H1
(v/advokat Diana Mønniche Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Mikkel Bensby Nøhr, Kristoffer Gammelgaard Petersen og Suzan Ö. Worsøe (dmf.).

Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen angår, om Motorankenævnet var berettiget til at ændre den af sagsøgeren, H1, selvanmeldte handelspris for et køretøj, og om der i så fald er grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets skøn over handelsprisen.

Retten har modtaget sagen den 16. marts 2021.

H1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende den handelspris H1 fastsatte af køretøjet med stelnummer [...1] den 31. maj 2018.

Der er subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Retten har bestemt ikke at behandle sagen i den forenklede proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.

Oplysningerne i sagen

H1 blev den 15. januar 2018 faktureret 21.125 kr. inklusive moms for køb af sort læderkabine til en Skoda Kodiaq med stelnummer [...2]. Af vognkort tilhørende Skoda Kodiaq med stelnummeret [...2] fremgår det bl.a., at det pågældende køretøjs sæder fra fabrikanten var betrukket med stof.

Den 15. februar 2018 indregistrerede H1 en Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 DSG 5d med stelnummer [...1]. Køretøjet blev indregistreret med fuld registreringsafgift og til brug for bl.a. udlejning.

Den 31. maj 2018 foretog H1 en genberegning for køretøjet med henblik på opgørelsen af den endelige registreringsafgift. Køretøjets handelspris blev af H1 fastsat til 401.259 kr. på baggrund af nedenstående beregning:

Markedsprisen blev beregnet som et gennemsnit af fem annonceeksempler fra G1, hvoraf det fremgår:

Værdiansættelsen af køretøjet blev udtaget til kontrol (pristjek) af Motorstyrelsen, som ved afgørelse af 4. september 2018 fastsatte køretøjets handelspris til 447.600 kr. Motorstyrelsen fandt, at H1´s annonceeksempel 4 og 5 ikke med rette kunne indgå som en del af grundlaget for genberegningen af handelsværdien.

H1 påklagede afgørelsen, og den 16. december 2020 traf Motorankenævnet afgørelse om, at køretøjets handelspris var 446.000 kr. Det fremgår af Motorankenævnets afgørelse bl.a.:

"…

Klager: H1

Klage over: Motorstyrelsens afgørelse af 4. september 2018

Stelnummer: [...1]

Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj.

	Motorstyrel- sens afgørelse	Selskabets op- fattelse	Motoranke- nævnets af- gørelse
Handelspris	447.600 kr.		446.000 kr.
Beregnet nypris	481.290 kr.		474.468 kr.
Ny afgiftspligtig værdi	211.873 kr.	193.336 kr.	211.233 kr.
Ny registreringsafgift	223.525 kr.	195.721 kr.

Motorankenævnet afviser at værdifastsættelsen er uddelegeret til selskabet.

Faktiske oplysninger

Art: Mærke/model: Første registrering: Motor: Udstyr:

Personbil Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 DSG 5d 15-02-2018 1395 ccm bezinmotor, 110 kW/150 hk 3 selealarmer, ESC, ABSM 7 airbags, aut.gear/tip-tronic, metallak, style plus pakke, anhængertræk, sportslæderrat, ISO- FIX, auto. nedbl. bakspejl opvarmet forr- ude, fjernb. c.lås, sædevarme foran, arm- læn foran, læder gearskifte knop/håndtag, el-indfodbare sidespejle med varme, elek- tronisk startspærre, 12-volt socket (er), dæktrykkontrol, el- forsæder med me- mory, Park assist, blind vinkel skærm, fjernlyskontrol, LED-forlygter med kurve- lys, udv. temp. måler, regnsensor, SLR- nøgle til låsesystem med fjernbetjening, LED bagside kombination lampe, adaptiv fartpilot, tågebaglygte, belysning af baga- gerum, komforttelefoni med LTE og tråd- løs opladning, multifunktionsskærm/turco puter "Farve", sportsudstyr, bakkamera, kontrol og stemmeforstærker, chrome pakke, DAB radio, hill start assist, forlæn- get og proaktiv beskyttelse af fodgængere, Care Connect 1 år.

Motorregisteret indeholder oplysninger om køretøjet, syn, ny afgiftspligtig værdi og anmeldelsen.

Det fremgår desuden, at sagens køretøj første gang blev registreret med en afgiftspligtig værdi på 193.336 kr.

Værdien af køretøjet skal genberegnes senest fire måneder efter den første indregistrering, det vil sige senest den 15. juni 2018.
Selskabet foretog en genberegning af køretøjet den 31. maj 2018.

Der foreligger vognkort for køretøjet. Køretøjets modelår 2018 samt udstyr fremgår af vognkortet.

På www.standardpriser.dk findes oplysninger om sagens køretøj. Ved forespørgsel på stelnummer for sagens køretøj fremkommer følgende oplysninger fra importøren: Style Plus Pakken er anmeldt med en udsalgspris på 36.500 kr.

På de.wikipedia.org ses ved søgning på "Skoda Kodiaq" bl.a. følgende oplysninger:
• Modellen med benzinmotorvarianten 1,4 (110 kW/150 hk) blev produceret i perioden marts 2017 - maj 2018.

Vedrørende handelsprisen
Der er søgt efter annoncemateriale for Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 DSG 5d i data fra Bilinfo. Søgningen er foretaget for perioden januar 2018 - august 2018 efter køretøjer med registreringsår 2018.
Søgningen er foretaget stikprøvevis med henblik på at udvælge annoncemateriale, som bedst muligt kan beskrive den almindelige pris for sammenlignelige køretøjer.

Der er fundet følgende oplysninger:

	1. indreg.	km
1.	04/2018	2.000	Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 Style DSG 5dSølvmetal, el-bagklap virtual pedal, amundsen navi- gation, 230v/usb stik, aut.gear/tiptronic, 19" alu- fælge, 2 zone klima, køl i handskerum, fjernb. c.lås, par- keringssensor, fartpilot, kø- recomputer, infocenter, start- spærre, auto. nedbl. bakspejl, udv. temp. måler, regnsensor, sædevarme, højdejust. for- sæde, 4x elruder, el-spejle m/ varme, navigation, multifunk- tionsrat, håndfrit til mobil, bluetooth, armlæn, isofix, ba- gagerumsdækken, kopholder, stofindtræk, splitbagsæde, læ- derrat, tågelygter, 7 airbags, abs, antispin, esp, tag ede ru- der i bag, til lev. fra 5/7-18 Annonceret hos forhandler (postnr. 1). Annonceringsperiode og - pris: 01.05.2018 - 11.07.2018 til 425.920 kr. Salgspris: 430.000 kr.
2.	07/2018	2.000	Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 Style DSG 5d Koksmetal, aut., 19" alufælge, køl i handskerum, isofix på passagersæde, klapbord på bagsiden af forsædet, parke- ringssensor for og bag, opvar- met forrude, fjernb. c.lås, rat- gearskifte, start spærre, kø- recomputer, auto. nedbl. baks- pejl, udv. temp. måler, regn- sensor, sædevarme, 4x el-ru- der, el- spejle m/varme, nøgle fri betjening, adaptiv fartpilot, automatisk start/stop, el be- tjent bagklap m. virtual pedal, multifunktionsrat, håndfrit til mobil, bluetooth, apple car- play, armlæn, isofix, bagage- rumsdækken, stofindtræk, splitbagsæde, led forlygter, automatisk lys, abs, servo, ta- græling, ikke ryger Annonceret hos forhandler (postnr. 2). Annonceringsperiode og - pris: 18.07.2018 - 27.09.2018 til 429.000 kr. Salgspris: uoplyst.
3.	04/2018	3.000	Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 Style DSG 5d Koksmetal, dsg aut.gear/tip- tronic, 19" alufælge, adaptiv fartpilot, 3 zone klima, køl i handskerum, fjer . c.lås, parke- ringssensor for+bag, rat- gearskifte, fartpilot, 8" multi- medie system, kørecomputer, infocenter, startspærre, auto. nedbl. bakspejl, udv. temp. måler, regnsensor, sæde- varme, højdejust. forsæde, el indst. førersæde, 4x el- ruder, el-spejle m/varme, nøglefri be- tjening, automatisk start/stop, el betjent bagklap, multifunk- tionsrat, håndfrit til mobil, bluetooth, android auto, apple carplay, armlæn, isofix, kop- holder, stofindtræk, splitbag- sæde, læ- derrat, tågelygter, led forlygter, automatisk lys, airbag, fjernlysassistent, abs, esp, servo, service ok Annonceret hos forhandler (postnr. 3). Annoncerings- periode og -pris: 28.06.2018 - 08.10.2018 til 422.000 kr. Salgs- pris: uoplyst.
4.	03/2018	3.000	Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 Style DSG 5d Hvidmetal, dellæder, el-bag- klap Annonceret hos forhand- ler (postnr. 4). Annonceringsperiode og -pris: 16.03.2018 - 03.09.2018 til 450.000 kr. Salgspris: 410.000 kr.
5.	05/2018	8.000	Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 Style DSG 5d Sortmetal, kan leveres fra slut september 2018! 5 sæder, pa- norama soltag, 3-eget op mul- tifunktionslæderrat med dsg- styring, amundsen navigation inkl. smartlink, 230 v stik + 3 usb indgange, klapbord på bagsiden af forsædet, opvar- met bagsæde, area view, el- forsæder med memory, parke- ringsassistent, elbagklap, el- indfældbare sidespejle og blind spot detect, 19 alu. fælge triglav i sølv design, klimatro- nic 3 zoner, 7 airbags, 8 højtta- lere, armlæn mellem forsæder, aut. nedblændeligt bakspejl, bagagerumsnet, bolero radio med smartlink, dab digital ra- dio, dynamisk fartpilot (op til 160 km/t), dørkantsbeskyttelse på for og bagdøre, el-indfæld- bare sidespejle med varme, esc inkl. multikollisionsbremse, fjernlysassistent, forlygte vi- sker/vasker, forsæder med lændestøtte, frontassistent med fodgænger beskyttelse, fuld led forlygter med kurve funktion, indfarvede si- despejle og dørhåndtag, kessy nøglefri betjening, kromlister rundt om vinduerne, led am- biente light (lys i panelerne), lys ved fodrum for og bag, lysassistent (leaving home/ comming home/tunnel light), maxi dot informationsdisplay i farve, nødopkaldsfunktion (emergency e-call), opvarmede sprinklerdyser ved forruden, parkeringssensorer for og bag, ekstra mørktonede ruder bag, tagræling i silver, telefonforbe- redelse meb bluetooth og pho- nebox, top led baglygter, træt- hedsovervågning, tågeforlyg- ter, varme i forsæder. Annonceret hos forhandler (postnr. 5). Annonceringsperiode og - pris: 20.06.2018 - 13.08.2018 til 455.020 kr. Salgspris: 455.020 kr.

Motorankenævnet har haft møde med selskabets repræsentant den 9. december 2020.

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har fastsat køretøjets afgiftspligtige værdi til 211.873 kr. Den afgiftspligtige værdi er fastsat på grundlag af køretøjets nypris på 481.290 kr. og køretøjets handelspris på 447.600 kr.

Motorstyrelsen har taget hensyn til oplysningerne om køretøjet i Motorregisteret.
Motorstyrelsen anfører følgende begrundelse i afgørelsen:

"Handelsprisniveau er for et tilsvarende køretøj fastsat ud fra:
Annoncer - før reguleringer til dit køretøj...........................................................................................................471.000 Kr.
Annoncefradrag - da det er kendt, at der ofte gives et afslag i priserne, når der handles med køretøjer, har vi fratrukket 5 % i handelsprisniveauet. Vi har taget udgangspunkt i priserne på køretøjer, der er sammenlignelige med hensyn til årgang, type og motorstørrelse. Annoncer har dannet grundlag for værdifastsættelsen af køretøjet.
Vi har fastsat handelsprisniveauet på et tilsvarende køretøj ud fra priserne i de vedlagte annoncer, hvor der er taget hensyn til oplysningerne om kilometer, årgang og udstyr.

Reguleringer - Fastsættelse af handelspris på dit køretøj:
Fradrag for stand - klargøringsfradrag...................................................................................................................8.000 Kr.
Når en forhandler sælger et køretøj, er det typisk i klargjort stand og det er regnet med i prisen. Vi har derfor trukket 3 % fra i handelsprisen, dog max 8.000 kr.
KM-regulering.…………………………………………………....................................................................................................…......3.400 Kr.
KM-standen på dit køretøj er oplyst til      4.300 Km
Fradrag for kilometerafvigelse på            -2.300 Km
Vi har beregnet et fradrag fordi dit køretøj har kørt mere end normen / sammenlignelige køretøjer. Det står i bekendtgørelse om registreringsafgift § 29, at der gives fradrag ved afvigelse fra normen / sammenlignelige køretøjer. Bestemmelsen angiver endvidere, hvad der anses for normal kørsel. Fradraget er beregnet ud fra handelsprisniveauet og afvigelsen i kilometerstanden. I den juridiske vejledning kan du læse om hvordan kilometerfradraget beregnes.

Fradrag for særlig anvendelse…………………………………............................................................................................-12.000 Kr.
Vi har givet et fradrag for særlig anvendelse fordi dit køretøj tidligere har været anvendt som udlejningsbil. Se bekendtgørelse om registreringsafgift §32.

Beregnet handelspris……………………………………………..............................................................................................447.600 kr."

Motorstyrelsen henviser til følgende annoncer fra G1:

	1. indreg.	km
6.	-/2018	1.000	Skoda Kodiaq 1,4 TSI Style DSG 150HK 5d 6g Aut. Vejskiltebetegnelse - Assisent pakke 7-sæders version - Amundsen navigation ikl. Smartlink CANTON soundsy- stem med 10 højtalere samt subwoofer 230 V stik + 3USB indgange. Smartlink inkl. tråd- løs RSE App Style plus-pakke. Infotainment Online 1 år + Care Connect 1 år Klapbord på bagsiden af forsæde - Iso- flix forberedt passagersæde Solgardiner integreret i bag- døre - Opvarmet bagsæde. Annonceret hos forhandler (postnr. 6). Annonceringsdato og -pris: Udateret til 559.990 kr.
7.	-/2018	3.000	Skoda Kodiaq 1,4 TSi Style DSG 150HK 5d 6g Aut. Annonceret hos forhandler (postnr. 6). Annonceringsdato og -pris: Udateret til 464.900 kr.
8.	-/2017	2.000	Skoda Kodiaq 1,4 TSi Style DSG 150HK 5d 6g Aut. 1 ejer, Adaptic farpilot, Dab- radio, Fjernlys Aassistrent, KEssy, nøglefri start, Naviga- tion via. APP Connect, Parke- ringscensor, for, Service ok, Start/stop-system, Tryghedsaf- tale +3år/150.000 km, Træheds- overvågning, 19" Alufælge, El- sidespejle med varme, LED lysgter, Metallak, Tagræling, Tonede ruder, Tågelygter, Armlæn for, Armlæn bag, Baggagerumsdækken, Høj- dejusterbart førersæde, Kop- holder, Læderrat, 12V strøm- udtag, 3- zoners klimaanlæg, 4 elruder, Apple CarPlay, An- droid Auto, Automatgear, Blu- etooth, Elektronisk hånd- bremse, Fartpilot, Fjernbetjent centrallås, Multifunktionsrat, Parkeringssencor for og bag, Regncensor, Sædevarme, USB tilslutning, 7 airbagsm Auto- matisk nødbremsesystem, Dæktrykkontrol, ESP, ISoflix, Tryghedsaftale +3år/150.000km, 7-personers Annonceret hos privat/for- handler (postnr. 7). Annonceringsdato og -pris: Udateret til 419.900 kr.

