Sag BS-102/2024-BOR
Parter
A
(v/ advokat Henrik Rahbek)
mod
Skatteministeriet Departementet
(v/ advokat Steffen Sværke)
Denne afgørelse er truffet af dommer Andreas Bøgsted-Møller.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 2. januar 2024.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af den 12. april 2022, stadfæstet af Skatteankenævn Y1-by og Y2-by kan danne grundlag for en ansættelse af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2018.
A har påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at opgørelsen af A’s personlige indkomst for indkomståret 2018 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Skattestyrelsens traf den 12. april 2022 afgørelse om ændring af sagsøgerens skat. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår blandt andet:
"Afgørelse: Vi har ændret din skat
Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for 2018-2020.
Resultatet er, at vi ændrer din personlige indkomst for indkomståret 2018 med i alt 4.729.127 kr.
Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på andre områder for samme periode.
Skattestyrelsens ændringer
Indkomståret 2018
Indbetalinger på din bankkonto fra vekslingstjenesten F1-vekselerer betragtes som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Din personlige indkomst forhøjes med (rubrik 20) 4.729.127 kr.
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Bankindsætninger
1.1. De faktiske forhold
Anledning til skattekontrollen Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra Skattestyrelsens Projekt Money Transfer om, at du har fået indsat flere beløb på din bankkonto X1-bankkonto i F1-bank for indkomståret 2018. Overførslerne stammer fra vekslingstjenesten F1-vekselerer (F1-vekselerer) der primært tilbyder handel med kryptovaluta. På denne baggrund har vi bedt om dokumentation for dine dispositioner med kryptovaluta samt din hensigt hermed.
Modtaget materiale
Du har ikke svaret på vores materialeindkaldelse fremsendt den 3. januar 2022 samt vores rykkerskrivelse fremsendt den 20. januar 2022. test
Indsætninger på bankkonto
Skattestyrelsen har indhentet dine bankoplysninger hos F2-bank, F3-bank og F1-bank. På din konto X1-bankkonto i F1-bank fremgår følgende indsætninger:
| Indkomståret 2018 | | |
| Dato | Beløb | Tekst på kontoudtog |
| 05-01-2018 | 185.799,33 kr. | Betal. X2-bankkonto |
| 08-01-2018 | 631.843,83 kr. | Betal. X3-bankkonto |
| 17-01-2018 | 1.466,11 kr. | Betal. X4-bankkonto |
| 18-01-2018 | 650.489,33 kr. | Betal. X5-bankkonto |
| 19-01-2018 | 651.844,66 kr. | Betal. X6-bankkonto |
| 22-01-2018 | 651.703,00 kr. | Betal. X7-bankkonto |
| 24-01-2018 | 486.707,56 kr. | Betal. X8-bankkonto |
| 07-02-2018 | 651.706,53 kr. | Betal. X9-bankkonto |
| 08-02-2018 | 165.556,14 kr. | Betal. X10-bankkonto |
| 16-02-2018 | 652.011,29 kr. | Betal. X11-bankkonto |
| I alt | 4.729.127,78 kr. | |
Kilde: Kontoudtog for konto X1-bankkonto hos F1-bank.
Ovenstående udenlandske overførsler er overført fra vekslingstjenesten F1-vekselerer (F1-vekselerer).
Indkomst- og formueforhold
Det fremgår ikke af din årsopgørelse for 2018, at der er registreret indkomst svarende til 4.729.127 kr. Der fremgår umiddelbart alene lejeindtægter samt en mindre virksomhedsindkomst.
1.2. Dine bemærkninger
Vi har ikke modtaget dine bemærkninger til forslaget af 25. februar 2022.
1.3. Retsregler og praksis Statsskattelovens § 4, stk. 1:
"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: a)…
b)…"
Personskattelovens § 3, stk. 1:
"Stk. 1. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst."
Arbejdsmarkedsbidragsloven:
"§ 1. Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.
:s § 2
, stk. 1., nr. 2:
"Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:
1. (…)
Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5."
§ 2, stk. 1. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:
1) Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5.
3) Ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
4) Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, medmindre der er sket tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4. pkt., jf. dog § 3, nr. 4.
5) Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger etableret i udlandet, når indbetalingerne i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren, jf. dog § 3, nr. 4.
6) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt." Skattekontrollovens § 2:
"Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet."
(gælder for indkomståret 2018)
Skattekontrollovens § 82:
"Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Stk. 2. Den skattepligtige kan kun drages til ansvar for de oplysninger, som den skattepligtige selv skal afgive, kan korrigere i oplysningsskemaet eller har haft indflydelse på ved indberetningen, forinden oplysningen indgår i oplysningsskemaet.
Stk. 3. Begås handlingen groft uagtsomt, er straffen bøde."
