Parter

H1

(v/advokat Susanne Andréa Roug)

og

H2

(v/advokat Susanne Andréa Roug)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Asger Hinsch)

Denne afgørelse er truffet af dommer Anette Burkø.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 10. december 2020. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt der ved tinglysning af relaksationer i forbindelse med udstykning af loftsrum tilhørende ejerlejligheder i én ejerlejlighedsforening skal betales én tinglysningsafgift for den samlede tinglysning af alle relaksationspåtegningerne, eller om der skal betales tingslysningsafgift for behandlingen af hver enkelt relaksation, der er anmeldt til tinglysning.

H1 har nedlagt følgende påstand: 

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at tinglysningsafgiften for tinglysning af relaksationen af pantehæftelserne på ejendommene matr.nr. (red.fjernet.matr.nr), jf. bilag 337, alene udgør 3 gebyrer à kr. 1.660,00 for den samlede tinglysning, subsidiært et større beløb dog mindre end kr. 555.780,00, jf. bilag C.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne kr. 555.780,00, subsidiært et mindre beløb, med tillæg af sædvanlig procesrente fra stævningens indlevering til berammelse til betaling sker.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet anerkender, at tinglysningsafgiften for tinglysning af relaksation på ejendommene matr.nr. (red.fjernet.matr.nr), jf. bilag 337, udgør i alt kr. 554.120.

Oplysningerne i sagen

G1-virksomhed købte den 26. oktober 2016 tagarealerne i ejerforeningen G2-ejerforening, som er beliggende i tre bygninger med adresser på Y1-adresse, Y2-adresse, Y3-adresse, Y4-adresse og Y5-adresse, hvilke bygninger er fordelt på 3 matrikelnumre. Der er tale om 3 loftsarealer med et samlet areal på i alt 1960 m2. Ejerlejlighedsforeningen bestod af 148 ejere. Gæld uden for købesummen blev ikke overtaget af køber, og overdragerne var forpligtet til at foranledige pantegæld relakseret fra de udstykkede ejerlejligheder. Ved købsaftalen påtog køber sig at indhente relaksationspåtegninger og ekspedere disse til tinglysning. G1-virksomhed videreoverdrog de ved ovennævnte aftale erhvervede rettigheder og pligter til H1 den 13. december 2016.

De pantehæftelser, der var berørt af relaksationerne, bestod af tinglyste pantstiftende vedtægter for ejerforeningen, ejerpantebreve, realkreditpantebreve og private pantebreve. De i alt 336 relaksationspåtegninger blev anmeldt til tinglysning i perioden fra den 24. oktober 2018 til den 29. oktober 2019, og hovedparten heraf blev anmeldt til tinglysning i større grupper i tiden fra den 24. oktober 2018 til den 15. januar 2019, hvorefter der med spredte mellemrum blev foretaget anmeldelse af yderligere 36 relaksationspåtegninger. 

Skattestyrelsen har ved afgørelser af 10. september 2020 fundet, at der skal betales tinglysningsafgift for hver enkelt relaksationspåtegning. Skattestyrelsen har i begrundelserne for afgørelserne henvist til, at kravet om, at tinglysningerne skal være mellem samme parter, jf. tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, og § 37 i bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., jf. bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 og § 33 i bekendtgørelse nr. 532 af 25. april 2019, ikke er opfyldt, idet parterne i tinglysningssagen er panthaver og pantsætter, og disse er ikke de samme. I nogle af afgørelserne er der endvidere henvist til, at betingelsen for betaling af alene én grundafgift, selvom der foreligger flere anmeldelser og tinglysninger af flere dokumenter, er, at tinglysningerne i det digitale system finder sted eller tastes i forlængelse af hinanden, og at det efter praksis omfatter tinglysninger, der sker samme dag eller senest dagen efter den tinglysning, hvorpå afgiften er betalt. Denne begrundelse er blandt andet tilføjet afgørelser, hvor anmeldelsen til tinglysning er foretaget den 29. oktober 2018, hvor der er henvist til en tinglysningsafgift betalt i forbindelse med en tinglysning, der blev foretaget den 24. oktober 2018, og hvor anmeldelsen til tinglysning er foretaget den 14. januar 2019 med henvisning til en tinglysningsafgift betalt ved en tinglysning den 11. december 2018.

Forklaringer

SM har forklaret, at han er direktør i såvel G1-virksomhed som i H1. Han stiftede G1-virksomhed og arbejder som administrerende direktør for entreprenørfirmaet, der har 150 ansatte, og som primært bygger for det offentlige. 

