Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at X, som udgives af Spørger, udgør en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18 og derfor kan leveres momsfrit i medfør af denne bestemmelse?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Y, som udgives af Spørger, er en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit i medfør af denne bestemmelse?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Z, som udgives af Spørger er en avis omfattet f momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit i medfør af denne bestemmelse?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

B (Spørger) er en medievirksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte i lighed med f.eks. Berlingske og Politikken.

Spørger driver p.t. flere medietitler:

• X
• Y
• Z

I relation til X, kan det nævnes, at Spørger tidligere har fået godkendt af Skatterådet, at dette medie udgør en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit i medfør af denne bestemmelse, jf. SKM2019.599.SR.

De sidste to medietitler retter sig mod tematikker, der vedrører […] De sælges primært business to business. I relation til disse sidste to medietitler kan det nævnes, at Spørger i høj grad er i konkurrence med andre nichemedier.  

Nedenfor følger nærmere information om de enkelte medietitler (det skal bemærkes, at den angivne udgivelsesfrekvens er lavere i sommerferien og juleferien).

X

• Nyheder om 
• […]
• Overblik
• Analyser

X er mediet, der skaber sammenhæng mellem politik og […]. Med X holder læseren sig orienteret om de politiske beslutninger, som har konsekvenser for […], og får de vigtigste nyheder inden for […]

X udkommer hver dag, og har pr. 22. september 2023 et antal nyhedsbrevsmodtagere på 19.774.

Y

• Nyheder om 
• […]
• Debat, kommentarer og analyser
• Arkiv med artikler om […]
• […]
• Overbliv over de vigtigste historier og lovændringer

Y bidrager med indblik, perspektiver og løsninger […] Y leverer de seneste nyheder om […] fra Christiansborg, fra EU, de seneste forskningsresultater, perspektiverende interviews og inspiration til brug for […].

Y bidrager med indblik, der kan være med til at […].

Mediets dækning af […] er relevant for […].  

Y udkommer 2 gange pr. uge og har pr. 22. september 2023 et antal nyhedsbrevsmodtagere på 3.312.

Z

• De nyeste og vigtigste historier på området
• Dybdegående analyser og debat
• Tendenser inden for […]
• Indblik i de politiske slag om […]
• Formidling af de nyeste resultater og viden

Z […] leverer nyheder, indblik og inspiration og perspektiver til de professionelle, der arbejder med […] i Danmark.

Z bringer nyheder til brug for […] der har interesse for […] i Danmark. Samtidig giver Z overblik over, hvad de politiske aftaler betyder for […]. Z dækker således nyheder indenfor temaer som […].

Z udkommer 2 gange pr. uge og har pr. 22. september 2023 et antal nyhedsbrevsmodtagere på 1.385.

Redaktionel produktionsstøtte til skrevne nyhedsmedier

Af kulturministeriets hjemmeside fremgår følgende om tilskud, tilladelser og registreringer af medier:

"I Danmark kan man søge om tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier i form af redaktionel produktionsstøtte [...]. Det er Medienævnet, der træffer afgørelse om tilskud og støtte.

Redaktionel produktionsstøtte til skrevne nyhedsmedier

Redaktionel produktionsstøtte er støtte til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold. Redaktionel produktionsstøtte har til formål at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark."

På Kulturministeriets hjemmeside er endvidere en oversigt over tilskudsmodtagerne i bl.a. 2023.

Af oversigten fremgår bl.a., at følgende medier har modtaget tilskud i 2023:

Titel	Udgiver
B (Spørger)	B (Spørger)
Dagens Medicin	Dagens Medicin A/S

Artikel af […]: 

" […]

Tirsdag skal Skatterådet tage stilling til, hvorvidt B må indføres nulmoms på sine digitale nichemedier, eller om medieselskabet får en nedadvendt tommelfinger i det bindende svar fra myndigheden, som direktøren […] havde forventet ville glide lige igennem. 

[…]

I anbefalingen til rådets afgørelse, […] bliver afvisningen af de to nichemedier under B begrundet med, at de hver især ikke behandler et bredt emneområde og henvender sig til en videre kreds af læsere - altså de fleste eller alle mennesker. 

[…]

Professor […] har set på sagen og påpeger i sin vurdering, at det følger af reglerne, at momsfritagelsen kræver en vis lighed med en klassisk omnibusavis. 

"Læserskaren må gerne være udvalgt, fx særligt til ungdommen, men ikke særligt til bygningsinteresserede, skoleinteresserede, teknikinteresserede osv. De har ikke omnibusavisens karakter". Skriver han i en skriftlig kommentar, hvor han dog også understreger, at han ikke er momsekspert. Hans udtalelser beror derfor alene på en vurdering af mediernes virke. 

Ses som ét medie 

Siden nichemedierne under B udkommer i elektronisk form, og det er muligt, at abonnere på dem enkeltvis, er det styrelsens opfattelse, at de enkelte nicher skal vurderes selvstændigt i forhold til, om de lever op til at være en avis i momslovens forstand, og ikke som én samlet publikation.

Ifølge […] udlægning af sagen er det dog misforstået. 

"Vores argument er, at man skal se vores produkter under ét. Vi behandler samlet en bred emnekreds. At man kan abonnere på enkelte emner, er jo bare en forretningsmodel, der er opstået de senere år hos medierne. Man kan jo også sagtens abonnere på alle emnerne vi dækker" siger […]. 

Hans tilgang flugter på sin vis med tolkningen, som […] har lagt til grund for at have momsfritaget sine abonnementstyper kaldet […]. 

[…]

Kan undergrave argument

Ligeledes lyder argumentet for, at […] ikke opkræver moms for sine abonnementer til udgivelserne […], at de hører sammen under ét medie.

"Konkret er […] et nyhedsmedie, der læses på grund af den aktuelle nyhedsformidling om en bred kreds af emner, heriblandt, kultur, idræt, sundhed, byrum, skoler, politik, klima og turisme. Ligesom der er et righoldigt debatunivers. Indhold der gør indholdet relevant for en bred kreds af læsere. […] er hertil avislignende i sit udtryk, udbydes og sælges bredt og er som medie godkendt til at uddanne journalister" skriver han i en kommentar til […]."

Artikel af […];

Skatterådet udskyder afgørelse om moms på nichemedier

[…] 

Skatterådets afgørelse er interessant, idet flere andre medieselskaber, der sælger abonnementer til nichemedier, såsom […] har momsfritaget deres medier. 

[…] 

Hvis Skatterådet vælger at lægge sig op ad vurderingen af, at de to nichemedier, som B udgiver, reelt er individuelle medier, "fordi disse udkommer i elektronisk form og det er muligt at abonnere på disse enkeltvis", som det lyder i udkastet kan det blive svært for andre medieselskaber at holde fast i dén tilgang, vurderer professor i […].

Han tog dog det klare forbehold, at han ikke har tilstrækkeligt detaljeret indblik i de forskellige smalle udgivelser under de opridsede medieselskaber, så han ville kunne afkode, om nogle af dem reelt dækker en bred nok emnekreds eller henvender sig til en almen kreds af læsere, som kriterierne foreskriver. 

"Men det ser ikke helt sådan ud, for det virker ret klart i loven og i praksis, at et medie ikke er berettiget til at være momsfritaget, så snart det henvender sig til en smal kreds af læsere, eksempelvis en faggruppe, hvor mediet dækker et ret specialiseret område". 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det ønskes med spørgsmålene bekræftet, at de publikationer, som udgives af Spørger - som nærmere redegjort for nedenfor - udgør en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit i medfør af denne bestemmelse.

Det fremgår af praksis og Skattestyrelsens Juridiske Vejledning (2023-2) D.A.10.1.7, at følgende forudsætninger skal være opfyldt for at en publikation kan anses for en avis, idet det bemærkes, at elektronisk leverede aviser pr. 1. juli 2019 også er omfattet af denne undtagelse:

1. Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.
2. Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.
3. Publikationen skal behandle et bredt emneområde.
   I forbindelse med helhedsvurderingen af publikationen kan der derudover tages hensyn til:
4. Om publikationen må anses for at fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.)
5. Om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)
6. Oplagets størrelse
7. Om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Ad. 1 Aktuelt nyhedsstof

Ved en gennemgang af offentliggjort praksis, ses det, at dette punkt er særligt vigtigt, når det skal afgøres, om der er tale om en avis.

I overensstemmelse med praksis er aktuelt nyhedstoft i denne sammenhæng anset for artikler, der kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.

Spørger har foretaget en gennemgang af Spørgers samlede udgivelser for perioden 16-09-2022 til 15-9-2023.

I denne periode har Spørger samlet set udgivet […] nyhedsartikler. Alle artikler dækker relevant nyhedsstof, enkelte artikler hist og her, kan kategoriseres som analyser eller portrætter, men altid med udgangspunkt i eller anledning af en nyhed eller en aktualitet. De […] artikler fordeler sig således:

X er udkommet med […] artikler

Y er udkommet med […] artikler

Z er udkommet med […] artikler

Spørgers medietitler udkommer således, som minimum og i gennemsnit med 1-2 nyhedsartikler om dagen.

Dette illustrerer således samlet, at der med sikkerhed er tale om aktuelt nyhedsstof.

Ad. 2 Videre almen kreds af læsere

Som det ses af beskrivelsen af medietitlerne ovenfor, er det helt klart, at der er tale om en videre almen kreds af læsere.

Overordnet beskæftigelser medietitlerne sig således med […] generelt. Man kan næsten ikke forestille sig et område, som involverer en så betydelig del af befolkningen.

Der kan i den forbindelse tillige henvises til f.eks. SKM2008.138.LSR, hvor en publikation, der bl.a. indeholdt stof vedrørende IT-branchen, blev anset for at vedrøre en videre almen kreds af læsere. Dette uanset, at et specifikt sigte på IT-branchen selvsagt indsnævrer kredsen af læsere meget betydeligt i forhold til aviserne produceret af Spørger.