Skattekontrollovens § 83:
"En skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, skal inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Stk. 2. En skattepligtig, som modtager en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, jf. § 74, skal inden 4 uger efter modtagelsen underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Stk. 3. En skattepligtig, som ikke modtager en årsopgørelse eller et oplysningsskema, skal afgive de til skatteansættelsen pligtige oplysninger inden oplysningsfristernes udløb, jf. § 10.
Stk. 4. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 5. Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde."
Skattekontrollovens § 74:
"Stk. 1. Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt"
"Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige."
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5:
"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
[…]5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."
SKM2011.208H
"Sagen omhandlede en skatteyder, der havde modtaget en række indsætninger på sin bankkonto. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst."
SKM2008.905.HR
"Sagen omhandlede to familiemedlemmer, der i to år havde indsat større beløb på deres bankkonti. Højesteret fandt at det måtte påhvile den enkelte at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler."
SKM2015.633.ØLR
"Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb, som i årene 2005-2008 var tilgået skatteyderens konti, og hvoraf flere var overført fra udlandet, med rette var henregnet til den skattepligtige indkomst. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at de omtvistede indsætninger vedrørte gevinster fra kasinospil, private lån og beløb, som tilkom andre end skatteyderen.
Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde tilstrækkeligt dokumenteret, at beløbene ikke tilkom ham, eller at der var tale om skattefri beløb.
Skatteyderen havde heller ikke løftet sin bevisbyrde ved de afgivne vidneforklaringer for landsretten, selvom de stemte overens med skatteyderens forklaring. Landsretten lagde navnlig vægt på, at forklaringerne ikke var understøttet af objektive beviser. I øvrigt var der for så vidt angår overførslerne fra udlandet tale om en usædvanlig fremgangsmåde. Landsretten fandt endvidere med henvisning til de af byretten anførte grunde, om at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsættelserne på sin konto, at SKAT’s krav ikke var forældet for nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Byrettens dom blev derfor stadfæstet."
SKM2017.614.BR
"Sagen handlede om en skatteyder, som fik indsat 288.774 kr. på sin bankkonti ved en række overførsler i 2009 og 2010. Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne vedrørte tilbagebetalinger fra udlån, udlæg, bryllupsgaver og egne hævede og genindsatte midler. Retten fandt, at det var skatteyderens bevisbyrde, at midlerne ikke var skattepligtig indkomst for ham i 2009 og 2010. Efter en samlet vurdering af det forklarede og de fremlagte dokumenter, fandt retten, at skatteyderens forklaring ikke i fornødent omfang var understøttet af objektiv dokumentation, der gjorde det muligt at følge de oplyste pengestrømme."
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Bankindsætninger
Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på samlet 4.729.127 kr. i 2018 på din bankkonto X1-bankkonto i F1-bank er din skatteansættelse uvedkommende.
Der er lagt vægt på, at vi ud fra dine bankkontoudtog ikke kan kontrollere, at indsætningerne ikke vedrører din indkomst.
Det fremgår af kontoudskrifterne, at der på din konto X1-bankkonto i F1-bank i perioden fra den 5. januar 2018 og frem til den 16. februar 2018 er indsat et samlet beløb på 4.729.127 kr. Sammenholdt med de foreliggende oplysninger i henhold til din årsopgørelse for 2018, påhviler det dig at godtgøre, at beløbet på 4.729.127 kr. er skattefrit eller stammer fra allerede beskattede midler, jf.SKM2008.905H. I henhold til praksis er det dig selv, der skal redegøre for ovennævnte, når du modtager kontante indbetalinger på dine bankkonti, som ikke ses at være selvangivet, jf. SKM2013.274.BR og SKM2020.316ØLR.
I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og du skal selvangive din indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Hvis du ikke har oplyst fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 og stk. 3. Hvis der, som i dette tilfælde, konstateres indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan din indkomst derfor forhøjes, hvis du ikke kan redegøre for, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom SKM2011.208H.
Da du ikke har redegjort for eller fremlagt dokumentation på, at indsætningerne er kapital- eller aktieindkomst, gavebeløb, skattefrie eller allerede beskattede midler, anser vi derfor det samlede beløb som værende personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
I henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 skal skattepligtige personer betale 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag af det bidragsgrundlag, der er nærmere beskrevet i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. Bidragsgrundlaget i § 2 udgør i princippet enhver form for vederlag i penge eller naturalier, som modtages i et indkomstår. Der ligger i begrebet vederlag en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Det betyder omvendt også, at betalinger, der ikke har karakter af et vederlag, - og hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, der honoreres - falder uden for bestemmelsen.
