Der blev anmodet om tilladelse til principskifte vedrørende den skattemæssige opgørelse af igangværende arbejder for fremmed regning fra og med indkomståret 2000 for A A/S.

Ligningsrådet fandt ikke grundlag for at imødekomme anmodningen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S, drev virksomhed hovedsagelig med levering af styrings- og reguleringsanlæg til varme- og ventilationsanlæg herunder installation og serviceydelser. A A/S var landsdækkende og havde salgs-, projekt- og serviceafdelinger flere steder i landet.

A A/S ønskede at ændre princip for den skattemæssige opgørelse af igangværende arbejder for fremmed regning med virkning fra og med indkomståret 2000 (regnskabsåret 2000/2001). Selskabets selvangivelse for dette indkomstår var udarbejdet i forventning om, at anmodningen om principskifte ville blive imødekommet.

Tidligere var selskabet løbende blevet beskattet af den forventede avance på igangværende arbejder for fremmed regning. Der anmodedes om, at selskabet fra og med indkomståret 2000 i stedet blev beskattet af avancen, når endelig opgørelse og levering havde fundet sted, dvs. efter faktureringsprincippet, således at medgåede omkostninger til endnu ikke fakturerede igangværende arbejder blev opgjort til og aktiveret med direkte medgåede materialeomkostninger og løn inkl. indirekte produktionsomkostninger.

Ansøgningen om principskifte var begrundet med, at selskabet generelt havde væsentlige igangværende arbejder for fremmed regning på statustidspunktet, og at projekternes gennemførelse strakte sig over længere tid, hvorfor opgørelsen af avancen var behæftet med væsentlig usikkerhed. Der blev henvist til, at en tilladelse til principskifte ville medføre, at selskabet kom til at følge de almindelige skatteretlige indtægtskriterier og dermed, at beskatning af avancen først ville finde sted, når den endeligt var opgjort og realiseret. Ansøgningen var også begrundet i almindelige forretningsmæssige vilkår om optimering af de likviditetsmæssige ressourcer og afkastet af den investerede kapital.

Skatteforvaltningen udtalte, at selskabet to gange tidligere havde anmodet om tilladelse til at skifte fra produktionsprincippet til retserhvervelses-princippet henholdsvis for indkomståret 1998 og for indkomståret 1999.

Anmodningen for indkomståret 1998 var efterfølgende blevet trukket tilbage af selskabet på grund af en verserede skattesag vedrørende dette indkomstår. Af anmodningen for indkomståret 1998 fremgik, at selskabet havde valgt ny revisor i foråret 1999, og at denne revisor var blevet opmærksom på, at selskabet anvendte samme princip regnskabsmæssigt som skattemæssigt ved værdiansættelsen af igangværende arbejder. Selskabet havde således valgt løbende at blive beskattet af forventede avancer vedrørende arbejder, der endnu ikke var afsluttede. Selskabet ønskede at skifte princip, således at det fulgte det almindelige skattemæssige indtægtskriterium, dvs. at avancerne først blev medregnet, når den endelige levering havde fundet sted.

Ved selskabets anmodning om principskifte for indkomståret 1999 var det på ny blevet anført, at selskabet blev beskattet af den forventede avance på igangværende arbejder for fremmed regning, og at man i stedet ønskede, at beskatning af avancen først blev foretaget, når endelig opgørelse og levering var sket. Det var  yderligere blevet gjort gældende, at selskabet generelt havde væsentlige igangværende arbejder for fremmed regning på statustidspunktet, og at projekternes gennemførelse strakte sig over længere tid, hvorfor avanceopgørelsen var behæftet med væsentlig usikkerhed. Selskabet havde ved indkomstopgørelsen for 1999 anvendt retserhvervelsesprincippet, selvom der ikke var givet tilladelse til principskifte.

I december 2000 havde Ligningsrådet truffet afgørelse om, at der ikke var grundlag for at imødekomme selskabets anmodning om tilladelse til principskifte for indkomståret 1999. Begrundelsen herfor havde været, at selskabets overvejelser om usikkerhed ved opgørelsen af acontoavancen gør sig gældende allerede ved valg af princip. Samtlige andre virksomheder, der anvendte et opgørelsesprincip, hvorefter avancen blev medtaget, havde samme usikkerhed i skatteopgørelsen. Medtagelsen af avancen ved værdiansættelsen af igangværende arbejder var derfor en ret og ikke en pligt. Usikkerheden ved opgørelsen af acontoavancen kunne ikke alene begrunde, at det én gang valgte princip blev fraveget.

F.s.v. angik selskabets anmodning om principskifte for indkomståret 2000 anførte skatteforvaltningen, at selskabets begrundelse for principskifte for dette indkomstår var den samme som for indkomståret 1999. Skatteforvaltningen gjorde endvidere opmærksom på, at anmodningen supplerende var begrundet i almindelige forretningsmæssige vilkår om optimering af de likviditetsmæssige ressourcer og afkastet af en investeret kapital.