Følgende notat fremgår vedrørende eksempel 6:

"Anmelders materiale. Dette køretøj har følgende ekstraudstyr Vejskiltegenkendelse    Assistenspakke Amundsen navigation   Canton soundsystem   smartlink      style plus pakkev/ass.pakke  klapbord   solgardiner i bagdør varme i bagsæde ialt   Anmeldte køretøj har følgende ekstraudstyr style plus

1.100 16.200 5.000 8.000 1.300 28.000 1.500 2.900 4.000 68.000 36.500"

Følgende notat fremgår vedrørende eksempel 7:

"Anmelders materiale - ej anvendt da vi ikke kan se ekstraudstyr"

Følgende notat fremgår vedrørende eksempel 8:

"Anmelders materiale - Årgang 04/2017 anvendt men reg. for km. og årgang.
Dette køretøj har følgende ekstraudstyr
Navigation                                                                       5.000
Anmeldte køretøj har følgende ekstraudstyr
style plus                                                                       36.500"

Motorstyrelsen har i en udtalelse oplyst følgende:

"Der klages over regulering af handelsprisen.

Motorstyrelsen har reguleret anmelders handelspris, da der i anmelders værdifastsættelse er anvendt ikke direkte sammenlignelige køretøjer til genberegning.

Motorstyrelsen har ved pristjek vurderet, at dele af anmelders annoncemateriale ikke anses for at være retvisende, hvorfor anmelders annoncemateriale delvist er tilsidesat.

Anmelders annoncemateriale er på 3 ud af 5 annoncer tilsvarende køretøjer, de sidste 2 er på større modeller. Alle med ukendte registreringsdatoer i 2017 og 2018. Køretøjerne har kørt mellem 1.000 km og 14.000 km, og det er derfor ikke muligt ud fra kilometerstanden at udlede, hvornår køretøjerne er  indregistreret. Tages der udgangspunkt i Registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29 stk. 3 om normal kørsel, er dette 20.000 km årligt for bilens 1. - 4. år for benzindrevne køretøjer, eller omregnet 1.666 km pr. måned.

Ved genberegning af køretøjets handelspris bør der benyttes direkte sammenlignelige annoncer Jf. REGAL §9a. §10. Dette indebærer, at de anvendte køretøjer har en så tilsvarende registreringsdato som muligt, ikke har afvigende udstyr og så sammenlignelig kilometerstand som muligt. Dette kan generelt  set være en udfordring, men ved anmelders konkrete køretøj har dette været muligt ved 2 af 3 annoncer. Motorstyrelsen har ved pristjekket benyttet 3 af klagers valgte annoncer.

Anmelder har dog ikke reguleret tydeligt og gennemsigtigt på de benyttede annoncer. Således ses det kun, at klager har skønnet et fradrag på 50.000 kr. for afvigende udstyr. Ved sådan en beregning, bør det fremgå tydeligt for hvert enkelt køretøj hvorledes der forholdes til det afvigende udstyr. Skal der ydermere reguleres for årgang, skal der ligeledes reguleres for km-stand. Det har en væsentlig betydning for handelsprisen, om køretøjet er blevet et år ældre. Om køretøjet er blevet et år ældre gælder uanset, om køretøjet er indregistreret i starten af et år eller i slutningen af et år.

Motorstyrelsen har taget udgangspunkt i klagers 3 annoncer der matcher det anmeldte køretøj. Der er hjemtaget vognkorts oplysninger fra importøren, så det fabriksmonterede udstyr kan dokumenteres og medtages i værdiansættelsen. Dette giver samtidig et overblik over, hvad der skal sammenlignes med på de anvendte annoncer.

Anmelders annonce #1 har ekstraudstyr for en værdi på 68.000 kr. Jf. det udstyr der er opgivet i annonceteksten.

Anmelders annonce #2 har ikke opgivet nogen annoncetekst, men det fremgår af overskriften, at det er en tilsvarende model, som anmeldte køretøj mht. motor/gearkasse/årgang. Det antages derfor, at dette køretøj kan sammenlignes med annonce #3

Anmelders annonce #3 er registreret første gang i 2017 og skal reguleres for dette. Køretøjet har ekstraudstyr for 5.000 kr. Jf. annonceteksten.

Generelt har denne model køretøj et solidt grundudstyrsniveau. Der er derfor ikke reguleret for afvigende udstyr på annoncerne, da det ikke er til klagers fordel. Dette begrundes delvist i den manglende annoncetekst i annonce #2. Fjernes annonce 2 fra genberegningen, vil det øge handelsprisen væsentligt.

Klagers sidste 2 annoncer, er på en større modelvariant (2,0 180hk), med højere nypris, og dermed ikke direkte sammenlignelig og bør derfor udelades.

Da anmeldte køretøj har været benyttet til udlejning eller demo-bil med skiftende chauffører, er der berettigelse til et fradrag på 5 % i handelsprisniveauet. Dette er dog begrænset af, at fradrag for stand og særlig anvendelse ikke må overstige 20.000 kr. i alt. Fradraget er derfor fastsat til 12.000 kr.  Fradraget for stand og særlig anvendelse udgør derfor det maksimale på i alt 20.000 kr.

Den endelige handelspris er skønsmæssigt fastsat til 447.600 kr.

På baggrund af ovenstående fastholder Motorstyrelsen reguleringen."

Selskabets opfattelse
Selskabet har genberegnet køretøjets afgiftspligtige værdi til 193.336 kr.

Det er selskabets opfattelse, at værdien af sagens køretøj er vurderet for højt, og der anføres følgende begrundelse:
…

Selskabet har vedlagt genberegningsskema, med en annonce vedrørende Skoda Kodiaq 1,4 TSI Style DSG 150 hk 5d (annonceeksempel 7).

Selskabet henviser til to annoncer fra G1, vedrørende Skoda Kodiaq 2,0 TSi 180 Style DSG 4x4 5d.

Selskabet henviser i øvrigt til annonceeksempel 6 - 8.

Skatteankestyrelsen sagsfremstilling har været i høring hos repræsentanten, der har fremsendt følgende bemærkninger:
…

Motorankenævnets afgørelse
Delegation af kompetence
Selskabet har anført, at skønnet over værdifastsættelsen af køretøjets handelspris, er uddelegeret til selskabet, og at Motorstyrelsen ikke kan tilsidesætte selskabets skøn, når skønnet er foretaget indenfor rammerne af den uddelegerede skønskompetence.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 4 og 5, at en ejer af et køretøj, som er omfattet af reglerne om genberegning, har pligt til af egen drift at angive den afgiftspligtige værdi jf. stk. 1, og afgiftsberigtige køretøjet jf. stk. 2, og derudover at opbevare dokumentationen for værdifastsættelsen i  tre år og stille den til rådighed for told- og skatteforvaltningen.

Selskabet har i kraft af lovkravet om genberegning, udøvet et skøn over køretøjets værdi på baggrund af en gennemsnitsberegning af handelsprisen, baseret på 5 annonceeksempler. Motorstyrelsen har ved en kontrol gennemgået køretøjerne på selskabets månedsangivelse. I den forbindelse har  Motorstyrelsen efterprøvet selskabets værdiansættelse af køretøjet, idet Motorstyrelsen har foretaget sin egen værdiansættelse af køretøjet.

Motorankenævnet finder, at det forhold, at et selskab er omfattet af selvanmelderordningen ikke afskærer Motorstyrelsen fra at efterprøve selvanmelderens angivelser jf. SKM2020.31.LSR, hvoraf fremgår, at der ikke med selvanmelderordningen er tale om delegation af myndighedskompetence, og at Motorstyrelsen ikke er begrænset til at tilsidesætte selskabets skønsgrundlag i tilfælde, hvor dette er åbenbart forkert, jf. SKM2020.286.LSR og SKM2020.287.LSR

Motorankenævnet vurderer, at tilsvarende gør sig gældende i sager om værdifastsættelse i forbindelse med genberegning jf. registreringsafgiftslovens § 9a, stk. 4 og 5.

Udøvelse af skøn i forbindelse med kontrollen
Motorankenævnet bemærker, at Motorstyrelsen ved kontrollen af registrerede virksomheders genberegninger skal sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Motorstyrelsen skal være bekendt med det retlige og faktiske grundlag, der træffes afgørelse på baggrund af. Motorstyrelsen skal vurdere om de oplysninger, som selskabet har lagt til grund for værdifastsættelsen, er fyldestgørende, eller om yderligere oplysning af sagen er påkrævet ved eksempelvis at fremsøge supplerende annoncemateriale. Motorstyrelsen kan i den forbindelse også inddrage oplysninger, der måtte være fremkommet i perioden mellem anmeldelsen og kontroltidspunktet.

Motorankenævnet bemærker videre, at der ikke på området for opkrævning af registreringsafgift er hjemmel til at undlade at opkræve registreringsafgift, såfremt Motorstyrelsens værdifastsættelse afviger mindre end 24 % fra selskabets værdifastsættelse, og at en sådan praksis vil være i strid med dagældende lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016 om opkrævning af skatter og afgifter mv. (opkrævningsloven) § 5.

Motorankenævnet finder, at eksemplet i skatteministerens svar på spørgsmål 138, SAU 2003 - 2004, alm. del, bilag 289, er udtryk for at grænserne for strafferetlig påtale i forbindelse med overtrædelse af registreringsafgiftsloven ikke alene kan fastsættes på objektivt grundlag, og ikke betyder, at  ministeren mente, at skatteforvaltningen ikke kan foretage en tilbundsgående kontrol med en selvangivet værdi, herunder foretage prisjusteringer under 24 %.

Motorankenævnet bemærker i den forbindelse, at den afgiftspligtige værdi af såvel et nyt som et brugt køretøj, er baseret på køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 - 10 og bekendtgørelsens § 26. Der kan på markedet findes priser, som er både højere og lavere end den almindelige pris, hvilket illustreres i eksemplet i skatteministerens svar på spørgsmål 138, SAU 2003 - 2004, alm. del., bilag 289.

Det er Motorankenævnets opfattelse, at Motorstyrelsen i forbindelse med en kontrol, er forpligtet til at finde den almindelige pris for et køretøj, og på den baggrund fastsætte den afgiftspligtige værdi.

Motorankenævnet påser, om den pris Motorstyrelsen har fundet, er udtryk for den almindelige pris for et tilsvarende køretøj og dermed skal udgøre den afgiftspligtige værdi, eller om en anden værdi er den korrekte jf. skatteforvaltningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1 - 2, jf. § 10.

Sagens køretøj
Sagens køretøj blev registreret første gang 3 måneder før genberegningen af registreringsafgiften. Motorstyrelsen har korrigeret den afgiftspligtige værdi med 6 %, som det fremgår § 9 a, stk. 2, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 1 og 2, og § 3 b, stk. 2, nr. 1 og 2 (3 mdr. á + 2 %).

Handelsprisen består af den afgiftspligtige værdi samt registreringsafgiften for sagens køretøj. Når denne bliver korrigeret, bliver den afgiftspligtige værdi således samtidig korrigeret.

Grundlaget for vurderingen af køretøjet som brugt
For nye køretøjer, som er eller efter deres anvendelse kunne være et leasingkøretøj, skal den afgiftspligtige værdi angives som et brugt køretøj efter registreringsafgiftslovens § 10. Værdien fastsættes når ejerskabet til køretøjet overgår fra den første registrerede ejer til en ny ejer, eller senest 4 måneder efter køretøjets første registrering.

Denne afgiftspligtige værdi skal korrigeres med + 2 % pr. måned for de første tre måneder, og derefter med + 1 % pr. efterfølgende måned regnet fra køretøjets første registrering.

Hvis den korrigerede værdi overstiger den værdi, køretøjet blev anmeldt med ved første registrering, anvendes den korrigerede værdi som køretøjets afgiftspligtige værdi. Denne værdi anses herefter for køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi. Disse regler fremgår af registreringsafgiftslovens § 9a, stk. 1 og 2.

Køretøjets korrigerede afgiftspligtige værdi skal fastsættes med udgangspunkt i den almindelige pris for et tilsvarende brugt køretøj ved salg til bruger her i landet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1 og bekendtgørelsens § 26.

Den afgiftspligtige værdi ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i almindelig vedligeholdt stand, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Værdien fastsættes efter en samlet vurdering af køretøjets vedligeholdelsesstand, kilometerstand og udstyr efter reglerne i bekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2.

Det bemærkes, at vurderingen skal ske på baggrund af den almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Køretøjer, som sælges engros, til cvr.nr. eller til afhentning, anses ikke for at være salg til bruger, men derimod salg til erhvervsdrivende. Annonceeksempler med sådanne køretøjer inddrages derfor  ikke i vurderingen af den almindelige pris.

Annoncer med køretøjer, som annonceres i en usædvanlig lang periode, anses for at være atypiske eksempler og ikke beskrivende for den almindelige omsætning på det danske marked. Sådanne annonceeksempler inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.

Det konstateres, at der udelukkende foreligger annonceeksempler med forhandlersalg. Det lægges derfor til grund, at køretøjets almindelige pris skal udledes af denne type annoncer, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1.

Motorstyrelsen og selskabet henviser til annonceeksempel 6-8. Annonceeksempel 6 og 8 indgår i vurderingen. Det lægges til grund, at de udaterede annoncer er fra tidspunktet for selskabet anmeldelse (maj 2018).

Annonceeksempel 7 indgår ikke i vurderingen, da annoncen ikke indeholder oplysninger om køretøjets udstyr mv. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om køretøjet i udstyrsmæssig henseende er sammenligneligt med sagens og tage højde for eventuelle forskelle i udstyr.