Aftalen om overdragelse af tagarealerne, bilag 1, kom i stand på grundlag af et udbud, hvor G1-virksomhed af et rådgivende ingeniørfirma blev opfordret til at afgive bud. G1-virksomhed kom med det bedste tilbud, og på den baggrund indgik de overdragelsesaftalen. Han var selv involveret i beregningen af tilbuddet og deltog selv i forhandlingerne med det rådgivende ingeniørfirma og formanden for ejerforeningen, NH. Han har ikke på noget tidspunkt haft kontakt med hver enkelt ejerlejlighedsejer. Han deltog i en generalforsamling for ejerforeningen, hvor han var til stede under behandlingen af ét punkt, og hvor han forklarede om praktiske ting i forbindelse med en byggesag. Derefter forlod han generalforsamlingen. Han kunne ikke huske, at aftalen på det tidspunkt var underskrevet, men den var de facto på plads, da han deltog i det pågældende generalforsamlingsmøde. G1-virksomhed overdrog rettighederne til tagarealerne til H1, fordi han ikke ønskede, at regnskabet vedrørende udførelsen af tagetagen skulle indgå i regnskabet for G1-virksomhed, af hensyn til, at det selskab især har det offentlige som kunde. H1 ejes 100 pct. af G1-virksomhed. Da han besigtigede loftsarealerne, lignede det helt almindelige loftsrum med depotrum, der var tømt. Han underskrev på vegne G1-virksomhed aftalen med ejerforeningen G2-ejerforening. 

De antog H2 til at stå for processen med ejerlejlighedsopdelingen. Han og hans folk var ikke involveret i processen og herunder heller ikke i gennemførelsen af relaksationen. 

Advokat SS har forklaret, at han har været partner hos H2, men er skiftet til R1-advokater. Hos H2 var han overordnet partner på sagen. Det var en hastende opgave, idet man var færdig med ca. 80 pct. af byggeriet, da de påbegyndte gennemførelsen af relaksationen. De udarbejdede en procesbeskrivelse med oversigt over de pantebreve, ejerpantebreve, vedtægter osv., der var tale om, og fik struktureret de forskellige parter og fik udsøgt de forskellige relevante kreditforeninger. Der var oprindelig 148 ejere i ejendommen, som hver havde 1-2 pantebreve i realkreditinstitutter og også en række private pantebreve og en række ejerpantebreve, som kan ligge alle mulige forskellige steder, og hvor nogle var forsvundet. Desuden var der pantstiftende lyste vedtægter og ejerpantebreve til ejerforeningen. De skrev ud til de enkelte realkreditinstitutter og fik dem til at bekræfte deres accept af relaksationen under ét på ejendommen. Der skulle derefter laves en påtegning på hver enhed, og den skulle panthaveren underskrive for hver enkelt, men de gav et samlet forhåndstilsagn. De fik en samlet kontaktperson i hver kreditforening for at få det behandlet strømlinet. De skrev til F1-bank vedrørende alle deres pantebreve på de tre matrikelnumre, og de accepterede med én skrivelse, at det kunne relakseres. Der var også forhandling med blandt andet F2-bank om, hvorvidt banken skulle have et relaksationsgebyr. Det endte med, at nogle af kreditforeningerne fik et samlet gebyr for den samlede relaksation uanset antallet af berørte pantebreve. 

Ejerforeningens bestyrelse skulle skrive under på hver enkelt pantstiftende vedtægtslysning. Derfor delte de det op i "byger", så personerne ikke skulle skrive under i meget lang tid ad gangen. 

De henvendte sig til Tinglysningsretten og fik dem til at acceptere, at processen blev samlet et sted og fik kontakt til NB. Hver gang H2’s sekretær, NT, sendte noget til tinglysningsretten, sendte hun en mail til NB med oplysning om, at hun havde sendt nye tinglysninger frem, så NB kunne behandle de nye fremsendte tinglysninger. Det gjorde man for også at undgå ekstremt tidsforbrug hos Tinglysningsretten. Desuden risikerede man at få en forskellig behandling, hvis flere forskellige skulle behandle tinglysningerne. 

Han har været advokatfuldmægtig siden (red.fjernet.årstal) og var vant til at arbejde med udfærdigelse af skøder m.v. og den tinglysningsmæssige behandling heraf. 

En relaksation efter det gamle system foregik mere formløst. Man skulle til brug for forelæggelse for tinglysningsdommeren have en dokumentation for, at der skulle relakseres, og at det var uproblematisk. Hvis det var helt uproblematisk, skulle man have en uskadelighedsattest, men hvis det var relativt uproblematisk, skulle man have en formløs dokumentation, hvor dommeren vurderede, om den var i orden. Det kunne være en relaksationserklæring, og den skulle i så fald være underskrevet af panthaveren. Man kunne samle dem i puljer og lægge et brev ved til tinglysningsdommeren. Man kunne også samle til bunke og aftale, hvornår man igangsatte selve tinglysningen. Man kunne dengang henvise til, at man havde lavet påtegningen på ejerforeningsrelaksation eller en vedtægtsrelaksation, og så lagde man afgiften én gang. I det nye system skal man lave en påtegning for hver ejendom og lægge bilag op, og så skal der skrives under fra kreditforeningen eller panthaveren. De enkelte folk ved kreditforeningen skulle også skrive under enkeltvist for hvert lån.

H2 skulle indhente cvr-nummer eller cpr-nummer til brug for tinglysning af relaksation af ejerpantebreve og private pantebreve og pantstiftende lyste sikkerheder, idet de skulle bruges for at kunne oprette tinglysningen i systemet. Det rekvirerede de for alle 148 lejligheder. Folk var noget utilfredse med at skulle oplyse deres cpr-nummer til en advokat, og de måtte erklære, at det var efter instruks fra deres egen ejerforening. Det burde have været ejerforeningens arbejde. 

