Spørgsmål

1. Kan Spørger efter bestemmelserne i ligningslovens § 8 X få udbetalt skattekredit for udviklingsomkostninger afholdt til udvikling af platformen?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er grundlagt i 20xx med det formål at give enkeltpersoner og virksomheder en platform til at leje og dele forskellige aktiver.

[…]

Platformen gør det muligt at leje ting fra privatpersoner, virksomheder og foreninger. Ligeledes kan man udleje sine uudnyttede genstande og derved tjene penge på ting man ejer, hvilket også er gældende for virksomheder. Udlejningsvirksomheder kan øge deres synlighed via platformen og få merudlejning.

Platformen formidler kontakt mellem lejer og udlejer, tilbyder en række features der understøtter en god udlejningsproces, samt understøtter sikkerhed igennem bruger ratings og verifikation. Platformen har et sofistikeret bookingsystem, med prisdifferentiering på bestemte dage, blokering af udvalgte dage, samt lagerstyrering. Sluttelig en funktion der er særlig vigtig for udlejningsvirksomheder, der har flere af samme genstand. En stor fordel ved at leje er tilgængeligheden samt en fleksibel lejeperiode.

Brugerne vil anvende platformen for at spare og tjene penge, samtidig med at reducere forbrug og derved bidrage til den grønne omstilling.

Deling er ikke et nyt fænomen, men den digitale formidling giver større rækkevidde og derved mere gennemslagskraft.

Platformen er innovativ, fordi det er en gebyrfri platform, der formidler udlejning, og har brugervenligheden i højsædet, så platformen er funktionsdygtig for flest mulige.

Efter lanceringen i slutningen i 20xx , har platformen nu over 5000 registrerede brugere og 1000+ genstande til udlejning, og mere end 10.000 downloads på tværs af AppStore og GooglePlay, og det samme antal besøgende på web-appen. Spørger har fået næsten xxx.000 kr. i softfunding i perioden, hvoraf over halvdelen er fra Innovationsfonden, som investerer i at accelerere forskning og viden til innovative løsninger, og den resterende del er fra EU midler og danske klynger.

B stiftede Spørger i 20xx. B´s baggrund i ed-tech og samarbejde med store virksomheder bringer ekspertise i at identificere og løse brugerbehov. C, en erfaren iværksætter […] kom ind i virksomheden i 20xx og bringer bæredygtig og kommerciel erfaring til Spørger. E, en senior full-stack udvikler hos F, ejet af Gx ApS, er ekspert i Spørger´s platform og udlejningsområdet og vil spille en central rolle i projektets udførelse.

Ejerfordelingen i Spørger er således: B: 60%, C: 20%, G ApS: 20%.

Udvikling af platform:

Udlejning mellem mennesker sker i dag på køb-og-salgs platforme, i lukkende foras, eller hos CVR-registrerede udlejningsvirksomheder. Platformen er er derfor innovativ da det er en udlejnings-markedsplads, hvor der er plads til CVR-registrerede brugere og private. På Spørgers platform samles alt materiel, der kan udlejes, det synliggøres for alle og med features, der understøtter en god udlejningsproces, muliggøres udlejningen af disse genstande.

Ved at skabe et fællesskab af brugere, der deler og lejer genstande, fremmer platformen også sociale forbindelser og samarbejde. Dette styrker fællesskabsånden og skaber en følelse af at bidrage til noget større end enkeltpersoner. Dette innovative tiltag understreger Spørgers engagement i at skabe en mere bæredygtig og sammenhængende fremtid for alle.

Platformens bagvedliggende teknologi er nyskabende, revolutionerende og innovativt på flere fronter. Platformen udnytter potentialet i delingsøkonomien ved at skabe en platform, hvor folk kan dele og leje genstande og ejendele mellem hinanden i stedet for at købe nyt. Dette reducerer behovet for overforbrug og fremmer bæredygtig adfærd. Samtidig bidrager platformen aktivt til en mere bæredygtig livsstil ved at fremme genbrug og deling af ressourcer, hvilket reducerer affald og miljøbelastning.

Ud over det innovative koncept, er brugervenligheden i platform tænkt ind, for at skabe en god udlejningsproces for lejer og udlejer, og hermed en væsentligt forbedret tjenesteydelse end alternativerne samt udvikling af nye processer. Dette inkluderer:

• Udlejerrettede features inkluderer: platform for markedsføring, mulighed for at tjene penge på en bæredygtig måde, udlejningssoftware (prisdifferentiering, blokering af dage, lagerstyring).
• Lejerrettede features inkluderer: adgang til ting, vurdering af andre, verifikation, kalender booking, lokalitets søgninger.
• Data på udlejning af ting (udover de allerede eksisterende data på biler og lejligheder) er vigtigt for samfundet da det giver indsigt i forbrugsmønstre og adfærd, hvilket kan hjælpe med at identificere tendenser og behov i samfundet. Dette kan være nyttigt for virksomheder og beslutningstagere inden for produktudvikling, byplanlægning og miljøpolitik.
• Forretningsmodellen er ny på markedet, da der ikke opkræves provision, men platformen vil over tid tilbyde tillægstjenester og senere et abonnement. Dette vil give mulighed for hurtigere at tilpasse platformen markedsforholdene og lade brugerne adaptere deres traditionelle købeadfærd, til en grønnere en igennem udlejning på platformen.

Udviklingsomkostninger:

Udviklingsomkostningerne fra softwarehuset F for Spørger fra perioden ultimo 20xx til dags dato omfatter ikke driftsomkostninger og vedligeholdelse, men er udelukkende rettet mod udvikling af Spørgers innovative udlejningsservice. Disse omkostninger inkluderer lønninger til udviklere, der er nødvendige for at udvikle og vedligeholde Spørgers platform og teknologiske løsninger.

