Sagerne BS-47565/2023-GLO og BS-47568/2023-CLO
Parter
A
(v/advokat Peter Christiansen)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Anne Bräuner Vestergren)
Denne afgørelse er truffet af dommer S. Seerup.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagerne, der er anlagt den 25. september 2023 og er sambehandlet i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, angår en anfægtelse af Landsskatterettens afgørelser af 26. juni 2023, hvorved Landsskatteretten har forhøjet A’s indkomst for skatteårene 2015 og 2016 med 216.336 kr. henholdsvis 93.116 kr., og hvorved Landskatteretten har forhøjet A’s salgsmoms i 1., 2. og 3. kvartal med 5.531 kr., 10.314 kr. henholdsvis 4.327 kr.
A har nedlagt følgende påstand:
I sag BS-47565/2023-GLO
Principalt
1. Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelse af A’s indkomst for indkomståret 2015 med 216.336,00 kr. nedsættes til 38.906,00 kr., eller til et mindre beløb end 216.336,00 kr.
2. Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelse af A’s indkomst i 2016 med 93.116,00 kr. nedsættes til 12.428,00 kr., eller til et mindre beløb end 93.116,00 kr.
Subsidiært
Sagen om fastsættelse af A’s indkomst hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
I sag BS-47568/2023-GLO
Principalt
1. Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelse af A’s salgsmoms i 1. kvartal 2016 med 5.531,00 kr. nedsættes til 0 kr.
2. Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelse af A’s salgsmoms i 2. kvartal 2016 med 10.314,00 kr. nedsættes til 0 kr.
3. Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelse af A’s salgsmoms i 3. kvartal 2016 med 4.327,00 kr. nedsættes til 0 kr.
Subsidiært
Sagen om fastsættelse af A’s salgsmoms hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 26. juni 2023 om forhøjelse af overskud af virksomhed i skatteårene 2015 og 2016 (Sagsnr. 19-0103008) fremgår bl.a.:
"Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomstårene 2015 og 2016 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed med CVR-nr. ...11. Virksomheden er registreret under branchekode (red.fjernet.branchekode).
Det fremgår også, at klageren i indkomstårene 2015 og 2016 har været ejer af selskabet G2-virksomhed med CVR-nr. ...12. Selskabets startdato var den (red.fjernet.dato).
Skattestyrelsen har anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale. Klageren har fremsendt virksomhedens regnskaber for 2015 og 2016, kontospecifikationer af omsætning, salgsmoms og købsmoms for 2015 og 2016, kontoudskrifter af klagerens bankkonti samt kapitalforklaring for 2015.
Det fremgår af kontospecifikationerne for 2015 og 2016, at virksomheden havde en samlet omsætning på henholdsvis 6.802.393,45 kr. inkl. moms og 5.659.593,23 kr. inkl. moms.
Skattestyrelsen har sammenholdt indsætninger på klagerens Forretningskonto med den bogførte omsætning ifølge kontospecifikationerne og på baggrund heraf forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 10.432 kr. for 2015 og 80.688 kr. for 2016.
Det fremgår af kontospecifikationerne for G1-virksomhed for 2015, at der ikke er bogført omsætning den 1. januar 2015. Den 29. marts 2015 er der bogført omsætning på 20.416,75 kr. inkl. moms, hvoraf momsen udgør 4.083,35 kr.
Ifølge kontoudtog for Forretningskonto med kredit (red.fjernet.kredit) er der indsat følgende beløb i 2015:
2. januar (red.fjernet.kort)-salg 01.01 2.881,50 kr.
2. januar (red.fjernet.kort)-salg 01.01 3.906,00 kr.
29. marts (red.fjernet.kort)-salg 29.03 899,50 kr.
29. marts (red.fjernet.kort)-salg 29.03 5.353,05 kr.
Af kontospecifikationerne for G1-virksomhed for perioden 1. januar - 30. november 2016 sammenholdt med kontoudtogene for Forretningskontoen kan det konstateres, at der er indsat beløb på følgende dage, hvor der ikke er bogført omsætning:
17. februar (red.fjernet.kort)-salg 16.02 182,00 kr.
17. februar (red.fjernet.kort)-salg 16.02 3.652,00 kr.
7. marts (red.fjernet.kort)-salg 05.03 790,00 kr.
7. marts (red.fjernet.kort)-salg 05.03 6.141,50 kr.
7. marts (red.fjernet.kort)-salg 06.03 693,00 kr.
7. marts (red.fjernet.kort)-salg 06.03 1.650,00 kr.
29. marts (red.fjernet.kort)-salg 24.03 43,00 kr.
29. marts (red.fjernet.kort)-salg 24.03 9.510,00 kr.
30. marts (red.fjernet.kort)-salg 29.03 4.994,75 kr.
9. maj (red.fjernet.kort)-salg 06.05 44,00 kr.
9. maj (red.fjernet.kort)-salg 06.05 4.992,50 kr.
9. maj (red.fjernet.kort)-salg 07.05 592,50 kr.
9. maj (red.fjernet.kort)-salg 07.05 6.125,00 kr.
9. maj (red.fjernet.kort)-salg 08.05 1.605,50 kr.
9. maj (red.fjernet.kort)-salg 08.05 3.501,00 kr.
