltningsmæssige rettigheder reelt er overgået.

I det tilfælde, at der skal tilføres ny kapital til et selskab, der ligger til grund for et certifikat (aftalens punkt 8) medfører, at der skal udstedes nye certifikater, så skal disse først tilbydes de eksisterende indehavere af certifikaterne.

I den konkrete sag i aftalens punkt 6.2 a, fremgår det, at der er aftalt en fordeling af stemmerettighederne på de underliggende ejerandele. Såfremt der er tale om ændringer af de økonomiske rettigheder for de underliggende ejerandele, har certifikatindehaverne krav på at kunne stemme på ejerandelene, mens det i de andre tilfælde er Udsteder X BV, der kan stemme på ejerandelene. Når der er tale om ændringer af de økonomiske rettigheder, vil Udsteder X BV være underlagt skrevne instruktioner fra indehaverne af ejerandelene. Udsteder X BV er forpligtiget i disse situationer til at indkalde instruktioner og til at stemme overens med disse. Formålet er at sikre de økonomiske rettigheder som tilfalder certifikatindehaverne.

Skattestyrelsen skal bemærke, at Vestre Landsret har i SKM2002.520.VLR taget stilling til ejendomsretten og stemmeret i en sag, hvor der skete pantsætning af aktier. I Landsrettens begrundelse og resultat fremgår følgende:

"Pantsætningen af aktierne den 6. januar 1995 skete ifølge pantsætningsdokumentets ordlyd alene til sikkerhed for Radartronic A/S' forpligtelser. Pantsætningen medfører imidlertid ikke - heller ikke sammenholdt med den efterfølgende udstedelse af salgsfuldmagt af 16. oktober - at sagsøgerens ejendomsret til aktierne er overdraget til banken, og den omstændighed, at banken samtidig med pantsætningen fik stemmeretten til aktierne og efterfølgende udnyttede denne stemmeret, kan ikke føre til et andet resultat." (Skattestyrelsens understregning)

Dommen er et eksempel på, at selvom stemmeretten udøves af en anden, så er ejendomsretten til aktierne ikke overgået til den, der udøver stemmeretten.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at hvorvidt certifikaterne er omfattet af aktieavancebeskatningsloven er en samlet konkret vurdering, hvor der skal ske en samlet vurdering af de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, jf. SKM2023.34.HR hvor Højesteret bemærker, at der er tale om en samlet vurdering.

Spørgerne henviser til en række afgørelser fra Skatterådet, der skulle støtte, at certifikaterne kan behandles som aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

I SKM2020.333.SR fandt Skatterådet, at danske ansatte og deres personlige holdingselskaber ikke gennem et depotbevis rådede over stichtingens formue på en sådan måde, at det kunne sidestilles med råden over egen formue. De ansatte og deres personlige holdingselskaber var derfor i skattemæssig henseende ikke rette indkomstmodtager af afkastet fra aktierne, og dermed skulle de ikke behandle afkastet som indkomst fra aktier.

Afgørelsen viser, at det er afgørende, at udsteder ikke kan råde over formuen i udsteder.

I denne sag opnår udsteder af certifikaterne ikke ret til afkast fra Selskab A og Selskab B eller ret til noget af afkastet ved et salg til tredjemand af Selskab A og Selskab B.

I SKM2019.620.SR fandt Skatterådet at danske investorer, der køber kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kan anvendes. Skattestyrelsen fandt i sagen, at:

"Efter Skattestyrelsens opfattelse må investorerne herefter anses for at blive ejere af kapitalandelene i de selskaber, der investeres i, og efter Skattestyrelsens opfattelse er der derfor tale om en direkte erhvervelse af kapitalandele, der vil være omfattet af investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det gælder, uanset at kapitalandelene erhverves gennem en "nominee" (F1-Finans), og uanset at det vil være F1-Finans og ikke de enkelte investorer, der vil blive registreret som (legal) ejer i målselskabets ejerbog."

Afgørelsen viser, at det formelle ejerskab ikke var afgørende.