Ad. 3 Bredt emneområde

Som nævnt ovenfor beskæftiger medietitlerne sig med […] generelt.

Det betyder, at emneområdet i den grad er bredt.

Spørger henviser endvidere til et ikke offentliggjort bindende svar fra Skattestyrelsen fra 2019. Det bindende svar er givet til den elektroniske publikation […], som Spørger vurderer har et langt mere snævert sigte end de publikationer, som udgives af Spørger.   

Om publikationen […] er det i det bindende svar fra 2019 oplyst følgende:

"….netmediet […] som dækker […]. Mediet leverer egenproduceret journalistik (nyheder, baggrund, analyser, anmeldelser og debat) om dette på den ene side snævre, men dog også meget brede emne. […]"

I det bindende svar anfører Skattestyrelsen følgende i begrundelsen: 

"[…]henvender sig til folk med særlig interesse for […]. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at […] henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere. 

Selvom omdrejningspunktet for artiklerne i […], er det Skattestyrelsens opfattelse, at […] indeholder et bredt emneområde, jf. indholdet af de betalingsartikler, der er bragt på […] og som kun kan læses mod betaling.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at […] opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. […] kan derfor sælges til 0-momssats." 

Ad. 4: Avislignende i teknisk og typografisk henseende

For at give et indblik i Spørgers layout i teknisk og typografisk henseende er der givet adgang til de tre medietitler, som anmodningen omhandler.

Ad 5. Løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)

Det er muligt at købe adgang til en eller flere medietitler på samme tid. Der tilbydes både abonnement på månedsbasis og årsbasis.

Ad. 6 Oplagets størrelse

Der henvises til beskrivelsen under "Sagens faktiske forhold".

Ad. 7 Godkendelse til at uddanne journalister

Som nævnt ovenfor er Spørger en medievirksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte i lighed med f.eks. Berlingske og Politikken.

Spørger er således også godkendt til at uddanne journalister, hvilket Spørger også praktiserer senest ved ansættelse af 3 praktikanter.

Spørgers konklusion

Baseret på ovenstående er det Spørgeres klare opfattelse, at de publikationer, som udgives af Spørger udgør en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit i medfør af denne bestemmelse.

Der kan i denne forbindelse f.eks. henvises til SKM2008.138.LSR - som der også er henvist til ovenfor - hvor en publikation, der bl.a. indeholdt stof vedrørende IT-branchen, blev anset for at vedrøre en videre almen kreds af læsere. Dette uanset, at et specifikt sigte på IT-branchen selvsagt indsnævrer kredsen af læsere betydeligt i forhold til aviserne produceret af Spørger.

Derudover kan det henvises til, at (i) Skatterådet som nævnt tidligere har godkendt at X kan anses for en momsfri avis og (ii) at Spørger som ligeledes nævnt ovenfor i høj grad er i konkurrence med […], der f.eks. driver […]. […] nævner i deres forretningsbetingelser, at produktet er momsfritaget.

Spørgers høringsbemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at hvor Skattestyrelsens indstilling til bindende svar afviger fra Spørgers indstilling til besvarelse, fastholder Spørger de i anmodningen anførte bemærkninger til støtte for Spørgers indstilling til besvarelse.

Levering af aviser kan ske uden moms, hvis den pågældende publikation udkommer i mindst ét månedligt nummer, og der er tale om en "avis".

Ifølge Skattestyrelsen opfylder alle tre medietitler […] betingelsen om at udkomme i mindst et månedligt nummer.

Betingelserne for, at en publikation er en "avis" fremgår ikke klart af lovgivningen. Vurderingen af om en publikation er en "avis" skal derfor foretages på grundlag af de kriterier, som er dannet af det nu nedlagte Momsnævn og som er gengivet i bl.a. Østre Landsrets dom TfS1996,249.

Ifølge Skattestyrelsen opfylder X kriterierne, hvorfor der er tale om en avis, der kan sælges uden moms.

Det er omvendt Skattestyrelsens indstilling, at Y og Z, ikke kan anses for en avis. Det begrundes med følgende:

Medietitlerne henvender sig ikke til en videre (almen) kreds af læsere, de behandler ikke et bredt emneområde og de har et begrænset oplag.

Som angivet i anmodningen om bindende svar, er det Spørgers opfattelse, at medietitlerne klart henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere og behandler et bredt emneområde.

Medietitlerne beskæftiger sig således med […] generelt.

Man kan næsten ikke forestille sig et område, som er så bredt, og involverer en så betydelig del af befolkningen.

Hvis Skatterådet således finder, at medietitler, som beskæftiger sig med […] generelt, ikke henvender sig til en videre (almen) kreds læsere og behandler et bredt emneområde, så er realiteten, at momsfriheden alene vil være gældende for de store dagblade og ikke for nichemedierne.

Som begrundelse for at medietitlerne ikke udgør en avis, henviser Skattestyrelsen tillige til, at medietitlerne udkommer i et begrænset oplag. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at dette kriterium ikke er afgørende, men alene indgår i en helhedsvurdering i forhold til, om der er tale om en avis.

I denne forbindelse skal det tillige bemærkes, at det forekommer diskriminerende at nichemedierne på den måde vil have sværere ved at blive betragtet som en avis end de store dagblade. Det taler tillige for, at dette kriterium under alle omstændigheder alene skal have en meget vægt i den samlede vurdering af, om der foreligger en avis i momslovens forstand.

Lighedsgrundsætning

Skattestyrelsen nævner i sin indstilling, at Spørger ikke kan opnå momsfritagelse med henvisning til en lighedsgrundsætning.

Som begrundelse herfor henviser Skattestyrelsen til en dom fra Østre Landsret, TfS1996, 249 Ø, hvor det fremgår, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra lighedsgrundsætningen under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at den enkelte publikation tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

Vi er enige i, at lighedsgrundsætningen ikke kan anvendes til at opnå momsfritagelse under henvisning til én enkelt tidligere evt. forkert truffet afgørelse af en offentlig myndighed.

Det er imidlertid på ingen måde situationen indenfor nichemedier. Tværtimod findes der en meget lang række nichemedier, der ikke afregner moms ved salg af aviser, som i høj grad minder om Spørgers ift. "oplagets størrelse" og hvor "bredt et emneområde", der behandles.

Flere af medierne er desuden direkte eller delvis i konkurrence med Spørger. Her kan fx nævnes [opregning af div. nichemedier].  Ifølge Spørgers oplysninger afregner ingen af disse medier moms ved salg af aviser.

Ifølge Spørgers oplysninger afregner følgende nichemedier ej heller moms ved salg af aviser. Hvis Skatterådet ønsker det, kan Spørger sagtens udvide listen nedenfor med yderligere medier, som ikke afregner moms ved salg af aviser.

• […]
• […]
• […]
• […]

Det siger sig selv, at denne konkurrencesituation er helt uholdbar for Spørger, og en lighedsgrundsætning må derfor klart føre til, at Spørger heller ikke skal afregne moms ved salg af aviser.

I mail af 5. april 2024 gør Spørger opmærksom på, at Skatterådet i juni 2019 har anerkendt publikationen "Ingeniøren", som en avis i momslovens forstand, idet Spørger har vedlagt Skatterådets afgørelse til Spørger.

I mailen linkes desuden til to artikler fra […], som er offentliggjort henholdsvis den […] og den […]. [Artiklerne er gengivet i uddrag under sagens faktiske forhold].

Spørger gør opmærksom på, at i artiklerne fremgår, at:

"Hvis Skatterådet vælger at lægge sig op ad vurderingen af, at de to nichemedier, som Spørger udgiver, reelt er individuelle medier, "fordi disse udkommer i elektronisk form, og at det er muligt at abonnere på disse enkeltvis", som det lyder i udkastet, kan det blive svært for andre medieselskaber at holde fast i dén tilgang, vurderede professor […]."

Spørger bemærker endvidere, at nedenstående bemærkning fra […], som fremgår af artiklen, flugter 1:1 med forståelsen hos Spørger, dvs. at de enkelte titlers bredde skal vurderes samlet.

"Konkret er […] et nyhedsmedie, der læses på grund af den aktuelle nyhedsformidling som en bred kreds af emner, heriblandt, kultur, idræt, sundhed, byrum, skoler, politik, klima og turisme. Ligesom der er et righoldigt debatunivers, der gør indholdet relevant for en bred kreds af læsere. […]er hertil avislignende i sit udtryk, udbydes og sælges bredt, og er som medie godkendt til at uddanne journalister" Skriver […] i en kommentar til […]. 

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

For de omhandlede tre publikationer gælder, at disse alene udkommer i elektronisk form, og at det er muligt at abonnere på disse enkeltvis.    

I henhold til momssystemdirektivets artikel 1, stk. 2, skal der ved enhver transaktion, dvs. levering af den enkelte vare eller ydelse, svares en merværdiafgift (moms), der beregnes af varens eller ydelsen pris, med anvendelse af den afgiftssats, som gælder for varen eller ydelsen.

Det er derfor også leveringen den enkelte vare eller ydelse, som skal vurderes ved afgørelsen af, hvorvidt leveringen er omfattet af en momsfritagelse eller er omfattet af reglerne om fx nulmoms.

Dette fremgår også af bl.a. Landsskatterettens afgørelse SKM2024.240.LSR, som angik momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed. I afgørelsen udtalte Landsskatten følgende: "...momsen er transaktionsbaseret, hvorfor besvarelsen af det stillede spørgsmål vil afhænge af en konkret vurdering af, om hver enkelt udgående transaktion kan kvalificeres som "anden kunstnerisk virksomhed" eller ej".   

Tilsvarende fremgår det, at hvis en leverandør tilbyder to ydelser, men det er muligt for kunden at fravælge den ene, så er der tale om to selvstændige hovedydelser, jf. præmis 22-24 i sag C-572/07, RLRE Tellmer Property.