Forevist bilag F forklarede han, at der var tale om tinglysning af relaksation på vedtægterne for ejerforeningen, jf. bilag 338. Det burde have været en enkelt proces, idet det er én ejerforening, som har pant i deres ejerlejligheder, som de relakserer til noget, som ejerforeningen selv sender frem. Men fordi det var oprettet elektronisk i tinglysningssystemet som enkeltpåtegninger, skal de også relakseres med enkeltpåtegninger. Når de anmeldte en byge på ca. 76 påtegninger, havde de identificeret folks cpr. nr., oprettet påtegningerne, trukket hver enkelt lejligheds pantstiftende lysningspåtegning ind i systemet, og lagt det op til ejerforeningens bestyrelse, der skulle underskrive det 76 gange. Det var rent lavpraktisk, at de tog det i byger. Tinglysningsretten sagde også, at det ikke måtte blive for tungt, så de skulle dele det op i mere håndterbare enheder. Der var også risiko for, at tinglysningssystemet kunne gå ned. De lavede næste byge ca. 1 måned senere. Der var ca. 6-8 ekspeditioner pr enhed. Det tog ca. 1 dag at lave de 76 tinglysningsanmeldelser. Der var en stor byge af vedtægtsrelaksationer den 14. januar. Så kom der en stor pause, og så kom det drypvis. Det var begrundet i konkrete forhold, herunder at nogle solgte deres lejlighed, eller at en døde, hvilket medførte forsinkelse, fordi de skulle have oplysningerne fra et dødsbo i Y6-land.

Det samme gjorde de vedrørende realkreditpantebrevene. De to første tinglysningsanmeldelser den 24. oktober 2018 var deres testcases, som de koordinerede med NB. Derefter kørte de løs den 29. oktober 2018. Det er ikke sædvanligt at få tildelt en medarbejder på sagen i Tinglysningsretten. Han mener, at de tog kreditforeningerne, da de var på plads. Den 30. oktober, 1. og 2. november 2018 tog man yderligere nogle tinglysninger. Man trak derefter vejret hen over en weekend og kørte igen den 9. november 2018. Når det derefter trak ud på de efterfølgende, skyldtes det, at det drejede sig om ejerpantebreve, private pantebreve, et jysk pantebrevsfirma, der ikke forstod, hvorfor de skulle beskæftige sig med det, yderligere et dødsbo og en række forældrekøbslejligheder, hvor man ikke kunne få fat i ejerne. Der var også pantebreve, der var bortkommet, og i et tilfælde skulle man gennemføre en mortifikation, hvor der skulle stilles sikkerhed af H1. En manglende relaksation ville blokere for hele tinglysningen. Man havde egentlig bygget på fremmed mands ejendom og finansieret det af egen lomme. Han havde selv navnlig til opgave at bistå med at sælge taglejlighederne, men de kunne ikke udstede skøde. De lavede derfor lejekontrakter i de lejligheder, som lejerne selv senere skulle eje. De arbejdede under et betydeligt pres, og sekretæren endte med at blive sygemeldt på grund af stress og har skiftet til andet arbejde. Der kan ikke komme en menneskelig faktor ind i tinglysningen, når det er særlige sager. 

De fik en landinspektør til at undersøge, om man kunne anvende uskadelighedsattest. Han kom imidlertid frem til, at værdien af arealerne nok var så tilpas stor, at det ville være over grænsen. Siden havde de lange samtaler med tinglysningsretten, ved PB, hvor det endte med, at det ikke kunne klares med en uskadelighedsattest. 

De identificerede pantestiftende vedtægter og pantebreve til ejerforeningen i form af ejerpantebreve i stedet for pantstiftende vedtægter. Debitor på aftaler om pant på pantstiftende vedtægter er ejeren af lejligheden, og ejerforeningen er kreditor.

Forevist bilag H og I, udskrifter af tingbogen af tinglyste pantstiftende vedtægter, § 23, bekræftede han, at der hæftede et sådant pantebeløb på hver af lejlighederne. Der var ikke et stort samlet beløb, der hæftede samlet på alle ejerlejlighederne. Når man foretager relaksation, er det ejerforeningen, der som kreditor skriver under. Den til enhver tid værende ejer, er ejeren af ejerlejligheden. Ejerforeningen skulle acceptere hver enkelt relaksation, uanset om det var i henhold til vedtægt eller pantebrev. "Parterne" er reelt ejerforeningen, som sælger noget af ejerforeningens areal. Efterfølgende har hans firma valgt at lade ejerforeninger selv klare dette. Man påtegnede de pantsættende vedtægter for hver enkelt lejlighed. 