Tidspunkt for dispositionen:

Udviklingsomkostningerne blev pådraget fra ultimo 20xx og fortsætter til dags dato. Denne periode dækker udviklingsaktiviteter, herunder planlægning, design, implementering og testning af nye funktioner og opdateringer til Spørgers platform. Den forventede tidsramme for gennemførelsen af udviklingsprojektet er løbende og vil fortsætte, da Spørger fortsætter med at udvikle og forbedre sin platform for at imødekomme brugernes behov og forblive konkurrencedygtig på markedet.

Spørger har fået økonomisk støtte fra Innovationsfonden igennem ’Innofounder’. Innovationsfonden investerer i at accelerere forskning og viden til innovative løsninger. Innovationsfonden vurderer altså, at platformen er innovativ og kombinerer viden med nye eller eksisterende løsninger på en måde, der skaber nye løsninger i form af ny adfærd, nye produkter, processer, services eller teknologier*.

*Kilde: Innovationsfonden

Af tilsagnet fra Innovationsfonden fremgår, at:

"Innovationsfonden har modtaget din/jeres ansøgning med titlen "[projektnavn]" om optagelse på Innofounder. Ansøgningen er vurderet i henhold til de vurderingskriterier, som er beskrevet i retningslinjerne for Innofounder-programmet af medio 20xx."

"Udviklingstilskuddet kan benyttes til udgifter til serviceydelser og materialer, der er relevante i forhold til at understøtte udviklingen af iværksætteridéen, eksempelvis:

• Leje af udstyr
• Specialiseret IT/hardware til opgaver, som kræver specialiseret udstyr
• Ekstern rådgivning
• Udvikling og test af prototype
• Køb af software
• Markedsmodning og produktvalidering
• Rejseomkostninger i relation til fx kundemøder og konferencer."

Det fremgår, at Innovationsfonden vil foretage en løbende evaluering af fremdriften:

"I løbet af Innofounder-forløbet vil du/I to gange blive vurderet på hvor, hvor langt du/I er i udviklingen af din/jeres idé inden for nedenstående fem områder:

1. ’People & team'
2. ’Concept & communications’
3. ’Product & service’
4. ’Market & value proposition’
5. ’Funding & business model’"

Af Innovationsfondens hjemmeside fremgår, at Innofounder er:
"Udviklingsforløb for iværksættere, der ønsker at udvikle en innovativ idé til en økonomisk bæredygtig forretning.

Innovationsfonden investerer i, at lovende idéer omsættes til nye løsninger, der har potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark, og som desuden bidrager til at løse nogle af samfundets udfordringer.

Innofounder er et 12 måneder langt fuldtidsforløb for iværksættere med en videregående uddannelse.

Formålet med forløbet er at accelerere udviklingen af innovative iværksætteridéer fra de tidlige faser til et stadie, hvor virksomheden bliver økonomisk bæredygtig - enten ved salg eller ved at hente yderligere offentlige eller private investeringer."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålene ønskes besvaret med "ja".

Dette er begrundet i den konkrete udviklingsaktivitet, Spørger har gennemført i samarbejde med softwarehuset F fra ultimo 20xx til dags dato. Disse udviklingsomkostninger er en legitim udgift, der er direkte relateret til opbygningen af Spørgers innovative udlejningsservice.

Platformen bagvedliggende teknologi er nyskabende, fordi den kombinerer flere innovative aspekter af Spørgers koncept. Dispositionen for udviklingsomkostningerne startede den ultimo 20xx. Denne tidlige påbegyndelse af udvikling resulterede i en høj nyhedsværdi i de første år. Spørger ejer den intellektuelle ejendom (IP), hvilket giver os kontrol over teknologien og tillader Spørger at tilpasse sig hurtigt til markedets behov. 

Innovationsfondens tilsagn om ekstern støtte, hvilket bekræfter det innovative potentiale i vores koncept og teknologi. Den tidlige investering i udvikling resulterede i en unik udlejningssoftware, der tilbyder funktionaliteter, som tidligere kun er set i salgssoftware, hvilket giver et nyt niveau af sofistikering til udlejningsmarkedet.

Spørgers teknologi samler også data, der bruges til at rapportere om CO2-besparelser, hvilket bidrager til at reducere miljøpåvirkningen og understreger virksomhedens fokus på bæredygtighed. Dette er data, der endnu ikke eksisterer på udlejningsgenstande, der ikke tæller lejligheder og biler. 

Spørger har været i en udviklingsproces, hvor udviklerne har arbejdet hårdt på at forbedre eksisterende teknologi og konceptet i forhold til nuværende tjenester på markedet, dette på baggrund af efterspørgsel fra privat- såvel som erhvervsbrugere. Som resultat heraf er Spørgers teknologi og koncept markant bedre end de, nu eksisterende, udlejningssoftwareløsninger. 