10. maj (red.fjernet.kort)-salg 09.05 129,00 kr.
10. maj (red.fjernet.kort)-salg 09.05 5.559,50 kr.
11. maj (red.fjernet.kort)-salg 10.05 32,00 kr.
11. maj (red.fjernet.kort)-salg 10.05 5.904,50 kr.
12. maj (red.fjernet.kort)-salg 11.05 123,00 kr.
12. maj (red.fjernet.kort)-salg 11.05 5.539,50 kr.
13. maj (red.fjernet.kort)-salg 12.05 170,00 kr.
13. maj (red.fjernet.kort)-salg 12.05 5.988,00 kr.
17. juni (red.fjernet.kort)-salg 16.06 251,50 kr.
17. juni (red.fjernet.kort)-salg 16.06 5.053,50 kr.
1. juli (red.fjernet.kort)-salg 30.06 171,00 kr.
1. juli (red.fjernet.kort)-salg 30.06 5.786,50 kr.
4. juli (red.fjernet.kort)-salg 01.07 38,00 kr.
4. juli (red.fjernet.kort)-salg 01.07 5.159,00 kr.
22. juli (red.fjernet.kort)-salg 21.07 298,50 kr.
22. juli (red.fjernet.kort)-salg 21.07 3.937,25 kr.
15. august (red.fjernet.kort)-salg 12.08 155,00 kr.
15. august (red.fjernet.kort)-salg 12.08 718,50 kr.
15. august (red.fjernet.kort)-salg 12.08 6.299,00 kr.
17. august (red.fjernet.kort)-salg 16.08 69,00 kr.
17. august (red.fjernet.kort)-salg 16.08 4.962,00 kr.
Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden har en (red.fjernet.kort)maskine tilknyttet.
Repræsentanten har fremlagt oversigt over antal dage med omsætning ifølge kontospecifikationen for de enkelte måneder i 2016. Det fremgår af kontospecifikationen for perioden 1. januar - 30. november 2016, at der mangler bogført omsætning for i alt 30 dage, og der er bogført dobbelt på i alt 31 dage.
I 2016 er der ifølge kontospecifikationen ikke bogført omsætning henholdsvis den 2. januar, den 16. og 17. februar, den 5., 6., 24. og 29. marts, den 6. - 12. maj, den 30. juni, den 1., 4., 6., 11., 21. og 26. juli, den 1., 3., 5., 12., 16., 22. og 24. august, den 21. september og den 1. oktober. På alle ovenstående dage fremgår der (red.fjernet.kort)-salg på kontoudtogene for Forretningskontoen.
Af kontospecifikationen fremgår det, at der er bogført omsætning to gange på følgende dage den 16. og 17. januar, den 5. februar, den 21. og 27. marts, den 6. og 24. april, den 30. og 31. maj, den 1., 2., 3, 5., 13. og 26. juni, den 3., 5., 10., 17., 25., 30. og 31. juli, den 2., 4., 7., 14., 21. og 23. august, den 20. og 30. september og den 30. november.
Skattestyrelsen har desuden konstateret en bogføringsfejl den 16. maj 2015. Det fremgår af kontospecifikationen for denne dato, at omsætningen er bogført som en udgift. På baggrund heraf har Skattestyrelsen forhøjet klageren med i alt 48.632 kr. som overskud af virksomhed.
Det fremgår af kontospecifikationen, at der den 16. maj 2015 er bogført omsætning som udgift med 24.316,60 kr. inkl. moms.
…
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har tilsidesat klagerens regnskab, og på baggrund af indsætninger på klagerens forretningskonto har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016. Der skal også tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen i forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2015 har inddraget negativt privatforbrug.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Af bogføringslovens § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, fremgår følgende:
"Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb og salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.
Stk. 2: Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
Stk. 3: Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
§9. Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb."
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsdommen refereret i SKM2011.208.H.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at det er en betingelse for anvendelse af virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav.
Ifølge virksomhedsskattelovens § 15b, stk. 1, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes i den personlige indkomst i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Landsskatterettens bemærkninger
Retten finder, at klagerens regnskab ikke opfylder kravene til, at resultatet kan lægges til grund for klagerens skattepligtig indkomst. Den manglende løbende bogføring betyder, at det ikke er muligt at foretage kontrol og afstemning af virksomhedens indtægter, og der foreligger derfor ikke et reelt grundlag for at vurdere, hvorvidt virksomhedens omsætning er opgjort korrekt. Det kan samtidig konstateres, at der har været en stor kontant omsætning i virksomheden, men at der ikke er fremlagt daglige kasseafstemninger, og at det derfor ikke er muligt at sikre, at alle transaktioner er blevet bogført.
Det er herefter rettens opfattelse, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.
Indsætninger og bogføring for 2015
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed som følge af manglende bogføring henholdsvis den 1. januar 2015 og 29. marts 2015 med henholdsvis 5.430 kr. og 5.002 kr.
Det fremgår af kontospecifikationen for 2015, at der ikke er bogført omsætning den 1. januar 2015, og at der er bogført omsætning den 29. marts 2015 med 20.416,75 kr. inkl. moms. Af kontoudtog for klagerens Forretningskonto fremgår det, at der den 1. januar 2015 er indsat 6.787,50 kr. inkl. moms ved (red.fjernet.kort) salg, og den 29. marts 2015 er der indsat 6.252,55 kr. inkl. moms ved (red.fjernet.kort) salg.
