Parter

Sag BS-9940/2023-OLR

(5. afdeling)

A

(v/advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Jakob Klaris Donohoe)

og

Sag BS-9941/2023-OLR

(5. afdeling)

H1

(v/advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod

Skatteministeriet 

(v/advokat Jakob Klaris Donohoe)

og

Sag BS-9942/2023-OLR

(5. afdeling)

H2

(v/advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod                      

Skatteministeriet 

(v/advokat Jakob Klaris Donohoe)

og

Sag BS-9943/2023-OLR

(5. afdeling)

H3

(v/advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod

Skatteministeriet 

(v/advokat Jakob Klaris Donohoe)

Retten i Glostrup har den 8. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS31082/2021-GLO, BS-31083/2021-GLO BS-31084/2021-GLO og BS-31085/2021GLO).

Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Kåre Mønsted og Christian Ankerstjerne Rønneberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, A, H1, H2 og H3, har gentaget deres påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning.

Supplerende sagsfremstilling

Af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2021 vedrørende A fremgår følgende angående sagens faktiske oplysninger og SKATs afgørelse:

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver i H2, cvr. nr. ...11 for år 2012 og 2013 og var tidligere hovedanpartshaver i H2 cvr. nr. ...12 for årene 2008 - 2011.

Selskabet H1 har været datterselskab i begge ovennævnte holdingselskaber. Holdingselskaberne var i de pågældende år både moderselskab og administrationsselskab for H1.

SKAT har fremsendt afgørelse om ændring af H1’s skattepligtige indkomst med i alt 6.328.501 kr. samt afgørelse om ændring af sambeskatningsindkomsterne hos moderselskaberne herunder ændring af udbytter. Vedrørende ændringen i H1 henvises til Landsskatterettens sagsnr. 15-0818203.

Som følge af disse ændringer har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for årene 2008 - 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2008 - 2013 med i alt 6.328.501 kr. vedrørende maskeret udbytte. 

Som begrundelse for ændringen har SKAT anført følgende:

"(…)

SKAT’s begrundelse for forhøjelsen af din indkomst fremgår af vedlagte kopi af afgørelse med bilag for H1 af denne dato. SKAT henviser derfor til brevets fulde ordlyd med bilag.

Det kan oplyses, at forhøjelsen vedrører, at SKAT har anset H1 som rette indkomstmodtager af indsætninger på bankkonti i Y1-land.

SKAT har afgjort, at H1’s skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 6.328.501. Beløbet anses for udloddet fra H1 til de respektive holdingselskaber. 

SKAT anser herefter beløbet udloddet fra de respektive holdingselskaber til dig, da du er og var hovedanpartshaver i begge holdingselskaber for nævnte indkomstår.

Der er efter SKAT’s opfattelse tale om ikke selvangivet indkomst.

Beløbet på kr. 6.328.501 ses ikke tilgået hverken H1 eller de to holdingselskaber, hvorfor SKAT anser beløbet for at være tilgået dig som hovedanpartshaveren. Beløbet anses som maskeret udbytte til dig jf. ligningslovens § 16A, og beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a.

Forhøjelsen foretages jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 vedrørende indkomståret 2011, 2012 og 2013.

Det er SKATs opfattelse, at SKAT ekstraordinært kan genoptage dine skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2008 - 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det skyldes, at du, eller nogen på dine vegne, som minimum har handlet groft uagtsomt ved, at du som hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse i koncernen har været vidne til / eller har deltaget i at H1 har udeholdt indtægter, som er indgået på bankkonti i Y1-land tilhørende et selskab ved navn G1-virksomhed.

SKAT har konstateret, at du og din ægtefælle både er direktører og hovedaktionærer i G1-virksomhed i Y1-land.

SKAT finder det i væsentligt omfang dokumenteret eller sandsynliggjort, at der forelægger en aftale mellem H1 og deres leverandører, (G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed) i Y1-land om, at der er sket overfakturering i forbindelse med H1’s varekøb hos dem. Efterfølgende overfører de 3 leverandører et beløb på kr. 6.328.501 svarende til overfaktureringen/returkommissionen til G1-virksomhed.  

Det er SKATs opfattelse, at H1 indgår i en konstruktion, hvori der er en række transaktioner, der ikke har nogen økonomisk og forretningsmæssig realitet, og som selskabet alene indgår som følge af den bestemmende indflydelse, som du som hovedanpartshaver og din ægtefælle SH har i H1, samt i G1-virksomhed i Y1-land.

Det er SKAT’s opfattelse, at konstruktionen kun har til formål, at lade selskabet deltage i transaktioner uden økonomisk og forretningsmæssig realitet, for at H1’s skattepligtige indkomst reduceres, og at udbyttet af disse transaktioner via det oprettede selskab i Y1-land, ultimativt tilføres til dig som hovedanpartshaver og til din privatøkonomi uden beskatning i Danmark. 

På baggrund heraf har skattemyndighederne således fortaget ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 

SKAT anser ansættelsesfristen på 6 måneder jf. § 27 stk. 2 for opfyldt, da forslaget af den 5. november 2014 er udsendt inden seks måneder fra SKAT’s kundskabstidspunkt. Kundskabstidspunktet anses for at være den 10. september 2014, hvor SKAT’s modtog relevante bilag vedrørende H1 fra politiet til brug for skatteansættelsen. 

SKAT anser endvidere ansættelsesfristen på 3 måneder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. for opfyldt, da SKAT’s ansættelse jvf. nærværende afgørelse er foretaget senest 3 måneder fra varslingstidspunktet, som var den 5. november 2014. 

(…)""

Af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2021 vedrørende H1 fremgår følgende angående sagens faktiske oplysninger og SKATs afgørelse:

"Faktiske oplysninger

SKAT har anset selskabet for at være rette indkomstmodtager af indkomst i form af bankindsætninger, som er anset for udeholdt fra dansk beskatning via selskabet G1-virksomhed., Y1-land. 

G1-virksomhed er ejet al SH og A samtidig med, at begge står registreret som direktører i selskabet, hvorfor de har bestemmende indflydelse i selskabet. 

H1 er specialiseret indenfor dentalprotetik. Selskabet importerer specialfremstillede tanderstatninger, hovedsageligt tandkroner, fra Y1-land. Virksomhedens kunder er danske tandlæger. 

Hovedanpartshaver A har ved en afhøring hos politiet den 23. maj 2014, fortalt om arbejdsproceduren i forbindelse med tandlægernes bestilling af tænder hos H1. Det foregår efter det oplyste således, at tandlægerne fremsender et aftryk og en "teknikseddel" til H1, hvori kravene til tandkronen eller produktet fremgår. Når bestillingen modtages, opretter selskabet en elektronisk ordre. Ca. 3 gange om ugen bliver de modtagne ordrer pakket og sendt til Y1-land/Y2-land til produktion på et (eller flere) af 3 laboratorier, som selskabet samarbejder med, (G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed). Når produktet er færdigproduceret, sendes det fra det pågældende laboratorium til H1, hvor produktet kvalitetssikres. Nogle dage før varerne modtages af H1, modtager selskabet en elektronisk faktura fra leverandøren i Y1-land. 

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at de bestilte varer leveres indenfor 14 dage, hvorefter de videresendes til tandlægerne. I Y3-område tilbyder selskabet at afhente aftryk og bringe de færdige kroner direkte til tandlægen. 

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at tandlægernes patienter har mulighed for at få tilpasset og indfarvet det købte produkt hos H1 i selskabets farve- og patientstudie på adressen i Y4-by. 

Selskabet er ikke registreret for moms, da salg af kunstige tænder er fritaget fra moms. Selskabet er registreret med import og er lønsumsafgiftspligtig. Ifølge lønoplysninger til SKAT har selskabet i år 2013 haft 9 ansatte. 

Af selskabets hjemmeside fremgår det, at den daglige ledelse varetages af A. SKAT har dog anset, at det reelt er hendes ægtefælle, SH, der er den daglige leder af selskabet, ligesom han også har været registreret som direktør for selskabet siden den 1. februar 2011. (A har været direktør for selskabet i perioden fra den 4. april 2008 til den 1. februar 2011). 

A har under afhøring hos politiet oplyst, at det er hende, der står for den daglige bogføring af samtlige virksomheder i koncernen. 

H1 var datterselskab af H2 ...12 (selskabet hedder i dag H3) fra år 2008 - år 2010/2011, mens selskabet i årene 2011/2012 og 2012/2013 er datterselskab af et nyt holdingselskab, som også hedder H2, og som har cvr. nr. ...11. 

A er hovedanpartshaver og direktør i både det gamle og det nye holdingselskab, og det er SKAT's opfattelse, at hun ejer anparterne 100%, da det er hende, der modtager hele udbyttet. 

Sagen er opstartet, fordi SKAT har modtaget en mundtlig anonym anmeldelse om, at der foregår nogle uregelmæssigheder vedrørende selskabets handel med Y1-land. På baggrund af den anonyme anmeldelse sendte SKAT den 12. marts 2014 en anmeldelse af selskabet til Københavns Vestegns Politi grundet formodet mistanke om skattesvig af særlig grov karakter. 

Den 6. maj 2014 deltog SKAT i politiets ransagning som sagkyndig bistand for politiet. I forbindelse med ransagning på selskabets virksomhedsadresse, virksomhedens lager og direktørens privatadresse har politiet sikret sig en stor mængde regnskabsmateriale både elektronisk og i papirform. 