Spørger er derfor revolutionerende og innovativ på følgende parametre:

1. Delingsøkonomisk platform: platformen fungerer som en markedsplads, hvor private og virksomheder kan leje og dele genstande. Dette fremmer bæredygtighed ved at reducere overforbrug og tilskynder miljøbevidsthed.
2. Brugervenlige funktioner: platformen tilbyder udlejere værktøjer som markedsføring, prisdifferentiering, kalenderstyring og lagerstyring. Lejere og udlejere får adgang til brugerbedømmelser, geolokationssøgning og fleksible lejeperioder.
3. Gebyrfri model: Modsat mange andre delingsøkonomiske platforme tager Spørger ikke provision, hvilket gør det til et attraktivt valg for brugerne, og muliggør at tage markedsandele. 
4. Teknologi sprog: Flutter, teknologien bag platformen, er et framework, der gør det muligt at udvikle tværplatforms-apps med en enkelt kodebase. Det gør det muligt at udvikle platformen hurtigt og effektivt, samtidig med at det giver fleksibilitet til at tilføje nye funktioner og forbedre brugeroplevelsen. 

Den viden, der har gjort det muligt at udvikle platformens teknologi, er opstået gennem en kombination af dataindsamling og analyse, eksperimentering, praktisk erfaring og inspiration fra eksisterende teknologi og koncepter. At komme fra eksisterende teknologi til den nye teknologi har krævet en kreativ tilgang, fokus på innovation og forbedring, samt et tæt samarbejde mellem udviklere, designere, forretningsfolk og kunder. Det har også krævet mod til at tage risici og eksperimentere med nye forretningsmodeller. 

Spørgers fokus på at skabe en platform, der fremmer deling, bæredygtighed, brugervenlighed, sociale forbindelser, samt en kurateret teknologi sammensætning, har været en vigtig drivkraft i denne proces og har krævet en vision for, hvordan teknologi kan forbedre vores samfund.

Produktinnovation

Platformen tilbyder en ny og væsentligt forbedret service ved at muliggøre deling og udlejning af genstande samt oprettelse af en ny forretningsgren for erhvervsbrugere, nemlig udlejning. Dette bidrager til bæredygtighed og reducering af overforbrug, hvilket repræsenterer en betydelig funktionel forbedring i forhold til eksisterende markedspladser og software til udlejningsbrug. Udover de nævnte innovationspunkter i tidligere kommunikation, er de følgende aspekter specifikke til produktinnovation:

• Nye forretningsmuligheder for erhvervsbrugere: platformen giver erhvervsbrugere mulighed for at oprette en ny indtægtsstrøm gennem udlejning af deres produkter. Dette repræsenterer en betydelig funktionel forbedring, da det skaber nye markedsmuligheder og øger erhvervsbrugernes indtjeningspotentiale.
• Avanceret teknologi og brugervenlighed: Platformens design og funktionalitet er udviklet med brugervenlighed og teknologi i centrum. Vi har implementeret avancerede udlejningsfunktioner der ikke endnu er set på en markedsplads platform.
• Bidrag til bæredygtighed: Ved at fremme deling og genbrug af ressourcer reducerer platformen overforbrug og affald, hvilket har en positiv indvirkning på miljøet. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til traditionelle forretningsmodeller, der ofte fremmer køb og ejerskab frem for deling. 

Markedsføringsinnovation

En væsentlig del af Spørgers innovation er platformen der understøtter erhvervsbrugere ved at tilbyde dem en platform til at markedsføre sig på. Her er nogle af de specifikke elementer af vores markedsføringsinnovation:

• Mulighed for erhvervsbrugere at markedsføre deres genstande: platformen giver erhvervsbrugere en unik mulighed for at præsentere og udleje deres genstande til en bred brugerbase. Dette gør det muligt for dem at nå ud til nye kunder og markedssegmenter, som de måske ikke ville have adgang til gennem traditionelle markedsføringskanaler.
• Prisdifferentiering på udvalgte dage: For at maksimere udlejningspotentialet har Spørger implementeret fleksible prissætningsmetoder, herunder prisdifferentiering på udvalgte dage. Dette giver erhvervsbrugere mulighed for at justere deres priser baseret på efterspørgsel, sæsonbestemte variationer og andre faktorer, hvilket kan øge deres indtægter og udlejningsfrekvens.
• Rabattrin og prissætningsmetoder: platformen tilbyder også rabattrin, hvor priserne kan tilpasses for at tiltrække flere lejere. Dette inkluderer mængderabatter for længere udlejningsperioder hvilket hjælper erhvervsbrugerne med at optimere deres indtægter og øge kundetilfredsheden.

Spørger mener, at udviklingsomkostningerne falder inden for rammerne af produkt- og markedsføringsinnovation som beskrevet i Oslo-manualen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger efter bestemmelserne i ligningslovens § 8 X få udbetalt skattekredit for udviklingsomkostninger afholdt til udvikling af platformen.

Begrundelse

Når et selskab har underskud, som stammer fra udgifter, der omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1, har selskabet mulighed for at få udbetalt skatteværdien af underskuddet efter ligningslovens § 8 X (skattekredit).

Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B er udgifter, der er anvendt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv.

Spørger har udviklet en udlejningsplatform for aktiver. Der er således tale om udvikling af software.

Ud fra det oplyste om, at der er tale om en forretningsmodel, der er ny på markeder, og at det påtænkes, at der over tid vil tilbydes tillægstjenester og senere et abonnement, anses betingelsen om, at der skal være tale om udvikling i tilknytning til erhverv, for opfyldt.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 8 B, (L95 1972-1973), af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:

"Fradragsretten vil i det første omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser."

Der skal således være tale om videnskabelig eller teknisk viden, der fører til, at der frembringes nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser for at kunne udgøre forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Dette fremgår af SKM2023.448.ØLR, hvor landsretten fandt, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af ligningsloven § 8 B, stk. 1, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt for at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed. Det fremgår videre af afgørelsen, at der efter forarbejderne til bestemmelsen ikke er grundlag for en mere lempelig fortolkning for så vidt angår udvikling af software.