Korrespondancen med dødsboet foregik via mail og telefon. Der var folk i ejerlejlighedsforeningen, der ikke ville åbne døren. Advokatkontorets materiale herom er samlet på en sag. Korrespondancen med Tinglysningsretten om testcases foregik på den måde, at de efter aftale sendte en påtegning frem, og de første 3-6 ekspeditioner gik igennem, uden at der var spørgsmål om supplerende tinglysningsafgift, men så skiftede Tinglysningsretten holdning og besluttede at sende sagen til SKAT. I bilag 343, mail af 20. december 2018, var der en, som blev sendt til efterbetaling, og NT bad NB rette op på fejlen, og det gjorde hun så. Han konstaterede, at man hjalp hinanden med at rette op på fejl. Der var tale om kommunikation via mails og tinglysningspåtegninger. 

Han bekræftede, at det er landinspektøren, der afgiver uskadelighedsattest.

Parternes synspunkter

H1 og H2 har i deres påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER:

Den 10. september 2020 traf Skattestyrelsen 336 afgørelser om, at H2 på vegne af H1 skulle betale tinglysningsafgift på kr. 1.660,00 per pantehæftelse pr. ejerlejlighed, svarende til i alt kr. 555.780,00, jf. bilag 2-336.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelserne med to forhold:

1)  tinglysningerne er ikke mellem samme parter og

2)  tinglysningerne har ikke fundet sted i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Sagsøgerne bestrider begge Skattestyrelsens begrundelser.

Retsforhold mellem samme parter

En af betingelserne for der alene skal betales én afgift er, at tinglysningerne er sket som et led i et samlet ejerskifte, der bygger på et retsforhold mellem samme parter, jf. tinglysningsafgiftsloven § 9, stk. 1.

I den forbindelse er det ikke af betydning, om parterne i tinglysningsanmeldelserne ikke er identiske, da det afgørende er, at tinglysningerne sker i henhold til den samme bagvedliggende aftale eller retsstiftende forhold mellem samme parter.

På svarskriftets s. 6 citeres forarbejderne til bestemmelsen i tinglysningsafgiftsloven § 9, stk. 1. Dette gentages med min understregning, da ovenstående kan udledes direkte heraf:

Bestemmelsen finder anvendelse, når der eksempelvis sker samtidig pantsætning af flere ejendomme til sikkerhed for det samme lån, når en samlet købsaftale omfatter overdragelse af flere ejendomme, hvor adkomsten derfor skal tinglyses samtidig, eller hvor en servitut, der omfatter flere ejendomme, skal tinglyses på disse ejendomme samtidigt. Den bagvedliggende aftale eller retsstiftende forhold, som ligger til grund for den tinglyste rettighed, skal være mellem samme parter, dvs. f.eks. samme køber og sælger, eller en grundejerforening og dens medlemmer.

Alle tinglysningerne i nærværende sag sker som led i overdragelsesaftalen mellem H1 og G2-ejerforening, om at overdrage loftslejlighederne på matriklerne (red.fjernet.matr.nr), Y7-adresse.

Tinglysningen af relaksationerne er reguleret i overdragelsesaftalens pkt. 11, jf. bilag 1.

Alle tinglysningerne udspringer således af samme aftale, hvorfor kravet om samme parter i tinglysningsafgiftsloven § 9, stk. 1, er opfyldt.

I afgørelserne i bilag 1-76 og 147-153, 155-158, 261, 306 samt 309, har Skattestyrelsen ikke gjort den yderligere begrundelse gældende om, at tinglysningen ikke er sket i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Tinglysning i umiddelbar forlængelse

Det gøres gældende, at tinglysningen er sket som led i et samlet ejerskifte fra G2-ejerforening til H1, der hidtil kunne have været gennemført ved én samlet anmeldelse, og at det er en følge af det digitale tinglysningssystem, at dette ikke var muligt, og at der således alene skal ske betaling af ét grundgebyr kr. 1.660, jf. tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1 (LBKG. Nr. 462 af 14. maj 2007).

Sagsøgerne bestrider, at tinglysningerne ikke har fundet sted i forlængelse af hinanden. Der henvises i den forbindelse til sagens bilag 338, hvoraf det fremgår at tinglysningerne er sket i puljer, som det har kunne lade sig gøre i lyset af de udfordringer, der opstår ved det digitale tinglysningssystem. Det er således sagsøgers påstand, at tinglysningen alene skal udløse ét grundgebyr kr.

1.660,00, da tinglysningen hidtil kunne være sket som ét dokument, jf. SKAT’s vejledning, afsnit E.B.5.2, der er citeret i afgørelserne.

Det bemærkes, at sagsøgte har frafaldet anbringendet, om at tinglysningsanmeldelserne ikke havde de nødvendige erklæringer.