Som led i SKAT's sagkyndige bistand til politiet, har SKAT haft kostermaterialet til gennemsyn. 

SKAT har fundet, at der foreligger en aftale mellem H1 og deres leverandører i Y1-land, (G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed) om at foretage en overfakturering i forbindelse med H1's varekøb hos dem på kr. 6.328.501. Efterfølgende overfører de 3 leverandører et beløb på i alt kr. 6.328.501 svarende til overfaktureringen til G1-virksomheds bankkonti i Y1-land. De beløb, som leverandørerne returnerer, har SKAT anset for at være returkommission. Dette uanset hvad beløbet er benævnt mellem H1 og leverandørerne. 

SKAT har anset H1 for at indgå i en konstruktion, hvori der er en række transaktioner, der ikke har nogen økonomisk og forretningsmæssig realitet, og som selskabet alene indgår som følge af den bestemmende indflydelse, som hovedanpartshaver, A har via H2, og hendes ægtefælle SH har som direktør i H1, samt i G1-virksomhed i Y1-land. 

SKAT er af den opfattelse, at konstruktionen kun har til formål, at lade selskabet deltage i transaktioner uden økonomisk og forretningsmæssig realitet, således at selskabets skattepligtige indkomst reduceres, og udbyttet af disse transaktioner via det oprettede selskab i Y1-land ultimativt tilføres til hovedanpartshaver As privatøkonomi uden beskatning i Danmark. 

SKAT har konstateret, at SH har hævet en stor del al de penge, der er blevet indsat på G1-virksomheds konti i Y1-land.

Proceduren for hvordan den enkelte leverandør returnerer og beregner beløbet, som refunderes via G1-virksomhed bankkonti, kan efter SKAT’s opfattelse forklares som følgende: 

• G2-virksomhed:  

Selskabet har ifølge SKAT først tillagt en aftalt merpris/overfakturering på deres varer til H1, Herefter beregnes en aftalt "rebate". Rabatten udgør hhv. 25%/45% af H1's varekøb. Rabatten indsættes på G1-virksomheds bankkonto i Y1-land.

G1-virksomhed har to gange sendt en faktura til G2-virksomhed, som SKAT har anset for at vedrøre fakturering af den omtalte "rebate". På fakturaerne står der, at der er tale om "Sales and Marketing contribution". 

• G3-virksomhed:  

G3-virksomhed har ifølge SKAT først tillagt en merpris/overfakturering på deres varer til H1 i form af "material costs".  G1-virksomhed sender herefter en faktura til G3-virksomhed på præcis samme beløb som "material costs" blot benævnt som "Sales and Marketing contribution". 

G3-virksomhed indbetaler herefter et beløb svarende til den oprindelige overfakturering af materiale-omkostninger. Beløbet indsættes på G1-virksomheds bankkonto i Y1-land. 

• G4-virksomhed:  

SKAT har fundet, at selskabet har tillagt en merpris/overpris på deres varer til H1. 

Umiddelbart efter/eller samtidigt med at selskabet har sendt H1 en månedsopgørelse over månedens varekøb, har G4-virksomhed sendt H1 en mail, hvori de har oplyst, hvor stort et beløb de returnerer/indsætter på G1-virksomheds bankkonto i Y1-land. Af disse mails fremgår kun oplysning om måned/år og beløb. Det er ikke nævnt, hvad beløbet vedrører, men da oplysningerne er fremsendt samtidigt eller umiddelbart efter månedsopgørelsen over H1's varekøb, har SKAT forudsat, at beløbet har direkte sammenhæng til H1's varekøb hos dem. Beløbene er efter det oplyste kontrolleret af SKAT eller sandsynliggjort som indsat på G1-virksomhed bankkonto i Y1-land. 

Uanset hvilken betegnelse ("rebate" / "material costs"), der er anvendt for de pengetransaktioner, der går fra leverandørerne i Y1-land og til G1-virksomheds konti i Y1-land, har SKAT anset beløbene for direkte tilknyttet til H1's varekøb i Y1-land, og at beløbene vedrører refusion / returkommission af den omtalte overfakturering. 

Forhøjelsen af selskabets indkomst på i alt kr. 6.328.501 for årerne 2008-2012/2013 består af en sammentælling af de indsætninger, der er foretaget på bankkonti i Y1-land, som er registreret i selskabet G1-virksomhed's navn, og som SKAT har kendskab til.

SKAT har anset selskabet G1-virksomhed, Y1-land, for at være et selskab uden reel virksomhedsdrift. SKAT har anerkendt, at selskabet formelt er stiftet i Y1-land, men SKAT har ikke anset selskabet for at have genereret nogen egenindkomst. 

Det fremgår af G1-virksomheds regnskaber, at selskabet fungerer som "Commissions agent". Hovedanpartshaveren A har til afhøring med politiet oplyst, at selskabet beskæftiger sig med markedsføring af tandkroner. Af G1-virksomheds fakturaer fremgår det, at der er tale om " Sales and Marketing contribution". 

SKAT har ikke konstateret nogen modydelse fra G1-virksomhed, for de beløb, som indgår på deres bankkonti. G1-virksomhed har ifølge SKAT ikke nogen aktiviteter, der understøtter, at G1-virksomhed skulle være rette indkomstmodtager af indsætningerne på deres bankkonti. 

SKAT har anset H1 for at være rette indkomstmodtager for samtlige indsætninger på G1-virksomheds bankkonti. Beløbet på kr. 6.328.501 er af SKAT anset for skattepligtigt, og beløbet er sammensat således: 

Indkomståret 2008
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer), 0202-2009 - 30-09-2009		56.413 kr.
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer1), 2012-2008 - 31-12-2008		16.460 kr.
I alt		72.873 kr.
Indkomståret 2009
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer), 0202-2009 - 30-09-2009		222.815 kr.
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer1), 0101-2009 - 30-09-2009		212.777 kr.
I alt		435.592 kr.
Indkomståret 2009/2010
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer), 0110-2009 - 30-09-2010	486.360 kr.
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer1), 0110-2009 - 30-09-2010	478.586 kr.
I alt	964.946 kr.
Indkomståret 2010/2011
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer), 0110-2010 - 30-09-2011	796.537 kr.
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer1), 0110-2010 - 30-09-2011	319.353 kr.
I alt	1.115.890 kr.
Indkomståret 2011/2012
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer), 0110-2011 - 30-09-2012	1.663.795 kr.
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer1), 0110-2011 - 30-09-2012	56.646 kr.
I alt	1.720.341 kr.
Indkomståret 2012/2013
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer), 0110-2012 - 30-09-2013	1.918.235 kr.
Indsætninger F1-bank (red.fjernet.kontonummer1), 0110-2012 - 30-09-2013	100.623 kr.
I alt	2.018.858 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst for indkomstårene 2008 - 2012/2013 med i alt 6.328.501 kr. 

Som begrundelse for ændringerne har SKAT blandt andet anført følgende: 

"(…)

H1 har i perioden ultimo 2008 til 2012/2013 haft 3 store leverandører i Y1-land. Der er tale om følgende selskaber: 

•G2-virksomhed 

•G3-virksomhed 

•G4-virksomhed 

 

4.1.1 G2-virksomhed  

Adresse: 

Y5-adresse

Y1-land 

Samarbejdet er startet i september 2008 og er stoppet igen i september 2010. 

Selskabet sender løbende fakturaer til H1. Ultimo hver måned får H1 en opgørelse over månedens køb. 

SKAT har kontrolleret at varekøbet er bogført som udgift hos H1 og at udgiften også er betalt al H1. Kun ganske få og uvæsentlige afvigelser er konstateret i forbindelse hermed. 

Udover månedsopgørelserne modtager H1 også opgørelser over deres varekøb, som omfatter længere perioder. Heraf fremgår det, hvor stor en rabat H1 får på baggrund af de enkelte måneders varekøb hos G2-virksomhed. Se bilag 25, 29 og 30. 

Rabatten udgør i starten af perioden 45% af H1's varekøb i perioden. Rabatten nedsættes efterfølgende til 25%. Der henvises til bilag 88 samt til skema i og 2 nedenfor. Rabatten er beregnet efter, at G2-virksomhed har tillagt en merpris/overpris for deres varer til H1, således at rabatten egentlig er en refusion af denne merpris. Dvs., at de beløb som betales af H1, er prisen før rabat. 

Der henvises til mail af den 10. marts 2009, hvor G2-virksomhed fremsender et rabatforslag "Rebate Proposal", hvoraf det fremgår, at der ydes 25% rabat på H1 varekøb hos dem. Jf. bilag 278 hvor de 25% fremgår og til bilag 282, hvor de 45% fremgår. Den kolonne hvor "Present Price" (nuværende pris) fremgår er prisen før overfaktureringen. Overfaktureringsprisen er den pris som fremgår som hhv. "invoice price" på bilag 278 og "New price" jf. bilag 282. 

Den aftalte rabat indsætter G2-virksomhed på G1-virksomheds bankkonto i Y1-land, (red.fjernet.kontonummer). 

H1 varekøb hos G2-virksomhed foregår i EUR, men G2-virksomhed har både tilbagebetalt rabatter i EUR og i (red.fjernet.valuta). SH giver besked om at de skal betale i EUR jf. bilag 24. Den beregnede rabat er også illustreret nedenfor i skema 1-4.

