Dato for udgivelse
28 Jul 2005 15:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. juni 2004
SKM-nummer
SKM2005.325.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-0514-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, passivitet, salg, omsættelige, investeringsbeviser
Resumé

T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 2000 ved ikke inden 4 uger efter modtagelse af meddelelse om skatteansættelsen at have reageret på, at skatteansættelsen var for lav, idet fortjeneste ved salg af omsættelige investeringsbeviser ikke var selvangivet med 361.267 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 207.760 kr. T var ved byretten straffet med 30 dages betinget fængselsstraf og en tillægsbøde på 200.000 kr. Ved landsrettens behandling af den indankede dom fandtes det bevist af de grunde, som byretten havde anført, at T måtte have indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at han ved ikke at give underretning til skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §16, stk. 1, unddrog det offentlige skat, hvorfor han fandtes skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3. 4 dommere fandt, at straffen passende kunne fastsættes til 30 dage, medens 2 dommere stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 40 dage, og der blev afsagt dom efter stemmeflertallet. Efter den seneste højesteretspraksis var der enighed om, at der ikke var grundlag for at gøre straffen betinget. Med den nævnte ændring stadfæstede landsretten byrettens dom.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16, stk. 2
Skattekontrolloven § 16, stk. 3
Straffeloven § 50, stk. 2

Vestre Landsrets dom af 15. juni 2004, 4. afdeling, S-0514-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Benny H. Thomsen).

Afsagt af landsdommerne

Sigrid Ballund, Karsten Juul-Dam (kst.) og Stig Westergaard (kst.) med domsmænd

----------

Grindsted Byrets dom af 4. februar 2004 SS 342/2003

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 30. oktober 2003.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001

ved for indkomståret 2000 med fortsæt til skatteunddragelse ikke inden 4 uger efter modtagelse af meddelelse om skatteansættelsen (årsopgørelse nr. 1 udskrevet 22.05.2001) at have reageret på, at skatteansættelsen var for lav, idet fortjeneste ved salg af omsættelige investeringsbeviser ikke var selvangivet med kr. 361.267, hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt kr. 207.760.

Anklagemyndigheden har subsidiært påstået tiltalte dømt for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og om en tillægsbøde på 200.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forsætlig skatteunddragelse efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, ligesom tiltalte har bestridt at have handlet groft uagtsomt efter skattekontrollovens § 16, stk. 2. Tiltalte har anerkendt den beløbsmæssige opgørelse af den angivne fortjeneste og den unddragne skat.

Tiltalte har anført, at han ikke var bekendt med, at han i 2000 havde fortjeneste fra salg af investeringsbeviser, samt at han var af den opfattelse, at skattevæsenet via indberetningssystemet havde de relevante og tilstrækkelige oplysninger til beregning af skatten.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, skatteforvaltningen.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Under sagen er der foretaget en personundersøgelse i medfør af retsplejelovens §808. I erklæring af 10. januar 2004 konkluderes, at sigtede er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Ved en eventuel almindelig betinget dom er der ikke behov for tilsyn af Kriminalforsorgen.

Tiltalte er tidligere straffet

ved denne rets dom af 3. april 2001 for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, med en bøde på 70.000 kr. Tiltalte blev dømt for forsætlig skatteunddragelse ved ikke at have reageret på for lave skatteansættelser for indkomstårene 1996 og 1997, idet der ikke var sket beskatning af fortjeneste ved salg af aktier, hvorved han unddrog skatter med henholdsvis 31.322 kr. og 20.958 kr.

Rettens bemærkninger

Tiltalte havde års erfaring med handel med værdipapirer og vidste, at han skulle betale skat af overskud ved disse handler.

Tiltalte var bekendt med, at han, når han ikke indleverede selvangivelse, var forpligtet til indenfor 4 uger at underrette skattemyndighederne, hvis indkomstansættelsen i den efterfølgende årsopgørelse var for lav.

Efter sin forklaring i den tidligere sag vidste tiltalte den 27. marts 2001, at der i den printselvangivelse, han havde modtaget for 2000, ikke var medtaget nogen indkomst under punktet aktieindkomst.

Af selvangivelsen fremgik, at skattemyndighederne var bekendt med at tiltalte "har aktieindkomst fra certifikatudstedende investeringsforening".

Af den årsudskrift for 2000 tiltalte modtog fra banken med angivelse af de beløb banken havde indberettet til skattevæsenet vedrørende tiltaltes salg af værdipapirer var anført "For solgte investringsforeningsbeviser skal De udfærdige en avanceopgørelse i henhold til vejledning fra Told- og Skattestyrelsen".

Tiltalte udfærdigede ikke en avanceopgørelse, og han indleverede ikke selvangivelse.

I maj 2001 modtog tiltalte årsopgørelse nr. 1 for 2000, hvor der ikke var medtaget nogen indkomst fra salg af investeringsbeviser. Tiltalte kontaktede ikke skattemyndighederne i den anledning.

Efter vidnet V.1s forklaring lægges til grund, at tiltalte i juni 2002 i forbindelse med ligning af skatten for 2000 var i besiddelse af og fremsendte al relevant dokumentation for sit salg af investeringsbeviser i 2000.

Efter det anførte finder retten det bevist, at tiltalte vidste, at han i 2000 havde haft en skattepligtig fortjeneste fra salg af investeringsbeviser.