Det samlede beløb på 4.729.127 kr. indsat på din konto X1-bankkonto i F1-bank i 2018 er overført fra en kendt kilde, nemlig vekslingstjenesten F1-vekselerer. F1-vekselerer fungerer, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, som en vekslingstjeneste, hvor det er muligt at oprette en konto, overføre beløb til og derfra handle med kryptovaluta. Vi vurderer på baggrund af de oplysninger ikke, at det samlede beløb på 4.729.127 kr., der er overført til ovennævnte bankkonto fra F1-vekselerer i 2018, er bidragspligtig indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, da det vurderes at være et beløb, som sammenhæng med handel med kryptovaluta.
På den baggrund forhøjer vi din personlige indkomst med 4.729.127 kr. i indkomståret 2018, jf. statsskattelovens § 4, og anser samtidig ikke beløbet som et bidragspligtigt vederlag omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.
Vi har behandlet sagen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da vi anser din manglende indberetning af 4.729.127 kr. i 2018 som værende mindst groft uagtsomt.
I henhold til skattekontrollovens § 2 er det vores opfattelse, at du ikke har overholdt din pligt til at oplyse Skattestyrelsen om din indkomst.
1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse
I det vi ikke har modtaget dine bemærkninger, fastholder vi forslaget af 25. februar 2022."
Skatteankenævn for Y1-by og Y2-by stadfæstede den 5. oktober 2023 Skattestyrelsens afgørelse. Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår blandt andet:
"Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med følgende udenlandske indsætninger, tilgået konto X1-bankkonto i indkomståret 2018:
| Dato | Beløb | Tekst på kontoudtog |
| 05. januar 2018 | 85.799,33 kr. | Betal. X2-bankkonto |
| 08. januar 2018 | 631.843,83 kr. | Betal. X3-bankkonto |
| 17. januar 2018 | 1.466,11 kr. | Betal. X4-bankkonto |
| 18. januar 2018 | 650.489,33 kr. | Betal. X5-bankkonto |
| 19. januar 2018 | 651.844,66 kr. | Betal. X6-bankkonto |
| 22. januar 2018 | 651.703,00 kr. | Betal. X7-bankkonto |
| 24. januar 2018 | 486.707,56 kr. | Betal. X8-bankkonto |
| 07. februar 2018 | 651.706,53 kr. | Betal. X9-bankkonto |
| 08. februar 2018 | 165.556,14 kr. | Betal. X10-bankkonto |
| 16. februar 2018 | 652.011,29 kr. | Betal. X11-bankkonto |
| I alt | 4.729.127,78 kr. | |
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, stammer indsætningerne fra vekslingstjenesten F1-vekselerer (F1-vekselerer).
Repræsentanten har oplyst, at indsætningerne stammer fra handel med kryptovaluta. Endvidere, at klageren har foretaget indbetalinger til vekslingstjenesten F1-vekselerer, G1-virksomhed i indkomståret 2017 i forbindelse med handler med kryptovaluta. Ifølge repræsentanten, udgør følgende overførsler anskaffelsessummer:
Dato Beløb EUR Beløb kr. Udenlandsk kundeoplysning
16. august 2017 1750,00 13016,33 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
17. august 2017 1750 13016,33 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
21. august 2017 4000 29751,60 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
28. august 2017 10000 74379,00 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
30. august 2017 11900 88511,01 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
1. september 2017 20000 148802,00 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
18. september 2017 2000 14880,20 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
18. oktober 2017 14000 104200,60 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
2. november 2017 21900 162979,80 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
6. november 2017 21920 163128,64 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
13. november 2017 21925 163165,85 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
16. november 2017 21926 163173,29 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
22. november 2017 21927 163180,73 F1-vekselerer, G1-virksomhed.
Sum 1302185,38
Det fremgår af Skattestyrelsens Money Transfer oplysninger, at klageren har foretaget overførsler i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger.
…
Skatteankenævn Y1-by og Y2-by’s afgørelse
Frister
Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 samt gældende bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018). Efter varsling omfattet af den korte ligningsfrist, skal den varslede ansættelse foretages senest 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Klageren er ikke omfattet af den korte ligningsfrist, da han har modtaget indkomst fra udlandet. Klageren er derfor omfattet af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningsloven § 26.
Skattestyrelsen har behandlet indkomståret 2018. Skattestyrelsens forslag er dateret den 25. februar 2022 og afgørelsen er dateret den 12. april 2022. Fristen er derfor overholdt.
Da Skattestyrelsen har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 26, anses det ikke for relevant at behandle repræsentantens anbringende om manglende begrundelse i forbindelse med Skattestyrelsens anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skøn
Repræsentanten har oplyst, at det er skattemyndighederne som skal dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.
Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 12. april 2022 forhøjet klageren med indsætninger, som fremgår af klagerens kontoudskrifter. Skattestyrelsen har således ikke foretaget et skøn, men har taget udgangspunkt i de konkrete indsætninger.