…"

H1 og H2 har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen, og har herunder endvidere henvist til, at Skatteministeriet ikke har besvaret sagsøgernes opfordring B, der blev fremsat i replikken, og hvorefter Skatteministeriet opfordredes til at bekræfte, at det ikke er teknisk muligt i det digitale tinglysningssystem at foretage anmeldelserne i en samlet anmeldelse. Sagsøgerne har i den forbindelse gjort gældende, at Skatteministeriet derved har anerkendt, at det før indførslen af det digitale tinglysningssystem var muligt at tinglyse relaksationerne ved en samlet anmeldelse. Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at der var dialog med Tinglysningsretten, og at Tinglysningsretten havde ønske om, at anmeldelserne til tinglysning ikke blev indleveret ad én gang, men i puljer. Sagsøgerne har desuden gjort gældende, at der for så vidt angår tinglysning af relaksationerne vedrørende de tinglyste pantstiftende vedtægter, utvivlsomt er tale om "samme parter", idet det er direkte sammenligneligt med et af de i forarbejderne til tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, nævnte eksempler på "samme parter", nemlig "en grundejerforening og dets medlemmer". For så vidt angår de tinglysninger af relaksation, der er foretaget efter den 1. juli 2019, har sagsøgerne yderligere gjort gældende, at kravet om, at der skal være tale om samme parter, ikke er gældende for tinglysning af pant efter denne dato, hvor en ændring af tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, trådte i kraft. I det omfang, retten ikke finder, at tinglysningerne er foretaget i forlængelse af hinanden, har sagsøgerne under hovedforhandlingen uddybende anført, at der i så fald højst kan blive tale om to afgifter for tinglysning af relaksation af vedtægter og to afgifter for tinglysning af relaksation for pant, idet anmeldelserne til tinglysning i øvrigt må anses for at være foretaget i forlængelse af hinanden. 

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der, ifølge tinglysningsafgiftsloven, skal betales særskilt tinglysningsafgift for tinglysning af de af sagen omfattede relaksationspåtegninger, jf. § 5, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, og § 5 a, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019.

Det er ikke godtgjort, at betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 9, om betaling af én afgift er opfyldt.

3.1 Retsgrundlaget

Anmeldelse og tinglysning af et retsforhold udløser tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen, og afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1.

For anmeldelser foretaget inden den 1. juli 2019 udgjorde afgiften for tinglysning af relaksationer 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens dagældende § 5, stk. 6, 2. pkt., jf. § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 som ændret ved bl.a. § 1, nr. 8, i lov nr. 295 af 11. april 2011 og § 2, nr. 2, i lov nr. 519 af 28. maj 2013.

For anmeldelser foretaget efter den 1. juli 2019 udgjorde afgiften for tinglysning af relaksationer 1.640 kr., jf. § 5 A, stk. 6, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019.

Afgiftspligten indtræder for hver anmeldelse og tinglysning af et dokument, som registreres i tinglysningssystemet, medmindre flere tinglysninger er omfattet af tinglysningslovens § 9, stk. 1. § 9 indsattes i tinglysningsafgiftsloven ved lov nr. 295 af 11. april 2011, § 1, nr. 23, og blev ændret ved lov nr. 519 af 28. maj 2013. Dagældende § 9, stk. 1, og stk. 2, er sålydende:

"Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller i § 5, stk. 1, alene én afgift på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettighedstype. 

Stk. 2: Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for at betale afgift efter stk. 1 er opfyldt". 

§ 9, stk. 1, blev nyaffattet ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, jf. lovens § 20, nr. 25. Bestemmelsen er sålydende:

"Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.640 kr.

Bemyndigelsen til Skatteministeren efter § 9, stk. 2, var uændret.

Det bemærkes, at nyaffattelsen af § 9, stk. 1, i 2018 var en konsekvensændring, hvorved den særlige faste sats for tinglysning af pant i fast ejendom kom til at fremgå af bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 103 af 14. november 2018, specielle bemærkninger til § 20, nr. 24.

Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, er således betinget af, at der er tale om tinglysning på flere ejendomme, der (1) sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og (2) som bygger på et retsforhold mellem samme parter, og (3) at tinglysning sker som led i "en samlet pantsætning".

Vedrørende kravet om, at der skal være tale om et retsforhold mellem samme parter fremgår det af forarbejderne til tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1 (lovforslag nr. 123 af 5. april 2011):

"Det kan f.eks. være tilfældet ved en samlet overdragelse af flere ejendomme mellem samme sælger og køber. Inden den digitale tinglysning blev iværksat, kunne der ske tinglysning heraf ved anmelde af kun ét dokument til tinglysning og dermed betaling af kun én afgift på 1.400 kr. ud over variabel afgift. Efter indførelsen af den digitale tinglysning er det i en del tilfælde nødvendigt at foretage flere tinglysninger og oprette flere særskilte dokumenter til tinglysning.

Bestemmelsen finder anvendelse, når der eksempelvis sker samtidig pantsætning af flere ejendomme til sikkerhed for det samme lån, når en samlet købsaftale omfatter overdragelse af flere ejendomme, hvor adkomsten derfor skal tinglyses samtidig, eller hvor en servitut, der omfatter flere ejendomme, skal tinglyses på disse ejendomme samtidigt. Den bagvedliggende aftale eller retsstiftende forhold, som ligger til grund for den tinglyste rettighed, skal være mellem samme parter, dvs. f.eks. samme køber og sælger, eller en grundejerforening og dens medlemmer." (min understregning).

Vedrørende kravet om samlet pantsætning fremgår det også af forarbejderne til tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1:

"At tinglysningerne skal ske som led i en samlet pantsætning m.v. skal forstås således, at tinglysningerne i det digitale tinglysningssystem finder sted eller tastes i forlængelse af hinanden, svarende til den tinglysning af ét dokument, som kunne ske før indførelsen af det digitale tinglysningssystem." (min understregning).