Retten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed som følge af manglende bogført omsætning den 1. januar 2015. Retten finder, at indsætningen på 6.787,50 kr. inkl. moms eller 5.430 kr. ekskl. moms udgør skattepligtig omsætning i virksomheden.
Retten finder desuden, at der ikke er grundlag for at forhøje klagerens overskud af virksomhed med 5.002 kr. på baggrund af indsætningerne den 29. marts 2015 på Forretningskontoen. Retten har lagt vægt på, at indsætningerne udgør 6.252,55 kr. inkl. moms, og at der er bogført omsætning samme dag på 20.416,75 kr. inkl. moms. Retten finder det således for sandsynliggjort, at indsætningerne er indeholdt i den samlede bogførte omsætning.
På baggrund heraf ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens overskud af virksomhed med 5.002 kr. for indkomståret 2015.
Skattestyrelsen har som følge af fejlagtig bogføring den 16. maj 2015 forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 48.632 kr. Retten bemærker, at det fremgår af kontospecifikationen for 2015, at der den 16. maj 2015 er bogført 24.316,60 kr. inkl. moms som en udgift.
Retten er enig med Skattestyrelsen i, at der er tale om en bogføringsfejl. Retten bemærker, at Skattestyrelsen har forhøjet klageren med beløbet inklusive moms, men at klageren rettelig skal forhøjes med omsætningen eksklusive moms. Omsætningen udgør ekskl. moms 19.453 kr. (afrundet). Klageren skal derfor forhøjes med i alt 38.906 kr. (19.453 kr. x 2).
Retten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens overskud af virksomhed med 9.726 kr. (48.632 kr. - 38.906 kr.)
Privatforbrug for 2015
Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens husstands negative privatforbrug skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 248.800 kr. som udeholdt omsætning.
Skattestyrelsen har i deres beregning under reguleringer indsat lån til G2-virksomhed på 1.133.000 kr., idet det er summen af de hævninger og indsætninger, som klageren har foretaget til selskabets konto. Repræsentantens anbringende om, at mellemregningen mellem klageren og selskabet udgør 89.573,11 kr., idet klageren har anvendt selskabets konto til afholdelse af private udgifter, kan ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at det fremgår af klagerens kontoudtog, at han har overført 1.245.000 kr. til selskabet og modtaget 112.000 kr. i afdrag. Der er også lagt vægt på, at mellemregningen på 89.573,11 kr. ikke er underbygget af kontospecifikationer eller lignende, der viser, hvordan mellemregningen er opgjort.
Retten finder af den grund, at der ved beregning af klagerens privatforbrug for 2015 skal indgå det samlede lån til selskabet på 1.133.000 kr.
Skattestyrelsen har vedrørende lån fra (red.fjernet.långiver) på 250.000 kr. til klageren angivet lånets værdi ultimo til 250.000 kr. Retten finder på baggrund af det fremlagte gældsbrev, hvoraf det fremgår, at klageren skal afdrage med 15.000 kr. om måneden med start den 1. juni 2015, at gæld til (red.fjernet.långiver) ultimo 2015 kan opgøres til 145.000 kr.
Skattestyrelsen har i privatforbrugsberegningen under reguleringer inddraget hævet opsparet overskud på 100.000 kr. og indkomst til virksomhedsbeskatning på 120.000 kr. Eftersom Skattestyrelsen særskilt har forhøjet klagerens personlige indkomst med disse beløb, finder retten, at de ikke også skal indgå i privatforbrugsberegningen under reguleringer.
Som følge af ovenstående ændringer vedrørende indsætninger og (red.fjernet.långiver) finder retten, at klagerens husstands privatforbrug kan beregnes således:
Overskydende skat 0 kr.
Betalte skatter inkl. am-bidrag -398.493 kr.
Ejendomsskat -9.472 kr.
Skattepligtig indkomst inkl. am-bidrag 463.292 kr.
Indkomst virksomhedsbeskatning 120.000 kr.
Beskæftigelsesfradrag 26.800 kr.
Indestående primo 907.385 kr.
Indestående ultimo -257.503 kr.
Gæld primo -363.911 kr.
Gæld ultimo 296.411 kr.
Egenkapital primo 68.557 kr.
Egenkapital ultimo -65.753 kr.
Privatforbrug 787.313 kr.
Vores reguleringer:
Indsætning fra (red.fjernet.kort) den 1. januar 6.787,50 kr.
Omsætning den 16. maj krediteret 2 x 24.316 kr. 48.632 kr.
Lån til G2-virksomhed -1.133.000 kr.
Gæld til (red.fjernet.långiver) primo 0 kr.
Gæld til (red.fjernet.långiver) ultimo 145.000 kr.
Privatforbrug reguleret til -145.267,50 kr.
Privatforbrug ægtefælle 87.479 kr.
Samlet privatforbrug -57.788,50 kr.