Selskabet henviser til to annoncer vedrørende Skoda Kodiaq 2,0 TSi 180 Style DSG 4x4 5d. Annonceeksemplerne vedrører modellen med motorvarianten 2,0 180 hk, og køretøjerne i annonceeksemplerne, er derfor ikke direkte sammenlignelige med sagens køretøj med motorvarianten 1,4 150 hk. Det vurderes, at der ikke er grundlag for at inddrage annonceeksemplerne da der i øvrigt foreligger annonceeksempler med motorvarianten 1,4 150 hk.

Som et led i klagebehandlingen er der søgt efter annoncemateriale for Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 DSG 5d i Bilinfo. Der er fundet annonceeksemplerne 1-5, som indgår i den samlede vurdering.

Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for den salgspris, som eventuelt oplyses i Bilinfo. Der kan være tale om en pris inklusive tilkøb og byttebil, og denne oplysning tillægges derfor ikke afgørende vægt i vurderingen.

Der tages hensyn til, at registreringsomkostninger kan være indeholdt i de oplyste annonceringspriser, jf. bekendtgørelsens § 34, stk. 2.

Det bemærkes endvidere, at annonceringsprisen normalt er lidt højere end den faktiske handelspris. Vurderingen skal tage udgangspunkt i den almindelige pris for køretøjet. Der kan sædvanligvis findes priser, som er både højere og lavere end den almindelige pris.

Sagens køretøj er af registreringsår 2018, hvilket vurderes at medføre en højere pris i forhold til køretøjet i annonceeksempel 8 med registreringsår 2017.

Værdien fastsættes på genberegningstidspunktet (som udgangspunkt anmeldelsestidspunktet for genberegningen, dog senest fire måneder efter den første indregistrering). Dette fremgår af reglerne i registreringsafgiftslovens § 9a, stk. 1, jf. § 10, stk. 1 og bekendtgørelsens § 28, stk. 2.

Ved vurderingen tages der udgangspunkt i køretøjer til salg før og efter denne dato. På grund af det begrænsede udvalg af tilsvarende køretøjer på markedet, er der medtaget køretøjer til salg efter anmeldelsestidspunktet.

Det bemærkes, at køretøjerne i annonceeksemplerne 2, 3 og 5 er annonceret til salg ca. 1-2 måneder efter anmeldelsestidspunktet for genberegningen.
Det vurderes, at der for disse annoncer som udgangspunkt ikke er afgørende prisforskelle, idet handelsprisen i overvejende grad er bestemt af første registreringsdato, for nyere brugte køretøjer.

Udstyr
Der tages hensyn til de foreliggende oplysninger om køretøjets udstyr. Det bemærkes, at der alene tages hensyn til køretøjets udstyr som fremgår af vognkortet og dermed ikke, er eftermonteret udstyr. Der lægges vægt på, at der er ekstraudstyr i et omfang, der har betydning for køretøjets almindelige  handelspris. Køretøjerne i annonceeksemplerne har i varierende omfang lignende ekstraudstyr. Køretøjerne i annonceeksemplerne 1 og 2 sælges med køl i handskerummet, og køretøjet i annonceeksempel 5 sælges med panorama soltag, hvilket vurderes at medføre en højere handelspris i forhold til sagens køretøj, der er uden dette udstyr.

Køretøjet i annonceeksempel 6 sælges med soundsystem med 10 højtalere samt subwoofer 230 V stik, hvilket vurderes at medføre en højere handelspris i forhold til sagens køretøj, der er uden dette udstyr. Køretøjerne i annonceeksemplerne 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 8 sælges uden Style Plus Pakken, hvilket vurderes at medføre en lavere handelspris i forhold til sagens køretøj, der er med dette udstyr.

Mindre udstyrsmæssige variationer tillægges ikke afgørende betydning for handelsprisen.

Det bemærkes at selskabets repræsentant ikke har fremlagt vognkort eller lignende dokumentation for, at køretøjet i annonceeksempel 6, har eftermonteret ekstraudstyr som fremgår af annonceteksten. Det lægges derfor til grund at køretøjet i annonceeksempel 6 oprindeligt er monteret med det udstyr  som fremgår af annonceteksten.

Normkilometerstand
Et køretøj som sagens har en kilometerstand på 5.000 km, hvis det har været anvendt til normal kørsel, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 3. Køretøjerne i annonceeksemplerne har kilometerstande, der i varierende omfang adskiller sig fra normkilometerstanden. Det vurderes, at en lavere kilometerstand medfører en højere handelspris, og at en højere kilometerstand medfører en lavere handelspris.

Handelsprisen før reguleringer
Det vurderes ud fra det foreliggende, at et køretøj af samme mærke, model og udstyrsniveau som sagens køretøj i middel stand og med en normkilometerstand på 5.000 km havde en handelspris på 445.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.

Regulering for kilometerstand
Køretøjet blev anmeldt med en kilometerstand på 4.300 km. Denne lægges til grund ved vurderingen.

Kilometerstanden for sagens køretøj afviger mere end 10 % fra normkilometerstanden, og der skal derfor gives et standardtillæg i vurderingen, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt. Kilometerstanden for sagens køretøj afviger fra normen med 700 km. Reguleringssatsen er 31 øre pr. km pr.  100.000 kr. i handelsprisen, jf. satserne i Den juridiske vejledning 2018-01 afsnit E.A.8.1.5.3.1.2.

Handelsprisen på 445.000 kr. reguleres derfor med 966 kr., jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 1, 3. pkt.

Det bemærkes, at hverken Motorstyrelsen eller selskabet har anført, at standardreguleringen fører til et afgiftsgrundlag, der strider mod bekendtgørelsens § 26 om den almindelige pris.

Regulering for vedligeholdelsesstand
Selskabet har ved anmeldelsen ikke givet oplysning om køretøjets vedligeholdelsesstand. Der er således ikke ved anmeldelsen eller i selskabets materiale i øvrigt fremlagt oplysninger om, at køretøjets stand var andet end middel.

Det lægges derfor til grund for vurderingen, at køretøjets vedligeholdelsesstand var middel på anmeldelsestidspunktet. Middel stand er udtryk for den almindelige stand for et køretøj på vejen af tilsvarende alder og kilometerstand. Der reguleres derfor ikke for vedligeholdelsesstanden, jf. bekendtgørelsens § 30.

Handelsprisen efter reguleringer
Selskabet fremkom ikke med nye faktiske oplysninger under mødet med motorankenævnet i forhold til det i klagen anførte.
På baggrund af det foreliggende vurderes det, at handelsprisen for sagens køretøj var 446.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.

Konklusion
Det bemærkes, at anmodningen om genberegning er sket 3 måneder efter første registreringsdato. Derfor korrigeres den afgiftspligtige værdi med 6 %, som det fremgår af § 9 a, stk. 2, jf. §3 a, stk. 3, nr. 1 og 2, og § 3 b, stk. 2, nr. 1 og 2 (3 mdr. á + 2 %).
Handelsprisen udgør således 94 % af den beregnede nypris. Dette svarer til en beregnet nypris på 474.468 kr.

En handelspris på 446.000 kr. inkl. moms svarer til en korrigeret afgiftspligtig værdi på 211.233 kr.

Sagens køretøj blev første gang registreret med en afgiftspligtig værdi på 193.336 kr.
Da den korrigerede afgiftspligtige værdi er højere end den oprindelige afgiftspligtige værdi, fastsættes køretøjets afgiftspligtige værdi til den korrigerede afgiftspligtige værdi.

Motorstyrelsen beregner den endelige registreringsafgift.
…"

Af en faktura udstedt af H1 den 8. april 2019 fremgår, at der ved salget af en Skoda Kodiaq Style 7-sæder 2,0 TDI 150 hk 110 kW Adblue DSG7 i prisen indgik en læderkabine med 39.995 kr.

Forklaringer

JT har forklaret bl.a., at han i dag er direktør og medindehaver af H1. Virksomheden sælger primært nye personbiler til privatkunder, leaser biler, udlejer til virksomheder og sælger nyere, brugte biler. Han var salgschef på tidspunktet for registreringen af den omhandlede Skoda Kodiaq.

Til brug for værdiansættelse af biler i forbindelse med genberegning af registreringsafgift anvendte virksomheden programmet Autodesktop, der var udbudt af autoforhandlernes brancheforening. Det er et program, som man betaler for at anvende, og som anvendes af ca. 80% af autobranchen.

I Autodesktop vælger man den bilmodel, modeltype og årgang, som man vil vurdere handelsprisen på, hvorefter systemet fremsøger salgsannoncer, der er annonceret gennem G1. Dengang søgte programmet kun på biler, der var til salg gennem G1, men i dag er der adgang til søgning i  flere databaser, herunder G2.

Virksomheden kunne godt have søgt efter salgsannoncer på andre hjemmesider, eksempelvis G2, men det gjorde de ikke, da der ikke gennem de almindelige annoncer er adgang til bl.a. vognkort og stelnummer, hvilket indebærer en risiko for fejl.

I Autodesktop kan man se bilens annoncerede pris, dato for første indregistrering, stelnummer, kilometerstand samt en beskrivelse af udstyr. Der er også de fotos, som annoncøren har anvendt. Stelnummeret er relevant, så man ikke risikerer at anvende den samme annonce to gange. Programmet viser også bilens vognkort. Et vognkort kommer sammen med bilen fra fabrikken, og det er ikke muligt at ændre vognkortet, hvorfor eftermonteret udstyr aldrig vil være registreret på vognkortet.

Virksomheden værdiansætter ganske mange biler, så det sker efter en standardiseret fremgangsmåde, som de kalder "Billede-tekst-system". Medarbejderen gennemgår annoncetekst, fotos og vognkort, og vognkortet sammenlignes med udstyrsbeskrivelsen for at se, om der er afvigende udstyr. Det er en tidskrævende proces, og det er vigtigt at sikre sig, at annonceteksten er retvisende.

Værdiansættelsen til brug for genberegningen i sagen [ekstrakt side 46] blev udarbejdet af en medarbejder, som udelukkende beskæftigede sig med registrering af biler og genberegning af afgifter. Det er hendes navn, som fremgår øverst på genberegningen [ekstrakt side 46]. I særlige tilfælde er han også selv inde over vurderingen, og det var han også i det pågældende tilfælde. Det skyldtes, at der ikke var mange sammenlignelige biler på markedet, da det var en ny model. Han kan ikke huske hvilket materiale fra annoncerne, der blev sendt ind til Motorstyrelsen.

Til værdiansættelsen udvalgte de fem annoncer for sammenlignelige køretøjer, fordi G3 havde anbefalet deres medlemmer at anvende mindst det antal.

Det er korrekt, at to af annoncerne var fra deres egen virksomhed, og at to af den andre annoncer var for biler med større motorer. Det er ikke usædvanligt, at man bruger egne annoncer, når der ikke er tilstrækkeligt andre annoncer at bruge som sammenligningsgrundlag. De to annoncer med større  motorer blev udvalgt, fordi der på genberegningstidspunktet kun var tre tilgængelige annoncer med samme motorstørrelse, men virksomheden foretog et fradrag af værdien ved fastsættelsen af handelsværdien. Det er nemmere at skønne på prisforskellene for motorstørrelser end ved afvigende modeller eller årgange.

Vedrørende annonceeksemplet, som Motorankenævnet har kaldt "6", [ekstrakt side 47-48] er den bil udvalgt efter årgang, model og motorstørrelse. Det er en bil med meget ekstraudstyr, og den havde bl.a. fået eftermonteret en læderkabine til en værdi af 35.000 kr. Virksomheden havde selv bilen til salg,  så han ved, at læderkabinen er eftermonteret, og der er fremlagt en faktura for det. Når læderkabinen ikke fremgår af annonceteksten, skyldes det, at læderkabinen tydeligt fremgår af salgsannoncens fotos. Oplysninger om eftermonteret udstyr behøver ikke nødvendigvis at fremgår af en annoncetekst. De tog den med, fordi de skulle op på fem sammenligningsannoncer.

Annonceeksempel 7, [ekstrakt side 49], er udvalgt efter årgang, model og motorstørrelse. Annoncen indeholder ikke en beskrivelse af bilens udstyr, men af fotomaterialet kan han se, at den har trinbræt med krom og mørktonede ruder. Værdien af trinbræt og mørktunede ruder er i alt 18.000 kr., og virksomheden tog højde for det ved værdiansættelsen.

Vedrørende annonceeksempel 8, [ekstrakt side 51], er dette ligeledes udvalgt efter årgang, model og motorstørrelse. Det er korrekt, at den blev indregistreret første gang i april 2017 og altså året før bilen, som sagen handler om. Der er forskel i udstyret ved, at bilen i annonceeksemplet har en  "Tryghedsaftale + 3 år" til en værdi af 10.000 kr., og at den ikke har "Style Plus Pakken".

Udover de tre ovennævnte annonceeksempler, anvendte de også to annonceeksempler for to Skoda Kodiaq, som begge havde 180 hk og firehjulstræk. Den ene bil, [ekstrakt side 52], havde herudover også den mest avancerede navigationspakke, Nyprisen for denne bil, var også 75.000 kr. højere end den, som de skulle genberegne afgiften på. Den anden bil, [ekstrakt side 53] havde fabriksmonteret læderkabine, og værdiforskellen i udstyret var i alt 115.000 kr.

Efter sammenligning med de fem udvalgte annoncer, foretog virksomheden en samlet korrektion på -50.000 kr. i den beregnede gennemsnitspris for afvigende udstyr og motorstørrelse. Beløbet er baseret på det vægtede gennemsnit af det afvigende udstyr mv. for de fem sammenlignede modeller. Efter hans vurdering er fradraget på 50.000 kr. i den lave ende.

I de annonceeksempler, som Motorankenævnet selv har inddraget, er der ikke i tilstrækkelig grad taget højde for afvigende udstyr.

Vedrørende annonceeksempel 1 er der ikke taget højde for el-bagklap, med virtuel pedal og 230V stik. Værdien af det udstyr er 5.800 kr.

Vedrørende annonceeksempel 2 er der ikke taget højde for iso-fix på passagersæde, klapbord på bagsiden af forsædet, opvarmet forrude, ratgearskifte eller el-bagklap med virtuel pedal. Værdien af det udstyr er 11.800 kr.

Vedrørende annonceeksempel 3 er der ikke taget højde for ratgearskifte, el-indstilleligt førersæde og el-betjent bagklap. Værdien af det udstyr er 22.200 kr.

Vedrørende annonceeksempel 4 er der ikke taget højde for el-bagklap, der har en værdi af 2.700 kr.