Materielt
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på i alt 4.729.127 kr. for indkomståret 2018 på baggrund af udenlandske indsætninger, som er modtaget fra vekslingstjenesten F1-vekselerer G1-virksomhed.
Repræsentanten har oplyst, at indsætningerne i indkomståret 2018 stammer fra handel med kryptovaluta og ifølge repræsentanten, udgør klagerens overførsler på i alt 1.302.185 kr., som er foretaget til F1-vekselerer G1-virksomhed i indkomståret 2017, anskaffelsessummer for køb af kryptovaluta.
Der er ikke fremlagt dokumentation, hvor det fremgår, at indsætningerne på i alt 4.729.127 kr. i indkomståret 2018 stammer fra handel med kryptovaluta, eller dokumentation for, at klagerens overførsler på i alt 1.302.185 kr. i indkomståret 2017 udgør anskaffelsessummer, som har relation til indsætningerne i indkomståret 2018.
Henset hertil, anses det ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra handel med kryptovaluta. Indsætningerne anses som skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4."
Forklaringer
Der er ikke afgivet forklaringer under sagens behandling.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand anført:
"Det gøres til støtte for den nedlagte påstand helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en ændring af A’s personlige indkomst for indkomståret 2018 som ved den for retten indbragte afgørelse af den 5. oktober 2023 fra Skatteankenævn Y1-by og Y2-by, idet skønnet er så usikkert, at det ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af A’s personlige indkomst for indkomståret 2018 med kr. 4.729.127.
Opgørelsen af den personlige indkomst skal derfor hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
1 Skattestyrelsen har foretaget et skøn
Hjemmelsgrundlaget for skattemyndighedernes ansættelse af skattepligtig indkomst, såfremt en skatteyder ikke opfylder oplysningspligten i skattekontrollovens § 2, er fastlagt i skattekontrollovens § 74 om en skønnet skatteansættelse.
Skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
"Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.
Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. […]" (vores understregning)
Af Skattestyrelsens afgørelse af den 12. april 2022 fremgår det direkte, at Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelsen med hjemmel i skattekontrollovens § 74. Skattestyrelsen er således selv af den opfattelse, at der ved afgørelsen foretages et skøn, jf. bilag 2, side 4 og 5.
Skatteankenævnet henviser i afgørelsen af den 5. oktober 2023 til skattekontrollovens § 2 og anfører, at A ikke har oplyst sin skattepligtige indkomst i overensstemmelse hermed. Skatteankenævnet medtager derimod ikke skattekontrollovens § 74, som netop indeholder hjemmelsgrundlaget for en skønnet skatteansættelse, såfremt skattesubjektet ikke efterlever skattekontrollovens § 2.
Skatteankenævnet har herved fastslået, at A faktuelt ikke har opfyldt oplysningspligten i skattekontrollovens § 2. Afgørelsen må nødvendigvis være baseret på hjemlen i skattekontrollovens § 74.
Skatteankenævnet har i afgørelsen af den 5. oktober 2023 videre gjort gældende, at Højesterets dom af den 7. marts 2011 offentliggjort som SKM2011.208.HR medfører, at skatteansættelsen kan ske på baggrund af overførslerne fra F1-vekselerer.
Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der i dommen af den 7. marts 2011 fra Højesteret netop var tale om, at Vestre Landsret, som stadfæstet af Højesteret, fastslog, at skattemyndighedens forhøjelse af den skattepligtige indkomst var et skøn.
Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der er foretaget et skøn over A’s skatteansættelse for indkomståret 2018 af Skattestyrelsen i afgørelsen af den 12. april 2022, hvilket blev stadfæstet af Skatteankenævn Y1-by og Y2-by.
2 Skønnet kan ikke danne grundlag for en ansættelse
I lovforslaget til lov om ændring af skattekontrolloven m.fl., LFF 199512-01 nr. 104, fremgår følgende af dagældende § 5, stk. 3, om en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst:
"Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes skønsmæssigt" (vores understregning)
Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget fremgår følgende om dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3:
"Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af." (vores understregning)
Dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, er videreført i den nugældende skattekontrollovs § 74, stk. 1-3, jf. LFF 2017-10-04 nr. 13 Forslag til skattekontrollov, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser - § 74. Bemærkningerne til dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, skal derfor fortsat lægges til grund ved vurderingen af et skøn foretaget af skattemyndighederne.