I SKM2018.596.SR Skulle Skatterådet vurdere, om påtænkte investeringer i en række ETF’ere ville blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens begrundelse:

"Repræsentanten har yderligere oplyst, at de egentlige investeringsbeviser lægges til opbevaring i et nominee depot, hvorefter investorerne har de fulde økonomiske rettigheder, men i praksis ikke kan udøve de forvaltningsmæssige rettigheder, medmindre den enkelte investor gør et større stykke arbejde med at blive registreret hele vejen gennem "holde kæden".

Henset til, at investorerne erhverver investeringsbeviser med en ISIN kode, der er ETF’ens ISIN kode (fondskode), og som derfor giver ret til de økonomiske- og forvaltningsmæssige rettigheder, der efter ETF’ens vedtægter er tilknyttet investeringsbeviserne, at eventuelle krav skal rettes mod ETF’en samt at investorerne vil få udleveret investeringsbeviserne, hvis depotbanken skulle gå konkurs, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i det konkrete tilfælde er tale om en investering direkte i de udstedte investeringsbeviser."

Afgørelsen viser, at investeringsbeviser, der lægges i et nominee depot ikke medførte for investorerne, at de ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

I SKM2013.176.SR bekræftede Skatterådet, at indestående og urealiserede kapitalgevinster i en udenlandsk trust, "Firma B Employee Trust" ville medføre for Spørger, at denne skulle beskattes af dem.

SKAT fandt i sagen, "at formuen og indkomsten i "Firma B Employee Trust", og den i den forbindelse særskilte subfund, "Dependent Fund", specifikt oprettet med spørgeren som begunstiget, må anses for tilhørende spørgeren og for sidestillet med en form for opsparing/privat hensættelse hørende under spørgeres formuesfære. Trusten skal således i skattemæssig henseende anses som en transparent enhed, hvis midler/værdier skal henføres til spørgers indkomst- og formuesfære, og hvorefter trustens indkomst samt kapitalgevinster eller -tab er skattepligtig indkomst for spørgeren efter skattelovgivningens almindelige regler."

Afgørelsen handler om en transparent enhed, mens den konkrete sag vedrører, hvorvidt ejendomsretten til ejerandelene i Selskab A og Selskab B er overgået til udsteder af certifikaterne. Afgørelsen er efter Skattestyrelsens vurdering ikke relevant for den konkrete sag.

Spørgerne bemærker yderligere SKM2019.453.SR, at den konkrete sag ikke kan sammenlignes med den nævnte afgørelse.

I SKM2019.453.SR fandt Skatterådet, at danske ansatte og deres personlige holdingselskaber ikke gennem et depotbevis rådede over stichtingens formue på en sådan måde, at det kunne sidestilles med råden over egen formue. De ansatte og deres personlige holdingselskaber var derfor i skattemæssig henseende ikke rette indkomstmodtager af afkastet fra aktierne, og dermed skulle de ikke behandle afkastet som indkomst fra aktier.

I afgørelsen lagde Skattestyrelsen afgørende vægt på, at administrationsaftalen gav bestyrelsen i stictingen mulighed for at råde over stichtingens formue. Denne råden over formuen medførte, at medarbejderne ikke gennem deres depotbeviser kunne stilles som råden over egen formue.

Afgørelsen viser, at der skal ske en vurdering af, hvem der har råden over formuen.

I den konkrete sag fremgår det, at de økonomiske rettigheder til ejerandelene i Selskab A og Selskab B tilfalder indehaverne af certifikaterne. Det er efter Skattestyrelsens vurdering ikke muligt for Udsteder X BV at realisere ejerandelene i Selskab A og Selskab B og råde over et afkast fra denne realisation. Tilsvarende tilfalder udbytter indehaverne af certifikaterne.

I forhold til de forvaltningsmæssige beføjelser, så udøves nogle af udsteder af certifikaterne, men efter en konkret vurdering, så er det ikke tilstrækkeligt til, at certifikatindehaverne skulle ophøre med at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1.

Skattestyrelsen finder efter en samlet vurdering, at certifikaterne er omfattet af aktieavancebeskatningsloven og at der er tale om ejerandele i Selskab A og Selskab B. Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

"Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28."

Praksis

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit "C.B.2.1.3.1 Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven"

"Regel

Gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 1, stk. 1.

Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

De værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er

  1. Aktier
  2. Anparter i anpartsselskaber
  3. Andelsbeviser
  4. Omsættelige investeringsforeningsbeviser
  5. Lignende værdipapirer
  6. Ejerandele i selskaber omfattet af SEL § 2 C
  7. Andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b
  8. Konvertible obligationer
  9. Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af LL § 28
  10. Tegningsretter til konvertible obligationer
  11. Retter til fondsaktier
  12. Aftaler om køb og salg af aktier, som er undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. KGL § 30, stk. 1, nr. 5.

Ad. 3.

Reglerne gælder ikke kun andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, idet også andele i fx andelsboligforeninger og andelshaveforeninger kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Afståelse af andele i andelsboligforeninger m.m. kan dog være skattefri efter parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 4.

Reglerne omfatter ikke andele i interessentskaber, andele i boligkollektiver samt andele i kommanditselskaber og deltagere i kontoførende investeringsforeninger. Se om boligkollektiver afsnit C.D.1.1.12 om andre foreninger. Se afsnit C.B.4.8 om kontoførende investeringsforeninger.

For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, mens andelshaveren ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Ad. 5.

Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning. Se hertil SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR.

Ad. 9.

ABL § 36 om aktieombytning finder dog anvendelse også på tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.

Ad. 10.

Forskellen på konvertible obligationer og tegningsretter er, at aktieinvesteringen for tegningsretter udskydes ved, at tegningsbeløbet først indbetales ved aktietegningen, mens aktieinvesteringen for konvertible obligationer udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen indgår i selskabet som fremmedkapital og forrentes. Se SKM2001.577.LSR."

SKM2023.34.HR

Et selskab med begrænset ansvar (smba) udbetalte efter reglerne i selskabets vedtægter bonus til sine medlemmer. Sagen angik, om udbetalingerne skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst hos medlemmerne.

Højesteret fastslog, at personskatteloven og ligningsloven måtte forstås således, at det for at anse en indkomst for aktieindkomst er en betingelse, at der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer.

Selskabets medlemmer havde hverken aktier eller andelsbeviser i selskabet. Om medlemmerne havde "lignende" værdipapirer, afhang af om der var tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering havde relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Der måtte ved vurderingen heraf lægges vægt på, hvilke rettigheder medlemmerne, ifølge deres værdipapirer, havde i selskabet. Højesteret fastslog, at de rettigheder, som medlemmerne havde, var så begrænsede, at der ikke var tale om lignende værdipapirer.

Bonusudbetalingerne fra selskabet til dets medlemmer var derfor ikke aktieindkomst.

SKM2005.490.HR

Appellanten havde sammen med to andre aktionærer solgt 75% af aktiekapitalen i et IT-selskab til G1. Samtidig med indgåelsen af denne aktieoverdragelsesaftale aftalte appellanten og en mindretalsaktionær med G1, at G1 i perioden 1. august 2001 til 30. april 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve appellantens og mindretalsaktionærens aktier i IT-selskabet for 92,1 mio. kroner. Efter udløbet af denne periode havde appellanten en uigenkaldelig option efter aftalen på at sælge aktierne til G1 i en periode på 1 år for et beløb, der var ca. 25 mio. kroner højere end det beløb, G1 i den forudgående periode skulle betale.

Højesteret fandt, at således som aftalekomplekset var udformet, måtte det på aftaletidspunktet have fremstået som usandsynligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af G1. Appellanten havde da ejet aktierne i mindre end tre år og avancen herpå var derfor skattepligtig i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 2.

TfS 1998, 397 HR

S erhvervede i september 1981 hele aktiekapitalen i et svensk aktieselskab for 130.635 kr. I 1982 blev selskabet taget under konkursbehandling, og boet blev afsluttet i 1988 uden dividende til de simple kreditorer. S fratrak tabet på 130.635 kr. ved opgørelsen af sin særlige indkomst for 1988, jf. § 4, stk. 4, i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbkg. nr. 698 af 5. november 1987). I overensstemmelse med en praksis, som havde været fulgt gennem en årrække, gjorde skattemyndighederne gældende, at aktierne måtte anses for afstået allerede i 1982 i forbindelse med konkursbegæringen mod selskabet, på hvilket tidspunkt aktierne måtte anses for værdiløse, og at S derfor ikke havde ret til fradrag efter § 4, stk. 4, som forudsatte, at afståelse skete 3 år eller mere efter erhvervelsen. Denne fortolkning af begrebet afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2, havde imidlertid hverken støtte i lovens ordlyd eller forarbejder, ligesom den var i strid med grundprincippet i statsskattelovens § 5, litra a. § 1, stk. 2, måtte forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skattemyndighederne havde derfor ikke haft hjemmel til at nægte S - der indtil selskabets endelige opløsning fortsat var ejer af aktierne - det omhandlede tabsfradrag.