Vedrørende annonceeksempel 5 har Motorankenævnet taget højde for panoramasoltag, men Motorankenævnet har ikke taget højde for multifunktionslæderrat med DSG-styring, klapbord på bagsiden af forsædet og opvarmet bagsæde, som har en samlet værdi af 13.400 kr. Værdien af panoramataget er ca. 18.000 kr. Det kan også ses af udstyrslisten, at bilen har "Style PlusPakken", som indeholder area view, el-forsæder med memory, parkeringsassistent, el-bagklap, el-indfældbare sidespejle og blind spot detect. "Style Plus Pakken" har en værdi af 36.500 kr.

Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"…
ANBRINGENDER
4.1 Den principale påstand
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det af H1 gældende,
at H1 har udøvet sit skøn over køretøjets handelspris i overensstemmelse med de af Motorstyrelsen udstukne retningslinjer for udøvelse af skønnet, hvorefter skønnet ikke kan tilsidesættes, når hverken Motorstyrelsen eller Motorankenævnet har sandsynliggjort, at der er fejl ved H1´s udøvede skøn,
at et skøn udøvet af Motorankenævnet ikke kan anses for at være mere retvisende ved at inddrage annoncer for køretøjer, som er udbudt til salg efter genberegningstidspunktet frem for at inddrage annoncer for køretøjer af samme model, men med en anden motorstørrelse, for at få så retvisende billede af handelsprisen på tidspunktet for genberegningen,
at eftermonteret udstyr skal holdes udenfor afgiftsgrundlaget, og
at Motorstyrelsen og Motorankenævnet er underlagt officialprincippet og dermed har pligt til at inddrage de oplysninger, som de modtager for at sikre en materiel korrekt afgørelse.

4.1.1 Skønsmæssig værdiansættelse af køretøjer
Afgiftsgrundlaget for køretøjer fastsættes forskelligt afhængigt af, om der er tale om et nyt køretøj eller et brugt køretøj.

Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, hvor der skal foretages genberegning efter registreringsafgiftslovens § 9 a [MS side 90], skal angives som om, at der var tale om et brugt køretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 10 [MS side 90], hvilket fremgår udtrykkeligt af registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1 [MS side 90].

Ved værdifastsættelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 10 [MS side 90], fastsættes den afgiftspligtige værdi skønsmæssigt, idet den afgiftspligtige værdi fastsættes til den almindelige pris, som et køretøj sælges for til en bruger her i landet.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10 [MS side 90], at for brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Efter bestemmelsen fastsættes den almindelige pris efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Registreringsafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 [MS side 37 - 38], som følge af at EF-Domstolen i sin dom af 11. december 1990 i sag C-47/88 [MS side 197 - 204] havde fastslået, at den danske registreringsafgiftslov var traktatstridig i forhold til afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer.

For at imødekomme dommen fra EF-Domstolen blev registreringsafgiftsloven udformet således, at registreringsafgiften for brugte køretøjer skulle beregnes ud fra en skønsmæssig værdifastsættelse af sammenlignelige indregistrerede køretøjer på det danske marked. Lovændringen førte til, at der skal foretages et skøn over brugte indregistrerede køretøjers værdi i forbindelse med afgiftsberigtigelsen, hvorfor der ikke længere er én værdi for afgiftsberigtigelsen, hvilket der havde været forud for lovændringen.

Af § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift [MS side 158] følger det, at den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer skal ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

Det følger tilsvarende af Motorstyrelsens vejledning om værdiansættelse af køretøjer fra oktober 2018 [MS side 178], at handelsprisen er den gennemsnitlige pris, som en bruger må forvente at skulle betale for et køretøj af samme mærke, model, årgang, stand og kilometer eller for et tilsvarende køretøj hos en dansk forhandler.

Ved fastsættelse af handelsprisen skal der ved skønsudøvelse findes de køretøjer, som må anses at være mest sammenlignelige med det køretøj, der skal værdifastsættes.

Det må på baggrund af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 10 [MS side 90] samt øvrig vejledning til denne bestemmelse lægges til grund, at der ikke foreligger én handelsværdi, men at handelsværdien må fastsættes inden for et interval, hvor alle de værdier, der ligger mellem intervallets yderpunkter,  er lige retvisende for værdifastsættelsen, idet værdifastsættelsen netop skal ske ud fra, hvad sammenlignelige køretøjer forventes solgt til. Med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 9 a [MS side 90] finder denne skønsudøvelse i forbindelse med værdifastsættelsen af handelsprisen for brugte køretøjer også anvendelse i forbindelse med genberegning af registreringsafgiften for køretøjet i den foreliggende sag.

4.1.2 Myndigheders kontrolbeføjelse
Motorstyrelsen har efter registreringsafgiftslovens § 25 [MS side 92] kompetence til at foretage kontrol af H1´s afgiftsangiveler og har også kompetence til at ændre en afgiftsangivelse, herunder en værdiansættelse, der ligger til grund for afgiftsangivelsen, hvis denne må betragtes som værende forkert eller ikke retvisende. Et såkaldt "pristjek" - som er Motorstyrelsens betegnelse for en kontrol af angivne værdiansættelser af nypriser og handelspriser - er ikke en adgang til, at Motorstyrelsen eller Motorankenævnet blot kan lave en ny vurdering af en selvanmelders angivelse af handelsprisen for et køretøj. Et pristjek er en helt almindelig kontrol af en virksomheds afgiftsangivelse.

Virksomheder kan blive registreret efter registreringsafgiftslovens § 14 [MS side 91] som selvanmeldere, når betingelserne i registreringsafgiftslovens § 15 [MS side 91] er opfyldt.

Selvanmelderordningen blev udvidet til også at gælde for brugte køretøjer ved lov nr. 265 af 23. april 2008 [MS side 53 - 55], hvorefter selvanmeldere også kunne angive og afregne registreringsafgift for brugte køretøjer. Formålet var blandt andet at lette myndighedernes administration af  registreringsafgiftsloven.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 42 af 14. december 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler [MS side 67], at når en virksomhed opfylder betingelserne for at blive registreret som selvanmelder, har virksomheden ret til at blive registreret med de forpligtelser og rettigheder, der følger af registreringen.

Da H1 er registreret for registreringsafgift og dermed har adgang til at fastsætte handelsprisen for brugte køretøjer, gøres det gældende, at H1´s værdiskøn kun kan tilsidesættes, såfremt H1´s grundlag for skønsudøvelsen eller selve skønnet er åbenbart urimeligt eller mangelfuldt.

Dette understøttes af praksis på området eksempelvis Landsskatterettens afgørelser SKM2020.286.LSR [MS side 321 - 329] og SKM2020.287.LSR [MS side 331 - 339], hvoraf der fremgår følgende.:

"Landsskatteretten finder endvidere, at Motorstyrelsen ikke er begrænset til at tilsidesætte selskabets skønsgrundlag, når dette er åbenbart forkert, idet værdifastsættelsen blandet andet kan tilsidesættes, når selskabets dokumentation herfor er mangelfuld."

Det må heraf udledes, at en værdiansættelse foretaget af en selvanmelder kan tilsidesættes ved en kontrol, når (i) den er åbenbart forkert eller (ii) dokumentationen er mangelfuld.

Skønnet foretaget af en selvanmelder kan altså alene tilsidesættes, hvis der enten foreligger en kvalificeret afvigelse mellem det skøn, som H1 har udøvet, og det skøn, som Motorankenævnet har udøvet, eller såfremt der ikke er udvist den nødvendige omhu i forbindelse med fremfindelsen af et sammenligningsgrundlag. Det gøres på baggrund heraf gældende, at Motorstyrelsen og Motorankenævnet ikke har kompetence til at ændre enhver angivelse foretaget af en registreret virksomhed, blot fordi skattemyndighederne kommer frem til et andet skøn. Der skal derimod foreligge en kvalificeret afvigelse eller mangelfuld dokumentation.

At angivelsen skal være forkert, underbygges tillige af Retten i Næstveds dom offentliggjort som SKM2022.32.BR [MS side 341 - 352] og Retten i Roskildes dom offentliggjort som SKM2022.570.BR [MS side 353 - 369], hvoraf det fremgår, at skattemyndighederne har hjemmel til at foretage en kontrol, herunder også hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af det køretøj, der er genstand for kontrollen, såfremt det sandsynliggøres, at den af selvanmelderen angivne værdi er forkert. Hermed er Motorstyrelsen ikke tillagt en diskretionær beføjelse til at tilsidesætte et skøn og erstatte det med et andet, idet Motorstyrelsen skal sandsynliggøre, at den anmeldte handelspris er forkert.

4.1.3 Variation i handelspriser for køretøjer og dermed variation i skøn
H1´s skønsudøvelse foreligger på baggrund af annoncer for køretøjer, der var udbudt til salg på tidspunktet for genberegningen, og som H1 har fundet sammenlignelige med køretøjet omfattet af den foreliggende sag.

Det gøres gældende, at der kan foreligge en ikke ubetydelig variation i prisniveauet for sammenlignelige køretøjer, fordi sammenlignelige køretøjer udbydes til forskellige priser hos forskellige forhandlere. Det er derfor både almindeligt og forventeligt, at den skønnede pris for et køretøj kan variere - dette kan afhænge både af, hvem der udøver skønnet og af det datagrundlag, der ligger til grund for skønsudøvelsen.

Det gøres gældende, at skønnet over en handelspris kan variere betydeligt. Det fremgår også af skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg, jf. Alm. Del, bilag 289, FT 2003/2004 [MS side 398]. I svaret på spørgsmål 138 tilkendegiver skatteministeren klart, at der er en stor variation i  forhandlerpriser for selv helt almindelige køretøjer. Herpå gives et konkret eksempel, som blev forelagt, på en Volkswagen Golf (1,8 GL variant, 5d, 5g, st. car, 90 HK, registreret første gang i 1998), hvor prisen svingede med ca. 24 pct.

I den sammenhæng anførte Skatteministeren, at det på grund af den store variation i forhandlerpriser for selv helt almindelige køretøjer, vil være vanskeligt at fastlægge en objektiv vurdering af handelsværdien, da mange forhold skal medtages i vurderingen.

Skatteministeren anerkendte således i dette svar til Folketingets Skatteudvalg, at skønnet over en handelspris for et køretøj kan variere betydeligt, idet priserne på sammenlignelige køretøjer kan variere (betydeligt).

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-2 afsnit I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og Motorcykler [MS side 167] fremgår det, at handelspriser kan hentes fra alt tilgængeligt materiale, herunder særligt annoncer fra online salgsportaler og lignende, hvor erhvervsdrivende bil- og motorcykelforhandlere  annoncerer og sælger køretøjer.

I Motorstyrelsens vejledning fra oktober 2018 [MS side 179] til selvanmeldere af registreringsafgift fremgår følgende:

"Er køretøjet ikke på Niveauliste, finder du de aktuelle handelspriser ved søgning i eksempelvis Autouncle.dk, Bilinfo, Bilbasen.dk, Biltorvet.dk, DBA.dk, Indicata.dk eller lignende."

Det gøres gældende, at der uvægerligt vil være en forskel i udøvelse af skønnet, som afhænger af den database, der anvendes af selvanmelderen til at finde et sammenligningsgrundlag. H1 er medlem af G3 og har benyttet annoncer fra G1 til brug for fastsættelse af handelspriser, herunder handelsprisen for køretøjet i den foreliggende sag. G1 har ikke de samme annoncer i sin database, som Bilinfo eller andre udbydere har i deres databaser. En skønsmæssigt opgjort værdi kan med anvendelse af G1 være enten højere eller lavere end en skønsmæssigt opgjort værdi på baggrund af anvendelse af annoncer fra Bilinfo eller en anden udbyder, hvilket Motorstyrelsen også selv implicit anerkender i sin vejledning fra oktober 2018. I vejledningen er det netop angivet, at de pågældende databaser er eksempler på platforme, hvor handelspriser kan findes. Der er netop ikke tale om, at en bestemt platform skal anvendes frem for en anden.

Motorstyrelsen har i sine udstukne retningslinjer ikke stillet krav om, at en selvanmelder skal anvende én bestemt database. Der er heller ikke krav om, at en selvanmelder ved udøvelse af skønnet skal anvende flere eller samtlige tilgængelige databaser over annoncerede handelspriser for at udøve sit skøn.  Da der fra Motorstyrelsens side ikke på noget tidspunkt er blevet fremsat krav om, at selvanmeldere skal anvende flere eller samtlige databaser til brug for udøvelse af skønnet, er der intet belæg for at Motorankenævnet inddrager annoncer fra Bilinfo til brug for vurdering af, om Motorstyrelsen havde pligt til at regulere for eftermonteret udstyr i forhold til den ene af de annoncer, som indgik i Motorstyrelsens udøvede skøn over handelsprisen.

Det gøres gældende, at et skøn over handelsprisen ikke bliver åbenbart forkert alene af den grund, at der anvendes et datagrundlag, der ikke er fuldstændig identisk med et senere datagrundlag, som Motorankenævnet måtte anvende ved en fornyet værdiansættelse. I den foreliggende sag har Motorstyrelsen anvendt tre af de fem annoncer, som H1 har lagt til grund for udøvelse af skønnet over handelsprisen. Motorstyrelsen havde blot ikke taget højde for, at der var eftermonteret læderkabine i køretøjet, som var omfattet af den ene annonce [E side 41], som var inddraget i skønnet.  Som det fremgår af vognkortet for det pågældende køretøj, som var inddraget i skønsgrundlaget, var sæderne oprindeligt betrukket med stof [E side 144]. For den pågældende annonce er der indkøbt læderkabine til, hvilket fremgår af [E side 101]. Ved fastsættelse af handelsprisen burde der være taget højde for, at eftermonteret udstyr ikke skal indgå i afgiftsgrundlaget, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3 [MS side 138]. Der er således tale om, at Motorstyrelsen og Motorankenævnet har begået en fejl, da der netop skal tages højde for, at køretøjet omfattet af den foreliggende sag ikke har en læderkabine.

Det forhold, at Motorstyrelsen har tilsidesat to af de annoncer, som H1 har inddraget i skønsgrundlaget, kan ikke føre til, at Motorankenævnet kan udøve et helt nyt skøn på grundlag af annoncer fra en helt anden database, når der alene skal tages stilling til, hvorvidt eftermonteret udstyr skal  indgå i afgiftsgrundlaget ved genberegning af nyprisen.

Det gøres gældende, at H1 som selvanmelder selv kan vælge, hvilken database annoncer med sammenlignelige køretøjer skal fremsøges i, jf. Motorstyrelsens egne retningslinjer [MS side 179].

Der er ingen krav om, at der skal inddrages flere databaser for udøvelse af skønnet, hvilket Motorstyrelsen heller ikke gjorde i den foreliggende sag.