Retten finder, at det beregnede privatforbrug ikke er acceptabelt, idet beløbet er negativt, og at der er tilgået klageren yderligere midler, som ikke har været indberettet til Skattestyrelsen, og som derfor ikke har været undergivet beskatning. Som følge deraf finder retten, at der kan foretages en skønsmæssig beregning af den yderligere indkomst, som klageren må have oppebåret, og som må anses for at udgøre udeholdt omsætning i klagerens virksomhed i indkomståret 2015.
Det fremgår af Danmarks Statistik, at et gennemsnitligt privatforbrug i 2015 for en husstand på 2 voksne og børn udgør 424.821 kr.
Af bekendtgørelse nr. 1356 af 12. december 2014 fremgår det, at rådighedsbeløbet for et par udgør 10.060 kr. om måneden eller 120.720 kr. om året, og at rådighedsbeløbet for et barn over 6 år udgør 2.980 kr. om måneden eller 35.760 kr. om året.
Retten finder, at uanset Danmarks Statistik viser et væsentlig højere privatforbrug, så er der ikke anledning til at ændre Skattestyrelsens skøn over et rimeligt privatforbrug. Retten finder derfor, at der ved skønnet skal tages udgangspunkt i de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering gældende pr. 1. januar 2015 og anser herefter klagerens husstands privatforbrug for at skulle udgøre i alt 156.480 kr. (120.720 kr. + 35.760 kr.) efter forhøjelsen.
På baggrund af en samlet vurdering finder retten, at den udeholdte omsætning skønsmæssigt, efter afrunding, kan fastsættes til 215.000 kr. inkl. moms eller 172.00 kr. ekskl. moms, som klageren skal beskattes af.
Repræsentantens fremlagte formueopgørelse og kapitalforklaring kan ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at opgørelserne ikke indeholder alle indtægter, som klageren har haft i 2015, herunder lånet til selskabet G2-virksomhed på 1.133.000 kr. og omsætning i virksomheden den 1. januar og 16. maj 2015.
Endvidere er der ikke fremlagt materiale, der sandsynliggør, at klagerens husstands privatforbrug har været lavere end det ovenfor fastsatte, eller at klageren har haft midler til rådighed til finansiering af privatforbruget, der ikke skal undergives beskatning.
Retten finder herefter, at klagerens overskud af virksomhed vedrørende udeholdt omsætning skal ændres med 76.800 kr., fra 248.800 kr. til 172.000 kr.
Retten nedsætter således klagerens overskud af virksomhed med i alt
91.528 kr. (76.800 kr. + 5.002 kr. + 9.726 kr.)
…
På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2015 fra 307.864 kr. til 216.336 kr.
Indsætninger for 2016
Skattestyrelsen har på baggrund af indsætninger på klagerens Forretningskonto for 18 dage på i alt 100.860,50 kr. inkl. moms forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 80.688 kr.
En gennemgang af kontospecifikationen for den bogførte omsætning viser, at der i perioden 1. januar til 30. november 2016 mangler bogføring for i alt 30 dage, og at der er 31 dage, hvor der er bogført omsætning to gange.
Retten finder i lighed med Skattestyrelsen, at indsætningerne på Forretningskontoen skal beskattes som yderligere ikke bogført omsætning i virksomheden. Der er lagt vægt på, at det fremgår af kontospecifikationen, at der ikke er bogført omsætning de 18 dage, men at der er indgået beløb på Forretningskontoen.
Repræsentantens forklaring kan ikke føre til et andet resultat, idet retten finder, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at manglende bogført omsætning er bogført en anden dag. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende bilag, der dokumenterer, at indsætningerne på i alt 100.860,50 kr. er indtægtsført i virksomheden. Der er således ikke en tidsmæssig sammenhæng mellem de dage, hvor der mangler bogført omsætning, og de dage, hvor der er bogført to gange.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016."
Af Landsskatterettens afgørelse af 26. juni 2023 om yderligere salgsmoms i 1., 2. og 3. kvartal 2016 (Sagsnr. 19-0100818) fremgår bl.a.:
"Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har tilsidesat virksomhedens regnskab, og på baggrund af (red.fjernet.kort)indbetalinger på indehaverens Forretningskonto har forhøjet virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne 1.-3. kvartal 2016.
Retsgrundlag
Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Betaling af afgift påhviler i henhold til momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.
Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21d eller § 34 er fritaget for afgift. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.
Landsskatterettens bemærkninger
Skattestyrelsen har på baggrund af (red.fjernet.kort)indbetalinger på indehaverens Forretningskonto for 18 dage på i alt 100.860,50 kr. inkl. moms forhøjet virksomhedens salgsmoms med 20.172 kr.
En gennemgang af virksomhedens kontospecifikation for den bogførte omsætning viser, at der i perioden 1. januar til 30. november 2016 mangler bogføring for i alt 30 dage, og at der er 31 dage, hvor der er bogført omsætning to gange.
Landsskatteretten har ved afgørelsen af indehaverens skattesag, sagsnr. 190103008, vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2016 fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje indehaverens overskud af virksomhed med 80.688 kr. på baggrund af konkrete (red.fjernet.kort)indbetalinger på Forretningskontoen.
Retten finder, at (red.fjernet.kort)indbetalingerne på Forretningskontoen skal beskattes som yderligere ikke bogført omsætning i virksomheden, og det er derfor berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet salgsmoms heraf.
