Dato for udgivelse
12 sep 2024 15:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 sep 2024 07:56
SKM-nummer
SKM2024.462.SKTST
Myndighed
Skatteforvaltningen
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
24-1430239
Dokument type
SKM-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
eKapital
Emneord
Aktiesparekonto, indberetning, format, indberetningssystem
Resumé

Denne SKM indeholder retningslinjer for indberetning om aktiesparekonti. Der er tale om, at der fremadrettet (for indberetninger for kalenderåret 2024 og frem) skal indberettes via en digital indberetningsløsning ’Aktiesparekonto’ i et andet format end hidtil.

Hjemmel

Skatteindberetningslovens § 11 a

Reference(r)

Skatteindberetningslovens § 11 a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit A.B.1.2.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit A.B.1.3.4.2

Anvisning af digital kanal for indberetninger om aktiesparekonti

Efter skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 1, skal pengeinstitutter m.v., der forvalter konti omfattet af aktiesparekontoloven, hvert år indberette nærmere bestemte oplysninger om aktiesparekontoen til Skatteforvaltningen. Se herved også skatteindberetningslovens § 11 a, stk. 2, og skatteindberetningsbekendtgørelsens § 26.

Skatteforvaltningen anviser efter skatteindberetningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, den digitale kanal for indberetningen.

Efter Skattestyrelsens hidtidige praksis indberettes oplysninger om aktiesparekonti i et indberetningsskema (Excel regneark) som "Sikker mail" via TastSelv Erhverv.

I forbindelse med implementering af en digital indberetningsløsning for "Aktiesparekontoen" ændres kravene til den digitale indberetning med virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2024. Fremadrettet skal indberetningen foretages i xml-format via Webservice (Open API) eller ved filoverførsel i TastSelv Erhverv.

Indberetninger vedrørende kalenderåret 2024 og frem

Indberetninger for kalenderåret 2024 og frem skal ske i xml-format via webservice (Open API) eller via filoverførsel i TastSelv Erhverv. Skattestyrelsen vil afvise indberetninger, der ikke foretages som anvist.

Vejledning om, hvordan indberetninger skal foretages, er tilgængelig på Indberetning af aktiesparekonto skat.dk.

Rettelser vedrørende kalenderåret 2023 og tidligere

Rettelser vedrørende kalenderår før 2024 skal fortsat ske i Excel regneark, der indsendes som "Sikker mail" via TastSelv Erhverv.

Vejledning om, hvordan rettelser af indberetninger skal foretages, er tilgængelig på Indberetning af aktiesparekonto skat.dk.