Som konsekvens kan en virksomhed således både levere varer/ydelser, hvoraf nogle er momspligtig, andre er momsfrie, ligesom der kan være varer/ydelser som skal sælges til en momssats på fx 0%.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal tages stilling til, om de enkelte publikationer er en avis i momsloven forstand, og ikke om de tre publikationer set under ét udgør en avis. At de tre publikationer alle udgives af Spørger ændrer ikke herved.

På denne baggrund er spørgsmålet opdelt i tre spørgsmål. 

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at X udgør en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit.

Begrundelse

Levering af varer og ydelser mod vederlag pålægges som udgangspunkt 25% moms, jf. momslovens § 4, stk. 1 og § 33. En undtagelse hertil er, at leveringen af aviser kan ske til en momssats på 0%, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.   

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, indeholder to grundlæggende betingelser, som begge skal være opfyldt for at en publikation er omfattet. Dels skal publikationen udkomme i mindst ét månedligt nummer, dels skal der være tale om en "avis".

Om X er det oplyst, at publikationen er en elektronisk avis, som udkommer hver dag, idet Spørger samtidig oplyser, at der på årsbasis offentliggøres […] artikler svarende til, at der gennemsnitlig offentliggøres 2-3 artikler pr. dag.

Det er hverken i loven eller i dennes forarbejder defineret, hvad der skal forstås ved "et nummer". Det er Skattestyrelsens opfattelse, at offentliggørelsen af 2-3 artikler pr. dag ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der er tale om en daglig publikation/avis. 

Henset til antallet af artikler, som offentliggøres af X i løbet af en måned og kravet om, at publikationen blot skal udkomme med mindst ét månedligt nummer, vurderes det dog, at betingelsen er opfyldt.

Der skal herefter tages stilling til om publikationen X kan anses for en "avis" i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Betingelserne for, at en publikation er en "avis", fremgår ikke af § 34, stk. 1, nr. 18.

I henhold til bestemmelsens forarbejder, er det de samme kriterier, som er afgørende, uanset om der er tale om en trykt eller en elektronisk publikation, jf. LFF 2019-04-03 nr. 222.  

Vurderingen af om en publikation er en "avis" skal derfor foretages på grundlag af de kriterier, som er dannet af det nu nedlagte Momsnævn. Dette er fastslået af bl.a. Østre Landsret i dommen offentliggjort som TfS 1996,249 Ø.

I henhold til Momsnævnets praksis, som er gengivet i bl.a. Østre Landsrets dom

TfS 1996, 249, er det ved vurderingen af, hvorvidt en publikation momsretligt er en avis, en forudsætning, at de følgende tre kriterier er opfyldt:

1. Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.
2. Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.
3. Publikationen skal behandle et bredt emneområde.
   I senere praksis er de ovennævnte primære kriterier suppleret med nedenstående kriterier, som kan indgå ved en helhedsvurdering af, hvorvidt der foreligger en avis, jf. skatteministerens svar på spørgsmål nr. 31 af 14. januar 1994, som er offentliggjort som TfS 1994, 157.   
4. Om publikationen må anses for at fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout m.v.)
5. Om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)
6. Oplagets størrelse
7. Om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Af Østre Landsrets dom, TfS 1996, 249 Ø, fremgår endvidere, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra lighedsgrundsætningen under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at den enkelte publikation tillige opfylder momslovens krav om at være en avis. 

Ligesom det af bemærkningerne til LFF 2019-04-03 nr. 222 fremgår, at indførelsen af nulmoms på elektroniske aviser er en undtagelse til det almindelige udgangspunkt om, at alle leveringer af varer og ydelser pålægges moms. Heraf følger, at de ovenfor nævnte kriterier for, hvornår der foreligger en avis, skal fortolkes snævert, jf. det almindelige momsretlige princip om, at undtagelser til hovedreglen om momspligt skal fortolkes indskrænkende.

Vurdering af publikationen "X" ud fra de ovennævnte 7 kriterier

Ad. 1 Aktuelt nyhedsstof.

For at en publikation momsretligt er en "avis" er det en afgørende forudsætning, at publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.

Læses publikationen ikke primært på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, vil det i sig selv udelukke, at publikationen kan anses for en avis i momslovens forstand, jf. SKM2001.274.LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at publikationen "Penge og Privatøkonomi" ikke var en avis, idet bladets indhold ikke var kendetegnet ved hovedsagelig at vedrøre nyheder, der havde været aktuelle siden sidste udgivelse.

Som det også er anført i SKM2019.599.SR forstås ifølge Gyldendals Den Store Danske ved "aktuelt" noget "som har interesse eller betydning lige i øjeblikket". Et emne kan i princippet også være "aktuelt" i en længere periode. Fx er nye film "aktuelle" i hvert fald i en periode efter premieredagen, og politiske emner kan være aktuelle gennem meget lang tid.

At et emne kan være aktuelt i længere tid, er også forudsat i de i praksis opstillede kriterier for fastlæggelsen af avisbegrebet, som er beskrevet i bestemmelsens forarbejder, jf. LFF 2019-04-03 nr. 222.

I henhold til praksis forstås ved "aktuelt nyhedsstof" nyheder, der har været aktuelle siden sidste udgave, således at publikationens læsere har mulighed for at blive opdateret på aktuelle nyheder inden for publikationens emneområde.

For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.

Publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig sammenstiller artikler fra andre aviser, kan ikke anses for at opfylde kriterierne for momsmæssigt at kunne anses som en avis, jf. LFF 2019-04-03 nr. 222.

Tilsvarende har Vestre Landsret stillet krav om, at det redaktionelle stof har været undergivet en sådan journalistisk bearbejdning, at det kan karakteriseres som nyhedsstof, jf. TfS1996, 838 V.

X består af både artikler, som kan læses af alle og artikler, som kun kan tilgås af abonnenter.  

Skattestyrelsen har vurderet de artikler m.v., som alene kan tilgås mod betaling. Der er er foretaget en vurdering på grundlag af de artikler, som er offentliggjort i perioden 27. oktober 2023 til 9. november 2023

I den pågældende periode er der offentliggjort betalingsartikler m.v. med følgende overskrifter:

1.      […]
2.      […]
3.      […]
[…]
16.  […]

I perioden er der således offentliggjort 14 artikler samt to klummer.

Skattestyrelsen bemærker, at to ud af de 14 artikler er hentet fra andre publikationer. Henset til det begrænsede antal, er det Skattestyrelsens vurdering, at publikationen X ikke hovedsagelig sammenstiller artikler fra andre aviser og af den årsag er udelukket fra at være en "avis" i momslovens forstand.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at det af flere artikler fremgår, at disse er baseret på nyhedsartikler, som er offentliggjort i andre medier.

Ved en gennemgang af det konkrete indhold og karakteren af alle de oplistede artikler er det Skattestyrelsens vurdering, at langt hovedparten af artiklerne omhandler aktuelle emner/begivenheder som fx nye politiske udmeldinger, og at de artikler, som er baseret på nyhedsartikler fra andre medier, har været undergivet en egentlig journalistisk bearbejdning. 

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at kriteriet om, at publikationen primært skal læses på grund af sit nyhedsstof, er opfyldt.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at det ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om aktuelt nyhedsstof ikke nødvendigvis har betydning, at der er offentliggjort mange artikler. At en publikation offentliggør et stort antal artikler i løbet af et år, er således ikke ensbetydende med, at det er "nyheder", som offentliggøres. Ved vurderingen er det derimod artiklernes indhold og karakter, som er afgørende.

Ad. 2 Henvender sig til videre (almen) kreds af læsere

Det er et krav for, at en publikation momsretligt er en "avis", at den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Begrebet "almen" skal i henhold til Den Danske Ordbog forstås, således: "Som gælder for de fleste eller alle mennesker".

I henhold til bestemmelsens forarbejder anses en publikation ikke for at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, hvis publikationen primært henvender sig til personer med særlige interesser inden for bestemte områder. jf. LFF 2019-04-03 nr. 222.

Et eksempel på ovenstående er publikationer, som primært henvender sig til specifikke faggrupper. I SKM2006.117.LSR fandt Landsskatteretten således, at en publikation, som udelukkende behandlede forhold, der vedrørte byggesektoren, primært måtte anses for at henvende sig til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre, almen kreds af læsere. 

Efter en vurdering af det konkrete indhold og karakteren af de ovenfor oplistede artikler er det Skattestyrelsens vurdering, at X henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Ved vurderingen er bl.a. lagt vægt på, at artiklerne omhandler såvel […] helt generelt og i vid forstand, herunder […]. Emnemæssigt må artiklerne derfor anses for at henvende sig til en bredere befolkningsgruppe.  

Ad. 3 Publikationen skal behandle et bredt emneområde.

Kriteriet om, at publikationen skal behandle et bredt emneområde, hænger tæt sammen med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Hvis publikationen kun behandler enkelte eller få emneområder, anses den ikke for at behandle et bredt emneområde, jf. forarbejderne til bestemmelsen, LFF 2019-04-03 nr. 222.

De artikler, som er offentliggjort i X i vurderingsperioden, omhandler bl.a. […].

Selvom omdrejningspunktet er […], er det på baggrund af en konkret vurdering af de oplistede artikler, Skattestyrelsens vurdering, at X behandler et bredere emneområde, jf. tilsvarende konklusion i det tidligere bindende svar til samme publikation offentliggjort som SKM2019.599.SR.  

Ad 4 Publikationen må anses for at fremtræde som avislignende

Ved helhedsvurderingen af, hvorvidt en publikation er en "avis" kan der tillige henses til om publikationen fremtræder, som avislignende i teknisk og typografisk forstand, dvs. i forhold til fx papirkvalitet, tryk og layout.

Skattestyrelsen har sammenholdt de ovenfor nævnte artikler med artikler i andre elektroniske aviser. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at publikationen fremtræder som avislignende.  

Skattestyrelsen har vurderingen bl.a. lagt vægt på, at artiklernes layout svarer til det layout, som karakteriserer artikler i andre elektroniske aviser.