Repræsentantens forklaring kan ikke føre til et andet resultat, idet retten finder, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at manglende bogført omsætning er bogført en anden dag. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende bilag, der dokumenterer, at (red.fjernet.kort)indbetalingerne på i alt 100.860,50 kr. er indtægtsført i virksomheden. Der er således ikke en tidsmæssig sammenhæng mellem de dage, hvor der mangler bogført omsætning, og de dage, hvor der er bogført to gange.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for afgiftsperioderne 1.-3. kvartal 2016."
Parternes anbringender
A har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:
"… Forhøjelse af A’s personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016
Til støtte for den nedlagte principale påstand i sag BS-47565/2023-GLO gøres det overordnet gældende, at fastsættelse af A’s personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 er sket på et forkert grundlag, og at den skønsmæssige fastsættelse af indkomsten har ført til et urimeligt resultat, idet beregningen af A’s konkrete privatforbrug er opgjort forkert, og at A’s opgørelse af sin personlige indkomst kan lægges til grund.
Det gøres gældende, at den korrekte forhøjelse af A’s personlige indkomst for indkomståret 2015 rettelig skal fastsættes til 38.906,00 kr., som således er knyttet til følgende forhold.
Det lån på 1.133.000,00 kr., som er ydet G2-virksomhed, belaster ikke A’s privatforbrug i 2015 med det fulde beløb, idet det ikke indgår i A’s ultimo formue i 2014 eller hans primo formue i 2015.
I overensstemmelse med redegørelsen af revisor IK af 23. august 2022 … skal det således alene anses for at belaste A’s privatforbrug i 2015 med 89.573,11 kr.
Herefter kan det lægges til grund, at A i 2015 havde 985.638,39 kr. til rådighed for sit privatforbrug, og der ses derfor ikke at være grundlag for at foretage skønsmæssig forhøjelse af den personlige indkomst med 216.336,00 kr.
Den konkrete forhøjelse kan herefter som udgangspunkt fastsættes til 38.906,00 kr., forbundet til bogføringsfejlen i maj 2015.
Det gøres videre gældende, at den korrekte forhøjelse af A’s personlige indkomst for indkomståret 2016 rettelig skal fastsættes til 12.428,00 kr., som således er knyttet til de indsætninger, der er gennemført på A’s konti på 15.535 kr. inkl. moms fra G2-virksomhed …, som udgør skattepligtig indkomst.
Der foreligger ikke noget tilstrækkeligt grundlag for at anse indsætninger fra (red.fjernet.kort)indbetalinger for perioden på 18 dage som ikke-bogført på andre dage, idet det bemærkes, at der foreligger dokumentation for, at der er sket bogføring af omsætning på 31 andre dage.
De skønsmæssige beregninger og fastsættelser af A’s personlige indkomst er herefter uberettiget, og der er herefter ikke grundlag for skønsmæssigt at foretage forhøjelse af A’s indkomst, som det er sket.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand i sag BS-47565/2023-GLO gøres det overordnet gældende, at den skønsmæssige fastsættelse af indkomsten, som den følger af Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. 19-0103008, indeholder væsentlige fejl og mangler, hvorefter der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling med henblik på ny fastsættelse af den personlige indkomst hos SKAT.
Det gøres herved gældende, at den skønsmæssige fastsættelse A’s indkomst er behæftet med sådanne væsentlige fejl og mangler, herunder manglende fyldestgørende begrundelse knyttet til de konkret foretagne skønsmæssige beregninger, at der er grundlag for at ophæve Landsskatterettens afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
… Forhøjelse af A’s salgsmoms for 1., 2. og 3. kvartal 2016
Til støtte for den nedlagte principale påstand i sag BS-47568/2023-GLO gøres det gældende, at der i forbindelse med forhøjelse af momstilsvar for salgsmoms knyttende sig til (red.fjernet.kort)indbetalinger i 1., 2., og 3. kvartal af 2016 af A er dokumenteret tilstrækkeligt, og at der faktisk er sket relevant bogføring af de pågældende indbetalinger.
Det gøres herved gældende, at omsætningen er og kan være bogført på andre dage end de dage, hvor (red.fjernet.kort)indbetalinger fra kunder er indgået på den pågældende erhvervsbankkonto. Det bestrides, at A herved ikke har iagttaget relevante bogføringsmæssige forpligtelser i fornødent omfang.
Indsætningerne på A’s erhvervsbankkonto af beløb er medtaget i hans regnskab, og indsætningerne fra (red.fjernet.kort)betalinger fremkommer typisk flere dage efter det konkrete (red.fjernet.kort)salg er foretaget. Det har således ikke en direkte sammenhæng med dagens omsætning.
Det bestrides herved, at indsætningerne på i alt 100.860,50 kr. og forhøjelsen på salgsmomsen med 20.172,00 kr. …, er knyttet til omsætning, der ikke er indtægtsført i virksomheden, idet der netop ikke - nødvendigvis - er en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem de dage, hvor der mangler konkret bogført omsætning, og de dage, hvor der faktisk konkret er bogført omsætning to gange mv.