SKM2002.520.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren kunne foretage fradrag for tab på aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, i indkomståret 1995, hvor selskabets aktiekapital blev nedskrevet; og hvor sagsøgeren pantsatte sine aktier til sit pengeinstitut, samtidig med at han gav pengeinstituttet uigenkaldeligt salgsfuldmagt til aktierne.

Henset til at aktieselskabet fortsatte driften med nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet den oprindelige aktiekapital, samt de oplysninger om selskabets økonomiske forhold, som var fremkommet i forbindelse med en betalingsstandsning i 1996, fandt landsretten ikke, at sagsøgeren havde bevist, at aktieselskabets kapital var uopretteligt tabt i 1995, og at hans aktier i selskabet derfor efter en indtil Højesterets dom af 7. maj 1998 (TfS 1998, 397H) gældende praksis, kunne anses for afstået i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2

Pantsætningen af aktierne, der skete til sikkerhed for aktieselskabets forpligtelser, samt den efterfølgende salgsfuIdmagt medførte ifølge landsretten ikke, at ejendomsretten til aktierne var overdraget til pengeinstituttet. Den omstændighed, at pengeinstituttet samtidig med pantsætningen fik stemmeretten og udnyttede stemmeretten, medførte ikke et andet resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2022.334.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs.

Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i ligningslovens §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der er tale om noterede aktier.

Videre fandt Skatterådet, at der i relation til selskabets køb af ADR-beviser ville være tale om tilbagesalg af noterede aktier til det udstedende selskab, hvilket ikke ville udløse dansk udbytteskat.

SKM2022.333.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs.

Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i ligningslovens §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der er tale om noterede aktier.

Videre fandt Skatterådet, at der i relation til selskabets køb af ADR-beviser ville være tale om tilbagesalg af noterede aktier til det udstedende selskab, hvilket ikke ville udløse dansk udbytteskat.

SKM2019.620.SR

Skatterådet bekræftede, at danske investorer, der køber kapitalandele via en elektronisk platform i henhold til en som bilag til anmodningen om bindende svar vedlagt Nominee Investment Agreement, kan anses for at have foretaget en direkte erhvervelse af kapitalandele, jf. investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og med den konsekvens, at reglerne i investorfradragsloven kan anvendes.

SKM2019.453.SR

Skatterådet bekræftede, at danske ansatte og deres personlige holdingselskaber ikke gennem et depotbevis rådede over stichtingens formue på en sådan måde, at det kunne sidestilles med råden over egen formue. De ansatte og deres personlige holdingselskaber var derfor i skattemæssig henseende ikke rette indkomstmodtager af afkastet fra aktierne, og dermed skulle de ikke behandle afkastet som indkomst fra aktier.

Skatterådet bekræftede desuden, at de danske ansatte og deres personlige holdingselskaber ikke var omfattet af dansk CFC-beskatning.

SKM2018.596.SR

Skatterådet bekræfter, at de påtænkte investeringer i en række ETF’ere vil blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Gevinst og tab på investeringsbeviserne skal derfor medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

SKM2013.176.SR

Skatterådet bekræfter, at indestående og urealiserede kapitalgevinster i udenlandsk trust, "Firma B Employee Trust", oprettet af spørgerens tidligere arbejdsgiver til fordel for dennes ansatte, herunder spørgeren, frem til xx dato 2011, hvor spørgeren er flyttet til Danmark, vil kunne udbetales uden dansk skat til spørgeren. Det bekræftes videre, at værditilvækst efter xx dato 2011 vil blive beskattet som renter/udbytter og kapitalgevinster hos spørgeren. Skatterådet kan ikke bekræfte, at en eventuel engelsk skat, som opstår i forbindelse med udbetalingerne fra trusten, vil kunne fratrækkes i den danske skattebetaling.