Skatteforvaltningen henviste til Ligningsrådets afgørelse vedrørende selskabets anmodning om principskifte for indkomståret 1999, hvorefter selskabets overvejelser om usikkerhed ved opgørelsen af acontoavancen ikke kunne begrunde et principskifte, idet denne usikkerhed allerede gør sig gældende ved valg af princip. Tilsvarende fandt skatteforvaltningen, at usikkerhed ved opgørelse af acontoavancen heller ikke kunne begrunde et principskifte for indkomståret 2000.

Ud fra samme synsvinkel mente skatteforvaltningen endvidere, at det allerede ved valget af princip for værdiansættelsen af igangværende arbejder havde været kendt for selskabet, at det valgte princip desuden ville medføre en mindre optimal udnyttelse af de likviditetsmæssige ressourcer i selskabet. Det fremgik af skatteforvaltningens udtalelse, at selskabet havde udskudt beskatningen af henholdsvis ca. 5,4 mio. kr. i indkomståret 1999 og ca. 2,2 mio. kr. i indkomståret 2000 ved uden tilladelse til principskiftet at opgøre den skattepligtige indkomst for de nævnte indkomstår efter retserhvervelsesprincippet.

Skatteforvaltningen indstillede på baggrund af ovenstående, at der ikke blev givet tilladelse til principskifte ved værdiansættelsen af igangværende arbejder for indkomståret 2000.

Told- og Skatteregionen indstillede ligeledes, at selskabet ikke fik tilladelse til principskifte for indkomståret 2000, da selskabets anmodning vedrørende dette indkomstår - ligesom anmodningen vedrørende indkomståret 1999 - ikke indeholdt oplysninger om virksomhedens forhold, der kunne begrunde en tilladelse til principskifte.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at det fremgår af Ligningsvejledningen for Erhvervsdrivende 2000, afsnit E.B.2.6.2.1, at det én gang valgte princip for opgørelsen af værdien af igangværende arbejder skal anvendes uændret år for år. Udgangspunktet er således, at der ikke kan ændres princip. Efter ansøgning tillades principskifte dog, når det skønnes rimeligt under hensyn til virksomhedens forhold.

Som nævnt i ovenstående udtalelse fra skatteforvaltningen havde selskabet tidligere anmodet om tilladelse til for indkomståret 1999 at skifte fra produktionsprincippet til faktureringsprincippet (retserhvervelsesprincippet). Anmodningen var begrundet i, at selskabet havde væsentlige igangværende arbejder for fremmed regning på statustidspunktet, og at projekternes gennemførelse strakte sig over længere tid, hvorfor avanceopgørelsen var behæftet med væsentlig usikkerhed. Som nævnt imødekom Ligningsrådet ikke anmodningen.

I den foreliggende anmodning for indkomståret 2000 og fremover anførte revisor to begrundelser for det ønskede principskifte:

1. dels at selskabet havde væsentlige igangværende arbejder på statustidspunktet, og at projekternes gennemførelse strakte sig over længere tid, hvorfor opgørelsen af avancen var behæftet med væsentlig usikkerhed. Denne begrundelse var identisk med begrundelsen for anmodningen for indkomståret 1999.
2. Desuden blev der henvist til almindelige forretningsmæssige vilkår om optimering af de likviditetsmæssige ressourcer og afkastet af den investerede kapital.

Til de anførte begrundelser for principskifte udtalte Told- og Skattestyrelsen, at selskabets overvejelser om de igangværende arbejders omfang og tidsmæssige udstrækning og den deraf følgende usikkerhed ved opgørelse af den forventede avance samt likviditetsbinding gjorde sig gældende allerede ved valg af princip. Samtlige andre virksomheder, der anvendte det af selskabet valgte opgørelsesprincip - produktionsprincippet - hvorefter den forventede avance (acontoavancen) medregnes i den skattepligtige indkomst, havde samme usikkerhed i skatteopgørelsen. Medregning af acontoavancen ved igangværende arbejder i indkomstopgørelsen var derfor en ret og ikke en pligt.

Hertil kom, at styrelsen havde konstateret, at selskabet i tidligere år ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst havde anvendt faktureringsprincippet ved igangværende arbejder. Selskabet havde således foretaget et tidligere, uansøgt principskifte.

Styrelsen fandt, at stigningen i de igangværende arbejders omfang og den deraf følgende usikkerhed ved opgørelse af acontoavancen samt likviditetsbindingen ikke alene kunne begrunde, at det én gang valgte princip blev fraveget. Styrelsen bemærkede i den forbindelse, at det af selskabets årsregnskab for regnskabsåret 2000/2001 fremgik, at selskabet fortsat regnskabsmæssigt anvendte produktionsprincippet.

Da der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse på det foreliggende grundlag ikke i øvrigt var forhold af forretningsmæssig eller driftsmæssig karakter, der ud fra en rimelighedsbetragtning kunne begrunde et principskifte, indstilledes det, at anmodningen ikke blev imødekommet.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.