Retten finder det endvidere bevist, at tiltalte senest i maj 2001, da han modtog årsopgørelsen for 2000, vidste, at skattevæsenet ikke havde de relevante oplysninger til beregning af skatten af denne fortjeneste, og at det offentlige ville blive unddraget skat, hvis han ikke underrettede skattevæsenet om, at ansættelsen var for lav.

Efter det anførte findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Under hensyn til tiltaltes gode personlige og arbejdsmæssige forhold og til, at det unddragne skattebeløb er betalt, finder retten det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer, jf. straffelovens § 62.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 200.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Der er ikke grundlag for at gøre bøden betinget.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer

  2. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 12 måneder fra i dag.

  3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 15. juni 2004, 4. afdeling, S-0514-04

Retten i Grindsted, har den 4. februar 2004 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 342/2003).

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at frihedsstraffen forhøjes og gøres ubetinget.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke ved, hvor længe han har handlet med aktier og investeringsbeviser m.v., men det kan godt passe, at han startede, da han var 18 år. Han stod selv for valget at det enkelte værdipapir, men blev naturligvis rådgivet af sin bankrådgiver. Investeringerne skete på baggrund af, hvad han læste i aviser og i Sydbanks oversigter. Endelig stolede han også på sin fornemmelse. Det er korrekt, at han i april 2001 blev idømt en bøde for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3. Det er utvivlsomt rigtigt, at han har modtaget Skatteforvaltningens brev af 21. august 1997 om at indlevere oplysninger om udlodninger fra investeringsforeninger. Han er aldrig blevet bistået af en revisor eller lignende med hensyn til udfærdigelse af selvangivelser m.v., idet han ikke fandt, at dette var nødvendigt, ligesom det kostede penge. Det er hans opfattelse, at Skatteforvaltningen og borgeren må kunne finde ud af ligningen i fællesskab. Efter dommen af 3. april 2001 og modtagelsen af årsopgørelsen fra 2000 - med kørselsdato den 22. maj 2001 - fandt han ikke anledning til at søge professionel assistance. Han er uddannet tarmrenser og arbejder i dag som procesoperatør. Han er uden regnskabsmæssig uddannelse. Efter dommen gik han over til kun at investere i investeringsforeninger, idet han var bekendt med, at der for disse var en indberetningspligt til skattemyndighederne. Han er først senere blevet klar over, at dette også var tilfældet for så vidt angår aktier. Når han modtog et købs/salgsbilag fra banken, læste han det og lagde det i en kuvert. Da han fra Skatteforvaltningen modtog brevene af 15. maj og 3. juni 2002, tog det ham 2 arbejdsdage at samle og finde de relevante bilag. Han har ikke altid haft fornemmelse af, om hans investeringer gav over- eller underskud. Han finder det meget rimeligt, at han betaler skat af sin fortjeneste ved køb eller salg af værdipapir, og han har aldrig haft forsæt til at unddrage sig skat. Han var dengang af den opfattelse, at Skatteforvaltningen modtog de nødvendige oplysninger til brug for ligningen af ham. Overskud fra salget af værdipapirer gik ind på en særskilt konto. Han gennemså de udskrifter, han fik for denne, men lagde dem herefter blot til side. Tiltalte ønsker ikke at udføre samfundstjeneste, men vil hellere afsone.

Overassistent V.1 har supplerende forklaret, at hun siden 1986 har været ansat i skatteforvaltningen, og i hvert fald siden 1996/1997 har hun haft med tiltalte at gøre. Skatteforvaltningen havde da en generel aktion i forbindelse med investering i aktier. Også for årene 1996 og 1997 var man bekendt med, at tiltalte havde solgt værdipapirer. Skatteforvaltningen havde imidlertid ikke kendskab til købsdatoer eller købs- og salgskurser. Også i 2000 fik Skatteforvaltningen kun oplysning om, at et salg havde fundet sted, men ikke om salgs- eller købskurser eller tidspunktet for køb. Vedrørende året 2000 blev hun i forbindelse med den almindelige ligning bekendt med, at tiltalte havde solgt investeringsbeviser, og at hans formue var steget betydeligt. Hun skrev til tiltalte herom, og han afleverede - efter flere rykkere - stort set alle bilag. Han henvendte sig herefter på forvaltningen, og han måtte indrømme, at han overvejende havde tjent på handlerne. Forvaltningen bistod tiltalte med opgørelsen heraf. Også før 2000 har skatteforvaltningen bedt tiltalte om dokumentation for de enkelte køb og salg vedrørende investeringsbeviser. I forbindelse med ligningen er det ikke alle skatteydere, der bliver udvalgt eller udsøgt til nærmere gennemgang. Det er ikke vidnets opfattelse, at tiltalte har ønsket at unddrage sig skat. Han blev ikke udtaget til særlig gennemgang på grund af den tidligere skattesag. I 2000 var der kun indberetningspligt vedrørende det nominelle salg af investeringsbeviser, men ikke af aktier. Senere er der blevet tilsvarende indberetningspligt for aktier.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, findes det bevist, at tiltalte må have indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at han ved ikke at give underretning til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 16, stk. 1, unddrog det offentlige skat, hvorfor han findes skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3.

4 dommere finder, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 30 dage, medens 2 dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 40 dage. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Der er efter den seneste Højesteretspraksis enighed om, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at straffen gøres ubetinget.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.