Motorstyrelsen anvender primært portalen Bilinfo, når Motorstyrelsen skal fremfinde et datagrundlag for at værdiansætte køretøjer. Motorstyrelsen søger ikke på flere annonceportaler, når Motorstyrelsen skal finde aktuelle handelspriser for at værdifastsætte et køretøj. Motorstyrelsen anvender selv annoncer med de mest sammenligneligelige køretøjer fra Bilinfo. Hvis der på Bilinfo ikke findes annoncer med køretøjer fra samme årgang, anvender Motorstyrelsen selv annoncer med køretøjer fra en ældre eller yngre årgang eller en anden motorstørrelse til brug for værdifastsættelsen. Motorstyrelsen søger således ikke på samtlige annonceportaler med henblik på at sikre, at der ikke findes køretøjer fra samme årgang.

Skatteankestyrelsen og Motorankenævnet anvender ligeledes primært Bilinfo til brug for udvælgelse af annoncer.

Det gøres gældende, at det forhold, at Motorankenævnet primært anvender én bestemt portal til brug for værdiansættelse af køretøjer, hverken kan eller skal medføre, at selvanmeldere som H1 skal anvende den samme annonceportal, som Motorstyrelsen og Motorankenævnet primært bruger,  når de af Motorstyrelsen udstukne retningslinjer netop ikke stiller krav herom. Der er således ikke belæg for, at Motorankenævnet har inddraget annoncer fra Bilinfo, når der alene er klaget over, at Motorstyrelsen ikke har reguleret for afvigende udstyr, herunder eftermonteret udstyr, som repræsenterer en værdi på ca. kr. 35.000, hvor der i den foreliggende sag beregnes registreringsafgift af dette eftermonterede udstyr.

Motorankenævnets behandling af den oprindelige klage over Motorstyrelsens tilsidesættelse af H1´s skøn fører reelt til, at H1 er forpligtet til at anvende Bilinfo til brug for udøvelse af skønnet, da Bilinfo er den udbyder, som har den største database. Et sådant krav vil være i strid med konkurrenceretten, da en bestemt udbyder i så fald ville opnå en monopollignende stilling på markedet, idet øvrige udbyderes produkter vil være værdiløse.

Det gøres gældende, at H1´s udvælgelse af annoncer fra G1’s database til brug for den skønsmæssige fastsættelse af handelsprisen ikke er åbenbart forkert. Det forhold, at H1 inddrog annoncer for køretøjer med en anden motorstørrelse, må anses for at være lige så retvisende for skønnet som det forhold, at Motorankenævnet inddrog annoncer for tre køretøjer, som først var udbudt til salg efter tidspunktet for genberegningen.

H1´s dokumentation for udvælgelse af annoncer har ikke været mangelfuld. Dokumentation, som er genereret af G1’s genberegningsmodul og som er fremsendt til Motorstyrelsen, indeholder hele annoncen samt datoen for udsøgningen.

Både Motorstyrelsen og Motorankenævnet har inddraget annoncer for de køretøjer, som H1 har inddraget i sit skøn, og som Motorstyrelsen og Motorankenævnet har anset for at være sammenlignelige med køretøjet i den foreliggende sag.

Det gøres gældende, at der ved prøvelsen af et skøn efter praksis må overlades skønsudøvere en margin, inden for hvilken skønnet ikke kan anfægtes, da der ved udøvelsen af et skøn altid vil være en usikkerhedsmargin af en vis størrelse. Der skal i den foreliggende sag henses til, at der ikke har været et stort antal køretøjer udbudt til salg, som kunne indgå i sammenligningsgrundlaget.

Det forhold, at det må overlades skønsudøveren en vis margin, er fastslået mange steder både gennem lovgivning og praksis. Af bemærkninger til lovforslag nr. L 211 af 3. maj 2017 om ny vurderingsankenævnsstruktur og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov mv. [MS side 5 - 20] fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.2.2 og 2.2.3 [MS side 25 - 26], at der ved udøvelsen af et værdiskøn altid vil være en vis usikkerhedsmargin. Hertil er der konkret på dette område for fast ejendom en margin på +/-20%. Inden for denne margin anses skønnet for fuldt ud acceptabelt. Det er et generelt skatte- og afgiftsretligt princip, at der kan være en usikkerhedsmargin ved en udøvelse af et værdiskøn, hvorfor det også har relevans i forbindelse med værdifastsættelser indenfor registreringsafgiftsloven.

På indkomstskatteområdet skal skattepligtige, der foretager kontrollerede transaktioner, handle på markedsvilkår - dette er et almindeligt skatteretligt princip. I den forbindelse skal dokumentation indsendes til skattemyndighederne, hvis skattemyndighederne fremsætter et ønske herom. Hvis der ikke udarbejdes dokumentation eller denne ikke indsendes rettidigt, kan skattemyndighederne foretage en skønsmæssig ansættelse. Hvis der derimod er udarbejdet behørig dokumentation og denne fremsendes til skattemyndighederne, er der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse. Skattemyndighederne er dog berettigede til at efterprøve, om de kontrollerede transaktioner også rent faktisk er foretaget på markedsvilkår, men det er skattemyndighederne, som skal dokumentere, at de kontrollerede transaktioner ikke er fortaget på markedsvilkår.

Der er intet grundlag for at antage, at der på registreringsafgiftsområdet skulle gælde en anden og mere bebyrdende retstilstand for virksomheder, der er registreret for registreringsafgift og dermed har adgang til selv at værdiansætte og angive den afgiftspligtige værdi. Motorankenævnet kan ikke blot tilsidesætte de af H1 udvalgte annoncer til brug for fastsættelse af handelsværdien og inddrage andre annoncer fra en anden database og anse disse for at være mere korrekte, når der ikke er påvist mangler i skønsudøvelsen eller skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Ej heller er der grundlag for at antage, at værdifastsættelsen af køretøjer skulle være mere enkel, og at en eksakt og helt objektiv værdiansættelse kan opnås, da køretøjer på tilsvarende vis som andre aktiver har forskellige karakteristika i form af stand, udstyr, kørte kilometer og andet.

Det er ikke en vidtgående indskrænkning i skattemyndighedernes kompetence på registreringsafgiftsområdet, at skattemyndighederne skal acceptere et interval i skønnet. Det forhold, at der skal anerkendes et vist interval i skønnet, kan eksempelvis sammenlignes med skattemyndighedernes kompetence på indkomstskatteområdet, hvor fast ejendom overdrages indenfor gaveafgiftskredsen, da man her anerkender et interval på +/-15% (med de nye vurderinger 20 %) i forhold til den seneste vurdering.

Det gøres gældende, at der intet grundlag er for Motorankenævnets tilsidesættelse af det af H1 udøvede skøn. H1 har inddraget 5 annoncer for at få så bredt et grundlag for skønsudøvelse i forhold til de tilgængelige annoncer på tidspunktet for genberegningen. Hvis Motorstyrelsen og Motorankenævnet havde taget højde for det eftermonterede udstyr for det ene køretøj, som indgik i H1´s skøn, ville den skønnede handelspris være på samme niveau, uanset om der alene var anvendt de tre annoncer, som Motorstyrelsen havde lagt til grund for fastsættelse af handelsprisen eller om alle 5 annoncer, som H1 havde lagt til grund for handelsprisen.

H1 havde fastsat handelsprisen til kr. 401.259.

Ved anvendelse af de tre annoncer, som Motorstyrelsen har lagt til grund for skønsudøvelsen reguleret for den eftermonterede læderkabine, ville handelsprisen have udgjort kr. 434.269.

Værdien er fremkommet ved følgende beregning:

Motorstyrelsens handelsprisniveau er beregnet ud fra følgende sammenlignelige køretøjer [E side 39]:

G1 Skoda Kodiaq

Mærke	Model	År- gang	KM	Handel- sespris	Eftermon- teret ud- styr	Reguleret han- delspris
Skode	Kodiaq	2018	1.000	559.990	39.995	519.995
Skode	Kodiaq	2018	3.000	464.990
Skode	Kodiaq	2017	2000	419.900

Den gennemsnitlige handelspris på baggrund af ovenstående skulle være kr. 481.626, men Motorstyrelsen har skønnet handelsprisen til kr. 471.000 [E side 38] på baggrund af regulering for årgang og kilometer for køretøjet, som blev indregistreret i 2017.

Hvis der tages udgangspunkt i ovenstående, vil den gennemsnitlige handelspris på baggrund af ovenstående være kr. 468.295. Med Motorstyrelsens regulering for årgang og kilometer for køretøjet, som blev indregistreret i 2017, vil den samlede handelspris udgøre 457.669.

Med afsæt i reguleringerne, som fremgår af [E side 38] vil handelsprisen være følgende:

Handelspris ifølge annoncer                                                                    457.669 kr.
Fradrag for stand                                                                                            -8.000 kr.
KM-regulering                                                                                                   -3.400 kr.
Fradrag for særlig anvendelse                                                                  -12.000 kr.
Beregnet handelspris                                                                                  434.269 kr.

Reguleringen vil således svare til 8,2 %.

Det gøres gældende, at denne variation i den skønnede handelspris må anses for at ligge indenfor den margin, som lovgiver har anset som værende acceptabel, hvilket understøttes af skatteministerens svar til spørgsmål 138 til Folketingets Skatteudvalg, jf. Alm. Del, bilag 289, FT 2003/2004 [MS side 398]. I svar på spørgsmål 138 tilkendegiver skatteministeren klart, at der er en stor variation i forhandlerpriser for selv helt almindelige køretøjer kan variere med mere den 24 %.

Det gøres således gældende, at der ikke har været belæg for at tilsidesætte H1´s handelspris, da inddragelse af annoncerne for et sammenligneligt køretøj med en større motor, alene har underbygget prisniveauet, hvilket må anses for at være et lige så retvisende skøn som det forhold, at  Motorankenævnet har inddraget annoncer for køretøjer, som først er udbudt til salg efter tidspunktet for genberegningen.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Motorankenævnet skulle have respekteret H1´s skønnede handelspris, når hverken Motorstyrelsen eller Motorankenævnet har påvist, at rammerne for skønsudøvelse - som i øvrigt er udstukket af Motorstyrelsen - ikke var blevet fulgt.

Det gøres gældende, at den af Motorstyrelsen og Motorankenævnet fastsatte handelspris kun kan være mere rigtig, såfremt den af H1´s skønsmæssigt fastsatte handelspris er fastsat på et åbenbart forkert grundlag eller i øvrigt måtte være åbenbart forkert.

Motorankenævnets skønsmæssige fastsættelse af handelsprisen kan ikke anses for at være mere retvisende end det skøn, som H1 har udøvet, idet der netop ikke er taget højde for, at der er eftermonteret læderkabine i køretøjet, som er omfattet af annonce 6 i Motorankenævnets afgørelse [E side 41 og 101].

At ikke enhver afvigelse kan begrunde, at et skøn tilsidesættes, er fastslået i blandt andet TfS 1996, 52 ØL [MS side 205 - 206], UfR 1996.1148 H [MS side 207 - 217] og UfR 1996.1160 H [MS side 219], som omhandlede skønsmæssig værdifastsættelse af henholdsvis en fast ejendom og driftsmidler. Rene bagatelrettelser kan således ikke gennemføres.

Da Motorstyrelsen og Motorankenævnet ikke har taget højde for eftermonteret udstyr ved én af de annoncer, der blev inddraget i skønsgrundlaget, gøres det gældende, at H1´s udøvede skøn i den foreliggende sag er mere retvisende end både Motorstyrelsens og Motorankenævnets skøn.

H1 har i forhold til databasen for G1, som H1 har anvendt i forbindelse med udvælgelse af annoncer til brug for fastsættelse af handelsprisen for køretøjet omfattet af den foreliggende, valgt annoncer for de køretøjer, som H1 vurderede mest sammenlignelige med køretøjet omfattet af den foreliggende sag. H1 har foretaget reguleringer i den gennemsnitlige handelspris ved at forholde sig kritisk til forskellene på de sammenlignelige køretøjer og det konkrete køretøj. På den baggrund er H1 kommet frem til en beregnet handelspris, som H1 vurderede som en markedskonform handelspris for køretøjet.

H1 har endvidere inddraget 5 annoncer i skønsgrundlaget, da afgørelser fra Motorankenævnet typisk indeholder mindst 5 annoncer i modsætning til Motorstyrelsen, som typisk kun inddrager 3 annoncer i sit skønsgrundlag. H1 har dermed forsøgt at indrette sig i overensstemmelse med Motorankenævnets praksis for udvælgelse af antallet af annoncer.

For køretøjet omfattet af den foreliggende sag anvendte Motorstyrelsen 3 ud af de 5 annoncer, som H1 havde fremsøgt via G1. De to sidste annoncer fravalgte Motorstyrelsen i sin skønsudøvelse, da disse to køretøjer havde 30 flere hestekræfter end køretøjet omfattet af den foreliggende sag (180 i stedet for 150 hestekræfter). Det forhold, at H1 inddrog disse to annoncer ved sin værdifastsættelse, kan ikke anses for åbenlyst forkert, da H1 regulerede for de forskelle, der bestod i større motor, flere hestekræfter og firehjulstræk. Nyprisen for en Škoda Kodiaq 2,0 TSi 180 Style DSG 4x4 med 180 HK var kr. 79.770 højere end nyprisen for køretøjet omfattet af den foreliggende sag. Derudover har et af de sammenlignelige køretøjer ekstraudstyr for mere end kr. 107.000, hvor køretøjet omfattet af den foreliggende sag alene har ekstraudstyr for kr. 36.500. På den  baggrund har H1 foretaget et fradrag i den gennemsnitlige handelspris med i alt kr. 50.000 for model og ekstraudstyr.

H1 har således forholdt sig kritisk til reguleringer og den beregnede handelspris, hvorefter H1 har vurderet, at gennemsnittet af disse 5 annoncer med de enkelte reguleringer ville give den mest retvisende handelspris for køretøjet.

Det gøres gældende, at det var med rette, at H1 ved sin værdiansættelse inddrog annoncer for køretøjer af samme model men med anden motor, idet H1 har foretaget en korrektion for det forhold, at der i sammenligningsgrundlaget indgik køretøjer med en større motor. H1 har således ved sin værdiansættelse udvist den nødvendige omhu.

4.1.4 Eftermonteret udstyr skal ikke indgå i afgiftsgrundlaget
Det gøres gældende, at der ved genberegning af nyprisen skal ske regulering for eftermonteret udstyr, da dette udstyr skal holdes uden for den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3 [MS side 89].

Ved værdifastsættelse af køretøjer skal der tages højde for eftermonteret ekstraudstyr. Det følger af § 28, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift, der har følgende ordlyd [MS side 158]:

"Den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og beskaffenhed."