Dette underbygges i det hele af de kontospecifikationer, der er fremlagt og som er indgået i skattemyndighedernes afgørelsesgrundlag …
Der er herefter ikke grundlag for at forhøje A’s salgsmoms i 1., 2. og 3. kvartal 2016, som det er sket.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand i sag BS-47568/2023-GLO gøres det gældende, at fastsættelsen af salgsmoms, som den følger af Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. 19-0100818, ikke i tilstrækkelige grad ses at inddrage oplysninger om, at omsætningen er og kan være bogført på andre dage end de dage, hvor (red.fjernet.kort)indbetalinger fra kunder er indgået på den pågældende erhvervsbankkonto, hvorefter der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling med henblik på ny fastsættelse salgsmomsen.
Det gøres således gældende, at den fastsatte forhøjelse A’s salgsmoms er behæftet med sådanne væsentlige fejl og mangler, herunder manglende fyldestgørende begrundelse knyttet til alene at begrunde fastsættelsen på baggrund af en manglende tidsmæssig sammenhæng mellem dage med manglende bogføring, hvor der er sket dobbelt bogføring af omsætning, at der er grundlag for at ophæve Landsskatterettens afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:
"… Forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst (sag nr. BS-47565/2023GLO)
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, kan der foretages en skønsmæssig skatteansættelse, når den skattepligtige ikke indgiver fyldestgørende selvangivelser i form af skattemæssige årsregnskaber.
For at en virksomheds regnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, forudsættes det, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af løbende bogføring i overensstemmelse med bogføringslovens og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheders (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) regler herom.
Efter den dagældende bogføringslovs § 6, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006), skal bogføringen tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. Regnskabet med tilhørende oplysninger skal desuden på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for told og skatteforvaltningens kontrol. jf. også mindstekravsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Der består således en forpligtelse til at tilrettelægge en virksomheds bogføring på en sådan vis, at bogføringen på en betryggende måde kan lægges til grund for en opgørelse og kontrol af virksomhedens indtægter.
Videre følger det af bogføringslovens § 7, stk. 1, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold, der er grund til registreringerne, foreligger. Deri ligger et krav om løbende, daglig bogføring, hvor der sker en nøjagtig registrering af de gennemførte transaktioner.
Desuden følger det af bogføringslovens § 7, stk. 3, at registreringerne, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, skal afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. Der skal dermed ske dokumenterbare løbende kasseregnskaber med effektive kasseafstemninger.
I indkomstårene 2015 og 2016 er der indsat en række beløb på A’s erhvervsbankkonto, der ikke er bogført som indtægt i virksomheden, jf. tabellen i Landsskatterettens afgørelse ... I indkomståret 2016 er der 30 dage, hvor der ikke er bogført omsætning, og der er bogført omsætning to gange på i alt 31 dage ... Det bemærkes, at der ikke er dato- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem de ikke-bogførte indbetalinger og den omsætning, der er bogført dobbelt. Der er heller ikke fremlagt daglige kasseafstemninger, selvom virksomheden har haft en stor kontant omsætning.
A har således ikke iagttaget sine bogføringsmæssige forpligtelser. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke alene er tale om mindre bogføringsfejl, sådan som det ellers anføres af A ... Derimod er der tale om, at regnskabsmaterialet for A’s virksomhed ikke kan anses for egnet til at danne grundlag for en nøjagtig indkomst- og formueopgørelse.
I øvrigt bemærkes, at A ikke har fremlagt andet underliggende bogføringsmateriale for skattemyndighederne, udover virksomhedens kontospecifikationer ...
Skattemyndighederne kan desuden foretage en forhøjelse af en skatteyders indkomst baseret på indsætninger på den skattepligtiges konto, jf. f.eks. UfR 2010.415/2 H og SKM2015.633.ØLR. I en sådan situation påhviler det skatteyderen at godtgøre, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede beløb.
Når der er indgået ikke-bogførte (red.fjernet.kort)indbetalinger på A’s erhvervsbankkonto, påhviler det ham at godtgøre, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.
Skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten er således allerede af disse grunde berettiget.
Skattemyndighederne har også været berettigede til at ansætte indkomsten skønsmæssigt i indkomståret 2015, da A’s privatforbrug har været negativt i det pågældende indkomstår. A’s samlede privatforbrug for 2015 er af Skattestyrelsen beregnet til -57.788,50 kr. ... I beregningen er der taget højde for forhøjelsen af A’s overskud af virksomhed på baggrund af de ikke-bogførte (red.fjernet.kort)indbetalinger.
A’s beregnede privatforbrug er uantageligt lavt, idet det beregnede privatforbrug er negativt og betydeligt lavere end det gennemsnitlige privatforbrug for en familie bestående af to voksne og to børn, som A’s privatforbrug som minimum må antages at skulle dække. Det gennemsnitlige privatforbrug i 2015 for en husstand på to voksne og to børn udgør 424.821 kr. ...
Det følger af retspraksis, at skattemyndighederne er berettigede til at ansætte den skattepligtiges indkomst skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. f.eks. UfR 1967.635 H, SKM2002.70.H, SKM2013.550.VLR og SKM2018.310.ØLR. I den forbindelse er skattemyndighederne berettigede til at inddrage statistiske oplysninger i privatforbrugsberegninger, i det omfang der ikke foreligger nærmere relevant dokumentation vedrørende skatteyderens konkrete forhold, jf. bl.a. SKM2019.225.ØLR.