Tilsvarende i Landsskatterettens afgørelse SKM2020.501.LSR, hvor Landsskatteretten anfører, at for at udviklingen og forskningen kan omfattes af bestemmelsen må kræves, at denne indeholder en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk eller videnskabelig fremskridt mv.

Tilsvarende i Skatterådets afgørelse i SKM2023.51.SR, hvor Skatterådet ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at platformene indeholdt tilstrækkelige fremskridt i forhold til allerede kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer og således, at der er tale om udvikling af en platform på allerede kendt teknologi, som har været alment kendt og anvendt inden udviklingen.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom offentliggjort i SKM2004.162.HR, og landsrettens dom, offentliggjort som SKM2023.448.ØLR. Det er derfor Spørger, der skal godtgøre, at der er tale om udgifter, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B.

Det er ved forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, forudsat, at sædvanlige driftsomkostninger ikke omfattes af bestemmelsen. Disse driftsomkostninger kan i stedet fradrages efter statsskattelovens § 6.

Spørger har modtaget støtte fra Innovationsfonden efter støtteprogrammet Innofounder.

Innofounder-programmet er et "Udviklingsforløb for iværksættere, der ønsker at udvikle en innovativ idé til en økonomisk bæredygtig forretning" og af tilsagnet om støtte fremgår, at "Udviklingstilskuddet kan benyttes til udgifter til serviceydelser og materialer, der er relevante i forhold til at understøtte udviklingen af iværksætteridéen, eksempelvis:

• Leje af udstyr
• Specialiseret IT/hardware til opgaver, som kræver specialiseret udstyr
• Ekstern rådgivning
• Udvikling og test af prototype
• Køb af software
• Markedsmodning og produktvalidering
• Rejseomkostninger i relation til fx kundemøder og konferencer."

Støtte efter Innofounder-programmet gives således til iværksættere, der har en innovativ ide til et forretningskoncept.

Det forhold, at der er modtaget støtte efter Innofounder-programmet, er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke i sig selv tilstrækkeligt til at konstatere, at der er tale om forskning og udviklingsudgifter efter ligningsloven § 8 B, da kriterierne for at modtage støtte efter Innofounder-programmet ikke er sammenfaldende med kriterierne i ligningslovens § 8 B.

Spørger har henvist til at udviklingsomkostningerne falder inden for rammerne af produkt- og markedsføringsinnovation som beskrevet i Oslo-manualen.

Skatteministeren har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om skattekre-ditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter (L nr. 29 af 21. november 2011), i bemærkninger til Dansk Erhvervs forslag om at udvide skattekreditordningen, ud-talt, at der er i Oslo-manualen skelnes mellem fire former for innovation, og at hvis skattekreditordningen blev udvidet til også at omfatte innovationsaktitiveter, ville det medføre, at "almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. vil være omfattet af skattekreditordningen." Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det forhold, at en aktivitet falder under OSLO-manualens rammer, ikke er udtryk for, at der er tale om udgifter, der er omfattet af ligningslovens § 8 B og dermed giver mulighed for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Det er oplyst, at der er tale om en ny forretningsmodel, men dette er efter Skattestyrelsens opfattelser ikke tilstrækkeligt til at kvalificere udgifterne om forskning og udvikling efter ligningslovens § 8 B.

Som det fremgår af SKM2023.448.ØLR og SKM2020.501.LSR, at der skal være tale om ny viden mv. i forhold til eksisterende viden, teknik mv.

Af det oplyste om platformen fremgår, at der bruges kendte teknologiske løsninger, da softwaren er beskrevet som "en unik udlejningssoftware, der tilbyder funktionaliteter, som tidligere kun er set i salgssoftware". Softwaren indsamler også data, og at dette er nyt for "udlejningsgenstande der ikke tæller lejligheder og biler". Desuden er oplyst, at "udviklerne har arbejdet hårdt på at forbedre eksisterende teknologi og konceptet i forhold til nuværende tjenester på markedet, dette på baggrund af efterspørgsel fra privat- såvel som erhvervsbrugere. Som resultat heraf er platformens steknologi og koncept markant bedre end de, nu eksisterende, udlejningssoftwareløsninger."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at at Spørger ikke har dokumenteret, at platformen indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet, således at der kan ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse tale om anvendelse af kendt teknologi, men på en ny måde. Spørger har således også oplyst, at udviklingen er sket som en "kombination af dataindsamling og analyse, eksperimentering, praktisk erfaring og inspiration fra eksisterende teknologi og koncepter."

Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt til at anse udgifterne for omfattet af ligningslovens § 8 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 8 X

Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter. Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. Udgør indkomståret en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Beløb, der udbetales efter 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af stk. 1. Anmodning efter stk. 1 indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling. Beløbet udbetales til administrationsselskabet. Administrationsselskabet skal fordele beløbet forholdsmæssigt mellem de selskaber m.v., hvis underskud nedsættes, jf. stk. 4, i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 31, stk. 8, og § 31 A, stk. 6. Beløb, der udbetales på grundlag af underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, medregnes til genbeskatningssaldoen, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10.

Stk. 3. Der kan til selskaber m.v., der på anmodningstidspunktet, jf. stk. 4, kontrolleres af samme aktionær, jf. § 16 H, stk. 6, og til en eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte personkreds driver i virksomhedsordningen, for hvert indkomstår højst udbetales et samlet beløb svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. Der foretages en særskilt opgørelse for henholdsvis hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern og virksomheder i virksomhedsordningen. Er der anmodet om udbetaling på grundlag af et større beløb end 25 mio. kr., fordeles beløbet mellem selskaber, sambeskattede koncerner og virksomheder i virksomhedsordningen m.v. i forhold til den del af underskuddet for det enkelte selskab m.v., der stammer fra udgifter til forskning og udvikling, der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af.