Skatteforvaltningslovens § 74, stk. 3, indeholder de nærmere retningslinjer for skattemyndighedernes skøn, som hjemlet i skatteforvaltningslovens § 74 stk. 1-2:
"Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger." (vores understregning)
Af LFF 2017-10-04 nr. 13 Forslag til skattekontrollov, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser - § 74, stk. 3, fremgår uddybende:
"Forslaget betyder, at hvis SKAT eksempelvis er kommet i besiddelse af konkrete oplysninger om indsætninger på bankkonti, oplysninger fra tredjemand om omsætning og lignende oplysninger om ikke oplyste indtægter eller omsætning, og oplysningerne er valide, vil de oplysninger, som er nævnt i stk. 3, 1.3. pkt., ingen betydning have for, at en skønsmæssig ansættelse kan foretages. Det tjener derfor ikke noget formål at stille krav om, at de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsens 1.- 3. pkt., indgår i grundlaget for ansættelsen." (vores understregning)
Det påpeges, at denne mulighed i skattekontrollovens § 74, stk. 3, alene kommer i spil, såfremt det kan antages, at dette faktumgrundlag er et mere sikkert grundlag for ansættelsen.
Det er i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at det for længst er fastslået, at Skattestyrelsen er forpligtet til at foretage et skøn så virkelighedsnært som muligt.
Således henledes opmærksomheden på ombudsmandsudtalelsen offentliggjort som FOB 1990.197, hvor ombudsmanden kritiserede skattemyndighedernes begrundelse for den skønsmæssige ansættelse samt netop udtalte, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt.
I udøvelsen af et skøn ligger naturligvis også et krav om, at Skattestyrelsen ikke alene kan udøve et skøn over indtægter uden samtidig at skønne over eventuelle udgifter, som har bidraget til den - efter Skattestyrelsens opfattelse - skattepligtige indkomst. Netop som tilfældet er ved en avanceopgørelse, hvor denne opgøres på baggrund af anskaffelsessummer og afståelsessummer.
Idet der er tale om handel med kryptovaluta, så skal der opgøres en avance som udgør beskatningsgrundlaget.
Dette blev fastslået allerede med Skatterådets bindende svar af den 25. marts 2014 offentliggjort som SKM2014.226.SR. I denne afgørelse fandt Skatterådet, at kryptovalutaer udgør et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, men derimod af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvilket senere er bekræftet ved SKM.2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2023.170.LSR.
Dette har også støtte i domstolspraksis, idet der henvises til Vestre Landsrets dom af den 4. juni 2013 offentliggjort som SKM2013.493.VLR, der tillige bekræfter, at Skattestyrelsen er pligtig til at forholde sig til eventuelle udgifter ved udøvelsen af et skøn over et skattepligtigt overskud.
I forlængelse heraf skal der videre henvises til Vestre Landsrets dom af den 12. juni 2013 offentliggjort som SKM2013.572.VLR, der vedrørte en skatteyder, som var direktør og hovedanpartshaver i et selskab, hvori regnskabsmaterialet var bortkommet. Dette blandt andet som følge af en brand.
I sagen havde skattemyndighederne fastsat selskabets indtægter til beløb svarende til de bankindsætninger, der havde været på selskabets konto.
I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten fik selskabet et skønsmæssigt fradrag på 40 % af de beløb, der var indsat på selskabets konto, idet Landsskatteretten lagde til grund, at regnskaberne ikke var opbevaret på betryggende vis, men efter en konkret vurdering fandt, at der kunne godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med henvisning til det faktum, at selskabet rent faktisk havde selvangivet udgifterne.
Det kan af ovenfor omtalte praksis konstateres, at Skattestyrelsen er forpligtet til at foretage et samlet skøn over såvel indtægtssiden som udgiftssiden, samt at skattemyndighederne - i det omfang der nægtes fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a - er forpligtet til at foretage et skøn over udgifterne.
I forlængelse af ovenstående kan det i øvrigt af en gennemgang af praksis konstateres, at det af praksis fremgår, at både Landsskatteretten og domstolene for længst samt over en lang årrække ikke har været tilbageholdende med at ændre og tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag.
For det første skal der henvises til Vestre Landsret dom af den 24. april 1995 offentliggjort som TfS 1995, 361. Dommen omhandlede en indehaver af en restaurationsvirksomhed, som ikke opfyldte de i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen gældende krav til udarbejdelse af regnskaber. Dette blandt andet fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlig kasseafstemning eller sket bogføring af kassedifferencer.
I den konkrete sag fandt Vestre Landsret derfor, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende skattepligtige indkomst.
Efter bevisførelsen for landsretten kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg imidlertid ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
For det andet skal der henvises til Østre Landsret dom af den 3. september 1999 offentliggjort som TfS 1999, 724. Dommen omhandlede to personer, der i et interessefællesskab drev en grøntforretning fra deres bopæl.
Helt overordnet var det et spørgsmål i sagen, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det selvangivne overskud var korrekt, efter det var konstateret, at regnskabsgrundlaget i øvrigt var mangelfuldt.
Skatteyderne havde i 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036 som skattemyndighederne skønsmæssigt havde forhøjet med kr. 276.964 til kr. 300.000, som blev fordelt med 50 % til hver interessent.