Af § 37, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011, udstedt med hjemmel i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 2, fremgår, at det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at det ikke er teknisk muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse, og at der i forbindelse med tinglysningen afgives en erklæring om, at tinglysningen foretages som led i én samlet tinglysning. Bestemmelsen er sålydende:

"Er det som følge af det digitale tinglysningssystem nødvendigt at anmelde samme retsforhold mellem samme parter flere gange, udløses grundafgiften på 1.660 kr. kun én gang. Afgiften betales ved tinglysning af det første dokument i den samlede tinglysning. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen for grundafgiften af de efterfølgende tinglysninger, at det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse. Det er ligeledes en betingelse for afgiftsfriheden, at der afgives følgende erklæring samt dato og løbenummer på dokumentet vedrørende pant: »Anmelder erklærer, at tinglysning sker som en del af en samlet pantsætning/ påtegning. Grundafgift er betalt samtidig med anden tinglysning vedrørende samme anmeldelse: Dato-løbenr.«"

Det samme fremgår af § 33, stk. 1, i den senere Bekendtgørelse nr. 532 af 25. april 2019 udstedt med hjemmel i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 2.

3.2 De konkrete sager

Skatteministeriet gør gældende, at anmeldelserne omfattet af afgørelserne af 10. september 2020 (bilag 2-336) foretaget i perioden 24. oktober 2018 - 29. oktober 2019 ikke er sket som et led i et samlet ejerskifte, der bygger på et retsforhold mellem samme parter. Derudover gør Skatteministeriet gældende, at tinglysningerne, for så vidt angår afgørelserne fremlagt som bilag 77-146, 159-260, 262305, 307-308 og 310-336, ikke har fundet sted i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Betingelserne for alene at betale én afgift ved flere tinglysninger efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, er derfor ikke opfyldt.

3.2.1 Anmeldelserne bygger ikke på et ejerskifte i et retsforhold mellem samme parter

Overdragelsesaftalen mellem G2-ejerforening og G1-virksomhed ligger ikke til grund for de tinglyste relaksationer. De retsforhold, der ligger til grund for de tinglyste relaksationer, er mellem parterne i de pantstiftende retsforhold (pantsætter (debitor) og panthaver (kreditor)), som relaksationerne vedrører.

I forbindelse med de i sagen foretagne anmeldelser, har sagsøgerne ikke betalt tinglysningsafgift, idet sagsøgerne henviser til, at afgiften allerede er betalt ved anmeldelserne med ét af følgende datoløbenumre og følgende panthaver og pantsætter:

o (red.fjernet.oplysninger)

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelser af 10. september 2020 (bilag 2336), er henholdsvis pantsætter og panthaver (debitor og kreditor) i anmeldelserne ikke identiske med de parter, der er parter i anmeldelserne med datoløbenumre (red.fjernet.datoløbenumre). Kravet om "samme parter", jf. tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, er således ikke opfyldt.

Der er i Skattestyrelens afgørelser angivet henholdsvis pantsætter og panthaver ved det datoløbenummer, som sagsøgerne henviser til som begrundelse for den manglende betaling af afgift, samt parterne ved den enkelte anmeldelse omfattet af nærværende sag foretaget i perioden 24. oktober 2018 - 29. oktober 2019.

Eksempelvis fremgår det af afgørelse af 10. september 2020 med sagsnr. 200249738 (bilag 2) vedrørende anmeldelse og tinglysning af påtegning om relaksation den 11.12.2018: 

"Faktiske forhold

Den 11.12.2018 tinglyser I påtegning "Relaksation" til hæftelse (pantstiftende vedtægter) med datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre).  I oplyser, at påtegningen er udarbejdet som en del af en samlet matrikulær ændring. Ejerforeningens pantstiftende vedtægter er tinglyst som et samlet dokument, men med separate datoløbenumre. Afgift for alle ejerforeningens pantstiftende vedtægter er således betalt på 1. anmeldelse, der er foretaget på hæftelse med datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre)."

Det fremgår således af tinglysningsafgiftslovens § 9, og BEK § 37, at fritagelse for betaling af mere end én grundafgift bl.a. er betinget af, at samtlige tinglysninger af retsforholdet sker mellem samme parter. 

Ved tinglysning af relaksation af pant, er henholdsvis pantsætter og panthaver part i sagen. I denne sag er,

• pantsætter: LS (ejeren af ejendommen på tidspunktet for tinglysning af påtegning)

• panthaver: G2-ejerforening

I anmeldelse med datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre), hvor der er betalt 1.660 kr. i afgift for tinglysning af relaksationspåtegning og hvortil I henviser vedrørende afgiftsbetalingen, er

• pantsætter: NL (den på tinglysningstidspunktet værende ejer af ejendommen)

• panthaver : G2-ejerforening

Kravet om, at tinglysningerne skal være mellem samme parter, jf. tinglysningsafgiftslovens § 9, og § 37 i BEK, er således ikke opfyldt."

Anmeldelserne bygger således ikke på et ejerskifte i et retsforhold mellem samme parter, som det fremgår af eksemplet ovenfor. Dette gør sig gældende for samtlige afgørelser fremlagt som bilag 2-336.