SKAT er alene i besiddelse at 2 fakturaer fra G1-virksomhed til G2-virksomhed jf. bilag 46 og 47. SKAT antager, at det der faktureres for er ekstra rabat for år 2009 og 2010 uanset, at det jf. fakturaen står, at der er tale om "Sales and Marketing contribution for Denmark" for henholdsvis år 2009 på (red.fjernet.valuta) 104.322,87 og år 2010 på (red.fjernet.valuta) 60.630,99.

SKAT kan ikke se, at de eksakte beløb er indbetalt på de bankkonti tilhørende G1-virksomhed, som SKAT har kendskab til, men anser beløbene for at være en del af de uidentificerede indsætninger, som er på bankkontiene. De to fakturaer kan eventuelt vedrøre indsætningen på EUR 16.957,14 på bankkkonto (red.fjernet.kontonummer) den 7/2-2011 jf. skema 12. 

Beløbene anses derfor for at vedrøre samme type indsætninger, som de rabatte/indbetalinger, der i øvrigt er foretaget af G2-virksomhed. 

Sammenhængen mellem H1 varekøb og rabatterne på (25%/45%) kan illustreres således fordelt pr. indkomstår: 

(...) 

Af ovennævnte skema fremgår det, at H1 har haft varekøb hos G2-virksomhed pa EUR 32.867 i år 2008. 

Jf. bilag 25, side 2, ser det ud til, at aftale om "rebate" (rabat) først er indgået fra december 2008 og frem. 

Beløbet, der indgår på G1-virksomheds bankkonto jf. bilag 5 side 2, er markeret ovenfor med "gråt". Beløbet stemmer også direkte til den "rebate", der er opgjort i Y1-land valuta (red.fjernet.valuta) på G2-virksomheds opgørelse jf. bilag 25, side 2. 

De 45% i rabat beregnes som 45% af H1 varekøb i den pågældende, måned i EUR. 45% af EUR 10.148= 4.565. omregnet til (red.fjernet.valuta) = 44.889. 

(…)

Af ovennævnte skema fremgår det, at H1 har haft varekøb hos G2-virksomhed på EUR 91.011 i år 2009. 

Af G2-virksomheds opgørelser, jf. bilag 25, fremgår det, at den beregnede rabat flere gange omregnes til (red.fjernet.valuta). Det er også forskelligt om rabatten tilbagebetales i EUR eller i (red.fjernet.valuta). Fælles for beløbene er, at de beregnes som en fast procent af foretagne varekøb. 

De beløb som er indgået på G1-virksomheds bankkonto er markeret ovenfor i med "gråt" og fremgår at bankbog, jf. bilag 5 side 2 og 3. Beløbene stemmer også direkte til "rebate" opgjort af G2-virksomhed jf. bilag 25, side 2-4. 

De 45%/25% i rabat beregnes som 45% af H1 varekøb i den pågældende måned i EUR. Eks. 25% af EUR 17.377= EUR 4.344.

Omregnet at G2-virksomhed til (red.fjernet.valuta) = 42.706,19 jf. bilag 25 side 3. Beløbet er indsat på bankkontoen den 8. juni 2009 jf. bilag 5, side 2.  (…)

Ovennævnte periode er den sidste periode hvor SKAT har en opgørelse fra G2-virksomhed over varekøb og hvoraf "rebate" fremgår. For perioden efter i år 2009/2010, har SKAT derfor selv beregnet rabatten, hvilket fremgår nedenfor i skema 4.

Af ovennævnte skema fremgår det, at H1 har haft varekøb hos G2-virksomhed i den første periode af 2009/2010 som udgør FUR 32.876. 

De beløb som er indgået på G1-virksomheds bankkonto er markeret i skemaet med "gråt" og fremgår af bankbog jf. bilag 5 side 3 og 4. Beløbene stemmer også direkte til "rebate" opgjort af G2-virksomhed jf. bilag 25, side 4 og 29 side 6. 

De 25% i rabat i EUR beregnes som 25% af H1 varekøb den pågældende måned i EUR, som der tidligere er vist eksempler på. 

(…)

SKAT har ingen oversigt fra G2-virksomhed over beregnet "rebate" for ovennævnte periode. SKAT har derfor selv beregnet rabatterne med 25% af H1 varekøb i den pågældende måned. 

Af ovennævnte skema fremgår det, at H1's varekøb hos G2-virksomhed i den sidste periode af 2009/2010 udgør EUR 28.297. 

SKAT kan ikke se, at de beløb som SKAT har beregnet som rabat, direkte er indgået i banken. SKAT antager dog, at de EUR 4.242,15, som er indgået i banken den 9. august 2010 med EUR 4.231,44 vedrører indsætning fra G2-virksomhed vedr. juni og juli 2010. Se bilag 5, side 5. Differencen anses for at være bankomkostninger. 

Det samme gør sig gældende med de EUR 911,40. Beløbet anser SKAT for at være indgået i banken den 6. september 2010 med EUR

900,38 vedrører indsætning fra G2-virksomhed for august 2010.

Se bilag 5 side 5. Differencen anses for at være bankomkostninger. 

4.1.2 G3-virksomhed 

Adresse: 

Y6-adresse

Y1-land 

Samarbejdet er opstartet i februar 2011 og fortsætter mindst frem til primo 2014. 

Det ser ud til at G3-virksomhed løbende sender fakturaer til H1, for det varekøb, som H1 køber hos dem. Ultimo hver måned ser det også ud til, at H1 får en samlet opgørelse over månedens køb. SKAT er ikke i besiddelse af alle fakturaer og månedsopgørelser. 

SKAT har kontrolleret den andel af varekøbet, som har været muligt, til underliggende dokumentation. 

SKAT har kontrolleret at varekøbet er bogført som udgift hos H1 og at udgiften også er betalt af H1. Kun ganske få og uvæsentlige afvigelser er konstateret i forbindelse hermed. 

SKAT har under kontrollen konstateret, at der er en direkte sammenhæng mellem de beløb, som G3-virksomhed fakturerer H1 som "Material costs", og de beløb som G1-virksomhed fakturerer G3-virksomhed Se eksempelvis bilag 52, hvor G1-virksomhed fakturerer G3-virksomhed (red.fjernet.valuta) 6.992 (jf. F2-bank jf. bilag 5 s. 6 er der tale om EUR).

Jf. fakturaen fremgår det, at der er tale om "Sales and Marketing contribution for Jan. 2012", men da beløbet er identisk med "Materal costs" på G3-virksomheds fakturaer til H1 for januar 2012, jf. bilag 254, side 3, på EUR 6.992,87, anser SKAT det for at være en returnering af H1's udgift til materialeomkostninger maskeret som "Sales and Marketing contribution for januar 2012". Det samme gør sig gældende for de øvrige fakturaer, jf. bilag 48-65. 

I SH’s mail, jf. bilag 255, skriver han til G3-virksomhed, at han gerne vil have indbetalt "the amount of the "material" cost (may og june)" til deres konto. De EUR 15.856,80 stemmer til det beløb, som G3-virksomhed har tillagt i materiale omkostninger på H1's varekøb for maj og juni 2011 EUR 7.224,15 + EUR 8.632,66 = 15.856,81, se bilag 254, side I. De EUR 15.857 er indsat på G1-virksomheds bankkonto i Y1-land, jf. bilag 5 side 6, den 15. august 2011. For yderligere eksempler kan henvises til bilag 256 vedrørende februar, marts og april 2011, hvor SH omtaler "material costs" på 15%, som han gerne vil have indsat på G1-virksomheds bankkonto. 

SKAT har udledt følgende af kontrollen: Når G3-virksomhed har opgjort H1's varekøb hos dem tillægger de 15% (fra februar 2013 30%) yderligere til varekøbet i materiale udgifter. Materialeomkostningerne tilbagebetales herefter fra G3-virksomhed til G1-virksomheds bankkonto i Y1-land, (red.fjernet.kontonummer). G1-virksomhed sender endvidere en faktura til G3-virksomhed på beløbene, se bilag 48-65.  (…)

Når materialeomkostningerne på 15% er tillagt det faktiske køb af varer, så udgør materialeomkostningerne, når der regnes "baglæns" 13,04% af den samlede regning. De 13,04% (23,08% fra februar 2013) er som oftest identisk med det beløb som faktureres fra G1-virksomhed til G3-virksomhed. Se skema 5-7 nedenfor. 

Det fremgår af fakturaerne fra G1-virksomhed, bilag 48-65, at der er tale om "Sales and Marketing contribution", men sammenhængen, som nævnt ovenfor tyder på, at der reelt er tale om refusion af det beløb, som G3-virksomhed har tillagt i materlaleomkostninger, og som H1 har betalt. 

Betaling af H1's varekøb hos G3-virksomhed samt G3-virksomheds tilbagebetaling af materialeomkostningerne foregår i EUR. På nogle al G1-virksomhed fakturaer står valutaen i (red.fjernet.valuta), men det er ikke i overensstemmelse med indsatte beløb i banken. SKAT antager at det er de beløb, som er registeret i banken, som er den korrekte valuta. 

Sammenhængen mellem H1's varekøb hos G3-virksomhed og den refusion af materialeomkostninger som G3-virksomhed foretager illustreres nedenfor i skema 5-7 fordelt pr. indkomstår: (Se også underspecifikationerne til materialeomkostningerne herunder de beregnede procenter under jf. bilag 254). 