På denne baggrund er skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af omsætningen i de pågældende indkomstår berettiget.
Når skattemyndighederne har været berettiget til at foretage et skøn, påhviler det A at godtgøre, at det foretagne skøn er foretaget på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H og UfR 2018.1215 H.
Dette har A ikke godtgjort, hvilket støttes på følgende:
Skattestyrelsen forhøjede A’s overskud af virksomhed i indkomståret 2015 skønsmæssigt på baggrund af, dels beregnet negativt privatforbrug, dels ikke-bogførte indbetalinger på A’s forretningskonto. I indkomståret 2016 forhøjede styrelsen overskuddet af virksomhed med ikke-bogførte indsætninger.
Hvad angår indsætninger i indkomståret 2015 er A’s overskud af virksomhed forhøjet med to (red.fjernet.kort)indbetalinger på hans forretningskonto med valørdato den 2. januar 2015 med posteringsteksten "(red.fjernet.kort)-salg 01.01" på 2.881,50 kr. henholdsvis 3.906,00 kr. ..., i alt 6.787,50 kr. inkl. moms (5.430 kr. ekskl. moms), der ikke er bogført i virksomheden. Ifølge kontospecifikationerne for virksomheden er der således ikke bogført omsætning den 1. januar 2015. ...
A har ikke fremlagt dokumentation for, at de to nævnte indsætninger ikke udgør omsætning i virksomheden, og han har dermed ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten i 2015 med indsætningerne.
Skattestyrelsen forhøjede desuden A’s overskud af virksomhed i indkomståret 2015 skønsmæssigt med 248.800 kr., som følge af at Skattestyrelsen havde beregnet A’s samlede privatforbrug til -156.811 kr. ..., hvilket er betydeligt lavere end halvdelen af det gennemsnitlige privatforbrug for en familie bestående af to voksne og to børn, der i indkomståret 2015 udgjorde 424.821 kr. ... Landsskatteretten tog ved fastsættelsen af A’s privatforbrug udgangspunkt i satserne for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering ...
Ministeriet forstår det anførte ... sådan, at det alene er den del af privatforbrugsopgørelsen vedrørende lånet til G2-virksomhed på 1.133.000 kr., som A anfægter. Resten af privatforbrugsopgørelsen er ubestridt.
Lånet har Skattestyrelsen opgjort på baggrund af overførsler fra A’s private bankkonto til A’s selskab, G2-virksomhed, på i alt 1.245.000 fratrukket 112.000 kr., som A har modtaget fra selskabet på sin konto ... A har anført, at det - ifølge ham - udestående lånebeløb mellem ham og G2-virksomhed udgør 89.573,11 kr., og at G2-virksomhed således har afdraget yderligere 1.043.426,89 kr. af gælden til ham. A har til støtte herfor fremlagt en råbalance for G2-virksomhed ..., der viser en mellemregningssaldo under langfristet gæld på 89.573,11 kr.
Råbalancen dokumenterer ikke, at gælden i 2015 skulle være afdraget i et yderligere omfang end det, der fremgår af A’s kontoudtog. Det bemærkes, at der ikke er fremlagt underliggende bilag, og at råbalancen er udarbejdet den 23. august 2022 til brug for skattesagen.
A har desuden for skattemyndighederne fremlagt en råbalance for G2-virksomhed for samme periode, der viser en saldo på posten "mellemregning" under langfristet gæld med 123.195,87 kr. ... De to fremlagte mellemregninger er således modstridende, hvilket må komme A bevismæssigt til skade.
Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte den del af skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2015, der er baseret på en privatforbrugsberegning.
Hvad angår indsætninger i indkomståret 2016 fremgår det af virksomhedens kontospecifikationer for perioden 1. januar - 30. november 2016 ... sammenholdt med bankkontoudtogene for forretningskontoen ..., at der er 18 dage, hvor der er indgået (red.fjernet.kort)betalinger, som ikke er indtægtsført i virksomhedens bogføring ... Datoen for de omhandlede (red.fjernet.kort)indbetalinger fremgår således af posteringer på forretningskontoen med posteringsteksten "(red.fjernet.kort)-salg [dato]". Det samlede beløb udgør 100.860,50 kr. inkl. moms (ekskl. moms, i alt 80.688 kr.).
A har heller ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten i 2016.
... Forhøjelsen af A’s momstilsvar (sag nr. BS-47568/2023-GLO)
Som nævnt beror forhøjelserne af afgiftstilsvaret med henholdsvis 5.531 kr. 10.314 kr. og 4.327 kr. på de samme ikke-bogførte indsætninger på A’s erhvervsbankkonto i 2016.
Skattemyndighedernes forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1.-3. kvartal i 2016 er således en konsekvens af, at de omhandlede indsætninger på forretningskontoen, er anset for omsætning i virksomheden ..., og da A dermed har leveret ydelser mod vederlag, der ikke er angivet salgsmoms af.
Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Momsregistrerede virksomheder skal opgøre og angive virksomhedens afgiftstilsvar efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1, og skal endvidere føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.