Grundet forskellen i de parter, der omfattes af anmeldelserne, ville det inden indførelsen af det digitale tinglysningssystem heller ikke være muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse.

3.2.2 Anmeldelserne er ikke sket som led i en samlet pantsætning

De i sagen omhandlede anmeldelser er foretaget i perioden 24. oktober 2018 - 29. oktober 2019 (bilag D).

Af forarbejderne til tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, fremgår det, at tinglysningerne skal ske som led i en samlet pantsætning m.v. Dette skal ifølge bemærkningerne forstås således, at tinglysningerne i det digitale tinglysningssystem finder sted eller tastes i forlængelse af hinanden, svarende til den tinglysning af ét dokument, som kunne ske før indførelsen af det digitale tinglysningssystem.

Ved tinglysning i "forlængelse af hinanden" må forstås tinglysninger, der sker samme dag eller senest dagen efter den tinglysning, hvorpå afgiften er betalt.

De foreliggende anmeldelser er ikke alle sket i forlængelse af hinanden.

3.2.2.1 Anmeldelser med henvisning til datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre)

I afgørelserne fremlagt som bilag 146, 157-305 og 307-336 har sagsøgerne begrundet den manglende betaling af tinglysningsafgift med henvisning til, at anmeldelsen er en del af en samlet pantsætning/påtegning, og at afgiften er betalt ved den 1. anmeldelse med datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre) (bilag D).

Relaksation på pantebrev (red.fjernet.datoløbenumre) er tinglyst den 24. oktober 2018.

Som det fremgår af bilag D, er det ud af ovennævnte bilag alene anmeldelserne omfattet af bilag 157 og 158, der er tinglyst den 24. oktober 2018. De resterende anmeldelser er foretaget i perioden 29. oktober 2018 - 15. oktober 2019.

Derudover fremgår det af bilag E, at der ikke tinglyses hver dag, men at der tværtimod er hele perioder med dage, hvor der ikke anmeldes til tinglysning.

Der er altså foretaget anmeldelse til tinglysning i en periode på et helt år (fra den 24. oktober til den 15. oktober 2019). Anmeldelser over så lang en periode skyldes ikke - som anført af sagsøgerne (stævningen, side 3, 2. sidste afsnit) - "de udfordringer, der opstår ved det digitale tinglysningssystem", og er således ikke begrundet i indretningen af det digitale tinglysningssystem.

Tinglysningerne kan således under ingen omstændigheder anses for at have fundet sted i umiddelbar forlængelse af hinanden som påkrævet efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1.

3.2.2.2 Anmeldelser med henvisning til datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre)

I anmeldelserne omfattet af afgørelserne fremlagt som bilag 2-10, 12-145, 155156 og 306 har sagsøgerne begrundet den manglende betaling af tinglysningsafgift med henvisning til, at anmeldelsen er en del af en samlet pantsætning/påtegning, og at afgiften er betalt ved den 1. anmeldelse med datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre) (bilag D).

Relaksation på pantstiftende vedtægt med datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre) er tinglyst den 11. december 2018.

Det fremgår af bilag D og F, at for så vidt angår de anmeldelser, hvor sagsøgerne har henvist til betaling af afgift på datoløbenummer (red.fjernet.datoløbenumre) som begrundelse for den manglende betaling af afgift, er anmeldelserne sket den 11. december 2018 (bilag 2-10, 12-76, 155-156 og 306) og den 14. januar 2019 (bilag 77-145). Anmeldelserne omfattet af bilag 77-145 er altså først anmeldt til tinglysning den 14. januar 2019, og i perioden 12. december 2018 - 13. januar 2019 er der ikke foretaget anmeldelse til tinglysning.

Der er altså foretaget anmeldelse til tinglysning med en hel måneds mellemrum. Dette kan ikke - som anført af sagsøgerne (stævningen, side 3, 2. sidste afsnit) - skyldes "de udfordringer, der opstår ved det digitale tinglysningssystem", og er således ikke begrundet i indretningen af det digitale tinglysningssystem. 

Tinglysningerne har således ikke fundet sted i umiddelbar forlængelse af hinanden som påkrævet efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1.

______________________________

Ingen af anmeldelserne bygger på et ejerskifte i et retsforhold mellem samme parter, da henholdsvis pantsætter og panthaver i anmeldelserne ikke er identiske med de parter, der er parter i anmeldelserne med de datoløbenumre, som sagsøgerne har henvist til.

Derudover er anmeldelserne, der er omfattet af afgørelserne, fremlagt som bilag 77-146, 159-260, 262- 305, 307-308 og 310-336, heller ikke sket som et led i en samlet pantsætning.

…"

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 1, at der ved anmeldelse af et retsforhold til tinglysning skal betales tinglysningsafgift. Afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1.

Tinglysningsafgiftsloven indeholder i § 9, stk. 1, en bestemmelse om tinglysning på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut. Bestemmelsen havde indtil den 1. juli 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 med senere ændringer, følgende ordlyd:

"§ 9. Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller i § 5, stk. 1, alene én afgift på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettighedstype.