Ad. 5 Publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)

Ved helhedsvurderingen af, hvorvidt der er tale om en avis, kan der tillige henses til om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer), herunder om den overvejende del af oplaget distribueres gratis til en nærmere afgrænset kreds, jf. Østre Landsrets dom, TfS1996,249, hvor Landsretten bemærkede, at det af sagen fremgik, at den overvejende del af bladet "Ingeniørens" oplag distribueres gratis til medlemmerne af foreningen.  

En række af artiklerne offentliggjort af X kan alene tilgås af abonnenter. Mulighed for at få adgang til artiklerne er ikke forbeholdt medlemmer af bestemte foreninger. Enhver kan således købe sig adgang til publikationens fulde indhold. Der kan tegnes enten et måneds- eller årsabonnement, hvor prisen afhænger af antallet af læsere/brugere, som skal adgang til at tilgå publikationen. Dette taler for at publikationen er en avis i momslovens forstand.

At X ikke sælges i løssalg skal ses i sammenhæng med, at der dels er tale om en elektronisk avis, dels det begrænsede antal artikler, som offentliggøres i X pr. dag, jf. at Spørger har oplyst, at X i det seneste år gennemsnitlig har offentliggjort til 2-3 artikler om dagen. Det forhold, at publikationen ikke sælges i løssalg, vurderes derfor ikke at kunne føre til et anden resultat.   

Ad. 6 Oplagets størrelse

Ved helhedsvurderingen kan der endvidere henses til oplagets størrelse. 

At der kan henses til oplagets størrelse, skal ses i sammenhæng med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Det, at en publikation har et stort oplag, taler således for, at publikationen henvender sig til en videre almenkreds af læsere, jf. herfor SKM2009.98.ØLR, hvor det blev fremhævet, at publikationen havde et betydeligt oplag samt TfS1997, 443, hvor Momsnævnet fandt, at nyhedsbrevet, News-Express ikke var en avis, idet publikationen ikke havde en bred kreds af læsere, når den alene henvender sig til en lille kreds af abonnenter (ca. 80).

I SKM2005.422.LSR har Landsskatteretten anerkendt, at en publikation for børn og unge med et oplag på kun knap 9.000 eksemplarer var en avis i momslovens forstand. Om den pågældende publikation var det dog oplyst, at denne bl.a. blev indkøbt af fritidsklubber, SFO’er, klubber, tandlæger og læger m.v. Antallet af læsere må således formodes at være langt højere end oplaget.

Om X er det oplyst, at publikationen udkommer hver dag og pr. 22. september 2023 har et antal nyhedsbrevsmodtagere/oplag på 19.774.

På baggrund af hidtidig praksis, herunder SKM2005.422.LSR, er det Skattestyrelsens vurdering, at det forhold, at X har et oplag på knap 20.000 taler for at publikationen er en avis i momslovens forstand.   

Ad. 7 Godkendt til at uddanne journalister.

Endelig kan der ved helhedsvurderingen lægges vægt på om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Det er oplyst, at X er godkendt til at uddanne journalister, hvilket tillige taler for at X momsretligt skal anses for at være en avis.

Konklusion ift. publikationen X

Med henvisning til ovenstående vurdering af de enkelte kriterier, er det helhedsvurderingen, at publikationen X er en avis i momslovens forstand og at leveringen af denne publikation derfor er omfattet af reglerne om nulmoms i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. 

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at publikationen opfylder kriterierne om at blive læst på grund af sit nyhedsstof, henvender sig til en videre, almen kreds af læsere og behandler et bredere emneområde.

Ved helhedsvurderingen er der endvidere henset til, at publikationen fremtræder avislignende og udgives i et oplag på knap 20.000, ligesom redaktionen er godkendt til at uddanne journalister. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at nichemediet Y er en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit.

Begrundelse

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, indeholder to grundlæggende betingelser, som begge skal være opfyldt for at en publikation er omfattet. Dels skal publikationen udkomme i mindst et månedligt nummer, dels skal der være tale om en "avis".

Om Y er det oplyst, at der er tale om en elektronisk publikation, som udkommer 2 gange pr. uge, idet Spørger samtidig oplyser, at der på årsbasis offentliggøres i alt […] artikler, svarende til, at der gennemsnitlig offentliggøres 3-4 artikler pr. gang publikationen udkommer.

Det er, hverken i loven eller i dennes forarbejder, defineret, hvad der skal forstås ved "et nummer". Det er Skattestyrelsens opfattelse, at offentliggørelsen af 3-4 artikler, hver gang publikationen udkommer, er på grænsen til i sig selv at være tilstrækkeligt til, at der er tale om "et nummer af en publikation/avis". "

Henset til antallet af artikler, som offentliggøres af Y i løbet af en måned og lovens krav om, at publikationen blot skal udkomme i mindst ét månedligt nummer, vurderes det dog, at betingelsen er opfyldt.

Der skal herefter tages stilling til, om publikationen Y kan anses for en "avis" i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Kriterierne for at en publikation momsretligt er en "avis" er baseret på bl.a. Momsnævnets praksis.

De 7 kriterier og praksis herom er beskrevet ovenfor under Skattestyrelsens begrundelse og indstilling til spørgsmål 1, som der skal henvises til. 

Vurdering af publikationen "Y" ud fra de 7 kriterier

Ad. 1 Aktuelt nyhedsstof.

For at en publikation momsretligt er en "avis" er det en afgørende forudsætning, at publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.

Kriteriet og praksis herom er beskrevet ovenfor under Skattestyrelsens begrundelse og indstilling til spørgsmål 1, "Ad. 1: Aktuelt nyhedsstof", som der skal henvises til.

Y består af både artikler, som kan læses af alle og artikler, som kun kan tilgås af abonnenter.    

Skattestyrelsen har vurderet de artikler m.v., som alene kan tilgås mod betaling. Vurderingen er foretaget på grundlag af de artikler m.v., som er offentliggjort i perioden 27. oktober 2023 til 9. november 2023 og dermed i en periode på 14 dage.

I den pågældende periode er der offentliggjort artikler og debatindlæg kun for abonnenter med følgende overskrifter:

1.      […]
2.      […].
3.      […]
[…]
9.      […]

På baggrund af det konkrete indhold og karakteren af de oplistede artikler er det Skattestyrelsens vurdering, at alle artiklerne omhandler aktuelle emner/begivenheder indenfor publikationens emneområde, jf. at artiklerne omhandler […] og nye tal indenfor publikationens emneområde.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at kriteriet om, at publikationen primært skal læses på grund af sit nyhedsstof, er opfyldt.

At Y i den undersøgte periode, og forudsætningsvis også generelt, alene har offentliggjort et begrænset antal artikler, kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke føre til et andet resultat. Skattestyrelsen har herved lagt vægt på, at også publikationer, som udgives på månedsbasis momsretligt kan kvalificeres som en "avis".  

Ad. 2 Henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere. 

Det er et krav for at en publikation momsretligt er en "avis", at den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Begrebet "almen" skal i henhold til Den Danske Ordbog forstås "Som gælder for de fleste eller alle mennesker".

I henhold til bestemmelsens forarbejder anses en publikation ikke for at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, når publikationen primært henvende sig til personer med særlige interesser inden for bestemte områder. jf. LFF 2019-04-03 nr. 222.

Et eksempel på ovenstående er Momsnævnets afgørelse TfS 1997, 776, hvor Momsnævnet fandt, at publikationen Fortune ikke var en avis, idet Fortune primært henvendte sig til folk med særlig interesse for økonomiske forhold vedrørende virksomheder og lande, og således ikke til en videre (almen) kreds af læsere.  

Både Skatterådet og Landsskatteretten har i en række afgørelser forholdt sig til, om den konkrete publikation henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere.

I SKM2019.599.SR fandt Skatterådet, at en publikation, som henvendte sig til danske lønmodtagere, uanset hvilken branche, som den pågældende var beskæftiget i, henvendte sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Det modsatte resultat nåede Landsskatteretten frem til i SKM2006.117.LSR, som angik en publikation, som havde tømrer- og snedkermestre, arkitekter, murermestre, entreprenører, ingeniører m.v. som målgruppe, og som udelukkende behandlede forhold indenfor byggesektoren. Landsskatteretten konkluderede således, at publikationen primært henvendte sig til en skare af læsere med særlig interesse for byggebranchen og ikke en videre, almen kreds af læsere.   

Tilsvarende konklusion nåede Landsskatteretten til ift. publikationen Dagens Medicin, som udkom med ugentlige artikler om sundhedspolitiske, sundhedsøkonomiske og sundhedsvidenskabelige emner. Publikationen henvendte sig primært til personer, der var ansat i eller på anden måde beskæftigede sig med sundhedssektoren, men også alle andre med en almen interesse i at følge med i aktuelle sundhedsspørgsmål. Landsskatteretten vurderede, at publikationen primært henvendte sig til en skare af læsere med særlig interesse for sundhedsområdet og ikke en videre, almen kreds af læsere, jf. SKM2005.190.LSR

Heller ikke publikationen "Ny vision", som henvendte sig til en udvalgt kreds - om end den var stor - inden for den kristne tro eller publikationen eller "Ingeniøren", hvor bladets stofområde var af teknisk orienteret karakter med artikler, der blev anskuet ud fra en teknisk betonet synsvinkel, blev anset for at henvende sig til en almen kreds af læsere, jf. hhv. Tfs 1997, 444 og TfS 1997, 249.

Med henvisning til ovenstående praksis og på grundlag af en konkret vurdering af de ovenfor oplistede artikler, er det Skattestyrelsens opfattelse, at publikationen Y ikke henvender sig til en videre, almen kreds af læsere.

Selvom […] er af interesse for en stor del af den danske befolkning, er det dog Skattestyrelsens vurdering, at publikationer, som udelukkende indeholder artikler om […] må anses for at have et så smalt og afgrænset emneområde, at publikationen ikke henvender sig til en videre, almen kreds af læsere.