En virksomheds momstilsvar kan fastsættes skønsmæssigt, såfremt tilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
I henhold til de samme grunde som anført ovenfor ..., var skattemyndighederne berettigede til at forhøje A’s salgsmoms for perioden 1.-3. kvartal 2016 svarende til momsen af de ikke bogførte indsætninger på A’s forretningsbankkonto i 2016 på i alt 100.860,50 kr.
A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte forhøjelsen af salgsmomsen.
... Vedrørende A’s øvrige indsigelser
Som Skatteministeriet forstår A’s argumentation ..., gør han gældende, at skattemyndighederne ikke har iagttaget begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 24, og at officialprincippet er tilsidesat.
Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
I begrundelsen for afgørelserne har Landsskatteretten henvist til de relevante retsregler og til de relevante faktiske forhold i sagen, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelserne ... Afgørelserne er derfor ikke mangelfuldt begrundet.
Skattestyrelsen og Landsskatteretten foretog desuden behørig sagsoplysning forud for afgørelserne. Officialprincippet indebærer ikke en forpligtelse for skattemyndighederne til at tilvejebringe materiale til dokumentation af skatteyderes økonomiske forhold.
A blev udtaget til kontrol, da Skattestyrelsen konstaterede, at A i sin selvangivelse havde oplyst, at hans revisor havde taget forbehold ved A’s enkeltmandsvirksomheds årsregnskab ... Skattestyrelsen har herefter truffet afgørelse på baggrund af de oplysninger, som styrelsen har været bekendt med herunder på baggrund af materialeindkaldelse til A ...
Det er uklart for ministeriet, hvilke konkrete oplysninger, som skattemyndighederne efter A’s opfattelse har undladt at indhente. I øvrigt bemærkes, at det er A, der er nærmest til at oplyse om transaktionerne på hans forretningskonto, om virksomhedens bogføring, samt om hans privatøkonomi.
Der er således ikke begået sagsbehandlingsfejl, endsige sagsbehandlingsfejl, der kan føre til, at de omhandlede forhøjelser af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 samt afgiftstilsvar for perioden 1.-3. kvartal i 2016 er ugyldige.
For det tilfælde, at retten måtte finde, at der foreligger en sagsbehandlingsfejl, gøres det gældende, at denne efter en konkret væsentlighedsvurdering af fejlens betydning for sagens udfald ikke kan føre til afgørelsens ugyldighed, da de omhandlede forhøjelser er materielt korrekte, jf. f.eks. UfR 2008.2151 H, UfR 2007.225/2H og SKM2016.260.ØLR."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som Landsskatteretten har anført, tiltræder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet i A’s enkeltmandsvirksomhed, G1-virksomhed, (CVR-nr. ...11) og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.
Landsskatterettens forhøjelse af A’s indkomst i 2015 med 38.906 kr. med henvisning til ikke-bogførte indsætninger og som følge af en bogføringsfejl den 16. maj 2015 er ubestridt. Der er for retten ikke fremkommet oplysninger, der kan føre til en tilsidesættelse af Landsskatterettens vurdering vedrørende A’s husstands privatforbrug i 2015, herunder at det samlede lån på 1.133.000 kr. til G2-virksomhed i sin helhed skal indgå ved beregningen. Da Landsskatterettens indkomstforhøjelse på grundlag af husstandens negative privatforbrug ikke i øvrigt ses bestridt, finder retten derfor ikke grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte indkomstforhøjelsen på i alt 216.336 kr. for 2015.
Landsskatterettens forhøjelse af A’s indkomst i 2016 beror på ikke-bogførte indsættelser. A har ikke bestridt indkomstforhøjelsen for så vidt angår beløbet 12.428 kr. vedrørende indsætninger på konto (red.fjernet.konto); men han har for retten gentaget sit anbringende om, at indsættelserne fra (red.fjernet.kort) på 80.688 kr. eksklusive moms er bogført på andre dage. A har heller ikke for retten bestyrket denne indsigelse ved fremlæggelse af underliggende bilag, som dokumenterer, at indkomsten er indtægtsført i virksomheden, og retten finder derfor ikke grundlag for helt eller delvis at sidesætte indkomstforhøjelsen på i alt 93.116 kr. for 2016. Af samme grund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte forhøjelsen af A’s salgsmoms for 1., 2. og 3. kvartal 2016.
De indbragte afgørelser fra Landsskatteretten indeholder i fornødent omfang en kort og korrekt redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som Landsskatteretten har tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Afgørelsernes begrundelser henviser i relevant omfang til de anvendte retsregler, og de foretagne skøn er belyst ved en relevant beskrivelse af de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønsudøvelsen. Retten finder på den baggrund, at afgørelsernes formulering ikke lider af mangler.
Retten tager på den baggrund den af Skatteministeriet nedlagte frifindelsespåstand til følge i begge sager.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med 35.000 kr. Retten har ved udmålingen lagt vægt på, at Skatteministeriet har været repræsenteret af samme advokat i de to sager, og at faktum i sagerne har været så integreret, at det har været uden væsentlig betydning, at sagsførelsen teknisk har været fordelt på to forskellige sager.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.