Østre Landsret fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Østre Landsret fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomst havde været væsentlig lavere end det skønsmæssigt fastsatte, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
... ...
Det fremgår af ovenstående gennemgang af retsgrundlaget, at når skattekontrollovens § 2 om oplysningspligt ikke er opfyldt af skatteyderen overlades der med hjemmel i skattekontrollovens § 74 skattemyndighederne en adgang til skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst.
Det kan på baggrund af lovforarbejder og lovteksten samt domspraksis fastslås, at skønnet skal være retvisende - det må ikke være mindre sandsynligt end andre opgørelser, og selve ansættelsen skal ske på baggrund af oplysninger oplistet i skattekontrollovens § 74, stk. 3, 1.-3. pkt., medmindre den skønnede ansættelse kan ske på mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den 12. april 2022, at Skattestyrelsen har vurderet "at da det vurderes at være et beløb, som sammenhæng med handel med kryptovaluta".
Beskatning af kryptovaluta som følge af spekulation sker på baggrund af statsskattelovens § 4 og § 5, stk. 1, og medfører en avanceopgørelse. Dette er senest fastslået af Højesteret ved dom af den 30. marts 2023 offentliggjort som SKM2023.188.HR.
Det foretagne skøn af Skattestyrelsen og stadfæstet ved Skatteankenævn Y1-by og Y2-by er uden hensyntagen til anskaffelsessummer for kryptovalutaen. Ved spekulation i kryptovaluta skal der ske en avanceopgørelse. Det foretagne skøn er således ikke det mest sandsynlige skøn på baggrund af de oplysninger Skattestyrelsen selv var i besiddelse af og anerkendte betydningen af på tidspunktet for afgørelsen. Et skøn medfører, når alle tilgængelige oplysninger skal medtages i skønnet, en pligt til også at foretage et skøn over udgiftssiden.
Skattestyrelsen er derfor forpligtet til at tage hensyn til en anskaffelsessum, særligt når der allerede på tidspunktet for den skønnede skatteansættelse forelå oplysninger om overførsler til F1-vekselerer, G1-virksomhed., som dokumenterer en anskaffelse. Ethvert skøn over en anskaffelsessum over kr. 0 ville i øvrigt være et mere retvisende skøn end det af skattestyrelsen foretagne og ved skatteankenævnets afgørelse stadfæstede skøn.
Det gøres videre gældende, at A ikke i tidligere indkomstår havde overførsler til F1-vekselerer, G1-virksomhed., hvilket Skattestyrelsen kunne have konstateret, hvis de havde foretaget en dækkende materialeindkaldelse i forbindelse med sagsbehandlingen på baggrund af materialet allerede modtaget i forbindelse med projekt Money Transfer.
Skattestyrelsen har ikke ved den påklagede afgørelse nærmere forholdt sig til de anskaffelsessummer, som der utvivlsomt har været, da det lægges til grund af Skattestyrelsen, at der er tale om handel med kryptovaluta.
Det kan således ikke - som forudsat af Skattestyrelsen - blot lægges til grund, at A har opnået skattepligtige gevinster (fortjenester) i den størrelsesorden, som er opgjort og beskattet ved den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 12. april 2022, jf. bilag 1.
I denne sag har Skattestyrelsen med hjemmel i skattekontrollovens § 74 skønnet en skatteansættelse for A’s skatteansættelse for indkomståret 2018. Skønsgrundlaget bestod alene i indsætninger på A’s bankkonto F1-bank i 2018. Der er ikke taget hensyn til an anskaffelsessum ved overførslerne til F1-vekselerer i indkomståret 2017. Skønsgrundlaget er på denne baggrund ikke forkert og skønsresultatet er dermed ikke retvisende, og kan ikke danne grundlag for en skatteansættelse, jf. FOB 1990.197, SKM2013.493.VLR og SKM2013.572.VLR.
... ...
Det gøres på baggrund heraf gældende, at Skattestyrelsens skøn for indkomståret 2018 ikke er retvisende og derfor er uegnet som grundlag for skatteansættelsen, jf. Vestre Landsrets dom af 24. april 1995 offentliggjort som TfS 1995, 361, hvorfor sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på at opgøre en retvisende avance ved salg af kryptovaluta i indkomståret 2018."
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument til støtte for frifindelsespåstanden anført:
"Sagen, der vedrører en prøvelse af Skatteankenævn Y1-by og Y2-by’s afgørelse (bilag 1), hvorved skatteankenævnet stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst med 4.729.127 kr. for indkomståret 2018 (bilag 2), drejer sig om den materielle beskatning af A i indkomståret 2018.
Sagen startede ved, at Skattestyrelsen via "Project Money Transfer" fik oplysninger om, at der fra vekslingstjenesten, F1-vekselerer, var indsat i alt 4.729.127 kr. på A’s bankkonto hos F1-bank.