Stk. 4. Anmodning efter stk. 1 indgives samtidig med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende indkomstår. Ved afgivelsen af disse oplysninger skal årets underskud nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling, jf. stk. 1. Ved udbetalingen finder selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 5.-9. pkt., om udbetaling af overskydende skat tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er der sket udbetaling med et større beløb, end stk. 1-3 berettiger til, opkræves det for meget udbetalte beløb. Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., og § 30 om opkrævning af restskat finder tilsvarende anvendelse. Det tilbagebetalte beløb omregnes til underskud for det pågældende indkomstår.

Stk. 6. Ved udbetaling af skattekredit modregnes virksomhedens restancer af skatter og afgifter med påløbne morarenter, uanset om der er sket overdragelse af kravet.

Ligningsloven § 8 B

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Stk. 2.  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige store årlige beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvori erhvervet blev påbegyndt. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30% af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Stk. 4. Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift. For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af udgiften. Fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Begrænsningen efter 3. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 3. pkt.

Forarbejder

I lovforslaget, L nr. 95 af 9. november 1972, jf. Folketingstidende 1972-73, Tillæg H1, spalte 2082 ff., er det om bestemmelsen blandt andet anført:

"Forslaget går ud på, at udgifter til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- og forskningsvirksomhed samt såkaldte tilslutningsafgifter skal kunne gøres til genstand for fradrag eller afskrivning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

…

1. Udgifterne til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Bestemmelserne om, at udgifter til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- og forskningsvirksomhed skal kunne fradrages eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, foreslås indsat dels i § 8 B i ligningsloven, dels i §§ 1 og 34 i afskrivningsloven og § 3, stk. 1, i investeringsfondsloven. De nævnte bestemmelser i afskrivningsloven og investeringsfondsloven er indeholdt i det lovforslag om ændring af afskrivningsloven og investeringsfondsloven, som er forelagt folketinget samtidig med nærværende lovforslag. …

Hvis der i forbindelse med forsøgs- eller forskningsvirksomheden anskaffes maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe eller fast ejendom, skal udgifterne hertil i følge forslaget til § 8 B, stk. 2, kunne fradrages eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. Andre udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed skal kunne fradrages eller afskrives efter de særlige regler i forslagets § 8 B, stk.

1. Disse regler går ud på, at udgifter, der er små i sammenligning med den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, umiddelbart skal kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, medens mere betydelige udgifter og udgifter, der er afholdt før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvortil forsøgene eller forskningen er knyttet, skal afskrives over en årrække efter regler, som fastsættes af finansministeren.

Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, d.v.s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.

…

Allerede efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter, når den, der afholder udgifterne, har det som erhverv at drive forskning. Udgifterne betragtes i så fald som egentlige driftsudgifter omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Denne fradragsret tænkes opretholdt. Det får betydning for de forsøgs- og forskningsudgifter, som ikke omfattes af de almindelige afskrivningsregler; i første række reglerne i afskrivningsloven. Sådanne udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed vil nemlig i kraft af, at den hidtidige fradragsret opretholdes, også for fremtiden umiddelbart kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, selv om udgifterne er så betydelige i forhold til den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, at de overskrider grænsen i § 8 B, stk. 1, 3. pkt.

…

§ 8 B, stk. 1, omfatter alle udgifterne til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed med undtagelse af udgifter til anskaffelse af de aktiver, som er nævnt i § 8 B, stk. 2.

…

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.

…

Som tidligere nævnt er der efter gældende regler ikke adgang til at fradrage erhvervsmæssigt begrundede udgifter til forsøg og forskning, medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. De praktiske vanskeligheder, der er forbundet med at udskille forskningsudgifterne fra de almindelige driftsudgifter, har imidlertid medført, at navnlig de noget større erhvervsvirksomheder med egne forskningsfaciliteter i virkeligheden ofte har opnået fradrag eller afskrivning af sådanne udgifter."

Om 8 X

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L nr. 29 af 21. november 2011) fremgår blandt andet:

"2. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen ønsker vækst, forskning og udvikling i erhvervslivet.

En forudsætning herfor er, at der føres kapital til virksomheder, som endnu ikke har opnået et overskud.

En skattekredit kan hjælpe virksomheder i den fase, hvor de forsker og udvikler nye produkter, og hvor deres indtægter er begrænsede.

Har en virksomhed et skattemæssigt overskud, kan den efter gældende ret fradrage udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrive med lige store beløb over dette indkomstår og de efterfølgende fire indkomstår.

Har virksomheden ingen indkomst, må de afholdte udgifter og afskrivninger fremføres som skattemæssige underskud, der kan udnyttes, når virksomheden eventuelt senere får positiv indkomst. Underskuddene kan anvendes til at reducere fremtidig skattepligtig indkomst.

Det er imidlertid ofte i de første år, at nye vækstvirksomheder har brug for likviditeten.

Derfor foreslås, at underskudsgivende selskaber og personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, kan vælge at få udbetalt skatteværdien svarende til 25 pct. af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling.

3. Gældende ret

…

Fradragsretten for afholdte forsøgs- og forskningsudgifter m.v. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

…

4. Lovforslaget

Det foreslås, at selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, skal have mulighed for at få udbetalt negativ skat, såkaldte skattekreditter, af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Herved styrkes virksomhedens likviditet i den fase, hvor forsknings- eller udviklingsaktiviteterne endnu ikke har resulteret i indtægter for virksomheden. Virksomhederne har typisk underskud i denne periode.