Af ovennævnte skema kan udledes at G1-virksomhed har udskrevet 3 fakturaer til G3-virksomhed i indkomståret 2010/2011 jf. også bilag 48-50. Samtidigt fremgår det at H1 har haft et samlet varekøb hos G3-virksomhed i perioden på EUR 380.553. Der henvises til de bilagsnumre som fremgår i højre side i skemaet. 

Det kan udledes direkte af skemaet, at det beløb, der er indsat på G1-virksomheds bankkonto, er identisk med fakturabeløbet. 

Herudover kan det udledes af skemaet, at hver af de 3 fakturabeløb udgør 13,04% af det varekøb som H1 har haft hos G3-virksomhed i den givne periode.

Som eksempel kan oplyses: 13,04% af EUR 121.568 = EUR 15.857. De EUR 15.857 er indgået pa bankkontoen den 15. august 2011 jf. bilag 5 side 6. De EUR 15.857 er endvidere i overensstemmelse med det beløb som G3-virksomhed har tillagt i materialeomkostninger på H1 varekøb for maj og juni 2011. Se bilag 254, side i nederst. 

Af ovennævnte skema kan det udledes, at G1-virksomhed har udskrevet 8 fakturaer til G3-virksomhed i år 2011/2012 jf. også bilag 51-58. Samtidigt fremgår det, at H1 har haft et samlet varekøb i perioden EUR 582.800. Der henvises til de bilagsnumre som fremgår i højre side i skemaet. 

Det kan udledes direkte af skemaet, at de beløb, der er indsat på G1-virksomheds bankkonto, i perioden frem til 15, juni 2012 er identisk med fakturabeløbet. I perioden efter er der små afvigelser, som formegentlig kan forklares med, at banken er begyndt at fratrække et gebyr, når G3-virksomhed indbetaler til G1-virksomheds bankkonto. Se bilag 68 side 1 fra revisor. 

(…)

Ved at sammenholde de to procentsatser ses det igen, at der er tæt sammenhæng mellem det beløb som G1-virksomhed fakturerer til G3-virksomhed og det beløb, som beløb som G3-virksomhed overfakturerer i materialeomkostninger til H1. 

(…)

I dette indkomstår har SKAT alene fakturaerne fra G1-virksomhed til G3-virksomhed for perioden oktober 2012 til marts 2013. Af ovennævnte skema kan det udledes, at G1-virksomhed har udskrevet 7 fakturaer til G3-virksomhed i perioden jf. også bilag 59-65. Samtidigt fremgår det at H1 har haft et samlet varekøb i perioden EUR 877.705. Der henvises til de bilagsnumre som fremgår I højre side i skemaet. 

Ligesom i de sidste beløb i skema 6 i det foregående indkomstår forudsætter SKAT, at differencerne mellem fakturabeløbet og det beløb G3-virksomhed indbetaler til G1-virksomheds bankkonto skyldes bankomkostninger. 

Ved at sammenholde de to procentsatser ses det igen, at der også her er tæt sammenhæng mellem det beløb som G1-virksomhed fakturerer til G3-virksomhed, og det beløb, som G3-virksomhed overfakturerer i materialeomkostninger til H1. SKAT forudsætter, at der er indgået ny aftale om returkommission af materialeomkostninger fra februar 2013 og frem, da G3-virksomhed nu tillægger 30% i materialeomkostninger til H1's varekøb i stedet for de tidligere 15%. Der henvises til bilag 254. 

4.1.3 G4-virksomhed 

G4-virksomhed har også laboratorie i Y2-land "G4-virksomhed"). Selskabet kaldes i det efterfølgende "G4-virksomhed". 

Adresse: 

Y7-adresse 

Y1-land 

Samarbejdet startede i september 2009 og fortsætter mindst frem til prima 2014, dog med en pause fra april 2011 til januar 2012.

G4-virksomhed sender løbende fakturaer til H1. Ultimo hver måned får H1 en opgørelse over månedens varekøb, se bilag 124-169. 

SKAT har kontrolleret at varekøbet er bogført som udgift hos H1, og at udgiften også er betalt af H1. Kun ganske få og uvæsentlige afvigelser er konstateret i forbindelse hermed. 

Sammen med månedsopgørelsen, eller umiddelbart efterfølgende i særskilt mail, fremsender G4-virksomhed en mail med eksempelvis følgende tekst "9/13=18,771", se bilag 121. SKAT har konkluderet, at teksten betyder følgende "beløb (red.fjernet.valuta) 18.771 for september 2013 indsættes på G1-virksomheds bankkonto". I dette eksempel bliver beløbet indsat på (red.fjernet.kontonummer1) den 18. oktober 2013 jf. bilag 6. SKAT anser disse beløb som returkommission. 

SKAT har ikke kunnet udlede, hvordan beløbene/returkommissionen er blevet beregnet, men da oplysningerne om beløbenes størrelse sendes samtidigt med månedsopgørelsen over H1's varekøb eller umiddelbart herefter, se eksempelvis bilag 89, 90, 96, 98, 107 og 113, er det SKAT's overbevisning, at beløbene relaterer sig direkte til H1's køb hos G4-virksomhed i den pågældende måned. 

Fremgangsmåden er den samme, som ved de 2 foregående leverandører, beløbet indbetales på G1-virksomheds bankkonto, og i dette tilfælde på (red.fjernet.kontonummer1) (med undtagelse af en enkelt indsætning på USD 4.009 jf. bilag 70, som er indgået på konto (red.fjernet.kontonummer) vedrørende år 2008, se bilag 5, side 2). 

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af materialet konstateret, at H1 har modtaget 2 forskellige prislister fra G4-virksomhed pr. den I. november 2008. Der henvises til bilag 279 og 280. Heraf fremgår det, at priserne jf. bilag 279, er betydelig højere, end priserne på de samme varer, som fremgår af bilag 280. SKAT har foretaget stikprøvevis kontrol til underliggende fakturaer, som viser, at det er de høje priser if. bilag 279, der anvendes på fakturaerne, der sendes fra G4-virksomhed til H1. 

Det fremgår af prislisterne, at de kommer fra et firma der hedder" G5-virksomhed", men jf. bilag 281 fremgår det, at det er en virksomhed, der er et "division Company" til G4-virksomhed. Prislisterne anses derfor for at være fra G4-virksomhed. Der henvises endvidere til mailadressen "(red.fjernet.mail)" jvf. bilag 279, der også bekræfter, at mailen med prislisten jvf. bilag 279, kommer fra G4-virksomhed. 

Det er således SKAT's opfattelse, at grunden til at der findes 2 forskellige prislister er, at der er udarbejdet en alternativ prisliste jf. bilag 279, hvori overfaktureringen indgår. Dette underbygger SKAT's formodning om, at der foregår en overfakturering samt en efterfølgende returkommission. 

Beløb jf. bilag 112 - 121 s. 1, som SKAT anser for at være returkommission, har SKAT kunnet afstemme direkte til enten indsætninger på G1-virksomhed's bankkonto (red.fjernet.kontonummer1) jf. bilag 6, eller til opgørelser fra G1-virksomheds revisor jf. bilag 67, side 3. 

Beløb som SKAT ikke har kunnet afstemme til bankudtog eller revisor, bilag 99-111, anser SKAT ligeledes som returkommission, da fremgangsmåden har været den samme, som de beløb, som SKAT har dokumenteret til bank eller revisor. 

Vedrørende beløbsmæssige opgørelser vedrørende returkommission fra G4-virksomhed henvises der til afsnit 4.3.4.

4.1.4 Sammenfatning 

På baggrund af ovennævnte gennemgang er det SKAT's opfattelse, at alle betalinger fra H1's 3 leverandører i Y1-land, og som indsættes på G1-virksomheds bankkonto i Y1-land, vedrører returkommission for den overfakturering, som efter SKAT's opfattelse har fundet sted i forbindelse med H1 varekøb hos leverandørerne. 

Formålet med overfaktureringen synes at være, at opnå et for stort fradrag i H1 danske regnskab, samtidigt med at den returkommission, der bliver oppebåret på baggrund heraf, indsættes på en bankkonto i Y1-land, som tilhører G1-virksomhed, hvorefter pengene hæves, uden at der sker dansk beskatning. 

4.2 Beskrivelse af G1-virksomhed, Y1-land 

Det fremgår af G1-virksomheds regnskaber jf. bilag 13-16, at selskabet fungerer som "Commissions agent". A har til afhøring med politiet jf. bilag 21 oplyst, at selskabet beskæftiger sig med markedsføring af tandkroner. Jf. G1-virksomheds fakturaer fremgår det, at der er tale om " Sales and Marketing contribution", se bilag 48-65.

4.2.1 Stiftelse af selskabet samt ejerforhold 

A har til afhøring hos politiet den 23. maj 2014 udtalt, at hverken hende eller SH har ejerandele i G1-virksomhed, se bilag 21, side 4. A udtaler samtidigt, at hun heller ikke er bekendt med, at der har været tale om, at hun og SH skulle overtage selskabet G1-virksomhed, bilag 21, side 5. 

SKAT har imidlertid fundet en del materiale, der underbygger SKAT's antagelse om, at SH og A både har stiftet selskabet, samt er hovedaktionærer. Der kan blandt andet henvises til D&B Rapport (Dun & Bradstreet Rapport) jf. bilag 9, hvor både stiftelsestidspunktet, aktiekapital samt ejerforhold fremgår. 