Spørger har i sin begrundelse henvist til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2008.138.LSR, hvor Landsskatteretten vurderede, at den pågældende publikation var en "avis" i momslovens forstand. Det er Spørgers opfattelse, at den pågældende publikation med et specifikt sigte på IT-branchen havde en betydeligt snævrere kreds af læsere end de publikationer, som produceres af Spørger.  

Skattestyrelse skal hertil bemærke, at det fremgår af SKM2008.138.LSR, at det begrænsede antal læsere af dansksprogede publikationer havde bevirket, at publikationen adskilte sig fra publikationer med tilsvarende titler i andre lande. Det havde således været nødvendigt at tilpasse indholdet, således at publikationen ikke kun indeholdt artikler af interesse for it-branchen og en snæver kreds af teknologi interesserede. Publikationen havde således valgt en strategi, hvor avisen indeholdt artikler om alle de sammenhænge, hvor informationsteknologi havde indflydelse på samfundet. Landsskatterettens afgørelse var endvidere baseret på en konkret vurdering af artikeleksempler, som blev forelagt for denne. 

Det er på denne baggrund og særligt henset til, at der er tale om en konkret vurdering af artikler med et ikke nærmere beskrevet indhold, Skattestyrelsens vurdering, at den nævnte afgørelse ikke kan føre til et andet resultat. 

At publikationen Y ikke henvender sig til en videre almen kreds af læsere, understøttes tillige af det begrænsede oplag/antal abonnenter på 3.312 og af oplysningen om, at publikationen primært sælges business to business.

Ad. 3 Behandle et bredt emneområde.

Kriteriet om, at publikationen skal behandle et bredt emneområde skal ses i sammenhæng med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til en videre, almen kreds.   

Hvis publikationen således kun behandler enkelte eller få emneområder, anses den således ikke for at behandle et bredt emneområde. Dette fremgår af forarbejderne til bestemmelsen LFF 2019-04-03 nr. 222 og er gentaget af Landsskatteretten i SKM2023.198.LSR.

Y vedrører alene emneområdet "[…]".

Desuagtet at emnet "[…]" kan behandles ud fra forskellige synsvinkler, er det på baggrund af beskrivelsen af kriteriet i forarbejderne til bestemmelsen, og en gennemgang af de ovenfor nævnte artikler Skattestyrelsens vurdering, at kriteriet om, at publikationen skal behandle et "bredt emneområde" ikke er opfyldt.

Ad. 4 Fremtræder som avislignende i teknisk og typografisk henseende

Ved helhedsvurderingen af, hvorvidt en publikation er en "avis" kan der henses til om publikationen fremtræder, som avislignende i teknisk og typografisk forstand, dvs. i forhold til fx papirkvalitet, tryk, layout.

Skattestyrelsen har sammenhold de ovenfor nævnte artikler med artikler i andre elektroniske aviser. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at publikationen fremstår som avislignende.

Skattestyrelsen har herved bl.a. lagt vægt på artiklernes layout svarer til det layout, som karakteriserer artikler i elektroniske aviser.

Ad. 5 Sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)

Ved helhedsvurderingen af, hvorvidt der er tale om en avis, kan der tillige henses til, om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer), herunder om den overvejende del af oplaget distribueres gratis til en nærmere afgrænset kreds, jf. Østre Landsrets dom, TfS 1996,249, hvor Landsretten bemærkede, at det af sagen fremgik, at den overvejende del af bladet "Ingeniørens" oplag distribueres gratis til medlemmerne af foreningen.  

En række af artiklerne offentliggjort i Y kan alene tilgås af abonnenter. Mulighed for at få adgang til artiklerne er ikke forbeholdt medlemmer af bestemte foreninger. Enhver kan således købe sig adgang til publikationens fulde indhold. Der kan tegnes enten et måneds- eller årsabonnement, hvor prisen afhænger af antallet af læsere/brugere, som skal kunne tilgå publikationen via abonnementet, hvilket taler for at publikationen er en avis i momslovens forstand.

Det, at Y ikke sælges i løssalg, skal ses i sammenhæng med, at der dels er tale om en elektronisk avis, dels det begrænsede antal artikler, som offentliggøres i Y, jf. at Spørger har oplyst, at Y det seneste år har offentliggjort i alt […]  artikler svarende til gennemsnitlig 3-4 artikler, hver gang publikationen udkommer, jf. at publikationen udkommer 2 gange pr. uge. Det forhold, at publikationen ikke sælges i løssalg, vurderes derfor ikke at kunne føre til et anden resultat.   

Ad. 6 Oplagets størrelse

Ved helhedsvurderingen kan der endvidere henses til oplagets størrelse. 

Kriteriet og praksis herom er nærmere beskrevet ovenfor under Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til svar på spørgsmål 1, "Ad. 6 Oplagets størrelse", som der skal henvises til.

Om Y er det oplyst, at publikationen udkommer 2 gange om ugen og at publikationen pr. 22. september 2023 har et antal nyhedsbrevsmodtagere/oplag på 3.312 læsere.

På baggrund af hidtidig praksis, er det Skattestyrelsens vurdering, at det forhold, at Y har et begrænset oplag/antal nyhedsbrevsmodtagere på 3.312 taler imod at publikationen skal anses for en avis i momslovens forstand.

Ad. 7 Godkendt til at uddanne journalister. 

Endelig kan der ved helhedsvurderingen lægges vægt på om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Det er oplyst, at Y er godkendt til at uddanne journalister, hvilket taler for at publikationen momsretligt skal anses for at være en avis.

Konklusion ift. publikationen Y  

Med henvisning til ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at Y ikke opfylder kriterierne for at være en avis i momslovens forstand og at leveringen af denne publikation derfor ikke er omfattet af reglerne om nulmoms i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. 

Ved vurderingen er der særlig lagt vægt på, at publikationen ikke opfylder de primære kriterier om at behandle et bredt emneområde og om at henvende sig til et videre, almen kreds af læsere. Vurderingen understøttes af, at oplagets begrænsede størrelse, idet det forhold, at layoutet er avislignende og at redaktionen er godkendt til at uddanne journalister ikke i sig selv kan føre til et andet resultat.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at nichemediet Z er en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, og derfor kan leveres momsfrit.

Begrundelse

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, indeholder to grundlæggende betingelser, som begge skal være opfyldt for at en publikation er omfattet. Dels skal publikationen udkomme i mindst ét månedligt nummer, dels skal der være tale om en "avis".

Om Z er det oplyst, at publikationen udkommer 2 gange pr. uge, idet Spørger samtidig oplyser, at der på årsbasis offentliggøres […] artikler, svarende til at der to gange om ugen offentliggøres 3-4 artikler.

Det er hverken i loven eller i dennes forarbejder defineret, hvad der skal forstås ved "et nummer". Det er Skattestyrelsens opfattelse, at offentliggørelsen af 3-4 artikler pr. gang publikationen udkommer er på grænsen til at være tilstrækkeligt til, at der er tale om "et nummer" af en publikation/avis.

Henset til antallet af artikler, som offentliggøres af Z i løbet af en måned og kravet om at publikationen blot skal udkomme i mindst ét månedligt nummer, vurderes det dog, at betingelsen er opfyldt.

Der skal herefter tages stilling til, om publikationen Z kan anses for en "avis" i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Kriterierne for at en publikation momsretligt er en "avis" er baseret på bl.a. Momsnævnets praksis.

De 7 kriterier og praksis herom er beskrevet ovenfor under Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til svaret på spørgsmål 1, som der skal henvises til. 

Vurdering af publikationen Z ud fra de 7 kriterier

Ad. 1 Aktuelt nyhedsstof.

For at en publikation momsretligt er en "avis" er det en afgørende forudsætning, at publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.

Kriteriet og praksis herom er beskrevet ovenfor under Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til spørgsmål 1, "Ad. 1: Aktuelt nyhedsstof", som der skal henvises til. 

Z består af både artikler, som kan læses af alle og artikler, og som kun kan tilgås af abonnenter.    

Skattestyrelsen har vurderet de artikler m.v., som alene kan tilgås mod betaling. Vurderingen er foretaget på grundlag af de artikler m.v., som er offentliggjort i perioden 27. oktober 2023 til 9. november 20.

I den pågældende periode er der offentliggjort artikler m.v., som kun kan tilgås af abonnenter med følgende overskrifter:

1.      […]
2.      […]
3.      […]
[…]

På baggrund af det konkrete indhold og karakteren af de oplistede artikler er det Skattestyrelsens vurdering, at artiklerne alle omhandler aktuelle emner/begivenheder indenfor publikationens emneområde. Artiklerne omhandler således […] indenfor publikationens emneområde som fx at […].   

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at kriteriet om, at publikationen primært skal læses på grund af sit nyhedsstof, er opfyldt.

Ad. 2 Henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Det er et krav, for at en publikation momsretligt er en "avis", at den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Kriteriet og praksis herom er beskrevet ovenfor under Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til spørgsmål 2, "Ad. 2 Henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere", som der skal henvises til.

Med henvisning til praksis og på grundlag af en konkret vurdering af de ovenfor oplistede artikler, er det Skattestyrelsens vurdering, at publikationen Z ikke henvender sig til en videre, almen kreds af læsere.

Selvom […] har interesse for mange, vurderes det dog, at publikationer, som udelukkende indeholder artikler om […] omhandler et så smalt og enkeltstående emne, at publikationen ikke henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Spørger har i sin begrundelse henvist til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2008.138.LSR. I forhold til Spørgers argumentation og Skattestyrelsens vurderingen af, at dommen ikke kan tillægges betydning ved afgørelsen af, om den konkrete publikation er en avis, skal der henvises til det under Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 2, "Ad. 2 Henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere", anførte.

At publikationen Z ikke henvender sig til en videre almen kreds af læsere, understøttes tillige af det begrænsede oplag/antal abonnenter på 1.385 og af oplysningen om, at publikationen primært sælges business til business.

Ad. 3 Behandle et bredt emneområde. 