Indsætningerne er foretaget i perioden 5. januar 2018 til 16 februar 2018 og fordeler sig over 10 konkrete indsætninger i størrelsesordenen 1.466,11 kr. til 652.011,29 kr. (bilag 1, side 1-2).
Under den administrative behandling af sagen har A oplyst, at indsætningerne stammer fra handel med kryptovaluta (bilag 1, side 2, 2. tekstafsnit, samt side 32, ca. midtfor).
A har ikke fremlagt dokumentation for, at hverken indsætninger eller overførsler stammer fra køb og salg af kryptovaluta.
A har ikke bestridt, at gevinst ved de påståede krypto-salg skal spekulationsbeskattes.
Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1, at skattepligtige årligt skal oplyse told- og skatteforvaltningen om deres indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.
Der er indsat en række beløb over ca. to måneder på i alt ca. 4,7 mio. kr. på A’s bankkonto.
Der er tale om så store beløb, at A efter fast retspraksis har bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke skal beskattes, jf. UfR 2011.1599 H, UfR 2010.415 H og SKM2008.905.HR.
Denne bevisbyrde har han ikke løftet.
A skal derfor beskattes af alle indsætninger på i alt ca. 4,7 mio. kr. i 2018.
2.1 Der er ikke tale om et skøn
A har under hele skriftvekslingen - og senest i replikken, side 2, afsnit 2, fastholdt, at skatteankenævnet har foretaget et skøn. Dette bestrides.
Det fremgår direkte af skatteankenævnets afgørelse, at der ikke er tale om et skøn (bilag 1, side 35, midtfor). Forhøjelsen er ene og alene begrundet i konkrete indsætninger, og der er således tale om en krone-for-krone forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst.
Henvisningerne i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2) til skattekontrollovens § 2 er i sagens natur ikke i sig selv et udtryk for, at der er foretaget en skønsmæssig afgørelse efter skattekontrollovens § 74, jf. også at skatteankenævnet, der som nævnt (udtrykkeligt fastslår, at der ikke er foretaget et skøn.
At skattekontrollovens § 74 omtales i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2, side 4 og side 5, afsnit 4, under "Bankindsætninger"), ændrer ikke ved, at beskatningshjemlen er statsskattelovens § 4, jf. også Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2, side 1 samt side 6, 2. afsnit).
Det er ikke korrekt, når A anfører, at Skattestyrelsen har anvendt skattekontrollovens § 74 som beskatningshjemmel. På afgørelsens allerførste side (bilag 2) er beskatningshjemlen angivet som statsskattelovens § 4.
Selv hvis skattekontrollovens § 74 fejlagtigt måtte have været anført som beskatningshjemmel, er dette uden betydning for sagen. A påberåber sig af god grund ikke, at Skattestyrelsens afgørelse skulle være ugyldig, hvilket vil være i strid med retspraksis, f.eks. UfR 2008.2538 H, hvis et sådant synspunkt blev fremsat.
Forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst er ikke begrundet i handler med kryptovaluta, allerede fordi han ikke har fremlagt dokumentation herfor. Det fremgår bl.a. af UfR 2011.1599 H, UfR 2010.415 H og SKM2008.905.HR, at forklaringer indenfor skatteområdet ikke kan erstatte objektive beviser som bevismiddel.
Handler med kryptovaluta foregår virtuelt, og A har derfor mulighed for at dokumentere sine påståede køb og salg ved at fremlægge transaktionsoplysninger eller udskrifter (f.eks. af en wallet) med oplysninger om bl.a., hvilken kryptovaluta, der er tale om, angivelse af antal, kursen på købs- og salgstidspunktet, samt bevis for køb og salg, jf. herved UfR 2009.476/2 H og TfS 1998, 447 V, om det skatteretlige dokumentationskrav.
A har løbende haft mulighed for at belyse sagen, jf. side 1 i Skattestyrelsens materialeindkaldelse (bilag 4), efterfulgt af Skattestyrelsens rykker af 20. januar 2022 (bilag A), ligesom han igen fik muligheden for det med Skatteankestyrelsens materialeindkaldelse af 10. januar 2023 (bilag B). Denne mulighed har han ikke benyttet sig af.
Indsætninger på A’s bankkonti dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om gevinster ved handel med kryptovaluta, uagtet at de kommer fra en kendt krypto-vekslingstjeneste.
Der kan allerede derfor heller ikke udarbejdes en avanceopgørelse.
Skattestyrelsen har forholdt sig til muligheden for, at der er tale om handel med kryptovaluta, hvilket fremgår direkte af den første side i Skattestyrelsens henholdsvis materialeindkaldelse (bilag 4), samt rykker (bilag B). Eftersom A ikke har fremlagt dokumentation (endsige reageret), har Skattestyrelsen truffet afgørelse på det foreliggende grundlag.