Det fremgår al D&B rapporten at G1-virksomhed i Y1-land er stiftet den 22. oktober 2008, og at SH og A hver ejer 50% af aktiekapitalen, som udgør i alt 10.000 stk. aktier. 

SH og A’s ejerskab af aktierne i selskabet bekræftes ligeledes af mail af den 21. oktober 2008 med vedhæftet bilag, jf. bilag 17, hvoraf de begge har underskrevet, at de hver ejer 50% af aktierne. 

Af mailkorrespondancen, jf. bilag 20, fremgår det, at det er en af H1's leverandører i Y1-land, G4-virksomhed, jvf. maildomænet "(red.fjernet.maildomæne)", der hjælper dem med det praktiske omkring det at få stiftet både selskab i Y1-land samt få oprettet bankkonti. 

Der kan endvidere henvises til mailkorrespondance jf. bilag 18, hvor SH får oplyst, hvad det koster at stifte selskabet, samt hvorefter SH spørger A, om de skal starte selskabet op. Herudover kan der henvises til bilag bilag 19, hvor SH skriver mail til F3-bank vedrørende oprettelse af virksomhedskonto og samtidigt oplyser, at han og A ejer et selskab med navn G1-virksomhed. 

(…)

4.2.4 Indkomst- og skatteforhold I Y1-land 

Jf. G1-virksomheds årsrapporter for årerne 2008-2012/2013 jf. bilag 13, 14, 15 og 16 har selskabet ikke betalt skat i Y1-land.

Følgende fremgår af årsrapporternes note 5 "income tax", jf. bilag 1316: 

"As the income was neither arising in nor derived from Y1-land and no profits tax has been provided in these financial statements". 

Jvf. bilag 22 er selskabets revisor blevet bedt om at redegøre for G1-virksomheds indkomstforhold af G6-virksomhed, jf. deres brev af den 23. maj 2012. G6-virksomhed stiller 8 spørgsmål med underpunkter, som revisor svarer på jf. bilag 23. Uddrag af revisors svar er listet op nedenfor: 

•Selskabet har intet kontor i Y1-land. 

•Direktørerne opholder sig i Danmark og arbejder fra deres hjemmekontor for selskabet. 

•Der ingen andre ansatte i selskabet, 

•Selskabets "commission income" er salgs- og marketingservice, som er "provided by the company made in Denmark" 

•Alle selskabets aktiviteter bliver udført i Danmark. 

•I perioden fra den 22. oktober 2008 og til 31. marts 2010, har direktørerne kun besøgt Y1-land i få dage. (Arbejdsrelateret). 

•Ingen indkomst stammer fra Y1-land.

4.2.5 Sammenfatning  

På baggrund af ovennævnte anser SKAT selskabet G1-virksomhed, Y1-land, for at være et selskab uden reel virksomhedsdrift. SKAT anerkender, at selskabet formelt er stiftet i Y1-land, men SKAT anser ikke selskabet for selv at have genereret nogen form for egen indkomst. Der er intet, der tyder på, at virksomheden har eksisteret andre steder end "på papiret". Selskabet har intet kontor men alene en postadresse i Y1-land. Der er ingen ansatte i Y1-land, og direktørerne arbejder hjemmefra fra deres hjemmekontor i Danmark. 

Revisor skriver endvidere, at direktørerne kun har været i Y1-land få dage (arbejdsrelateret), og at al aktivitet sker fra Danmark. Eventuel aktivitet anser SKAT i givet fald for at være udført på vegne af H1 i Danmark. 

SKAT har endvidere kontrolleret langt størstedelen af de bankindsætninger, som indgår på selskabets bankkonto i Y1-land, (red.fjernet.kontonummer), jf. bilag 5, til underliggende bilag/dokumentation. Samtidigt har SKAT i nogen omfang kunnet dokumentere eller sandsynliggøre indsætninger på bankkonto (red.fjernet.kontonummer1), jf bilag 6, samt til revisors opgørelser bilag 67, side 3. Der henvises endvidere til afsnit 4.3.4. 

Kontrollen af bankindbetalingerne har medført, at SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager til samtlige indsætninger på G1-virksomheds barikkonti, i det kontrollen af bankindsætningerne har vist direkte tilknytning til H1's varekøb i Y1-land. 

Det er SKAT's overbevisning, at G1-virksomhed alene er stiftet af SH og A med det ene formål, at udeholde indkomst for dansk beskatning, samt opnå et uberettiget fradrag for varekøb i Y1-land i det danske selskab H1. Pengene som er indsat på G1-virksomheds bankkonti anser SKAT for at være hævet til private formål af SH. 

SH og A har bestemmende indflydelse i både H1 samt i G1-virksomhed som hhv., direktører og aktionærer i perioden. De har derfor mulighed for at arrangere og tilrettelægge aftaler med H1's leverandører i Y1-land, der går ud på, at de overfakturer H1's i forbindelse varekøb hos dem, hvorefter overfaktureringen tilbagebetales i form af returkommission fra Y1-land leverandørerne. Returkommissionen indsættes på G1-virksomheds konti i Y1-land. Pengene på kontoen (red.fjernet.kontonummer) og formegentlig også på konto (red.fjernet.kontonummer1) hæves løbende og tit i store kontante beløb. Der henvises til gennemgangen af et uddrag af hævningerne på kontiene under afsnit 4.3.5 

Diverse 

SKAT kan slutteligt til dette punkt tilføje, at det er SKAT's holdning, at G1-virksomhed, såfremt det rent faktisk selv havde genereret reel omsætning, ville være skattepligtig til Danmark. Dette når der henses til måden, hvorpå virksomheden er drevet/ledet, som beskrevet ovenfor. Ledelsens sæde ville i givet fald blive anset for at være i Danmark samtidigt med at selskabet ville blive anset for at have fast driftsted i Danmark. 

4.3 Bankindsætninger på G1-virksomhed bankkonti i Y1-land 

4.3.1 Beskrivelse af bankkonti i Y1-land 

Selskabet G1-virksomhed, Y1-land, har mindst 4 bankkonti i Y1-land. Der er tale om følgende bankkonti: 

•(red.fjernet.kontonummer2) 

Der er tilknyttet en bankbog til kontoen. Kontoen er oprettet den 3. februar 2009 jf. bilag 7. Det kan udledes af bankbogen, at der formegentlig ikke har været bevægelser på kontoen frem til den 11. august 2010. Se kopi af bankbogen jf. bilag B. SKAT har heller ikke kendskab til bevægelser på kontoen efter nævnte dato. 

•(red.fjernet.kontonummer) 

Der er tilknyttet en bankbog til kontoen. Kontoen er formegentlig stiftet den 8. december 2008. Se bilag 4. Af bankbogen kan det udledes, at der har været bevægelser i perioden fra den 2. februar 2009 til den 7. februar 2014. Det er ikke muligt at se, hvad de enkelte bevægelser vedrører på kontoen, men det har i mange tilfælde været muligt for SKAT, at dokumentere eller sandsynliggøre, hvad beløbene vedrører. Der er tale om en "multi-currency" konto, hvilket betyder, at der kan indsættes og hæves beløb i flere forskellige valutaer, hvorfor akkumuleret saldo på kontoen ikke kan følges på bankbogen. Se kopi af bankbogen jf. bilag 5. 

•(red.fjernet.kontonummer1) 

Kontoen er formegentlig stiftet den 8. december 2008. Se bilag 4.

SKAT har kun 3 bankkontoudtog for kontoen. Der er tale om perioderne fra den 31. juli 2012 til 16. august 2012, 31. januar 2013 til 8. februar 2013 og fra den 29. april 2013 til 18. oktober 2013. Se kopi af bankudtog jf. bilag 6 samt bilag 66, side 22 og 23. Det fremgår af det gennemgåede materiale, at kontoen har et checkhæfte. 

•F3-bank (red.fjernet.kontonummer3) 

SKAT er kun i besiddelse at ganske få bilag/bankbevægelser på denne konto. Det har ikke været muligt for SKAT at udlede, hvorfra eller hvortil beløbene føres. Bevægelserne på denne konto er ikke medtaget i forbindelse med denne sag. 

A udtaler til afhøring hos politiet den 23. maj 2014, at selskabet kun har én konto tilknyttet jf. bilag 21 side 4. Det kan undre SKAT, at hun ikke har kendskab til, at selskabet har mindst 4 bankkonti, når hun er direktør og medejer af selskabet. 

SKAT's kontrol har på grund af manglende bilagsmateriale kun omfattet 2 af ovennævnte bankkonti nemlig (red.fjernet.kontonummer1) og (red.fjernet.kontonummer). Forhøjelsen af H1's indkomst er som tidligere nævnt beregnet pa baggrund at indsætningerne på disse bankkonti.

Indsætningerne på bankkontiene, svarende til forhøjelsen af H1’ indkomst på kr. 6.328.501 pr. år, er opdelt pr. indkomstår jf. specifikationen i skema 8 nedenfor: 

(…)

Af ovennævnte skema fremgår det, at der år 2010/2011 har været indsætninger på kontoen svarende til kr. 796.537, der hovedsageligt relaterer sig til H1 leverandører i Y1-land eller til H1's overførsler til kontoen. Der henvises endvidere til note 1 tidligere i dette afsnit. SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager al beløbet. 