Motorstyrelsens vejledning om værdifastsættelse af køretøjer angiver også, at selvanmeldere skal regulere for afvigende ekstraudstyr, ligesom det skal vurderes, om køretøjets pris ved nedskrivning af udstyret svarer til handelsprisen for køretøjer med samme udstyrsniveau.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-2 afsnit I.A.1.5.3.1.2 [MS side 170] fremgår det, at der ved eksport af køretøjer ikke bliver udbetalt godtgørelse af registreringsafgift for eftermonteret udstyr mv.

Det fremgår altså direkte af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at eftermonteret udstyr skal holdes uden for afgiftsgrundlaget og dermed handelsprisen.

Da værdiansættelsen af brugte køretøjer er identisk, uanset om der er tale om import, udførsel eller genberegning af køretøjer, vil der ikke være grundlag for at inddrage eftermonteret udstyr i afgiftsgrundlaget for køretøjet, som er omfattet af den foreliggende sag.

Hvis eftermonteret udstyr skal indgå i afgiftsgrundlaget for et importeret brugt køretøj eller et køretøj, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, vil der være tale om en forskelsbehandling, der vil være i strid med EU traktatens bestemmelser om varers fri bevægelighed, idet der ikke skal betales registreringsafgift af eftermonteret udstyr for nye køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a [MS side 90].

Hverken Motorstyrelsen eller Motorankenævnet har taget højde for, at køretøjet i annoncen, som fremgår af [E side 41] Škoda Kodiaq, årgang 2018, der har kørt 1.000 kilometer med en handelspris på kr. 559.990 havde fået eftermonteret en 7-personers læderkabine [E side 101]. Det fremgår af Motorankenævnets afgørelse, at der alene er taget højde for køretøjets udstyr, som fremgår af databladet. Der blev under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for eftermonteret udstyr i form af annoncetekst for udstyr samt billeder, men Motorankenævnet fandt ikke desto mindre, at forholdet ikke var dokumenteret. Af bilag 6 [E side 144] fremgår, at det pågældende køretøj ikke oprindeligt var monteret med en læderkabine. I bilag 4 [E side 101] ses faktura af 15. januar 2018 for H1´s indkøb af den pågældende læderkabine. En læderkabine vurderes at have en væsentlig værdi, der gennemsnitligt ligger på kr. 35.000. I bilag 5 [E side 107] ses en faktura af 11. april 2019, hvoraf det fremgår, at en eftermonteret læderkabine har en pris på kr. 39.995. Da køretøjet i bilag 5 ikke har været indregistreret til H1, er det eftermonterede udstyr særskilt specificeret på fakturaen.

Idet der er tale om genberegning efter registreringsafgiftslovens § 9 a [MS side 90], er der tale om et forholdsvist nyt køretøj, hvorfor ekstraudstyr samt eftermonteret udstyr har væsentlig indflydelse på køretøjets handelspris og dermed afgiftsgrundlaget.

Det forhold, at køretøjet i annoncen, som fremgår af [E side 41], har mere ekstraudstyr og eftermonteret udstyr end det de to køretøjer, som fremgår af henholdsvis [E side 42 og 43] indikerer, at handelsprisen bliver påvirket betydeligt. Når prisen for køretøj i annoncen af [E side 41] sammenholdes med de to andre sammenlignelige køretøjer i annoncerne, som fremgår af [E side 42 og 43], kan det konstateres, at handelsprisen i gennemsnit er kr. 117.545 lavere end for køretøjet i annoncen af [E side 41].

Den af Motorstyrelsen skønnede handelspris på kr. 447.600 svarer således ikke til handelsprisen for køretøjer med samme udstyrsniveau, når der ikke er reguleret for eftermonteret udstyr. Det samme gælder den af Motorankenævnet skønnede handelspris på kr. 446.000.

Det gøres gældende, at både Motorstyrelsens og Motorankenævnets skøn er fejlbehæftet, når der ikke er foretaget regulering for eftermonteret udstyr.

Hvis Motorstyrelsen og Motorankenævnet på korrekt vis havde reguleret for eftermonteret udstyr, hvilket netop ikke er gjort, ville skønnet over handelsprisen have ligget endnu tættere på H1´s skønnede handelspris.

4.2 Den subsidiære påstand
I det omfang retten er af den opfattelse, at der er påvist fejl ved H1´s skønsmæssige ansættelse af handelsprisen, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at den talmæssige opgørelse af handelsprisen hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at Motorankenævnet har begået fejl ved sin skønsudøvelse, idet der bl.a. ikke er foretaget regulering i handelsprisen for eftermonteret udstyr for et af de køretøjer, som indgår i skønsgrundlaget.

Efter bekendtgørelse om registreringsafgift, jf. bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 [MS side 155 - 159], der var gældende på det tidspunkt, hvor H1 foretog værdiansættelsen af køretøjet, skulle der foretages en række reguleringer. Der er i Motorankenævnets afgørelse reguleret for kilometerstand, jf. bekendtgørelsens § 29 [MS side 158], og vedligeholdsmæssig stand, jf. bekendtgørelsens § 30 [MS side 158]. Der er derimod ikke reguleret for særlig anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 32 [MS side 158], hvilket køretøjet i den forliggende sag var berettiget til at opnå regulering for, hvilket Motorstyrelsen også havde anerkendt. I Motorstyrelsens afgørelse var dette fradrag angivet til kr. 12.000 [E side 38].

Der er heller ikke foretaget en regulering for det såkaldte klargøringsfradrag på 3 pct. (maks. kr. 8.000), jf. fast praksis herom. Dette fradrag blev også givet af Motorstyrelsen. Det gøres på den baggrund gældende, at den skønnede handelsværdi efter reguleringer er fastsat for højt, og at H1 er berettiget til disse fradrag efter den dagældende praksis.

I relation til adgangen til standardfradrag henledes rettens opmærksomhed på SKM2018.204.BR [MS side 303], hvor byretten fastslog nedenstående, hvilket landsretten har tilsluttet sig i sagen offentliggjort som SKM2019.200.ØLR [MS side 287]

"SKAT har efter fast praksis ved opgørelsen af den afgiftspligtige værdi af de i sagen omhandlede biler fratrukket et annoncefradrag på 5 pct. og i nogle tilfælde, hvor bilen blev vurderet som i “middel stand", et yderligere klargøringsfradrag på 3 pct., dog max. 8.000 kr.

….

Klargøringsfradraget på 3 pct. (og max. 8.000 kr.) tager efter SKATs opfattelse højde for, at en bilforhandler sædvanligvis har udgifter til klargøring af køretøjet som f.eks. udbedring af kosmetiske fejl (småbuler, ridser mv.) Sådanne udgifter, som en forhandler afholder med det formål at gøre køretøjet mere præsentabelt og dermed lettere og hurtigere at sælge, og som efter SKATs opfattelse vil være indeholdt i den annoncerede forhandlerpris, påvirker efter SKATs opfattelse ikke bilens grundlæggende værdi og fratrækkes derfor.

Spørgsmålet i denne sag er blandt andet, om SKAT har hjemmel til ved vurderingen af køretøjernes afgiftspligtige værdi i forbindelse med udførsel at foretage et annoncefradrag på 5 pct. og et klargøringsfradrag på 3 pct.

….

Retten finder, at værdiansættelsesbekendtgørelsen ikke udtømmende reglerer de momenter, som SKAT må lade indgå i værdiansættelsen.
Det følger af den dagældende værdiansættelsesbekendtgørelse § 9, at der skal foretages en samlet vurdering på grundlag af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed.

Retten lægger i den forbindelse vægt på, at der navnlig inden for områder, hvor der er tale om masseekspeditioner, må være overladt en mulighed for SKAT til at fastlægge de nærmere retningslinjer for skønnet under forudsætning af, at disse retningslinjer er sagligt begrundede i forhold til at fastlægge køretøjets generelle/almindelige pris ved salg til en bruger i Danmark.

Herefter, og efter en samlet vurdering af det oplyste om baggrunden for de af SKAT administrativt fastsatte annonce- og klargøringsfradrag på henholdsvis 5 pct. og 3 pct., finder retten, at disse administrativt fastsatte fradrag må anses for lovlige og saglige."

På baggrund af ovenstående retspraksis gør H1 gældende, at der var adgang til såvel klargøringsfradraget på 3 % og fradrag for særlig anvendelse, jf. § 32 i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 [MS side 158]."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets afgørelse, hvorved ankenævnet har foretaget en skønsmæssig fastsættelse af handelsprisen for det omhandlede brugte køretøj, da skønnet ikke er udøvet på et urigtigt grundlag og ikke har ført til et urimeligt resultat for sagsøgeren.

Motorstyrelsen og motorankenævnene har til opgave at foretage den skønsmæssige værdiansættelse af brugte køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 10 (MS90).

Af § 10, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at for brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter loven. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf. 2. pkt. Ved en genberegning af motorkøretøjers afgiftspligtige værdi finder § 10 tilsvarende anvendelse, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt. (MS90).

Af pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 181 af 20. marts 2002 (Folketingstidende 2001-2002, tillæg A, s. 4715-4716) (MS41), der blev vedtaget som ændringslov nr. 342 af 27. maj 2002 (MS39), hvorved der i registreringsafgiftsloven blev indsat § 7 b om ’eksportgodtgørelse’ ved udførsel af brugte køretøjer, fremgår om vurderingsproceduren for brugte køretøjer, at det er vurderingsmyndighedens opgave at finde markedsprisen på det konkrete køretøj, f.eks. ved hjælp af brugtkataloger, annoncer, internettet, oplysninger om konkrete handler og tidligere vurderinger af tilsvarende køretøjer mv. Dernæst ser vurderingsmyndigheden på, om det enkelte køretøj afviger med hensyn til stand, tilbagelagte kilometer, tidligere anvendelse, trafikskader, ekstraudstyr mv.

Værdiansættelsen af brugte køretøjer er nærmere reguleret i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26 og § 28 (MS158). Det følger af bekendtgørelsens § 26, stk. 1 (MS158), at den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand. Af bekendtgørelsens § 28, stk. 1 (MS158) følger videre, at den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed.

Kompetencen til at træffe afgørelse om værdiansættelsen af et brugt motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 9 a og § 10 (MS90) og registreringsafgiftsbekendtgørelsen tilkommer udelukkende skattemyndighederne. Skattemyndighederne har herved til opgave at opnå en materielt korrekt værdiansættelse efter reglerne anført ovenfor, og myndighederne kan i den forbindelse inddrage alle forhold af relevans for værdiansættelsen.

Motorankenævnet har i den indbragte afgørelse fulgt den sædvanlige værdiansættelsesprocedure for brugte køretøjer, der følger af registreringsafgiftsloven samt fast vurderingspraksis, og motorankenævnet har ikke begået fejl ved skønsudøvelsen. Skønnet er endvidere udøvet på et sagligt grundlag, og ingen uvedkommende hensyn har påvirket værdiansættelsen.

Der er i fast retspraksis i sager om prøvelse af værdiansættelsen af brugte køretøjer foretaget af et motorankenævn lagt afgørende vægt på, at motorankenævnene efter deres sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, som nævnene foretager hvert år, har en særlig sagkundskab og betydelig erfaring ved vurdering af køretøjer, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen, jf. f.eks. SKM2003.12.VLR (MS221), SKM2003.376.VLR (MS225), SKM2004.186.ØLR (MS231) og SKM2016.549.VLR (MS279) samt U.2009.1026 H (landsrettens dom) (MS247 og MS249).

Det er endvidere - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skatte- og afgiftsmyndighedernes værdiskøn - en forudsætning for tilsidesættelse af motorankenævnets værdiansættelse (skøn), at sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. U.2009.476/2H (MS239), U.2016.191H (MS263), U.2014.2063 H (MS253), U.2009.1026 H (landsrettens dom) (MS247 og 249), og SKM2024.221.VLR (MS371). Desuden kan henvises til SKM2022.32.BR (MS341) og SKM2022.570.BR (MS353).

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, jf. nærmere nedenfor.

3.1 Det er alene skattemyndighederne, der er kompetente til at fastsætte handelsprisen af et brugt køretøj efter registreringsafgiftsloven

Sagsøgeren gør gældende, at kompetencen til at fastsætte værdien af køretøjer er uddelegeret til sagsøgeren, idet sagsøgeren er registreret som selvanmelder i medfør af registreringsafgiftslovens §§ 14-18 (MS91), og at sagsøgerens skøn derfor alene kan tilsidesættes, når grundlaget for skønsudøvelsen eller selve skønnet er åbenbart urimeligt eller mangelfuldt, jf. bl.a. stævningen, side 12, nederst, og side 13 (E70-71). Dette er et forkert udgangspunkt for vurderingen.

Bestemmelserne vedrørende selvanmelderordningen fremgår af registreringsafgiftslovens §§ 14-18 (MS91).

Det følger af lovens § 14, stk. 1, at en virksomhed registreret efter § 15 bl.a. kan angive afgiften af et køretøj og periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af. Ministeren kan efter § 14, stk. 2, fastsætte nærmere regler om ordningen, og denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet ved registreringsafgiftsbekendtgørelsen. Af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 3, fremgår det, at en registreret virksomheds angivelse af værdien af køretøjer kan blive genstand for kontrol.

Selvanmelderordningen blev indført ved lov nr. 221/1971 (MS27), og af forarbejderne hertil fremgår det, at ordningen blev indført for at forenkle berigtigelsesproceduren, således at registreringsafgift kan berigtiges uden forudgående afgiftsekspedition (lovforslag nr. 107 af 10. december 1970, de almindelige bemærkninger) (MS34).

Af forarbejderne til lov nr. 265 af 23. april 2008 (lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007, Folketingstidende 2007-2008, 2. samling, Tillæg A, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3) (MS62), hvor reglerne blev omformuleret, men i vidt omfang indholdsmæssigt videreført, fremgår det, at ordningen "ikke er en autorisationsordning".

Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 9 (MS66), at:

"En registrering har den virkning, at virksomheden kan få et køretøj registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer uden at have betalt den registreringsafgift, der påhviler køretøjet. Betaling af afgiften kan udskydes til efter den måned, hvor køretøjet er registreret."

Virkningen af at blive registreret er således, at de omfattede virksomheder får mulighed for at betale afgiften af brugte køretøjer periodevis, jf. herved også registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1, nr. 1 og 2 (MS91). Dette hænger sammen med formålet med selvanmelderordningen, der er at lette (forenkle) administrationen på området, jf. lovbemærkningerne gengivet ovenfor.

Der er ikke i hverken registreringsafgiftslovens ordlyd, forarbejderne til loven, registreringsafgiftsbekendtgørelsen eller rets- eller administrativ praksis holdepunkter for, at skattemyndighedernes kompetence til at fastsætte værdien af køretøjer skulle være overladt eller uddelegeret til de private  virksomheder, der opfylder betingelserne for at blive registreret som selvanmelder.