Kriteriet om, at publikationen skal behandle et bredt emneområde skal ses i sammenhæng med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til en videre, almen kreds af læsere. 

Hvis publikationen således kun behandler enkelte eller få emneområder, anses den ikke for at behandle et bredt emneområde. Dette fremgår af forarbejderne til bestemmelsen LFF 2019-04-03 nr. 222 og er gentaget af Landsskatteretten i SKM2023.198.LSR.

Publikationen Z omhandler alene emneområdet "[…]".

Desuagtet at emnet "[…]" kan og rent faktisk behandles ud fra forskellige synsvinkler m.v., er det på baggrund af beskrivelsen af kriteriet i forarbejderne til bestemmelsen, og en gennemgang af de ovenfor nævnte artikler, Skattestyrelsens vurdering, at kriteriet om, at publikationen skal behandle et "bredt emneområde" ikke er opfyldt.

Ad. 4 Fremtræder som avislignende i teknisk og typografisk henseende

Ved helhedsvurderingen af, hvorvidt en publikation er en "avis" kan der henses til om publikationen fremtræder, som avislignende i teknisk og typografisk forstand, dvs. i forhold til fx papirkvalitet, tryk og layout.

Skattestyrelsen har sammenholdt de ovenfor nævnte artikler med artikler i andre elektroniske aviser. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at publikationen fremstår, som avislignende.

Skattestyrelsen har herved bl.a. lagt vægt på artiklernes layout svarer til det layout, som karakteriserer artikler i elektroniske aviser.

Ad. 5 Sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)

Ved helhedsvurderingen af, hvorvidt der er tale om en avis, kan der tillige henses til om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer), herunder om den overvejende del af oplaget distribueres gratis til en nærmere afgrænset kreds, jf. Østre Landsrets dom, TfS1996,249, hvor Landsretten bemærkede, at det af sagen fremgik, at den overvejende del af bladet "Ingeniørens" oplag distribueres gratis til medlemmerne af foreningen.  

En række af artiklerne offentliggjort af Z kan alene tilgås af abonnenter. Mulighed for at få adgang til artiklerne er ikke forbeholdt medlemmer af bestemte foreninger. Enhver kan således købe sig adgang til publikationens fulde indhold. Der kan tegnes enten et måneds- eller årsabonnement, hvor prisen afhænger af antallet af læsere/brugere, som skal adgang til at tilgå publikationen. Dette taler for, at publikationen skal anses for en avis i momslovens forstand.

At Z ikke sælges i løssalg skal ses i sammenhæng med, at der dels er tale om en elektronisk avis, dels det begrænsede antal artikler, som offentliggøres i Z, jf. at Spørger har oplyst, at Z det seneste år har offentliggjort i alt […] artikler svarende til gennemsnitlig 3-4 artikel, hver gang publikationen udkommer. Det forhold, at publikationen ikke sælges i løssalg, vurderes derfor ikke at kunne føre til et anden resultat.   

Ad. 5 Oplagets størrelse

Ved helhedsvurderingen kan der endvidere henses til oplagets størrelse. 

At der kan henses til oplagets størrelse, skal ses i sammenhæng med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.

At publikationen har et stort oplag, taler således for at publikationen henvender sig til en videre almenkreds af læsere, jf. herfor SKM2009.98.ØLR, hvor det blev fremhævet, at publikationen havde et betydeligt oplag samt TfS1997, 443, hvor Momsnævnet fandt, at nyhedsbrevet, News-Express ikke var en avis, idet publikationen ikke havde en bred kreds af læsere, når den alene henvender sig til en lille kreds af abonnenter (ca. 80).

Landsskatteretten har anerkendt, at en publikation for børn og unge med et oplag på kun knap 9.000 eksemplarer blev anset for en avis i momslovens forstand, jf. SKM2005.422.LSR. Om den pågældende publikation var det dog oplyst, at denne bl.a. blev indkøbt af fritidsklubber, SFO’er, klubber, tandlæger og læger m.v. Antallet af læsere må således formodes at være langt højere end oplaget.

Om Z er det oplyst, at publikationen udkommer 2 gange om ugen og pr. 22. september 2023 har et antal nyhedsbrevsmodtagere/oplag på 1.385.

På baggrund af hidtidig praksis, herunder SKM2005.422.LSR, er det Skattestyrelsens vurdering, at det yderst beskedne oplag taler imod at publikationen skal anses for en avis i momslovens forstand.

Ad. 5 Redaktionen er godkendt til at uddanne journalister. 

Endelig kan der ved helhedsvurderingen lægges vægt på om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Det er oplyst, at Z er godkendt til at uddanne journalister, hvilket taler for at publikationen momsretligt skal anses for at være en avis.

Konklusion ift. publikationen Z  

Ud fra en helhedsvurdering af publikationen Z, er det Skattestyrelsens vurdering, at publikationen ikke er en avis i momslovens forstand og er derfor ikke omfattet af reglerne om nulmoms i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. 

Ved vurderingen er der særlig lagt vægt på, at publikationen ikke opfylder de primære kriterier om at behandle et bredt emneområde og henvende sig til et videre, almen kreds af læsere. Vurderingen understøttes af, publikationen alene udkommer i et begrænset oplag. At publikationen fremtræder som avislignende og at redaktionen er godkendt til at uddanne journalister kan i sig selv ikke føre til et andet resultat.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse i SKM2019.403.SR

I mail af 5. april 2024 gør Spørger opmærksom på, at Skatterådet i juni 2019 har anerkendt, at publikationen "Ingeniøren" er en avis. 

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at "Ingeniøren" i perioden mellem, at Østre Landsrets dom i 1996 (TfS1996,249) og Skatterådets afgørelse i 2019 (SKM2019.403.SR) havde ændret sit indhold fundamentalt, jf. at følgende fremgår af […].

[…]

Af dommen fra 1996, fremgår, at publikationen "Ingeniøren" udgives med sigte på en bred læserkreds som et supplement til den almindelige dagspresse for at styrke debatten om tekniske forhold. Det er endvidere oplyst, at publikationen består af to sektioner, hvoraf første del behandler teknisk nyhedsstof, og anden del indeholder mere personorienteret stof, herunder informationsstof fra Ingeniørforeningen. 

Idet publikationens stofområde hovedsagelig var af teknisk orienteret karakter med artikler, der anskues ud fra en teknisk betonet synsvinkel, og at publikationen, herunder dets annoncestof, i det væsentlige ikke henvender sig til en almen kreds af læsere fandt Østre Landsret i 1996, at publikationen ikke var en avis i momslovens forstand.

Af sagen ved Skatterådet fra 2019, fremgår, at publikationen omhandlede mange forskellige emner. Publikationen indeholdt således både miljøhistorier, artikler vedrørende energiområdet, sager om elektronik og it, transportområdet, byggeri, forsvar, sundhed, biotek, forskning, uddannelse og kultur.

Den udgave af Ingeniøren, som Skatterådet vurderede i 2019, behandlede således en flerhed af emner, hvilket var afgørende for at publikationen kunne kvalificeres som en avis.

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende publikationen […]

Spørgers repræsentant har den 12. juni 2024 indsendt et bindende svar fra december 2019, som er givet af Skattestyrelsen til den elektroniske publikation […]. Omdrejningspunktet for […] er forholdene i […]. Med et abonnement opnås der adgang til alle artikler. Af det bindende svar fremgår, at Skattestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering af indholdet af betalingsartiklerne vurderer, at […] udgør en avis i momslovens forstand.

Skattestyrelsen vurderer, at publikationen […] er sammenlignelig med publikationen X , som tilsvarende har et overordnet omdrejningspunkt, men hvor den konkrete gennemgang af offentliggjorte artikler viser, at der konkret behandles en flerhed af emner og dermed er tale om et bredt emneområde. Denne vurdering understøttes også af […] oplagstal. Det er således oplyst, at publikationen havde 23.622 brugere/abonnenter i november 2019, mens der var 4.514 modtagere af det ugentlige nyhedsbrev.

Redaktionel produktionsstøtte til skrevne nyhedsmedier

I sin begrundelse henviser Spørger til, at de tre publikationer i lighed med Berlingske og Politikken modtager redaktionel produktionsstøtte.

Det skal indledningsvis bemærkes, at ved vurderingen af, hvorvidt en publikation momsretligt udgør en "avis" skal der henses til de kriterier, som er udviklet af det nu nedlagte momsnævn og som er gentaget af bl.a. Østre Landsret og i lovbestemmelsens forarbejder. Ved prøvelsen skal der endvidere henses til den fortolkning af kriterierne, som kan udledes af praksis.

Om en publikation i medfør af anden lovgivning kvalificeres som en "avis" eller er berettiget til tilskud/støtte er derimod ikke afgørende, jf. at fortolkningen af samme kriterie/begreb indenfor forskellige retsområder ikke nødvendigvis er identisk. 

I SKM2019.403.SR konkluderede Skatterådet, at den omhandlede publikation opfyldte kriterierne for at være en avis i momslovens forstand. Af afgørelsen fremgår, at Skatterådet ved den generelle helhedsvurdering også lagde vægt på, at den omhandlede publikation modtog produktionsstøtte i medfør af bekendtgørelse nr. 480 af 17. maj 2017 om mediestøtte. I henhold til denne, var det bl.a. en betingelse, at det pågældende nyhedsmedie:

• Henvendte sig til en bred kreds af brugere, og ikke alene var rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v.,
• Havde et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde, og med behandling af aktuelt nyhedsstof,

I det redaktionelle stof primært blev behandlet politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner Redaktionel produktionsstøtte ydes aktuelt i medfør af lov om mediestøtte og ud fra stort set de samme kriterier, som dem, som er gengivet ovenfor jf. §§ 1 og 3 i lov om mediestøtte. På kulturministeriets hjemmeside er en oversigt over tilskudsmodtagere. Af oversigten fremgår bl.a. at publikationen "Dagens Medicin" modtager redaktionel produktionsstøtte.  