At A ikke fremlægger dokumentation for sine påstande, kan naturligvis ikke føre til, at skattemyndighederne blot skal lægge hans forklaring til grund.
2.2 Anskaffelsessummer er ikke dokumenteret
Det er efter almindelige principper skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.
Anskaffelsessummen er ikke dokumenteret, selv om der foreligger en dokumentationsmulighed. A kan derfor ikke få fradrag for eventuelle anskaffelsessummer.
A har - trods Skatteministeriets opfordringer - hverken dokumenteret, at der er tale om indtægter fra handel med kryptovaluta, jf. ovenfor i afsnit 2.1, ligesom han heller ikke har dokumenteret en eventuel anskaffelsessum.
Som det også fremgår af den af A fremhævede artikel i replikken (TfS 2003,401) om det skatteretlige skøn, side 3, 4. afsnit, følger det af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden, og at refleksvirkningen heraf er, at det kommer skatteyderen til skade, hvis den relevante dokumentation mangler eller er ufyldestgørende.
At A ikke vil fremlægge dokumentation - hverken for den påståede anskaffelse eller salg - på trods af, at han har muligheden herfor og Skatteministeriets opfordringer hertil, skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.
Endelig bemærkes, at det bindende svar i SKM.2014.226.SR, som A har henvist til på stævningens side 7, blev påklaget til Landsskatteretten, som ved afgørelse af 23. oktober 2019, SKM2019.584.LSR, ændrede afgørelsen, idet Landsskatteretten fandt, at spørgsmålene måtte afvises."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at der på sagsøgerens konto i perioden fra den 5. januar 2018 til 16. februar 2018 fra vekslingstjenesten F1-vekselerer er indsat i alt 4.729.127 kr. fordelt på 10 konkrete indsætninger i størrelsesordenen fra 1.466,11 kr. til 652.011,29 kr.
Sagsøgeren er i forbindelse med såvel Skattestyrelsens som Skatteankenævnets behandling af sagen flere gange opfordret til at fremkomme med nærmere oplysninger om indbetalingerne. Sagsøgeren er ikke fremkommet med oplysninger om indbetalingerne til brug for Skattestyrelsens afgørelse, men har i forbindelse med Skatteankenævnets behandling af sagsøgerens klage oplyst, at indbetalingerne stammer fra handel med kryptovaluta, samt at sagsøgeren har foretaget indbetalinger til F1-vekselerer i indkomståret 2017 i forbindelse med handler med kryptovaluta, og at disse indbetalinger udgør i alt 1.302.185,38 kr.
Sagsøgeren er ikke i øvrigt under den administrative behandling af sagen eller under sagens behandling for retten fremkommet med oplysninger om den påståede handel med kryptovaluta.
Under disse omstændigheder finder retten, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at indbetalingerne på hans konto i indkomståret 2018 stammer fra handel med kryptovaluta, eller at hans overførsler til F1-vekselerer i indkomståret 2017 udgør anskaffelsessummer, som har relation til indbetalingerne på hans konto i indkomståret 2018. Retten bemærker herved, at sagsøgeren, skønt gentagne gange, senest af Skatteankenævnet, opfordret hertil, hverken i forbindelse med nævnets behandling af sagen eller i retten er fremkommet med nogen dokumentation for de påståede køb og salg af kryptovaluta, f.eks. i form af transaktionsoplysninger med oplysninger om, hvilken kryptovaluta, der måtte være tale om, angivelse af antal, kursoplysninger eller dokumentation for de foretagne køb og salg.
Retten finder derfor, at indbetalingerne på sagsøgerens konto i 2018 er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4., og retten finder det ikke godtgjort, at de af sagsøgeren i 2017 foretagne indbetaling til F1-vekselerer udgør fradragsberettigede udgifter hertil.
Det fremgår udtrykkeligt af Skatteankenævnets afgørelse, at der ikke er foretaget et skøn, idet forhøjelsen alene er begrundet i de konkrete indbetalinger på sagsøgerens konto, der har ført til en krone-for-krone forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst. Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankenævnet har således ud fra de foreliggende oplysninger fundet noget grundlag for at skønne over sagsøgerens skattepligtige indkomst.
Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at Skattestyrelsens eller Skatteankenævnets har foretaget i skøn i forbindelse med fastsættelsen af sagsøgeren skattepligtige indkomst. Det forhold, at Skattestyrelsen i sin afgørelse tillige omtaler skattekontrollovens § 74 samt en række afgørelser, hvori der er foretaget skøn, kan ikke føre til et andet resultat.
På baggrund af det anførte finder retten ikke grundlag for at hjemvise opgørelsen af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2018 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, og sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand med 150.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet Departementet frifindes.
A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 150.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.