…"

Ved bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. var der fastsat følgende bestemmelse om "samlet tinglysning":

§ 37. Er det som følge af det digitale tinglysningssystem nødvendigt at anmelde samme retsforhold mellem samme parter flere gange, udløses grundafgiften på 1.660 kr. kun én gang. Afgiften betales ved tinglysning af det første dokument i den samlede tinglysning. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen for grundafgiften af de efterfølgende tinglysninger, at det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse. Det er ligeledes en betingelse for afgiftsfriheden, at der afgives følgende erklæring samt dato og løbenummer på dokumentet vedrørende pant: »Anmelder erklærer, at tinglysning sker som en del af en samlet pantsætning/påtegning. Grundafgift er betalt samtidig med anden tinglysning vedrørende samme anmeldelse: Dato-løbenr. Stk. 2… "

Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, ændret, således at den med virkning fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2019 fik følgende ordlyd: 

"§ 9. Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.640 kr.

…" 

Det er i forarbejderne til lovændringen, jf. LFF 2018 103, nærmere om forslaget til ændring af bestemmelsen anført følgende:

"Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller § 5, stk. 1. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene en afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype.

Da det foreslås, at der skal gælde særlige afgiftssatser ved tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, foreslås det at nyaffatte lovens § 9, stk. 1, således at den særlige faste sats for tinglysning af pant i fast ejendom fremgår."

Der blev endvidere udstedt en ny bekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 532 af 25. april 2019 om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2019, hvor bestemmelsen om "samlet tinglysning vedrørende flere faste ejendomme" har følgende indhold:

"§ 33. Er det som følge af det digitale tinglysningssystem nødvendigt at anmelde samme retsforhold mellem samme parter flere gange, idet samme retsforhold omfatter flere faste ejendomme, betales der afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Afgiften betales ved tinglysning af det første dokument i den samlede tinglysning. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen for grundafgiften af de efterfølgende tinglysninger, at det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse. Det er ligeledes en betingelse for afgiftsfriheden, at der afgives følgende erklæring samt dato og løbenummer på dokumentet vedrørende pant: »Anmelder erklærer, at tinglysning sker som en del af en samlet pantsætning/påtegning, der omfatter flere faste ejendomme. Grundafgift er betalt samtidig med anden tinglysning vedrørende samme anmeldelse: Datoløbenummer.« Stk. 2… "

Retten finder, at det efter forarbejderne til den ændring af tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, der blev gennemført ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, må lægges til grund, at formålet med den ændrede formulering af bestemmelsen var i loven at angive afgiftstaksten for tinglysning af panterettigheder, og at der ikke i øvrigt var tilsigtet ændringer i indholdet af bestemmelsen. Retten finder derfor, at det fortsat er et krav for at kunne tinglyse flere panterettigheder mod betaling af én afgift, at de panterettigheder, der anmeldes til tinglysning, skal bygge på et retsforhold mellem samme parter. 

I denne sag er der i tale om anmeldelse til tinglysning af 336 relaksationer af panterettigheder, der er sikret ved tinglysning af ejerlejlighedsforeningens pantstiftende servitutter på hver enkelt ejerlejlighed eller ved tinglysning af pantebreve, herunder realkreditpantebreve, ejerpantebreve og andre pantebreve på hver enkelt ejerlejlighed.

Der er foretaget 320 af anmeldelser til tinglysning af relaksationer vedrørende pantstiftende servitutter og pantebreve tinglyst på ejerlejlighederne før den 1. juli 2019.

I 16 tilfælde er der foretaget anmeldelse til tinglysning efter den 1. juli 2019. I disse tilfælde er der tale om 8 anmeldelser til tinglysning af relaksation af pantstiftende servitutter og 8 anmeldelser til tinglysning af relaksation af pant i henhold til pantebreve.

Parterne i de retsforhold, der angår relaksationerne, er henholdsvis panthaver og pantsætter. For så vidt angår relaksationer af de tinglyste pantstiftende vedtægter, er parterne i denne sag G2-ejerforening og hver enkelt ejerlejlighedsejer, og for så vidt angår relaksationer af tinglyste panterettigheder på grundlag af pantebreve, er parterne i denne sag de enkelte realkreditinstitutter/andre panthavere og hver enkelt ejerlejlighedsejer.

Retten finder det ikke godtgjort, at der i nogen tilfælde var tale om tinglysning af relaksation, der byggede på et retsforhold mellem samme parter. Retten har herved lagt vægt på, at der ved tinglysningen af relaksationer i forhold til de tinglyste pantstiftende vedtægter i alle tilfælde er tale om forskellige pantsættere i form af de enkelte ejerlejlighedsejere, og at der ved tinglysning af relaksation af pant i øvrigt er tale om såvel forskellige panthavere som forskellige pantsættere. Tinglysningslovens § 9, stk. 1, finder derfor ikke anvendelse.

Da Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår 1.660 kr., idet der i ét tilfælde er modtaget dobbelt betaling, tages Skatteministeriets påstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 65.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal betale 1.660 kr. til H1 og H2.

H1 og H2 skal in solidum til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 65.000 kroner.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.