Kompetencen til at træffe afgørelse om værdiansættelsen af et brugt motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 9 a og § 10 (MS90) tilkommer således udelukkende skattemyndighederne og ikke en selvanmelder (en registreret virksomhed).

Motorstyrelsen er beføjet og forpligtet til at foretage kontroller (pristjek) af selvanmeldte værdiansættelser, og myndighederne er herved både forpligtet og berettiget til i den forbindelse at foretage en skønsmæssig værdiansættelse af de selvanmeldte køretøjer og ændre de af selvanmelderen indberettede værdier, i det omfang selvanmelderens værdiansættelser ikke er korrekte efter Motorstyrelsens vurdering.

Det bestrides herved, at myndighederne for at kunne tilsidesætte en selvanmelders værdiansættelse skal godtgøre, at selvanmelderens værdiansættelse er åbenbart forkert, eller at selvanmelderens dokumentation for værdiansættelsen er mangelfuld som anført af sagsøgeren.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 3 (MS91), at en registreret virksomheds angivelse af værdien af et køretøj kan blive genstand for kontrol. En sådan kontrol var forudsat allerede ved den oprindelige indførelse af selvanmelderordningen, jf. herved lov nr. 221/1971 § 16, stk. 2 (MS29), og kontrolbestemmelsen blev ligeledes videreført ved den efterfølgende udvidelse af selvanmelderordningen til at omfatte værdiansættelsen af brugte køretøjer ved ændringslov nr. 265 af 23. april 2008, § 1, nr. 10 (MS54), jf. lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007 (MS57).

Det er en følge af denne kontrolbestemmelse, at skattemyndighederne har adgang til - såfremt den gennemførte kontrol måtte give anledning hertil - at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af det pågældende køretøj i forbindelse med kontrollen, når skattemyndighederne sandsynliggør, at den angivne værdi er forkert, jf. herved bilag 17 til lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007 (MS401), der indeholder skatteministerens kommentar til Dansk Bilforhandler Unions henvendelse af 22. januar 2008, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"Hertil bemærkes for så vidt angår beregningsmetoden, at fastsættelsen af et brugt køretøjs handelsværdi efter loven og EU-retten skal bero på et skøn fra køretøj til køretøj. Ved skønnet tages der bl.a. udgangspunkt i køretøjets alder, stand, tilbehør og udstyr. Forvaltningens skøn kan prøves i det administrative klagesystem og af domstolene.

Hvis, som foreslået af unionen, dette skøn skal standardiseres, vil der skulle fastlægges gennemsnitlige standarder. Det vil bevirke, at nogle køretøjer vil blive værdiansat for højt, medmindre staten skal bære et provenutab.

Med forslaget om at udvide ordningen med registrerede virksomheder til også at omfatte værdiansættelsen af brugte biler, vil de registrerede virksomheder under strafansvar skulle "selvangive" den afgiftspligtige værdi.

Hvis forvaltningen ikke er enig i en angiven værdi af et køretøj, må forvaltningen sandsynliggøre, at den angivne værdi er forkert. Dermed styrkes forhandlernes retsstilling ved afgiftsberigtigelsen af et køretøj." (understreget her) 

Skattemyndighedernes kontrolbeføjelser på motorområdet indebærer i sagens natur, at skattemyndighederne har kompetence til at ændre en angivelse foretaget af en registreret virksomhed, hvis skattemyndighederne finder, at angivelsen er urigtig. I den foreliggende sag har såvel Motorstyrelsen som motorankenævnet henvist til de omstændigheder og annoncer, som har bevirket en ændring af den selvanmeldte handelspris for køretøjet. Dermed er det sandsynliggjort, at den af sagsøgeren angivne handelspris var forkert, hvorfor Motorstyrelsen ved sin afgørelse af 4. september 2018 og sidenhen Motorankenævnet ved sin afgørelse af 16. december 2020 var berettiget til at skønne over værdien af det omhandlede køretøj.

Der er ingen holdepunkter for sagsøgerens synspunkt om, at skattemyndighederne i forbindelse med en kontrol efter registreringsafgiftsloven af et køretøjs afgiftspligtige værdi skal påvise, at den registrerede virksomheds skøn er åbenbart urimeligt eller udøvet på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag, for at skattemyndighederne kan ændre den selvanmeldte værdi. Der er heller ikke holdepunkter for, at der skal være tale om en "kvalificeret" afvigelse, før myndighederne kan ændre værdien, som det er anført af sagsøgeren i replikken, s. 4, andet afsnit (E90).

Tværtimod fremgår det direkte af lovmotiverne, at myndighederne alene skal sandsynliggøre, at en selvanmelders værdiansættelse er forkert, jf. ovenfor. Dette fremgår også af retspraksis om spørgsmålet. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2022.570.BR (3 dommere) (MS353) samt SKM2022.32.BR (MS341), der er nævnt ovenfor under afsnit 2, hvor byretten i begge sager gav ministeriet medhold i, at myndighederne er berettiget til at foretage kontrol og ændre en selvanmelders værdiansættelse, hvis det sandsynliggøres, at den anmeldte værdiansættelse er forkert.

Den praksis, der foreligger om tilsidesættelse af en myndigheds værdiskøn, hvorefter det netop er en betingelse, at skønnet er åbenbart urimeligt eller mangelfuldt, kan ikke udstrækkes til at gælde i en situation som den foreliggende, hvor skattemyndighederne har foretaget en kontrol af sagsøgerens angivelse i medfør af selvanmelderordningen.

Der er derfor heller ikke støtte for sagsøgerens synspunkt, jf. bl.a. stævningen, side 5, fjerde afsnit (E5), om, at skattemyndighederne ikke kan tilsidesætte sagsøgerens skøn, fordi sagsøgerens skøn ifølge sagsøgeren ligger inden for et rimeligt interval i forhold til skattemyndighedernes.

Sagsøgeren henviser til de almindelige bemærkninger i et lovforslag til ejendomsvurderingsloven (lovforslag nr. L 2011 af 3. maj 2017 til lov nr. 654 af 8. juni 2017), jf. stævningen, s. 9, nederst (E67). De almindelige bemærkninger til dette lovforslag er uden relevans for den foreliggende sag, allerede fordi lovbemærkningerne angår ejendomsvurderingsloven. Der er således tale om et andet område inden for skatteretten, og der er intet grundlag for at antage, at det, der er anført i lovforslaget til ejendomsvurderingsloven, kan udstrækkes til at have en betydning for fortolkningen af registreringsafgiftsloven.

Det er derfor også uholdbart, når sagsøgeren i stævningen, s. 9, nederst, og replikken, s. 5 (E67 og E91), henviser til muligheden for at overdrage fast ejendom mellem forældre og børn til en værdi, som ligger +/- 15 % fra den seneste offentlige vurdering. Reglerne herom fremgår af værdiansættelsescirkulæret fra 1982 (MS161), men der er ikke fastlagt lignende regler på registreringsafgiftsområdet. Den omstændighed, at myndighederne inden for familieoverdragelser af fast ejendom accepterer en margin på +/- 15 % indebærer ikke, at myndighederne på motorområdet kun kan ændre en værdiansættelse, hvis der foreligger en "kvalificeret" afvigelse.

Skatteministerens svar på spørgsmål 138 til Folketingets Skatteudvalg (Alm. Del, bilag 289, Folketingstidende 2003-2004) (MS393) kan heller ikke tolkes i denne retning, modsat stævningen, side 11, under midten (E69). Dette ministersvar vedrører strafbestemmelserne i registreringsafgiftslovens i forbindelse med afgiftsunddragelse og har altså intet med selvanmelderordningen at gøre. En sådan begrænsning i skattemyndighedernes kompetence og kontrolbeføjelser, som sagsøgerens standpunkt er udtryk for, kan ikke udledes af et ministersvar, der vedrører noget helt andet, jf. herved også motorankenævnets afgørelse (bilag 3), side 17, nederst (E28).

Sammenfattende gøres det gældende, at det alene er skattemyndighederne, der er kompetente til at fastsætte handelsprisen og den afgiftspligtige værdi af et køretøj i medfør af registreringsafgiftslovens §§ 9 a og 10 (MS90), og at såvel Motorstyrelsen som motorankenævnet har haft grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens værdiansættelse.

3.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse af det omhandlede køretøj

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at motorankenævnet har begået fejl i forbindelse med værdiansættelsen af det omhandlede køretøj, som giver grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse. Som anført fastsættes handelsprisen for et brugt køretøj ved et skøn efter registreringsafgiftslovens § 10 og de nærmere bestemmelser i registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 26-30 om værdiansættelsen af brugte motorkøretøjer (MS158).

I praksis fastsættes handelsprisen for brugte køretøjer med udgangspunkt i annoncerede forhandlerudsalgspriser. Der tages udgangspunkt i annoncer for tilsvarende brugte køretøjer eller så vidt muligt tilsvarende køretøjer, jf. herved forarbejderne til lov nr. 342/2002 (MS41).

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter bestemmelsens stk. 1-4. I medfør heraf er registreringsbekendtgørelsen (MS155) udstedt.

Af registreringsafgiftsbekendtgørelsen § 26, stk. 2 (MS158) følger, at for et brugt køretøj fastsættes den afgiftspligtige værdi med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normal vedligeholdt stand.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2 (MS158), at der i den afgiftspligtige værdi skal foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets udstyr, kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed, samt at prisen fastsættes efter den stand, køretøjet er i på tidspunktet for registrering.

Af bekendtgørelsens § 29, stk. 1 (MS158) følger, at der gives fradrag i eller tillæg til den afgiftspligtige værdi for antal kørte kilometer, som fraviger fra det normale antal kørte kilometer, der er angivet i § 29, stk. 3, med mere end 10 %.

Det følger videre af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit I.A.1.5.3.1.2 "Personbiler og motorcykler" (MS167) i afsnittet om afgiftsberegning, at køretøjets handelspris fastsættes med udgangspunkt i annoncerede handelspriser/markedspriser inklusive registreringsafgift af lignende køretøjer.

Samtlige bestemmelser i registreringsafgiftsloven og registreringsafgiftsbekendtgørelsen er fulgt af motorankenævnet i den foreliggende sag. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet, som er udøvet på et rigtigt og fuldstændigt grundlag, og som ikke har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der foreligger heller ikke en overtrædelse af officialprincippet, som sagsøgeren har anført i stævningen, s. 5, midt for (E63).

Motorankenævnet har fastsat køretøjets handelspris med udgangspunkt i oplysninger om annoncepriser for tilsvarende motorkøretøjer udbudt til salg, jf. motorankenævnets afgørelse (bilag 3), side 19, afsnit 4-6 (E30).

Det bemærkes herved, at sagsøgerens skøn over handelsprisen er baseret på fem annonceeksempler, hvoraf to annoncer angår køretøjer med en større motorvariant end sagens køretøj, jf. herved ovenfor under afsnit 2. Sagsøgeren har således inddraget annoncer for køretøjer, der ikke er direkte  sammenlignelige med sagens køretøj.

Motorankenævnets skøn er derimod baseret på fem annoncer med køretøjer, der alle har samme motorvariant som sagens køretøj, samt to af sagsøgerens andre annoncer. Ankenævnets skøn er dermed baseret på et bredere og mere retvisende sammenligningsgrundlag end sagsøgerens.

Sagsøgeren har rejst indsigelse mod, at motorankenævnet i værdiansættelsen af køretøjets handelspris har anvendt annoncer, der ikke var tilgængelige, da sagsøgeren foretog sin værdiansættelse af køretøjet, jf. f.eks. replikken, s. 6, over midten, men denne indsigelse er uholdbar.

Som anført ovenfor er det skattemyndighedernes opgave at foretage en materielt korrekt værdiansættelse på baggrund af alle relevante forhold og dermed på baggrund af alt det materiale, som er tilgængeligt for skattemyndighederne. Motorankenævnet kan derfor også inddrage relevant annoncemateriale, som sagsøgeren ikke var i besiddelse af på anmeldelsestidspunktet, herunder annoncer, som ligger før eller efter anmeldelsestidspunktet, så længe annoncerne er relevante for prisdannelsen for sammenlignelige køretøjer.

Der henvises herved til SKM2022.570.BR (MS353), hvor sagsøgeren (en selvanmelder) havde rejst en lignende indsigelse, men hvor retten (3 dommere) fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets ansættelse. Endvidere kan henvises til SKM2024.221.VLR (MS371 og MS373), hvor  Motorankenævnet havde inddraget fem forhandlerannoncer for tilsvarende køretøjer, som før og efter anmeldelsestidspunktet af køretøjet i den pågældende sag havde været annonceret til salg til bruger i Danmark. Vestre Landsret udtalte, at der ikke var påvist fejl ved motorankenævnets værdiansættelse, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse af det omhandlede køretøj.

Det er derfor ikke en fejl, at motorankenævnet i den foreliggende sag inddrog tre annoncer, der blev annonceret ca. 1-2 måneder efter anmeldelsestidspunktet (annonceeksempel 2, 3 og 5). Det fremgår af motorankenævnets afgørelse, at baggrunden herfor var, at der alene forelå et begrænset udvalg af sammenlignelige køretøjer, jf. herved bilag 3, side 20, øverst (E31). Der var således både en saglig og relevant begrundelse herfor.

Motorankenævnet har desuden taget højde for oplysninger om køretøjets kilometerstand set i forhold til annonceeksemplerne, herunder reguleret for kilometerstanden, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, samt taget hensyn til de forelagte oplysninger vedrørende køretøjets vedligeholdelsesstand  mv., jf. bilag 3, side 20, under midten, og side 21, øverst (E31-32). På denne baggrund er der ikke grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse af køretøjet.

3.2.1 Særligt om fradrag for anvendelse til særlige formål og "klargøringsfradrag"

Sagsøgeren gør gældende, at det er en fejl, at motorankenævnet - i modsætning til Motorstyrelsen - ikke har indrømmet fradrag for særlig anvendelse efter registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1, og et "klargøringsfradrag", jf. replikken, s. 7, nederst og s. 8 (E93-94).

Det følger af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1 (MS158), at den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der dokumenteres at have været anvendt langt overvejende til særlige formål med flere chauffører, som udgangspunkt nedskrives med 5 pct. for den særlige anvendelse.