Beløbene er afstemt til underliggende dokumentation eller er sandsynliggjort. 

Der er 4 beløb, hvor SKAT ikke har kunnet identificere eller sandsynliggøre indbetaler. Uanset dette anser SKAT H1 for at være rette indkomstmodtager også af disse beløb. Da øvrige indsætninger på kontoen relaterer sig til H1, antager SKAT, at det samme er gældende for disse indsætninger. Det forudsættes, at der er tale om skattepligtig indkomst. 

(…)

Af ovennævnte skema fremgår det, at der i perioden har været indsætninger på kontoen svarende til kr. 1.663.795, der hovedsageligt relaterer sig til H1 leverandører i Y1-land. SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager al beløbet. 

Beløbene er afstemt til underliggende dokumentation eller er sandsynliggjort. 

Der er 2 beløb, hvor SKAT ikke har kunnet identificere eller sandsynliggøre indbetaler. Uanset dette anser SKAT H1 for at være rette indkomstmodtager også af disse beløb. Da Øvrige indsætninger på kontoen relaterer sig til H1, antager SKAT at det samme er gældende for disse indsætninger. Det forudsættes, at der er tale om skattepligtig indkomst. 

4.3.4 Bankkonto (red.fjernet.kontonummer1), Y1-land  

På baggrund af SKAT's kontrol af H1's bilagsmateriale, er det SKAT's overbevisning, at G1-virksomheds bankkonto i (red.fjernet.kontonummer1) bruges til returkommission fra G4-virksomhed (G4-virksomhed). 

Pengene, der indsættes på kontoen, anser SKAT for at være returkommission vedrørende G4-Virksomheds overfakturering af H1 i forbindelse med, at H1's varekøb fra dem. 

SKAT har alene bankudtog for perioderne fra den 31. juli 2012 til 16. august 2012, 31. januar 2013 til 8. februar 2013 og fra den 29. april 2013 til 18. oktober 2013. Se kopi af bankudtog jf. bilag 6 samt bilag 66, side 22 og 23. Nationalbankens dagskurs er brugt til kursomregning på banktransaktionsdatoen for disse perioder. 

For perioden 1. april 2012 til 21. marts 2013 har revisor afstemt bankbevægelserne på kontoen jf. bilag 67, side 3. SKAT har ikke bankudtoget for denne periode, men SKAT anser revisors opgørelse som dokumentation for bankbevægelserne i nævnte periode. De datoer som revisor henviser til, anser SKAT for at være banktransaktionsdatoen, hvorfor SKAT i forbindelse med kursomregning også her har brugt Nationalbankens dagskurs på revisors transaktionsdato. 

For den resterende del al perioden, har SKAT anvendt Nationalbankens gennemsnitsdagskurs for den måned, der ligger efter det varekøb som H1 har foretaget hos G4-virksomhed Det er kursen måneden efter, der er anvendt, da SKAT antager, at returkommissionen først kan være betalt efter månedens varekøb. Der er anvendt en gennemsnitskurs, da SKAT ikke har kendskab til, hvilken eksakt dato pengene er indgået på kontoen. 

(…)

(red.fjernet.kontonummer1), Y1-land, år 2008 

SKAT antager, at den beregnede returkommission på kr. 16.460 jf. ovennævnte skema er indsat på G1-virksomheds bankkonto, og at indsætningen kommer fra H1's leverandør G4-virksomhed SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager af beløbet. 

(…)

(red.fjernet.kontonummer1), Y1-land, år 2009 

SKAT antager, at den beregnede returkommission på kr. 212.777 jf. ovennævnte skema er indsat på G1-virksomheds bankkonto, og at indsætningen kommer fra H1's leverandør G4-virksomhed SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager af beløbet. 

(…)

(red.fjernet.kontonummer1), Y1-land, år 2009/2010 

SKAT antager, at den beregnede returkommission på kr. 478.586 jf. ovennævnte skema er indsat på G1-virksomheds bankkonto, og at indsætningen kommer fra H1's leverandør G4-virksomhed SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager af beløbet. 

(…)

(red.fjernet.kontonummer1), Y1-land, år 2010/2011 

SKAT antager, at den beregnede returkommission på kr. 319.353 jf. ovennævnte skema er indsat på G1-virksomheds bankkonto, og at indsætningen kommer fra H1's leverandør G4-virksomhed SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager af beløbet. 

(…)

(red.fjernet.kontonummer1), Y1-land, år 2011/2012 

Af ovennævnte skema fremgår det, at der i perioden har været indsætninger på kontoen svarende til kr. 56.546 der relaterer sig til H1 leverandøren G4-virksomhed SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager af beløbet. 

(...)  

(red.fjernet.kontonummer1), Y1-land, år 2012/2013 

Af ovennævnte skema fremgår det, at der i perioden har været indsætninger på kontoen svarende til kr. 130.623 der relaterer sig til H1 leverandøren G4-virksomhed SKAT anser H1 for at være rette indkomstmodtager af beløbet.

4.3.5 Hævninger på G1-virksomheds bankkonti i Y1-land 

På baggrund af den kontrol SKAT har foretaget, er det SKAT's overbevisning, at alle pengene, som H1's leverandører i Y1-land har indbetalt til G1-virksomheds bankkonto i returkommission, løbende er hævet og formegentlig af SH. 

I forbindelse med SKAT's kontrol er det blandt andet konstateret, at i al fald de penge, som er indsat på bankkonto (red.fjernet.kontonummer) (og formegentlig også på konto (red.fjernet.kontonummer1)) i Y1-land, i stort omfang bliver hævet i kontanter, hvilket SKAT anser som meget usædvanligt. 

Der foreligger en del mailkorrespondance mellem SH og F2-bank i Y1-land, hvor SH skriver til banken for at bestille kontanter til afhentning på en nærmere angivet dato. 

 

(…)

 Et uddrag af beløb som SKAT anser for kontante bankhævninger på konto (red.fjernet.kontonummer), Y1-land  

(…)

Af overnævnte opgørelse kan det udledes, at der formegentlig er hævet kontanter på kontoen svarende til et beløb i danske kroner på afrundet kr. 4.650.000. 

Et uddrag af beløb som SKAT anser for kontante bankhævninger på konto (red.fjernet.kontonummer1), Y1-land  

SKAT har kun ganske få bankudtog for denne konto, hvorfor beløbene i skemaet nedenfor, udover bankudtog, er udarbejdet på baggrund af bankoplysninger fra revisors opgørelser samt fra andre bankbilag fundet i forbindelse med SKAT's kontrol. 

(…)

Af overnævnte kan udledes, at der formegentlig er hævet kontanter på kontoen svarende til et beløb i danske kroner på afrundet kr.

780.000. 

4.3.6 sammenfatning  

Indsætninger 

SKAT har gennemgået samtlige indsætninger på følgende 2 bankkonti i Y1-land: (red.fjernet.kontonummer) og (red.fjernet.kontonummer1) tilhørende G1-virksomhed, Y1-land. Jf. SKAT's opgørelser er der indsat kr. 6.328.501 på kontiene i perioden fra 2008 - 2012/2013. Se side 25. 

SKAT har i forbindelse med gennemgangen kontrolleret bankindsætningerne til underliggende dokumentation, hvor det har været muligt. I de tilfælde, hvor SKAT ikke har været i besiddelse af dokumentation for indsætningen, har SKAT i størstedelen af tilfældene kunnet sandsynliggøre, hvem der indbetaler pengene, samt hvad beløbene vedrører. 

Samtlige af de indsætninger, som SKAT har kontrolleret eller har sandsynliggjort, vedrører indbetalinger fra H1's 3 leverandører i Y1-land og vedrører efter SKAT's vurdering en tilbagebetaling af en overfakturering, der anses som returkommission. 

På baggrund heraf er det SKAT's opfattelse, at kontiene udelukkende anvendes til brug for indbetalinger vedrørende returkommission (herunder rabatter samt refusion af materialeomkostninger) fra selskabets leverandører i Y1-land, således også uidentificerede indsætninger anses for at vedrøre samme forhold.

H1 anses for at være rette indkomstmodtager af samtlige indsætninger på bankkontiene, idet SKAT anser indsætningerne for at have direkte tilknytning til H1 varekøb hos de 3 leverandører. 

Der er intet under SKAT's kontrol, der har kunnet dokumentere, underbygge eller sandsynliggøre, at indsætningerne kan være oppebåret af selskabet G1-virksomhed. 

SKAT anser, som beskrevet tidligere i dette brev, jf. afsnit 4.2, G1-virksomhed, som en virksomhed uden reel egen virksomhedsdrift. 

SKAT anser H1 for skattepligtig af de indsatte beløb på kr. 6.328.501. 

Hævninger 

På baggrund af ovennævnte opgørelser konkluderer SKAT, at SH har hævet ikke under kr. 4.650.000 + kr. 780.000 = kr. 5.430.000 i kontanter fra G1-virksomheds bankkonti. 

SKAT anser det for meget atypisk og udsædvanligt i forhold til "normal adfærd", at hæve så store beløb i kontanter. Ved sædvanlig forretningsmæssig drift anvendes der bankoverførsler. At pengene hæves kontant, underbygger SKAT's opfattelse af, at G1-virksomhed, herunder bankkontiene i Y1-land alene er stiftet/oprettet af SH og A med det ene formål at udeholde indkomst fra dansk beskatning.