Ud over likviditetsfordelen vil virksomhederne få større tilskyndelse til at iværksætte forskning og udvikling ved, at de er sikre på at få skatteværdien af forsknings- og udviklingsudgifterne, også selv om virksomheden ikke sidenhen giver overskud.

En eventuel resterende del af årets underskud fremføres som efter gældende ret til modregning i eventuelle fremtidige overskud."

Videre anføres det i de specielle bemærkninger til § 8 X, stk. 1, blandt andet:

"Det foreslås, at udgifter til forskning og udvikling, hvor skatteværdien kan udbetales, afgrænses på samme måde som udgifter til forsøg og forskning, der straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. De gældende regler omfatter både grundforskning og anvendt forskning samt forsøg og udvikling. Disse aktiviteter er defineret i de almindelige bemærkninger, punkt 3. Der foreslås ikke ændringer i den gældende afgrænsning af disse aktiviteter.

Forslaget omfatter også udgifter til leasing af driftsmidler m.v. til brug for forskning og udvikling.

Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software."

Skatteministeren fremsendte den 27. november 2021 til Skatteudvalget i Folketinget høringsskema (L 29 Bilag 4) vedrørende lovforslaget, der blandt andet indeholdt spørgsmål fra Dansk Erhverv og FSR - Danske Revisorer samt Skatteministeriets svar herpå:

"[Dansk Erhvervs spørgsmål]

…

Det er klart, at der vil være en række grænsedragningsproblematikker mellem den præcise rubricering af og definition på forskning og udvikling på den ene side og innovation på den anden.

I drøftelserne om en skattekreditordning her der tidligere været refereret til anvendelse af OECD’s Frascati-manual om forskning og udvikling, hvor i der bruges de tre elementer grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling.

På samme måde kan man opstille definitioner for innovationsaktiviteter, eksempelvis med inspiration fra OECD's Oslo-manual, hvori innovation beskrives som "bevidste aktiviteter på baggrund af planer eller retningslinjer rettet mod en væsentlig forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering."

Det er naturligvis afgørende for Dansk Erhverv, at der er tale om bevidste og strategiske innovationsaktiviteter på baggrund af planer eller retningslinjer. Der må således ikke herske tvivl, at en udvidelse ikke fører til udvanding af regeringens ønske om at fremme vækst og innovation - men derimod en klar styrkelse heraf.

…

[Skatteministeriets svar]

…

I Oslo-manualen skelnes mellem fire former for innovation:

Produktinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede varer eller tjenesteydelser mv.

Procesinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede metoder til at producere eksisterende varer eller tjenesteydelser samt logistik-, leverings- og distributionsmetoder mv.

Markedsføringsinnovation, dvs. udgifter til væsentlige ændringer i designet af en vare eller tjenesteydelse, nye markedsføringsstrategier og nye prissætningsmetoder, f.eks. rabatter.

Organisatorisk innovation, dvs. udgifter til nye forretningsgange, procedurer, metoder til arbejdspladsens organisering og ændringer i virksomhedens eksterne relationer til andre virksomheder og offentlige myndigheder mv.

En sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. vil være omfattet af skattekreditordningen.

Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger mv.

Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for de økonomiske rammer for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat.

…

[FSR - Danske Revisorers spørgsmål]

Generelt

Indledningsvist ønsker FSR at udtrykke tilfredshed med, at regeringen vil fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter i danske virksomheder ved at stille forslag, der kan forbedre virksomhedernes likviditet især i etableringsfasen.

FSR er enig i, at lovforslaget til dels afhjælper en uhensigtsmæssighed i de eksisterende regler for straksfradrag i ligningslovens § 8B, stk. 1, og afskrivningslovens § 6, stk. 1 nr. 3.

Samtidig så FSR dog gerne en bredere afgrænsning af de udgiftstyper for hvilke, der kan søges om udbetaling af skatteværdien. Ydelser som eksempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling. Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen.

…

[Skatteministeriets svar]

Udgifterne til ordningen skal kunne holdes indenfor den økonomiske ramme, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat. Det vil derfor ikke være muligt at inddrage udgifter til de anførte aktiviteter under ordningen. Der henvises i øvrigt til kommentaren til Dansk Erhverv."

Under Folketingets behandling af lovforslaget stillede Skatteudvalget den 2. december 2011 spørgsmål til skatteministeren. Spørgsmålet og skatteministerens besvarelse af 7. december 2011 er sålydende:

"Spørgsmål 4

Har ministeren overvejet, om der med lovforslaget følger en risiko for kreativ bogføring, og hvordan skal denne risiko i givet fald imødegås? Svar:

Det er anført i lovforslagets provenuskøn, at der forventes en tendens til, at virksomheder vil omdøbe udgifter, som hidtil er blevet fradraget som driftsomkostninger, til forsknings- og udviklingsudgifter for at få sådanne udgifter ind under skattekreditordningen. Der er således i den forstand overvejet en risiko for kreativ bogføring for at opnå den likviditetsfordel, der ligger i ordningen. Der er bl.a. af den grund afsat 10 årsværk, som primært skal bruges til kontrol af udbetalinger efter ordningen, og kontrollen vil blive foretaget inden udbetalingen. Kontrollen svarer til den, der kendes fra momsområdet i forhold til udbetaling af negativ moms.