Landsskatteretten har imidlertid tidligere statueret, at publikationen "Dagens medicin" ikke var en avis i momslovens forstand, idet publikationen primært henvendte sig til en skare af læsere med særlig interesse for dette område og ikke en videre almen kreds af læsere, jf. SKM2005.190.LSR.  

Det må på denne baggrund konkluderes, at kravet i lov om mediestøtte, hvorefter publikationen skal henvende sig til en "bred kreds af brugere, og ikke alene er rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v." ikke er fuldt ud identisk med det i momspraksis udviklede kriterie om, at publikationen "skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Ved vurderingen af, hvorvidt de omhandlende tre publikationer momsretligt er en "avis", kan det derfor ikke tillægges afgørende betydning, om publikationen modtager Redaktionelt produktionsstøtte efter lov om mediestøtte.

Andre publikationer sælges med momssats på 0%/ Lighedsgrundsætningen 

I sin begrundelse og høringssvar henviser Spørger endvidere til, at de publikationer, som udgives af Spørger, i høj grad er i konkurrence med og minder om en række andre nichemedier, som udgives af andre mediehuse […] og som i deres forretningsbetingelser oplyser, at produktet er momsfritaget.

Med henvisning til lighedsgrundsætningen er det Spørgers opfattelse, at Spørgers publikationer tilsvarende bør kvalificeres som aviser i momslovens forstand.  

Lighedsgrundsætningen er et grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, som skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til borgere m.fl. med identiske omstændigheder. En myndighed må således ikke udøve usaglig forskelsbehandling.

En afledt virkning af lighedsgrundsætningen er, at skatteforvaltningen ikke må foretage enkeltstående ubegrundede (vilkårlige) afvigelser fra sin administrative praksis.

Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at der i nærværende bindende svar ikke tages stilling til, hvorvidt andre publikationer, herunder de af Spørger nævnte publikationer, opfylder betingelserne for at være en avis og dermed omfattet af reglerne om nulmoms i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. Med det bindende svar foretages alene en konkret vurdering af, hvorvidt de tre publikationer, opfylder kriterierne for være en avis i momslovens forstand.  

Ved den konkrete vurdering af, hvorvidt de tre publikationer momsretligt skal kvalificeres som en "avis", er der foretaget en vurdering ud fra de kriterier, som i henhold til langvarig, fast praksis er afgørende, ligesom Skattestyrelsens fortolkningen af de enkelte kriterier er i overensstemmelse med hidtidig praksis. Afgørende for konklusionerne vedrørende de tre publikationer er således de konkrete faktiske forhold. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at indstillingen til afgørelse, hverken er udtryk for usaglig forskelsbehandling, eller at Skattestyrelsen ved indstillingen afviger fra hidtidig administrativ praksis.

Herudover skal Skattestyrelsen henvise til Østre Landsrets bemærkning i TfS1996, 249.ØLR, hvor landsretten konkluderede, at uanset om Momsnævnet i enkelte tilfælde måtte have anerkendt blade som aviser, selvom der kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt disse blade henvender sig til en almen kreds af læses, kunne dette ikke føre til, at sagsøgeren under på beråbelse af en lighedsgrundsætning har krav på at opnå momsfritagelse uden at opfylde momslovens krav om at være en avis.  

Det forhold, at der eventuelt er mediehuse, som måtte sælge publikationer med en momssats på 0% uden at opfylde kriterierne herfor, kan således ikke medføre, at Spørger med henvisning til lighedsgrundsætningen har krav på at sælge til en momssats på 0%, når lovbetingelserne herfor ikke er opfyldt.  

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 - 6

Lovgrundlag

Momssystemdirektivet

Artikel 1, stk. 2

2. […] Ved enhver transaktion skal der svares en merværdiafgift (moms), der beregnes af varens eller ydelsens pris med anvendelse af den afgiftssats, som gælder for varen eller ydelsen, […]

Momsloven 

§ 4, stk. 1, 1. pkt.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

§ 33

Afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget.

§ 34, stk. 1, nr. 18 

Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

18) Levering af aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt.

Lov om mediestøtte

§1

Tilskud til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier kan ydes som redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5 [...]

§ 3

Tilskud ydes til trykte medier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet

[...]

3) henvender sig til en bred kreds af brugere og ikke alene er rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v.

[...]

6) har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof,

[...]

8) har et indhold, hvor mindst en sjettedel af det samlede indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, og

9) udkommer minimum ti gange om året.

Forarbejder

LFF 2019-04-03 nr. 222 (vedtaget som L2019-05-13 nr. 591)

Det foreslås, at den eksisterende nulmoms på trykte aviser udvides til også at omfatte elektronisk leverede aviser. [...] Herved vil trykte og elektronisk leverede aviser afgiftsmæssigt blive ligestillet.

De overordnede kriterier for, hvorvidt der momsmæssigt foreligger en avis, ændres ikke. For at en publikation kan anses som en elektronisk leveret avis, skal publikationen henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, publikationen indhold skal være aktuelt nyhedsstof og indholdet skal dække et bredt emneområde. Ved vurderingen af, hvorvidt en publikation er en avis, skal der foretages en helhedsvurdering, hvor der også kan lægges vægt på, om udgivelsen sker gennem en redaktion, der er godkendt til at uddanne journalister. Det er ikke et krav, at den elektronisk leverede avis modsvares af en trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, er således også omfattet af forslaget om en udvidelse af ordningen for nulmoms.

[...]

Særligt inden for digital nyhedsformidling forekommer publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig sammenstiller artikler fra andre aviser. Disse publikationer anses heller ikke for at opfylde kriterierne for momsmæssigt at kunne anses som en avis.

[...]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[...]

Til § 2

[...]

Til nr. 2

Med aktuelt nyhedsstof menes nyheder, der har været aktuelle siden sidste udgave, således at publikationens læsere har mulighed for at blive opdateret på aktuelle nyheder inden for publikationens emneområde. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedstoft, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden seneste udgivelse.

For at en publikation kan anses for at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, må publikationen ikke primært henvende sig til personer med særlige interesser inden for bestemte områder. Et eksempel herpå er specifikke faggrupper.

Kriteriet om, at publikationen skal behandle et bredt emneområde, hænger tæt sammen med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere. Hvis publikationen kun behandler enkelte eller få emneområder, anses den således ikke for at behandle et bredt emneområde.

[...]

Nulmomsen er en undtagelse til det almindelige udgangspunkt om, at alle leveringer af varer og ydelser pålægges moms. Ovenstående kriterier for, hvorvidt der foreligger en avis, skal derfor fortolkes snævert, jf. det almindelige momsretlige princip om, at undtagelser skal fortolkes indskrænkende.

[...]

Særligt inden for digital nyhedsformidling forekommer publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig sammenstiller artikler fra andre. Disse publikationer anses heller ikke for at opfylde kriterierne for momsmæssigt at kunne anses som en avis, hverken i trykt eller elektronisk form.

Praksis

C-572/07, RLRE Tellmer Property

22. Det er desuden ubestridt, at rengøring af en fast ejendoms fællesarealer kan tilvejebringes på forskellige måder, navnlig af en tredjemand, der direkte fakturerer lejerne omkostningerne ved ydelsen eller af udlejer enten ved sine egne ansatte eller ved et hertil antaget rengøringsselskab.

23. Det bemærkes, at RLRE Tellmer Property i nærværende sag fakturerer lejerne rengøringsydelserne særskilt i forhold til lejen.

24. Eftersom udlejningen af lejligheder og rengøring af ejendommens fællesarealer kan adskilles fra hinanden, således som det er tilfældet i hovedsagen, kan den omhandlede udlejning og rengøring endvidere ikke anses for at udgøre en samlet ydelse i henhold til Domstolens praksis.

SKM2024.240.LSR

[…] momsen er transaktionsbaseret, hvorfor besvarelsen af de stillede spørgsmål vil afhænge af en konkret vurdering af, om hver enkelt udgående transaktion kan kvalificeres som "anden kunstnerisk virksomhed eller ej, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 7.

SKM2023.198.LSR 

[...]

Kriteriet om, at publikationen skal behandle et bredt emneområde, hænger tæt sammen med kriteriet om, at publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere. Hvis publikationen kun behandler enkelte eller få emneområder, anses den således ikke for at behandle et bredt emneområde. 

SKM2019.599.SR

Ved "aktuelt" forstås ifølge Gyldendals Den Store Danske noget "som har interesse eller betydning lige i øjeblikket", hvoraf følger, at et emne i princippet kan være "aktuelt" i en længere periode.

[...]

Skatterådet fandt, at indholdet af en række af artiklerne kunne anses for at være aktuelt nyhedsstof i momslovens forstand, mens indholdet af andre af artiklerne måtte anses for at høre under kategorien baggrunds- og temaartikler, der efter deres indhold kunne være blevet bagt på ethvert andet tidspunkt.

Det var Skatterådets vurdering, at den overvejende del af artiklerne kunne anses for at være aktuelt nyhedsstof i momslovens forstand.

Publikationen henvendte sig til danske lønmodtagere, uanset hvilken branche, som den pågældende var beskæftiget i. Det var på den baggrund Skatterådets opfattelse, at publikationen henvendte sig til en videre (almen) kreds af læsere.

Selvom omdrejningspunktet for artiklerne i publikationen var arbejdslivet/arbejdsmarkedet, var det Skatterådets opfattelse, at publikationen indeholdt et bredt emneområde, jf. indholdet af de artikler, der er bragt i publikationen mod betaling.

Det er Skattestyrelsens samlede vurdering, at publikationen opfylder betingelser for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. X kan derfor sælges til 0-momssats.

SKM2019.403.SR 

Ved den generelle helhedsvurdering af lagde Skatterådet endvidere vægt på, at publikationen modtog produktionsstøtte i medfør af bekendtgørelse nr. 480 af 17. maj 2017 om mediestøtte, hvor det bl.a. er en betingelse, at nyhedsmediet:

• Henvender sig til en breds kreds af brugere, og ikke alene er rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v.,
• Har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde, og med behandling af aktuelt nyhedsstof,
• I det redaktionelle stof primært behandles politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner

SKM2009, 98ØLR

[...]