5.0 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT finder det jfr. ovenstående at SKAT i væsentligt omfang har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der forelægger en aftale mellem H1 og deres leverandører, (G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed) i Y1-land om, at der er sket overfakturering i forbindelse med H1’s varekøb hos dem på kr. 6.328.501. Efterfølgende overfører de 3 leverandører et tilsvarende beløb på kr. 6.328.501 svarende til overfaktureringen/returkommissionen til G1-virksomhed.  

Det er SKATs opfattelse, at H1 indgår i en konstruktion, hvori der er en række transaktioner, der ikke har nogen økonomisk og forretningsmæssig realitet, og som selskabet alene indgår som følge af den bestemmende indflydelse, som hovedanpartshaver, A og hendes ægtefælle SH har i H1, samt i G1-virksomhed i Y1-land.

Det er SKAT’s opfattelse, at konstruktionen kun har til formål, at lade selskabet deltage i transaktioner uden økonomisk og forretningsmæssig realitet, for at selskabets skattepligtige indkomst reduceres, og at udbyttet af disse transaktioner via det oprettede selskab i Y1-land, ultimativt tilføres til hovedanpartshaver, A´s privatøkonomi uden beskatning i Danmark. SKAT tillægger det ikke betydning, at det er SH, der har hævet pengene i Y1-land, da de er ægtefæller.

Der er ikke konstateret nogen form for aktivitet i G1-virksomhed, der understøtter, at G1-virksomhed skulle være rette indkomstmodtager af disse indsætninger/indtægter på G1-virksomheds bankkonti. G1-virksomheds revisor har selv overfor Y1-land’s skattemyndigheder oplyst, at selskabet ikke har aktiviteter i Y1-land og ikke er skattepligtig i Y1-land. Såfremt revisors påstand skulle følges, ville det betyde, at indtægter i G1-virksomhed reelt ikke bliver beskattet i hverken Danmark eller Y1-land.

Når SKAT ser på den nære sammenhæng mellem de dokumenterede varekøb og de efterfølgende overførsler / returkommission fra de tre leverandører til G1-virksomhed, anser SKAT principalt, at H1 er rette indkomstmodtager, jf. statsskattelovens § 4. 

Der findes efter SKAT’s opfattelse ikke nogen driftsmæssig realitet bag ved denne konstruktion, samtidigt med, at der ikke er påvist nogen omkostninger, hvorfor der ikke indrømmes selskabet noget fradrag i den foreslåede ændring af selskabets skattepligtige indkomst. SKAT finder, at konstruktionen alene er oprettet med det formål at give hovedanpartshaveren mulighed for at få rådighed over ubeskattede midler. 

SKAT finder subsidiært, at H1 er påført en uberettiget driftsomkostning ved at have betalt en overpris for varekøb fra deres tre leverandører i Y1-land, der ikke er markedsmæssigt betinget, og derfor ikke efter SKATs opfattelse, opfylder betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, om at fradragsret for omkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. 

Det er således SKATs opfattelse, at selskabets indkomst forhøjes med kr. 6.328.501. Ændringen overføres til sambeskatningsindkomsten for administrationsselskabet, H2, jf. selskabsskattelovens § 31.

Endvidere har SKAT lagt til grund for dette forslag til afgørelse, at den gennemførte konstruktion medfører, at pengene uretmæssigt er overført til mindst 2 bankkonti i Y1-land. SKAT finder det sandsynliggjort, at disse beløb er stillet til rådighed for hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle, da SKAT ud fra sagens materiale kan konstatere, at SH råder over bankkontiene. 

SKAT tillægger det ikke vægt, at selskabet G1-virksomhed er registreret i Y1-land, og at de nævnte konti er tilknyttet dette selskab. SKAT har ved gennemgangen af det materiale, der pt. er til rådighed konstateret, at hævninger på kontiene er sket af SH, og at der ikke foreligger dokumentation for at disse ses anvendt til erhvervsmæssige formål.

Endvidere kan det konstateres, at G1-virksomhed ifølge regnskabet har ydet SH et stort lån på unormale forretningsmæssige vilkår. 

SKAT finder principalt, at H1 er rette indkomstmodtager af beløbet på kr. 6.328.501, således at beløbet burde fremgå af selskabets årsrapporter. SKAT kan konstatere, at disse midler ikke fremgår af selskabets årsrapporter. SKAT anser dermed beløbet som udloddet til selskabets ultimative ejer, A, via moderselskabet H2. Selskabet har ikke fradrag for udbytte til H2, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT kan genoptage ansættelse for selskabet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 for indkomstårene 2010/11, 2011/12 og 2012/13."

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2021 vedrørende H2 fremgår følgende angående sagens faktiske oplysninger og SKATs afgørelse:

"Faktiske oplysninger

Selskabet er moder- og administrationsselskab for blandt andet datterselskabet H1.

SKAT har foretaget kontrol af H1’s skattepligtige indkomst for årerne 2011/2012 og 2012/2013, hvilket har medført en forhøjelse af H1’s skattepligtige indkomst for ovennævnte indkomstår.

Da H2 og H1 er sambeskattede for årene 2011/2012 og 2012/2013, medfører det, at sambeskatningsindkomsten ligeledes er forhøjet.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret selskabets sambeskatningsindkomst for årene 2011/12 og 2012/13 på baggrund af ændringer foretaget i H1. 

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført følgende:

"(…)

Da I er moderselskab og administrationsselskab for H1, fremsendes hermed en kopi af SKATs afgørelse med bilag til H1 af denne dato. Bilagene er vedlagt elektronisk på CD-R. Koden til skiven fremsendes i særskilt brev i morgen.

SKAT’s begrundelse for forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten fremgår af vedlagte kopi af afgørelse med bilag for H1 af denne dato, hvorfor SKAT henviser til brevets fulde ordlyd med bilag.

Det kan oplyses, at forhøjelsen vedrører, at SKAT har anset H1 som rette indkomstmodtager af indsætninger på bankkonti i Y1-land.

Forhøjelserne er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, og skal indgå i sambeskatningsindkomsten jf. selskabsskattelovens § 31.

SKAT anser forhøjelsen i H1 for udloddet til H2 som udbytte, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A.

Ændringen medfører ikke ændring af moderselskabets egen indkomstopgørelse, da udbyttet er skattefrit, jf. selskabslovens § 13, stk. 1.

SKAT anser udbyttet videreudloddet som maskeret udbytte til A, jf. Ligningslovens § 16 A. Selskabet har ikke fradrag for maskeret udbytte jf. statsskattelovens § 6 a.

Forhøjelsen foretages jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

…""

Af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2021 vedrørende H3 fremgår følgende angående sagens faktiske oplysninger og SKATs afgørelse:

"Faktiske oplysninger

Selskabet var moder- og administrationsselskab for blandt andet datterselskabet H1.

SKAT har foretaget kontrol af H1’ skattepligtige indkomst for årerne 2008, 2009, 2009/2010 og 2010/2011, hvilket har medført en forhøjelse af H1’ skattepligtige indkomst for ovennævnte indkomstår.

Da H3 (tidligere navn: H2) og H1 er sambeskattede, medfører det, at sambeskatningsindkomsten ligeledes er forhøjet.

Landsskatteretten har i en afgørelse af samme dato som nærværende afsagt kendelse om beskatning i selskabet H1. Der henvises til sagsnr. 15-0818203.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst for årene 2008 - 2010/2011.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

"(…)

Da I var moderselskab og administrationsselskab for H1, fremsendes hermed en kopi af SKATs afgørelse med bilag til H1 af denne dato. Bilagene er vedlagt elektronisk på CD-R. Koden til skiven fremsendes i særskilt brev i morgen.

SKAT’s begrundelse for forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten fremgår af vedlagte kopi afgørelse med bilag til H1 af denne dato, hvorfor SKAT henviser til brevets fulde ordlyd med bilag.

Det kan oplyses, at forhøjelsen vedrører, at SKAT har anset H1 som rette indkomstmodtager af indsætninger på bankkonti i Y1-land.

Forhøjelserne er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, og skal indgå i sambeskatningsindkomsten jf. selskabsskattelovens § 31.

SKAT har anset forhøjelsen i H1 for at være udloddet til H3 (tidligere navn: H2) som udbytte, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A.

Ændringen medfører ikke ændring af moderselskabets egen indkomstopgørelse, da udbyttet er skattefrit, jf. selskabslovens § 13, stk. 1.

SKAT har anset udbyttet som videreudloddet som maskeret udbytte til A, jf. Ligningslovens § 16 A. Selskabet har ikke fradrag for maskeret udbytte jf. statsskattelovens § 6 a.

Forhøjelsen foretages jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 vedrørende indkomståret 2010/2011.

…""

I perioden august 2009 til februar 2011 overførte H1 15 gange 1.208 euro til en af G1-virksomheds konti på baggrund af fakturaer udstedt af G1-virksomhed. Det fremgår af fakturaerne, at der var tale om betaling for "Monthly technical support Cercon Machine". 

Af en opgørelse over omsætningen i G1-virksomhed. udarbejdet af selskabets revisor for perioden 22. oktober 2008 til 31. marts 2013 fremgår, at omsætningen udgjorde 4.758.098,61 (red.fjernet.valuta) svarende til 3.398.940 kr., og at omsætningen i det hele udgjordes af kommissioner modtaget fra de tre leverandører G2-virksomhed., G3-virksomhed og G4-virksomhed.