De omkostninger, der ifølge lovforslaget er støtteberettigede, svarer til de udgifter, der efter de hidtil gældende regler er fradragsberettigede som udgifter til forskning og udvikling. Disse omkostninger vil uden skattekreditordningen fortsat være fradragsberettigede, men vil i så fald blot generere et underskud i virksomheden. For virksomheder omfattet af ordningen vil det til gengæld for skattekreditten være registreret, at virksomheden har afholdt omkostninger til forskning og udvikling, som er støttet ifølge loven. Denne oplysning er ikke registreret for så vidt angår udgifter, som i dag kan fradrages som udgifter til forskning og udvikling."

Praksis

SKM2023.448.ØLR

Sagen angik, om udgifter, som H1 havde afholdt til tilvejebringelse af en softwarebaseret digital handelsplatform, var fradragsberettigede efter LL § 8 B, stk. 1.

Landsretten anførte om det retlige grundlag, at LL § 8 B, stk. 1, indeholder en særlig fradragsregel, hvorefter der er fradragsret for udgifter, som ikke er fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a. Med henvisning til de oprindelige forarbejder til LL § 8 B, stk. 1, fandt landsretten, at det herved var forudsat, at det ikke er udgifter til enhver form for udviklingsarbejde, men alene udgifter til udviklingsarbejde af en vis kvalificeret karakter, som er omfattet af fradragsretten.

Landsretten fandt endvidere, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af LL § 8 B, stk. 1, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt for at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed.

Landsretten bemærkede, at der efter forarbejderne til bestemmelsen ikke er grundlag for en mere lempelig fortolkning for så vidt, angår udvikling af software. Den omstændighed, rutinemæssig udvikling af software i forarbejderne til LL § 8 X er anført som eksempel på udviklingsarbejde, der ikke omfattes af bestemmelsen, giver ikke grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af den særligt hjemlede fradragsret med mulighed for udbetaling af skattekredit efter LL § 8 X. Konkret fandt landsretten det ikke bevist, at de afholdte udgifter havde vedrørt udviklingsarbejde af en sådan kvalificeret og nyskabende karakter, at udgifterne kunne siges at vedrøre forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det blev herved bemærket, at bevisbyrden herfor påhvilede H1.

SKM2023.51.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger til udvikling af bl.a. en advokat- og en revisorplatform kunne fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skatterådet fandt det ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at platformene indeholdt tilstrækkelige fremskridt i forhold til allerede kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer og således, at der er tale om udvikling af en platform på allerede kendt teknologi, som har været alment kendt og anvendt inden udviklingen.

SKM2016.199.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anvende skattekreditordningen efter ligningslovens § 8 X til at tilbagesøge skatteværdien af underskud vedrørende udviklingsomkostninger.

Spørger havde afholdt - og forventedes at afholde yderligere - omkostninger med henblik på udvikling af en applikation/et edb-program, der faciliterede online lektiehjælp. Der var efter det oplyste tale om et innovativt/fornyende produkt, hvilket også blev tydeliggjort ved Markedsfondens deltagelse. Produktet blev udviklet med henblik på kommercialisering heraf.

SKM2021.510.LSR

Et selskab, der beskæftigede sig med e-handel af vine, havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der bl.a. havde til formål at samle alle virksomhedens arbejdsområder og arbejdsprocesser i ét fælles system, samt give den enkelte kunde en optimal og tilpasset oplevelse. Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter til udvikling af handelsplatformen ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Retten lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at selskabets egen formodning om, at det var indehaver af den mest avancerede handelsplatform inden for handel med vin, ikke i sig selv kunne anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten bemærkede desuden, at der ikke blot skulle henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel, men på den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten derfor, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede handelsplatform indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet.

SKM2020.501.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter til bl.a. en G11-virksomhed baseret kundeplatform, hvorved arbejdsgang automatiseredes. Landsskatteretten fandt ikke, at udgifterne kunne anses omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Landsskatteretten indledte med at konstatere, at

"For at udviklingen og forskningen herefter kan omfattes af bestemmelsen må kræves, at denne indeholder en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk eller videnskabelig fremskridt mv."

Landsskatteretten udtalte herefter videre

"Selskabet har igangsat et udviklingsprojekt, som skal give kunderne mulighed for at tracke transporterne. For at kunne muliggøre dette har det været nødvendigt at investere i både hardware (fx nye servere) og udviklingsomkostninger/programmering af løsningen (herunder software).

"Udgifterne omfatter nyudviklinger/ændringer bl.a. i relation til G11-virksomhed baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseres, samtidig med at kundernes oplevelse af H3 øges, ligesom der gives mulighed for deaktivering af kunder mv., G11-virksomhed baseret standardskabelon til fragtopsætning, G11-virksomhed baseret aftaleskema med kunder, hvorved der indføres automatisering fra tilbud til fx fakturering, G11-virksomhed baseret program for rettelser, G11-virksomhed baseret bookingsystem, lagerstyringssystem, arkivsystem, dataplatform, hjemmeside mv. Tidligere har der i vidt omfang været tale om manuelt udførte processer. Der henvises til ovenstående afsnit, Faktum for yderligere detaljering.

Det findes herefter ikke godtgjort, at der er tale om sådanne udgifter, som kan anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B. Der er således ikke oplyst om sådan ny viden mv. i forhold til eksisterende viden, teknik mv., som må kræves, jf. ovenfor."

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 Udgifter til forsøg og forskning mv.

Definitioner

Forsøgs- og forskningsvirksomhed

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter LL § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Ifølge forarbejderne omfattes desuden den anvendte forskning, hvorved ifølge forarbejderne forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Fradragsretten omfatter derimod ifølge forarbejderne ikke den såkaldte grundforskning. Ved grundforskning forstås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod praktiske mål og anvendelser. Der er senere ved lov nr. 835 af 18. december 1987 indført adgang til fradrag for udgifter afholdt til grundforskning.