F havde et betydeligt oplag og blev solgt både i løssalg og i abonnement.

[...]

SKM2008.138.LSR

Sagen angik en publikation, hvorom repræsentant oplyste, at publikationen i Danmark adskilte sig fra publikationer med tilsvarende titler i mange større lande ved, at publikationen ikke kan nøjes med at henvende sig til It-branchen eller en snæver skare af teknologiinteresserede, idet der på det danske marked ikke er læsere nok til en ugentlig avis om et så snævert emneområde.

Avisens strategi var derfor at skrive om alle de sammenhænge, hvor informationsteknologi har indflydelse på samfundet.

På baggrund af de foreliggende oplysninger samt efter gennemgang af de fremlagte eksemplarer fandt Landsskatteretten at publikationen skulle anses for en avis. Ved vurderingen henså Landsskatteretten til, at publikationen henvender sig til en videre almen kreds af læsere og behandler et bredt emneområde samt at publikationen havde et stort oplag.

SKM2006.117.LSR

Publikationen omhandlede hovedsageligt emner af interesse for byggebranchen.

Målgruppen for publikationen er tømrer- og snedkermestre, arkitekter, murermestre, entreprenører, ingeniører m.v.

Publikationen har 45.000 læsere i basisudgaven.

Publikationen distribueres til arkitekter, ingeniører, snedker- og tømrermestre, murermestre, entreprenører, typehusproducenter, industribyggeri, trælasthandler og byggemarkeder, tekniske forvaltninger og amtskommuner, boligselskaber/boligadministration, byggeriets leverandører, tekniske skoler, brancheorganisationer, opinionsdannende enkeltpersoner, handelsdelegationer, dagblade/lokalaviser samt lokalradio/tv. Fire gange om året udsendes B tillige til VVS- og elinstallatører, malermestre og maskinstationer.

På grundlag de foreliggende oplysninger om B samt efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer af B, må B anses for udelukkende at behandle forhold, der vedrører byggesektoren, hvormed B må antages at henvende sig primært til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre, almen kreds af læsere.

Allerede af denne grund kan B ikke anses som en avis.

SKM2005.422.LSR

Sagen omhandlede en landsdækkende publikation for børn og unge, som udkom, hver anden uge og med et oplag på 8.833.

B må herefter anses for at henvende sig til en videre almen kreds af læsere, idet B behandler forhold inden for mange områder og således ikke er begrænset til børn og unge med særlig interesse for et bestemt område.

SKM2005.190.LSR (Dagens medicin)

Om publikationen "Dagens medicin" er det oplyst, at den udkommer ugentligt med sundhedspolitiske, sundhedsøkonomiske og sundhedsvidenskabelige artikler.

Det er endvidere oplyst, at publikationen henvender sig til personer, der er ansat i eller på anden måde beskæftiger sig med sundhedssektoren - primært læger, sygeplejersker, politikere, apotekere, undervisere forskere, studerende og folk med tilknytning til biotekindustrien - men også alle andre med en almen interesse i at følge med i aktuelle sundhedsspørgsmål.

Landsskatteretten fandt, at Dagens medicin måtte anses for udelukkende at behandle forhold inden for sundhedsområdet, og at Dagens medicin må antages at henvende sig primært til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre, almen kreds af læsere.

Allerede af denne grund kunne Dagens Medicin ikke anses som en "avis" i momslovens forstand.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at artiklerne i Dagens Medicin til en vis grad ikke kun kunne anskues ud fra en sundhedsfaglig synsvinkel, men også ud fra en mere almen synsvinkel.

SKM2001.274.LSR (Publikationen "Penge og Privatøkonomi)

Sagen omhandlede en publikation med et oplag på godt 30.000 og ca. 300.000 læsere, hver måned.

Bladets emnemæssige hovedområder var boligøkonomi, pensionsopsparing, skat, karriere, traditionelt forbrugerstof, forsikringer, biløkonomi og private investeringer. Bladet indeholdt derudover en fast sektion med nyheder og aktuelt orientering om aktiemarkederne.

Med henvisning til bl.a. det oplyste om bladets indhold og efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer, fandt Landsskatteretten, at bladet ikke primært indeholdt aktuelt nyhedsstof. Bladets indhold var således ikke kendetegnet ved hovedsageligt at vedrøre nyheder, der havde været aktuelle siden udgivelsen af det foregående eksemplar af bladet, således at bladets læsere kan forventes at læse bladet for at opnå en dækkende opdatering af aktuelle nyheder inden for bladets emneområde, at bladets stof heller ikke på anden måde synes kendetegnet ved at være bestemt af eller afhængig af bladets aktuelle udgivelsestidspunkt, samt at en stor del af bladets stof derudover synes at have karakter af tematisk stof, der vil kunne bringes med jævne mellemrum i tilrettet eller opdateret form.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om en avis.

TfS 1997, 776 (publikationen Fortune)

Nævnet fandt, at publikationen Fortune ikke var en avis. Nævnet lagde vægt på, at Fortune ikke indeholdt aktuelt nyhedsstof. Derudover fandt nævnet, at Fortune primært henvender sig til folk med særlig interesse for økonomiske forhold vedr. virksomheder og lande og således ikke til en videre (almen) kreds af læsere.

TfS 1997, 444

Nævnet fandt at det religiøse tidsskrift Ny Vision ikke var en avis. Nævnet fandt således ikke, at publikationen havde en bred kreds af læsere, men at den alene henvendte sig til udvalgte kredse inden for den kristne tro. Nævnet lagde vægt på, at publikationen havde karakter af et foreningsblad, idet de fleste af artiklerne synes rettet til en foreningsmedlemskreds, om end den er stor.

TfS 1997, 443

Momsnævnet fandt, at nyhedsbrevet, News-Express ikke var en avis, idet nævnet ikke fandt, at publikationen havde en bred kreds af læsere, når den alene henvender sig til en lille kreds af abonnenter (ca. 80), der tillige fortrinsvis er udenlandske ambassader i Danmark.

TfS 1996, 838 V

Det må efter en gennemgang af udvalgte eksemplarer af Genbrugsavisen antages, at bladet ikke hovedsageligt læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. Der er ved vurderingen heraf særligt lagt vægt på bladets ydre fremtræden, forholdet mellem annoncer og redaktionelt stof og karakteren af det redaktionelle stof. Det redaktionelle stof har ikke været undergivet en sådan journalistisk bearbejdning, at det kan karakteriseres som nyhedsstof. Landsretten finder af denne grund, at Genbrugsavisen ikke kan anses for en avis efter momsloven.

TfS 1996, 249 Ø (Publikationen "Ingeniøren")

 Bladet "Ingeniøren" udgives med sigte på en bred læserkreds som et supplement til den almindelige dagspresse for at styrke debatten om tekniske forhold. Bladet består af to sektioner, hvoraf første del behandler teknisk nyhedsstof, og anden del indeholder mere personorienteret stof, herunder informationsstof fra Ingeniørforeningen. Bladet, der udkommer over hele landet og optager læserbreve, er af Danmarks Journalisthøjskole godkendt til at kunne uddanne journalister.

Momsnævnet har siden den første momslov nr. 102 af 31/3 1967, jf. § 37, haft den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en publikation kan anses som en avis efter momsloven. Nævnet har ved afgørelsen heraf efter langvarig praksis lagt vægt på, om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde. I forbindelse med et forslag til ændring i 1981 af blandt andet momslovens § 12, stk. 1, litra h, redegjorde skatteministeren i et notat fremsendt til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg for Momsnævnets administrative praksis i disse avissager (Folketingstidende 1980-81, tillæg B, spalte 678), og lovændringen blev vedtaget (lov nr. 261 af 27/5 1981, uden at Folketinget ændrede eller præciserede lovens avisbegreb. Landsretten finder derfor, at begrebet "avis" i momsloven skal fortolkes i overensstemmelse med Momsnævnets praksis, der bygger på kriterier, som er sagligt begrundet.

Det fremgår af sagen, at den overvejende del af bladet "Ingeniørens" oplag distribueres gratis til medlemmerne af ingeniørforeningen. Landsretten finder, at bladets stofområde hovedsagelig er af teknisk orienteret karakter med artikler, der anskues ud fra en teknisk betoner synsvinkel, og at bladet, herunder dets annoncestof, i det væsentlige ikke henvender sig til en almen kreds af læsere. På denne baggrund finder landsretten, at bladet "Ingeniøren" ikke kan anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1 nr. 14.

De af sagsøgeren påberåbte EF-direktiver kan ikke føre til et andet resultat. Uanset om Momsnævnet i enkelte tilfælde måtte have anerkendt nogle blade som aviser, selvom der kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt disse blade henvender sig til en almen kreds af læsere, kan dette ikke føre til at sagsøgeren under påberåbelse af en lighedsgrundsætning har krav på at opnå momsfritagelse uden t opfylde momslovens krav om at være en avis.

TfS 1994, 157 

Skatteministerens var på spørgsmål nr. 31 af 14. januar 1994

[...]

Udvalget har anmodet om at få oplyst, efter hvilke retningslinjer Momsnævnet træffer afgørelse i sager om aviser og blades momsfritagelse (alm. del - bilag 67).

[...]

Jeg kan oplyse, at nævnet ifølge et offentliggjort sammendrag af sin praksis vedrørende afgrænsningen af aviser efter momsloven lægger vægt på følgende kriterier:

• Om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det den betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.
• Om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og
• om den behandler et bredt emneområde.

Der kan herudover, i forbindelse med helhedsvurderingen af publikationen, f.eks. tages hensyn til,

• Om den sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)
• Oplagets størrelse, og
• Om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister

Jeg skal henholde mig til det ovenfor oplyste.