G1-virksomheds revisor har udarbejdet diverse kontooversigter, herunder oversigt over selskabets interne kontooverførsler, hvoraf fremgår bl.a., at der i perioden 4. februar 2009 til 25. februar 2011 er foretaget overførsler mellem selskabets konti (red.fjernet.kontonummer1) og (red.fjernet.kontonummer) på i alt 74.808,02 (red.fjernet.valuta) og 86.156,66 euro.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. 

Hun har forklaret bl.a., at hun fortsat er direktør i H1 og fortsat har en ejerandel på 10 %. 

I "Y2-landmappen", som politiet kaldte den, var alle relevante ting vedrørende sagen, såsom regnskaber, kontoudtog og bankbog. De har ikke fået den tilbage. Hun ved ikke, om de har prøvet at få mappen fra politiet. Da politiet returnerede alle mapperne, manglede den. Hun mener ikke, at de har talt med politiet om det.

De har været i Y1-land, hvor de talte med deres revisor og bank for at undersøge, om de kunne få yderligere bilag, men både banken og revisoren sagde, at de kun gemte bilag i fem år. Deres revisor har udarbejdet regnskabet ud fra indsætninger i banken. De fik at vide i byretten, at regnskabet ikke var godt nok uden underskrift, og revisoren ville selvfølgelig gerne underskrive det. De ville gøre hvad som helst for at indhente dokumentation, da det åbenbart var vigtigt for SKAT. 

Det er ikke unormalt at have virksomhedsadresse hos en revisor eller hos en advokat. Ved at have adresse hos revisoren var de sikre på, at han modtog alt materiale. Revisoren lavede regnskaber for G1-virksomhed. Han stod også for bogføring og foretog den efterfølgende validering af regnskabet.   

G1-virksomhed havde en konto med nogle underkonti, hvor de ved overførsler vekslede fra en valuta til en anden. Det er formålet med at have en multiple account. De bad banken om at foretage de interne overførsler, når der skulle omveksles til euro. 

Det var WD, der stod bag setuppet. Det var sådan, man gjorde, og det var nødvendigt. De indgik oftest aftaler med ham over telefonen. Hver gang de kom til Y1-land, bad WD dem om at hæve penge. De vidste godt, at de burde få dokumentation for betalingerne, men det var svært at få af ham.

Da de indledte samarbejdet med WD i 2008, fik de at vide, hvordan de skulle bruge ham. Han var pioner inden for området, og hvis man gik til en anden, skulle man stadig betale royalty til WD. Man kan kun gisne om, hvad hans hensigt var. Maskinen, der var investeret i, skulle betales, og derfor sendte H1 penge til G1-virksomhed. De skulle promovere WD’s laboratorium i hele Europa, og det gjorde de så. De udarbejdede ikke marketingmateriale. WD bor i Y1-land. Hun ved ikke, hvorfor han ville have betaling i euro.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A, H1, H2 og H3 har yderligere anført, at der i hvert fald må lægges afgørende vægt på, at revisor i G1-virksomhed. har udarbejdet en oversigt over interne overførsler mellem bankkontiene (red.fjernet.kontonummer1) og (red.fjernet.kontonummer). 

Landsrettens begrundelse og resultat

Det kan som ubestridt lægges til grund, at A i perioden

2008 til 2013 var ultimativ ejer af H3, H2 og H1, at G1-virksomhed. var ejet af A og hendes ægtefælle SH, og at G1-virksomhed. hverken har betalt skat i Y1-land, Y2-land eller Danmark.  

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at H1 i perioden 2008 til 2013 indgik aftaler med sine leverandører G2-virksomhed., G3-virksomhed og G4-virksomhed i Y1-land om, at leverandørerne i forbindelse med salg af tandteknik til H1 skulle fakturere et for højt beløb mod, at leverandørerne efter H1´s betaling af fakturaen indsatte et tilsvarende beløb på konti tilhørende det af A og SH i Y1-land oprettede selskab G1-virksomhed. 

H1 har opnået skattemæssigt fradrag også for de af leverandørerne overfakturerede beløb.

I perioden august 2009 til februar 2011 blev der endvidere ca. en gang om måneden på baggrund af fakturaer udstedt af G1-virksomhed. overført 1.208 euro fra H1 til G1-virksomhed. Landsretten lægger i

den forbindelse efter sagens oplysninger til grund, at G1-virksomhed. er identisk med G1-virksomhed. Det fremgår af fakturaerne, at der er tale om betaling for "Monthly technical support Cercon Machine". A har imidlertid forklaret, at overførslerne blev foretaget for at medfinansiere G4-virksomheds indkøb af en maskine til (red.fjernet.ydelse).

H1 har også opnået skattemæssigt fradrag for disse fakturaer. 

A og SH var direktører i G1-virksomhed., hvor der ikke var andre ansatte. Selskabet havde adresse hos selskabets revisor, som selskabet også delte telefonnummer med. Af en af revisoren udarbejdet oversigt over selskabets omsætning fremgår det, at der i perioden oktober 2008 til marts 2013 var en omsætning på i alt 3.398.940 kr.  Omsætningen udgjordes i det hele af beløb modtaget fra de tre leverandører G2-virksomhed., G3-virksomhed og G4-virksomhed samt de nævnte månedlige overførsler fra H1, og der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at der var indtægtsgenererende aktivitet i selskabet. A har endvidere ikke nærmere kunnet forklare, hvori selskabets virksomhed bestod, ligesom der ikke er fremlagt nogen dokumentation for medfinansiering af en maskine til (red.fjernet.ydelse).

Det er ubestridt, at SH ad flere omgange personligt hævede kontantbeløb fra G1-virksomheds konti svarende til et beløb på i alt ca. 5.430.000 kr.

A har for både byretten og landsretten forklaret, at de hævede kontantbeløb blev givet som provision til en WD, der var direktør for G4-virksomhed, men der er ikke fremlagt nogen dokumentation for eksistensen af WD eller for betalingerne til ham.

Landsretten lægger på ovenstående baggrund til grund, at G1-virksomhed var uden reel virksomhedsdrift, og at de foretagne pengeindsættelser på selskabets konti fra H1’s leverandører har karakter af returkommission, uden at G1-virksomhed har leveret nogen modydelse, og de fakturerede beløb alene havde til formål at undgå eller reducere beskatning i Danmark. Landsretten lægger endvidere til grund, at overførslerne fra H1 til G1-virksomhed ligeledes er sket uden modydelse og med henblik på at undgå beskatning i Danmark. 

A, H1, H2 og H3 har således hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at leverandørernes indsættelser på og H1’s egne overførsler til G1-virksomheds konti er foretaget i H1’s interesse, og at fradragene i selskabets indkomst derfor har været berettigede.

SKAT har som følge af mangelfuldt bilagsmateriale truffet en skønsmæssig afgørelse om skatteforhøjelsen, herunder på baggrund af uidentificerede indsættelser på G1-virksomheds konti samt på baggrund af fakturaer udstedt af leverandørerne i Y1-land til H1, men hvor der ikke er tilgængelige kontoudtog fra G1-virksomheds konti, der dokumenterer indsættelserne. 

A, H1, H2 og H3 har i forhold til SKATs skøn gjort gældende, at det hviler på et faktuelt forkert grundlag, samt at det er åbenbart urimeligt. 

A har i landsretten forklaret, at der for en del af de uidentificerede indsættelsers vedkommende er tale om interne overførsler mellem G1-virksomheds egne konti med henblik på valutaveksling.

Da G1-virksomhed er et selskab uden reel aktivitet, finder landsretten, at alle indsættelser på selskabets konti som udgangspunkt må anses for at stamme fra overfakturering og udgøre returkommission. A har således ikke fremlagt kontoudtog, der har kunnet godtgøre, at de uidentificerede indsættelser er interne kontooverførsler. Endvidere kan der ikke lægges vægt på det fremlagte regnskabsmateriale, herunder kontooversigter, fra selskabets revisor, der ikke indeholder nogen underbilag, og som i øvrigt viser en samlet omsætning i perioden på 3.398.940 kr., mens det samtidig er ubestridt, at SH har hævet ca. 5.430.000 kr. i kontanter.

For så vidt angår den del af indkomstforhøjelserne, der baserer sig på modtagne fakturaer fra leverandørerne, men hvor der ikke findes dokumentation for indsættelser på G1-virksomheds konti, finder landsretten, at det må have formodningen for sig, at der også for disse fakturaers vedkommende er indsat returkommission på G1-virksomheds konti, hvilken formodning ikke ved bevisførelsen er afkræftet.   

Sammenfattende finder landsretten herefter, at der ikke er grundlag for at antage, at SKATs skøn hviler på et faktuelt forkert grundlag, eller at det er åbenbart urimeligt. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn vedrørende indkomstforhøjelserne eller i øvrigt at nedsætte disse. 

Det af SKAT opgjorte samlede beløb på 6.328.501 kr. er ikke endeligt tilgået H1 eller dets moderselskaber. SKAT har derfor med rette anset beløbet for at være tilgået A som maskeret udlodning via selskaberne.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.  

Efter sagernes udfald skal A, H1, H2 og H3 i sagsomkostninger for landsretten hver betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgift til advokat taget hensyn til sagernes indbyrdes sammenhæng, omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A, H1, H2 og H3 hver inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.