De i forarbejderne anvendte begreber og definitioner heraf, er, forudgående til indførelsen af LL § 8 B, introduceret ved den såkaldte Frascati manual. Det følger af et ministersvar, at Frascati manualen ikke kan inddrages som en egentlig retskilde, hvad angår fortolkningen af bestemmelsen, men det udelukker ikke, at manualen kan tjene som inspiration, så længe fortolkningen er forenelig med bemærkningerne fra lovforslaget, der ligger til grund for indførelsen af LL § 8 B. Ministersvaret kan læses her: L 30, L 30 A, L 30 B : Svar på SAU L 30 - spm. 4.docx (ft.dk)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter LL § 8 B:

Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering", eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.

Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.

Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.

Udviklingsprojekter vil typisk skulle indeholde en fase, hvor der afprøves generisk viden i forhold til den påtænkte anvendelse. Et eksempel kunne være et projekt, hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling.

Omkostninger, der påløber efter at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil som hovedregel ikke kunne omfattes.

Vedrørende softwareudvikling

Vedrørende softwareudvikling gælder overordnet, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Omfattet er ikke:

• Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter, er desuden ikke omfattet.
• Rutinemæssige softwareopdateringer.
• Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.
• Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer.
• Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer.
• Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes.

Begrundelse for reglen

Det er ved forarbejderne forudsat, at de af § 8 B, stk. 1, omfattede udgifter til forsøg og forskning ikke kan fradrages som driftsomkostninger.

Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

Som undtagelse hertil nævner forarbejderne personer, der har det som erhverv at drive forskning, idet disse vil have driftsomkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for udgifterne.

Hensynet bag bestemmelsen i LL § 8 B er at etablere en fradragsret for udgifter, for hvilke der ikke allerede er er fradragsret efter SL § 6, og de pågældende erhvervsmæssige forskere vil derfor ikke kunne benytte LL § 8 B.

LL § 8 B råder bod på den manglende fradragsret samtidig med at bestemmelsen muliggør en fradragsret selv om udgifterne er afholdt af en virksomhed, der endnu ikke er i gang med at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Den supplerer og udvider dermed de regler om driftsomkostningsfradrag, der gælder for bl.a. opfindere i SL § 6, stk. 1, litra a, og som kræver, at erhvervsvirksomheden er i gang.

Samlet set er reglen indført for at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteter, herunder også grundforskning, og dermed Danmarks konkurrenceevne.

Omfattet personkreds

Bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, omfatter såvel fysiske som juridiske personer.

De skattepligtige skal beskæftige sig med forsøgs- og forskningsvirksomhed, så de enten driver en erhvervsvirksomhed inden for det aktuelle felt allerede på det tidspunkt, forsøgs - og forskningsudgifterne afholdes, eller agter at starte en sådan erhvervsvirksomhed senere.

LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt. forudsætter, at forsøgs- og forskningsudgifter knytter sig til den skattepligtiges erhverv, for at kunne anses for fradragsberettigede udgifter. Se nedenfor om de omfattede udgifter.

Derfor tilkommer fradragsretten kun den, der har skabt resultatet og derved har udnyttet det forskningsarbejde, der svarer til udviklingsudgifterne. Der skal derfor være identitet mellem den, der har skabt resultatet, fx en opfindelse, der er grundlag for erhvervsvirksomheden, og den, der har ret til fradrag.

I LSRM 1983.85 LSR var dette imidlertid ikke tilfældet, og betalingen for udviklingsomkostningerne blev derfor ikke anset for fradragsberettigede udgifter efter LL § 8 B, stk. 1.

I TfS 1996, 845 LSR kunne en vejformand, der havde afholdt forsøgs- og forskningsudgifter for at lave byggematerialer af halm, nægtet fradragsret, fordi han ikke selv udnyttede sin opfindelse; på den måde knyttede forsøgs- og forskningsudgifterne sig ikke til den skattepligtiges erhverv, og betingelsen i LL § 8 B, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.

Med hensyn til grundforskningsudgifter gælder, at det kun er egentlige erhvervsvirksomheder med grundforskning, der kan få fradrag for deres udgifter efter LL § 8 B, stk. 1. Bestemmelsen forudsætter nemlig dette ved at bruge ordvalget "igangværende virksomhed". Se LL § 8 B, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at såvel fysiske som juridiske personer, der ikke er kommet i gang med at drive erhvervsmæssig virksomhed med grundforskning, ikke får fradrag for de udgifter, de har afholdt, før den erhvervsmæssige virksomhed med grundforskning kom i gang.

Omfattede udgifter

Fradragsretten omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Formuleringen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., at udgifterne skal være afholdt "i tilknytning til den skattepligtiges erhverv", betyder, at forsøgene og forskningen og dermed udgifterne, der er forbundet hermed, skal have et kommercielt formål - altså ikke et abstrakt videnskabeligt formål.

Forsøgene og forskningen skal derudover stå i naturlig forbindelse med den skattepligtiges erhverv.

Forsøg og forskning skal knytte sig til den erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, den pågældende afholder udgifterne, eller har planer om at starte senere. Se bemærkningerne til LL § 8 B, stk. 1, og cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til ligningsloven, afsnit 14.4.

Derfor omfatter fradraget såvel udgifter, der er afholdt, inden den skattepligtige startede sin erhvervsvirksomhed, som udgifter, der er afholdt efter, at erhvervsvirksomheden er blevet en realitet.

(…)