"Klargøringsfradraget" er et administrativt fastsat fradrag på 3 pct. (dog maksimalt 8.000 kr.), som efter skattemyndighedernes retningslinjer kan indrømmes ved værdiansættelsen af brugte køretøjer i middel stand. Fradraget tager efter skattemyndighedernes retningslinjer højde for, at en bilforhandler  sædvanligvis har udgifter til klargøring af køretøjet som f.eks. udbedring af kosmetiske fejl (småbuler, ridser mv.). Sådanne udgifter, som en forhandler afholder med det formål at gøre køretøjet mere præsentabelt og dermed lettere og hurtigere at sælge, og som efter skattemyndighedernes praksis vil være indeholdt i den annoncerede forhandlerpris, påvirker efter skattemyndighedernes opfattelse sædvanligvis ikke bilens grundlæggende værdi og kan derfor fratrækkes. Om baggrunden for fradraget kan henvises til SKM2019.200.ØLR (MS283).

Det fremgår af Motorstyrelsens afgørelse (E38), at Motorstyrelsen regulerede køretøjets handelspris med 8.000 kr. i "klargøringsfradrag". Som begrundelse anførte Motorstyrelsen: "Når en forhandler sælger et køretøj, er det typisk i klargjort stand og det er regnet med i prisen. Vi har derfor trukket 3 % fra i handelsprisen, dog max 8.000 kr."

Hverken fradraget for anvendelse til særlige formål eller klargøringsfradraget er obligatoriske fradrag, som ejeren af et brugt køretøj, der skal værdiansættes, har krav på at få indrømmet, efter henholdsvis registreringsbekendtgørelsen og Den juridiske vejledning. Det fremgår således af ordlyden af  bekendtgørelsens § 32, stk. 1 (MS158) henholdsvis af Den juridiske vejledning, 2020-2, afsnit I.A.1.5.3.1.2 (MS171), at fradragene "som udgangspunkt" kan indrømmes. Sagsøgeren har dermed ikke et retskrav på at få indrømmet sådanne fradrag, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets skøn og samlede vurdering.

Herved kan henvises til U.2014.2063 H (MS253) om værdiansættelsen af en brugt autocamper i forbindelse med udførsel af køretøjet og fastsættelse af ’eksportgodtgørelse’ af køretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 b. Eksportøren anførte, at det følger af skattemyndighedernes faste praksis som udtrykt i Den juridiske vejledning, at værdifradrag for antal kørte kilometer ud over det normale som udgangspunkt ikke må medføre, at prisen bliver lavere end for et tilsvarende køretøj, som er et år ældre, medmindre kilometerafvigelsen er ekstrem, hvilket den efter eksportørens opfattelse ikke var i dette tilfælde. Højesteret bemærkede, at den påberåbte retningslinje efter sin ordlyd alene anvendes som et udgangspunkt i forbindelse med den samlede vurdering, der skal foretages, og Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige vurdering af kilometer-
afvigelsens betydning for køretøjets værdi.

Særligt om fradrag for anvendelse til særlige formål efter registreringsbekendtgørelsens § 32 (MS158), bemærkes, at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at anvendelsen af køretøjet skal dokumenteres, jf. ovenfor. Dokumentationen kan bestå af f.eks. i "prøvekørselsblanketter, kørebøger, lejekontrakter, låneaftaler eller anden registrering af brugen", jf. Den juridiske vejledning, 2020-2, afsnit I.A.1.5.3.1.2 (MS172). Sagsøgeren har ikke fremlagt sådan eller lignende dokumentation, og det er derfor ikke godtgjort, at sagsøgeren er berettiget til fradraget.

3.2.2 Muligt eftermonteret udstyr i ét af de annoncerede til svarende køretøjer

Sagsøgeren gør gældende, at køretøjet i annonceeksempel 6 har fået eftermonteret en læderkabine, og at motorankenævnet med urette ikke har taget højde herfor i sin afgørelse, jf. stævningen, side 13, nederst, og side 14 (E71-72).

Sagsøgeren har ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at køretøjet i annonceeksempel 6 har fået eftermonteret en læderkabine. Det følger således ikke af den fremlagte faktura af 15. januar 2018 (E101), at den læderkabine, som fakturaen angår, er eftermonteret i det pågældende køretøj.

Dette kan heller ikke udledes af det som bilag 6 fremlagte datablad (E133). Det fremgår nemlig ikke af databladet, at der er tale om det samme køretøj, som fremgår af annonceeksempel 6. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, hvilken handelsværdi, læderkabinen i det brugte køretøj i givet fald skal fastsættes til. Det fremgår heller ikke, hvilken værdi læderkabinen måtte være tillagt som del af den annoncerede forhandlerudsalgspris for køretøjet på 559.000 kr. Der er ingen nærmere specifikation af prisen i annoncen.

Selv hvis det var godtgjort af sagsøgeren, er der ikke grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse af det omhandlede køretøj. Ved værdiansættelsen af et brugt motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 10 (MS90) foretages en samlet vurdering med udgangspunkt i annoncerede  forhandlerudsalgspriser for tilsvarende køretøjer, jf. f.eks. UfR 2009.1026 H (MS247). Der tages som nævnt ovenfor udgangspunkt i annoncer for tilsvarende brugte køretøjer eller så vidt muligt tilsvarende køretøjer, jf. herved forarbejderne til lov nr. 342/2002 (MS44-45).

Skattemyndighederne er ikke forpligtet til at tage højde for, hvordan en annonceret forhandlerudsalgspris er fastsat af forhandleren, herunder hvad der i prissammensætningen udgøres af henholdsvis afgiftsbelagte og afgiftsfritagne komponenter samt forhandleravance. En forpligtelse for skattemyndighederne hertil følger hverken af registreringsafgiftslovens § 9 a eller § 10 (MS90) eller af registreringsafgiftsbekendtgørelsen (MS155). Skattemyndighederne skal derfor heller ikke ved udvælgelsen af annoncer for tilsvarende brugte køretøjer sondre mellem, hvad der måtte være fabriksmonteret udstyr, og hvad der måtte være eftermonteret udstyr på køretøjerne.

Det bemærkes endvidere, at motorankenævnet har taget højde for forskelle i udstyrspakkerne i sagens køretøj og de annoncer, der er anvendt til sammenligning, jf. herved motorankenævnets afgørelse (bilag 3), side 20, afsnit 2.

Det bemærkes endelig, at motorankenævnets skøn er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af alle tilgængelige oplysninger i sagen. Ud over annonceeksempel 6 har motorankenævnet inddraget seks andre annoncer (annonceeksempel 1-5 samt 8) i vurderingen, og skønnet er således foretaget ud fra et bredt sammenligningsgrundlag. Annonceeksempel 6 har dermed ikke haft udslagsgivende betydning for det endelige skøn. Hertil kommer, at sagens køretøjs handelspris som nævnt er værdiansat til 446.000 kr., hvilket er væsentligt under den annoncerede pris på 559.000 kr. i annonceeksempel 6, hvilket yderligere bestyrker, at der er taget højde for eventuelle forskelle mellem køretøjerne.

Der er på denne baggrund ikke påvist fejl ved motorankenævnets afgørelse på dette punkt, og der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse.

3.2.3 Vedrørende sagsøgerens hjemvisningspåstand

Der er ikke grundlag for at hjemvise motorankenævnets værdiansættelse. Ex tuto bemærkes, at for det tilfælde, at retten måtte finde, at der er grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse af handelsprisen, er Skatteministeriet enig i, at værdiansættelsen skal hjemvises til Motorstyrelsen efter nærmere retningslinjer, som retten i givet fald må angive i dommen, i overensstemmelse med sagsøgerens subsidiære påstand."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår i første række, om Motorankenævnet var berettiget til at ændre den af sagsøgeren selvanmeldte handelspris for køretøjet.

Såfremt Motorankenævnet var berettiget til dette, handler sagen i anden række om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse.

Det er ubestridt, at H1 er en efter registreringsafgiftsloven registreret virksomhed, og at H1 har ret til at foretage en række ekspeditioner, som ellers foretages af skattemyndighederne, herunder bl.a. angive og periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden anmelder til  registrering, jf. registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Af registreringsafgiftslovens § 14, stk. 2, fremgår, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, med henblik på administration af §§ 15-18, kan fastsætte nærmere regler om bl.a. hvilke kategorier af køretøjer ordningen omfatter og hvilke typer af oplysninger, der skal gives om et køretøj.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 2 og stk. 3, at en registreret virksomhed til told- og skatteforvaltningen kan angive godtgørelsen efter § 7 b af afgift af et køretøj, og at angivelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift eller godtgørelse.

Det fremgår af bestemmelsernes forarbejder (Skatteministeriets kommentarer af 31. januar 2008 til bilag 10 - henvendelse af 22. januar 2008) bl.a., at forvaltningen, hvis den ikke er enig i en angiven værdi, må sandsynliggøre, at den angivne værdi er forkert.

Retten finder, at det følger af lovens opbygning og af forarbejderne, at en registreret virksomheds angivelse kan blive genstand for kontrol, og at skattemyndighederne kan foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af et anmeldt køretøj i forbindelse med kontrollen, såfremt det sandsynliggøres, at den angivne værdi er forkert.

Skattemyndighederne og herunder Motorstyrelsen har således adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse af køretøjets værdi bl.a., hvis de oplysninger, som en virksomhed har lagt til grund for afgiftsberegningen, er anvendt med urette eller er mangelfulde.

H1 havde til brug for sammenligningsgrundlaget anvendt fem annonceeksempler, hvoraf to var med en anden motorstørrelse end det anmeldte køretøj. Et andet af de anvendte annonceeksempler indeholdt ikke oplysninger om ekstraudstyr.

Retten lægger efter JT´s forklaring til grund, at H1 alene anvendte annonceeksempler fra G1, fordi man på daværende tidspunkt kun havde systemmæssig adgang til annoncer derfra, og at man ikke ville anvende salgsannoncer fra andre kilder, fordi der ikke gennem almindelige salgsannoncer var adgang til bl.a. vognkort og stelnummer.

Retten lægger endvidere til grund, at H1 i afgiftsgenberegningen af 31. maj 2018 foretog en korrektion på 50.000 kr., herunder som følge af forskellene i motorstørrelsen. Det fremgår hverken af genberegningen eller af sagens øvrige oplysninger, hvordan H1 nåede frem til den angivne korrektion.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der på genberegningstidspunktet var andre køretøjer til salg, der havde samme motorstørrelse som det anmeldte, end de, der indgik i H1´s sammenligningsgrundlag.

Herefter finder retten, at skattemyndighederne har sandsynliggjort, at den af H1 angivne værdi var forkert, og at skattemyndighederne dermed var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af køretøjets værdi.

Spørgsmålet er herefter, om H1 har påvist et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets skøn over køretøjets handelspris. Der har ikke været afholdt syn- og skøn eller på anden måde været indhentet en sagkyndig erklæring om køretøjets handelsværdi i maj 2018.

Af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1, pkt., fremgår, at den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer fastsættes til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift (moms), men uden afgift efter loven.

Efter registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26, stk. 2, ansættes den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

Det følger endvidere af § 28, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed.

Motorankenævnet har foretaget værdiansættelsen på baggrund af to af de af H1 anvendte sammenlignelige køretøjer og yderligere fem køretøjer af samme type og motorstørrelse. Det fremgår af Motorankenævnets afgørelse, at værdiansættelsen er sket under hensyntagen til forskelle i udstyr og normkilometerstand. Motorankenævnet har i afgørelsen vurderet, at et køretøj af samme mærke, model og udstyrsniveau som sagens køretøj i middel stand og med en normkilometerstand havde en handelspris på 445.000 kr. Motorankenævnet har herefter fortaget et mindre fradrag på 996 kr. for køretøjets aktuelle kilometerstand i overensstemmelse med registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 3. pkt.

H1 har gjort gældende, at køretøjet i Motorankenævnets annonceeksempel 6 med en annoncepris på 559.990 kr. havde fået eftermonteret en læderkabine, og at der skulle være korrigeret herfor, når køretøjet skulle indgå i sammenligningsgrundlaget. Det må efter ordlyden af Motorankenævnets afgørelse lægges til grund, at ankenævnet ikke har foretaget en korrektion for en læderkabine i annonceeksempel 6.

Skatteministeriet har bestridt, at køretøjet i annonceeksempel 6 var eftermonteret med læderkabine, og supplerende gjort gældende, at det ikke ville have væsentlig betydning for det samlede skøn over salgsværdien.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at det var H1, som havde køretøjet i annonceeksempel 6 til salg. Det må endvidere lægges til grund, at H1 modtog en faktura af 15. januar 2018 for en leveret læderkabine til en Skoda Kodiaq med endestelnummeret [...2] for en samlet pris på 21.125 kr. Retten finder det godtgjort, at det pågældende køretøjs sæder fra fabrikanten var betrukket med stof.

På denne baggrund og efter forklaringen fra JT, finder retten, at det må lægges til grund, at køretøjet, der indgik som annonceeksempel 6, havde fået eftermonteret en læderkabine.

Retten finder imidlertid, at selvom værdien af læderkabinen kan have betydning for værdien af køretøjet, angår dette alene ét af i alt syv sammenligningseksempler, og der er ikke grundlag for at antage, at dette ville have ført til en anden samlet vurdering af handelsværdien. Retten bemærker, at JT har forklaret, at annonceeksempel 6 havde ekstraudstyr for 115.000 kr. mere end det omtvistede køretøj.

H1 har endvidere gjort gældende, at Motorankenævnet fejlagtigt har undladt at give et såkaldt klargøringsfradrag samt et fradrag for særlig anvendelse af køretøjet.

Retten finder det ikke godtgjort, at der foreligger en fast praksis for, at der skal gives et klargøringsfradrag for køjetøjer i middel stand. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Motorstyrelsen gav et klargøringsfradrag i den aktuelle sag, eller, at det af den juridiske vejledning I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler fremgår, at "Ved bedømmelsen middel stand bliver der som udgangspunkt givet et fradrag i handelspris/markedsprisen på 3 pct., dog max. 8.000 kr."

Om fradraget for særlig anvendelse af køretøjet bemærker retten, at efter den juridiske vejledning I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler gives fradraget for køretøjer, der bliver anvendt med skiftende chauffører, eksempelvis politiets "civilbiler", sygetransport- og udrykningskøretøjer, udlejningsbiler, personbiler anvendt på køreteknisk anlæg og køretøjer anvendt af militæret, og hvor anvendelsen er dokumenteret. H1 har ikke dokumenteret en sådan anvendelse af køretøjet, og der er således allerede af den grund ikke grundlag for et fradrag for særlig anvendelse.

På denne baggrund finder retten, at der ikke er tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdifastsættelse, der er foretaget under medvirken af sagkyndige vurderingsfolk.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. inkl. moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne udover sagens resultat lagt vægt på sagens og procesvekslingens omfang, samt sagens karakter og forløb.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 40.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.